Legislator Case Law & Legislation
202514L00336 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

§ 01

Nationale og lokale planlægningsværktøjer, som er udarbejdet og iværksat inden den 1. januar 2027, skal inden den 1. januar 2028 være revideret, så indholdet følger den nationale sundhedsplan, jf. sundhedslovens § 206 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

1.

Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Tilkendegivelser fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget oplyst følgende

»Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser, jf. den foreslåede § 118 e, stk. 1, i sundhedsloven.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at ophold på sundheds- og omsorgspladser efter sundhedsloven vil være vederlagsfri, hvorved forstås, at borgerne ikke vil kunne opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lignende under opholdet.

Danske Ældreråd, KL, Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen har i forbindelse med høringen over lovforslaget gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at lægemidler ligeledes er vederlagsfri under ophold på sundheds- og omsorgspladser.

På den baggrund samt drøftelser med bl.a. Danske Regioner kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at følgende supplerer bemærkningerne til § 1, nr. 6

»Lægemidler, der udleveres til borgere på sundheds- og omsorgspladser samt ved opstart af behandling i akutsygeplejen, vil være vederlagsfri for borgerne.

Dette indebærer, at regionen yder og udleverer vederlagsfri medicin, som er udskrevet på et sygehus til fortsat behandling, eller som er udskrevet på en sundheds- og omsorgsplads med henblik på behandling under hele opholdet på sundheds- og omsorgspladsen samt medicin, som en borger i øvrigt har været i behandling med før indlæggelse på et sygehus eller på en sundheds- og omsorgsplads.«

Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at regionsrådet yder vederlagsfri regional akutsygepleje efter lægehenvisning, jf. den foreslåede § 138 a i sundhedsloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at følgende supplerer bemærkningerne til § 1, nr. 11

»Den regionale akutsygepleje kan afholde udgifter til de lægemidler, som borgeren modtager ved opstart af en behandling i den regionale akutsygepleje.«

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlægning af sundhedsvæsenet skal være i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan, jf. den foreslåede § 206 c, stk. 2.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at for de kommunale sundhedspolitikker, som kommunerne ikke er forpligtede på at udarbejde, vil den nationale sundhedsplan som eksempel kunne adressere en ønsket udvikling i indholdet i politikkerne i de tilfælde, at de findes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker at præcisere kommuners planlægning af sundhedsvæsenet i relation til den nationale sundhedsplan.

Derfor kan ministeriet oplyse, at følgende supplerer bemærkningerne til § 206 c, stk. 2

»I forlængelse af at den nationale sundhedsplan sætter retning for kommunale sundhedspolitikker, skal kommunale strategier og det løbende strategiske arbejde indenfor de kommunale opgaver efter sundhedsloven tage bestik af retningen i den nationale sundhedsplan som led i den samlede omstilling.««

4.

Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, fordi vi ser det som et vigtigt skridt mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Når regionerne har større ansvar, kan flere sundhedsindsatser leveres tættere på borgeren og i mange tilfælde helt hjemme hos dem selv.

Lovforslaget lægger også op til et forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner bl.a. gennem nærsundhedsplaner og samarbejde i sundhedsrådene, hvor man lægger rammerne for de lokale sundhedsindsatser.

Det, der er helt afgørende, er, at vi får en strategisk retning for, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikles lokalt, og hvordan sygehusene kan understøtte behandling i det nære.

Flytningen af myndighedsansvar skal bl.a. bidrage til at undgå svingdørspatienter og sikre, at den myndighed, der investerer i en indsats, også får gavn af resultatet.

Danmarksdemokraterne lægger vægt på, at sundheds- og omsorgspladserne fortsat skal være geografisk tilgængelige.

Vi bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at sådanne pladser som udgangspunkt skal findes i alle kommuner, medmindre særlige hensyn taler imod det.

Vi er opmærksomme på, at ændringer i myndighedsansvar og økonomiske rammer vil give anledning til udfordringer for både kommuner og regioner.

Men vi er sikre på, at det er nødvendige skridt for at sikre et mere effektivt og borgernært sundhedsvæsen.

I den sammenhæng vil Danmarksdemokraterne pege på indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål 1.

Spørgsmål 1

»Hvordan skal det forstås, at der i lovforslagets bemærkninger (f.eks. side 19) fremgår, at som del af den sundhedsfaglige indsats på sundheds- og omsorgspladser er basal palliativ indsats, men også at et afgørende princip for ophold på pladserne er, at borgerens sundhedsfaglige behov fordrer adgang til lægefaglige kompetencer?

Hvordan stiller det døende patienter – og deres pårørende – i forhold til at kunne være trygge ved ikke at skulle flyttes og opleve endnu en overgang til f.eks. en ny plads i kommunen, når døden er nært forestående?

«

Svar på spørgsmål 1

»Regionerne får med lovforslaget ansvaret for de nye sundheds- og omsorgspladser.

Pladserne er til borgere med behov for en rehabiliterende sundhedsfaglig indsats, som ikke kan varetages i eget hjem, og hvor sygehusindlæggelse heller ikke er nødvendig.

Det regionale ansvar for sundheds- og omsorgspladserne skal bl.a. styrke sammenhængen til sygehusindsatserne samt sikre højere grad af lægedækning på området, så (gen)indlæggelser forebygges.

Basale palliative indsatser vil kunne indgå som en del af de samlede sundhedsfaglige indsatser, der tilbydes på sundheds- og omsorgspladserne.

Der vil derfor fx kunne være borgere på sundheds- og omsorgspladserne, som har behov for sundhedsfaglig observation eller lægedækning, og som samtidig har behov for basale palliative indsatser.

Behovet for lægefaglige kompetencer vil kunne variere i omfang og karakter inden for målgruppen for sundheds- og omsorgspladser.

Eksempelvis vil det sundhedsfaglige personale kunne have behov for adgang til lægefaglig sparring og rådgivning i forhold til den enkelte borger eller generelt i forhold til målgruppen.

Borgere, der alene har behov for basale palliative indsatser, vil ikke skulle tildeles ophold på pladserne.

Det gælder eksempelvis borgere, hvor de basale palliative indsatser kan tilrettelægges i forbindelse med eget hjem, herunder plejehjem, botilbud mv., fordi der ikke er behov for de sundhedsfaglige indsatser eller lægefaglige kompetencer, som ellers er tilgængelige på pladserne.

Basale palliative indsatser i eget hjem gives bl.a. af den kommunale sygepleje.

Borgere med behov for specialiseret palliation vil fortsat skulle tilbydes indsatser i eget hjem ved fx palliative teams, eller i forbindelse med indlæggelse på palliative sygehusafdelinger eller hospice, hvor det sundhedsfaglige personale har de nødvendige kompetencer, specialiseret viden og erfaringer.

For borgere, der undervejs i et ophold på en sundheds- og omsorgsplads skifter sundhedsfaglig status til alene at have behov for en basal palliativ indsats, vil der skulle foretages en konkret vurdering ud fra borgerens samlede situation.

For nogle borgere kan det indebære et ønske om at komme i eget hjem, mens det for andre vil være mest hensigtsmæssigt at blive på pladsen den sidste tid, hvis døden er nært forestående.

Det er hensigten, at den kommende afregningsordning for sundheds- og omsorgspladserne, hvor kommunerne betaler en takst til regionen, skal understøtte, at regioner og kommuner har den nødvendige fleksibilitet til at lade en borger opholde sig på en sundheds- og omsorgsplads i en afgrænset periode efter et afsluttet forløb.

Afregningsordningen har til hensigt at undgå unødig mange overgange for borgeren, det kan fx være relevant, hvis døden er nært forestående.

Endeligt kan det oplyses, at regeringen med både sundhedsreformen og Kræftplan V har prioriteret at give et markant løft af hele den palliative indsats.

