Legislator Case Law & Legislation
202514L00228 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere og forlængelse af fondens strategiperiode)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2025 18 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond

(Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere og forlængelse af fondens strategiperiode)

[af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)]

BTL L#LOKDOK32 2025 18 Valid

1.

Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2.

Politiske bemærkninger

Enhedslisten og Radikale Venstre

Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtrykte under førstebehandlingen af lovforslaget flere bekymringer om mulige negative konsekvenser af lovforslaget.

De efterfølgende svar på de stillede spørgsmål viser, at ministeren er opmærksom på de potentielle negative konsekvenser for f.eks. yngre forskere og mindre forskningsmiljøer og har til hensigt at undgå sådanne konsekvenser.

Ministeren understreger i sit svar på spørgsmål nr. 2 og 4, at det ikke er hensigten at begrænse yngre forskere eller mindre forskningsmiljøer.

Enhedslisten og Radikale Venstre forventer derfor, at ministeren følger området løbende og inddrager ordførerne, så der kan reageres, hvis der mod forventning viser sig at være et problem alligevel.

Partierne noterer sig også, at Danmarks Frie Forskningsfond aldrig tidligere har anvendt den eksisterende mulighed for at tildele ansøgere en karensperiode, hvilket tyder på, at det ikke er et særlig relevant værktøj.

Enhedslisten og Radikale Venstre kommer til at følge udviklingen i tiden, der kommer.

Endelig er det et væsentligt forhold, som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 3, at både afslag på ansøgninger og tildeling af karensperiode skal følges med en konkret begrundelse.

Ministeren understreger i svaret på spørgsmål nr. 5, at Danmarks Frie Forskningsfond har til hovedformål at styrke kvaliteten af den frie forskning, og at der med forslaget om samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere ikke ændres på balancen mellem frie og tematiske midler.

Der er alene tale om muligheden for samfinansiering ved tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer og virkemidler.

Det er stadig vigtigt at sikre den frie forskning, og Enhedslisten og Radikale Venstre kommer derfor til at følge udviklingen nøje for at se, om der sker yderligere forskydninger i balancen mellem frie og tematiske midler.

Med disse bemærkninger kan Enhedslisten og Radikale Venstre støtte lovforslaget.

3.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2025 og var til 1. behandling den 5. november 2025.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren sendte den 24. juni 2025 dette udkast til udvalget, jf. UFU alm. del – bilag 103, folketingsåret 2024-25.

Den 8. oktober 2025 sendte uddannelses- og forskningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Karin Gaardsted

(S)

Frederik Vad

(S)

Jesper Petersen

(S)

Lasse Haugaard Pedersen

(S)

Matilde Powers

(S)

Mette Reissmann

(S)

Per Husted

(S)

Trine Bramsen

(S)

Sara Emil Baaring

(S)

Peter Juel-Jensen

(V)

Heidi Bank

(V)

Erik Veje Rasmussen

(V)

Hans Andersen

(V)

Henrik Frandsen

(M)

Rasmus Lund-Nielsen

(M)

Marlene Harpsøe

(DD)

Jens Henrik Thulesen Dahl

(DD)

Sandra Elisabeth Skalvig

(LA)

Helena Artmann Andresen

(LA)

Lise Bertelsen

(KF)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Mikkel Bjørn

(DF)

Alex Ahrendtsen

(DF)

Sofie Lippert

(SF)

nfmd.

Sigurd Agersnap

(SF)

Astrid Carøe

(SF)

Mai Villadsen

(EL)

Katrine Robsøe

(RV)

fmd.

Christina Olumeko

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →