Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

[af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3-5 og 7, og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 6 og 8.

2.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA, DD og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag .

Mindretallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af Enhedslisten stillede ændringsforslag .

Mindretallet vil stemme imod de af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag .

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

4.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2025 og var til 1. behandling den 4. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skattudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 4. september 2025 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 320, folketingsåret 2024-25.

Den 8. oktober 2025 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg

(S)

Benny Engelbrecht

(S)

Louise Mehnke

(S)

Jesper Petersen

(S)

Malte Larsen

(S)

Per Husted

(S)

fmd.

Simon Kollerup

(S)

Thomas Jensen

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Louise Elholm

(V)

Preben Bang Henriksen

(V)

Hans Andersen

(V)

Ammar Ali

(M)

Charlotte Bagge Hansen

(M)

Hans Kristian Skibby

(DD)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Steffen W.

Frølund

(LA)

Steffen Larsen

(LA)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dina Raabjerg

(KF)

Lars-Christian Brask

(LA)

Peter Kofod

(DF)

Sofie Lippert

(SF)

nfmd.

Mads Olsen

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Pelle Dragsted

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Christina Olumeko

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Til titlen

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (LA og DF)

1)

I undertitlen udgår »i 2026 og 2027«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT)

2)

I undertitlen indsættes efter »2027«: »for elforbrug op til 6.000 kWh årligt«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 1

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (LA og DF)

3)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 4 indsættes som stk. 12

Stk. 12.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 efter stk. 3 og 4 benyttes ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Satserne i 1. pkt. med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

[Tidsbegrænsning fjernes, således at kravene for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder videreføres i uændret form efter den permanente nedsættelse af elafgiften]

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (LA og DF)

4)

Nr. 2 affattes således

2.

I § 4 a indsættes som stk. 7

Stk. 7.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 efter stk. 1 benyttes ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Satserne i 1. pkt. med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

[Tidsbegrænsning fjernes, således at kravene for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder videreføres i uændret form efter den permanente nedsættelse af elafgiften]

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (LA og DF)

5)

Nr. 3 udgår, og i stedet indsættes

3.

§ 6, stk. 1, affattes således

Af forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh.

01.

§ 6, stk. 2-4, ophæves.

[Permanent nedsættelse af den almindelige elafgift til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh og konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT)

6)

Efter nr. 3 indsættes

02.

I § 6, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.

Fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 betales en afgift på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af boligenhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 6.000 kWh årligt.

3. pkt. finder ikke anvendelse for boligenheder omfattet af 1. pkt.

03.

I § 6, stk. 2, ændres »stk. 1, 2. pkt.« til: »stk. 1, 2. og 3. pkt.«

04.

I § 6, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1, 1. pkt.,«: »og de 6.000 kWh årligt nævnt i stk. 1, 3. pkt.,«.

05.

I § 9, stk. 1 , 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 6, stk. 1, 1. og 3. pkt.«

[Der fastsættes et loft over elforbrug, der er omfattet af den reducerede elafgift.

Ved ændringsforslag nr. 6, nr. 02-04, konsekvensændres øvrige bestemmelser i elafgiftsloven som følge heraf]

Til § 2

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (LA og DF)

7)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 8 P, stk. 7, 4. pkt., ændres »2,20 kr.« til: »1,30 kr.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT)

8)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 8 P, stk. 7, indsættes som 8. pkt.

Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter 2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh vedrørende den del af elforbruget, der ikke overstiger 6.000 kWh.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til nr. 1

Det foreslås, at i undertitlen udgår »i 2026 og 2027«.

Dette er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5 om at affatte elafgiftslovens § 6, stk. 1, således at elafgiften foreslås nedsat til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i undertitlen indsættes efter »2027« »for elforbrug op til 6.000 kWh årligt«.

Dette er en konsekvensændring som følge af det nr. 01, som indsættes ved ændringsforslag nr. 6, hvorefter det foreslås, at der skal betales en afgift på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af boligenhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 6.000 kWh årligt.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt stykke som elafgiftslovens § 4, stk. 12, om, at ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1, affattes således: »I § 4 indsættes som stk. 12: » Stk. 12.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 efter stk. 3 og 4 benyttes ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Satserne i 1. pkt. med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.««

Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret form fra og med den 1. januar 2026.

Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030, hvilket svarer til de satser, der ville have været gældende fra og med den 1. januar 2026 uden nedsættelsen til minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh.

Satserne med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh vil skulle reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at virksomheder, der i dag er forbrugsregistrerede, vil kunne opretholde registreringen.

Bestemmelsen vil gælde for virksomheder, der allerede er registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og for virksomheder, som fremover anmoder om at blive registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at indsætte et nyt stykke som elafgiftslovens § 4 a, stk. 7, om, at ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2, affattes således: »I § 4 a indsættes som stk. 7: » Stk. 7.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 efter stk. 1 benyttes ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Satserne i 1. pkt. med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.««

Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret form fra og med den 1. januar 2026.

Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030, hvilket svarer til de satser, der ville have været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2026 uden nedsættelsen til minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh.

Satserne med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh vil skulle reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at virksomheder, der i dag er forbrugsregistrerede, vil kunne opretholde registreringen.

Bestemmelsen vil gælde for virksomheder, der allerede er registreret efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, og for virksomheder, som fremover anmoder om at blive registreret efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1.

Til nr. 5

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december 2029« til »31. december 2025, 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december 2029«.

Det vil medføre, at den almindelige elafgift nedsættes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at lovforslagets § 1, nr. 3, udgår, og i stedet indsættes følgende som § 6, stk. 1

»Af forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at den almindelige elafgift nedsættes permanent til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

Betingelserne for at kunne anvende stk. 1, 1. pkt., fremgår af § 6, stk. 3.

§ 6, stk. 4, indeholder regler om fordeling af de 4.000 kWh ved skift af elhandelsvirksomhed inden for 1 år.

Det fremgår af § 6, stk. 2, at satserne i stk. 1, 2. pkt., med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Med foreslåede ændringsforslag nr. 5, § 1, nr. 01, foreslås det, at elafgiftslovens § 6, stk. 2-4, ophæves.

Dette er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5 om ændret affattelse af elafgiftslovens § 6, stk. 1, idet § 6, stk. 2-4, ikke er relevante, såfremt elafgiften nedsættes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Til nr. 6

Af forbrug af elektricitet i elopvarmede boliger, hvilket vil sige ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales efter de gældende regler en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029.

Med det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 02, foreslås det at indsætte som 3. og 4. pkt. i elafgiftslovens § 6, stk. 1, at »Fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 betales en afgift på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af boligenhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 6.000 kWh årligt.

3. pkt. finder ikke anvendelse for boligenheder omfattet af 1. pkt.«

Med den foreslåede ændring vil den reducerede elafgift på 0,8 øre pr. kWh, som efter lovforslag L 24 foreslås indført fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, gælde for elforbrug op til 6.000 kWh pr. år.

Den almindelige elafgift, som i 2026 udgør 72,6 øre pr. kWh, vil skulle betales for den del af elforbruget, som overstiger 6.000 kWh pr. år.

Det foreslåede loft over elforbrug, som er omfattet af den reducerede elafgift, vil ligesom den reducerede elafgift i lovforslaget gælde fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Opgørelsen af, om elforbruget overstiger 6.000 kWh årligt, foretages for den enkelte boligenhed.

Ændringsforslaget finder ikke anvendelse for boliger, som er omfattet af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil sige ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet.

For elopvarmede boliger efter elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., finder den reducerede elvarmeafgift fortsat anvendelse for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt, samt de gældende regler herom i elafgiftslovens § 6.

