Legislator Case Law & Legislation
202514L00467 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og udlændingeloven og om ophævelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2025 90 Valid

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 19. februar 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og udlændingeloven og om ophævelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

(Nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut)

[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]

BTL L#LOKDOK32 2025 90 Valid

1.

Ændringsforslag

Børne- og undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, M, KF og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget konstaterer, at Danmarks Evalueringsinstitut, som efter beslutningen om udflytning af statslige arbejdspladser i 2015 blev placeret i Holbæk, nu nedlægges med L 90, mens VIVE styrkes på børne- og uddannelsesområdet med nye ressourcer i Aarhus.

Danmarksdemokraterne anerkender behovet for administrative besparelser, men minder regeringen om, at balancen mellem land og by skal bevares.

Det er afgørende for Danmarksdemokraterne, at statslige arbejdspladser, som allerede er udflyttet, ikke gradvis trækkes tilbage til de store byer.

Udflytningen var et politisk valg med et klart formål: at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Samtidig bemærkes det, at der alene i perioden 2022-2023 har været en tilbagegang i antallet af statslige arbejdspladser i 36 kommuner – bredt fordelt over hele landet – mens der i samme periode er opstået 2.081 statslige arbejdspladser i København.

Det er, på trods af at flere partier i Folketinget har lovet danskerne, at man vil prioritere landdistrikterne.

Danmarksdemokraterne mener, at allerede udflyttede arbejdspladser fortsat skal være forankret uden for de største byer.

Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at der med nedlæggelsen af Danmarks Evalueringsinstitut samtidig træffes beslutning om at udflytte VIVEs aktiviteter fra København til Holbæk.

Det bemærkes, at ministeren afviser dette.

Danmarksdemokraterne noterer sig samtidig, at børne- og undervisningsministeren med svar på spørgsmål 1 oplyser, at det er hensigten, at andelen af arbejdspladser uden for hovedstadsområdet i ministeriets koncern skal fastholdes efter det flerårige statslige arbejdsprogram.

Danmarksdemokraterne vil følge op på, hvordan og om det overholdes.

På den baggrund stemmer Danmarksdemokraterne hverken for eller imod lovforslaget.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

5.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. december 2025 og var til 1. behandling den 13. januar 2026.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 24. oktober 2025 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bilag 17.

Den 18. december 2025 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Astrid Krag

(S)

Lasse Haugaard Pedersen

(S)

Jesper Petersen

(S)

Kim Aas

(S)

Kris Jensen Skriver

(S)

Matilde Powers

(S)

Sara Emil Baaring

(S)

nfmd.

Thomas Skriver Jensen

(S)

Trine Bramsen

(S)

Anni Matthiesen

(V)

Hans Christian Schmidt

(V)

Erik Veje Rasmussen

(V)

Peter Juel-Jensen

(V)

Rosa Eriksen

(M)

Rasmus Lund-Nielsen

(M)

Jens Henrik Thulesen Dahl

(DD)

fmd.

Susie Jessen

(DD)

Helena Artmann Andresen

(LA)

Carl Andersen

(LA)

Lise Bertelsen

(KF)

Joachim Hoffmann-Petersen

(KF)

Mette Thiesen

(DF)

Alex Ahrendtsen

(DF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Theresa Berg Andersen

(SF)

Sofie Lippert

(SF)

Mai Villadsen

(EL)

Lotte Rod

(RV)

Helene Brydensholt

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

BTL L#LOKDOK32 2025 90 Valid

Til § 4

Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og RV)

1)

Stk. 1 udgår, og i stedet indsættes

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 3 træder i kraft den 1. juli 2026.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Delvis fremrykning af ikrafttrædelsestidspunktet]

Af børne- og undervisningsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og RV)

2)

I stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »1. juli 2026« til: »1. april 2026«.

[Konsekvens af delvis fremrykning af ikrafttrædelsestidspunktet]

BTL L#LOKDOK32 2025 90 Valid

Til nr. 1

Det følger af lovforslagets § 4, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås at fremrykke ikrafttrædelsen af ændringen af udlændingeloven ved lovforslagets § 2 til den 1. april 2026.

Der sker derved en fremrykning af tidspunktet for flytningen af opgaven med at afgive en vejledende udtalelse til udlændingemyndighederne om indhold og kvalitet i visse uddannelser og kurser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) til den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet.

Der vil med det foreslåede ændringsforslag ske en overlevering af opgaven før nedlæggelsen af EVA den 1. juli 2026.

Derved sikres, at overdragelsen af opgaven fra EVA til den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, kan ske bedst muligt, herunder gennem en uforstyrret behandling af anmodninger om vejledende udtalelser.

Det foreslåede ændringsforslag indebærer endvidere, at lovforslagets § 5 om adgang til at sætte forslagets § 2 helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger, ligesom lovforslagets § 2 træder i kraft den 1. april 2026.

Der ændres med ændringsforslaget ikke på tidspunktet den 1. juli 2026 for ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer af dagtilbudsloven i lovforslagets § 1 og for nedlæggelsen EVA med lovforslagets § 3.

BTL L#LOKDOK32 2025 90 Valid

Til nr. 2

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, der med ændringsforslag nr. 1 bliver § 4, stk. 3, at den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, færdigbehandler de anmodninger om udtalelser efter udlændingelovens § 9 i, stk. 15, der er indgivet til EVA før den 1. juli 2026.

Som følge af det forslåede i ændringsforslag nr. 1 foreslås »1. juli 2026« ændret til »1. april 2026«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →