Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion)

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

(Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion)

[af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8, og Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, M, KF, DF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4.

Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (DD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 3-8.

Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Politiske bemærkninger

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er opmærksomme på de særlige udfordringer for socialøkonomiske virksomheder og andre med høj eller fuld resultatbetaling og vil følge udviklingen på området tæt og er åbne for at løfte eventuelle tilpasninger ind i aftalekredsen.

Liberal Alliance

Liberal Alliance stoler på, at kommunerne fremover vælger de mest effektive tilbud til den enkelte borger.

LA havde dog gerne set, at man havde fundet besparelser ved også at gøre de 6 ugers jobrettede uddannelse til en individuel mulighed i stedet for en automatisk ret frem for at have så store rammebesparelser på ØVO og mentorstøtte.

Enhedslisten

Enhedslisten vil gerne understrege sin respekt for de mennesker, der hver dag arbejder og får vores samfund til at hænge sammen.

Når man rammes af sygdom eller arbejdsskade, bør mødet med systemet være præget af tryghed, værdighed og klare rettigheder.

Det fremsatte lovforslag hævder at skabe mere frihed og mindre bureaukrati.

Men bag de positive ord ser vi en markant svækkelse af det sociale sikkerhedsnet, hvor centrale rettigheder reelt afskaffes.

Besparelsen på 2,7 mia. kr. rammer især de mennesker, der i forvejen står svagest på arbejdsmarkedet.

EL har gennem årene fremlagt forslag til reel afbureaukratisering, der kunne lette hverdagen for både medarbejdere og borgere.

Dette lovforslag fjerner imidlertid ikke meningsløse regler – det fjerner rettigheder, når der samtidig skæres i øvrig opkvalificering og vejledning, herunder mentorstøtte og andre vigtige initiativer, der kunne hjælpe borgerne videre.

EL vil arbejde for at sikre, at ingen skal stå uden støtte.

EL kan ikke støtte lovforslaget.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

5.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2025 og var til 1. behandling den 27. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 9. september 2025 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 299, folketingsåret 2024-25.

Den 13. november 2025 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen

(S)

Bjørn Brandenborg

(S)

Henrik Møller

(S)

Jens Joel

(S)

Kasper Roug

(S)

Tanja Larsson

(S)

Frederik Vad

(S)

Thomas Monberg

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

fmd.

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Louise Elholm

(V)

Hans Andersen

(V)

Kim Valentin

(V)

nfmd.

Ammar Ali

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Charlotte Munch

(DD)

Betina Kastbjerg

(DD)

Sólbjørg Jakobsen

(LA)

Carl Andersen

(LA)

Dina Raabjerg

(KF)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Nick Zimmermann

(DF)

Karsten Hønge

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Halime Oguz

(SF)

Victoria Velasquez

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Karin Liltorp

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD)

1)

I det under nr. 1 foreslåede kapitel 33 a indsættes i § 203 a, stk. 2, 1. pkt., efter »på grundlag af«: »antallet af«.

[Sproglig præcisering]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, LA, M, KF, EL, DF og RV)

2)

I det under nr. 1 foreslåede kaptiel 33 a ændres i § 203 a, stk. 3, 1. pkt., »10.602« til: »11.045«.

[Ændring af grænsebeløbets størrelse]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD)

3)

I det under nr. 1 foreslåede kapitel 33 a indsættes i § 203 a, stk. 4, 1. pkt., efter »§ 172«: », stk. 3,«.

[Præcisering af lovhenvisning]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL)

4)

I det under nr. 1 foreslåede kapitel 33 a indsættes efter § 203 a

[Kommunerne forpligtes til at have et reelt udbud af specialiserede beskæftigelsesrettede indsatser målrettet borgere med betydelige eller sammensatte udfordringer og til at sikre, at også eksterne aktører kan indgå i indsatsen]

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD)

5)

Nr. 1-4 affattes således

1.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, indsættes efter »sygedagpenge,«: »jf. dog stk. 9,«.

2.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »jf. dog stk. 9,«.

3.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, indsættes efter »virksomhed,«: »jf. dog stk. 9,«.

4.

I § 14 indsættes som stk. 9

Stk. 9.

I udgifterne til opgørelsen af den kommunale budgetgaranti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til kommunerne, jf. stk. 2, nr. 5, litra b-d, medregnes kommunernes reale udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, op til en samlet beløbsgrænse, jf. § 203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 3

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD)

6)

Nr. 1 affattes således

1.

Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20

[Genaffattelse af bestemmelsen af lovtekniske grunde]

Til § 4

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD)

7)

Stk. 3 affattes således

Stk. 3.

§ 2, nr. 4, finder første gang anvendelse for udgifter vedrørende året 2026.

[Lovteknisk præcisering]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD)

8)

Som stk. 4 indsættes

Stk. 4.

§§ 19 a og 19 b i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse for kommunernes opgørelse af refusion og medfinansiering, i tilfælde hvor der på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed, der er konstateret forud for lovens ikrafttræden, skal ske en genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering efter §§ 3-9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og 6 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

I dette tilfælde finder reglerne i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, anvendelse.

[Præcisering af ændringens virkningstidspunkt]

Til nr. 1

Det foreslås, at det præcist kommer til at fremgå af bestemmelsen, at det er antallet af personer, der indgår i beregningen af beløbsgrænsen.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foretages en væsentlig ændring i forudsætningerne bag beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson for 2026.

Grænsen pr. fuldtidsperson beregnes ud fra de forventede udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte inklusive reformvirkning for 2026 divideret med det forventede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for 2026.

De budgetterede udgifter for 2026 tager udgangspunkt i regnskabet for 2024.

Det vurderes, at skønnet over udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte i regnskabet for 2024 er undervurderet med ca. 146 mio. kr. (2026-niveau), som følge af at alle udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte hidtil ikke er registreret som udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte.

Henset til at niveauet for de budgetterede udgifter for 2026 inklusive reformvirkning er lavere end i 2024, skønnes det, at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte for 2026 vil skulle forøges med 133 mio. kr. for at neutralisere undervurderingen af udgiftsniveauet, når alle udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte registreres.

Dermed vil udgifterne, der lægges til grund for beregningen af grænsen pr. fuldtidsperson, skulle forøges, idet det budgetterede antal fuldtidspersoner er uændret.

Det foreslås, at i § 203 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »10.602« til »11.045«.

Med ændringsforslaget ændres grænsen pr. fuldtidsperson for 2026 fra 10.602 kr. til 11.045 kr. Begge beløb er i 2026 pris- og lønniveau.

Hvis ikke grænsen pr. fuldtidsperson ændres som foreslået, ville kommunerne i 2026 skulle afholde færre udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte, som kan medregnes fuldt ud i den kommunale budgetgaranti, svarende til det beløb, som udgifterne skønnes undervurderet med.

Dermed ville kommunerne skulle afholde færre udgifter, end der har været forudsat i besparelsen for 2026 i beskæftigelsesreformen.

Forøgelsen på 133 mio. kr. vil også indgå i de budgetterede udgifter for de efterfølgende år og dermed forøge grænsen pr. fuldtidsperson for de efterfølgende år.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der er udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte, som finansieres af puljer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering, som f.eks. Ungeløftet, som ikke omfattes af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Tilskud finansierer udgifter i henhold til tilsagn, og nettoudgifterne vil i princippet ikke påvirke udgifterne, der indgår i den samlede beløbsgrænse.

I praksis udbetales tilskud til kommunerne ofte forskudt i forhold til de regnskabsår, hvor udgifterne afholdes, hvorfor det vil kunne forårsage udsving i nettoudgifterne hen over år, der mere ville afspejle udbetaling af tilskud i henhold til regnskabsaflæggelse for de enkelte år, end om kommunerne nedbringer udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte pr. fuldtidsperson.

Endelig bemærkes følgende vedrørende intentionerne med grænsen i relation til sociale effektinvesteringer

Lovforslaget har til formål at indføre en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og mentorstøtte i den kommunale budgetgaranti, som var en del af »Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler« og aftale mellem KL og regeringen.

Inden for grænsen for øvrig vejledning og opkvalificering kan kommunerne fortsat – og på det nuværende niveau, hvis de ønsker at prioritere det – gennemføre sociale effektinvesteringer, f.eks. via Den Sociale Investeringsfond (DSI).

Udgifterne hertil opgøres på en særskilt registrering, og niveauet for de sociale effektinvesteringer kan derved følges, og der gøres status efter 1 år.

Såfremt der konstateres et uforholdsmæssigt fald i niveauet for de sociale effektinvesteringer, drøftes håndteringen heraf.

Til nr. 3

Det foreslås, at henvisningen til § 172 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseres til at være til § 172, stk. 3.

Ændringsforslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Med lovforslaget står kommunerne over for betydelige økonomiske begrænsninger i beskæftigelsesindsatsen.

Når ressourcerne strammes, er der en reel risiko for, at kommunerne vælger den billigste vej: at hjemtage alle indsatser – ikke fordi det nødvendigvis er det, der virker bedst, men fordi det umiddelbart ser billigst ud i et budget.

Det bekymrer Alternativet, fordi de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet, netop er dem, der har brug for specialiserede og erfarne indsatser.

De indsatser findes i høj grad hos eksterne aktører, organisationer og faglige miljøer, der gennem mange år har opbygget særlige kompetencer i at arbejde med mennesker med komplekse og sammensatte problemer.

Hvis kommunerne af økonomiske årsager lukker døren for disse tilbud, risikerer man, at hele den specialiserede indsats forsvinder – ikke kun midlertidigt, men permanent.

Tabergruppen er de borgere, som har mest brug for støtte: mennesker med handicap og psykiske vanskeligheder, unge i mistrivsel, borgere med traumer, langvarigt syge og andre, der står længst fra arbejdsmarkedet.

Derfor foreslår Alternativet med ændringsforslaget at indsætte en bestemmelse, der sikrer, at kommunerne fortsat er forpligtet til at have et reelt udbud af specialiserede beskæftigelsesrettede indsatser målrettet denne gruppe, og der sikrer, at også eksterne aktører med dokumenteret kvalitet skal kunne indgå i indsatsen.

Den kommunale tilrettelæggelse af indsatsen må ikke medføre, at indsatser målrettet denne gruppe nedlægges, uden at der etableres et fagligt tilsvarende tilbud.

Til nr. 5

Det foreslås, at de foreslåede ændringer til § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner affattes på ny, da den foreslåede ændring i nr. 4 om indførelsen af en beløbsgrænse i budgetgarantien i loven ikke lovteknisk kan indsættes i opregningen i lovens § 14, stk. 2, nr. 5.

Ændringsforslaget betyder, at den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, i stedet indsættes som et nyt stk. 9 i lovens § 14.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Det er et problem for Ydelsesrefusi‍on, at Ydelsesrefusion vil være nødt til at gemme data i op til 10 år.

Data vil dermed først kunne slettes, når der er gået 10 år fra begyndelsestidspunktet, hvor kommunerne eller staten kunne kræve fordringen opfyldt.

Ydelsesrefusion vil derfor skulle opbevare store datamængder, hvilket medfører udgifter for kommunerne til opbevaring af data.

Samtidig er det konstateret, at efterreguleringerne i Ydelsesrefusion efter 3-4 år er begrænsede.

Der er ikke i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indsat regler om en særskilt slettefrist eller forældelsesfrist.

Det foreslås, at efter § 19 indsættes før overskriften før § 20 et nyt § 19 a, stk. 1, 1. pkt., som foreslår, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 3 hele regnskabsår ud over indeværende regnskabsår, således at refusion og medfinansiering kan opgøres for denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Ændringsforslaget vil betyde, at fristen for opbevaring af data vil blive sat til 3 hele regnskabsår ud over indeværende regnskabsår.

Det vil sige, at for opgørelse af refusion og medfinansiering for januar 2026 vil Ydelsesrefusion skulle opbevare data til og med den 31. december 2029.

I denne periode vil Ydelsesrefusion skulle kunne opgøre korrekt ydelsesanciennitet og genoptjening på ethvert tidspunkt for at kunne afregne korrekt refusion og medfinansiering.

Forslaget vil videre betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle have mulighed for at genanvende oplysninger fra alle datakilder i 3 år plus løbende regnskabsår tilbage i tid og genberegne afregningen af refusion/medfinansiering og perioder med selvforsørgelse, hvis der har været ændringer i data i denne periode.

Forslaget vil endvidere medføre, at indplaceringen på refusionstrappen vil kunne ændre sig på baggrund af ændringer i data for perioden for indeværende regnskabsår og de forudgående 3 år.

Data vil således skulle korrigeres, hvis en person, der har modtaget hjælp i en periode, f.eks. bliver omfattet af en tilbagebetalingssanktion, som vil betyde, at personens ydelseshistorik vil skulle ændres til, at personen har været selvforsørgende i den periode, som tilbagebetalingssanktionen vil omfatte.

Det samme vil skulle ske, hvis Ankestyrelsen træffer en afgørelse om, at personen har haft ret til ydelser i en periode på baggrund af en klagesag, hvor kommunen f.eks. vil have vurderet, at personen ikke længere vil være berettiget til hjælp.

Her vil data også skulle ændres, således at det vil fremgå, at personen har modtaget en ydelse i perioden.

Det foreslås videre i § 19 a, stk. 1, 2. pkt., at perioden i 1. pkt. regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Forslaget vil betyde, at perioden for de 3 hele regnskabsår ud over det indeværende regnskabsår således vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der vil være indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Det vil betyde, at hvis en ydelse indgår i beregningen i maj 2026, vil ydelsesrefusion skulle gemme data for regnskabsåret 2026 og frem til udgangen af regnskabsåret 2029.

Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data for den i stk. 1 nævnte periode til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1, skal alle data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Forslaget vil betyde, at hvis en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data for den i § 19 a, stk. 1, nævnte periode kommer til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1, skal alle data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er vil ske en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion.

Det betyder videre, at kommunernes refusion og medfinansiering vil kunne beregnes korrekt på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. lovens §§ 5 og 6.

Forslaget vil videre betyde, at hvis en uhensigtsmæssighed i data, som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion vil skulle fortolke data på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse hermed, eller fejl i data vil blive opdaget før fristens udløb for ikke længere at skulle opbevare datas udløb, vil sagen dog skulle behandles.

Ydelsesrefusion vil derfor skulle opbevare data, så oplysningerne (data) vil kunne udtrækkes og indgå i behandlingen af sagen.

Dette vil være forbundet med omkostninger, og størrelsen på disse vil afhænge af, hvor lang tid det vil tage at rette fejlen.

Hvis en fejl i data fra f.eks. 2022 opdages, inden fristen for opbevaring af data vil være udløbet, vil Ydelsesrefusion skulle bruge data fra før 2022, da datafejlen vedrørende 2022 vil kunne medføre, at placeringen på refusionstrappen (Ydelsesanciennitet) ikke vil være korrekt, eller at der f.eks. har været en længere periode med selvforsørgelse, der vil medføre, at personen skulle være startet forfra på refusionstrappen.

Det kan have stor betydning for fordelingen mellem stat og kommune, da dette fastsætter, hvilken refusions- eller medfinansieringsprocent kommunen vil være omfattet af.

Ydelsesrefusion vil således skulle indrettes, så der i forbindelse med, at der konstateres fejl i datagrundlaget inden fristen for opbevaring af datas udløb, altid vil være mulighed for at udtrække relevante data, så disse vil kunne indgå i beregningen af og fastsættelsen af ydelseshistorikken særlig i forhold til ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og 6.

Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil have betydning for den enkelte borger.

Det vil alene være et økonomisk mellemværende mellem staten og kommunerne, idet Ydelsesrefusion udelukkende beregner kommunernes refusion og medfinansiering, som afregnes med staten.

Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om forældelse af fordringer vedrørende kommunernes refusion og medfinansiering.

De almindelige regler i forældelseslovens §§ 2 og 3 vil således ikke finde anvendelse for sådanne fordringer.

Det foreslås i § 19 b, stk. 1, at fordringer vedrørende kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, forældes efter 3 år fra udløbet af det år, hvor ydelsen første gang indgår i opgørelsen af refusion og medfinansiering i den i § 19 a, stk. 1, nævnte periode.

Forslaget vil betyde, at fordringer, som vil have betydning for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, forældes, når der er gået 3 år regnet fra udløbet af det år, hvor ydelsen første gang indgår i opgørelsen af refusion og medfinansiering i den i § 19 a, stk. 1, nævnte periode.

Det betyder, at der ved udløbet af forældelsesfristen som udgangspunkt ikke vil kunne gøres et refusions- eller medfinansieringskrav gældende i forhold til opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9.

Hvis en ydelse er indgået i opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering i maj 2026, vil forældelsesfristen løbe frem til udgangen af regnskabsåret 2029.

Forslaget vil videre betyde, at, i tilfælde hvor der vil blive opdaget en fejl m.v. i data eller et behov for, at Ydelsesrefusion skal fortolke data på en ny måde, som ligger ud over 3 år plus indeværende år, vil fastsættelsen af forældelsesfristen til 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som den indberettede udgift vedrører, medføre, at fordelingen af finansieringen mellem stat og kommune ikke vil blive ændret.

Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 1. pkt., at forældelsesfristen i stk. 1 ikke gælder, hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed, som kommer selskabet nævnt i § 10, stk. 1, til kendskab før udløbet af den i stk. 1 nævnte periode.

Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 2. pkt., at i det tilfælde løber en ny frist på 3 år fra udløbet af fristen efter stk. 1.

De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 2, idet Ydelsesrefusion i sådanne situationer fortsat vil skulle opbevare data til brug for genberegning af kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9, hvis der er fejl eller uhensigtsmæssigheder i data, når fejlen m.v. er kommet selskabet til kendskab før udløbet af den i stk. 1 nævnte periode, med henblik på at en fordring på refusion eller medfinansiering vil kunne beregnes.

I dette tilfælde vil forældelsesfristen således skulle løbe i 3 år fra udløbet af begyndelsestidspunktet i stk. 1, hvilket betyder, at hvis fristen i stk. 1, vil være ved udgangen af regnskabsåret 2029, vil forældelsesfristen udløbe endeligt ved udgangen af regnskabsåret 2032, hvor der vil skulle ske en endelig opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af genopretning af data.

Fristen vil efter forslaget løbe fra det begyndelsestidspunkt, der fremgår af stk. 1, dvs. regnet fra det år, hvor ydelsen første gang vil indgå i opgørelsen af refusion og medfinansiering i den i § 19 a, stk. 1, nævnte periode.

Fristen vil løbe frem til det tidspunkt, hvor der vil være gået 3 år efter at fristen i stk. 1 vil være udløbet.

Det betyder, at hvis der i oktober 2025 er blevet opdaget en fejl, der vedrører opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering for maj 2022, vil forældelse af fordringen ske ved udgangen regnskabsåret 2028.

Det vil betyde, at hvis der opdages en fejl i opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering, vil forældelsesfristen være 6 år plus løbende regnskabsår.

Der vil således altid, fra en fejl opdages, være minimum 3 år til at rette fejlen og beregne fordringen på refusion eller medfinansiering fra udløbet af fristen i forslaget til § 19 b, stk. 1.

Hvis der ikke er sket en genopretning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering ved udløbet af forældelsesfristen, vil der således ikke kunne ske en ændring af den tidligere opgjorte refusion og medfinansiering efter §§ 3-9.

Til nr. 7

Det foreslås, at det lovteknisk præciseres, at indførelsen af en beløbsgrænse ved opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. forslagets § 2, nr. 4, ad ny § 14, stk. 9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, første gang finder anvendelse for udgifter vedrørende året 2026.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Det foreslås, at der i § 4 indsættes et stk. 4, hvorefter §§ 19 a og 19 b som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1, ikke finder anvendelse for kommunernes opgørelse af refusion og medfinansiering, i tilfælde hvor der på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed, der er konstateret forud for lovens ikrafttræden, skal ske en genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering efter §§ 3-9, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og 6.

I dette tilfælde finder reglerne i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, anvendelse.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at der i øjeblikket er en igangværende genopretning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering og forslagene i § 3, nr. 1, vil betyde, at denne genopretning ikke kan fuldføres inden for fristerne for opbevaring af data og inden for den foreslåede forældelsesfrist.

Der vil derfor være behov for, at de hidtil gældende regler vil kunne anvendes i forbindelse med den igangværende genopretning af data for at kunne beregne kommunernes refusion og medfinansiering korrekt.

Samtidig vil der være et behov for, at fordringen for staten og kommunerne ikke vil bortfalde efter de foreslåede regler i § 3, nr. 1.

§ 19 a.

Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 3 hele regnskabsår ud over indeværende regnskabsår, således at refusion og medfinansiering kan opgøres for denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Perioden i 1. pkt. regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Stk. 2.

Kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data for den i stk. 1 nævnte periode til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1, skal alle data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

§ 19 b.

Fordringer vedrørende kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år fra udløbet af det år, hvor ydelsen første gang indgår i opgørelsen af refusion og medfinansiering i den i § 19 a, stk. 1, nævnte periode, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Forældelsesfristen i stk. 1 gælder ikke, hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed, som kommer selskabet nævnt i § 10, stk. 1, til kendskab før udløbet af den i stk. 1 nævnte periode.

I dette tilfælde løber der en ny frist på 3 år fra udløbet af fristen efter stk. 1.

§ 203 b.

Kommunen skal uanset § 203 a sikre, at borgere med betydelige eller sammensatte udfordringer har adgang til specialiserede beskæftigelsesrettede indsatser.

Kommunen skal endvidere sikre, at aktører med dokumenteret faglig kvalitet og erfaring med denne målgruppe, herunder eksterne leverandører, kan indgå i varetagelsen af indsatserne.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens forpligtelser efter 1. og 2. pkt.