Betænkning over Forslag til lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 19. februar 2026
Betænkning
over
Forslag til lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer
[af erhvervsministeren (Morten Bødskov)]
§ 2.
I denne lov forstås ved
1)
Leasingvirksomhed: En virksomhed, der udbyder leasing af motorkøretøjer.
2)
Leasing: En aftale om brugsret til et motorkøretøj i en forudbestemt tidsbegrænset periode på over 30 dage mod en løbende betaling af leasingydelser.
1.
Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialistisk Folkepartis og Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 9, og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 4-8 og 10.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA og M) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de under nr. 1-3 og 9 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF, DD, EL, DF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de under nr. 1-3 og 9 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4-10 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1-3 stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet
Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Moderaternes, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Det Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at dele af leasingbranchen i årevis har været præget af økonomisk kriminalitet med grove og systematiske lovovertrædelser og svindel.
Det problem skal løses.
Med lovforslaget bliver det sværere for de kriminelle at fortsætte deres aktiviteter.
Det sker ved at indføre en tilladelsesordning, som er målrettet og proportional, og hvor afgrænsningen af anvendelsesområdet tager udgangspunkt i det aktuelle kriminalitetsbillede som vurderet af National enhed for Særlig Kriminalitet og skatteforvaltningen.
Med lovforslaget sættes der således ind, hvor risikoen for kriminalitet vurderes at være størst, uden at pålægge en hel sektor unødige byrder.
Det vurderes imidlertid væsentligt, at myndighederne fortsat følger området, idet et potentielt ændret kriminalitetsbillede inden for leasing af motorkøretøjer kan få indflydelse på ordningens effekt.
På den baggrund har erhvervsministeren, jf. svar på spørgsmål 26, tilkendegivet, at loven 3 år efter ikrafttrædelse vil blive evalueret med henblik på at vurdere, om reglerne opfylder de tilsigtede formål.
Resultatet af evalueringen vil blive fremlagt for de partier, der stemmer for lovforslaget, med henblik på at drøfte, om evalueringen giver anledning til at ændre ordningens indhold og afgrænsning.
Socialistisk Folkparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at tilladelsesordningen skal gælde for hele branchen, da National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) vurderer, at der kan være risiko for, at kriminaliteten flytter sig til de dele af branchen, som med det foreslåede ikke vil være omfattet af tilladelsesordningen.
Derfor har SF sammen med DD stillet ændringsforslag om, at hele branchen omfattes.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. november 2025 og var til 1. behandling den 12. december 2025.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 23. september 2025 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 322, folketingsåret 2024-25.
Den 26. november 2025 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 27 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret, med undtagelse af spørgsmål nr. 27, som forventes besvaret inden 2. behandling.
Anne Paulin
(S)
Birgitte Vind
(S)
Fie Hækkerup
(S)
Malte Larsen
(S)
Mette Reissmann
(S)
Karin Gaardsted
(S)
Kim Aas
(S)
Thomas Skriver Jensen
(S)
Per Husted
(S)
Hans Andersen
(V)
Linea Søgaard-Lidell
(V)
Kim Valentin
(V)
fmd.
Heidi Bank
(V)
Mohammad Rona
(M)
Charlotte Bagge Hansen
(M)
Betina Kastbjerg
(DD)
Kristian Bøgsted
(DD)
Pernille Vermund
(LA)
Steffen W.
Frølund
(LA)
nfmd.
Lars-Christian Brask
(LA)
Helle Bonnesen
(KF)
Dina Raabjerg
(KF)
Peter Kofod
(DF)
Lisbeth Bech-Nielsen
(SF)
Carl Valentin
(SF)
Sigurd Agersnap
(SF)
Rosa Lund
(EL)
Katrine Robsøe
(RV)
Karin Liltorp
(ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
50
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
(DD)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Liberal Alliance
(LA)
15
Moderaterne
(M)
12
Det Konservative Folkeparti
(KF)
10
Enhedslisten
(EL)
9
Dansk Folkeparti
(DF)
7
Radikale Venstre
(RV)
6
Alternativet
(ALT)
6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen
(BP)
1
Naleraq
(N)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
5
Til titlen
Af et mindretal (SF og DD), tiltrådt af et mindretal (EL, DF og ALT)
1)
Ordet »visse« udgår.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2 og 3]
Til § 1
Af et mindretal (SF og DD), tiltrådt af et mindretal (EL, DF og ALT)
2)
Stk. 1 affattes således
Denne lov finder anvendelse på virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, jf. dog stk. 2.
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]
Til § 2
Af et mindretal (SF og DD), tiltrådt af et mindretal (EL, DF og ALT)
3)
Paragraffen affattes således
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]
Til § 6
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
4)
Stk. 1 affattes således
Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]
Til § 10
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
5)
I stk. 5, 2. pkt., ændres »inden« til: »senest«.
[Korrektion]
Til § 18
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
6)
I stk. 2 ændres »§ 15, stk. 1-3« til: »§ 15, stk. 1, nr. 1-3«.
[Præcisering af henvisning]
Til § 20
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
7)
I stk. 1 og 3 ændres »reaktion m.v.« til: »reaktion«.
[Korrektion]
Til § 28
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
8)
I stk. 1 ændres »jf. § 4, stk. 5, jf. stk. 2, nr. 2 og 3« til: »jf. § 4, stk. 5, jf. § 4, stk. 2, nr. 2 og 3«.
[Præcisering af henvisning]
Ny paragraf
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DD, EL, DF, RV og ALT)
9)
Efter § 30 indsættes i kapitel 6
01.
Erhvervsministeren fremsætter lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2028-29.
[Indsættelse af revisionsbestemmelse]
Til § 35
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
10)
Efter nr. 1 indsættes
01.
I § 55 a, stk. 2, indsættes efter »lov om forbrugslånsvirksomheder«: », lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer«.
[Lovteknisk ændring]
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2 og 3.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene indebærer, at lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte alle virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, uanset om disse motorkøretøjer er på forholdsmæssig, fuld eller ingen registreringsafgift.
Desuden indebærer de, at der ved leasingvirksomhed forstås en virksomhed, der udbyder leasing af motorkøretøjer.
Erhvervsministeriet vurderer med betydelig usikkerhed, at de administrative byrder forbundet med det udvidede anvendelsesområde i ændringsforslaget beløber sig til ca. 200 mio. kr. årligt i løbende administrative byrder og ca. 70 mio. kr. i omstillingsomkostninger.
Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstillerne stille de nødvendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 4
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov, regler udstedt i medfør af loven og kravene til betalingsevnevurdering, jf. § 52 a i lov om kreditaftaler.
Det foreslås at nyaffatte lovforslagets § 6, stk. 1.
Med nyaffattelsen udgår »og kravene til betalingsevnevurdering, jf. § 52 a i lov om kreditaftaler.«
Forslaget er en konsekvens af ændringen af lovforslagets § 35.
Til nr. 5
Det foreslås i lovforslagets § 10, stk. 5, at inddragelse af tilladelse i henhold til § 10, stk. 1, nr. 5, kan forlanges indbragt for domstolene af indehaveren af en leasingvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Det foreslås at ændre lovforslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., så anmodning om indbringelse for domstolene skal ske senest 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt leasingvirksomheden frem for inden 4 uger.
Der er tale om en sproglig præcisering, så ordlyden ved fristfastsættelse følger den samme ordlyd som i øvrigt i lovforslaget.
Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 6
Det foreslås at rette henvisningen i lovforslagets § 18, stk. 2, så der retteligt henvises til § 15, stk. 1, nr. 1-3, frem for § 15, stk. 1-3, som er en forkert henvisning.
Der er tale om en henvisningsfejl.
Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 7
Det foreslås at ændre i lovforslagets § 20, stk. 1 og 3, så »m.v.« udgår efter »reaktion«.
Dette skyldes, at bestemmelsen henviser til lovforslagets § 15, stk. 1, som alene omhandler offentliggørelse af reaktioner, hvorfor det er misvisende at have »m.v.« stående.
Til nr. 8
Det foreslås at tydeliggøre henvisningen i lovforslagets § 28, stk. 1, så der ikke er tvivl om, at det er lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 2 og 3, som der henvises til.
Der er således tale om en præcisering, som ikke medfører materielle ændringer.
Til nr. 9
Ændringsforslaget pålægger erhvervsministeren at fremsætte lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2028-29.
Hvis ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstillerne stille de nødvendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 10
Det følger af kreditaftalelovens § 55 a, stk. 1, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven.
Af § 55 a, stk. 2, følger, at Finanstilsynets tilsyn føres efter reglerne i lov om finansiel virksomhed, lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om ejendomskreditselskaber.
Kreditaftalelovens § 55 a er indsat i kreditaftaleloven ved § 1, nr. 33, i lov nr. 1322 af 20. november 2025.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer i kreditaftalelovens § 55 a, stk. 2.
Ændringen vil sikre, at det fremgår af kreditaftaleloven, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med reglerne om betalingsevnevurdering i kreditaftalelovens § 52 a i forhold til leasingvirksomheder med hjemmel i lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at tilsynsbeføjelserne i dette lovforslag finder anvendelse på Finanstilsynets tilsyn med § 52 a i kreditaftaleloven.
Ændringen har ikke materiel betydning, da det allerede følger af lovforslagets § 6, stk. 1, at Finanstilsynet fører tilsyn med reglerne om betalingsevnevurdering i § 52 a i kreditaftaleloven.
Ændringen, som skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 4, gennemføres alene for at sikre, at reglerne om tilsyn med reglerne i kreditaftaleloven er samlet i kreditaftaleloven.
Ændringen har karakter af en lovteknisk justering.