Legislator Case Law & Legislation
202514L00238 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.)

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO 2 -afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.)

[af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-8, og Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 9.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod det af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA, DD og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod det af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod det af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at implementeringen af producentgebyret er i strid med den aftale, der er indgået – »Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter«.

Først og fremmest står der i aftalen, at gebyret skal fremme en cirkulær økonomi, hvor det bl.a. bliver »markant dyrere at bruge miljøbelastende emballager ift.

miljøvenlige emballager«, men med den måde, implementeringen er foretaget, kan det bedre betale sig at bruge mere plastik, altså fossilt produceret emballage, mens genanvendelige materialer som glas og pap pålægges et højere gebyr.

Dertil er der store problemer med kompensationen for gebyret til borgerne, som oplever dyrere varer i supermarkedet, uden at regeringen kan garantere, at borgernes affaldsgebyr bliver mindre.

Forslaget om nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 udspringer af den meget rodede implementering af det udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter, og Enhedslisten mener ikke, der skal foretages denne lappeløsning, uden at hele implementeringen af aftalen om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter samtidig genbesøges.

Derfor stemmer Enhedslisten hverken for eller imod dette forslag.

Der henvises desuden til kritikken af forslaget, som blev fremført under førstebehandlingen.

Sluttelig bemærkes, at Enhedslisten er imod forslaget om fritagelse af såkaldt rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra CO 2 -afgiften.

Dette forslag er ikke fornuftigt ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

5.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2025 og var til 1. behandling den 4. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 4. juli 2025 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 288, folketingsåret 2024-25.

Den 10. oktober 2025, den 29. oktober 2025 og den 4. november 2025 sendte skatteministeren høringssvarene, supplerende høringssvar og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg

(S)

Benny Engelbrecht

(S)

Louise Mehnke

(S)

Jesper Petersen

(S)

Malte Larsen

(S)

Per Husted

(S)

fmd.

Simon Kollerup

(S)

Thomas Jensen

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Louise Elholm

(V)

Preben Bang Henriksen

(V)

Hans Andersen

(V)

Ammar Ali

(M)

Charlotte Bagge Hansen

(M)

Hans Kristian Skibby

(DD)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Steffen W.

Frølund

(LA)

Steffen Larsen

(LA)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dina Raabjerg

(KF)

Lars-Christian Brask

(LA)

Peter Kofod

(DF)

Sofie Lippert

(SF)

nfmd.

Mads Olsen

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Pelle Dragsted

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Christina Olumeko

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

1)

Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til § 6

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

3)

I det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 7, affattes 2. pkt. således

For denne periode skal de, der er pligtige til at angive mængden af afgiftspligtige beholdere omfattet af denne paragraf, ikke foretage angivelse eller afregne afgift af beholdere omfattet af denne paragraf, og § 9, stk. 1, 2 og 5, finder ikke anvendelse med hensyn til de afgiftspligtige beholdere omfattet af denne paragraf.

[Privatpersoner fritages for at angive mængden af afgiftspligtige beholdere, som foreslås at have en afgift på 0 kr., præcisering af, at angivelsen vedrører mængden af afgiftspligtige beholdere, præcisering af henvisning og sproglig præcisering]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

4)

I det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 7, affattes 3. pkt. således

Virksomheder, der er pligtige til at angive mængden af beholdere omfattet af denne paragraf pr. 1. januar 2028, skal dog opgøre en eventuel lagerbeholdning af disse beholdere pr. 31. december 2027.

[Præcisering af, hvem der skal opgøre lagerbeholdningen, og at denne skal opgøres pr. 31. december 2027]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

5)

Efter nr. 3 indsættes

01.

I § 6, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.

2. pkt. finder ikke anvendelse for 2026 og 2027 for beholdere omfattet af § 2.

For 2026 og 2027 kan told- og skatteforvaltningen, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder registreret efter § 3 og registrerede varemodtagere godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

02.

I § 6, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse for 2026 og 2027 for beholdere omfattet af § 2.

03.

I § 6, stk. 5, indsættes som 3. og 4. pkt.

Retten til godtgørelse kan overdrages fra importøren af beholderne til en virksomhed med bevilling efter 1. pkt. Betingelsen om, at beholderne eller tilsvarende beholdere er afgiftsberigtiget af virksomheden, mindre end 1 år før de leveres tilbage, finder ikke anvendelse for 2026 og 2027.

[Ændring af godtgørelsesregler for 2026 og 2027 og sikring af overensstemmelse mellem lovgivningen og Skatteforvaltningens praksis]

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

6)

I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, indsættes efter »bekendtgørelse«: »nr.«, og efter »2023« indsættes: »om biomasseaffald«.

[Præcisering af henvisning til bekendtgørelsen]

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til § 16

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

8)

I stk. 3 udgår »og 4«.

[Rettelse af henvisning]

Af et mindretal (DD) , tiltrådt af et mindretal (LA og DF)

9)

Som stk. 6-10 indsættes

Stk. 6.

Virksomheder, der den 31. december 2025 har et lager af påfyldte beholdere eller nye ubrugte beholdere eller en kombination heraf, som er omfattet af emballageafgiftslovens § 2, og som er afgiftsberigtiget med en højere afgift end 0 kr., kan på grundlag af en specificeret lageropgørelse ansøge om at få godtgjort afgiften, jf. dog stk. 7.

Godtgørelsen sker på grundlag af den afgiftssats, der var gældende i 2025.

Stk. 7.

Godtgørelse efter stk. 6 ydes kun, hvis godtgørelsen af afgift af beholderne overstiger 3.000 kr.

Stk. 8.

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter stk. 6, at virksomheden overholder regnskabsbestemmelserne i emballageafgiftslovens § 9.

Stk. 9.

For at modtage godtgørelse efter stk. 6 skal virksomheden udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen pr. 31. december 2025 for de beholdere, der ønskes godtgørelse for.

Opgørelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr- eller SE-nummer.

Told- og skatteforvaltningen kan kræve, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt.

Ansøgningen om godtgørelse og den specificerede lageropgørelse skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest den 21. januar 2026.

Stk. 10.

Ved ansøgning om godtgørelse efter stk. 6 finder reglerne i emballageafgiftslovens §§ 15-19 og opkrævningslovens §§ 17-19 b tilsvarende anvendelse.

[Indførelse af mulighed for godtgørelse af den volumenbaserede emballageafgift af lagerbeholdning pr. 31. december 2025]

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 1

Der er ikke en EU-note til lovforslaget.

Det foreslås, at der som fodnote til lovforslagets titel indsættes

»1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).«

Den foreslåede ændring har til formål at indsætte en EU-note i lovforslaget.

Lovforslaget notificeres, for så vidt angår nedsættelsen af den volumenbaserede emballageafgift til 0 kr. i 2026 og 2027 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i lovforslaget.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der i elafgiftslovens § 11 b indsættes et stk. 11, hvorefter virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal have en bevilling for at få godtgørelse efter stk. 2 og kan anmode Skatteforvaltningen herom.

Det foreslås, at i det under nr. 4 foreslåede § 11 b, stk. 11, ændres »kan« til: »skal«.

Det foreslåede er en præcisering af, at virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal have en bevilling for at få godtgørelse efter elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, og skal anmode Skatteforvaltningen herom.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 3

Med lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det, at der i emballageafgiftslovens § 2 indsættes et stk. 7, hvorefter afgiften i medfør af § 2, stk. 2, 4 og 6, dog udgør 0 kr. pr. stk. fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

For denne periode skal de virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9 finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne afgift vedrører.

Virksomheden skal dog opgøre en eventuel lagerbeholdning af disse varer pr. 1. januar 2028.

Det foreslås, at i det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 7, affattes 2. pkt. således: »For denne periode skal de, der er pligtige til at angive mængden af afgiftspligtige beholdere omfattet af § 2, ikke foretage angivelse eller afregne afgift af beholdere omfattet af § 2, og § 9, stk. 1, 2 og 5, finder ikke anvendelse med hensyn til de afgiftspligtige beholdere omfattet af § 2.«

Det vil for det første medføre, at også privatpersoner fritages for at angive mængden af afgiftspligtige beholdere, som foreslås at have en afgift på 0 kr.

Der er for det andet tale om en præcisering af, at de, der er pligtige til at angive mængden af afgiftspligtige beholdere omfattet af emballageafgiftslovens § 2, ikke skal afregne afgift af beholdere omfattet af § 2 for perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, hvor den volumenbaserede emballageafgift foreslås at udgøre 0 kr. Ændringen medfører ikke materielle ændringer i lovforslaget.

Det vil for det tredje medføre, at de, der er pligtige til at angive mængden af afgiftspligtige beholdere omfattet af emballageafgiftslovens § 2, skal overholde § 9, stk. 3, 4 og 6-11, om bl.a. opbevaring af regnskabsmateriale for perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, hvor den volumenbaserede emballageafgift foreslås at udgøre 0 kr. Det er blot § 9, stk. 1, 2 og 5, som ikke skal finde anvendelse i denne periode på de omhandlende beholdere.

§ 9, stk. 1, 2 og 5, vedrører afgiftsregnskabet.

Der er for det fjerde tale om en sproglig præcisering af, hvilke beholdere der ikke skal foretages angivelse eller afregnes afgift af.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i lovforslaget.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 4

Med lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det, at der i emballageafgiftslovens § 2 indsættes stk. 7, hvorefter afgiften i medfør af § 2, stk. 2, 4 og 6, dog udgør 0 kr. pr. stk. fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

For denne periode skal de virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9 finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne afgift vedrører.

Virksomheden skal dog opgøre en eventuel lagerbeholdning af disse varer pr. 1. januar 2028.

Det foreslås, at i det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 7, affattes 3. pkt. således: »Virksomheder, der er pligtige til at angive mængden af beholdere omfattet af § 2 pr. 1. januar 2028, skal dog opgøre en eventuel lagerbeholdning af disse beholdere pr. 31. december 2027.«

Det vil medføre en præcisering af, hvem der skal opgøre lagerbeholdningen, og at denne skal opgøres pr. 31. december 2027.

Datoen for opgørelse af lagerbeholdningen foreslås ændret til den 31. december 2027, da den 31. december 2027 er den sidste dato, hvor afgiften foreslås at udgøre 0 kr.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 5

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at Skatteforvaltningen, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, jf. dog 2. pkt. Det fremgår af § 6, stk. 2, 2. pkt., at der dog ikke kan godtgøres afgift ud over den afgift, der påhviler en tilsvarende ny emballage.

Det foreslås med det under ændringsforslag nr. 5 foreslåede § 6, nr. 01, at efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01.

I § 6, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.

» 2. pkt. finder ikke anvendelse for 2026 og 2027 for beholdere omfattet af § 2.

For 2026 og 2027 kan told- og skatteforvaltningen, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder registreret efter § 3 og registrerede varemodtagere godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.««

Det vil medføre, at for 2026 og 2027 kan virksomheder, der ikke er registreret efter emballageafgiftslovens § 3, få godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, uagtet at den afgift, der påhviler en tilsvarende ny emballage, udgør 0 kr. i 2026 og 2027.

Det er fortsat et krav, at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., og at det kan dokumenteres, at afgiften er betalt.

Det vil også medføre, at Skatteforvaltningen for 2026 og 2027 kan meddele virksomheder registreret efter § 3 og registrerede varemodtagere godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. og det kan dokumenteres, at afgiften er betalt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det under ændringsforslag nr. 5 foreslåede nr. 02, hvorefter det foreslås, at registrerede varemodtagere ikke vil kunne trække godtgørelse fra på angivelsen for 2026 og 2027.

Forslaget vil medføre, at virksomheder registreret efter § 3 og registrerede varemodtagere skal anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, via blanket 29.002.

Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., og at det kan dokumenteres, at afgiften er betalt.

Forslaget vil indebære, at virksomheder registreret efter § 3 og registrerede varemodtagere i henseende til godtgørelse ved eksport af ubrugte eller påfyldte emballager vil være ligestillet med virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, for 2026 og 2027.

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 6, stk. 4, at registrerede varemodtagere uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet kan angive afgift af afgiftsberigtigede varer, jf. stk. 2 og 3, jf. § 7 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, så den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås med det under ændringsforslag nr. 5 foreslåede § 6, nr. 02, at efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02.

I § 6, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»1. pkt. finder ikke anvendelse for 2026 og 2027 for beholdere omfattet af § 2.««

Forslaget skal ses i sammenhæng med det under ændringsforslag nr. 5 foreslåede nr. 01, hvorefter Skatteforvaltningen for 2026 og 2027 kan meddele virksomheder registreret efter § 3 og registrerede varemodtagere godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Virksomhederne vil skulle anmode om godtgørelse via en blanket.

Forslaget vil medføre, at registrerede varemodtagere ikke vil kunne trække godtgørelse fra på angivelsen for 2026 og 2027.

Da afgiften på beholdere omfattet af emballageafgiftslovens § 2 i 2026 og 2027 foreslås at være 0 kr., vil der for 2026 og 2027 ikke være mulighed for at trække eventuel afgiftsgodtgørelse fra på afgiftsangivelsen, da der ikke vil blive oprettet angivelsesperioder for 2026 og 2027.

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 6, stk. 5, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan meddele virksomheder bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet.

Det fremgår af § 6, stk. 5, 2. pkt., at det desuden er en betingelse for godtgørelsen, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra udlandet og afgiftsberigtiget af virksomheden, mindre end 1 år før de leveres tilbage.

Efter Skatteforvaltningens praksis kan retten til afgiftsgodtgørelse af beholdere, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet, overdrages fra importøren af beholderne til andre virksomheder, der udfører emballager til udlandet, herunder f.eks. flaskeskyllerier.

Det foreslås med det under ændringsforslag nr. 5 foreslåede § 6, nr. 03, at efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»03.

I § 6, stk. 5, indsættes som 3. og 4. pkt.

» Retten til godtgørelse kan overdrages fra importøren af beholderne til en virksomhed med bevilling efter 1. pkt. Betingelsen om, at beholderne eller tilsvarende beholdere er afgiftsberigtiget af virksomheden, mindre end 1 år før de leveres tilbage, finder ikke anvendelse for 2026 og 2027.««

Formålet med det foreslåede 3. pkt. er således at sikre overensstemmelse mellem lovgivningen og Skatteforvaltningens praksis.

Det foreslåede 4. pkt. vil medføre, at for 2026 og 2027 kan Skatteforvaltningen meddele bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet, uagtet at beholderne ikke er afgiftsberigtiget af virksomheden, mindre end 1 år før de leveres tilbage.

Det er fortsat et krav, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra udlandet, og at det kan dokumenteres, at afgiften er betalt.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 6

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det, at i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse 1224 af 4. oktober 2023« til »regler om biomasseaffald udstedt i medfør af § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.

Det foreslås, at i den under nr. 1 foreslåede ændring af § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, indsættes efter »bekendtgørelse«: »nr.«, og efter »2023« indsættes: »om biomasseaffald«.

Der er alene tale om en præcisering af henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i lovforslaget.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 7

Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021, at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Med lovforslagets § 15, nr. 2, foreslås det at ophæve § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december 2021.

Det foreslås, at efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01.

I § 7, stk. 1, udgår »og 3«.«

Det betyder, at efter lovforslagets § 15, nr. 1, indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 15, hvorefter »og 3« foreslås at udgå i § 7, stk. 1, i lov nr. 2606 af 28. december 2021.

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2, hvor § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december 2021 foreslås ophævet.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 8

Med lovforslagets § 16, stk. 3, foreslås det, at ansøgninger om godtgørelse efter elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, for årene 2023-2025 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. juli 2026.

Det foreslås, at i § 16, stk. 3, udgår »og 4«.

Der er alene tale om en rettelse af henvisningen, idet lovforslagets § 1, nr. 4, ikke ændrer elafgiftslovens § 11 b, stk. 2.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer i lovforslaget.

BTL L#LOKDOK32 2025 25 Valid

Til nr. 9

Med lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås det, at der i emballageafgiftslovens § 2 indsættes et stk. 7, hvorefter afgiften i medfør af § 2, stk. 2, 4 og 6, dog udgør 0 kr. pr. stk. fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der i § 16 indsættes nye stykker som stk. 6-10.