Dette skal bl.a. styrke mulighederne for at kunne tilbyde bedre basal palliation tæt på borgerne, så flere kan få en værdig sidste tid med tryghed og lindring, uanset hvor man bor.«

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

6.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2025 og var til 1. behandling den 6. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 6. juni 2025 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 305 (folketingsåret 2024-25).

Den 9. oktober 2025 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Lea Wermelin

(S)

Birgitte Vind

(S)

Camilla Fabricius

(S)

Flemming Møller Mortensen

(S)

Tanja Larsson

(S)

Maria Durhuus

(S)

Matilde Powers

(S)

Rasmus Horn Langhoff

(S)

nfmd.

Sara Emil Baaring

(S)

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Erik Veje Rasmussen

(V)

Heidi Bank

(V)

Rosa Eriksen

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Rasmus Lund-Nielsen

(M)

fmd.

Jens Henrik Thulesen Dahl

(DD)

Marlene Harpsøe

(DD)

Louise Brown

(LA)

Helena Artmann Andresen

(LA)

Per Larsen

(KF)

Lise Bertelsen

(KF)

Kim Edberg Andersen

(DD)

Peter Kofod

(DF)

Kirsten Normann Andersen

(SF)

Charlotte Broman Mølbæk

(SF)

Halime Oguz

(SF)

Peder Hvelplund

(EL)

Stinus Lindgreen

(RV)

Karin Liltorp

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til § 1

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)

1)

I den under nr. 5 foreslåede § 118 d ændres i stk. 1, 1. pkt., »jf. lovens afsnit IX« til: »jf. reglerne i dette afsnit«.

[Lovteknisk ændring]

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til § 2

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)

2)

Nr. 4 affattes således

4.

§ 5, stk. 3, 1. pkt., affattes således

Indgås der ikke med en kommune en kontrakt omfattet af stk. 2 eller en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, skal kommunen også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist, der fastsættes i medfør af stk. 7, anmoder kommunen herom, varetage driften af opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter stk. 8.

[Konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 6, og præcisering af betydningen af § 5, stk. 3]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)

3)

Efter nr. 8 indsættes

01.

I § 5, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 6]

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til § 4

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)

4)

Efter nr. 1 indsættes

01.

I § 16, stk. 4, ændres »§ 13 b, stk. 6, 2. pkt.« til: »§ 13 b, stk. 5, 2. pkt.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 1]

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til § 14

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)

5)

I stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »den hidtil gældende § 3 a«: »i lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.

[Lovteknisk præcisering]

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Ny paragraf

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)

6)

Efter § 14 indsættes

[Overgangsbestemmelse vedrørende nationale planlægningsværktøjer i henhold til den nationale sundhedsplan]

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til nr. 1

Det fremgår af § 118 d, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser i den pågældende region i overensstemmelse med udbudslovens § 15 kan indgå en kontrakt om samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. lovens afsnit IX.

Det foreslås, at »jf. lovens afsnit IX« ændres til »jf. reglerne i dette afsnit«, da den foreslåede § 118 d bliver placeret i sundhedslovens afsnit IX.

Der er således tale om en lovteknisk ændring, som ikke indebærer en indholdsmæssig ændring.

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at § 5, stk. 6 og 7, i overgangsloven, lov nr. 699 af 20. juni 2025, ved lovforslagets § 2, nr. 6, ændres til § 5, stk. 7 og 8.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af overgangslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved dette ændringsforslag, at indgås der ikke med en kommune en kontrakt omfattet af overgangslovens § 5, stk. 2, eller en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, skal kommunen også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist, der fastsættes i medfør af overgangslovens § 5, stk. 7, anmoder kommunen herom, varetage driften af opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter overgangslovens § 5, stk. 8.

Man kan i forlængelse deraf rejse det spørgsmål, om regionen vil kunne anmode en kommune om levering af en af de sundhedsydelser, som overføres til regionen som led i sundhedsformen, hvis der er indgået en kontrakt om levering af en af de øvrige sundhedsydelser, der overføres til regionen.

Hertil bemærkes, at bestemmelsen må forstås således, at hvis der alene er indgået en kontrakt om leveringen af en af de sundhedsydelser, der ellers overføres til regionen, vil regionen kunne sende en anmodning til kommunen om leveringen af de øvrige sundhedsydelser, som ellers overføres til regionen som led i sundhedsreformen.

Hvis der derimod inden den fastsatte frist er indgået en kontrakt, som blot angår udførelsen af en del af leveringen af en sundhedsydelse, vil regionen ikke kunne sende en anmodning til kommunen om den resterende del af leveringen af den pågældende sundhedsydelse.

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til nr. 3

I overgangslovens § 5, stk. 9, er der en henvisning til lovens § 5, stk. 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes der et nyt stykke efter overgangslovens § 5, stk. 3, og stk. 4-9 rykkes til stk. 5-10.

Som følge heraf foreslås det, at henvisningen i overgangslovens § 5, stk. 9, der bliver stk. 10, til lovens § 5, stk. 4, ændres til § 5, stk. 5.

Det vil herefter fremgå af overgangslovens § 5, stk. 9, der bliver stk. 10, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af udgifterne efter stk. 5.

Ud over konsekvensændring af den nævnte henvisning foretages der med ændringsforslaget ikke indholdsmæssige ændringer.

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til nr. 4

I § 16, stk. 4, i lov om vandforsyning m.v. er der en henvisning til lovens § 13, stk. 6, 2. pkt.

I lovforslagets § 4, nr. 1, er det foreslået at ophæve § 13 b, stk. 4 og 5, i lov om vandforsyning m.v., og i stedet indsætte et nyt stk. 4.

Som følge heraf rykkes stk. 6 til stk. 5.

Det foreslås, at henvisningen i lovens § 16, stk. 4, til § 13, stk. 6, 2. pkt., konsekvensændres til § 13, stk. 5, 2. pkt.

Det vil herefter fremgå af § 16, stk. 4, i lov om vandforsyning m.v., at miljø- og ligestillingsministeren kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af indsatsplaner efter § 13 b, stk. 5, 2. pkt., og om, at indsatsplanerne skal indsendes i et bestemt format.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til nr. 5

Det foreslås, at der i lovforslagets § 14, stk. 8, 2. pkt., efter »den hidtil gældende § 3 a« indsættes »i lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.

Det vil herefter fremgå af lovforslagets § 14, stk. 8, 2. pkt., jf. 1. pkt., at for tilskud til kulturelle anliggender, som der er givet tilsagn om forud for denne lovs ikrafttræden, finder den hidtil gældende § 3 a i lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, anvendelse.

Der er tale om en lovteknisk præcisering, som ikke indebærer indholdsmæssige ændringer.

BTL L#LOKDOK32 2025 42 Valid

Til nr. 6

Det foreslås, at nationale og lokale planlægningsværktøjer, som er udarbejdet og iværksat inden den 1. januar 2027, skal være revideret inden den 1. januar 2028, så indholdet følger den nationale sundhedsplan, jf. den foreslåede § 206 c i sundhedsloven.

Heri ligger, at forpligtelsen til at følge den nationale sundhedsplan vil gøre sig gældende, ved at den ansvarlige myndighed vil skulle sikre, at det pågældende planlægningsværktøj stemmer overens med den retning, som udstikkes af den nationale sundhedsplan.

Forslaget vil indebære, at revisionen af de pågældende planlægningsværktøjer, i det omfang det vurderes relevant som følge af indholdet i den nationale sundhedsplan, vil skulle foretages inden den 1. januar 2028.

Heraf følger, at den reviderede version af planlægningsværktøjet vil skulle træde i kraft senest den 1. januar 2028.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →