Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)

[af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)]

§ 01

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 91 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

For personer, der er idømt en foranstaltning i medfør af straffelovens § 68, stk. 1, 2. pkt., og som er indlagt eller anbragt på en psykiatrisk afdeling, skal det beløb til personlige fornødenheder, der udbetales efter stk. 1, udgøre mindst 4.000 kr. pr. måned.

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.

Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 5, 6, 9, 13 og 24-27.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4, 7, 8, 10-12 og 14-23.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M, KF, DF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af Alternativet stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Tilkendegivelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget tilkendedgivet følgende

»Berigtigelse af bemærkninger til lovforslaget som følge af Folketingets Lovsekretariats lovtekniske gennemgang af lovforslaget

Beskæftigelsesministeriet er ved henvendelse fra Folketingets Lovsekretariat blevet opmærksom på, at der i lovforslagets specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 3, indgår en forkert formulering ved beskrivelsen af den underretningspligt, som kommunerne med lovforslaget foreslås pålagt.

Således fremgår følgende af bemærkningerne til den foreslåede affattelse af § 45, stk. 4, 3. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 3

»Det foreslås som § 45, stk. 4, 3. pkt., at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når kommunen har en formodning om, at personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.«

Af selve forslaget til bestemmelsens affattelse, jf. forslagets § 1, nr. 3, fremgår ordene »formodning om« ikke.

Det er en fejl, at formuleringen fremgår af de specielle bemærkninger.

Idet det ikke er muligt at stille ændringsforslag til lovforslagets specielle bemærkninger, berigtiges sætningen i de specielle bemærkninger til den foreslåede affattelse § 45, stk. 4, 3. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 3 (lovforslag nr. L 27 som fremsat, side 33, 1. spalte) med henblik på at kunne medtages i udvalgets betænkning over lovforslaget, således

»Det foreslås som § 45, stk. 4, 3. pkt., at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.«

Ordene »kommunen har en formodning om, at« udgår således.

Berigtigelse af bemærkninger på ressortministeriets egen foranledning

Beskæftigelsesministeriet er endvidere blevet opmærksom på, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2. om Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den forslåede ordning, indgår en forkert oplysning.

I forbindelse med beskrivelsen af, at der vil blive fastsat regler om, hvordan eventuelle indtægter, herunder en eventuel ægtefælles indtægter, skal indgå i beregningen af hjælpen til boligudgifter, er det fejlagtigt oplyst, at et udbetalt beløb til personlige fornødenheder efter sundhedslovens § 91 ikke vil skulle indgå i beregningen.

Dette er ikke korrekt.

Den hjælp, som den indsatte, anbragte eller indlagte vil kunne modtage efter de fastsatte regler med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik, vil samlet set højst kunne udgøre den kontanthjælp, som der kan beregnes til personen efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik.

Således fradrages personens nettoindtægter (både skattefrie indtægter og bruttoindtægter efter skat) i hjælpen, i det omfang disse sammenlagt med hjælp til boligudgifter eller opbevaring af bohave, hjælp til forsørgelse af børn og samvær med børn (bekendtgørelsens §§ 2-6 og § 8) overstiger det beløb, som personen ville være berettiget til efter skat efter §§ 16-20 i loven.

Hvis den indsatte er gift, fradrages parrets samlede indtægter efter skat, i det omfang disse overstiger det beløb, som de ville være berettiget til efter skat efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik.

Som indtægt betragtes bl.a. også kostbeløb eller værdien af kost, selvforsørgelsesbeløb, grundtimeløn, stabilitetstillæg, kompetencetillæg og lignende, der udbetales eller ydes i fængsel eller arresthuse.

Tilsvarende vil det beløb til personlige fornødenheder, der udbetales efter regler udstedt i medfør af § 91 i sundhedsloven til en anbragt eller indlagt person, blive betragtet som indtægt.

Denne grænse på den kontanthjælp, der kan udmåles til den enkelte person, sikrer netop, at der ikke vil ske en dobbeltforsørgelse af den enkelte indsatte, anbragte eller indlagte.

Idet det ikke er muligt at stille ændringsforslag til lovforslagets ledsagende bemærkninger, berigtiges sætningen i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger (lovforslag nr. L 27 som fremsat, side 17, 2. spalte), med henblik på at kunne medtages i udvalgets betænkning over lovforslaget, således (det kursiverede)

»Der vil blive fastsat regler om, hvordan eventuelle indtægter, herunder en eventuel ægtefælles indtægter, skal indgå i beregningen af hjælpen til boligudgifter.

Et udbetalt beløb til personlige fornødenheder efter sundhedslovens § 91 vil skulle indgå i beregningen .«

Yderligere beskrivelse af bemyndigelsesbestemmelse i § 5 i lov om boligstøtte

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 5, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, at beskæftigelsesministeren kan nærmere fastsætte regler om ansøgeren og husstandsmedlemmers faste ophold i boligen i forbindelse med boligstøtteberegningen for indlagte og anbragte personer i retspsykiatrien, personer idømt forvaring, varetægtsfængslede samt personer indsat til afsoning.

I lovforslagets almindelige bemærkninger til forslaget om ændringer i lov om individuel boligstøtte, jf. pkt. 2.4.2., er beskrevet hvordan, bemyndigelsesbestemmelsen forventes udmøntet.

Det fremgår således, at hvor pensionisten bevarer boligydelsen, jf. boligstøttelovens § 52, stk. 2, vil pensionisten anses for at benytte boligen som helårsbolig efter § 5, nr. 2.

Der vil også blive fastsat regler efter forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, om, at en person, der har ret til boligsikring, anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5 i lov om individuel boligstøtte, så længe personen får udbetalt et beløb til dækning af husleje efter reglerne herom i pensionsloven eller lov om aktiv socialpolitik.

Dette vil indebære, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage en selvstændig vurdering af, om boligsikringsmodtageren anvender boligen til helårsbeboelse, så længe personen efter pensionsloven eller lov om aktiv socialpolitik får udbetalt et beløb til dækning af husleje.

Behovet for yderligere beskrivelse af lovforslagets bemærkninger skyldes, at alle personer, der får udbetalt et beløb til dækning af husleje efter reglerne herom i pensionsloven eller lov om aktiv socialpolitik, skal kunne anses for at anvende boligen til helårsbeboelse, jf. § 5 i boligstøtteloven, så længe de får udbetalt beløbet.

Med præciseringen sidestilles boligsikringsmodtagere med ret til førtidspension, seniorpension og tidlig pension efter pensionsloven samt personer omfattet af muligheden for hjælp til boligudgifter efter regler fastsat i medfør af § 29 i lov om aktiv socialpolitik således med boligydelsesmodtagere omfattet af reglerne i § 52, stk. 2 i boligstøtteloven i forhold til at anvende boligen til helårsbeboelse.

Det er kommunen, der i alle tilfælde er den myndighed, der udbetaler beløbet til dækning af huslejeudgifter til personer omfattet af reglerne om hjælp til dækning af huslejeudgifter efter pensionsloven og lov om aktiv socialpolitik.

Af den grund vil det således være kommunen, der skal oplyse Udbetaling Danmark om, at beløbet udbetales eller er ophørt.

Dette vil skulle ske i medfør af § 6, nr. 1, i lov om Udbetaling Danmark, hvor det fremgår, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag eller modregning, for at frakende eller stoppe kontante ydelser og økonomiske tilskud eller for at foretage anden opfølgning i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 2.2.2.

Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1, at Udbetaling Danmark fra den 1. juli 2026 vil skulle træffe afgørelse i sager om fast ophold i boligen efter de regler, der fastsættes, jf. forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen.

Den angivne dato den 1. juli 2026 skulle rettelig have været den 1. januar 2026, eftersom Udbetaling Danmark vil skulle træffe afgørelse i sager om fast ophold i boligen efter de regler, der fastsættes, jf. forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen, fra den 1. januar 2026.

Dette følger af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2026, jf. forslaget til § 6.«

4.

Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at de indkomne høringssvar entydigt peger på, at lovforslaget vil skade retspsykiatriske patienters muligheder for at komme sig og for et liv uden kriminalitet efter udskrivning.

Flere høringssvar fra pårørende og fagpersoner beskriver, hvordan det økonomiske råderum under indlæggelsen har været afgørende for en patients mulighed for at blive gældfri, etablere sig i eget hjem og få en stabil start på livet uden kriminalitet.

Mange retspsykiatriske patienter kommer fra stærkt marginaliserede livssituationer, og en indtægt på ca. 1.700 kr. om måneden vil hverken give mulighed for gældsafvikling eller opsparing, tværtimod vil det øge risikoen for tilbagefald.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovforslaget kan være i strid med diskriminationsforbuddet og vil føre til ny stigmatisering, bl.a. fordi retspsykiatriske patienter sidestilles med indsatte, selv om deres situationer er fundamentalt forskellige.

Lovforslaget vil, når det vedtages, betyde ringere behandling af syge patienter end af patienter med fysisk sygdom og kan få alvorlige konsekvenser for identitet, livskvalitet og samfundsdeltagelse.

Vedtagelsen af lovforslaget risikerer desuden at skabe større risiko for tilbagefald og forringer både behandlingen og patienternes fremtidige muligheder.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at høringssvarene påpeger, at lovforslaget er i strid med grundlæggende retsprincipper og risikerer at medføre diskrimination af psykisk syge, som har begået kriminalitet i en tilstand af utilregnelighed.

Lovforslaget sidestiller desuden strafdømte (a-dømte) med behandlingsdømte (b-dømte), uden at tage højde for, at sidstnævnte har helt andre livsomstændigheder og behov.

Retspsykiatriske patienter er ikke dømte i traditionel forstand, men er patienter under behandling.

Lovforslaget fører til, at de økonomisk stilles ringere end indsatte i fængsler, og fratager dem muligheden for at opretholde et minimum af stabilitet og værdighed under indlæggelse.

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

6.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2025 og var til 1. behandling den 31. oktober 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 30. juni 2025 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 268, folketingsåret 2024-25.

Den 10. oktober 2025 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen

(S)

Bjørn Brandenborg

(S)

Henrik Møller

(S)

Jens Joel

(S)

Kasper Roug

(S)

Tanja Larsson

(S)

Frederik Vad

(S)

Thomas Monberg

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

fmd.

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Louise Elholm

(V)

Hans Andersen

(V)

Kim Valentin

(V)

nfmd.

Ammar Ali

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Charlotte Munch

(DD)

Betina Kastbjerg

(DD)

Sólbjørg Jakobsen

(LA)

Carl Andersen

(LA)

Dina Raabjerg

(KF)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Nick Zimmermann

(DF)

Karsten Hønge

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Halime Oguz

(SF)

Victoria Velasquez

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Karin Liltorp

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Til § 1

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

1)

I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 34 udgår i stk. 2, 2. pkt., »eller indlægges« og »eller en behandlingsdom«.

[Indskrænkning af målgruppen til personer med en anbringelsesdom]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

2)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 ændres i stk. 1, 1. pkt., »der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen« til: »der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af anbringelsesdommen eller behandlingsdommen«.

[Præcisering af bestemmelsens dækningsområde]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

3)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 udgår i stk. 1 »eller indlæggelsen«.

[Indskrænkning af målgruppen til personer med en anbringelsesdom]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

4)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »påbegyndes«: », såfremt det vurderes, at personen skal opholde sig på den psykiatriske afdeling i 1 fuld kalendermåned eller mere«.

[Præcisering af beskrivelsen af, hvornår ydelsen skal stoppes]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

5)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 ændres i stk. 2, 1. pkt., »en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet« til: »hele anbringelses- eller indlæggelsesperioden«, og 2. og 3. pkt. udgår.

[Økonomisk hjælp til dækning af boligudgifter m.v. kan ydes i hele anbringelses- eller indlæggelsesperioden]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

6)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 ændres i stk. 2, 1. pkt., »anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet« til: »anbringelsestidspunktet«.

[Indskrænkning af målgruppen til personer med en anbringelsesdom]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

7)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 indsættes i stk. 4 efter 1. pkt. som nyt punktum

Den psykiatriske afdeling skal underrette kommunen om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen på det tidspunkt, hvor det vurderes, at personen skal opholde sig på den psykiatriske afdeling i 1 fuld kalendermåned eller mere regnet fra påbegyndelsen af anbringelsen eller indlæggelsen.

[Præcisering af, i hvilke situationer den psykiatriske afdeling skal underrette kommunen]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

8)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 indsættes i stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., efter »1.«: »og 2.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

9)

I den under nr. 3 foreslåede § 45 udgår i stk. 5, 1. pkt., »eller indlagte«, og i stk. 6 udgår »eller indlæggelse«.

[Indskrænkning af målgruppen til personer med en anbringelsesdom]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

10)

I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »husleje« til: »boligudgifter m.v.«

[Præcisering af bestemmelsens dækningsområde]

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

11)

I den under nr. 3 foreslåede § 44 b ændres i stk. 1, 1. pkt., »der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen« til: »der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af anbringelsesdommen eller behandlingsdommen«.

[Præcisering af bestemmelsens dækningsområde]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

12)

I den under nr. 3 foreslåede § 44 b indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »påbegyndes«: », såfremt det vurderes, at personen skal opholde sig på den psykiatriske afdeling i 1 fuld kalendermåned eller mere.«

[Præcisering af beskrivelsen af, hvornår ydelsen skal stoppes]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

13)

I den under nr. 3 foreslåede § 44 b ændres i stk. 2, 1. pkt., »en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet« til: »hele anbringelses- eller indlæggelsesperioden«, og 2. og 3. pkt. udgår.

[Økonomisk hjælp til dækning af boligudgifter m.v. kan ydes i hele anbringelses- eller indlæggelsesperioden]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

14)

I den under nr. 3 foreslåede § 44 b indsættes i stk. 4 efter 1. pkt. som nyt punktum

Den psykiatriske afdeling skal underrette kommunen om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen på det tidspunkt, hvor det vurderes, at personen skal opholde sig på den psykiatriske afdeling i 1 fuld kalendermåned eller mere regnet fra påbegyndelsen af anbringelsen eller indlæggelsen.

[Præcisering af, i hvilke situationer den psykiatriske afdeling skal underrette kommunen]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

15)

I den under nr. 3 foreslåede § 44 b indsættes i stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., efter »1.«: »og 2.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 14]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

16)

I den under nr. 3 foreslåede § 44 b ændres i stk. 5 »beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven« til: »beløb til personlige fornødenheder efter regler udstedt i medfør af § 91 i sundhedsloven«.

[Rettelse af henvisningsfejl]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

17)

Nr. 9 affattes således

9.

I § 45, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 45, stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

[Lovteknisk rettelse]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

18)

I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 45, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »og 5,« til: »og 6,«.

[Rettelse af henvisningsfejl]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

19)

I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »husleje« til: »boligudgifter m.v.«

[Præcisering af bestemmelsens dækningsområde]

Til § 3

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

20)

I det under nr. 2 foreslåede § 10 a, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Den psykiatriske afdeling skal underrette kommunen om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen på det tidspunkt, hvor det vurderes, at personen skal opholde sig på den psykiatriske afdeling i 1 fuld kalendermåned eller mere regnet fra påbegyndelsen af anbringelsen eller indlæggelsen.

[Præcisering af, i hvilke situationer den psykiatriske afdeling skal underrette kommunen]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

21)

I det under nr. 2 foreslåede § 10 a, stk. 3, indsættes i 2. pkt., der bliver 3. pkt., efter »1.«: »og 2.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 20]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

22)

I det under nr. 2 foreslåede § 10 a, stk. 4, ændres »beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven« til: »beløb til personlige fornødenheder efter regler udstedt i medfør af § 91 i sundhedsloven«.

[Rettelse af henvisningsfejl]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

23)

Nr. 6 affattes således

6.

I § 29, nr. 3, ændres »institution.« til: »institution, og«.

[Korrektion]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

24)

Efter nr. 7 indsættes

01.

Efter § 87 indsættes i kapitel 10 c

[Kommunerne pålægges eksplicit ansvaret for at sikre de pågældende patienters økonomiske kontinuitet og rehabiliteringsmuligheder]

Til § 5

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

25)

I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, nr 4, udgår »eller indlagt«.

[Indskrænkning af målgruppen til personer med en anbringelsesdom]

Ny paragraf

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

26)

Efter § 5 indsættes

[Det månedlige beløb til de pågældende patienters personlige udgifter under indlæggelsen skal udgøre mindst 4.000 kr.]

Til § 7

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

27)

I stk. 1 udgår »eller behandlingsdom«.

[Indskrænkning af målgruppen til personer med en anbringelsesdom]

Til nr. 1, 3, 6, 9, 25 og 27

Alternativet har stillet ændringsforslagene for at indskrænke lovforslagets målgruppe til alene at omfatte personer, der er idømt anbringelsesdom (a-dom).

Personer idømt behandlingsdom (b-dom) bør ikke omfattes af et stop for kontanthjælp og pension under indlæggelse, da deres behandlings- og livssituation adskiller sig væsentligt fra personer med anbringelsesdom.

En anbringelsesdom indebærer normalt længerevarende og sammenhængende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling med fuld forsørgelse i form af kost og logi.

Dette kan sammenlignes med et egentlig institutionsophold, og den dømte har typisk ikke mulighed for boligopretholdelse eller for at føre et almindeligt hverdagsliv under opholdet.

En behandlingsdom (b-dom) indebærer derimod som hovedregel ambulant behandling, ofte med tilsyn af Kriminalforsorgen.

Indlæggelse finder typisk kun sted periodevist, f.eks. ved behandlingsstart, forværring af sygdomstilstand eller manglende stabilitet.

I langt størstedelen af et b-domsforløb bor og lever personen i samfundet på linje med andre ambulante psykiatriske patienter.

For disse personer er økonomisk stabilitet afgørende for mulighederne for at bevare deres bolig, deltage i behandling og opretholde et hverdagsliv.

Hvis kontanthjælp eller pension standses ved hver kortvarig indlæggelse, risikerer man at skabe væsentlige barrierer for et vellykket behandlingsforløb, øge risikoen for tilbagefald og skabe unødig administrativ belastning ved gentagne genansøgninger.

Da personer med behandlingsdom i vidt omfang lever og behandles som ambulante patienter og ikke som indlagte i længerevarende forløb, bør de ikke sidestilles med personer idømt anbringelsesdom.

Ændringsforslagene tydeliggør denne forskel ved at lade ordene »eller en behandlingsdom« og »eller indlæggelse/indlagte/indlagt m.v.« udgå af lovforslaget med det formål, at lovforslaget alene rammer den målgruppe, hvor der er et sagligt grundlag for reguleringen.

Hvis ændringsforslagene bliver vedtaget ved 2. behandling af lovforslaget, vil forslagsstilleren stille de nødvendige konsekvensændringer til 3. behandling, herunder til lovforslagets titel.

Til nr. 2

I forslaget til § 45, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 3, fremgår formuleringen »der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen«.

Denne formulering kan forekomme upræcis og give indtryk af, at flere foranstaltninger er omfattet af bestemmelsen, end hvad der er tilfældet.

Det foreslås derfor, at »der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen« ændres til »der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af anbringelsesdommen eller behandlingsdommen«.

Der er tale om en præcisering af bestemmelsens dækningsområde.

Til nr. 4, 7, 8, 12, 14, 15, 20 og 21

Med ændringsforslagene præciseres det i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om aktiv socialpolitik, at personer, der har fået en dom til behandling med mulighed for indlæggelse, alene vil få stoppet udbetalingen af social pension eller kontanthjælp, hvis de forventes at skulle opholde sig på den psykiatriske afdeling i minimum 1 kalendermåned regnet fra påbegyndelsen af anbringelsen eller indlæggelsen.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at Beskæftigelsesministeriet gennem dialog med de retspsykiatriske afdelinger er blevet opmærksom på, at lovforslagets nuværende formuleringer kan give anledning til fortolkningstvivl.

Lovforslagets nuværende formulering om stop for udbetaling af social pension og kontanthjælp under indlæggelse kan forstås således, at »indlæggelse« også omfatter de situationer, hvor den dømte reelt ikke opholder sig fast i en sammenhængende periode på den psykiatriske afdeling, eksempelvis fordi personen har modtaget en dom til behandling med mulighed for indlæggelse, men hvor patienten reelt ikke opholder sig fast på den psykiatriske afdeling.

Med denne fortolkning vil personens forsørgelsesydelse blive stoppet, uanset det forhold, at vedkommende ikke opholder sig på den psykiatriske afdeling hele tiden og dermed ikke modtager forsørgelse der, men i stedet forsørger sig selv i egen bolig under behandlingsdommen.

Hvis pensionen eller kontanthjælpen bliver stoppet i forlængelse af, at den dømte bliver indskrevet til behandling, herunder også i de situationer, hvor den psykiatriske afdeling har viden om, at personen kun vil være indskrevet til behandling af et par dages varighed, vil det i praksis medføre, at en person kan få frataget sin forsørgelsesydelse uden at have mulighed for at modtage kost og logi i regi af psykiatrien, fordi vedkommende har fast ophold i egen bolig under behandlingsdommen.

Dette svarer ikke til den tilsigtede retsstilling, som lovforslaget skal indføre, og det strider mod lovforslagets intention om at forhindre dobbeltforsørgelse, idet det reelt vil efterlade en række behandlingsdømte personer helt uden forsørgelsesgrundlag.

Det er derfor afgørende for den korrekte implementering af reglerne i retspsykiatrien at skrive en mere tydelig lovtekst, så der ikke opstår fortolkningstvivl.

Ændringsforslagene indeholder derfor en præcisering af beskrivelsen af, hvornår ydelsen skal stoppes, og hvornår den psykiatriske afdeling skal give underretning til kommunen om anbringelse eller indlæggelse af de personer, der er omfattet af målgruppen for lovforslaget, med henblik på at udbetalingen af social pension eller kontanthjælp skal stoppes af den udbetalende myndighed.

De ændrede formuleringer tager således højde for, at det er afgørende for stop af udbetalingen af forsørgelsesydelsen, at den dømte rent faktisk opholder sig fysisk på den psykiatriske afdeling i 1 fuld kalendermåned eller mere regnet fra påbegyndelsen af anbringelsen eller indlæggelsen, og at personen dermed modtager kost og logi på afdelingen.

1 fuld kalendermåned skal forstås således, at det er fra den 1. i en måned til den sidste dato i den givne måned, hvilket betyder, at hvis en indlæggelse sker eksempelvis den 7. marts, vil den psykiatriske afdeling først skulle underrette med udgangen af april, forudsat at den psykiatriske afdeling ikke allerede ved indlæggelsens påbegyndelse vurderer, at den pågældende med dom til anbringelse eller behandling vil få et ophold af mere end 1 kalendermåneds varighed.

Det betyder, at reglerne vil blive administreret efter intentionen og vil følge de foreslåede sædvanlige principper i ydelsessystemet for udbetaling af hjælp til personer, der ikke kan forsørge sig selv.

Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at i øvrige henseender i pensionssystemet og kontanthjælpssystemet sker udbetalingen af ydelsen normalt som et månedligt beløb.

Social pension opgøres og udbetales bagud – og for nogle pensionister forud ‒ med et foreløbigt månedligt beløb, mens kontanthjælp udbetales bagud for en måned.

Det betyder, at i situationer, hvor det allerede ved indlæggelsens start vurderes, at ydelsesmodtageren skal opholde sig på afdelingen i 1 fuld kalendermåned eller mere, skal den psykiatriske afdeling underrette kommunen, og den efterfølgende standsning af udbetaling af ydelsen kan ske, i forlængelse af at den udbetalende myndighed – kommunen eller Udbetaling Danmark – har fået underretning herom.

Kommunen og Udbetaling Danmark vil skulle lægge vurderingen bag underretningen og dermed vurderingen af opholdets forventede varighed uprøvet til grund i forbindelse med afgørelsen om at stoppe ydelsen.

Til nr. 5

Alternativet foreslår med ændringsforslaget, at § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet« til »hele anbringelses- eller indlæggelsesperioden«.

Forslaget betyder, at personer, der er idømt en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, og som får stoppet pensi‍onen, jf. forslaget til § 45, stk. 1, vil kunne få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign.

i hele den periode, som anbringelsen eller indlæggelsen varer.

Som konsekvens heraf udgår bestemmelsens 2. og 3. pkt.

Der er ikke foretaget økonomiske beregninger af forslaget.

Til nr. 10

I forslaget til § 52, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 12, er udgifter til bolig m.v. ved en fejl omtalt som husleje.

Det foreslås, at i § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »husleje« til »boligudgifter m.v.«.

Ændringen er en præcisering af bestemmelsens dækningsområde.

Til nr. 11

I forslaget til § 44 b, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, fremgår formuleringen »der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen«.

Denne formulering kan forekomme upræcis og give indtryk af, at flere foranstaltninger er omfattet af bestemmelsen, end hvad tilfældet er.

Det foreslås derfor, at »der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen« ændres til »der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af anbringelsesdommen eller behandlingsdommen«.

Der er tale om en præcisering af bestemmelsens dækningsområde.

Til nr. 13

Alternativet foreslår med ændringsforslaget, at § 44 b, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet« til »hele anbringelses- eller indlæggelsesperioden«.

Ændringsforslaget betyder, at personer, der er idømt en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, og som får stoppet førtidspensionen, jf. forslaget til § 44 b, stk. 1, vil kunne få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i hele den periode, som anbringelsen eller indlæggelsen varer.

Som konsekvens heraf udgår bestemmelsens 2. og 3. pkt.

Der er ikke foretaget økonomiske beregninger af forslaget.

Til nr. 16

I forslaget til § 44 b, stk. 5, jf. lovforslagets nr. 3, er der henvist forkert til regelgrundlaget for beløb til personlige fornødenheder.

Det foreslås derfor, at den foreslåede affattelse af § 44 b, stk. 5, ændres fra »beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven« til »beløb til personlige fornødenheder efter regler udstedt i medfør af § 91 i sundhedsloven«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 17

Lovens § 45, stk. 4, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, indeholder en henvisning »§ 45, stk. 1 og 2«.

Med ændringsforslaget ønskes der kun en henvisning til § 45, stk. 1.

Imidlertid er henvisningen til § 45 lovteknisk overflødig.

Det foreslås derfor, at lovforslagets § 2, nr. 9, affattes således, at henvisningen ændres fra »§ 45, stk. 1 og 2« til »stk. 1«.

Der er tale om en lovteknisk præcisering uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 18

I forslaget til § 45, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, er der bl.a. en henvisning til lovens stk. 1 og 5.

Henvisningen til stk. 5 er forkert, da stk. 5 rykker til stk. 6 som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8.

Det foreslås, at henvisningen rettes således, at »og 5« ændres til »og 6«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 19

I forslaget til § 50, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 11, er udgifter til bolig m.v. ved en fejl omtalt som husleje.

Det foreslås, at i § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »husleje« til »boligudgifter m.v.«

Ændringen er en præcisering af bestemmelsens dækningsområde.

Til nr. 22

I forslaget til § 10 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, er der henvist forkert til regelgrundlaget for beløb til personlige fornødenheder.

Det foreslås derfor, at i det foreslåede § 10 a, stk. 4, ændres »beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven« til »beløb til personlige fornødenheder efter regler udstedt i medfør af § 91 i sundhedsloven«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 23

Der foreslås med ændringsforslaget en korrektion, så punktummet efter »institution« udgår.

Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 24 og 26

Alternativets formål med ændringsforslagene er at sikre retspsykiatriske patienter under anbringelses- eller behandlingsdom bedre økonomiske vilkår under indlæggelsen og at forebygge, at indlæggelsen medfører unødige sociale og økonomiske tab.

Ændringsforslagene skal dels sikre et rimeligt månedligt rådighedsbeløb til personlige fornødenheder, dels indføre en lovbestemt garanti for bevarelse af boligen og nødvendige forsyninger under indlæggelsen og endelig pålægge kommunerne et ansvar for patienternes økonomiske kontinuitet og rehabilitering.

Regeringens lovforslag lægger op til, at retspsykiatriske patienter mister deres sædvanlige forsørgelsesydelser under indlæggelse og i stedet kun får udbetalt ca. 1.725 kr. skattefrit pr. måned til personlige behov.

Som flere høringsparter har påpeget, er dette beløb utilstrækkeligt til at dække selv basale udgifter som tobak, toiletartikler, tøj, småfornødenheder m.v. Økonomisk stabilitet og forudsigelighed er imidlertid en afgørende forudsætning for patienternes behandling og for at hindre ny kriminalitet.

Med et alt for lavt rådighedsbeløb risikerer man at skabe et unødigt pres, tilbagefald til kriminalitet for at skaffe penge eller øget afhængighed af pårørende.

Ændringsforslag nr. 26 fastsætter derfor, at det månedlige beløb til personlige udgifter under indlæggelsen skal være mindst 4.000 kr. Dette sikrer patienterne en mere værdig økonomisk ramme og mulighed for en socialt acceptabel livsførelse selv under indlæggelsen.

Beløbsgrænsen på 4.000 kr. vil bringe rådighedsbeløbet op på et niveau, der i højere grad dækker nødvendige personlige udgifter og mindsker risikoen for økonomisk desperation.

Samtidig skal patienter under indlæggelse ikke miste deres bolig eller få afbrudt f.eks. el, vand, telefon og lignende aftaler på grund af manglende betalingsevne.

Retspsykiatriske patienter har ofte løbende boligudgifter under indlæggelsen, men ifølge de gældende regler kan de miste boligstøtte pga.

krav om ophold i boligen, og kommunal støtte til husleje er kun mulig i begrænset omfang og efter besværlige ansøgningsprocedurer.

Hvis ikke der sikres en klar lovhjemlet hjælp, er der risiko for, at patienter og deres familier i praksis ikke får den nødvendige støtte og f.eks. må flytte fra deres hjem.

Dette vil stride mod formålet om at rehabilitere patienterne og kan forlænge deres indlæggelser unødigt.

Ved ændringsforslag nr. 24 pålægges kommunerne ek‍splicit ansvar for at sikre patienternes økonomiske kontinuitet og rehabiliteringsmuligheder.

Allerede i dag er det en stor udfordring at få kommunal støtte i udslusningsfasen, medmindre der består et klart retskrav.

Med dette ændringsforslag forpligtes kommunerne til proaktivt at hjælpe patienterne tilbage på fode økonomisk.

Konkret skal kommunen sørge for, at patienten øjeblikkeligt ved udskrivning igen modtager de forsørgelsesydelser, vedkommende er berettiget til, uden unødig ventetid.

Det betyder f.eks., at en patient, der før indlæggelsen modtog kontanthjælp, skal have genoptaget hjælpen straks fra udskrivningstidspunktet (eventuelt via en genansøgning indgivet inden udskrivning), så der ikke opstår et forsørgelsesløst tomrum.

Kommunen skal desuden yde støtte til øvrige tiltag, der fremmer patientens rehabilitering, f.eks. hjælp til genhusning, økonomisk rådgivning, kontakt til jobcenter eller sociale tilbud m.v. Formålet er at give patienten de bedste forudsætninger for at klare sig efter udskrivning og mindske risikoen for tilbagefald eller social deroute på grund af økonomiske problemer.

De foreslåede ændringer vil samlet set sikre, at retspsykiatriske patienter under dom behandles mere på linje med andre patienter og ikke utilsigtet straffes økonomisk for deres sygdom.

Patienten vil under indlæggelsen råde over et rimeligt beløb til personlige indkøb, hvilket kan forbedre trivselen og samarbejdet om behandlingen.

Samtidig bevarer patienten sin bolig og basale forsyninger, så der er et hjem at vende tilbage til, hvilket er afgørende for en vellykket reintegration i samfundet.

Kommunernes nye forpligtelser vil sikre en koordineret indsats omkring den enkelte patient: Allerede ved indlæggelsens start informeres kommunen, som herefter både skal dække patientens faste udgifter og planlægge patientens økonomi ved udskrivning.

Dette forventes at forkorte det bureaukratiske tomrum ved udskrivning og modvirke forlængede indlæggelser, som ellers kunne forekomme, hvis patienten stod uden bolig eller forsørgelse.

Samlet set understøtter ændringerne formålet om, at retspsykiatriske patienter i overensstemmelse med grundlæggende velfærdsprincipper og resocialiseringshensyn skal behandles og rehabiliteres frem for at lide unødige økonomiske afsavn.

Ved at vedtage disse to ændringsforslag vil Folketinget sikre, at nogle af de mest sårbare og behandlingskrævende borgere ikke falder mellem to stole i systemet.

Tværtimod får de en basal økonomisk tryghed under indlæggelsen og en reel chance for at genopbygge deres liv efterfølgende, uden at være blevet fattigere, hjemløse eller afskåret fra sociale netværk i mellemtiden.

Dette er en langsigtet investering i både patienternes velfærd og samfundets sikkerhed og økonomi, idet stabile rammer under og efter behandling mindsker risikoen for tilbagefald til kriminalitet og behov for forlængede indlæggelser.

Ændringsforslagene vurderes dermed at styrke retssikkerheden og rehabiliteringen for retspsykiatriske patienter uden at kompromittere harmoniseringen af regler mellem retspsykiatrien og kriminalforsorgen.

Der etableres snarere et mere solidt socialt sikkerhedsnet, som disse patienter har behov for.

§ 87 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at personer, hvis forsørgelsesydelse ophører som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom til indlæggelse på psykiatrisk afdeling, ikke mister deres bolig, forsyningsaftaler eller lignende økonomiske forpligtelser under indlæggelsen.

Kommunen yder i fornødent omfang hjælp til betaling af husleje, el og øvrige nødvendige faste udgifter for sådanne personer under hele indlæggelsesperioden.

Stk. 2,

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at personer omfattet af stk. 1 ved udskrivning uden unødig ventetid genopnår ret til en relevant forsørgelsesydelse eller anden indtægt.

Kommunen skal i god tid inden udskrivningen iværksætte de nødvendige foranstaltninger, herunder bistå med ansøgning eller genansøgning om ydelser, så den pågældende opnår økonomisk kontinuitet og får mulighed for rehabilitering efter udskrivningen.