Som stk. 6 foreslås

»Stk. 6.

Virksomheder, der den 31. december 2025 har et lager af påfyldte beholdere eller nye ubrugte beholdere eller en kombination heraf, som er omfattet af emballageafgiftslovens § 2, og som er afgiftsberigtiget med en højere afgift end 0 kr., kan på grundlag af en specificeret lageropgørelse ansøge om at få godtgjort afgiften, jf. dog stk. 7.

Godtgørelsen sker på grundlag af den afgiftssats, der var gældende i 2025.«

Det vil medføre, at alle typer af virksomheder, herunder importører, detailhandelsvirksomheder og restauranter, der ligger inde med et lager af påfyldte beholdere eller nye ubrugte beholdere eller en kombination heraf omfattet af emballageafgiftslovens § 2, af hvilke der er betalt afgift inden den 1. januar 2026, vil kunne ansøge om at få godtgjort afgiften.

Godtgørelsen sker på grundlag af den afgiftssats, der var gældende i 2025.

Ansøgningen om godtgørelse af afgiften skal ske på grundlag af en specificeret lageropgørelse.

Som stk. 7 foreslås

»Stk. 7.

Godtgørelse efter stk. 6 ydes kun, hvis godtgørelsen af afgift af beholderne overstiger 3.000 kr.«

Det vil medføre, at godtgørelse kun ydes, hvis godtgørelsen overstiger 3.000 kr. Beløbsgrænsen er en bagatelgrænse, som indebærer, at såfremt godtgørelsen overstiger 3.000 kr., vil godtgørelsen udbetales fra første krone.

Som stk. 8 foreslås

»Stk. 8.

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter stk. 6, at virksomheden overholder regnskabsbestemmelserne i emballageafgiftslovens § 9.«

Det vil medføre, at det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter stk. 6, at virksomheden overholder regnskabsbestemmelserne i emballageafgiftslovens § 9.

Det er i § 9 bl.a. et krav, at fremstillingsvirksomheder fører regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer, jf. stk. 1.

Som stk. 9 foreslås

»Stk. 9.

For at modtage godtgørelse efter stk. 6 skal virksomheden udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen pr. 31. december 2025 for de beholdere, der ønskes godtgørelse for.

Opgørelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr- eller SE-nummer.

Skatteforvaltningen kan kræve, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt.

Ansøgningen om godtgørelse og den specificerede lageropgørelse skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 21. januar 2026.«

Det vil medføre, at det er et krav for at modtage godtgørelse efter stk. 6, at virksomheden udarbejder en specificeret opgørelse over beholdningen pr. den 31. december 2025 af de beholdere, der ønskes godtgørelse for.

Opgørelsen skal indeholde oplysninger om leverandørens navn, adresse og cvr- eller SE-nummer.

Skatteforvaltningen kan af kontrolhensyn stille krav om, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at afgiften er betalt, for at godtgørelsen kan udbetales.

Ansøgningen om godtgørelse og den specificerede lageropgørelse skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 21. januar 2026.

Baggrunden for fristen på 14 dage er, at det umiddelbart efter ansøgningen ved kontrol skal kunne sandsynliggøres, at varerne rent faktisk var på lager på ikrafttrædelsestidspunktet.

Som stk. 10 foreslås

»Stk. 10.

Ved ansøgning om godtgørelse efter stk. 6 finder reglerne i emballageafgiftslovens §§ 15-19 og opkrævningslovens §§ 17-19 b tilsvarende anvendelse.«

Det vil medføre, at ved ansøgning om godtgørelse efter stk. 6 finder kontrol- og straffebestemmelserne i emballageafgiftsloven samt straffe- og sanktionsbestemmelserne i opkrævningsloven anvendelse.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2026.

Ændringsforslaget vurderes isoleret set med usikkerhed at medføre administrative omkostninger svarende til 0,2 mio. kr. i 2025 og 1,5 mio. kr. i 2026 til vejledning og sagsbehandling i Skattestyrelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →