Betænkning over Forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

Betænkning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 28. januar 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

[af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

Ministeren for digitalisering har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 7, og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringforslag nr. 3, 5 og 6.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M og SP) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for digitalisering stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, SF, LA, KF, EL, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

4.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2025 og var til 1. behandling den 6. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Digitalisering og It.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for digitalisering sendte den 29. april 2025 dette udkast til udvalget, jf. DIU alm. del – bilag 88, folketingsåret 2024-25.

Den 22. oktober 2025 sendte ministeren for digitalisering høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Ekspertmøde

Udvalget afholdt den 17. december 2025 et ekspertmøde om lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 18 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 33 spørgsmål til ministeren for digitalisering til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 33, som forventes besvaret inden 2. behandling.

Birgitte Vind

(S)

Malte Larsen

(S)

Ida Auken

(S)

Tanja Larsson

(S)

Kris Jensen Skriver

(S)

Per Husted

(S)

Sara Emil Baaring

(S)

Simon Kollerup

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

Louise Elholm

(V)

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Anna Falkenberg

(SP)

Hans Andersen

(V)

Henrik Rejnholt Andersen

(M)

Rasmus Lund-Nielsen

(M)

nfmd.

Betina Kastbjerg

(DD)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Kim Edberg Andersen

(DD)

Alexander Ryle

(LA)

Sandra Elisabeth Skalvig

(LA)

Dina Raabjerg

(KF)

Mette Thiesen

(DF)

Jeppe Søe

(UFG)

Lisbeth Bech-Nielsen

(SF)

fmd.

Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF)

Kirsten Normann Andersen

(SF)

Rosa Lund

(EL)

Stinus Lindgreen

(RV)

Helene Brydensholt

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Til § 1

Af ministeren for digitalisering, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

1)

Som stk. 2 indsættes

Stk. 2.

Den nationale digitale identitetstegnebog skal udvikles og driftes på en måde, der respekterer brugerens ret til privatliv og sikrer databeskyttelse gennem design.

[Tydeliggørelse]

Til § 2

Af ministeren for digitalisering, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

2)

I nr. 8, litra c, ændres »lokale« til: »kommunale«.

[Præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DD, SF, LA, KF, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG))

3)

Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

9)

Open source-software: Software, der via offentliggørelse af kildekoden med en open source-licens giver samfundet, herunder brugere og udviklere, mulighed for at forstå, hvordan den fungerer, og for at revidere og gennemgå koden.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

[Definition af open source-software]

Til § 3

Af ministeren for digitalisering, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

4)

Som stk. 5 indsættes

Stk. 5.

Brugeren har enekontrol over sin tegnebogsapplikation.

[Tydeliggørelse]

Til kapitel 7

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DD, SF, LA, KF, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG))

5)

I kapiteloverskriften indsættes efter »Tilsyn«: »og opfølgning«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 13

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DD, SF, LA, KF, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG))

6)

Som stk. 3 indsættes

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen tilsender årligt et af Folketinget nedsat udvalg en orientering omfattende følgende

1)

En plan for udviklingen af den nationale digitale identitetstegnebog, herunder for, hvordan den nationale digitale identitetstegnebog bringes i overensstemmelse med eIDAS2-forordningens krav om open source-software, sikkerhedsniveau og harmonisering.

2)

En redegørelse indeholdende en uvildig revision af it-sikkerheden i den nationale digitale identitetstegnebog og tilhørende softwaresystemer og om Danmarks samarbejde med Europa-Kommissionen og andre EU-medlemsstater om udvikling af europæiske digitale identitetstegnebøger, navnlig hvad angår open source-software og sikkerhed.

[Bedre inddragelse af Folketinget]

Til § 15

Af ministeren for digitalisering, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

7)

Paragraffen affattes således

[Udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer en tydeliggørelse af, at den nationale digitale identitetstegnebog skal udvikles og driftes på en måde, der respekterer brugerens ret til privatliv og sikrer databeskyttelse gennem design.

Der findes gældende ret, som regulerer behandlingen af personoplysninger i den nationale digitale identitetstegnebog, herunder i de tekniske løsninger i form af en tegnebogsapplikation, en bevisudstedelsesservice og et modtagerpartregister i form af gældende regler i databeskyttelsesforordningen, forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, og databeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024.

Digitaliseringsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at indføre den foreslåede bestemmelse af hensyn til at sikre tydeliggørelse af gældende ret, da loven regulerer et helt nyt identitetstegnebogskoncept.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at den nationale digitale identitetstegnebog skal udvikles og driftes på en måde, der sikrer databeskyttelse gennem design og respekterer brugerens ret til privatliv.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den nationale digitale identitetstegnebog skal udvikles og driftes på en måde, der sikrer databeskyttelse gennem design og respekterer brugerens ret til privatliv.

Den nationale digitale identitetstegnebog er udviklet med særligt fokus på princippet om databeskyttelse gennem design, der skal varetage hensynet til brugerens enekontrol, jf. den foreslåede § 3, stk. 5.

Dette kommer til udtryk, ved at de tre tekniske løsninger er adskilt med vandtætte skotter og klare sikkerhedsmæssige og funktionelle grænser, som sikrer databeskyttelse og integritet.

Den nationale digitale identitetstegnebog skal udvikles og driftes på en måde, som beskytter og respekterer privatlivets fred, samtidig med at brugeren er i kontrol med løsningen.

Den nationale digitale identitetstegnebog muliggør, at der ikke udveksles unødig information mellem brugeren og modtagerparten.

Brugeren vælger selv, om og hvornår brugeren vil dele data eller beviser fra tegnebogsapplikationen.

Brugeren vil således i den nationale digitale identitetstegnebog have enekontrol over egne data i tegnebogsapplikationen.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer en præcisering af, at der ved lokale myndigheder skal forstås kommunale myndigheder.

Præciseringen sikrer overensstemmelse med udbudslovens § 24, nr. 27.

Forslaget vil ikke indebære nogen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Formuleringen er hentet fra eIDAS2-forordningen, forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014, hvor open source-software beskrives i betragtning 33: »Offentliggørelse af denne kildekode med en open source-licens bør give samfundet, herunder brugere og udviklere, mulighed for at forstå, hvordan den fungerer, og revidere og gennemgå koden.« Dette svarer til den mere fyldestgørende definition i EU-forordningen om cybersikkerhedskrav, forordning (EU) 2024/2847 af 23. oktober 2024 om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer, artikel 3, stk. 48, hvor gratis open source-software defineres som software, »hvis kildekode deles åbent, og som stilles til rådighed under en open source-licens, der giver alle rettigheder til, at den kan deles åbent, er frit tilgængelig, anvendelig, redigerbar og redistribuerbar.« Den danske oversættelse af forordningen er her noget misvisende, idet »free open source« er oversat til »gratis open source« i stedet for til »fri open source.«

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer en tydeliggørelse af, at brugeren har enekontrol over sin tegnebogsapplikation.

Det foreslås i § 3, stk. 5, at brugeren har enekontrol over sin tegnebogsapplikation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at brugeren har enekontrol over sin tegnebogsapplikation.

Hver bruger, der opretter sig i tegnebogsapplikation, har sin egen individuelle tegnebogsapplikation.

De beviser, som brugeren anmoder om at få udstedt, er kun placeret på brugerens enhed og er ikke centralt lagret.

Det betyder bl.a., at tegnebogsapplikationens beviser udelukkende er underlagt brugerens eneret, og brugen af tegnebogsapplikationen er frivillig.

Brugeren har således enekontrol over anvendelse af bevis for identitet og øvrige beviser, der er indeholdt i tegnebogsapplikationen.

Når en fysisk person vælger at anvende tegnebogsapplikationen og dermed anses som bruger, har brugeren enekontrol over denne, hvilket indebærer, at brugeren selv vælger, hvilke beviser der skal udstedes til tegnebogsapplikationen, og hvornår brugeren ønsker at anvende disse.

Digitaliseringsstyrelsen har således ikke dataansvar for beviser i brugerens tegnebogsapplikation, og brugeren udøver alle rettigheder i forbindelse med anvendelse af tegnebogsapplikationen.

Digitaliseringsstyrelsen må i rollen som tilrådighedsstiller af tegnebogsapplikationen ikke tilgå eller logge, hvor eller hvornår et givent bevis har været anvendt af brugeren.

Som følge heraf vil Digitaliseringsstyrelsen ikke kunne bistå en bruger, der ønsker indsigt i, hvor eller hvornår brugerens tegnebog har været anvendt.

På sigt vil der i tegnebogsapplikationen blive udviklet en log, så brugeren får overblik over, hvor og hvornår beviser har været anvendt.

Denne log vil kun brugeren have adgang til og vil således høre under brugerens enekontrol

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6.

§ 15.

Loven træder i kraft den 1. april 2026.

Til nr. 6

Idet den nationale digitale identitetstegnebog er første trin i udviklingen af en dansk version af den europæiske identitetstegnebog efter eIDAS-forordningerne, sikrer § 13 stk. 3, at Folketingets Udvalg for Digitalisering og it løbende følger planerne for udviklingen af den digitale identitetstegnebog og implementering af eIDAS2-forordningen.

Digitale identitetstegnebøger vil i danskernes hverdag komme til at fastslå en stor del af danskernes identitet og rettigheder og dermed handlemuligheder.

Identitetstegnebogen må derfor betragtes som kritisk infrastruktur, hvorfor særlig opmærksomhed på it-sikkerheden er påkrævet.

Digitaliseringsstyrelsen drager derfor omsorg for, at den årlige sikkerhedsrevision af den nationale digitale identitetstegnebog og tilhørende softwaresystemer sker på højt niveau svarende til, når større virksomheder bruger et anerkendt revisionsselskab til at revidere it-sikkerheden efter ISAE 3402 type 2.

Det er utilstrækkeligt, at sikkerheden kun testes en eller få gange, ikke mindst når der foregår en løbende videreudvikling af den nationale digitale identitetstegnebog.

Da både udvikling og sikkerhedskontrol kan blive omfattende og dyr, bør der så vidt muligt samarbejdes med Europa-Kommissionen og andre EU-medlemsstater herom.

Derved fremmes den fælles it-sikkerhed og digitale suverænitet.

Et af Folketingets nedsat udvalg kan meddele Digitaliseringsstyrelsen begrænsning eller ophør af pligt til at fremsende rapporten efter § 13, stk. 3.

Til nr. 7

Ændringsforslaget vedrører lovens ikrafttræden, der foreslås udskudt til den 1. april 2026 med henblik på at sikre yderligere tid til udvalgsbehandlingen af lovforslaget.