Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven og forskellige andre love (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri, ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven og forskellige andre love

(Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, suspension og indfasning af CO 2 -afgift for fiskeri, ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år m.v.)

[af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og nr. 2, 3 og 8-10.

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4-7.

2.

Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, LA, M, KF, RV og ALT) indstiller de under A, B og C nævnte lovforslag til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de under nr. 4-7 stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller de under B og C nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 8-10 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de under nr. 4-7 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DD) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller de under B og C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de under nr. 4-10 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller de under A og C nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2, 3, 9 og 10 stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de nr. 4-8 stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Politiske bemærkninger

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Partiernes medlemmer af udvalget finder, som aftalepartier i iværksætterpakken, det kritisabelt, at regeringen ikke lever op til en korrekt udmøntning af aftalen om medarbejderaktier.

Initiativerne omfatter betragtelig færre midler, end der er afsat i aftalen, og rammerne er fastsat uden inddragelse af aftalepartierne.

Vi ønsker, at ministeren indkalder aftalepartierne til en drøftelse af de nødvendige ændringsforslag, før lovforslaget færdigbehandles.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti mener, at man burde fjerne den af EU pålagte moms på træning m.v.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

d

Ændringsforslag til det under C nævnte lovforslag

Bemærkninger

5.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2025 og var til 1. behandling den 19. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 25. august 2025 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 310, folketingsåret 2024-25.

Den 6. november 2025 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg

(S)

Benny Engelbrecht

(S)

Louise Mehnke

(S)

Jesper Petersen

(S)

Malte Larsen

(S)

Per Husted

(S)

fmd.

Simon Kollerup

(S)

Thomas Jensen

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Louise Elholm

(V)

Preben Bang Henriksen

(V)

Hans Andersen

(V)

Ammar Ali

(M)

Charlotte Bagge Hansen

(M)

Hans Kristian Skibby

(DD)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Steffen W.

Frølund

(LA)

Steffen Larsen

(LA)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dina Raabjerg

(KF)

Lars-Christian Brask

(LA)

Peter Kofod

(DF)

Sofie Lippert

(SF)

nfmd.

Mads Olsen

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Pelle Dragsted

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Christina Olumeko

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

1)

Lovforslaget deles i tre dele med følgende titler og indhold

A.

»Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder)« omfattende § 1 og § 8, stk. 3 og 8-10.

B.

»Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Suspension og indfasning af CO 2 -afgift for fiskeri)« omfattende § 2 og § 8, stk. 2.

C.

»Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år, harmoniseringsrente og skattetillæg for selskaber m.v.)« omfattende titelnoten, §§ 3-7 og § 8, stk. 1-7 og 11-14.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

2)

Stk. 3 affattes således

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

3)

Stk. 8 affattes således

Stk. 8.

Loven har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden.

For aftaler indgået efter lovens ikrafttræden bedømmes grundlønskravet, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, i forhold til den ansattes årsløn på aftaletid‍spunktet.

For aftaler indgået før lovens ikrafttræden indgår alene vederlag omfattet af denne eller disse aftaler ved bedømmelsen af, om betingelserne for at tildele vederlag op til 50-procentsgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er opfyldt.

[Præcisering af lovens virkning for aftaler om medarbejderaktier m.v., hvis ændringerne af medarbejderaktieordningen træder i kraft i løbet af 1 år]

Til titlen

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (DF)

4)

I undertitlen ændres »Suspension og indfasning« til: »Ophævelse«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 6]

Til § 2

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (DF)

5)

I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 1, udgår »for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028«.

[Tidsbegrænsningen ophæves for afgiftsfri levering af brændstof til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover]

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (DF)

6)

Efter nr. 1 indsættes

01.

I § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres », indenrigsfærger og fiskerfartøjer« til: »og indenrigsfærger«.

[Der gives uden tidsbegrænsning adgang til tilbagebetaling af CO 2 -afgift for brændstof brugt ombord på fiskerfartøjer, hvis disse ikke kan få leveret brændstof afgiftsfrit]

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (DF)

7)

Nr. 2 affattes således

2.

I § 9 e, stk. 2, 1. pkt., ændres », indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri« til: »og indenrigsfærgefart«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

8)

Stk. 2 affattes således

Stk. 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

9)

I stk. 2 ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

10)

I stk. 3, 1. pkt., udgår »§ 1 og«, og 2. pkt. udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i tre lovforslag, således at der kan stemmes separat om de forskellige dele, der er en udmøntning af tre politiske aftaler.

Lovforslag A vil indeholde de elementer, der udmønter dele af »Aftale om Iværksætterpakken«.

Lovforslag B vil indeholde de elementer, der udmønter dele af »Aftale om En ny kurs for dansk fiskeri«.

Lovforslag C vil indeholde de elementer, der vedrører ændringer af reglerne for momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år m.v., og de dele, der udmønter dele af aftalen om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet.

Til nr. 2 og 8-10

Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 3

Efter gældende regler kan ansatte modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier som vederlag efter de særlige regler i ligningslovens § 7 P.

Det indebærer, at den ansatte ikke skal betale indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.

En af betingelserne for at anvende disse regler er, at værdien af vederlaget ikke overstiger en vis andel af årslønnen.

Efter reglerne i ligningslovens § 7 P kan selskaber tildele vederlag efter denne bestemmelse svarende til op til 10 pct. af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet.

Hvis adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, kan vederlaget i stedet udgøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn på aftalet‍idspunktet.

Endelig kan visse nye, mindre virksomheder tildele vederlag efter ligningslovens § 7 P svarende til op til 50 pct. af den ansattes årsløn på aftaletidspunktet.

Som betingelse for at anvende 50-procentsordningen skal en række kriterier, som fremgår af ligningslovens § 7 P, opfyldes.

Det gælder bl.a., at selskabet på aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft højst 50 ansatte, at selskabet på aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke var over 15 mio. kr., og at selskabet har været aktiv på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået at afskaffe 50-procentsgrænsen, der er koblet til den ansattes årsløn, og erstatte den med et krav om en årlig grundløn på mindst 193.200 (2010-niveau).

Det svarer til 253.100 kr. i 2025-niveau.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, er det foreslået, at grænsen for antal ansatte forhøjes til 150 ansatte.

Forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, vil det indebære, at selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft højst 150 ansatte, vil kunne tildele indkomstskattefrit vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., uden begrænsning knyttet til den ansattes årsløn, hvis den ansatte opfylder det foreslåede grundlønskrav, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, er det foreslået, at grænsen for nettoomsætning eller balancesum forhøjes til 200 mio. kr. Forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, vil det indebære, at selskaber, der på aftaletidspunktet i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke oversteg 200 mio. kr., vil kunne tildele indkomstskattefrit vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., uden begrænsning knyttet til den ansattes årsløn, hvis den ansatte opfylder det foreslåede grundlønskrav, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, er det foreslået, at aldersgrænsen ændres til 10 år.

Forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, vil det indebære, at selskaber, der har været aktive på et marked i mindre end 10 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, vil kunne tildele indkomstskattefrit vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., uden begrænsning knyttet til den ansattes årsløn, hvis den ansatte opfylder det foreslåede grundlønskrav, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Med lovforslagets § 8, stk. 8, er det foreslået, at lovens § 1 har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter for ikrafttræden af lovens § 1, jf. lovforslagets § 8, stk. 3.

Lovforslagets § 1 vil indebære, at den ansatte i de selskaber, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 7, om bl.a. grænser for selskabets størrelse og alder, indkomstskattefrit vil kunne modtage aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvis den ansattes årsløn mindst svarer til en grundløn på 193.200 kr. (2010-niveau).

Ændringen har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Det er med lovforslagets § 8, stk. 3, foreslået, at ikrafttræden af lovens § 1 sker, ved at skatteministeren fastsætter tidspunktet herfor.

Ikrafttræden beror på Europa-Kommissionens godkendelse af denne del af loven som lovlig statsstøtte.

Det er således foreslået, at de nye regler først træder i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

De nye regler vil først kunne anvendes efter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1.

Herefter vil aftaler indgået før ikrafttræden af lovens § 1 kunne ændres efter reglerne i ligningslovens § 7 P, stk. 3, og i overensstemmelse med eksisterende praksis om, hvornår ændringer af en indgået aftale er så væsentlige, at aftalen må anses for afstået og en ny aftale er indgået.

Det bemærkes, at aftalen ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft, og ændringen af aftalen vil således kun kunne omfatte vederlag, der endnu ikke er retserhvervet.

Indtil lovens § 1 træder i kraft, vil selskabet og de ansatte skulle anvende de gældende regler.

Det gælder således, at vederlag, der overstiger de gældende procentsatser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som omfattes af de gældende regler, behandles efter reglerne i ligningslovens §§ 16 eller 28.

Det bemærkes dog, at de gældende regler om periodisering i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., fortsat finder anvendelse, således at vederlag, der retserhverves i flere år, kan fordeles på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker, hvis procentgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er oversteget på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået.

Købe- og tegningsretter til aktier, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 28, lønbeskattes først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås.

Købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28, samt aktier beskattes på retserhvervelsestidspunktet efter § 16.

Virksomheder, der ikke opfylder gældende betingelser om størrelse og alder ifølge ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 1-3, vil, indtil lovens § 1 træder i kraft, kunne anvende reglerne om aflønning med vederlag efter ligningslovens § 7 P op til de procentsatser, der fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. eller 2. pkt., forudsat at betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, i øvrigt er opfyldt.

Ændringsforslaget skal ses i lyset af det tilfælde, hvor en eventuel godkendelse fra Europa-Kommissionen først modtages i løbet af 2026.

Ændringerne af ligningslovens § 7 P, jf. § 1, vil i det tilfælde først kunne sættes i kraft af skatteministeren, jf. lovforslagets § 8, stk. 3, efter 2026 er begyndt.

Det vil medføre et behov for nærmere at regulere aktieaflønning omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., for henholdsvis første og sidste del af året, idet de nye regler efter lovforslagets § 8, stk. 8, først har virkning for aftaler, der er indgået fra og med det tidspunkt, hvor lovens § 1 træder i kraft.

Det er en forudsætning for at opnå godkendelse fra Europa-Kommissionen, at ændringerne ikke gennemføres før godkendelsen.

Med ændringsforslaget foreslås § 8, stk. 8, nyaffattet.

Nyaffattelsen af det foreslåede 1. pkt. er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Det vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede vil samtidig indebære, at for aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det vil således være de gældende betingelser om størrelse og alder i ligningslovens § 7 P, stk. 7, nr. 1-3, der er afgørende for, om det vederlag, som ansatte har modtaget ifølge en sådan aftale omfattet af de hidtil gældende regler, er indkomstskattefrit svarende til op til 50 pct. af den pågældendes årsløn efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

For et selskab, der ifølge en aftale omfattet af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., har tildelt vederlag efter 20-procentsreglen, vil det tilsvarende være afgørende, om adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte er opfyldt på aftaletidspunktet.

Det vil således være uden betydning for en aftale omfattet af de hidtil gældende regler, at et selskab efter ikrafttræden af en eller flere af de ændringer, der foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 3-5, udnytter muligheden for at tildele vederlag efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., til en mindre kreds af selskabets ansatte.

Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden, bedømmes grundlønskravet i forhold den ansattes årsløn på aftaletidspunktet.

Grundlønskravet følger af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som affattet ved § 1, nr. 1.

Årslønnen skal opgøres på samme måde som efter gældende regler.

Det vil sige, at lønnen skal være repræsentativ for den forventede årsløn og skal være realistisk for medarbejderen.

Det er den fastsatte løn i den aktuelle ansættelse, der er relevant.

Det indebærer således, at også løn fra den del af året, der ligger forud for lovens ikrafttræden, kan omfattes ved opgørelsen af årslønnen.

Det foreslåede 3. pkt. vil for aftaler indgået før lovens ikrafttræden indebære, at alene vederlag omfattet af denne eller disse aftaler indgår ved bedømmelsen af, om betingelserne for at tildele vederlag op til 50-procentsgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er opfyldt.

Betingelsen om, at værdien af vederlaget efter stk. 1 i samme år højst kan udgøre 50 pct. af den ansattes årsløn, vil således skulle forstås, i lyset af om ændringen af reglen træder i kraft i løbet af året.

Vederlag, der omfattes af den foreslåede nye affattelse af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., jf. det foreslåede § 8, stk. 8, 1. pkt., vil således være uden relevans for bedømmelsen af, om 50-procentsgrænsen er overholdt, selv om der er tale om vederlag i samme år.

Det foreslåede vil således samlet set indebære, at indkomstskattefriheden af vederlag i aftaler indgået før lovens ikrafttræden vil være begrænset af 50-procentsgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., bedømt i forhold til den ansattes årsløn på aftaletidspunktet, og om betingelserne i øvrigt er opfyldt på aftaletidspunktet.

Det bemærkes desuden generelt, at vederlag, der er aftalt tildelt efter de hidtil gældende regler, dvs. før lovens ikrafttræden, vil skulle opfylde betingelserne i disse regler, selv om vederlaget måtte blive retserhvervet efter tidspunktet for ikrafttræden af § 1.

Aftalen kan dog som hidtil med virkning for vederlag, der endnu ikke er retserhvervet, i en vis grad ændres, uden at aftalen anses for afstået.

Dette forudsætter, at der er tale om ændringer som nævnt i ligningslovens § 7 P, stk. 3, eller som i henhold til eksisterende praksis anses for ikke væsentlige.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel med ikrafttræden af loven den 1. juli 2026

En ansat og en virksomhed, der opfylder betingelserne for at anvende den gældende 50-procentsordning, indgår den 1. februar 2026 aftale 1, hvor den ansatte tildeles vederlag efter ligningslovens § 7 P.

Det forudsættes, at betingelserne for at modtage vederlag efter § 7 P svarende til op til 50 pct. af årslønnen, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er opfyldt.

På aftaletidspunktet har den ansatte en årsløn på 400.000 kr. Den ansatte tildeles aktievederlag til en værdi på 240.000 kr. svarende til 60 pct. af den ansatte årsløn.

De 200.000 kr., svarende til 50 pct. af årslønnen kan dermed omfattes af ligningslovens § 7 P og modtages indkomstskattefrit, mens de resterende 40.000 kr. omfattes af ligningslovens §§ 16 eller 28 og forudsættes retserhvervet ved tildelingen.

De forudsættes i øvrigt i eksemplet at være indkomstskattepligtige, inden aftale 2 indgås, jf. nedenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at de hidtil gældende regler om periodisering i ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt., fortsat finder anvendelse, således at vederlag, der retserhverves i flere år, kan fordeles på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker, hvis procentgrænsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er oversteget på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået.

Det kunne således være relevant for de 40.000 kr. i aftale 1, hvis eksemplet var justeret, så disse først blev retserhvervet i indkomståret 2027.

Den 1. december 2026 indgår den ansatte og virksomheden aftale 2.

Det forudsættes (også) på dette tidspunkt, at (de nye) betingelser for at anvende ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er opfyldt.

Den ansatte tildeles herefter igen i samme år vederlag efter ligningslovens § 7 P.

På aftaletidspunktet har den ansatte en årsløn på 440.000 kr., idet det tidligere tildelte vederlag omfattet af ligningslovens § 7 P på 200.000 kr. ikke omfattes af opgørelsen af årslønnen.

Det skyldes, at årslønnen omfatter løn, der er indkomstskattepligtig, herunder indkomstskattepligtigt aktievederlag, men ikke indkomstskattefrit vederlag efter ligningslovens § 7 P.

Den ansatte tildeles vederlag omfattet af § 7 P til en værdi på 220.000 kr. svarende til 50 pct. af årslønnen.

Det forudsættes, at de øvrige betingelser for at modtage vederlag efter ligningslovens § 7 P uden loft, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er opfyldt.

Den ansatte har i eksemplet dermed i indkomståret 2026 modtaget 420.000 kr. som vederlag efter § 7 P svarende til ca. 95 pct. af sin årsløn.

I eksemplet kan de 40.000 kr., der er retserhvervet ved tildelingen efter de hidtil gældende regler, fortsat ikke modtages indkomstskattefrit efter ligningslovens § 7 P, idet 50-procentsbegrænsningen, der i eksemplet forudsættes at gælde for aftale 1, skal overholdes for aftale 1, som er indgået før lovens ikrafttræden.

Vederlaget er ydermere i eksemplet retserhvervet, således at en eventuel ændring af aftalen ikke vil omfatte ændret skattemæssig behandling af vederlaget.

Den senere afskaffelse af 50-procentsgrænsen finder i eksemplet ikke anvendelse på aftale 1, jf. det 1. pkt., der med ændringsforslaget foreslås indsat i § 8, stk. 8.

Havde den ansatte i stedet blot modtaget vederlag omfattet af § 7 P svarende til 40 pct. af sin årsløn i aftale 1, ville den senere aftale 2, som er omfattet af de nye regler, ikke medføre, at 50-procentsbegrænsningen anses for overtrådt, da denne begrænsning kun finder anvendelse på aftaler, der er indgået forud for lovens ikrafttræden, jf. det i ændringsforslaget foreslåede 3. pkt. i § 8, stk. 8.

Der vil således med aftaler indgået efter lovens ikrafttræden også i det år, hvor ikrafttræden sker, kunne tildeles indkomstskattefri vederlag efter ligningslovens § 7 P til en værdi, der overstiger 50 pct. af den ansattes årsløn i indkomståret, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Til nr. 4

Det foreslås, at i undertitlen ændres »suspension og indfasning« til »ophævelse«.

Det er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5 og 6 om, at CO 2 -afgiften for fiskeriet ikke indfases fra 2029.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at i § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO 2 -afgiftsloven) indsættes efter »18,« »og«, og at der efter »skibe i udenrigsfart« indsættes »med undtagelse af lystfartøjer og for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028 til brug ombord på fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer«.

Det foreslås, at i den under lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 1, udgår »for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter 2028 også vil være muligt at modtage afgiftsfrit brændstof til brug i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra i lystfartøjer.

Formålet med den foreslåede ændring er, at CO 2 -afgiften for fiskeriet ikke indfases fra 2029, og den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 6

Det følger af CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, at afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe, der ikke er omfattet af stk. 1, bortset fra lystfartøjer, indenrigsfærger og fiskerfartøjer, eller på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme, eller som anvendes til fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.

Efter § 7, stk. 4, nr. 1., 2. pkt., tilbagebetales afgiften dog ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af lov om CO 2 -kvoter.

Det følger af CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., at andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, kulafgiftslovens § 7, stk. 1, eller gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varerne, jf. CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, 4. pkt.

Det foreslås, at der før lovforslagets § 2, nr. 2, indsættes som nyt nummer, at i CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres », indenrigsfærgefart og fiskerfartøjer« til »og indenrigsfærgefart«.

Den foreslåede ændring vil for fiskerfartøjer medføre, at der kan ske godtgørelse af CO 2 -afgift af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og af tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19.

Det medfører, at der fremover skal betales CO 2 -afgift af brændstoffer, der anvendes af fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, men at denne afgift kan godtgøres.

Med den foreslåede ændring vil reglerne for godtgørelse af CO 2 -afgift for brændstof til brug for erhvervsmæssigt fiskeri fra den 1. januar 2026 være de samme som dem, der var gældende inden den 1. januar 2025, hvor indfasningen af CO 2 -afgiften på fiskeriet trådte i kraft.

Muligheden for fuld tilbagebetaling af afgift vil dermed ikke bortfalde i 2029.

Formålet med den foreslåede ændring er, at CO 2 -afgiften for fiskeriet ikke indfases fra 2029 og skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, hvor det foreslås, at der skal kunne ske CO 2 -afgiftsfri levering af brændstof til anvendelse i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, uden at denne mulighed bortfalder i 2029.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at i CO 2 -afgiftslovens § 9 e, stk. 3, indsættes som 2. pkt. »Ved brug af varerne til erhvervsmæssigt fiskeri reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 dog ikke for perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2028, og for perioden fra og med den 1. januar 2029 til og med den 31. december 2029 reduceres tilbagebetalingen efter stk. 2 med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 375/750.«

Det foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 2, affattes således: » 2.

I § 9 e, stk. 2, ændres: », indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri« til: »og indenrigsfærgefart«.«

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5 og 6, hvorefter det foreslås, at CO 2 -afgiften ikke indfases fra 2029.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene om at gøre suspension af CO 2 -afgiften for fiskeriet permanent skønnes at medføre en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på 40 mio. kr. i 2029 og 70 mio. kr. i 2030 (2025-niveau).

Der skønnes samtidig, at fiskerierhvervets CO 2 -udledning herved øges med godt 0,1 mio. t fra 2030.

Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med forudsætninger fra beregningerne i »Aftale om grøn skattereform for industri mv.« (2022).