Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]

1.

Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

4.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2025 og var til 1. behandling den 21. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 10. juli 2025 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 366 (folketingsåret 2024-25).

Den 23. oktober 2025 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Lea Wermelin

(S)

Birgitte Vind

(S)

Camilla Fabricius

(S)

Flemming Møller Mortensen

(S)

Tanja Larsson

(S)

Maria Durhuus

(S)

Matilde Powers

(S)

Rasmus Horn Langhoff

(S)

nfmd.

Sara Emil Baaring

(S)

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Erik Veje Rasmussen

(V)

Heidi Bank

(V)

Rosa Eriksen

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Rasmus Lund-Nielsen

(M)

fmd.

Jens Henrik Thulesen Dahl

(DD)

Marlene Harpsøe

(DD)

Louise Brown

(LA)

Helena Artmann Andresen

(LA)

Per Larsen

(KF)

Lise Bertelsen

(KF)

Kim Edberg Andersen

(DD)

Peter Kofod

(DF)

Kirsten Normann Andersen

(SF)

Charlotte Broman Mølbæk

(SF)

Halime Oguz

(SF)

Peder Hvelplund

(EL)

Stinus Lindgreen

(RV)

Karin Liltorp

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Til § 1

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

1)

I det under nr. 1 foreslåede kapitel 15 b ændres i § 73 j, stk. 3, »påbegynde« til: »tilbyde«.

[Sproglig ændring]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

2)

I det under nr. 1 foreslåede kapitel 15 b indsættes i § 73 j som stk. 7

Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om regionernes levering af behandling omfattet af stk. 1, der

1)

tildeler en eksklusiv ret til en region om levering af en digital tjenesteydelse eller dele deraf til en eller flere andre regioner eller

2)

henlægger levering til en eller flere andre regioner af en digital tjenesteydelse eller dele deraf til én region.

[Bemyndigelse til fastsættelse af regler om levering af digital psykiatri]

Til § 2

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

3)

I stk. 1 ændres »1. juli 2026« til: »1. oktober 2026«.

[Ændring af ikrafttrædelse]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

4)

I stk. 2 ændres »1. juli 2026« til: »1. oktober 2026«.

[Ændring af overgangsbestemmelse som følge af ændret ikrafttrædelse]

Til nr. 1

Det er foreslået i § 73 j, stk. 3, i sundhedsloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, at personen kan vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som efter stk. 4 har indgået aftale med regionen herom, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke kan påbegynde behandling inden for 1 måned.

Det foreslås, at »påbegynde« ændres til: »tilbyde«.

Der er tale om en sproglig ændring i henhold til den øvrige sprogbrug i sundhedsloven, og forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Udbudsloven finder anvendelse på offentlige kontrakter, der indgås som »gensidigt bebyrdende kontrakter«, jf. udbudslovens § 24, nr. 24.

Loven finder som udgangspunkt ikke anvendelse, hvis en tjenesteydelse udføres på et andet grundlag end en gensidigt bebyrdende kontrakt, f.eks. i medfør af lov eller administrative bestemmelser, som regulerer de forhold, parterne ellers ville have fastsat i en kontrakt.

Det følger endvidere af udbudslovens § 17, at loven ikke gælder for offentlige tjenesteydelseskontrakter, som en ordregiver tildeler en anden ordregiver på grundlag af en eksklusiv rettighed i henhold til lov eller offentliggjorte administrative bestemmelser, der er forenelige med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Hvis den eksklusive rettighed således er tildelt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan ordregivende myndigheder herefter købe de af den eksklusive rettighed omfattede tjenesteydelser uden at afholde udbud.

Udbudsloven pålægger heller ikke en ordregiver at udbyde opgaver, som kan løses internt ved hjælp af egne ressourcer (inhouse).

Efter udbudslovens §§ 12 og 14 finder loven ikke anvendelse, når en ordregiver indgår kontrakt med en juridisk person, som a) kontrolleres af ordregiveren alene eller sammen med andre ordregivere (kontrolkriteriet), b) hvis virksomhed hovedsagelig udføres for den eller de kontrollerende ordregivere (virksomhedskriteriet), og c) hvori private ikke ejer kapitalandele.

Kontrolkriteriet indebærer, at ordregiverne skal udøve en kontrol, som svarer til den kontrol, ordregiverne udøver over egne tjenestegrene.

Betingelsen er opfyldt, hvis ordregiverne udøver en bestemmende indflydelse på den kontrollerede enheds strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger.

Vurderingen beror på en konkret helhedsbetragtning, herunder om enheden er ledelsesmæssigt og økonomisk selvstændig.

Virksomhedskriteriet indebærer, at enhedens aktiviteter hovedsagelig (dvs. mere end 80 pct.) skal udføres i forbindelse med gennemførelse af de opgaver, enheden har fået betroet af ordregiverne.

Det foreslås at indsætte et stk. 7 i den foreslåede § 73 j, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren om nødvendigt kan fastsætte regler om regionernes levering af digitale tjenesteydelser til behandling af moderat depression eller angst hos personer, som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år, jf. stk. 1, enten ved at tildele en region en eksklusiv rettighed til at levere den pågældende tjenesteydelse til en eller flere andre regioner eller ved at henlægge opgaven ved bekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en pligt for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler.

Det forudsættes, at bemyndigelsen alene anvendes, hvis regionerne ønsker at gøre brug af bestemmelsen, og som det klare udgangspunkt kun, hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtager en anmodning herom fra regionerne, der ønsker at anvende eller tilbyde den pågældende løsning.

Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe mulighed og fleksibilitet for at afsøge den løsning, der bedst opfylder regionernes behov.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at regionerne kan afsøge andre muligheder, der ikke kræver lovhjemmel, herunder såkaldte inhouseløsninger.

En sådan løsning kan eksempelvis indebære, at den digitale løsning, der ønskes anvendt på tværs af flere regioner, udskilles og etableres som et selskab, der ejes i fællesskab af regionerne, jf. udbudslovens § 14.

Bestemmelsen forudsættes bl.a. at kunne anvendes, med henblik på at den digitale tjenesteydelse i psykiatrien Digital Psykiatri, kan stilles til rådighed for de øvrige regioner uden, at det er nødvendigt at sende tjenesteydelsen i udbud.

Det forudsættes, at regionerne forudgående kan undersøge, om opgaven kan løses som en inhouseløsning efter udbudslovens § 14.

Hvis dette ikke er muligt eller de ikke ønsker at anvende den løsning, kan regionerne anmode indenrigs- og sundhedsministeren om enten at henlægge opgaven ved bekendtgørelse eller at fastsætte en eksklusiv rettighed.

Det foreslås med stk. 7, nr. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, der tildeler en eksklusiv ret til en region om levering af en digital tjenesteydelse eller dele deraf til en eller flere andre regioner.

Når opgavevaretagelsen tildeles en ordregiver på grundlag af en lovbestemt eksklusiv rettighed, jf. udbudslovens § 17, kan der indgås en gensidigt bebyrdende kontrakt, der nærmere fastlægger vilkår for leveringen inden for rammerne af den fastsatte hjemmel.

Tildelingen af en eksklusiv rettighed til en enkelt region indebærer som udgangspunkt, at de øvrige regioner skal aftage den pågældende tjenesteydelse fra eneretshaveren.

Udvikling eller anvendelse af egne tilsvarende digitale løsninger kan kun ske, i det omfang dette er foreneligt med den tildelte rettighed og de fastsatte regler.

Tildelingen af en eksklusiv rettighed efter den foreslåede bestemmelse skal være begrundet i saglige hensyn, f.eks. hensynet til offentlig sundhed og patientsikkerhed, og være proportional med formålet.

Det forudsættes i øvrigt, at der er tale om en tjenesteydelse (og ikke en vare).

Det foreslås med stk. 7, nr. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse kan henlægge levering til en eller flere andre regioner af en digital tjenesteydelse eller dele deraf til én region.

Hvis levering af tjenesteydelsen henlægges ved bekendtgørelse, uden at der er tale om en eksklusiv rettighed efter den foreslåede stk. 7, nr. 1, skal opgavevaretagelsen ske på grundlag af bekendtgørelsen.

Denne bør således udtømmende og tilstrækkelig præcist beskrive ydelsen samt vilkårene for dens levering.

Sådanne regler kan bl.a. omfatte

a) ydelsens indhold, omfang og kvalitetskrav,

b) kriterier for regionernes adgang til og anvendelse af tjenesteydelsen,

c) finansiering, takstfastsættelse og afregningsmodeller,

d) behandling af personoplysninger, herunder informationssikkerhed og databeskyttelse, og

e) krav til interoperabilitet mellem regionernes digitale sundhedssystemer.

Det skal endvidere sikres, at den region, til hvem opgaven henlægges, ikke har kompetence til selv at beslutte, om tjenesteydelsen leveres, til at forhandle det konkrete indhold af ydelsen eller til at fastsætte takster for levering.

Disse forhold skal fastsættes ved bekendtgørelsen.

Der kan endvidere ikke indgås supplerende aftaler, der har karakter af en offentlig kontrakt.

Til nr. 3

Det er foreslået i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås, at ikrafttrædelsen af loven ændres til den 1. oktober 2026.

Forslaget har til formål at sikre, at regionerne vil have tilstrækkelig tid til at planlægge og tilrettelægge tilbuddet efter § 73 j i sundhedsloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, finder loven ikke anvendelse for personer, som den 1. juli 2026 er i et igangværende behandlingsforløb.

For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås, at »1. juli 2026« ændres til: »1. oktober 2026«.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens ikrafttrædelse foreslås ændret til den 1. oktober 2026, jf. ændringsforslag nr. 3.