Det bemærkes, at det umiddelbart vurderes, at implementeringen af det foreslåede loft over elforbrug, som er omfattet af den reducerede elafgift, vil kræve ændring i systemunderstøttelse og administration af elafgiften, idet det vil kræve en ny opdeling af et eksisterende afgiftsgrundlag.

På den baggrund vurderer Skatteministeriet det umiddelbart ikke muligt at implementere forslaget fra 2026.

Med det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 03, foreslås det, at i elafgiftslovens § 6, stk. 2, ændres »stk. 1, 2. pkt.« til »stk. 1, 2. og 3. pkt.«

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 02, hvorefter der vil gælde et loft på 6.000 kWh over elforbrug, som er omfattet af den reducerede elafgift.

Som følge heraf foreslås det, at elafgiften for den del af forbruget, som overstiger 6.000 kWh, reguleres på samme måde, den gældende elafgift reguleres efter de gældende regler.

Ændringsforslaget indebærer dermed, at elafgiftslovens § 6, stk. 2, konsekvensændres, således at elafgiften for den del af elforbruget, som overstiger 6.000 kWh årligt, reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., tilsvarende de øvrige satser, som fremgår af § 6, stk. 1, 2. pkt.

Med det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 04, foreslås det, at i elafgiftslovens § 6, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1, 1. pkt.,« »og de 6.000 kWh årligt nævnt i stk. 1, 3. pkt.,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 02, hvorefter der vil gælde et loft på 6.000 kWh over elforbrug, som er omfattet af den reducerede elafgift.

Ændringsforslaget indebærer, at elafgiftslovens § 6, stk. 4, konsekvensændres således, at når en elkunde skifter elhandelsvirksomhed inden for 1 år, fordeles de 6.000 kWh årligt forholdsmæssigt mellem delperioderne før og efter skiftet afhængigt af delperiodernes længde.

Bestemmelsen fastslår, hvordan den registrerede virksomhed skal fakturere vedrørende loftet over den reducerede elafgift ved elkunders skift af elhandelsvirksomhed.

Med det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 05, foreslås det, at i elafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 1, 1. pkt.« til »§ 6, stk. 1, 1. og 3. pkt.«

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af det under ændringsforslag nr. 6 foreslåede § 1, nr. 02, hvorefter der vil gælde et loft på 6.000 kWh over elforbrug, som er omfattet af den reducerede elafgift.

Ændringen i elafgiftslovens § 9, stk. 1, indebærer, at elafgift, der betales, som følge af at elforbruget overstiger 6.000 kWh årligt i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, er omfattet af de særlige afgiftsforhold som defineret i elafgiftslovens § 9, stk. 1.

Det følger af elafgiftslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at Energinet skal stille datahubbens oplysninger om særlige afgiftsforhold til rådighed for registrerede virksomheder med henblik på virksomhedernes fakturering efter lovens § 7, stk. 3.

Særlige afgiftsforhold er afgiftsforhold, som afviger fra den normale situation.

Det er efter elafgiftslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., defineret som forhold som nævnt i lovens § 2, stk. 3-7, § 5, stk. 2 eller 3, eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, eller § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Udtrykket særlige afgiftsforhold omfatter også afgiftssatser og afgiftsgrundlag, som vedrører bestemmelserne om særlige afgiftsforhold nævnt i 2. pkt.

Bestemmelsen i elafgiftslovens § 9 skal sikre virksomhedernes styring af deres afgiftsmæssige fakturering til elhandelsvirksomheder og dokumentation for deres opkrævning af elafgifter i særlige afgiftsforhold.

Til nr. 7

Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., vedrører beskatningen af en erhvervsdrivende i den situation, hvor den erhvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energianlæg til at forsyne en ejendom, der er beboet af den erhvervsdrivende, dennes nærtstående og virksomhedens medarbejdere, med energi.

Reglen vedrører energi, der fremstilles på vedvarende energianlæg, som virksomheden har erhvervet den 20. november 2012 eller senere.

Den erhvervsdrivende beskattes af værdien af den leverede energi med et beløb svarende til den værdi, som ejeren skulle have betalt inkl.

skatter og afgifter, hvis energien var blevet leveret fra det kollektive elforsyningsnet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. pkt. Værdien er fastsat til et grundbeløb på 2,20 kr. pr. kWh i 2013, der årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 1, affattes således

»1.

I § 8 P, stk. 7, 4. pkt., ændres »2,20 kr.« til »1,30 kr.««

Nedsættelsen af det gældende grundbeløb på 2,20 kr. pr. kWh til 1,30 kr. pr. kWh er en konsekvens af forslaget om at nedsætte elafgiften med 71,9 øre pr. kWh (2026-priser), jf. ændringsforslag nr. 5.

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede indsættelse af ligningslovens § 8 P, stk. 7, 8. pkt., som følge af at forslaget om at nedsætte elafgiften også skal gælde efter 2027.

Med ændringen fastsættes satsen således også i 2026 og 2027 efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt., men med et nedsat grundbeløb.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene nr. 1, 3-5 og 7 om at nedsætte den almindelige elafgift til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh permanent skønnes med usikkerhed at medføre et mindreprovenu på 400 mio. kr. i 2026, 300 mio. kr. i 2027, 7.000 mio. kr. i 2028, 6.800 mio. kr. i 2029 og 6.200 mio. kr. i 2030 efter tilbageløb og adfærd.

En permanent nedsættelse af elafgiften vil have en væsentligt større provenuvirkning efter 2030 som følge af udløbet af refusionsordningen for ladning af elbiler, hvorved nedsættelsen efter 2030 også vil indebære mindreprovenu fra elforbrug til ladning af elbiler, samtidig med at der skønnes at være en større bestand af elbiler.

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg skønnes at udgøre en marginal andel af det samlede mindreprovenu.

Til nr. 8

Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., vedrører beskatningen af en erhvervsdrivende i den situation, hvor den erhvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energianlæg til at forsyne en ejendom, der er beboet af den erhvervsdrivende, dennes nærtstående og virksomhedens medarbejdere, med energi.

Reglen vedrører energi, der fremstilles på vedvarende energianlæg, som virksomheden har erhvervet den 20. november 2012 eller senere.

Den erhvervsdrivende beskattes af værdien af den leverede energi med et beløb svarende til den værdi, som ejeren skulle have betalt inkl.

skatter og afgifter, hvis energien var blevet leveret fra det kollektive elforsyningsnet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. pkt. Værdien er fastsat til et grundbeløb på 2,20 kr. pr. kWh i 2013, der årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 8, at lovforslagets § 2, nr. 1, affattes således

»1.

I § 8 P, stk. 7, indsættes som 8. pkt.: »Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter 2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh vedrørende den del af elforbruget, der ikke overstiger 6.000 kWh.««

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at den foreslåede midlertidige sats i 2026 og 2027 alene skal vedrøre den del af det private elforbrug, der ikke overstiger 6.000 kWh pr. år.

Således vil ændringsforslaget indebære, at beskatningen af privat elforbrug fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg reguleres efter den almindelige sats i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt., i 2026 og 2027 vedrørende den del af det private elforbrug, der overstiger 6.000 kWh pr. år.

Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., dækker også den situation, hvor den erhvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energianlæg til at forsyne flere husstande med el.

Det foreslås, at hvis det vedvarende energianlæg forsyner flere husstande omfattet af ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., med el, er det disse husstandes samlede elforbrug, som lægges til grund ved opgørelsen af, om elforbruget overstiger 6.000 kWh pr. år.

Provenumæssige konsekvenser

Et loft over elforbrug, som er omfattet af den nedsatte elafgift, således at minimumssatsen på 0,8 øre skal betales for en del af afgiftsgrundlaget, mens den almindelige elafgift på 72,6 øre i 2026 skal betales af elforbrug over 6.000 kWh pr. boligenhed pr. år, skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu i forhold til lovforslag L 24 på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.