Legislator Case Law & Legislation
202514L00393 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030« m.v.)

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

Statutory Text (25 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. januar 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030« m.v.)

[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 2-4 til lovforslaget.

Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5-15 til lovforslaget.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og N) vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og N) indstiller det udelte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslag A til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2.

Mindretallet indstiller lovforslag B til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil, hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, stemme imod lovforslaget og vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag til det udelte lovforslag.

Et andet mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Udtalelse fra justitsministeren

Justitsministeren har anmodet om, at følgende tekst optages i betænkningen

»Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, forudsat, at det vil være politiet, der på baggrund af en egnethedsvurdering fra Danmarks Fængsler afgør, om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, er praktisk mulig.

Denne forudsætning ønskes justeret, så det ikke behøver at være politiet, der afgør, om varetægtssurrogatet er praktisk mulig.

Det vil således også kunne være f.eks. Danmarks Fængsler, der afgør dette.

Det bemærkes, at den nærmere kompetencefordeling, herunder hvilke myndigheder der skal træffe afgørelse om, at brugen af varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke er praktisk mulig, vil blive fastsat i en bekendtgørelse efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 765, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.«

4.

Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

Socialistisk Folkepartis, Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget finder, at udvidelsen af personkredsen i lovforslagets § 1, nr. 5, desuden skal omfatte beskikkede bistandsadvokater.

Det vil indebære, at bistandsadvokater, der beskikkes i medfør af retsplejelovens § 741 a, omfattes af den beskyttede personkreds i straffelovens § 119.

Udvidelsen vil fortsat skulle fortolkes snævert, så personkredsen ikke udvides til at omfatte andre beskikkede advokater eller hverv, hvor der foretages beskikkelse.

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet

Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget finder det generelt problematisk med såkaldte samlelovforslag, der indeholder ændringer til flere forskellige love på én gang, hvorfor partierne normalt støtter ændringsforslag om deling af lovforslag.

I det konkrete tilfælde har partierne dog af tekniske årsager valgt ikke at støtte den foreslåede deling af lovforslaget.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget har desværre konstateret, at strafniveauet for grov vold og mishandling synes at være skredet voldsomt over de senere år.

Selv alvorlige voldshandlinger er blevet straffet med få måneders fængsel, hvilket er helt uproportionalt med den smerte, der er overgået uskyldige ofre, og ligeledes helt ude af trit med befolkningens generelle retsopfattelse.

Med forslaget fordobles straffen, hvilket Venstre har arbejdet på i mange år og derfor hilser med glæde.

Samtidig er det vigtigt, at Justitsministeriet løbende er opmærksom på, om de afsagte domme følger op på lovforslagets anvisninger, således at der i praksis også sker en reel fordobling af domstolenes udgangspunkt – normalstraffen – for den pågældende forbrydelse.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forslaget om strafreformen, da SF er en del af aftalen.

SF finder, at strafreformen burde have indfriet løftet fra det foregående kriminalforsorgsforlig om at finde en model for eftergivelse af straffesagsomkostninger – ikke en stærkt reduceret model, som vedtages i strafreformen.

Det er SF’s holdning, at der er tale om aftalebrud, og SF appellerer til, at den nuværende regering finder en løsning, hvorefter især og som minimum personer i job og uddannelse får eftergivelse.

Når SF ikke stemmer for Enhedslistens ændringsforslag om straffesagsomkostninger, skyldes det, at SF er en del af den nye aftale om strafreformen og derfor principielt er enig, men ikke kan stemme for af hensyn til aftalen.

SF vil dog fortsat arbejde på, at der findes en model for eftergivelse af straffesagsomkostninger.

I forhold til ændringsforslaget om naturbeskyttelse ønsker SF, at kommunerne får bedre rammer for at standse personer, der øver hærværk på naturen.

Man skal ikke kunne ignorere påbud om at ophøre med en aktivitet, hvorefter naturen nu f.eks. kan være opdyrket mark og dermed ikke natur længere, og således slippe ud af kravet ved undladelse.

SF er tilfreds med, at justitsministeren på spørgsmål fra SF har fremsat forslag herom.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget i sin nuværende form.

Lovforslaget gennemfører en lang række markante strafskærpelser, som samlet set vil medføre, at flere mennesker idømmes længere fængselsstraffe og dermed opholder sig længere tid i et fængselssystem, der allerede i dag er alvorligt overbelastet og præget af personalemangel, og disse er ikke løst ved regeringens strafreform.

Enhedslisten finder ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at yderligere forhøjelser af strafniveauet på de omfattede områder vil have en kriminalpræventiv effekt eller bidrage til øget tryghed for ofre og samfund.

Enhedslisten bemærker, at Danmark allerede har høje straframmer for personfarlig kriminalitet.

En yderligere generel forhøjelse af straffene for bl.a. vold og vanvidskørsel vil efter Enhedslistens opfattelse ikke løse de underliggende problemer, men derimod forstærke presset på kriminalforsorgen og dermed forringe mulighederne for en meningsfuld afsoning og resocialisering.

Forslaget om at forhøje grænsen for, hvornår der tidligst kan ske prøveløsladelse af livstidsdømte, fra 12 til 20 år, giver anledning til alvorlig bekymring.

Enhedslisten finder, at forslaget indebærer en væsentlig skærpelse af livstidsstraffen, som vil svække retssikkerheden og udsigten til resocialisering og håbet for de indsatte, uden at der er dokumenteret en tilsvarende samfundsmæssig gevinst, samtidig med at tiltaget har karakter af straf med tilbagevirkende kraft.

Enhedslisten er ligeledes kritisk over for den generelle tilgang i lovforslaget, hvor øget strafniveau anvendes som det primære politiske redskab til at håndtere alvorlig kriminalitet.

Efter Enhedslistens opfattelse bør fokus i langt højere grad rettes mod forebyggelse, tidlig indsats, behandling af misbrug og psykiske lidelser samt styrkelse af sociale indsatser, som dokumenteret har større effekt på kriminalitet end forhøjede straframmer.

Ligeledes mener Enhedslisten, at der ikke er sat tilstrækkeligt med ressourcer af til kriminalforsorgen, og Enhedslisten frygter, at det vil koste på retssikkerheden.

Enhedslisten kan derimod støtte de dele af lovforslaget, der sigter mod at styrke resocialisering og mindske brugen af frihedsberøvende straf, herunder udvidelsen af mulighederne for afsoning på egen bopæl med elektronisk fodlænke samt udslusnings- og front door-ordninger.

Enhedslisten finder det afgørende, at straf i videst muligt omfang afsones på den mindst indgribende måde, der samtidig beskytter samfundet og giver den dømte en reel mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og familie, ligesom Enhedslisten kan støtte strafskærpelsen vedrørende naturkriminalitet.

Enhedslisten er endvidere positiv over for indførelsen af en ordning, der giver mulighed for bortfald af sagsomkostninger for unge og førstegangsdømte, som holder sig kriminalitetsfri.

Enhedslisten deler intentionen om at undgå, at mennesker starter deres voksenliv med en uoverstigelig gældsbyrde som følge af en straffesag, og det er Enhedslistens generelle holdning, at hele sagsomkostningssystemet bør reformeres, således at der ikke i praksis bliver tale om en økonomisk livstidsstraf.

Enhedslisten finder dog, at den foreslåede ordning er unødigt kompleks og burde udformes mere enkelt, mere retssikkert og mere generøst.

Samlet set vurderer Enhedslisten, at de positive elementer om resocialisering og gæld ikke opvejer de omfattende og vidtgående strafskærpelser i lovforslaget.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte L 83 i den nuværende form.

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Bemærkninger

6.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. november 2025 og var til 1. behandling den 16. december 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 14. oktober 2025 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 11.

Den 27. november 2025 sendte jusministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål til justitministeren til skriftlig besvarelse.

Justitsministeren har besvaret spørgsmål 1-11, og spørgsmål 12-15 forventes besvaret inden 2. behandling.

Bjørn Brandenborg

(S)

Karin Gaardsted

(S)

Maria Durhuus

(S)

Gunvor Wibroe

(S)

Louise Mehnke

(S)

Lasse Haugaard Pedersen

(S)

Trine Bramsen

(S)

Preben Bang Henriksen

(V)

Erik Veje Rasmussen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Henrik Rejnholt Andersen

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Aki-Matilda Høegh-Dam

(N)

Aaja Chemnitz

(IA)

Anna Falkenberg

(SP)

Betina Kastbjerg

(DD)

Peter Skaarup

(DD)

Steffen Larsen

(LA)

fmd.

Pernille Vermund

(LA)

Mette Abildgaard

(KF)

nfmd.

Per Larsen

(KF)

Mikkel Bjørn

(DF)

Mette Thiesen

(DF)

Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF)

Lisbeth Bech-Nielsen

(SF)

Mads Olsen

(SF)

Rosa Lund

(EL)

Zenia Stampe

(RV)

Helene Brydensholt

(ALT)

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Af et mindretal (EL)

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A.

»Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af visse dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030«)« omfattende § 1, § 2, nr. 1, 2, 4, 12, 13 og 16, og §§ 3 og 6-15.

B.

»Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, naturbeskyttelsesloven og lov om jagt og vildtforvaltning (Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, skærpelse af straffen for naturkriminalitet m.v.)« omfattende § 2, nr. 3, 5-11, 14 og 15, § 4, § 5, § 14, stk. 1, og § 15.

[Forslag om deling af lovforslaget]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 2

Af et mindretal (EL)

2)

I det under nr. 16 foreslåede § 997, stk. 4, indsættes som nr. 4

4)

Domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 19 år, på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om betaling af sagsomkostninger, når oplysninger om den idømtes omstændigheder og sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor.

[Udvidelse af ordning om eftergivelse af straffesagsomkostninger]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 15

Af et mindretal (EL)

4)

Ordene »Lovens §§ 1-8 og 10-13« ændres til: »Loven«.

[Konsekvensændring som følge af opdelingen af lovforslaget]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

5)

Efter nr. 2 indsættes

01.

I § 57 a, stk. 1, udgår »119 b,«.

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

6)

I den under nr. 9 foreslåede ændring af § 119 a, stk. 1, ændres »der er nævnt i § 119« til: »der er nævnt i § 119,«.

[Korrektion af kommatering]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 2

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

7)

I det under nr. 7 foreslåede § 765, stk. 8, indsættes efter »egnethedsvurdering,«: »foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver,«.

[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

8)

I det under nr. 16 foreslåede § 997, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., ændres »straffelovens § 74« til: »straffelovens § 74 a«.

[Korrektion af henvisning]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

9)

I det under nr. 16 foreslåede § 997, stk. 5, 2. pkt., ændres »begivenheder« til: »forhold«.

[Sproglig korrektion]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 3

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

10)

Efter nr. 8 indsættes

01.

I § 78 a, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

[Konsekvensrettelse af henvisning]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 4

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

11)

I det under nr. 1 foreslåede § 73, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »reetableres«: », samt forbyde fortsat aktivitet, som forhindrer, at et påbud om reetablering af den hidtidige tilstand i et § 3-beskyttet område kan efterkommes«.

[Nedlæggelse af forbud for overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til § 14

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

12)

I stk. 1 ændres »1. februar« til: »15. februar«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

13)

I stk. 2 indsættes efter »§ 1, nr.«: »01,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

14)

I stk. 3, 1. pkt., ændres »straf på fængsel på livstid« til: »straf af fængsel på livstid«.

[Sproglig korrektion]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og N)

15)

I stk. 7, 1. pkt., ændres », hvis der før lovens ikrafttræden er afsagt dom eller sket vedtagelse som nævnt i § 4 i lov om Offerfonden« til: »for forhold, der er begået før lovens ikrafttræden«.

[Ændring af anvendelsestidspunkt for det forhøjede offerbidrag]

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, så der kan stemmes om forslagets bestemmelser om varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, skærpelse af straffen for naturkriminalitet m.v. for sig og de resterende dele af lovforslaget for sig.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 997, stk. 4, hvorefter krav på sagsomkostninger, der pålægges ved dom, først forfalder på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 5, for domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 19 år, på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om betaling af sagsomkostninger, når oplysninger om forhold vedrørende den dømte og sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor.

Den foreslåede ændring udvider muligheden for betinget eftergivelse af straffesagsomkostninger pålagt domfældte, der var fyldt 15 år, men var yngre end 19 år, på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om betaling af sagsomkostninger.

Ændringen indebærer, at Politiets Administrative Center (PAC) vil skulle visitere unge, der var fyldt 15 år, men var yngre end 19 år, på gerningstidspunktet for et eller flere af de forhold, hvor der er afsagt dom med pålæg om betaling af sagsomkostninger, til ordningen, uagtet om betingelserne i § 997, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., er opfyldt.

Det vil dog være en betingelse, at forhold vedrørende dømtes og sagens omstændigheder i øvrigt taler for dette.

PAC skal i sin vurdering heraf inddrage barnets tarv, som skal indgå som det primære hensyn i vurderingen af, om den idømte kan visiteres til ordningen.

Barnets tarv vil kunne være, at visitationen til ordningen vil skabe et positivt incitament til at forblive kriminalitetsfri og vil styrke motivationen for en stabil tilværelse.

PAC skal i øvrigt i sin vurdering inddrage sagens omstændigheder i øvrigt, der skal være de samme overvejelser, som indgår i vurderingen af formidlende omstændigheder ved straffastsættelse efter straffelovens § 82.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 119 om, at det ved fastsættelse af straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået med genstande, og den som konsekvens heraf foreslåede ophævelse af § 119 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at det vil fremgå af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at justitsministeren kan fastsætte regler om foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver.

Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 765, stk. 8, at der kan fastsættes regler om bl.a. tilsyn og kontrol, herunder udåndingsprøver og urinprøver.

Ændringsforslaget skal sikre, at der er tydelig hjemmel til at fastsætte regler om udåndingsprøver og urinprøver i andre situationer, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af egnethedsvurderingen.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til formål at rette op på en henvisningsfejl i den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 997, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., der henviser til straffelovens § 74, der er ophævet.

Med ændringsforslaget vil der blive henvist til straffelovens § 74 a vedrørende ungdomssanktion.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 9

Ændringsforslaget er udtryk for en sproglig præcisering i den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 997, stk. 5, 2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 16), for at sikre sproglig ensartethed i retsplejeloven.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, til undtagelserne i stk. 2 og 3.

Konsekvensrettelsen er nødvendig som følge af, at der ved lovforslagets § 3, nr. 9, indsættes et nyt stk. 3.

Straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 3 og 4, bliver herefter stk. 4 og 5.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 11

Med ændringsforslaget foreslås det, at det med lovforslaget foreslåede § 73, stk. 5, ændres, således at der henvises til naturbeskyttelseslovens § 3.

Udvidelse af tilsynsmyndighedens håndhævelsesbeføjelser til også at omfatte nedlæggelse af forbud i forbindelse med ulovlige tilstandsændringer af et areal omfattet af § 3 vil tydeliggøre tilsynsmyndighedens handlemuligheder for opfyldelse af tilsynsforpligtelsen.

Et forbud, der ikke overholdes, vil skulle følges op med politianmeldelse, og processen vil derfor være den samme som ved manglende efterkommelse af et påbud.

Den gældende § 3 i naturbeskyttelsesloven er en forbudsbestemmelse, efter hvilken det er forbudt at foretage tilstandsændringer på arealer med naturtyper oplistet i bestemmelsen.

Tilsynsmyndigheden har pligt til at foranledige et efter § 3 ulovligt forhold lovliggjort, jf. det gældende § 73, stk. 5, i naturbeskyttelsesloven.

Retlig lovliggørelse vil kunne ske i de tilfælde, hvor der vil kunne gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

En afgørelse om påbud kan indeholde et afsnit, som oplyser adressaten om, at konsekvensen ved ikke at efterkomme påbuddet inden for den angivne frist vil være en overgivelse af sagen til politiet til strafferetlig behandling.

En sådan overgivelse vil kunne ske uden yderligere varsel.

Tilsynsmyndighedens mulighed for at foretage en politianmeldelse er ikke afhængig af forudgående påbud, og der kan således foretages retlige skridt uden at afvente påbud og klagenævnssag, såfremt dette i den konkrete sag er inden for de almindelige forvaltningsmæssige rammer.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 12

Ændringsforslaget indebærer, at loven træder i kraft den 15. februar 2026, medmindre andet fremgår af stk. 2.

De foreslåede strafskærpelser for grov vold, herunder kvindelig omskæring, særdeles grov vold, simpel vold mod partnere og børn i nære relationer, voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, gruppevoldtægt, vidnetrusler, vanvidskørsel efter straffeloven og naturkriminalitet vil således træde i kraft den 15. februar 2026.

Lovforslagets elementer vedrørende udvidelse af personkredsen omfattet af straffelovens § 119 og udvidelse af det strafbare område for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv og indførelse af sletningspålæg i sådanne sager vil desuden træde i kraft den 15. februar 2026.

Lovforslagets elementer vedrørende forhøjelse af grænsen for, hvornår der tidligst kan ske prøveløsladelse af livstidsdømte, udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden, udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på egen bopæl med fodlænke (front door-fodlænkeordningen) og muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke (back door-fodlænkeordningen) eller til udslusningsfængsel, indførelse af en ny ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger og forhøjelse af offerbidraget vil desuden træde i kraft den 15. februar 2026.

Lovforslagets elementer vedrørende øget brug af varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke og yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling vil også træde i kraft den 15. februar 2026.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 14

Ændringsforslaget er en sproglig ændring, der har til formål at bringe ordlyden af bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden af straffelovens § 41, stk. 1, der også vedrører personer, der er idømt straf af fængsel på livstid.

BTL L#LOKDOK32 2025 83 Valid

Til nr. 15

Ændringsforslaget indebærer, at forhøjelsen af offerbidrag til 1.000 kr., jf. lovforslagets § 6, nr. 2, kun vil gælde, hvis det strafbare forhold er begået efter lovens ikrafttræden.

Hvis forholdet omvendt er begået før dette tidspunkt, vil offerbidraget alene udgøre det nuværende beløb på 500 kr., jf. lovforslagets § 14, stk. 7, 2. pkt.

Ændringsforslaget skal sikre, at det er muligt at it-understøtte opkrævningen af det forhøjede offerbidrag allerede fra lovens ikrafttræden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →