Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særlig grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.)

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. januar 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særlig grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1.

Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2.

Tilkendegivelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren tilkendegiver over for udvalget

»I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024 (herefter udstationeringsloven) er der indsat en revisionsbestemmelse i lovens § 11.

Efter denne bestemmelse skal der senest i folketingsåret 2025-26 fremsættes forslag om revision af loven.

Udstationeringsloven indeholder i §§ 5 og 6 en henvisning til de regler, der indeholder rettigheder om arbejdsvilkår inden for bl.a. arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid og ferie.

Lønvilkår er ikke reguleret ved lov, men er alene reguleret ved kollektive overenskomster og individuelle aftaler.

I Danmark benyttes systemet med almengyldige kollektive aftaler ikke.

Forud for implementeringen af udstationeringsdirektivet i 1999, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, blev det drøftet med arbejdsmarkedets parter, om der ved lov skulle fastsættes en mindsteløn.

Der var enighed om ikke at anvende muligheden for at fastsætte regler om mindsteløn på daværende tidspunkt.

Revisionsbestemmelsen i § 11 blev indsat, så man på baggrund af senere erfaringer kunne få lejlighed til at genoverveje muligheden.

I 2018 blev udstationeringsdirektivet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018.

Herefter refererer direktivet ikke længere til »mindsteløn« men til »aflønning«.

Dog er princippet for implementering af udstationeringsdirektivet uændret, da der fortsat er tale om udstationeredes lønvilkår.

I bemærkningerne til ændring af udstationeringsloven er der ved en fejl ikke taget højde for, at udstationeringsdirektivet efter ændringen i 2018 ikke længere refererer til krav om udstationeredes mindsteløn, men derimod aflønning i direktivets artikel 3.

Denne ændring af direktivet er ikke afspejlet i lovbemærkningerne til lovforslaget for så vidt angår ændringen af »mindsteløn« til »aflønning«.

Det følger således af bemærkningerne til lovforslagets ændring af udstationeringsloven, at »Det følger af udstationeringslovens § 11, at der senest i folketingsåret 2025-26 skal fremsættes forslag om revision af loven.

Der skal i den forbindelse tages stilling til, om den nuværende form for implementering af udstationeringsdirektivet, for så vidt angår forpligtelserne om lønvilkår for udstationerede, kan opretholdes, herunder om arbejdsmarkedets parter fortsat er indforstået med denne forpligtelse.

Alternativt vil denne del af udstationeringsdirektivet skulle implementeres ved at indføre regulering om mindsteløn, jf. udstationeringsdirektivets bestemmelser herom.«.

Der burde i sidste punktum være anført, at »Alternativt vil denne del af udstationeringsdirektivet skulle implementeres ved at indføre regulering om aflønning, jf. udstationeringsdirektivets bestemmelser herom.«.

Lovforslaget har således ikke haft til hensigt at forholde sig til den nærmere fortolkning af udstationeringsdirektivets regulering af lønvilkår, men alene at sikre en revisionsklausul så det med mellemrum kan sikres, at udstationeringsdirektivet kan anses for fuldt implementeret for så vidt angår den del om lønvilkår, som varetages af arbejdsmarkedets parter, jf. direktivets artikel 3.«

3.

Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti

Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de forlod forhandlingerne om »Aftale om en national strategi om asbest«, fordi aftalen fjerner muligheden for, at professionelle virksomheder fortsat kan rense asbestholdige tage ved brug af højtryk‍sspuling med tagrensekasse.

Dermed bliver det fremover forbudt at højt‍ryks‍spule asbesttage, også når arbejdet udføres under kontrollerede og professionelle forhold.

Asbest kan være stærkt sundhedsskadeligt og i værste fald livsfarligt, hvis materialet ikke håndteres korrekt.

Derfor er DD, LA, KF og DF enige i, at der skal være klare og stramme regler på asbestområdet.

Det er imidlertid afgørende, at reglerne ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at beskytte miljø og sundhed.

Dette gør sig særligt gældende i forhold til de mange boligejere, som i dag har asbestholdige tage.

En betydelig del af disse boliger er placeret i landdistrikterne, hvor ejendomsværdierne ofte er så lave, at boligejerne hverken har mulighed for at optage lån eller økonomisk råderum til at få taget udskiftet.

Når det samtidig bliver forbudt at højtryksspule med tagrensekasse, efterlades mange boligejere uden realistiske og økonomisk overkommelige alternativer til vedligeholdelse af deres tag, samtidig med at der er risiko for, at tagene forfalder og efterlader asbest i naturen.

Det er en konsekvens, som DD, LA, KF og DF ikke har villet medvirke til, og som har ført til, at partierne valgte at forlade forhandlingerne om en ny national strategi om asbest.

DD, LA, KF og DF kan imidlertid støtte lovforslaget, idet asbest udgør en sundhedsfare for ansatte i bygge- og anlægsbranchen, som arbejder professionelt med asbestholdige materialer.

Det er afgørende at værne om disse ansatte og sikre, at deres arbejdsmiljø er forsvarligt og tilstrækkelig beskyttet.

Lovforslaget indeholder en række nødvendige tiltag med henblik på at styrke beskyttelsen af ansatte i bygge- og anlægsbranchen.

Det gælder bl.a. skærpede krav for at bekæmpe snyd med asbestprøver og en præcisering af, hvornår fængselsstraf kan anvendes i særlig grove asbestsager, herunder forhøjede bøder ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker.

På den baggrund kan DD, LA, KF og DF støtte lovforslaget, selv om partierne ikke har kunnet tilslutte sig den samlede aftale om en national strategi om asbest.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF ønsker brug af de målemetoder, som mest nøjagtigt og med størst mulig detaljeringsgrad kan opdage asbest.

4.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2025 og var til 1. behandling den 15. januar 2026.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 10. oktober 2025 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 6.

Den 17. december 2025 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 2, som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Bjarne Laustsen

(S)

Bjørn Brandenborg

(S)

Henrik Møller

(S)

Jens Joel

(S)

Kasper Roug

(S)

Tanja Larsson

(S)

Frederik Vad

(S)

Thomas Monberg

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

fmd.

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Louise Elholm

(V)

Hans Andersen

(V)

Kim Valentin

(V)

nfmd.

Ammar Ali

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Charlotte Munch Pasler

(DD)

Betina Kastbjerg

(DD)

Sólbjørg Jakobsen

(LA)

Carl Andersen

(LA)

Dina Raabjerg

(KF)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Nick Zimmermann

(DF)

Karsten Hønge

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Halime Oguz

(SF)

Victoria Velasquez

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Karin Liltorp

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5