Legislator Case Law & Legislation
202512L00135 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

Fremsat den 26. februar 2026 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne

(Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

§ 1

I lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne, foretages følgende ændring

1.

§ 2 ophæves.

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Retten til at modtage ydelser i Færøernes sundhedsvæsen

2.1.

Gældende ret

2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

1.

Indledning

Retten til at fastsætte regler om adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder den nærmere persongruppe, er reguleret gennem den danske rammelov – lov om sundhedsvæsenet på Færøerne.

For at sikre, at det færøske hjemmestyre lettere og hurtigere kan fastsætte regler om adgangen til det færøske sundhedsvæsen og derved sikre en større fleksibilitet og hensyntagen til de særlige ønsker, behov og forhold, som gør sig gældende på Færøerne, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið det hensigtsmæssigt, at Færøernes hjemmestyre får mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder den nærmere persongruppe, der skal have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Heilsumálaráðið har derfor anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at ændre den gældende lov om sundhedsvæsenet på Færøerne.

2.

Retten til at modtage ydelser i Færøernes sundhedsvæsen

2.1.

Gældende ret

De færøske myndigheder har efter hjemmestyrelovens § 9 og i medfør af lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne – rammeloven – overtaget den regelfastsættende og administrative kompetence på dele af sundhedsområdet.

Således fastsætter Færøernes hjemmestyre efter rammelovens § 1, stk. 1, regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration.

Efter § 1, stk. 2, nr. 1-7, omfatter sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1 sygehusvæsen, kommunelægeordning, sundhedsplejeordning, hjemmesygeplejeordning, skolelægeordning, tandplejeordning og sygeforsikring.

Rammeloven er udmøntet i en række lagtingslove.

Det gælder lagtingslov om hjemmetjeneste, ældrepleje m.m., 2014 (Løgtingslóg nr. 19 frá 7. apríl 2014 um heimatænastu, eldrarøkt v.m.

við seinni broytingum);

lagtingslov om børne- og ungdomspleje, 1998 (Løgtingslóg nr. 23 frá 6. mars 1998 um barna- og ungdómstannrøkt við seinni broytingum);

lagtingslov om sundhedstjenester i lokalområdet, 2025 (Løgtingslóg nr. 66 frá 28. apríl 2025 um at skipa heilsutænastur í nærumhvørvinum hjá borgaranum);

lagtingslov om forbud mod visse dopingmidler, 2004 (Løgtingslóg nr. 88 frá 7. juni 2020 um doping og óreiðiliga ávirkan í ítrótti, við seinni broytingum);

lagtingslov om sygehusvæsenet, 2005 (Løgtingslóg nr. 64 frá 17. mai 2005 um sjúkrahúsverkið, við seinni broytingum);

lagtingslov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, 2005 (Løgtingslóg nr. 63 frá 17. mai 2005 um fyribyrgjandi heilsutænastur til børn og ung, við seinni broytingum);

lagtingslov om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme, 2007 (Løgtingslóg nr. 118 frá 12. desember 2007 um ókeypis koppseting móti ávísum smittandi sjúkum, við seinni broytingum);

lagtingslov om offentlig sygesikring, 2009 (Løgtingslóg nr. 178 frá 22. desember 2009 um almenna heilsutrygd, við seinni broytingum).

Reguleringen af hvilken personkreds, der har ret til at modtage ydelser i Færøernes sundhedsvæsen, følger af lovens § 2.

Det fremgår af § 2, stk. 1, at personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage ydelser efter § 1, stk. 2.

Det betyder, at personer med bopæl på Færøerne har ret til de ydelser, som det færøske sundhedsvæsen omfatter i henhold til lovens § 1, stk. 2.

Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., har personer, som har bopæl andetsteds i riget, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, ret til at modtage ydelser efter § 1, stk. 2, såfremt formålet med opholdet på Færøerne ikke har været at opnå sygehusbehandling og at patienten ikke tåler, at blive flyttet til et andet sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig hjælp.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at personer, der flytter til Færøerne fra udlandet først har ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6 uger efter tilflytningen.

Efter stk. 3, 2. pkt., har personer, der tilflytter fra den øvrige del af riget, ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter tilflytningen.

Efter stk. 3, 3. pkt., kan Landsstyret fastsætte regler om, at nærmere angivne persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.

Det følger af § 2, stk. 4, at regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov.

2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið er opmærksomme på, at retten til at fastsætte regler om adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder den nærmere persongruppe, er reguleret gennem dansk lovgivning.

Det betyder, at reguleringen af området, herunder ændringer, ikke kan initieres eller foretages af de færøske myndigheder alene, men skal ske gennem en proces i Folketinget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið finder det hensigtsmæssigt, at Færøernes hjemmestyre får mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen, herunder den nærmere persongruppe, der skal have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Det vil medføre, at det færøske hjemmestyre lettere og hurtigere kan fastsætte regler om adgangen til det færøske sundhedsvæsen og derved sikre en større fleksibilitet og hensyntagen til de særlige ønsker, behov og forhold, som gør sig gældende på Færøerne.

Det foreslås derfor, at de gældende regler om adgangen til ydelser i Færøernes sundhedsvæsen, der er fastsat direkte i loven, ophæves, og at Færøernes hjemmestyre i stedet bemyndiges til at kunne fastsætte regler herom gennem lagtingslove.

Med forslaget vil de færøske myndigheder herefter frit kunne fastsætte regler om adgangen til bl.a. sygehusvæsen, kommunelægeordning, offentlig sygesikring, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge m.m. efter lovens § 1, stk. 1, herunder også regler om hvilke persongrupper, der har adgang til ydelserne.

Med forslaget vil det færøske hjemmestyre også frit kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke persongrupper fra udlandet, der skal have adgang og ret til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne gennem lagtingslove.

Endelig vil Lagtinget inden for rammerne af en eventuel lagtingslov kunne bemyndige Landsstyret til at fastsætte regler herom.

Den forslåede ændring vil give det færøske hjemmestyre større selvbestemmelse og frihed til selv at fastsætte regler om hvilke persongrupper, der skal have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Den foreslåede ændring af loven vil også gøre det hurtigere og lettere for Færøernes hjemmestyre at fastsætte regler om personkredsen, der har adgang til ydelser i Færøernes sundhedsvæsen ud fra de særlige ønsker, behov og forhold, som gør sig gældende på Færøerne.

Det forudsættes, at der sikres gensidighed i adgangen til sundhedsvæsnet på tværs af rigsfællesskabet, således at der en gensidig og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser landene imellem.

Herved skal det sikres, at borgere med bopæl i Danmark eller i Grønland har lige adgang til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne, som personer med bopæl på Færøerne har, når de opholder sig i Danmark eller i Grønland.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 26. august 2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Sundhedsministeriet (Heilsumálaráðið), Socialministeriet (Almanna- og Mentamálaráðið), Børne- og uddannelsesministeriet (Barna- og útbúgvingarmálaráðið), Sundhedsstyrelsen på Færøerne (Heilsustýrið), Sygehusvæsenet (herunder Landssygehuset, Klaksvig sygehus og Suderø sygehus), Den offentlige sygeforsikring (Heilsutrygd), Den forebyggende sundhedstjeneste (Gigni), Apotekervæsenet (Apoteksverkið), Landsapotekeren (Landsapotekarin), Social forvaltningen (Almannaverkið), Kommuneforeningen (Kommunufelagið), Kommunulæknafelagið (Kommunelægeforeningen), Felagið føroyskir sjúkrarøktarfrøðingar (Foreningen af færøske sygeplejersker), Tannlæknafelagið (Tandlægeforeningen), Danske Regioner og KL.

Lagtinget vedtog den 11. november 2025 enstemmigt lovforslaget.

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne, at personer, der har bopæl inden for Rigsfællesskabet, har adgang til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Efter § 1, stk. 2, omfatter sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1, sygehusvæsnet, kommunelægeordningen, sundhedsplejeordningen, hjemmesygeplejeordningen, skolelægeordningen, tandplejeordningen og sygeforsikring.

Bestemmelserne betyder, at personer med fast bopæl inden for Rigsfællesskabet har adgang til at modtage ydelser inden for de områder, som det færøske sundhedsvæsen omfatter.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om sundhedsvæsenet på Færøerne, at personer, der har bopæl andetsteds end i lande inden for Rigsfællesskabet, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, har adgang til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har været at opnå sygehusbehandling, og patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig hjælp.

Efter § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om sundhedsvæsenet på Færøerne har personer, der flytter til Færøerne fra andre lande end Danmark og Grønland, først ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1 stk. 2, 6 uger efter tilflytningen.

I henhold til § 2, stk. 3, 2. pkt., har personer, der flytter til Færøerne fra de øvrige lande i Rigsfællesskabet, ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter tilflytningen.

Efter § 2, stk. 3, 3. pkt., kan Landsstyret fastsætte nærmere regler om at grupper af personer, som tilflytter til Færøerne, skal gives adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.

Det foreslås, at § 2 ophæves.

Forslaget vil betyde, at de nærmere regler om retten til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne vil blive ophævet.

Færøernes hjemmestyre vil herefter selv – uafhængigt af danske myndigheder – kunne fastsætte regler om adgangen til bl.a. sygehusvæsen, kommunelægeordning, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge m.m. efter lovens § 1, stk. 1.

Herved fastsættes en mere generel ramme for, at Færøernes hjemmestyre kan fastsætte regler om adgangen til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Forslaget medfører dermed også, at Færøernes hjemmestyre opnår større selvbestemme i forhold til at fastsætte egne regler om hvilke persongrupper, der skal have adgang til ydelser i det færøske sundhedsvæsen.

Det forudsættes, at der sikres gensidighed i adgangen til sundhedsvæsnet på tværs af rigsfællesskabet, således at der en gensidig og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser landene imellem.

Herved skal det sikres, at borgere med bopæl i Danmark eller i Grønland har lige adgang til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne, som personer med bopæl på Færøerne har, når de opholder sig i Danmark eller i Grønland.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026.

LSF L#LOKDOK25 2025 135 Valid

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne, foretages følgende ændring

§ 2.

Personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Personer, som har bopæl andetsteds i Kongeriget Danmark, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har været at opnå sygehusbehandling og patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig hjælp.

Stk. 3.

Personer, der flytter til Færøerne fra udlandet, har først ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6 uger efter tilflytningen.

Personer, der tilflytter fra den øvrige del af Kongeriget Danmark, har dog ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter tilflytningen.

Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.

Stk. 4.

Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov.

1.

§ 2 ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →