Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne i form af ændrede rammer for udbud og dimensionering, mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkelser og erhvervsuddannelse på udstrakt tid m.v.)

Fremsat den 26. februar 2026 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne i form af ændrede rammer for udbud og dimensionering, mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkelser og erhvervsuddannelse på udstrakt tid m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 5 c, stk. 2, 1. pkt ., ændres »kan« til: »skal«.

2.

I § 5 c, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

Skolen skal give en elev eller lærling, der anmoder om det, tilsagn om optag efter 1. pkt., inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

3.

§ 5 d affattes således

§ 5 d.

En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har

adgang til grundforløbets 1. del eller tidligere har påbegyndt grundforløb plus (GF+).

4.

§ 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5.

§ 9, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

6.

I § 9, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra,«.

7.

I § 13 indsættes som stk. 5 og 6

Stk. 5.

Skolen har ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs eller lærlings uddannelsesforløb, herunder elevens eller lærlingens trivsel og faglige udvikling.

Stk. 6.

Som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever og lærlinge, herunder frafaldstruede elever og lærlinge, i deres oplæringsvirksomheder.

8.

Efter § 17 indsættes

§ 17 a.

Skolen skal tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 12, og skoleoplæringen udstrækkes med op til 50 pct. Det er en betingelse, at eleven eller lærlingen ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på den tid, den enkelte uddannelse er sat til at vare efter de regler, der gælder for de enkelte uddannelsers varighed, med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.

Regler fastsat om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 kan fravige § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt.

9.

I § 18, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.

En institution kan ikke udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden institution, medmindre den godkendte institution godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden institution, der ikke selv kan godkendes til at udbyde undervisningen, tidsbegrænset bør varetage undervisningen.

10.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

En udbyder kan ikke udlægge grundforløb eller hovedforløb, som udbyderen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden udbyder.

11.

I § 18, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

En godkendelse af en institution, der ikke har haft aktivitet i 3 år, tilbagekaldes, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

12.

I § 18 indsættes som nyt stykke

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser inden for en eller flere uddannelser.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

13.

I § 29 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.

14.

I § 30 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Skolen skal tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

15.

Efter § 30 a indsættes før overskriften før § 31

§ 30 b.

Skolen fastsætter en strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

16.

I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 17, stk. 3«: », og om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, jf. § 17 a, stk. 3«.

17.

I § 35, stk. 1, nr. 16, udgår »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder«.

18.

§ 38, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.

19.

I § 46, stk. 5, 1. pkt., udgår »og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale«, og 2. pkt. ophæves.

20.

I § 61, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »om«: »forskelsbehandling, chikane,«, og efter »seksuel chikane« indsættes: »eller andre typer krænkelser«.

21.

I § 66 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 48, stk. 1, 3. pkt.«: », eller som uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.«.

22.

I § 66 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ophør«: »eller efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

23.

I § 66 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., indsættes efter »om«: »forskelsbehandling, chikane,«, og efter »seksuel chikane« indsættes: »eller andre typer krænkelser«.

24.

I § 66 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

En skole kan ikke udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde efter 2. pkt., til en anden skole, medmindre den godkendte skole godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden skole, der ikke selv kan godkendes til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, tidsbegrænset bør varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

25.

I § 66 e, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »uddannelsesaftale«: »eller en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

§ 2

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 8 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

Et godt undervisningsmiljø omfatter blandt andet et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

2.

I § 1 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 4« til: »§ 44, stk. 5«.

§ 3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 15 c indsættes

§ 15 d.

Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 4

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025 og ved § 1 i lov nr. 1630 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter kapitel 2 a indsættes

Kapitel 2 b

Lærepladsløntillæg

§ 5 b.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer et lærepladsløntillæg til en elev eller lærling med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis elevens eller lærlingens erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt efter lov om erhvervsuddannelser, og hvis eleven eller lærlingen har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Lærepladsløntillægget udbetales for en måned ad gangen og udgør differencen mellem løn for 37 timer ugentligt for den pågældende elev eller lærling i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser og lønnen for det antal timer, en elev eller lærling er ansat hos sin arbejdsgiver.

Stk. 3.

Der beregnes ikke pension af lærepladsløntillægget.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetalingen efter stk. 2, herunder om beregning af lærepladstillægget.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 4-6.

Stk. 3.

§ 1, nr. 9 og nr. 24, finder ikke anvendelse på udlægning af grund- eller hovedforløb eller opgaver med skoleoplæring på baggrund af en aftale herom, der er indgået før den 1. juli 2026.

For sådanne aftaler om udlægning finder de hidtil gældende regler anvendelse for så vidt angår elever og lærlinge, der er påbegyndt et grund- eller hovedforløb eller skoleoplæring før den 1. juli 2026, indtil disse elever og lærlinge vil kunne have afsluttet uddannelsen indenfor normeret tid.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Gode rammer for attraktive erhvervsuddannelser ved ophævelse af regler og proceskrav

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.2.

Bedre mulighed for udlandsophold for elever og lærlinge

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.4.

Ny dimensioneringsmodel

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.4.3.

Den foreslåede ordning

3.5.

Besøg af skolen på lærepladsen

3.5.1.

Gældende ret

3.5.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.5.3.

Den foreslåede ordning

3.6.

Bedre mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkende adfærd i oplæringen

3.6.1.

Gældende ret

3.6.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.6.3.

Den foreslåede ordning

3.7.

Undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd

3.7.1.

Gældende ret

3.7.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.7.3.

Den foreslåede ordning

3.8.

Mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid

3.8.1.

Fleksible erhvervsuddannelsesforløb – eudfleks

3.8.1.1.

Gældende ret

3.8.1.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.8.1.3.

Den foreslåede ordning

3.8.2.

Fastholdelse af taxameterniveau for elever på eudfleks

3.8.2.1.

Gældende ret

3.8.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.8.2.3.

Den foreslåede ordning

3.8.3.

Lærepladsløntillæg

3.8.3.1.

Gældende ret

3.8.3.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.8.3.3.

Den foreslåede ordning

3.9.

Lempet adgang til grundforløb plus (GF+)

3.9.1.

Gældende ret

3.9.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.9.3.

Den foreslåede ordning

3.10.

Understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden

3.10.1.

Gældende ret

3.10.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.10.3.

Den foreslåede ordning

4.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

8.

Klimamæssige konsekvenser

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10.

Forholdet til EU-retten

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Den 6. maj 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og et bredt flertal af Folketingets partier (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet) en aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne (den politiske aftale).

Den politiske aftale indeholder 31 initiativer, der skal give erhvervsuddannelserne et markant kvalitetsløft og gøre dem mere attraktive for både unge og voksne.

Målet er blandt andet at reducere frafaldet, styrke undervisernes kompetencer, forbedre de sociale og faglige miljøer på skolerne og gøre adgangen til erhvervsuddannelser mere fleksibel.

Med afsæt heri indeholder dette lovforslag en række forslag til lovændringer, der er nødvendige for at gennemføre de initiativer, der er forudsat at skulle gælde fra sommeren 2026.

Fra den politiske aftale indeholder lovforslaget derfor følgende

Ophævelse af regler og proceskrav, hvor kravet til de faglige udvalg om at udarbejde en redegørelse om deres indsats med at godkende oplæringsvirksomheder og kravet om udviklingsredegørelser hvert tredje år afskaffes.

Bedre mulighed for udlandsophold for elever og lærlinge, hvor elever og lærlinge kan sikres forhåndsoptagelse til en skoleperiode i et hovedforløb, når eleven vender hjem fra en periode med oplæring i udlandet.

Elever og lærlingen får desuden mulighed for optagelse i skoleoplæring efter udløb af en aftale om lønnet beskæftigelse med en udenlandsk arbejdsgiver, eller hvis aftalen mistes uforskyldt.

Nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb, hvor hovedforløb på udvalgte uddannelsesområder, hvor elevgrundlaget vurderes at være lavt i forhold til antal udbudssteder, vil skulle kunne samles på færre skoler gennem en afgrænset udbudsrunde.

Der indføres generel hjemmel til at tilbagekalde godkendelser.

I tilknytning til dette afskaffes muligheden for at indgå aftaler om udlægning af undervisning og opgaver med skoleoplæring til ikke-godkendte skoler, medmindre der forligger særlige forhold.

Desuden tilbagekaldes godkendelser, der ikke har været anvendt i 3 år.

Ny dimensioneringsmodel, hvor de lovfæstede hensyn bag en beslutning om dimensionering og de tre parametre ophæves med henblik på, at børne- og undervisningsministeren kan fastlægge de nærmere detaljer, herunder nye objektive parametre, i en dimensioneringsmodel.

Besøg af skolen på lærepladsen, hvor skolernes ansvar for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs uddannelsesforløb entydigt placeres hos skolerne, og hvor skolerne forpligtes til at besøge udvalgte elever og lærlinge, herunder dem der er i risiko for at falde fra en erhvervsuddannelse, i deres oplæringsvirksomheder.

Bedre mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkende adfærd i oplæringen, hvor adgang til at ophæve en uddannelsesaftale og til skoleoplæring udvides, så en elev eller lærling, der har været udsat for forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser i sin oplæringsvirksomhed og derfor ønsker at ophæve sin uddannelsesaftale, får mulighed for at gøre dette på samme vilkår, som elever og lærlinge, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

Undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd, hvor undervisningsmiljøloven justeres, så det tydeligt fremgår, at skolers og undervisningsinstitutioners pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø blandt andet omfatter et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Samtidig stilles krav i lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven) om, at erhvervsskolerne skal udarbejde en strategi til bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid, hvor elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder får mulighed for at udstrække skoleundervisningen på deres erhvervsuddannelse med op til 50 pct. på samme økonomiske vilkår som andre elever og lærlinge.

Lempet adgang til grundforløb plus (GF+), hvor flere får mulighed for Grundforløb+, da det fremover kun vil være elever, der har adgang til Grundforløbets 1. del og elever, der tidligere har påbegyndt Grundforløb+, der ikke vil kunne optages på Grundforløb+.

Understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden, hvor skolernes ansvar for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte modtager støtten under alle dele af uddannelsen, tydeliggøres, og hvor skolerne får pligt til at formidle en samtale om deres støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Hertil indeholder lovforslaget enkelte konsekvensændringer som følge af lovforslagets del om fjernelse af regler og proceskrav i reglerne om hhv.

de faglige udvalgs opgaver og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers opgaver.

Herudover indeholder lovforslaget en konsekvensændring som følge af indførelse af eudfleks i reglerne om de opgaver, som Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser varetager i medfør af erhvervsuddannelsesloven.

2.

Baggrund

Af regeringsgrundlaget fra 12. december 2022 fremgår det blandt andet, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) anser uddannelse som grundstenen i et stærkere Danmark.

Uddannelser skaber muligheder for den enkelte og en stærkere fremtid for os alle.

Gode uddannelser er afgørende, hvis Danmark skal have et stærkt velfærdssamfund, og hvis vi skal kunne udvikle nye løsninger og teknologier i fremtiden og samtidig producere dem herhjemme.

Regeringen vil åbne nye muligheder, sikre sammenhæng og samlet set investere flere midler i undervisning og uddannelser.

Så flere mennesker fremover vil møde endnu bedre, fagligt stærke og mere relevante uddannelser med plads til udvikling, trivsel og dannelse.

Som led i regeringens række af udspil »Forberedt på fremtiden – En sammenhængende plan for uddannelsessystemet kom regeringen i marts 2025 med udspillet Forberedt på fremtiden VII – En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne« , der med en markant investering i erhvervsuddannelsernes kvalitet skal få flere elever og lærlingen til at gennemføre deres uddannelse.

Baggrunden for udspillet er blandt andet, at erhvervsuddannelserne igennem en lang årrække har været præget af faldende optag, og især af højt frafald, hvor fire ud af ti elever falder fra i løbet af deres uddannelse.

Med afsæt i udspillet »Forberedt på fremtiden VII – En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne« indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og et bredt flertal af Folketingets partier (Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet) den 6. maj 2025 den politiske aftale.

Af den politiske aftale fremgår det, at Danmark har en lang og stærk tradition for uddannelse af dygtige faglærte.

For mere end 100 år siden blev princippet om, at en erhvervsuddannelse skal foregå i en vekslen mellem skoleundervisning og oplæring i landets virksomheder grundlagt.

Siden da er uddannelsen af faglærte sket i et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og løftes af både offentlige og private udbydere af erhvervsuddannelser.

Vi kan være stolte af vores erhvervsuddannelser.

De fleste virksomheder er glade for deres elever og lærlinge, eleverne trives, og kun tre procent af de nyuddannede faglærte står uden job.

Det er afgørende for Danmark, at vi fortsat uddanner dygtige faglærte til både den offentlige og private sektor.

Vi har brug for faglærte – blandt andet til at komme i mål med den grønne omstilling og sikre uddannede nok til at passe og pleje blandt andet vores børn, unge, ældre og mennesker med handicap.

Men selv om erhvervsuddannelserne på mange måder allerede er en succes, så er der også udfordringer.

Erhvervsuddannelserne har igennem en lang årrække været præget af faldende optag og især af højt frafald.

Fire ud af ti elever falder fra i løbet af deres uddannelse.

Aftalepartierne har derfor en klar ambition om, at frafaldet på erhvervsuddannelserne skal reduceres.

Der er brug for et markant kvalitetsløft af uddannelserne, hvis vi fortsat skal kunne uddanne nogle af de mest kompetente faglærte i verden, og hvis flere fremover skal gennemføre deres erhvervsuddannelse.

Elever og lærlinge skal møde endnu mere attraktive erhvervsuddannelser, hvor der er dygtige, inspirerende undervisere, et stærkt socialt og fagligt miljø og god sammenhæng mellem skoleundervisningen og oplæringen i virksomhederne.

Samtidig skal der gives en hånd i ryggen til dem, der har brug lidt ekstra for at komme gennem uddannelsen, f.eks. på grund af funktionsnedsættelser.

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ske et permanent løft af kvaliteten på erhvervsuddannelserne ved at afsætte 262,1 mio. kr. fra 2025 stigende til 365,7 mio. kr. i 2030 og 317,2 mio. kr. fra 2033 og frem til et permanent takstløft til erhvervsuddannelserne (ekskl.

hovedforløbet på social- og sundhedsuddannelserne).

Takstløftet vil ikke indeholde direkte bindinger på midlernes anvendelse, men forudsættes anvendt i overensstemmelse med den politiske aftales intentioner, herunder til finansiering af to konkrete indsatsområder – faglig kompetenceudvikling af underviserne og trivselsfremmende aktiviteter for elever og lærlinge.

Derudover finansierer takstløftet en række af initiativerne i den politiske aftale.

Skolerne sikres dermed et betydeligt økonomisk løft og en frihed til lokalt at prioritere, hvordan de skaber de bedste rammer for at uddanne fremtidens faglærte.

Det fremgår desuden, at der afsættes et midlertidigt særtilskud i årene 2025-2030 på 50 mio. kr. i 2025 stigende til 145 mio. kr. i 2029 og 85 mio. kr. i 2030 til styrkede ungdomsmiljøer på erhvervsuddannelserne.

Særtilskuddet til styrkede ungdomsmiljøer kan f.eks. bruges til at styrke de faglige miljøer, ungefællesskaber og generel trivsel, afvikling af undervisning samt til fysisk indretning, der understøtter fællesskab og faglig fordybelse, lektiehjælp/lektiecafeer og virksomhedsbesøg mv. Midlerne kan desuden anvendes til et stærkere samarbejde mellem erhvervsskolerne og 10. klasse.

Det er forventningen, at de øvrige elementer fra den politiske aftale, der forudsætter lovændring, vil indgå i senere lovforslag, der tager højde for den forberedelse, udviklingsarbejde og de processer, der er forudsat gennemført, inden reglerne kan udformes og skal træde i kraft.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Gode rammer for attraktive erhvervsuddannelser ved ophævelse af regler og proceskrav

3.1.1.

Gældende ret

Børne- og undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 1.

I tillæg hertil er der en række andre aktører i den samlede styring af erhvervsuddannelserne, herunder bl.a. de faglige udvalg.

De faglige udvalg har til opgave at sikre, at uddannelsernes indhold opdateres og udvikles løbende.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser børne- og undervisningsministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.

På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om: Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 1, bestemmer de faglige udvalg for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om bl.a. uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, og uddannelsens mål m.v.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 5, skal det faglige udvalg følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom.

Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

I medfør af erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 7, nr. 2, virker de faglige udvalg for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3 og 4.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 5, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 63 som fremsat, side 8, at redegørelsens udvidede område vil blive nærmere præsenteret for de faglige udvalg i Undervisningsministeriets indkaldelsesskrivelse, hvormed udvalgene hvert år anmodes om at indsende disse redegørelser.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 46, stk. 5, offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

3.1.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske afsnit 1.4 »Fjernelse af regler og proceskrav«, at en række regler og proceskrav på erhvervsuddannelsesområdet skal afskaffes eller forenkles.

Nogle af de omtalte regler i den politiske aftale indebærer ændringer af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Det drejer sig om regler om 45 minutters daglig bevægelse pr. undervisningsdag og krav om indberetning af virksomhedstilfredshedsmålinger centralt.

Hertil kommer, at processen for behandling af ikke-udgiftsdrivende ønsker om uddannelsesændringer fra de faglige udvalg forenkles.

Andre af de omtalte regler i den politiske aftale indebærer ændringer af erhvervsuddannelsesloven.

Det drejer sig om afskaffelse af krav til de faglige udvalg om at indsende en redegørelse om deres indsats med at godkende oplæringsvirksomheder samt krav til de faglige udvalg om udviklingsredegørelser hvert tredje år.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at de omtalte krav rettet mod de faglige udvalg er blevet unødigt ressourcekrævende at administrere.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at en ophævelse af processuelle regler rettet mod de faglige udvalg vil kunne bidrage positivt til et styrket arbejde i de faglige udvalg i forhold til at godkende, føre tilsyn samt eventuelt fratage godkendelser af oplæringsvirksomheder og til at understøtte et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

3.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve kravet om, at de faglige udvalg skal indsende udviklingsredegørelser til Børne- og Undervisningsministeriet mindst hvert tredje år.

Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve reglen om, at redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets opgave med at virke for tilvejebringelse af lærepladser.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at de faglige udvalg ikke længere vil skulle indsende udviklingsredegørelser til Børne- og Undervisningsministeriet.

Det foreslås herudover at ophæve kravet om, at de faglige udvalg skal udarbejde en redegørelse om deres indsats med at godkende oplæringsvirksomheder.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at de faglige udvalg ikke længere vil skulle udarbejde en redegørelse om deres indsats med at godkende oplæringsvirksomheder.

Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve reglen om, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser ikke længere vil skulle afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder.

Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat skulle have mulighed for at indhente oplysninger fra de faglige udvalg om indsatsen for at tilvejebringe lærepladser og godkendelse af samt tilsyn med oplæringsvirksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, § 42 og § 46.

For nærmere om forslaget om at ophæve regler og proceskrav henvises til lovforslagets § 1, nr. 17-19, og bemærkningerne hertil.

3.2.

Bedre mulighed for udlandsophold for elever og lærlinge

3.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 5 c, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven eller lærlingen har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb eller har mindst tilsvarende kvalifikationer.

Eleven eller lærlingen skal endvidere have indgået en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1.

Ifølge § 5 c, stk. 2, kan en skole dog optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det er muligt for en elev eller lærling, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver, at blive ansat direkte af en udenlandsk arbejdsgiver.

En sådan direkte ansættelse hos en udenlandsk virksomhed skal være lønnet beskæftigelse af en passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Desuden er det muligt at komme i oplæring i udlandet for elever og lærlinge, der har en uddannelsesaftale, hvis eleven eller lærlingen bliver udstationeret af den arbejdsgiver, som eleven eller lærlingen har en uddannelsesaftale med i Danmark.

Den såkaldte OPU-ordning (oplæring i udlandet) giver den danske arbejdsgiver eller eleven henholdsvis lærlingen mulighed for at få økonomisk tilskud til udlandsopholdet.

Tilskudsordningen administreres af Arbejdsgivernes Uddannelses-bidrag (AUB) og finansieres via AUB-bidraget.

Tilskuddet hjælper (helt eller delvist) med at dække elevers og lærlinges udgifter i forbindelse med opholdet.

Hvis eleven har en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed i Danmark udbetales tilskuddet fra AUB til den danske arbejdsgiver.

Hvis eleven ikke har en uddannelsesaftale i Danmark, udbetales tilskuddet fra AUB til eleven selv.

Pr. 1. juli 2026 ensrettes reglerne, så tilskuddet udbetales til eleven eller lærlingen uanset om denne har en uddannelsesaftale med en dansk oplæringsvirksomhed, jf. lov nr. 1630 af 16. december 2025.

Det er skolen, der foretager en vurdering af, hvorvidt der er tale om lønnet beskæftigelse af passende varighed, jf. § 31, stk. 3.

Der vil skulle være tale om en varighed, hvor begge parter vil have mulighed for at få udbytte af aftalen om lønnet beskæftigelse, hvor skolen blandt andet til sammenligning vil kunne holde forløbet op i mod, at prøvetiden i en uddannelsesaftale er tre måneder.

Det er tillige skolen, der foretager en vurdering af, hvorvidt beskæftigelsen i udlandet har et uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, jf. § 31, stk. 3.

Vurderingen foretages blandt andet på baggrund af en formular, hvor den udenlandske arbejdsgiver skal oplyse, hvad eleven eller læringen kan forvente at lære i løbet af sit oplæringsophold.

Herefter indgår eleven eller lærlingen typisk en skriftlig aftale med den udenlandske arbejdsgiver efter de lokale regler eller aftaler om ansættelse om den lønnet beskæftigelse.

Der skal være indgået en underskrevet aftale af begge parter før opstart af perioden med lønnet beskæftigelse, hvis eleven eller lærlingen skal have tilskud via OPU-ordningen.

Hvis en elev eller lærling opfylder betingelserne i § 5 c, stk. 2, kan skolen optage eleven eller lærlingen til en skoleperiode, når eleven eller lærlingen er kommet hjem.

Det fremgår af § 66 a, stk. 1, at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2.

Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisningen i skoleoplæring 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale.

Ifølge § 66 a, stk. 2, skal skoleoplæring desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse.

Det samme gælder elever og lærlinge, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale, der alene omfatter en kort del af uddannelsen, jf. § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør.

Det er skolen, der efter en konkret, individuel vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt en elev eller lærlingen uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, hvis eleven eller lærlingen anmoder om at komme i skoleoplæring.

Denne vurdering vil kunne foretages på baggrund af en grundig personlig samtale med eleven eller lærlingen samt med inddragelse af ophævelsesmeddelelsen og andre oplysninger, som skolen har indhentet eller modtaget.

For at en uddannelsesaftale er mistet uforskyldt, må eleven eller lærlingen eksempelvis som udgangspunkt ikke selv have opsagt uddannelsesaftalen eller indgået aftale med den tidligere oplæringsvirksomhed om ophævelsen.

En forklaring om at »kemien« mellem eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden ikke passer sammen, vil heller ikke i almindelighed føre til, at eleven eller lærlingen vurderes uforskyldt at have mistet sin uddannelsesaftale.

Er der tale om, at en elev eller lærling har indbragt en sag for Tvistighedsnævnet, vil skolen ikke kunne optage vedkommende i skoleoplæring før der er truffet afgørelse i Tvistighedsnævnet.

Er der tale om en sag om seksuel chikane, kan vedkommende optages i skoleoplæring mens sagen behandles.

Skolen og eleven eller lærlingen skal desuden under hele skoleperioden henholdsvis skoleoplæringsforløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, stk. 1, ligesom eleven eller lærlingen øvrigt skal opfylde betingelserne for optagelse.

Optagelse til skoleoplæring forudsætter endvidere, at eleven eller lærlingen både ved optagelsen og under hele skoleoplæringsforløbet lever op til de generelle egnethedskrav mv., der er fastsat i medfør af § 66 c.

Det fremgår af §§ 126-128 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at eleven ved optagelse til skoleoplæring og så længe eleven er i skoleoplæring skal opfylde egnethedskravene, de såkaldte EMMA-kriterier, hvorefter eleven skal være egnet, geografisk mobil, faglig mobil og aktiv lærepladssøgende.

I medfør af § 66 e, stk. 1, kan elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det følger af § 66 e, stk. 2, 1. pkt., at elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 3. pkt., at blandt andet § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

3.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 4.1 »Bedre mulighed for udlandsophold for elever og lærlinge«, at reglerne for oplæring i udlandet vil blive justeret, så elever uden en uddannelsesaftale, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres uddannelse, når de vender hjem.

Det fremgår, at lærlinge og elever skal sikres forhåndsoptagelse til en skoleperiode i et hovedforløb, når eleven vender hjem fra sin oplæring i udlandet, hvis skolen kan forhåndsgodkende, at de nødvendige læringsmål kan opnås hos den udenlandske arbejdsgiver, og at beskæftigelsen i udlandet har en passende varighed.

Det fremgår desuden, at eleverne får mulighed for at blive optaget i skoleoplæring (såfremt dette tilbydes på uddannelsen) efter udløb af ansættelsesaftalen med den udenlandske arbejdsgiver, eller hvis ansættelsesaftalen mistes uforskyldt, og forløbet har haft en passende varighed.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at reglerne skal ændres, så elever og lærlinge, der vender hjem fra udlandsophold uden en uddannelsesaftale får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse i skoleperioder såvel som i skoleoplæring, når de vender hjem efter oplæring i udlandet.

Det er vurderingen, at flere vil tage en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet, hvis elever og lærlinge får vished for, at de vil kunne fortsætte deres erhvervsuddannelse i en skoleperiode på et hovedforløb henholdsvis i skoleoplæring, selvom de ikke måtte have en uddannelsesaftale, når de kommer hjem fra lønnet beskæftigelse i udlandet.

Formålet er desuden at gøre det mere attraktivt at tage en del af en erhvervsuddannelse i udlandet, hvilket samtidigt vurderes at kunne bidrage til at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.

Derfor skal elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale, der får lønnet ansættelse hos en udenlandsk virksomhed, kunne anmode den erhvervsskole, hvor eleven eller lærlingen tager sin uddannelse, om at få en godkendelse af ansættelsesforholdet hos den udenlandske arbejdsgiver, inden eleven eller lærlingen rejser til udlandet.

For at give elever og lærlinge, der allerede er i lønnet beskæftigelse i udlandet eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, samme ret til også at blive optaget til en skoleperiode i et hovedforløb vurderes det hensigtsmæssigt at justere den gældende bestemmelse, så det tydeliggøres, at skolen også har pligt til at optage disse elever.

Det er vurderingen, at elever og lærlinge, der kommer hjem fra lønnet beskæftigelse i udlandet, uden at have en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed i Danmark, også skal have bedre mulighed for at komme i skoleoplæring.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis elever og lærlinge, der kommer hjem efter udløb af ansættelsesaftalen med den udenlandske arbejdsgiver, såvel som elever og lærlinge, der kommer hjem, fordi de uforskyldt har mistet en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet, vil kunne få mulighed for at blive tilbudt skoleoplæring.

Herved ligestilles disse elever og lærlinge med elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, og med elever og lærlinge, der efter ophør af en kort uddannelsesaftale, jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., står uden en uddannelsesaftale.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet i et vist omfang vil kunne sammenlignes med en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, som blandt andet omtalt i § 48, stk. 1, 3. pkt.

Forudsætningen er som hidtil, at skolen vil skulle vurdere, at der er tale om en egnet lærepladssøgende elev eller lærling.

Derudover er det en forudsætning, at skolen vurderer, at den lønnede beskæftigelse i udlandet ville kunne have været eller var af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Der foreslås en ordning, der vil indebære, at elever, der ikke har en uddannelsesaftale, vil få krav på at blive optaget til en skoleperiode i hovedforløbet i den erhvervsuddannelse, som de er i gang med, når de kommer hjem efter at have taget en del af deres erhvervsuddannelse som lønnet beskæftigelse i udlandet.

En forudsætning vil som hidtil være, at skolen vurderer, at den lønnet beskæftigelse i udlandet er af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

For det første foreslås det at tydeliggøre, at skolen også har pligt til at optage, elever og lærlinge, der allerede er i lønnet beskæftigelse i udlandet eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet.

For det andet foreslås det, at elever og lærlinge vil kunne anmode den erhvervsskole, hvor eleven eller lærlingen tager sin uddannelse, om at få en godkendelse af aftalen om den lønnede beskæftigelse hos den udenlandske arbejdsgiver, inden eleven eller lærlingen rejser til udlandet.

Skolens forhåndsgodkendelse af ansættelsesforløbet vil sikre, at eleven eller lærlingen kan fortsætte sin uddannelse på skolen i en skoleperiode i et hovedforløb, når vedkommende kommer hjem fra oplæring i udlandet, selvom eleven eller lærlingen ikke har en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed i Danmark.

Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at elever og lærlinge, der kommer hjem fra lønnet beskæftigelse i udlandet, uden at have en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed i Danmark, vil få bedre mulighed for at komme i skoleoplæring.

Den foreslåede ordning vil medføre, at såvel elever og lærlinge, der kommer hjem efter udløb af aftale om lønnet beskæftigelse med den udenlandske arbejdsgiver, som elever og lærlinge, der kommer hjem, fordi de uforskyldt har mistet en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet, vil få mulighed for at blive tilbudt skoleoplæring.

Den foreslåede ændring vil ligestille disse elever og lærlinge med elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, og med elever og lærlinge, der efter ophør af en kort uddannelsesaftale, jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., står uden en uddannelsesaftale.

Forudsætningen er som hidtil, at der er tale om en egnet lærepladssøgende elev eller lærling.

Derudover er det en forudsætning, at skolen vurderer, at den lønnede beskæftigelse i udlandet ville kunne have været eller var af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

For nærmere om bedre mulighed for udlandsophold henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 5 c, stk. 2, lovforslagets § 1, nr. 21 og 22, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 66 a, stk. 2, og lovforslagets § 1, nr. 25, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 66 e, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

3.3.

Nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb

3.3.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse er selvejende og godkendt af børne- og undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efter uddannelse.

Institutioner skal medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, jf. § 1, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 1, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det fremgår af § 2 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren kan godkende en institution til at være institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende eller regional planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner.

Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

En godkendelse kan efter § 2, stk. 2, tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Ifølge § 18, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder udbyder grundforløb og hovedforløb.

Børne- og undervisningsministeren godkender således efter erhvervsuddannelsesloven på baggrund af ansøgning, hvilke erhvervsskoler samt andre skoler, institutioner og virksomheder, der kan udbyde erhvervsuddannelser.

En ansøgning kan omfatte et eller flere af de fire hovedområder i grundforløbets første del, grundforløbets anden del i en konkret uddannelse, hovedforløbet i en konkret uddannelse.

Børne- og undervisningsministeren godkender tillige på baggrund af ansøgning efter § 66 b, hvilke skoler, som udbyder den enkelte uddannelses hovedforløb, der kan varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører efter behov, og typisk i forbindelse med større strukturelle ændringer, udbudsrunder, hvor skoler og andre udbydere (gen-)ansøger om at blive godkendt.

Sidste udbudsrunde var i 2017, hvor samtlige udbudsgodkendelser for erhvervsuddannelser (grundforløb, hovedforløb og skoleoplæringscenter) blev tilbagekaldt og fordelt på ny efter ansøgning.

Tilbagekaldelsen blev fastsat for den konkrete udbudsrunde ved ændring af erhvervsuddannelsesloven og ikrafttrædelsesbestemmelsen heri.

Fordeling af godkendelser skete på baggrund af de kriterier, der blev fastsat forud for udbudsrunden.

En erhvervsskole, andre skoler, institutioner eller virksomheder kan desuden tage initiativ til at indsende en ansøgning uden for udbudsrunder, hvis der for eksempel er et udækket uddannelsesbehov i et område, jf. § 18, stk. 1 og 3.

Disse ansøgninger vurderes efter et sæt kriterier, som svarer til kriterierne, der er fastsat til brug for afholdelse af udbudsrunder.

Børne- og Undervisningsministeriet behandler sådanne enkeltansøgninger om godkendelse én gang årligt.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i vejledning af 25. februar 2025 om ansøgning om oprettelse og nedlæggelse af udbud af erhvervsuddannelse beskrevet proces, praksis og regler for ansøgning og nedlæggelse af udbud.

Vejledningen er opdateret 25. august 2025.

Børne- og Undervisningsministeriet foretager en vurdering af ansøgninger om oprettelse af nye udbud af erhvervsuddannelser på baggrund af indbyrdes forbundne vurderingskriterier.

I forbindelse med udbud af nye uddannelser bliver der meldt et sæt kriterier ud for det pågældende udbud, hvor vurderingskriterierne vil være tilpasset efter uddannelsens elevvolumen m.v. En godkendelse gives som en enkeltgodkendelse og er konkret begrundet og afgrænset.

Afgrænsningen gælder både i forhold til, hvilke uddannelser der er tale om, og den geografiske placering af udbuddet.

En godkendelse til at udbyde en specifik uddannelse medfører krav og pligter.

De godkendte udbydere skal blandt andet opfylde en række krav til undervisningens indhold, tilrettelæggelse, eksamen, lærepladsopsøgende og -formidlende arbejde samt til lærerkvalifikationer og administration.

Det fremgår ikke af erhvervsuddannelsesloven, om en skole, der er godkendt til at udbyde grund- og hovedforløb på en eller flere uddannelser, kan indgå aftale med en anden skole om, at denne skole varetager opgaver på vegne af den godkendte skole.

Der er over en lang årrække udviklet en praksis, hvorefter en uddannelsesinstitution, der har fået en godkendelse efter § 18, stk. 1, til at udbyde en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb, har indgået udlægningsaftaler med andre institutioner.

På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkende institution undervisningen på vegne af den institution, der har godkendelsen til at udbyde den eller de konkrete uddannelser.

Hvis en institution vil ændre den geografiske placering af sit udbud ved udlægning eller ændret stedlig placering, er det en forudsætning, at udlægningen eller flytningen ikke i væsentlig grad generer andre godkendte udbydere af den pågældende uddannelse i området på en sådan måde, at det samlede udbud i området derved må forventes at give en ringere uddannelsesdækning.

Derfor skal udbudsinstitutionen forinden gennemføre en skriftlig høring af andre godkendte udbydere i området.

De berørte institutioner i området, og regionsrådet for så vidt angår grundforløb, høres over om en given udlægning eller flytning er til gene for den eller de pågældende institutioner.

Hvis de høringsberettigede parter ikke er enige i, at udlægning eller flytning kan finde sted, kan udbudsinstitutionen ikke gennemføre udlægningen eller flytningen uden først at forelægge sagen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som herefter tager stilling til sagen.

Styrelsen kan i særlige tilfælde tilslutte sig etablering af den af institutionen påtænkte geografiske placering, uanset indsigelser fra berørte institutioner i området, hvis styrelsen skønner, at en ny udbudsplacering vil dække et nødvendigt uddannelsesbehov, eksempelvis i forbindelse med større infrastrukturprojekter, eller hvis der af anden årsag opstår stor efterspørgsel efter lærlinge i det geografiske område.

Det følger af § 18, stk. 4, at en godkendelse til at udbyde grund- og hovedforløb efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Endvidere kan børne- og undervisningsministeren tilbagekalde en godkendelse, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Det fremgår ikke af erhvervsuddannelsesloven, at alle eller en stor del af godkendelser til at udbyde grund- eller hovedforløb kan tilbagekaldes.

En institution, der efter § 66 b er godkendt til at varetagen opgaver som skoleoplæringscenter inden for en uddannelse, vil ikke fortsat kunne varetage denne opgave, hvis institutionen ikke længere udbyder hovedforløbet på uddannelsen.

Det fremgår ikke af erhvervsuddannelsesloven, om en skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, kan indgå aftale med en anden skole om, at varetage opgaver på vegne af den godkendte skole.

Der er over en lang årrække udviklet en praksis, hvorefter en uddannelsesinstitution, der har fået en godkendelse til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter, har indgået udlægningsaftaler med andre institutioner.

På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkende institution opgaver som skoleoplæringscenter på vegne af den institution, der har godkendelsen til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter for den eller de konkrete uddannelsers hovedforløb.

Det kan gælde gennemførelse af alle opgaver eller eksempelvis dele af et oplæringsforløb.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen ovenfor for så vidt angår muligheden for at ændre den geografiske placering af skoleoplæringscentre ved udlægning og muligheden for at ændre stedlig placering.

Det er altid en forudsætning, at den ansøgende skole er eller bliver godkendt til at udbyde det eller de hovedforløb, som ansøgeren vil godkendes til at være skoleoplæringscenter indenfor.

Godkendelse som skoleoplæringscenter gives ved anvendelse af de kriterier, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Det følger af bekendtgørelsens § 124, stk. 3, at godkendelse som skoleoplæringscenter gives på baggrund af en samlet vurdering ud fra hensynet til at sikre et fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt uddannelsesmiljø, et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler og et geografisk dækkende udbud, der tager hensyn til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter erhvervsuddannet arbejdskraft og elevernes søgning.

3.3.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.4 »Principper for nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb«, at det i dag kan være vanskeligt at understøtte stærke faglige og sociale miljøer på nogle erhvervsuddannelsers hovedforløb, da uddannelserne udbydes på mange forskellige skoler set i forhold til elevgrundlaget.

Aftalepartierne ønsker derfor at samle hovedforløbene på udvalgte uddannelsesområder på færre skoler gennem en afgrænset udbudsrunde.

Udbudsrunden forventes at skulle omfatte hovedforløbene på uddannelser, hvor elevgrundlaget vurderes at være lavt i forhold til antal udbudssteder – dog stadig under hensyntagen til den geografiske spredning af udbuddene.

Aftalepartierne tilslutter sig, at principperne for et nyt udbudslandskab aftales mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

Med den politiske aftale lægges der samtidig op til at afskaffe muligheden for, at skoler kan udlægge grund- og hovedforløb samt opgaver som skoleoplæringscentre til andre skoler.

Desuden lægges der op til at indføre, at udbud, som har været uden aktivitet i 3 år, tilbagekaldes, dog med mulighed for at skolen efter begrundet ansøgning i særlige tilfælde kan beholde godkendelsen, for eksempel hvis skolen har aktivitet på nært beslægtede uddannelser, så uddannelsen uden aktivitet hurtigt kan startes op igen.

Der er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at det kan være vanskeligt at understøtte stærke faglige og sociale miljøer på de erhvervsuddannelsers hovedforløb, hvor uddannelserne udbydes på mange forskellige skoler set i forhold til elevgrundlaget.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at samle hovedforløbende på udvalgte uddannelsesområder på færre skoler.

Samlingen af hovedforløb på færre skoler vil desuden kunne give bedre grundlag for skolernes udstyrsinvesteringer og opkvalificering af lærere, så elever møder stærkere faglige miljøer.

Samtidig kan en øget elevvolumen give bedre grundlag for at udfolde det sociale liv på skolerne.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der vil kunne være et behov for at understøtte stærke faglige og sociale miljøer mere generelt, hvorfor tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for andre hovedforløb og eventuelt for grundforløb på sigt.

Med henblik på at sikre dette er det vurderingen, at der vil være behov for at kunne tilbagekalde godkendelser på såvel hovedforløb på udvalgte uddannelser som mere generelt.

Det er hensigten med den politiske aftale, at det førstkommende udbud, der forventes at have virkning fra 2028, alene omfatter udvalgte hovedforløb.

Dette udbud vil således ikke omfatte alle hovedforløb, ligesom det ikke vil omfatte grundforløbene, som fastholdes uændret.

Udvælgelse af de konkrete uddannelser, der vil skulle indgå i den kommende udbudsrunde, og den deraf nødvendige tilbagekaldelse af godkendelser, forventes blandt andet at blive foretaget ud fra en vurdering af, om elevgrundlaget vurderes at være lavt i forhold til antal af udbudssteder, hvor der stadig tages hensyn til den geografiske spredning af udbuddene, jf. trepartsaftalen om håndslag af 25. juni 2025 om »Fælles ansvar og retning for kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne«, herunder principperne for et nyt udbudslandskab for udvalgte hovedforløb, indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

Det fremgår af trepartsaftalen om håndslaget, at aftaleparterne er enige om at de principper for udvælgelse af uddannelser, der skal indgå i en udbudsrunde for udvalgte hovedforløb vil skulle være, at udbudsrunden skal understøtte, at hovedforløb placeres på skoler på en måde, som fremmer etablering af stærke faglige og sociale miljøer, og at der skal sikres et geografisk dækkende udbud af hovedforløbene under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale/nationale lærepladspotentiale.

Som det fremgår af trepartsaftalen om håndslaget, vil Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) på baggrund af udtalelser fra de faglige udvalg afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvilke uddannelser der skal indgå i udbudsrunden.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det som hidtil ikke er nødvendigt, at hverken principperne for udbud eller udbudsmodellen fastsættes ved lov.

Det er ikke hensigten, at der skal afholdes regelmæssige udbudsrunder inden for erhvervsuddannelserne.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at en direkte følge af forslaget om at tilbagekalde hovedforløb på udvalgte uddannelser er, at også eventuelle godkendelser som skoleoplæringscentre på disse uddannelser tilbagekaldes.

Årsagen er, at det er en forudsætning for, at en institution kan være godkendt som skoleoplæringscenter, at institutionen også er godkendt til at udbyde hovedforløbet.

Den afgrænsede udbudsrunde for udvalgte hovedforløb vil på baggrund af dette således også komme til at berøre skoleoplæringscentre.

En aftale om udlægning af uddannelser til andre ikke-godkendte institutioner medfører en større spredning af uddannelserne og understøtter derfor ikke behovet for at kunne samle visse erhvervsuddannelsers hovedforløb på færre skoler.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for alle uddannelser både for grundforløb og for hovedforløb.

Det vurderes derfor, at det generelt skal sikres, at uddannelserne udbydes af den institution, der har fået godkendelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der dog kan foreligge særlige forhold, der gør, at der kan være behov for i en tidsbegrænset periode at tillade udlægning.

Dette øger også fleksibiliteten lokalt.

Det er vurderingen, at udlægning i særlige tilfælde vil kunne understøtte, at uddannelsesbehovet dækkes de steder i landet, hvor der ikke er uddannelsesinstitutioner, der på det pågældende tidspunkt opfylder forudsætningerne for at få en godkendelse til et grund- eller hovedforløb eller til at være skoleoplæringscenter.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag til at oprette et fagligt bæredygtigt udbud, eller hvis der ikke er et fagligt miljø, som på det aktuelle tidspunkt kan bære oprettelsen af uddannelsen.

Hvis en institution ønsker at udbyde en konkret uddannelses grund- eller hovedforløb, vil institutionen kunne ansøge om en godkendelse til at udbyde uddannelsen på sædvanlig vis.

En godkendelse til at varetage opgaver som oplæringscenter for en uddannelses hovedforløb er givet til den skole, der efter i § 66 b er blevet vurderet til at skulle løfte opgaven.

Derfor må det også kunne forventes, at den skole, der rent faktisk er godkendt, også er den skole, der varetager opgaven, og at opgaver som skoleoplæringscenter ikke spredes ud på flere skoler.

Hvis en skole ønsker at varetage opgaven som skoleoplæringscenter på en konkret uddannelses hovedforløb, vil skolen kunne ansøge om en godkendelse på sædvanlig vis.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det skal sikres, at elever og lærlinge, der måtte være i gang med en erhvervsuddannelse på en ikke-godkendt skole, der udbyder et grund- eller hovedforløb eller opgaver med skoleoplæring på baggrund af en allerede indgået udlægningsaftale, vil skulle kunne færdiggøre deres uddannelse indenfor normeret tid på den pågældende skole.

Det er hensigten, at godkendelser til udbud af grund- eller hovedforløb skal anvendes til at udbyde de uddannelser, der er omfattet af en godkendelse.

Derfor giver det ikke et retvisende billede af de reelle udbud, hvis der er skoler, der gennem længere tid ikke har aktivitet på den uddannelse, de er godkendt til at udbyde.

Godkendelser til at udbyde uddannelser er givet for, at den pågældende institution skal udbyde den eller de konkrete grund- eller hovedforløb.

Formålet der derfor, at der skal være aktivitet på disse uddannelser på den pågældende godkendte skole.

Det er derfor Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at tilbagekalde en godkendelse af en institution, der ikke har haft aktivitet i 3 år.

3.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren vil kunne tilbagekalde alle eller en række godkendelser til at udbyde grund- eller hovedforløb på en eller flere uddannelser.

Med det foreslåede vil ministeren kunne tilbagekalde en række godkendelser til at udbyde hovedforløb på udvalgte uddannelser med henblik på efterfølgende at gennemføre en afgrænset udbudsrunde på udvalgte uddannelsesområders hovedforløb, som det for eksempel er forventningen at gøre med virkning fra 2028.

En tilbagekaldelse vil således eksempelvis kunne ske med henblik på at kunne afholde nye udbud af hovedforløb, herunder udbud med henblik på at kunne samle udvalgte hovedforløb på færre institutioner.

Det er hensigten, at tilbagekaldelse efter bestemmelsen alene vil blive anvendt i særlige situationer.

Tilbagekaldelse vil eksempelvis også kunne ske, hvis der gennemføres ændringer i erhvervsuddannelsernes struktur, eksempelvis som del af en reform, som betyder, at det ikke er muligt at overføre de hidtidige udbudsgodkendelser til nye udbudsgodkendelser.

Tilbagekaldelse vil for eksempel også kunne ske, hvis der sker ændringer på arbejdsmarkedet, der måtte medføre et behov for at samle eller udbyde grund- og hovedforløb på visse uddannelser på flere institutioner.

Med den foreslåede ordning vil børne- og undervisningsministeren ved den kommende udbudsrunde, som ved andre udbudsrunder, skulle træffe afgørelse om godkendelse på baggrund af de kriterier, der er fastsat forud for en planlagt udbudsrunde.

De objektive kriterier, som i udbudsrunden skal anvendes til vurdering af skolernes ansøgninger, er forudsat fastlagt af børne- og undervisningsministeren efter høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og på baggrund af udtalelser fra de faglige udvalg.

Den foreslåede ordning vil tillige medføre, at det som hidtil ikke vil være muligt for andre skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, er godkendt til at udbyde grund- og hovedforløb, at udlægge uddannelser til andre.

Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at det som altovervejende udgangspunkt ikke vil være muligt for erhvervsskoler, der efter § 18, stk. 1, er godkendt til at udbyde grund- og hovedforløb, at udlægge uddannelser til andre.

Tilsvarende vil den foreslåede ordning medføre, at det som altovervejende udgangspunkt ikke vil være muligt for skoler, der efter § 66 b.

stk. 1, er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser, at udlægge opgaver som skoleoplæringscenter til andre.

Den foreslåede ordning tager dog højde for, at der kan være behov for en vis fleksibilitet, hvorfor det vil være muligt for en institution, der er godkendt til at udbyde grund- eller hovedforløb eller til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, i særlige situationer at få godkendt en tidsbegrænset udlægningsaftale med en institution, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der vil hermed blandt andet kunne tages hensyn til særlige lokale forhold og kompetencebehov.

Det vil, som tilfældet er i dag, være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på vegne af ministeren godkender, at en institution i særlige tilfælde kan indgå en aftale om en udlægning.

Der vil skulle foreligge særlige forhold og den ansøgende institution vil skulle godtgøre, at dette er tilfældet.

De særlige forhold vil blandt andet være udvalgte forhold, som der efter gældende praksis lægges vægt på, når styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlægningsaftale kan godkendes, selvom høringsparter har indsigelser.

Desuden vil den foreslåede ordning indebære, at den institution, som undervisningen eller opgaver med skoleoplærings ønskes udlagt til, ikke selv på det pågældende tidspunkt vil kunne godkendes til at udbyde uddannelsen eller skoleoplæring.

Der forudsættes en restriktiv anvendelse af muligheden for at godkende udlægning, da det altovervejende udgangspunkt vil skulle være, at en godkendelse skal anvendes af den skole, der har fået godkendelsen til at udbyde uddannelsen eller varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Endeligt indebærer den foreslåede ordning, at udbud af grund- eller hovedforløb, som har været uden aktivitet i 3 år, vil blive tilbagekaldt.

Det vil være muligt for skoler i særlige tilfælde at beholde godkendelsen.

Dette vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis skolen har aktivitet på nært beslægtede uddannelser, så uddannelsen uden aktivitet hurtigt kan startes op igen.

Der forudsættes en restriktiv anvendelsen af muligheden for at kunne beholde en godkendelse ud over de 3 år, da udgangspunktet altovervejende vil skulle være, at en godkendelse, der har været uden aktivitet i 3 år, vil blive tilbagekaldt.

Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, der skal sikre, at elever og lærlinge, der ved lovens ikrafttræden er i gang med et grund- eller hovedforløb eller skoleoplæring, kan fortsætte uddannelsen, indtil eleverne og lærlingene vil kunne have afsluttet uddannelsen indenfor normeret tid.

Det forslåede skal bidrage til, at understøtte stærkere sociale og faglige miljøer, idet uddannelserne udbydes på det uddannelsessted, som har fået godkendelsen.

Samtidig vil dette bidrage til at sikre et mere korrekt overblik overgodkendte udbydere, herunder den geografiske fordeling.

For nærmere om forslaget om et nyt udbudslandskab henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-12, og de foreslåede ændringer af erhvervsuddannelseslovens § 18, lovforslagets § 1, nr. 24, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 66 b, samt bemærkningerne hertil.

3.4.

Ny dimensioneringsmodel

3.4.1.

Gældende ret

Efter erhvervsuddannelseslovens § 9, stk. 1, træffer børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.

Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret tre parametre, der omfatter 1) andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede og

3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Ifølge § 9, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.

Det fremgår af § 9, stk. 3, at beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

Den gældende dimensioneringsmodel til fastlæggelse af dimensionering af erhvervsuddannelser er aftalt med arbejdsmarkedets parter i »Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser« fra august 2016.

Det fremgår blandt andet af trepartsaftalen, at udgangspunktet er, at alle elever skal kunne forvente at afslutte den uddannelse, de har påbegyndt.

Dette indebærer en dimensionering på de uddannelser, hvor der vurderes at være en ubalance mellem tilgang og muligheder for at få en praktikplads, og hvor det fremtidige arbejdskraftbehov er faldende.

Den konkrete model er udfoldet i »Retningslinjer og kvoteberegningsmodel« af 9. april 2018.

Der er i §§ 51 og 52 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser fastsat nærmere regler om dimensionering af en uddannelse samt om institutionsspecifik dimensionering for en uddannelse med hjemmel i § 9, stk. 3.

Af § 51, stk. 1, fremgår det, at en elev, der har en uddannelsesaftale indenfor en dimensioneret uddannelse, har adgang til grundforløbets 2. del, når denne del er omfattet af uddannelsesaftalen.

Der vil desuden efter § 51, stk. 2, kunne optages elever uden uddannelsesaftale i henhold til de kvoter, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter på basis af en kvoteberegningsmodel.

Styrelsen vil endvidere kunne fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse.

3.4.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.5 »Principper for ny dimensioneringsmodel«, at aftalepartierne ønsker en ny dimensioneringsmodel, som udvælger uddannelser til dimensionering på baggrund af læreplads- og beskæftigelsesmuligheder, det vil sige data om, hvorvidt eleverne og lærlingene får læreplads efter afsluttet grundforløb, og data om uddannelsernes ledighedsgrad for færdiguddannede.

Samtidig tilslutter aftalepartierne sig, at principperne for en ny dimensioneringsmodel aftales mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

Samlet set er det ambitionen, at modellen skal understøtte lavere frafald, højere lærepladsopfyldelse, lavere dimittendledighed og derigennem øget strukturel beskæftigelse.

Det fremgår desuden af den politiske aftale, at Børne- og Undervisningsministeriet gives bemyndigelse til at fastlægge de nærmere detaljer, herunder nye objektive parametre i dimensioneringsmodellen, inden for rammerne af principperne, og at den konkrete model færdigudvikles efter høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Det forventes, at den nye model vil kunne anvendes i forbindelse med udmelding af dimensionering medio 2027 gældende pr. 1. januar 2028.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at indførelse af en ny dimensioneringsmodel, som hidtil, vil kunne fastlægges administrativt uden, at dette fremgår af loven.

For at kunne fastlægge en ny model vil de eksisterende rammer, herunder de tre fastsatte parametre i § 9, stk. 1, 2. pkt., skulle ophæves.

Herefter vil en ny dimensioneringsmodel, herunder fremtidige dimensioneringsmodeller, de nærmere detaljer og nye kriterier kunne fastlægges uden, at modellen er bundet af, at en beslutning om dimensionering af en uddannelse skal ske under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på de tre parmetrer;

om at andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder, om at se på ledighedsgraden for færdiguddannede og om at se på forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Det der dog forventningen, som det også fremgår af den politiske aftale, at den kommende dimensioneringsmodel vil blive udformet, så udvælgelse af uddannelser til dimensionering vil kunne ske under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på mulighederne for lærepladser og for beskæftigelse på de enkelte uddannelser.

Det er således børne- og undervisningsministeriets opfattelse, at det ikke skal være en del af lovforslaget at fastsætte principper eller konkrete rammer for en ny dimensioneringsmodel.

Dette vil samtidig sikre, at det også fremover vil være muligt at fastlægge nye dimensioneringsmodeller ud fra de forhold, som er relevante på et givent tidspunkt, og som der kan opnås enighed om.

Der er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med ministerens beslutning om dimensionering tillige vil kunne blive set på den hensigtsmæssige varighed for de kommende dimensioneringer.

Herved vil det blive muligt at fastsætte dimensionering for længere end et år ad gangen, så dimensionering eksempelvis foretages hvert andet år.

En sådan mulighed vil kunne bidrage til at forenkle modellen og processen for dimensioneringen og administrationen i den forbindelse.

Dette vil blandt andet kunne give skolerne mindre administration og sikre en bedre planlægning af de enkelte uddannelser.

3.4.3.

Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at de eksisterende rammer, herunder de gældende hensyn og de tre fastsatte parametre i § 9, stk. 1, 2. pkt., vil blive ophævet.

I forlængelse af dette vil ministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de tre parametre i medfør af § 9, stk. 3, blive ophævet.

En ny dimensioneringsmodel, de nærmere detaljer og nye kriterier vil efter det foreslåede kunne fastlægges uden, at modellen er bundet af, at en beslutning om dimensionering af en uddannelse skal ske under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på de tre parmetrer, om andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder, om ledighedsgraden for færdiguddannede og om forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Herved sikres det, at ministeren kan træffe beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser på baggrund af den til enhver tid fastlagte dimensioneringsmodel, der ikke nødvendigvis er bundet op på de eksisterende parametre og hensyn.

En afgørelse om dimensionering vil som hidtil skulle træffes efter indstilling fra Råde for de Erhvervsrettede Uddannelser.

Den foreslåede ordning indebærer desuden en ophævelse af reglen om, at en beslutning om dimensionering træffes for et år ad gangen.

Det vil herefter efter det foreslåede være op til ministeren at afgøre, om en beslutning om dimensionering eventuelt vil skulle gælde for en længere periode eksempelvis 2 eller flere år.

For nærmere om forslaget om en ny dimensioneringsmodel henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-6, og de forslåede ændringer af erhvervsuddannelseslovens § 9 samt bemærkningerne hertil.

3.5.

Besøg af skolen på lærepladsen

3.5.1.

Gældende regler

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed.

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.

Bemyndigelsen er bl.a. anvendt til i bekendtgørelse nr. 1671 af 13. november 2025 om erhvervsuddannelser at fastsætte regler om uddannelsesplaner.

Alle elever eller lærlinge på en erhvervsuddannelse skal have en personlig uddannelsesplan.

Formålet med den personlige uddannelsesplan er at afklare elevens eller lærlingens uddannelsesforløb og give et samlet overblik over det – også hvis uddannelsesforløbet ændrer sig.

Den personlige uddannelsesplan er et dynamisk redskab til personlig uddannelsesplanlægning.

Det er i den personlige uddannelsesplan, at elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb beskrives, jf. § 13, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.

Ved begyndelsen af grundforløbet skal skolen, sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed, udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven/lærlingen, jf. § 64, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Det følger således af § 64, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen.

Det følger af § 64, stk. 1, 2. pkt., at for elever uden uddannelsesaftale ved påbegyndelse af grundforløbet omfatter uddannelsesplanen alene grundforløbet.

Efter § 64, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, er eleven eller lærlingen, skolen og en eventuel oplæringsvirksomhed ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen.

Det følger videre af § 64, stk. 1, 4. pkt., i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at vurderingen kan føre til, at den enkelte elev eller lærling afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte.

Skolen har en overordnet initiativpligt, jf. § 64, stk. 1, 5. pkt. i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Skolens overordnede initiativpligt betyder, at skolerne i dag har en overordnet initiativpligt til at udarbejde og revidere elevens personlige uddannelsesplan med afsæt i reglerne om de enkelte uddannelser.

Ansvaret for opfølgning er dog ikke entydigt placeret hos skolerne.

På tværs af landet anvender skolerne i samarbejde med oplæringsvirksomhederne forskellige metoder til at følge op på elevens faglige udvikling og trivsel i uddannelsesforløbet.

Opfølgningen er ofte baseret på egne gode erfaringer og på de enkelte oplæringsvirksomheders præferencer, herunder f.eks. telefonopkald, besøg, elektronisk kontakt, »mesteraftener« på skolen m.v.

Den personlige uddannelsesplan udarbejdes på grundlag af elevens/lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens/lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter § 13, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven.

Det er skolen, som har initiativpligten til udarbejdelse og revision af den personlige uddannelsesplan, men alle parter – det vil sige skolen, eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden – er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen, herunder tage initiativ til eventuel revision, jf. § 64, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse.

Skolen kan eksempelvis invitere oplæringsvirksomheden og eleven eller lærlingen til et møde om uddannelsesplanen.

Mødet kan foregå virtuelt, men kan også foregå gennem besøg hos eleven på oplæringsvirksomheden.

Skolen beslutter, hvilken medarbejder der har ansvaret for, at udarbejdelse og revision af den personlige uddannelsesplan sker.

Det kan eksempelvis være elevens eller lærlingens kontaktlærer, eventuelt i samarbejde med en SPS-vejleder.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vejleder om, at skolen udarbejder en klar procedure for ansvarsfordelingen.

Revision af uddannelsesplanen sker blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen, som skolen skal foretage af elevens eller lærlingens præstationer under hele elevens eller lærlingens uddannelse for at vejlede eleven eller lærlingen, jf. § 86, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 19 c, stk. 2, at staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.

Taksten fastsættes på finansloven.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.

Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 30 a, stk. 1, at skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes og lærlingenes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes og lærlingenes trivsel.

De enkelte elevers og lærlinges svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers og lærlinges trivsel.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 30 a, stk. 2, skal målingen af elevernes og lærlingenes trivsel ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for skolerne.

Efter § 6, stk. 6, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skal skolen løbende inddrage elever og lærlinge i sit arbejde med trivsel og udvikling af undervisningsmiljøet.

Skolen skal aktivt understøtte, at eleverne og lærlingene deltager i skolens interne organer, herunder elevrådet, bestyrelsen og lokale uddannelsesudvalg.

Efter § 7 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal skolen med den løbende resultatvurdering have overblik over opnåede resultater og foretage ændringer og gennemføre evalueringer på de områder, hvor skolen vurderer, at behovet er størst.

Resultatvurderingen skal som minimum omfatte indsamling og vurdering af skolens resultater i forhold til søgning til uddannelserne, fuldførelse, trivsel, og at uddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.

Skolens resultatvurdering skal indgå i grundlaget for den årlige selvevaluering, jf. § 8.

3.5.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.7 »Besøg af skolen på lærepladsen«, at ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs uddannelsesforløb, herunder trivsel og faglig udvikling, entydigt skal placeres hos skolerne.

Det fremgår også, at skolerne skal forpligtes til at besøge elever i risiko for at falde fra en erhvervsuddannelse i deres oplæringsvirksomheder.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at det er helt centralt for elevers gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at de oplever kvalitetsfyldte lærepladsforløb, at de bliver udfordret og motiveret, og at de også støttes, når de er i lære.

Det er særligt faktorer som et stærkt læringsmiljø, et godt socialt fællesskab på lærepladsen, forventningsafstemning mellem elev og læreplads samt god sammenhæng mellem skoleperioder og oplæringsperioder, som har en positiv indvirkning på elevens fastholdelse i og gennemførelse af uddannelsesforløbet.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at et succesfuldt uddannelsesforløb, hvor en stor del af læringen foregår på en læreplads, kræver trivsel både på skolen og i oplæringen og en tæt sammenhæng mellem de to forløb.

En god relation og løbende dialog mellem virksomheder og skole omkring elevens faglige udvikling og trivsel i oplæringen og på skolen kan medvirke til at nedbringe frafald.

Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det derfor afgørende, at der bliver fulgt op på den enkelte elev i oplæringen, og at ansvaret for at følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden ikke falder mellem to stole og f.eks. ender hos eleven.

En måde at understøtte elevens trivsel i oplæringsvirksomheden og reducere risikoen for frafald er at tydeliggøre, at skolerne har ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs uddannelsesforløb.

Som led i skolernes ansvar, skal skolerne forpligtes til at besøge elever i risiko for at falde fra en erhvervsuddannelse i deres oplæringsvirksomheder.

3.5.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at skolerne gives et entydigt ansvar for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs uddannelsesforløb, herunder trivsel og faglige udvikling.

Den foreslåede ordning med at placere et entydigt ansvar hos skolerne vil kunne bidrage til at styrke skolernes rolle i opfølgningen og bidrage til, at færre elever falder fra deres erhvervsuddannelse og derigennem styrke elevernes gennemførelse.

Det foreslås herudover, at som led i skolens ansvar for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden skal skolen besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder.

Besøgene hos eleverne i deres oplæringsvirksomheder forventes at blive varetaget af en repræsentant fra skolen med kendskab til den enkelte elev og den konkrete uddannelse, herunder f.eks. en underviser eller en specialpædagogisk vejleder (SPS-vejleder).

Målgruppen for skolernes besøg vil være elever, som efter skolens vurdering er frafaldstruede.

Skolerne vil have lokal frihed til at målrette besøgene mod de elever, hvor de vurderer, at der er størst potentiale for at nedbringe frafaldet.

Skolerne vil dog være forpligtede til at besøge de elever, der efter skolens vurdering er frafaldstruede.

For nærmere om forslaget om besøg af skolen på lærepladsen henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

3.6.

Bedre mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkende adfærd i oplæringen

3.6.1.

Gældende ret

Elevers og lærlinges oplæring i virksomheder er omfattet af en uddannelsesaftale, som er indgået mellem eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden.

Det følger af § 60, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftalens parter.

Selvom uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigelige, er der tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at hæve aftalen.

Det fremgår således af § 61, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at hvis en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Endvidere kan ophævelse ske, hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, jf. § 61, stk. 2.

Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der foreligger en væsentlig misligholdelse efter § 61, stk. 1, der kan begrunde, at uddannelsesaftalen berettiget kan hæves af eleven eller læringen på den ene side eller oplæringsvirksomheden på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, 1. pkt., skal ophævelse af en uddannelsesaftale ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Det betyder, at ophævelsen vil blive anset for uberettiget, hvis ophævelsen sker efter fristens udløb.

Det følger dog af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, 2. pkt., at i sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt. I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet således under hensyn til krænkelsens karakter og den psykiske påvirkning en krænkelse kan have på eleven eller lærlingen efter en konkret vurdering fravige fristen på 1 måned.

Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane, som det er defineret i ligebehandlingsloven, som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale.

Der vil dog være tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.

Hvis uddannelsesaftalen ophæves på baggrund af påstand om seksuel chikane, vurderes uddannelsesaftalen således at være mistet uforskyldt.

Hvorvidt, uddannelsesaftalen er mistet uforskyldt, har betydning for elevens eller lærlingens mulighed for at komme i skoleoplæring efter § 66 a eller i skoleundervisning efter § 66 e, hvis uddannelsen ikke har skoleoplæring.

Det er skolen, der efter en konkret, individuel vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt en elev eller lærling uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, hvis eleven eller lærlingen anmoder om at komme i skoleoplæring.

Denne vurdering vil kunne foretages på baggrund af en grundig personlig samtale med eleven eller lærlingen samt med inddragelse af ophævelsesmeddelelsen og andre oplysninger, som skolen har indhentet eller modtaget.

For at en uddannelsesaftale er mistet uforskyldt, må eleven eller lærlingen eksempelvis som udgangspunkt ikke selv have opsagt uddannelsesaftalen eller have indgået aftale med den tidligere oplæringsvirksomhed om ophævelsen.

En forklaring om at »kemien« mellem eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden ikke passer sammen, vil heller ikke i almindelighed føre til, at eleven eller lærlingen vurderes uforskyldt at have mistet sin uddannelsesaftale.

Det følger af § 66 a, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, at en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, skal tilbydes skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder kriterierne om at være egnet og lærepladssøgende.

Hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring, skal eleven eller lærlingen i stedet tilbydes optagelse i skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 66 e, stk. 2.

Det fremgår af forarbejderne til § 66 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 167 som fremsat, side 3381, at forslaget til § 66 a, stk. 2, er en udvidelse af skolepraktikordningen, således at også elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale bliver omfattet af ordningen.

Hensigten er især, at elever, der mister deres uddannelsesaftale som følge af virksomhedsophør, får adgang til skolepraktik.

I de tilfælde, hvor der ikke er indgået forlig eller truffet afgørelse af Tvistighedsnævnet om afslutningen af en tvistighed, har eleven bevisbyrde for, at vedkommende ikke selv har haft skyld i uddannelsesaftalens ophør.

Derved undgås den utilsigtede virkning, at en elev vælger skolepraktik i stedet for at få en tvistighed afgjort ved forlig eller af Tvistighedsnævnet.

Hvorvidt oplevede forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane eller andre typer krænkelser, som er reguleret i ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen mv., udgør en væsentlig misligholdelse fra arbejdsgiverens side, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale, vil tillige bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, at chikane og seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og derfor er forbudt.

Efter § 1, stk. 5, foreligger der chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Der foreligger efter § 1, stk. 6, seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Lige arbejdsvilkår omfatter også forbud mod seksuel chikane, herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane.

Efter forskelsbehandlingslovens kapitel 2 er det forbudt for arbejdsgivere at forskelsbehandle.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, at der ved forskelsbehandling efter loven forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4, skal chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Forhold i en oplæringsvirksomhed er omfattet af de regler, der gælder på arbejdsmarkedet, som fastsættes på Beskæftigelsesministeriets område, herunder i arbejdsmiljøloven, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med, og i ligebehandlingsloven.

En arbejdsgiver har ifølge arbejdsmiljølovgivningen ansvaret for at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdsgiveren har også ansvaret for at forebygge, så der ikke opstår risici for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Det gælder både i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

På Beskæftigelsesministeriets område er det blandt andet Arbejdstilsynet, der påser og vejleder om krænkende handlinger mv. Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside er krænkende handlinger en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane (sexchikane) og andre typer krænkelser fra kollegaer og ledere.

Der er ifølge arbejdsmiljøreglerne tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende.

Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle.

Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan eksempelvis omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.

Af § 66 a, stk. 2, 3. pkt., følger, at hvis en tvistighed er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutningen på tvistigheden, jf. dog stk. 5.

Efter § 66 a, stk. 5, finder stk. 2, 3. pkt., ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet.

Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

I andre typer af tvister, der indbringes for Tvistighedsnævnet, vil eleven eller lærlingen ikke kunne optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig.

Det betyder, at en elev eller lærling, der indbringer en tvist om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, ikke skal afbryde sin uddannelsesforløb, mens eleven eller lærlingen venter på, at sagen bliver afgjort i Tvistighedsnævnet.

Eleven eller lærlingen får således mulighed for at fortsætte sin erhvervsuddannelse i skoleoplæring eller i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.

Hvis eleven eller lærlingen ikke får medhold i Tvistighedsnævnet og dermed ikke får medhold i, at ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget, vil eleven eller lærlingen ikke kunne fortsætte i skoleoplæring eller i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.

Hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, kan eleven eller lærlingen fortsætte i skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

I medfør af § 66 e, stk. 1, kan elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 1. pkt., at elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 3. pkt., at § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

Det følger af § 66 i, at skolen og eleven eller lærlingen under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

3.6.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.8 »Bedre muligheder for skoleoplæring ved krænkende adfærd i oplæringen«, at adgang til at ophæve uddannelsesaftaler og til skoleoplæring udvides, så en elev, der har været udsat for diskrimination og øvrige krænkelser i sin oplæringsvirksomhed og derfor ønsker at ophæve sin uddannelsesaftale, får mulighed for at gøre dette på samme processuelle og materielle vilkår som elever, der har været udsat for seksuelle krænkelser.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer på denne baggrund, at i sager om krænkelser, der ikke er seksuel chikane, vil elever og lærlinge i erhvervsuddannelsesloven skulle have samme rettigheder til at ophæve en uddannelsesaftale og til at komme i skoleoplæring, som elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane.

Hermed sikres det, at det ikke kun er seksuelle krænkelser, men tillige øvrige krænkelser, chikane mv., der omfattes af de gældende regler i erhvervsuddannelsesloven vedrørende sager om seksuel chikane.

Det vurderes, at det er hensigten, at loven skal afspejle, at de forhold, der allerede gælder på arbejdsmarkedet i relation til forskelsbehandling, krænkelser og psykisk arbejdsmiljø i medfør af ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen mv., ligeledes skal tillægges betydning, når en sag behandles efter erhvervsuddannelsesloven.

Det er ikke hensigten at ændre på, hvad der i forvejen gælder efter forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven mv., hvorfor det som hidtil vil være definitionerne og bevisbyrdereglerne efter disse love, der finder anvendelse.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at det ikke er hensigten at ændre på de eksisterende ordninger for håndtering og administration af sager om seksuel chikane efter erhvervsuddannelsesloven.

Der er vurderingen, at i lighed med hvad der gælder i sager om seksuel chikane, vil det efter sagens omstændigheder kunne kræve længere tid for den berørte elev eller lærling særligt i denne type af sager at reagere på sådanne oplevelser og hæve uddannelsesaftalen.

3.6.3.

Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil betyde, at den tilgang, der følger af erhvervsuddannelsesloven for så vidt angår seksuel chikane, vil blive udvidet til at skulle dække så bredt som muligt ved tillige at komme til at omfatte øvrige forhold i form af forskelsbehandling, øvrig chikane end seksuel chikane samt andre former for og typer af krænkelser efter de nævnte love.

Det betyder, at det vil komme til at fremgå direkte af erhvervsuddannelsesloven, at i sager om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, hvor eleven eller lærlingen hæver en uddannelsesaftale, vil der kunne ses bort fra fristen om, at ophævelsen skal have fundet sted inden, der er gået en måned.

Det vil som hidtil være Tvistighedsnævnet, der ud fra en konkret vurdering af sagen vil skulle tage stilling til, om der vil kunne ses bort fra overskridelse af fristen i den konkrete sag.

Den foreslåede ordning vil desuden betyde, at elever og lærlinge, der har indbragt en sag for Tvistighedsnævnet om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, og som af den årsag ikke længere er i et uddannelsesforløb, vil kunne optages til skoleoplæring henholdsvis i skoleperioden for så vidt angår uddannelser, der ikke har skoleoplæring.

Tilsvarende vil efter det foreslåede skulle gælde, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, og eleven eller lærlingen har fået medhold i tvisten om forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser ved Tvistighedsnævnet.

For nærmere om bedre mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, lovforslagets § 1, nr. 23, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 66 a, stk. 5, samt bemærkningerne hertil.

3.7.

Undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd

3.7.1.

Gældende ret

Det fremgår af undervisningsmiljøloven § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Bestemmelsen indebærer, at elever, studerende og kursister m.fl. har krav på et godt undervisningsmiljø, uanset om der er tale om offentlige eller private uddannelsessteder.

I de tilfælde, hvor eleven, den studerende eller kursisten er ansat på uddannelsesstedet vil forholdet normalt være omfattet af arbejdsmiljøloven, hvorefter reglerne i undervisningsmiljøloven, som er mindre vidtgående, er uaktuelle.

Reglerne på arbejdsmarkedet gælder tillige for elever og lærlinge i en oplæringsvirksomhed.

I undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, er det gjort tydeligt, at der ved et godt undervisningsmiljø skal forstås sådanne forhold på uddannelsesstedet, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er præciseret, at det gode undervisningsmiljø desuden skal fremme deltagernes udbytte af undervisningen ved at øge deltagernes muligheder for udvikling og læring.

Et godt undervisningsmiljø er således ikke alene gode og sunde fysiske indretninger, men også det psykiske miljø, f.eks. bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel i det hele taget samt det æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 40 som fremsat, side 1279, at ved at anvende begrebet »sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« benytter forslaget sig af en terminologi, der er sammenlignelig med, hvad der kendes fra arbejdsmiljølovens område, hvor det rummer en forholdsvis bred kreds af forebyggelsesmæssige forhold mv. I det omfang denne terminologi udgør en retlig standard på arbejdsmiljølovens område, er det dog ikke hensigten med lovforslaget at overføre ganske samme standard på undervisningsmiljøområdet generelt, men derimod forudsættes det, at begrebets anvendelse i praksis tillempes ud fra de hensyn, som følger af forholdenes forskellighed.

Det fremgår videre, at bestemmelsen kan anskues som en bestemmelse, der samler trådene fra den meget omfattende regulering, der er foretaget gennem lovgivningen på en række ministerområder, og som på hvert deres område giver elever og studerende mv. en række rettigheder til gode sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Der er således ikke tale om, at bestemmelsen konstituerer nye konkrete rettigheder med hensyn til de enkelte fysiske og psykiske indsatsområder eller til krav om specifikke standarder for indretning af undervisningslokaler mv., men alene om at retten til et godt undervisningsmiljø slås fast som en elementær og grundlæggende rettighed for elever og studerende mv.

Det er den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, der skal sørge for, at de krav, der er omtalt stk. 1, bliver opfyldt, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 1, stk. 3, skal elever og de studerende m.fl. medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.

Det fremgår af undervisningsmiljølovens kapitel 1 a, jf. §§ 1a-1c, at for så vidt angår grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser har den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for et uddannelsessted, henholdsvis skolebestyrelsen på folkeskoler og på kommunale internationale grundskoler pligt til at fastsætte en antimobbestrategi.

Ligesom uddannelsesstedets ledelse har pligt til at udarbejde en handlingsplan, hvis det konstateres, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Det skal fremgå med hvilke foranstaltninger, problemerne effektivt bringes til ophør.

Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Uddannelsesstedets ledelse skal desuden straks træffe de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for, at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.

En række erhvervsskoler har allerede – ud over en antimobbestrategi – iværksat initiativer omhandlende forhold som forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Desuden har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i juni 2024 udarbejdet vejledning til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne samt en vejledning målrettet skolernes ansatte.

Der er ikke i erhvervsuddannelsesloven eller i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse krav om, at erhvervsskoler skal have en politik eller en strategi til håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

3.7.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.9 »Undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd«, at lærlinge og elever har krav på at blive behandlet lige uanset baggrund, seksualitet og etnicitet på skole, ved indgåelse af uddannelsesaftale og i oplæring.

Det fremgår videre, at undervisningsmiljøloven justeres, så det tydeligt fremgår, at skoler og uddannelsesinstitutioners pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø omfatter et undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser.

Dette vil gælde al undervisning omfattet af loven.

Der er ikke et eksplicit fokus på diskrimination, forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane, mobning eller øvrige krænkelser i undervisningsmiljøloven.

Det kan efterlade uddannelsesstederne og eleverne med en usikkerhed om, hvorvidt undervisningsmiljøloven beskytter eleverne tilstrækkeligt.

Det er derfor Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at det er hensigten, at dette skal tydeliggøres.

En tydeliggørelse vil kunne bidrage til at fremme en kulturændring, nedbryde fordomme og skabe tryghed for elever, studerende og andre deltagere.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale afsnit 7.9 »Undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd«, at skolerne, for at understøtte et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination og øvrige krænkelser, forpligtes til lokalt at udarbejde en strategi eller politik om bekæmpelse og håndtering heraf.

Erhvervsskolerne skal have en ansvars- og opgavefordeling i forhold til håndtering af konkrete oplevelser.

Strategien eller politikken skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Der er stilles ikke i erhvervsuddannelsesloven krav om, at erhvervsskolerne har en politik, der skal sætte rammerne for et undervisningsmiljø uden diskrimination, seksuel chikane eller øvrige krænkelser.

Det kan efterlade skolerne og eleverne med en usikkerhed om, hvad eleverne skal stille op, og hvordan eleverne er beskyttet, hvis de oplever ubehagelige episoder, herunder i form af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og øvrige krænkelser.

Derfor vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre elevernes rettigheder og erhvervsskolernes pligter ved at stille krav til erhvervsskolerne om, at de skal fastsætte politikker eller strategier, der indeholder tiltag og beskrivelser af, hvordan skolerne forebygger hændelser samt håndterer og hjælper elever og lærlinge, der har oplevet forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og øvrige krænkelser.

Ved anvendelse af betegnelserne forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre former for og typer af krænkelser tilsiger formuleringen at dække så bredt som muligt.

Det er hensigten, at tiltaget skal bidrage til at fremme en kulturændring, nedbryde fordomme og skabe tryghed for elever, studerende og andre deltagere.

3.7.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslåede skal være med til at sikre, at skolerne og uddannelsesinstitutionerne kender deres pligter, og at eleverne og de studerende kender deres rettigheder.

Den foreslåede ordning skal således tydeliggøre i undervisningsmiljøloven, at et godt psykisk undervisningsmiljø blandt andet omfatter tilsvarende forhold for elever og studerende mv., som gælder i ansættelsesforhold og på arbejdsmarkedet mv. i relation til forskelsbehandling, diskrimination, krænkelser og psykisk arbejdsmiljø i medfør af ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljøloven.

Det forslåede vil ikke skulle ændre på, hvad der i forvejen gælder efter undervisningsmiljøloven.

De foreslåede ændringer er således alene en angivelse af eksempler på, hvad et godt undervisningsmiljø indebærer.

Ved anvendelse af betegnelserne forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre former for og typer af krænkelser tilsiger formuleringen at dække så bredt som muligt, og betegnelserne skal anvendes under hensyn til de særlige forhold på undervisningsområdet.

Derfor forslår ministeriet, at der indføres en ordning, hvor det tydeliggøres i loven, at et godt undervisningsmiljø blandt andet indebærer et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer af krænkelser.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det er mere tydeligt for såvel undervisningsstederne som for eleverne, hvad bestemmelsen i undervisningsmiljølovens § 1 blandt andet dækker over.

Der ændres ikke på øvrige bestemmelser i undervisningsmiljøloven.

For nærmere om forslaget om undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og den foreslåede ændring af undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, samt bemærkningerne hertil.

Der foreslås desuden en ordning, hvorefter der indsættes en pligt i erhvervsuddannelsesloven til at erhvervsskolerne udarbejder politikker eller strategier for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Dette skal sikre, at erhvervsskolerne kender deres pligter, og at eleverne kender deres rettigheder og ved, hvor de kan søge hjælp og rådgivning.

Den foreslåede ordning skal desuden være med til at sikre, at den tilgang, der allerede findes på en række erhvervsskoler, udbredes til alle erhvervsskoler, og at fokus fastholdes på de institutioner, hvor der allerede er indført politikker eller strategier.

For nærmere om forslaget om erhvervsskolernes strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af krænkelser henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede affattelse af erhvervsuddannelseslovens § 30 b samt bemærkningerne hertil.

3.8.

Mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid

3.8.1.

Fleksible erhvervsuddannelsesforløb – eudfleks

3.8.1.1.

Gældende ret

Erhvervsuddannelsesloven bygger på princippet om vekseluddannelse mellem skoleundervisning og oplæring i virksomheder.

En mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse på udstrakt tid gennem et fleksibelt erhvervsuddannelsesforløb (eudfleks) er en ny ordning og er derfor ikke reguleret i den gældende erhvervsuddannelseslov.

Erhvervsuddannelsesloven indeholder imidlertid en række bestemmelser, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 58 og 59, der giver mulighed for at forlænge oplæringen.

Det drejer sig om forlængelse som følge af fravær, herunder f.eks. på grund af sygdom, barsel eller særlige forhold.

Endvidere kan skolen tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer.

Forløbet beskrives i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.

Forløbet består af skoleundervisning og oplæring, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 3, og § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Herudover er det en pligt for den enkelte skole at tilbyde særlige tilrettelagte forløb til elitesportsudøvere, der måtte ønske et sådant forløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 17.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, har eleven eller lærlingen og virksomheden krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål, hvis eleven eller lærlingen 1) på grund af sygdom er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid, 2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2, og § 51, stk. 1, 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller 4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Bestemmelsen slår fast, at oplæringsvirksomheden og eleven har krav på forlængelse af uddannelsestiden i det omfang, der er nødvendigt for, at eleven kan nå uddannelsens mål i de tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 1, herunder nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Begrebet »særlige forhold« dækker over bl.a. handicap eller sociale forhold hos den uddannelsessøgende eller i dennes nærmeste familie.

I praksis orienterer skolen det faglige udvalg om en forlængelse efter erhvervsuddannelsen § 58, stk. 1, hvorefter det faglige udvalg kan reagere, hvis de mener, at grundlaget for forlængelse ikke er til stede.

Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 2.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 3, skal virksomheden rette henvendelse til det faglige udvalg, hvis der ikke er enighed mellem eleven eller lærlingen og virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven eller lærlingen ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor.

Det faglige udvalg fastsætter herefter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget, eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig.

Arbejdsgiveren har således af egen drift, og ultimativt ved henvendelse til det faglige udvalg, pligt til afklare, hvorvidt der er behov for at forlænge en uddannelsesaftale i tilfælde, hvor eleven ikke selv har taget initiativ hertil.

Det er det faglige udvalg, der herefter fastsætter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsesaftalen forlænges med et af udvalget fastsat tidsrum, eller træffer beslutning om, at en forlængelse ikke findes nødvendig.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 59, at uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

Det følger af § 38, stk. 6, nr. 5, at de faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 56, stk. 1, at i aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 2, nr. 1, at erhvervsuddannelsessystemet skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at motivere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser.

Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed.

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af erhvervsuddannelseslovens § 35.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1671 af 13. november 2025 om erhvervsuddannelser at fastsætte regler om, at skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev eller lærling som fuldtidsundervisning, og elevens og lærlingens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, er endvidere anvendt til i bekendtgørelse nr. 1599 af 11. november 2020 om krav til udformning af eux-forløb at fastsætte regler om krav til udformning af eux-forløb.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for de enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i § 33 a.

Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, er anvendt til at udstede bekendtgørelser for de enkelte erhvervsuddannelser, herunder eksempelvis bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse og bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven, er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1671 af 13. november 2025 om erhvervsuddannelser at fastsætte regler om, at skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev og lærling, og at denne undervisning tillagt elevernes og lærlingenes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde og forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, at en erhvervsuddannelse i almindelighed ikke varer over 4 år og 6 måneder.

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3.

Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del.

Grundforløbet kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 6.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del og skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29, stk. 1, at til elever og lærlinge, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 1, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i forbindelse med undervisningen endvidere skal have tilbud om 1) hjælpemidler og instruktion i brug heraf, 2) personlig assistance og sekretærhjælp, 3) støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, 4) særligt udformede undervisningsmaterialer, 5) tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Efter § 29 a, stk. 2, kan elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

Efter § 29 a, stk. 3, kan eleven eller lærlingen anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med 1) uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen, 2) obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.

Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der har ansvaret for at sikre specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter de nævnte bestemmelser.

Uddannelsesinstitutionen igangsætter således ansøgning om støtte, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet træffer afgørelse herom.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1, at for at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne og lærlingene vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 2, skal skolen samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse.

Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 69, stk. 1, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1671 af 13. november 2025 om erhvervsuddannelser at fastsætte regler om klager, jf. bekendtgørelsens § 147.

Det fremgår af § 147, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at klage over en skoles afgørelser indgives til skolen af den, afgørelsen vedrører.

Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Efter § 147, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kan klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser om optagelse på skole, herunder om afslag på deltagelse i udstrakte forløb for elever eller lærlinge, som er omfattet af kapitel 17, afgørelser om anerkendelse af realkompetence bortset fra praktiske kompetencer efter § 64, stk. 7, og afgørelser efter § 77, der går ud på udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole, indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Klagen skal være indgivet til skolen, jf. stk. 1, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til styrelsen ledsaget af skolens bemærkninger.

Forinden underretter skolen klageren om skolens stillingtagen til klagen, og giver klageren en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen.

Når klageren har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet fremsender skolen klagen til styrelsen bilagt sagens akter.

Det følger af § 148, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er bemyndiget til at varetage ministerens opgaver og udøve ministerens beføjelser efter erhvervsuddannelsesloven og regler fastsat i medfør af erhvervsuddannelsesloven.

Det følger af § 148, stk. 2, at styrelsens afgørelser efter erhvervsuddannelsesloven og regler fastsat i medfør af loven, jf. stk. 1, ikke kan indbringes for ministeren.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 69 b, at har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Det følger således af § 1, nr. 8, i bekendtgørelse om afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Styrelsen for It og Læring, at i den udstrækning børne- og undervisningsministeren har bemyndiget en underliggende myndighed til at træffe afgørelse efter erhvervsuddannelsesloven og regler fastsat i medfør heraf, kan afgørelserne ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.

På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 14, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver børne- og undervisningsministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.

På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler om vejledning af elever og lærlinge, jf. § 30.

Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 2, nr. 1, at på erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere til opgave at rådgive børne- og undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 1, at lærepladser formidles af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af skoleoplæringscentre, jf. § 66 b.

Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser.

Den lærepladsopsøgende og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb, for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.

Skolen skal efter 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.

For elever på merkantile eux-forløb skal skolen efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.

Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning om og bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et lærepladstilsagn, jf. § 48 a.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal lærepladser.

Det følger af § 66 y, stk. 1, at skolen vejleder eleven eller lærlingen og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen.

Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer inden for følgende rammer: 1) Elever og lærlinge, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb.

Elever og lærlinge, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed, 2) elever og lærlinge, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med oplæring og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del, 3) elever og lærlinge, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del.

3.8.1.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.11 »Mulighed for eud på udstrakt tid – eudfleks«, at aftalepartierne er enige om, at der oprettes en ny ordning i form af eudfleks, som giver elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder mulighed for at udstrække skoleundervisningen på deres erhvervsuddannelse med op til 50 pct. på samme økonomiske vilkår som andre elever og lærlinge.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at en fleksibel ordning vil bidrage til bedre betingelser for at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet elever med psykiske funktionsnedsættelser har en markant højere risiko for frafald.

Ministeriet gennemfører i perioden den 1. januar 2022 til den 31. juli 2026 forsøg med udstrækning af grundforløbets 2. del for visse elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne.

Forsøget er fastlagt i bekendtgørelse nr. 2405 af 10. december 2021 om forsøg med udstrakte grundforløb for visse elever og lærlinge på erhvervsuddannelser, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1521 af 9. december 2024.

Formålet med forsøget er at forbedre muligheden for, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarendende svære vanskeligheder kan gennemføre en erhvervsuddannelse på lige fod med andre erhvervsuddannelseselever.

Forsøgsordningen er et tillæg til de eksisterende generelle bestemmelser i erhvervsuddannelsesloven, der skal sikre, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder har samme muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse, som elever uden funktionsnedsættelse.

Her tænkes navnlig på bestemmelserne om ret til specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter erhvervsuddannelseslovens §§ 29 og 29 a.

Elever og lærlinge, der påbegynder grundforløbets 2. del på særlige vilkår i henhold til forsøgsbekendtgørelsen inden 31. juli 2026, vil kunne færdiggøre deres forløb efter den 31. juli 2026, hvis de ikke kan nå at afslutte forløbet inden da.

Der er ikke planlagt en ekstern evaluering af forsøget med udstrakte grundforløb, men Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har årligt i forsøgsperioden foretaget en evaluering af forsøget med udstrakte grundforløb for at afdække erfaringerne.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse at for at sikre, at færre elever og lærlinge skal falde fra og for at sikre, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder kan gennemføre en erhvervsuddannelse på lige fod med andre erhvervsuddannelseselever- og lærlinge, er det af væsentlig betydning, at erhvervsskolerne får en pligt til at tilbyde elever og lærlinge med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på udstrakt tid gennem eudfleks.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at Ligebehandlingsnævnet i kendelse nr. 10334 af 9. november 2022 traf afgørelse om, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke havde mulighed for at gennemføre sin uddannelse på deltid.

Sagen angik en elev, som havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over, at han bl.a. ikke kunne gennemføre sin ønskede uddannelse på deltid.

Den indklagede uddannelsesinstitution havde oplyst, at institutionen ikke havde mulighed for at tilbyde eleven at gennemføre uddannelsen på deltid som følge af dagældende bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at uddannelsesinstitutionen havde krænket ligebehandlingsprincippet ved at afslå elevens ønske om at gennemføre uddannelsen på deltid.

Ligebehandlingsnævnet konkluderede, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at uddannelsesinstitutionen efter dagældende bekendtgørelse ikke havde andre muligheder.

Eleven fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse.

En ny ordning med eudfleks vil permanentgøre ministeriets forsøgsordning med udstrakte grundforløb samt sikre mulighed for udstrækning af grundforløbets 1. del samt skoleperioder på hovedforløbet og eventuel skoleoplæring.

Muligheden for at tage oplæring på deltid vil skulle følge mulighederne i den gældende overenskomst på de enkelte brancheområder.

Det er ministeriets vurdering, at eudfleks ikke ændrer på elevernes mulighed for at tage oplæringen på deltid, herunder også forlængelse.

Dette hænger sammen med lovforslagets del om lærepladsløntillæg, jf. nedenfor pkt. 3.8.3.

Det er endvidere Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at skolen, jf. § 64, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skal forholde sig til hele elevens uddannelsesforløb, herunder i samarbejde med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed vurdere behovet for en forlængelse af oplæringstiden i virksomheden, når eleven tager en erhvervsuddannelse på eudfleksordningen.

3.8.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven, som vil give elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder mulighed for at udstrække grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæring på deres erhvervsuddannelse med op til 50 pct. på samme økonomiske vilkår som andre elever og lærlinge.

Bestemmelsen vil forpligte skolerne til at give mulighed for at udstrække grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæring på hele erhvervsuddannelsen med op til 50 pct. for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, som ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på normeret tid med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand.

Erhvervsuddannelsen vil foregå over en længere periode, men med uændret samlet timeantal.

Der foreslås ikke foretaget ændringer i uddannelsens kompetencemål eller prøver, der er fastlagt i reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilbud om et udstrakt forløb vil basere sig på dokumentation for funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder fra eleven og efterfølgende vurdering fra skolen af, om eudfleks er den rette løsning, eller om eleven vurderes at kunne gennemføre med anden støtte.

Det foreslås således, at en elev ikke kan være en del af eudfleks-ordningen og et ASF-hold på samme tid.

Det er skolens ansvar at sikre, at den enkelte elev og lærling kun er indskrevet på en af de to ordninger.

Det foreslås, at eleverne ligesom i dag på optagelse.dk vil kunne angive, om de har et støttebehov.

Elevens mulighed for at få tilbud om eudfleks er ikke afhængig af afkrydsning på optagelse.dk.

Skolen vil således også kunne tilbyde eudfleks til elever, der ikke har benyttet sig af afkrydsningsmuligheden på optagelse.dk.

Afkrydsningsmuligheden vil alene skulle betragtes som en mulighed for at indikere et behov i forbindelse med ansøgerens ansøgning til uddannelsen.

Skolen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt eudfleks er relevant for den enkelte elev på baggrund af dokumentation og en pædagogisk vurdering.

Hvis skolen træffer afgørelse om anden støtte, vil skolen løbende skulle vurdere, om eleven har behov for at overgå til eudfleks.

Skolen vil i forbindelse med udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan for eleven eller lærlingen, jf. § 64 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skulle forholde sig til hele elevens uddannelsesforløb, herunder i samarbejde med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed vurderer behovet for en forlængelse af oplæringstiden i virksomheden.

I det omfang forlængelse af oplæringstiden indebærer, at den samlede uddannelsestid skal forlænges, vil skolen skulle bistå eleven eller lærlingen med at søge det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 58 og 59.

Eudfleks vil således blive et supplement til eksisterende støtteformer i erhvervsuddannelsesloven, herunder specialpædagogisk bistand.

Der foreslås endvidere ikke foretaget ændringer i de sædvanlige optagelseskriterier fastsat i erhvervsuddannelseslovens §§ 5-5 d, når elever eller lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder søger om optagelse på en erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at skolen vil kunne oprette selvstændige hold for elever og lærlinge, som tager en erhvervsuddannelse på udstrakt tid.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at fastsætte nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb og holdoprettelse.

I regler, der fastsættes for så vidt angår varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., i erhvervsuddannelsesloven, om længden af uddannelsesforløbet fraviges, således at uddannelsesforløbet kan udstrækkes med op til 50 procent på grund- og hovedforløbet.

Der vil endvidere blive fastsat regler om adgang til at klage over skolens forvaltningsretlige afgørelser om afslag på eudfleks.

Klageadgangen vil omfatte de retlige rammer for erhvervsskolens skøn og ikke indebære en efterprøvelse af selve skønnet.

Det fremgår af den politiske aftale, at der afsættes midler til at kunne følge eudfleks-elever på erhvervsuddannelserne, herunder deres frafald, gennemførsel samt hvor stor en andel, der er i skoleoplæring.

For nærmere om forslaget om mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til pkt. 3.8.2, om fastholdelse af taxameterniveau for elever på eudfleks, og pkt. 3.8.3, om lærepladsløntillæg, nedenfor.

3.8.2.

Fastholdelse af taxameterniveau for elever på eudfleks

3.8.2.1.

Gældende ret

Fleksible erhvervsuddannelsesforløb til elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder (eudfleks) er en ny ordning, jf. det samtidigt fremsatte forslag til ændring af erhvervsuddannelsesloven som affattet ved § 1, nr. 8, og forslag til ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved § 4, nr. 1.

Eftersom eudfleks er en ny ordning, indeholder lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke regler om taxametertilskud til institutioner, der udbyder eudfleks.

Efter § 15 c, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan børne- og undervisningsministeren yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne.

Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

I medfør af § 15 c, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1746 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 59 som fremsat den 9. november 2016.

Tilsvarende fremgår af § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v., hvad angår de almengymnasiale uddannelser (uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen).

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1467 af 17. december 2013, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 41 som fremsat den 10. oktober 2013.

3.8.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.11 »Mulighed for eud på udstrakt tid – eudfleks«, at der afsættes en økonomisk ramme på 7,6 mio. kr. årligt til at fastholde taxameterniveauet gennem hele elevens udstrakte forløb på trods af nedsat timetal.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at den afsatte økonomiske ramme vil medvirke til at sikre, at flere elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at såfremt der tilgår flere elever til ordningen end forudsat, vil taxameteret for elever på eudfleks automatisk blive nedjusteret, så udgifterne ikke overstiger den økonomiske ramme.

Det er i den forbindelse Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at såfremt der tilgår flere elever til ordningen end forudsat, vil taxameteret for elever på eudfleks skulle nedjusteres, så udgifterne ikke overstiger den økonomiske ramme.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets forventning, at justeringen vil blive implementeret med en negativ enkeltpostering på baggrund af konkret sagsbehandling.

Den negative enkeltpostering vil berøre alle skoler med samme procentdel svarende til rammeoverskridelsen.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at de aftalte vilkår for taxametertilskuddet vil bidrage til at øge skolernes økonomiske råderum til at etablere udstrakte forløb i form af eudfleks.

3.8.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres en retlig ramme for, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder eudfleks, herunder at tilskuddet vil blive fastsat på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Det foreslåede tilskud for elever på eudfleks vil rent praktisk træde i stedet for de ordinære aktivitetsbaserede taxametertilskud.

Det er hensigten, at tilskuddet vil blive fastholdt gennem det udstrakte forløb, selvom eleven har et nedsat timetal.

Hvis flere elever tilgår ordningen end forudsat, vil taxametertilskuddet kunne blive nedreguleret.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetning og opgørelsesaktivitet.

For nærmere om forslaget om mulighed for erhvervsuddannelse på udstrakt tid henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til pkt. 3.8.1 ovenfor, om fleksible erhvervsuddannelsesforløb – eudfleks, og pkt. 3.8.3, om lærepladsløntillæg, nedenfor.

3.8.3.

Lærepladsløntillæg

3.8.3.1.

Gældende ret

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-loven) indeholder en række bestemmelser om ydelser i form af dækning af eller tilskud til elever og lærlinges udgifter som led i en erhvervsuddannelse, f.eks. § 5 a i kapitel 2 a om dækning af udgifter til elever og lærlinges ophold på kostafdelinger.

AUB-loven indeholder ikke bestemmelser, der sikrer fuld løn til elever eller lærlinge, som er ansat til færre end 37 timer ugentligt, og som derfor ikke får fuld løn, men løn for det færre antal timer, de efter deres uddannelsesaftale er ansat hos deres arbejdsgiver.

Arbejdsgivere, der har elever eller lærlinge ansat i henhold til en uddannelsesaftale, og som har udbetalt løn til dem i overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser under skoleophold, får refusion for den udbetalte løn, jf. AUB-lovens § 4, stk. 1.

Det angives i § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at lønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for det givne erhvervsuddannelsesområde, og i lovens § 55, stk. 3, at mindstelønnen inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes af et nedsat lønnævn.

Lønrefusion ydes med en sats for hvert uddannelsesår, beregnet ud fra uddannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale uddannelsestid, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1697 af 17. december 2025 om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v. Når en elev eller lærling påbegynder sit erhvervsuddannelsesforløb, beregner Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), hvornår eleven eller lærlingen på baggrund af bl.a. den valgte erhvervsuddannelse vil være færdiguddannet.

På den baggrund indplaceres eleven eller lærlingen på et lønrefusionssatstrin.

Denne indplacering genberegnes ved hver ny indberetning af skoleundervisning til AUB, jf. bekendtgørelsens § 8.

Lønrefusion ydes på baggrund af oplysninger, som AUB fra og med 1. januar 2026 får fra eIndkomst.

AUB kan endvidere i medfør af AUB-lovens § 26, stk. 1, bl.a. kræve, at skoler, arbejdsgivere, elever og lærlinge giver oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser.

Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det er kun elever eller lærlinge, hvis uddannelsesaftale er trådt i kraft, der får løn fra en arbejdsgiver.

Elever eller lærlinge, hvis uddannelsesaftale endnu ikke er trådt i kraft, får i stedet på grundforløbet statens uddannelsesstøtte (SU), hvis de er fyldt 18 år, jf. lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

En uddannelsesaftale indgås efter erhvervsuddannelseslovens § 52 på en blanket, som er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter indstilling fra Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

En uddannelsesaftale indgås mellem en elev eller lærling og en virksomhed, jf. § 94 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og omfatter både skole- og oplæringsperioder på uddannelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. 3.

Det angives i uddannelsesaftalen, hvor mange timer eleven eller lærlingen er ansat til pr. dag og pr. uge.

Det er reguleret i § 100 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvordan væsentlige ændringer i en uddannelsesaftale skal håndteres.

Skolen skal, jf. bestemmelsens stk. 1 og 4, registrere væsentlige ændringer i en elev eller lærlings erhvervsuddannelsesforløb undervejs i uddannelsesforløbet.

Virksomheden og eleven eller lærlingen skal efter stk. 2 aftale sådanne ændringer i et tillæg til uddannelsesaftalen under anvendelse af den formular, der er i bilag 4 til bekendtgørelsen.

Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende forlængelse eller afkortning af aftaleperioden skal indeholde oplysning om begrundelsen og være ledsaget af eventuel fornøden godkendelse af det faglige udvalg.

Der må i almindelighed antages at bestå en vis formodning for, at en part ikke har kendskab til, at en oplysning indgår i afgørelsesgrundlaget for en bestemt sag, medmindre parten selv har givet oplysningen til brug for behandlingen af den pågældende sag, eller det i øvrigt klart fremgår af omstændighederne, at oplysninger indgår i afgørelsesgrundlaget.

Er det f.eks. i en ansøgningsblanket eller lignende anført, at nærmere konkretiserede typer af oplysninger vil blive indhentet fra nærmere angivne offentlige myndigheder som grundlag for sagens afgørelse, vil der således ikke bestå nogen pligt for den kompetente myndighed til at tage initiativet til partshøring over de pågældende oplysninger.

Der henvises herved til Folketingstidende 1985-86, 1. samling, tillæg A, spalte 151.

3.8.3.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at fuld løn under erhvervsuddannelse trods et udstrakt skoleundervisningsforløb, jf. den foreslåede § 17 a, og dermed ansættelse til et nedsat antal timer ugentligt, vil kunne medvirke til at sikre, at flere elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil få økonomiske muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det er endvidere Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at det vil være med til at give disse elever og lærlinge et incitament til at gennemføre en erhvervsuddannelse, at det sker på økonomisk lige fod med andre elever og lærlinge.

3.8.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at AUB skal administrere et tillæg, benævnt lærepladsløntillæg, til en elev eller lærling med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Det vil være en forudsætning herfor, at eleven eller lærlingens erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt efter de foreslåede bestemmelser om eudfleks, og at eleven eller lærlingen har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Der henvises til pkt. 3.3.6.1.3 ovenfor om forslag om indførelse af eudfleks.

Lærepladsløntillægget vil med det foreslåede skulle udbetales for en måned ad gangen og udgøre differencen mellem løn for fuld arbejdstid, forstået som 37 timer ugentligt, for den pågældende elev eller lærling i overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser og lønnen for det antal timer, en elev eller lærling vil være ansat hos sin arbejdsgiver.

Løntillæggets størrelse foreslås fastsat på baggrund af en timesats, som vil blive beregnet ud fra de relevante overenskomster efter samme model som lønrefusionssatser, jf. herom pkt. 3.3.6.3.1 ovenfor, men uden at timesatsen vil blive beregnet på baggrund af de lønoplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til eIndkomst.

Det vil ikke have betydning for lærepladsløntillæggets størrelse, om eleven eller lærlingen har deltaget i skoleundervisning i den pågældende måned.

Lærepladsløntillægget vil med det foreslåede ikke være pensionsgivende.

Den enkelte elev eller lærling, der gennemfører en erhvervsuddannelse, helt eller delvis tilrettelagt som eudfleks, forventes hen over uddannelsesforløbet samlet set at optjene det samme i pension som andre elever og lærlinge, der gennemfører erhvervsuddannelsen på normeret tid.

Det foreslås, at AUB hver måned træffer afgørelse om, hvorvidt en elev eller lærling er berettiget til lærepladsløntillæg og til hvilken sats.

Det bemærkes herved, at skolen løbende vil skulle vurdere, om en elev eller lærling, der ikke tidligere er vurderet at have en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, er berettiget til eudfleks, jf. pkt. 3.8.1.3 ovenfor.

AUB’s afgørelser om lærepladsløntillæg foreslås truffet automatisk på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for It og Læring om, hvorvidt eleven eller lærlingen har en uddannelsesaftale, herunder antal timer eleven eller lærlingen er ansat hos arbejdsgiveren, og hvorvidt eleven eller lærlingens erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt.

Det foreslås, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, forudsat fornøden godkendelse efter erhvervsuddannelseslovens § 52, justerer i blanketten for uddannelsesaftalen, så det af en indgået uddannelsesaftale vil komme til at fremgå, at visse typer af oplysninger om en elev eller lærlings uddannelsesaftale, herunder antal timer eleven eller lærlingen er ansat hos arbejdsgiveren, og om vedkommendes erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt, vil blive videregivet fra Styrelsen for It og Læring til AUB til brug for afgørelser om lærepladsløntillæg.

Dermed vil der ikke være pligt for AUB til at foretage partshøring over de angivne typer af oplysninger, når disse indgår i afgørelser om lærepladsløntillæg.

AUB vil kunne anvende oplysninger fra eIndkomst til kontrol af, om der er udbetalt løn fra eleven eller lærlingens arbejdsgiver i den foregående måned, og i bekræftende fald med hvilket beløb, herunder for hvor mange timer.

AUB kan endvidere i medfør af AUB-lovens § 26, stk. 1, kræve en elev eller lærlings lønseddel fra den foregående måned indsendt til brug for kontrol eller til brug for behandling af en eventuel klage over en afgørelse om et lærepladsløntillæg.

AUB vil f.eks. ved hjælp af lønsedlen kunne kontrollere, om der er overensstemmelse mellem den løn, der er oplyst til eIndkomst, og det antal timer, der fremgår af eleven eller lærlingens uddannelsesaftale.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om udbetalingen, herunder om beregning af lærepladstillægget.

Det bemærkes herved, at kompetencen til at udstede bekendtgørelser er delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i henhold til bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser.

Den foreslåede ordning vil medføre, at en elev eller lærling med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder trods et fleksibelt tilrettelagt erhvervsuddannelsesforløb med et udstrakt skoleundervisningsforløb vil kunne oppebære fuld løn, dvs. løn som om eleven eller lærlingen havde været ansat til 37 timer ugentligt, under sin erhvervsuddannelse.

For nærmere om det foreslåede lærepladsløntillæg henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.9.

Lempet adgang til grundforløb plus (GF+)

3.9.1.

Gældende ret

Det følger af erhvervsuddannelsesloven, at en erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed.

Det fremgår desuden, at grundforløbet kan indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del, jf. § 12, stk. 1, 3. pkt.

Grundforløb plus (GF+) er et forløb for uafklarede elever og lærlinge og for elever og lærlinge, der har behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer inden de starter på grundforløbets 2. del.

Det faglige indhold på GF+ består af afklarende og introducerende elementer, herunder erhvervsfag og kombinationsfag.

Forløbet er for de lidt ældre unge og voksne, der ikke har adgang til grundforløbets 1. del.

For at få adgang til GF+ skal ansøgerne opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne, som fremgår af §§ 5-5 c.

Hvis en ansøger har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter §§ 5-5 c, vil ansøgeren også have adgang til at starte på GF+.

Der er i lovens § 5 d oplistet seks begrænsninger, som medfører, at en ansøger, der har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter §§ 5-5 c, alligevel ikke har adgang til GF+.

De ansøgere, der efter § 5 d ikke har adgang til GF+, er ansøgere, der 1) har gennemført en ungdomsuddannelse, 2) har påbegyndt grundforløbets 1. del, medmindre ansøgeren søger om optagelse efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskolelen eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. stk. 2, 3) har påbegyndt grundforløb plus (GF+), 4) har adgang til grundforløbets 1. del, 5) har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, medmindre ansøgeren søger om optagelse efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. stk. 2, eller 6) har gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed.

Skolen skal sikre, at elever og lærlinge, der har afsluttet GF+, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets 2. del, jf. § 56, stk. 7, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

3.9.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale afsnit 7.13 »Lempet adgang og justeret indhold i Grundforløb+«, at i tråd med Reformkommissionens anbefaling lempes adgangsbegrænsningerne til Grundforløb+ (GF+), så det fremover kun vil være elever, der har adgang til grundforløbets 1. del og elever, der tidligere har påbegyndt GF+, der ikke kan optages på GF+.

Eleverne skal opfylde de almindelige adgangskrav for at blive optaget på GF+.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at det er hensigten, at der skal åbnes for, at flere elever, der har behov for afklaring og opkvalificering, får adgang til GF+ i forbindelse med deres opstart på en erhvervsuddannelse.

3.9.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at lempe adgangsbegrænsningerne til GF+.

Den foreslåede ordning medfører, at den eksisterende ordning udvides, hvorved en større gruppe af elever potentielt vil kunne blive optaget på GF+.

Den udvidede ordning betyder, at det fremover kun vil være elever, der har adgang til grundforløbets 1. del, og elever, der tidligere har påbegyndt GF+, der ikke kan optages på GF+.

Eleverne vil fortsat skulle opfylde de almindelige adgangskrav, jf. §§ 5-5 c, for at blive optaget på GF+.

Den foreslåede ordning vil blandt andet give adgang til GF+ for elever og lærlinge, der allerede har gennemført grundforløbets 2. del på én erhvervsuddannelse, men hvor eleven eller lærlingen ikke er fortsat på hovedforløbet.

Der er tale om, at eleven eller lærlingen efter en årrække ønsker at starte på et nyt grundforløb 2 på en anden erhvervsuddannelse, og hvor eleven eller lærlingen har behov for GF+ for at få opkvalificeret generelle, faglige eller almene kompetencer.

Den foreslåede ordning skal være med til at sikre, at flere elever får den afklaring og hjælp til opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer, inden de starter på grundforløbets 2. del, som i nogle tilfælde er nødvendig.

Dette forventes samtidig at kunne bidrage til, at flere elever vil kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. juli 2026 med henblik på, at de første elever vil kunne starte på GF+ fra januar 2027 alt efter, hvornår den enkelte skole har opstart af GF+.

For nærmere om forslaget om lempet adgang til grundforløb plus (GF+) henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede ændring af erhvervsuddannelseslovens § 5 d, samt bemærkningerne hertil.

3.10.

Understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden

3.10.1.

Gældende ret

Efter erhvervsuddannelseslovens regler skal skolerne i dag stille specialpædagogisk bistand i form af f.eks. hjælpemidler eller støttetimer m.v. til rådighed for elever med en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, herunder skoleundervisningen og oplæringsperioden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 1.

Formålet med støtten er at bidrage til, at elever med behov for støtte kan uddanne sig på lige fod med andre elever.

Det følger således af erhvervsuddannelseslovens § 29, stk. 1, at til elever og lærlinge, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 29, stk. 2, fastsætter Børne- og undervisningsministeren nærmere regler herom.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1947 af 10. december 2020 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand m.v. til elever, kursister og deltagere med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder, med senere ændringer, at fastsætte regler om de nærmere betingelser for at modtage specialpædagogisk bistand, herunder støtteformer og ansøgningsproces m.v.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 1, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om 1) hjælpemidler og instruktion i brug heraf, 2) personlig assistance og sekretærhjælp, 3) støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, 4) særligt udformede undervisningsmaterialer, 5) tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Erhvervsuddannelsesloven giver elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder mulighed for at medbringe og anvende den støtte, som eleven eller lærlingen modtager, i alle dele af undervisningen, herunder også i oplæringsperioden i en virksomhed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 1 og 2.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 3, kan eleven eller lærlingen anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med 1) uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen, 2) obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29 b, stk. 1, at eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 29 b, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren træffe beslutning om, at en elev eller lærling kan anvende et andet hjælpemiddel , der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 29 b, stk. 3, kan eleven eller lærlingen anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3, måneder efter elevens eller lærlingens skift til en ny uddannelse.

Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller lærlingen anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29 c, at eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., barnets lov eller lov om social service, og op til 3 måneder efter elevens eller lærlingens overgang til ledighed eller beskæftigelse.

Skolen yder vejledning til eleverne og lærlingene og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov for det, jf. erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1.

Formålet er at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse.

Det følger således af erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1, at for at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne og lærlingene vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1671 af 13. november 2025 om erhvervsuddannelser at fastsætte § 66 om, at skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever eller lærlinge, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb m.m.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 2, skal skolen samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse.

Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1671 af 13. november 2025 om erhvervsuddannelser at fastsætte § 55, stk. 2, nr. 9, hvorefter skolen skal fastsætte studie- og ordensregler for elever og lærlinge i skolens erhvervsuddannelser, som bl.a. skal indeholde regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.

3.10.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at erhvervsuddannelsesloven ikke indeholder en pligt for skolen til at tilbyde elever, som modtager støtte i form af f.eks. hjælpemidler eller støttetimer m.v., at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Danmarks Evalueringsinstitution (EVA) har i 2023 gennemført en undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med støtte til elever med psykiske funktionsnedsættelser i oplæringsperioder.

Undersøgelsen afdækker, hvordan erhvervsskoler arbejder med at understøtte støttebehov i oplæringsperioder specifikt for elever med psykiske funktionsnedsættelser, samt hvilke barrierer der kan blokere for god støtte i oplæringsperioder.

Det fremgår af undersøgelsen, at 82 pct. af de SPS-ansvarlige vurderer, at elever, der allerede modtager SPS grundet psykiske funktionsnedsættelser i høj eller nogen grad også har behov for støtte i deres oplæringsperioder.

Støttebehovet knytter sig f.eks. til det, at eleverne skal indgå på en arbejdsplads, udføre nye arbejdsopgaver og indgå i nye relationer.

Undersøgelsen viser samtidig, at 7 ud af 10 SPS-ansvarlige angiver, at det er under 40 pct. af de elever, der modtager SPS på skolen, der får denne støtte med sig i oplæringsperioder.

Det fremgår herudover, at der desuden er en mindre andel af skolerne (7 pct.), hvor de ansatte på skolerne, som er ansvarlige for specialpædagogisk bistand, angiver, at ingen af deres elever får støtte med sig i oplæringsperioder.

Undersøgelsen viser desuden, at der er nogle af de SPS-ansvarlige, der ikke er klar over, at det er skolens ansvar at yde støtte i oplæringsperioden.

3.10.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at tydeliggøre, at det er skolernes ansvar at sikre, at elever med behov for støtte i form af f.eks. hjælpemidler eller støttetimer m.v. modtager støtten under alle dele af uddannelsen.

Det fremgår af den politiske aftale, at skolernes ansvar skal suppleres af et oplysningsarbejde til de ansatte på skolerne, som er ansvarlige for specialpædagogisk bistand, og uddannelsesansvarlige hos oplæringsvirksomhederne for at understøtte samarbejdet om eleven.

Det fremgår ligeledes af den politiske aftale, at skolerne skal tilbyde elever med behov for støtte at formidle en samtale om deres støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven, som giver skolerne pligt til at tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Det foreslås, at samtalen som udgangspunkt gennemføres i forbindelse med opstarten i oplæringsvirksomheden.

Pligten for skolerne til at tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes støttebehov med oplæringsvirksomheden gælder hele elevernes uddannelsesperiode.

Det vil sige, at samtalen også kan finde sted på andre tidspunkter end ved opstart i oplæringsvirksomheden.

For nærmere om forslaget om understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, og bemærkningerne hertil.

4.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget understøtter i sin helhed FN’s verdensmål 4 om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

Lovforslaget understøtter på en række konkrete områder også FN’s delmål.

Indførelse af muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på udstrakt tid gennem eudfleks for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, jf. pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vurderes at understøtte delmål 4.5.

Det fremgår af delmålet, at inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelser afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer.

Endvidere vurderes lovforslagets del om undervisningsmiljø fri for krænkende adfærd, jf. pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at understøtte delmål 4.7.

Det fremgår af delmålet, at inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig(e) for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil have negative økonomiske konsekvenser for staten.

De statslige merudgifter indfases gradvist fra 25,1 mio. kr. i 2026 til 45,9 mio. kr. årligt fra 2031 og frem til udmøntning af en række initiativer i den politiske aftale.

Udgifterne afholdes indenfor den afsatte økonomiske ramme i den politiske aftale.

Lovforslaget vurderes at have mindre negative økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner som følge af øgede udgifter til skoleoplæringsydelse, som finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) via bidragsindbetalinger fra arbejdsgiverne.

De kommunale merudgifter indfases gradvist fra 0,5 mio. kr. i 2026 til 0,8 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Regionernes merudgifter indfases gradvist fra 0,2 mio. kr. i 2026 til 0,3 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Lovforslaget vurderes at indebære mindre implementeringsmæssige konsekvenser for institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, da det fremover er muligt for visse elever at gennemføre en erhvervsuddannelse på udstrakt tid.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

For så vidt angår princip 1 om enkle og klare regler ensrettes reglerne mellem elever og lærlinge på udlandsophold med elever og lærlinge med ansættelse i Danmark.

Princip 3 om automatisk sagsbehandling er imødekommet ved at give mulighed for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udbetale lærepladsløntillæg automatisk på baggrund af oplysninger fra uddannelsesaftalen i Lærepladsen.dk.

Der vil med lovforslaget gøres brug af eksisterende offentlige løsninger, f.eks. eIndkomst i overensstemmelse med princip 6 i digitaliseringsklar lovgivning om anvendelse af offentlig infrastruktur.

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Erhvervslivets merudgifter indfases gradvist fra 1,6 mio. kr. i 2026 til 2,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem som følge af øgede udgifter til skoleoplæringsydelse, som finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) via bidragsindbetalinger fra arbejdsgiverne.

Lovforslaget vurderes ikke at have efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes at have visse positive konsekvenser for borgerne.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge, at de får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse i skoleperioder og i skoleoplæring efter, at de har taget en del af deres uddannelse ved lønnet beskæftigelse i udlandet.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge, at adgangen til grundforløb plus (GF+) lempes, så de elever og lærlinge, der har behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer inden de starter på grundforløbets 2. del, får mulighed for dette.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge, at skolerne forpligtes til at udarbejde en strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Dette giver elever og lærlinge tryghed samt kendskab til deres rettigheder, og hvor de kan søge hjælp.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge, der har været udsat for forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser, at de får samme materielle og processuelle rettigheder efter erhvervsuddannelsesloven, som elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane.

Det har positive konsekvenser for elever og studerende, at det tydeliggøres i undervisningsmiljøloven, at et godt undervisningsmiljø blandt andet omfatter et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Dette giver elever og studerende tryghed og kendskab til deres rettigheder.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge, der er frafaldstruet, at skolerne skal følge dem gennem besøg på lærepladsen.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, at de får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på udstrakt tid gennem eudfleks.

Ordningen skal medvirke til, at færre elever og lærlinge falder fra.

Det har positive konsekvenser for elever og lærlinge, at der sættes fokus på understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden.

8.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. november 2025 til den 9. december 2025 (33 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelses-støtteordninger, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedsrådet, Arkitektskolen i Aarhus, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Børne- og kulturchefforeningen, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Dansk Metal, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, DM – Dansk Magisterforening, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Everyday Sexism Project, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere (FPU), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Fødevareforbundet NFF, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), Kvinderådet, KVINFO, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, LGBT+ Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lær for Livet, Lærernes Centralorganisation, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Læsekonsulenternes Landsforening, Manderådet, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Sex & Samfund, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT-Kredsen, Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef, Universe og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

12.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Lovforslaget vurderes at medføre varige merudgifter for stat på 45,9 mio. kr. årligt, varige kommunale merudgifter på 0,8 mio. kr. årligt og varige merudgifter for regioner på 0,3 mio. kr. årligt.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Lovforslaget vurderes at indebære mindre implementeringsmæssige konsekvenser for institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, da det fremover er muligt for visse elever at gennemføre en erhvervsuddannelse på udstrakt tid.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen.

Lovforslaget vurderes at medføre varige merudgifter for erhvervslivet på 2,6 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne.

Det kan f.eks. nævnes, at elever og lærlinge får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse i skoleperioder og i skoleoplæring efter, at de har taget en del af deres uddannelse ved lønnet beskæftigelse i udlandet, at elever og lærlinge, der har været udsat for bl.a. forskellige typer krænkelser, får samme materielle og processuelle rettigheder efter erhvervsuddannelsesloven, som elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane, og at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på udstrakt tid gennem eudfleks.

Ingen.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge § 5 c, stk. 2, kan en skole optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet, og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 c, stk. 2 , 1. pkt., at ændre »kan« til »skal«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en skole vil skulle optage en elev eller lærling uden en uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, og efterfølgende skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen er i lønnet beskæftigelse i udlandet eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden har været i lønnet beskæftigelse i udlandet.

Den lønnede beskæftigelse i udlandet vil som hidtil skulle være af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det tydeliggøres med det foreslåede, at skolen vil få en pligt til at optage elever og lærlinge, der er eller umiddelbart har været i lønnet beskæftigelse i udlandet, som beskrevet i bestemmelsen.

Der ændres med det foreslåede ikke på, at det som hidtil vil være skolen, der vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt den lønnede beskæftigelse i udlandet er af passende varighed og med et uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil medføre, at hvis skolen vurderer, at den lønnede beskæftigelse i udlandet er af passende varighed og med et uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, vil skolen have pligt til at optage eleven eller lærlingen i til en skoleperiode.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke vil være tvivl om, at en skole ikke vil kunne undlade at optage en elev eller lærling til en skoleperiode, hvis skolen har vurderet, at der er tale om beskæftigelse af passende varighed og med et uddannelsesformål inden for inden arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil betyde, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem.

Der er i øvrigt tale om en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge § 5 c, stk. 2, kan en skole optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 c, stk. 2 , at indsætte som 3. pkt. , at skolen skal give en elev eller lærling, der anmoder om det, tilsagn om optag efter 1. pkt., inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil medføre, at en elev eller lærling, der overvejer at tage lønnet beskæftigelse i udlandet, eller som allerede har indgået en aftale om lønnet beskæftigelse med en virksomhed i udlandet, vil kunne anmode skolen om at få et tilsagn om, at eleven eller lærlingen vil kunne blive optaget til en skoleperiode i hovedforløbet, når eleven eller lærlingen vender tilbage til Danmark efter endt udlandsophold, når den aftalte periode for beskæftigelsen er udløbet.

Det vil være skolen, der, som tilfældet er efter § 5 c, stk. 2, 1. pkt., vil skulle foretage en vurdering af, om den lønnede beskæftigelse i udlandet vil være af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Hvis skolen vurderer, at dette er tilfældet, vil skolen med det foreslåede have pligt til at give eleven eller lærlingen et tilsagn om forhåndsoptag til en skoleperiode i hovedforløbet.

Den vurdering, som skolerne vil skulle foretage, vil være en tilsvarende vurdering, som skolerne i dag foretager efter § 5 c, stk. 2, 1. pkt., af, hvorvidt lønnet beskæftigelse i udlandet er eller har været af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil betyde, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 5 d i erhvervsuddannelsesloven har en ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse, adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende er omfattet af en af de seks begrænsninger, der er opremset i bestemmelsen.

De ansøgere, der efter § 5 d ikke har adgang til GF+, er ansøgere, der 1) har gennemført en ungdomsuddannelse, 2) har påbegyndt grundforløbets 1. del, medmindre ansøgeren søger om optagelse efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskolelen eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. stk. 2, 3) har påbegyndt grundforløb plus (GF+), 4) har adgang til grundforløbets 1. del, 5) har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, medmindre ansøgeren søger om optagelse efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskolelen eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. stk. 2, eller 6) har gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 d, at en ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har adgang til grundforløbets 1. del eller tidligere har påbegyndt grundforløb plus (GF+).

Den foreslåede ændring vil medføre, at en ansøger fremover vil have adgang til GF+ også i de situationer, hvor vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse eller hvor vedkommende (tidligere) har påbegyndt grundforløbets 1. del inden udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

Desuden vil en ansøger fremover også have adgang til GF+ i de situationer, hvor vedkommende har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del inden udløbet af august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

Endvidere vil en ansøger have adgang til GF+ i de situationer, hvor vedkommende har gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed.

Det foreslåede vil således medføre, at adgangen til GF+ lempes, så flere vil få mulighed for at få adgang til GF+.

Grundforløb plus-eleverne vil som hidtil skulle opfylde de almindelige optagelseskrav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse for at få adgang til GF+.

Efter det foreslåede vil det fremover kun være elever, der har adgang til grundforløbets 1. del, og elever, der tidligere har påbegyndt GF+, der ikke kan optages på GF+.

Der er med den foreslåede affattelse af bestemmelsen ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til, hvad der hidtil har været gældende efter § 5 d, stk. 1, nr. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter erhvervsuddannelseslovens § 9, stk. 1, træffer børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.

Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på 1) andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede og

3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at det ikke af loven vil komme til at fremgå, hvilke hensyn ministerens beslutning om dimensionering skal foretages på baggrund af.

Den foreslåede ændring medfører desuden, at de parametre, der i dag fremgår direkte af loven, vil blive ophævet.

Der er tale om ophævelse af de tre parametre, om 1) andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede, og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Som det fremgår af pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det forventningen, at de nærmere detaljer for den konkrete model for dimensionering, herunder kriterier, som vil kunne lægges til grund for beslutning om konkret udvælgelse af uddannelser til dimensionering efter den nye model, vil fremgå af en fastlagt dimensioneringsmodel, der tillige vil kunne indeholde de nærmere beregningsmetoder og dataanvendelsen.

Det er forudsat, at de nærmere detaljer, herunder nye objektive kriterier og den endelige dimensioneringsmodel, fastlægges af børne- og undervisningsministeren inden for nogle overordnede principper, som forventes aftalt mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

En beslutning om dimensionering vil herefter som hidtil konkret være baseret på den dimensioneringsmodel, der måtte blive fastlagt.

Ved fastlæggelse af en ny dimensioneringsmodel, er det forventningen, at en beslutning om dimensionering fortsat vil skulle ske under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder og mulighederne for lærepladser og for beskæftigelse på de enkelte uddannelser.

Der vil med det foreslåede ikke blive ændret på, at det er ministeren, der efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter stk. 1 konkret træffer beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås, at § 9, stk. 3 , 1. pkt., ophæves.

Det forslåede vil medføre, at bestemmelsen om, at beslutning om dimensionering træffes for 1 år ad gangen, vil blive ophævet.

Det forslåede vil betyde, at det ikke vil være fastsat i loven, hvor længe en beslutning efter § 9, stk. 1, om dimensionering vil være gældendende.

Børne- og undervisningsministeren vil herefter kunne træffe beslutning om varighed for en beslutning om dimensionering i forbindelse med de konkrete beslutninger om dimensionering.

Ministeren vil eksempelvis kunne beslutte, at en dimensionering vil skulle gælde for to eller flere år, men også at dimensioneringen eksempelvis vil skulle gælde for et år.

Til nr. 6

Det fremgår af § 9, stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 9, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., at ministerens mulighed for i medfør af bestemmelsen, at fastsætte nærmere regler om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, og om fravigelse herfra, udgår af bestemmelsen.

Efter det foreslåede vil det ikke længere fremgå af bestemmelsen, at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler om dimensionering, kan fastsætte regler om de kriterier, der i dag fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at de hidtidige hensyn og tre parametre, der er fastsat i § 9, stk. 1, 2. pkt., forslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 1, 2. pkt.

Det er hensigten, at børne- og undervisningsministeren med hjemmel i § 9, stk. 3, som hidtil vil kunne fastsætte nærmere regler om dimensionering.

Det er forventningen, at de nærmere detaljer for den konkrete model for dimensionering, herunder kriterier, som vil kunne lægges til grund for beslutning om konkret udvælgelse af uddannelser til dimensionering efter den nye model, vil fremgå af en fastlagt dimensioneringsmodel, der tillige vil kunne indeholde de nærmere beregningsmetoder og dataanvendelsen.

Det er forudsat, at de nærmere detaljer, herunder nye objektive kriterier og den endelige dimensioneringsmodel fastlægges af børne- og undervisningsministeren inden for nogle overordnede principper, som forventes aftalt mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., udarbejder skolen sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., at i den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens eller lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens eller lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2.

I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der fastsat nærmere regler om elevens og lærlingens uddannelsesforløb, herunder den personlige uddannelsesplan m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 13 indsættes et nyt stk. 5 og 6, om skolens ansvar for samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden vedrørende den enkelte elevs eller lærlings uddannelsesforløb.

Det foreslås således i stk. 5 , at skolen har ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs eller lærlings uddannelsesforløb, herunder elevens trivsel og faglige udvikling.

Det foreslåede vil indebære, at ansvaret for elevens samlede uddannelsesforløb entydigt vil være placeret hos skolerne.

Placeringen af ansvaret hos skolen vil ligge i naturlig forlængelse af, at skolen efter gældende regler har den overordnede initiativpligt til at udarbejde og revidere elevens personlige uddannelsesplan.

Ansvaret for elevens uddannelsesforløb indebærer, at skolerne vil skulle facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og elevens oplæringsvirksomhed med henblik på at sikre elevens trivsel og faglige udvikling.

Skolernes facilitering af samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomhed vil som udgangspunkt skulle foregå gennem besøg hos eleverne i deres oplæringsvirksomheder.

Hvis en elev er frafaldstruet skal faciliteringen skulle foregå gennem besøg, jf. det foreslåede § 13, stk. 6, nedenfor.

Det vil betyde, at skoler, der ønsker at anvende andre metoder end besøg til at facilitere samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomhed, vil kunne anvende disse metoder i tilfælde, hvor eleverne efter skolens vurdering ikke er frafaldstruede.

Metoderne vil f.eks. kunne være telefonopkald, »mesteraftener« på skolen m.v.

Omdrejningspunktet for besøget vil være at følge op på elevens trivsel, og besøget vil dermed ikke være »opsyn« med virksomheden.

Skolernes besøg vil også kunne medvirke til at skabe fokus på, at det, der undervises i på skolen, er tidssvarende og relevant i forhold til, hvad der efterspørges på lærepladsen – og omvendt.

Skolernes opfølgning på samarbejdet mellem skole og oplæringsvirksomhed vil skulle tage udgangspunkt i elevens personlige uddannelsesplan.

Den personlige uddannelsesplan vil også fremover være et dynamisk redskab til personlig uddannelsesplanlægning, som beskriver elevens samlede uddannelsesforløb.

Det foreslåede vil indebære, at elevens trivsel og faglige udvikling både i skoleperioder og i oplæringsperioder bliver det centrale fokus for skolerne.

Det foreslås i stk. 6 , at som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever og lærlinge, herunder frafaldstruede elever og lærlinge, i deres oplæringsvirksomheder.

Det foreslåede vil indebære, at skolen som følge af ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden vil få en pligt at besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder.

Skolerne vil som udgangspunkt få lokal frihed til at målrette besøgene, således at skolerne vil få frihed til selv at vurdere, hvor der er størst potentiale for at nedbringe frafald hos skolens elever.

Skolerne vil dog blive forpligtet til at besøge de elever, der efter skolens vurdering er frafaldstruede.

Det vil betyde, at skolens ansvar for samarbejdet mellem skolen og elevens oplæringsvirksomhed vil være skærpet, når det kommer til frafaldstuede elever, idet frafaldstruede elever ofte vil have et behov for ekstra støtte og en hånd i ryggen.

En god relation og løbende dialog mellem virksomheder og skole omkring elevens faglige udvikling og trivsel i oplæringen vil således kunne medvirke til at nedbringe frafald.

Det foreslåede vil indebære, at skolen i praksis vil skulle sende en repræsentant fra skolen, f.eks. en lærer eller en SPS-vejleder, på besøg hos eleverne i deres oplæringsvirksomhed.

Det forudsættes, at besøgene hos eleverne i deres oplæringsvirksomheder vil blive varetaget af en repræsentant fra skolen så vidt muligt med kendskab til den enkelte elev og den konkrete uddannelse, herunder f.eks. en underviser eller en specialpædagogisk vejleder (SPS-vejleder).

Af hensyn til elevens uddannelsesplan og skolens kvalitetssikring af besøget vil det være et minimumskrav, at repræsentanten kender både eleven og elevens uddannelse.

Repræsentanten fra skolen vil skulle følge op på den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling.

Det foreslåede vil således ikke få betydning for skolernes øvrige forpligtelser ift.

frafaldstruede elever.

Skolerne vil således også fremover, jf. § 30, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skulle samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse, udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Børne- og undervisningsministeren vil endvidere fortsat efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kunne fastsætte nærmere regler herom.

Endvidere vil skolen fremover, jf. § 55, stk. 2, nr. 9, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, i sine studie- og ordensregler skulle fastsætte regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.

Desuden vil skolen også fremover, jf. § 66 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skulle stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever eller lærlinge, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb.

Herudover vil det også fremover være sådan, at en elev eller lærling, som ikke opfylder afstandsbetingelserne, men som er frafaldstruet på grund af faglige eller personlige problemer, vil kunne optages på kostafdelingen, hvis skolen vurderer, at opholdet væsentligt vil forbedre elevens eller lærlingens muligheder for at gennemføre sin uddannelse i forening med en særlig indsats over for eleven eller lærlingen, jf. § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 og pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, om understøttelse af specialpædagogisk bistand i oplæringsperioden, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Til nr. 8

Erhvervsuddannelsesloven indeholder i dag ikke en bestemmelse om muligheden for, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder kan gennemføre grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæringen som et udstrakt forløb.

Imidlertid indeholder erhvervsuddannelsesloven en bestemmelse om erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som blev indført ved lov nr. 327 af 28. marts 2023 om permanentgørelse af Team Danmark-ordning, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 28 som fremsat den 26. januar 2023.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 17, stk. 1, skal skolen tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).

Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

I medfør af bestemmelsens stk. 2, kan skolen oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.

I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i erhvervsuddannelsesloven henvises til pkt. 3.8.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte § 17 a om muligheden for at tage en fleksibel erhvervsuddannelse, hvor skoleundervisningen udstrækkes med op til 50 pct., for personer med funktionsnedsættelse og tilsvarende svære vanskeligheder som en ny bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at skolen skal tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Det foreslåede vil indebære, at skolen vil få en pligt til at tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb, det vil sige tilbyde eudfleks, for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, som ikke vurderes at kunne gennemføre uddannelsen på normeret tid med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand, jf. det foreslåede § 17 a, stk. 1, 3. pkt., nedenfor.

Skolerne vil således få en pligt til at give mulighed for, at elever og lærlinge kan få forlænget varigheden af udstrække skoleundervisningen med op til 50 pct. på hele erhvervsuddannelsen.

Målgruppen for eudfleks vil være elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

En funktionsnedsættelse kan for eksempel skyldes hørehandicap, synshandicap, psykiske funktionsnedsættelser, bevægelseshandicap eller en kronisk eller alvorlig sygdom.

Ved tilsvarende svære vanskeligheder forstås vanskeligheder, der kan sidestilles med en funktionsnedsættelse.

Det vil eksempelvis kunne være en elev, der i sin opvækst har været udsat for massivt omsorgssvigt, og som følge heraf har betydelige vanskeligheder med at skabe struktur samt bevare koncentration og opmærksomhed i uddannelseskonteksten.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at eleven i forbindelse med ansøgning om optag på en erhvervsuddannelse vil kunne angive, om eleven har et støttebehov.

Elevens mulighed for at få tilbud om eudfleks vil ikke være afhængig af afkrydsning på optagelse.dk.

Skolen vil således også kunne tilbyde eudfleks til elever, der ikke har benyttet sig af afkrydsningsmuligheden på optagelse.dk.

Afkrydsningsmuligheden vil alene skulle betragtes som en mulighed for at indikere et behov i forbindelse med ansøgerens ansøgning til uddannelsen.

Har eleven angivet at have et støttebehov på optagelse.dk, vil skolen kunne kontakte eleven for at afdække elevens eller lærlingens behov for støtte, herunder en eudfleksordning, når skolen har modtaget elevens ansøgning.

Elevens dokumentation for funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder vil skulle give skolen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om eleven realistisk kan gennemføre uddannelsen på normeret tid med eksisterende støtte), eller om et udstrakt forløb er den rette løsning.

Dokumentationen vil kunne bestå af udtalelser eller erklæringer fra relevante fagpersoner, f.eks. læge, psykolog eller PPR, men der stilles ikke krav om en bestemt form.

Det afgørende vil være, at oplysningerne giver en kvalificeret belysning af elevens vanskeligheder.

Skolen vil herefter skulle foretage en konkret pædagogisk vurdering af, om betingelserne for eud-fleks er opfyldt.

Skolerne vil i tillæg til eksisterende forpligtelser vedrørende opsøgende virksomhed, formidlende indsats og vejledning, jf. erhvervsuddannelseslovens § 43, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 43, stk. 3, skulle tilbyde vejledning til virksomheder, som overvejer at have eller har eudflekselever i oplæring.

Vejledningen vil skulle sikre et godt match mellem elev og virksomhed og understøtte, at virksomheden har de rette redskaber, herunder specialpædagogisk bistand, til at varetage oplæringsopgaven i forhold til den pågældende elev.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, 2. pkt. , at ved tilrettelæggelsen kan varigheden af grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 12, og skoleoplæringen udstrækkes med op til 50 pct.

Det foreslåede vil indebære, at skolerne vil kunne beslutte, at elever og lærlinges uddannelse, herunder grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet og skoleoplæringen, vil foregå over en længere periode, end hvad der følger af erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, om varigheden af grundforløbet, og af regler fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 2, om varigheden af de enkelte erhvervsuddannelser.

Eudfleks ordningen vil således indebære et uændret samlet timetal for uddannelsen.

Ordningen vil heller ikke indebære ændringer i forhold til de gældende kompetencemål, som eleven skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, og prøver, som er fastlagt i reglerne for den enkelte uddannelse.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, 3. pkt., at det er en betingelse, at eleven eller lærlingen ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på den tid, den enkelte uddannelse er sat til at vare efter de regler, der gælder for de enkelte uddannelsers varighed med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand.

Det foreslåede vil indebære, at målgruppen for eudfleks, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 a, stk. 1, 1. pkt., foruden at dokumentere funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, skal opfylde en betingelse om ikke at kunne forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse på normeret tid med eksisterende muligheder for støtte.

Det er den enkelte skole, der vil skulle vurdere, om eleven opfylder betingelsen.

Det vil sige, at den individuelle konkrete vurdering af den enkelte elev vil skulle foretages af skolen.

Vurderingen vil skulle ske på baggrund af relevant dokumentation for elevens eller lærlingens funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Skolens vurdering vil indebære, at skolerne skal foretage en vurdering af, om eudfleks er den rette løsning, eller om eleven vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse med anden støtte, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 29, 29 a og 30.

Skolen vil således skulle vurdere, om den enkelte elev eller lærling vil have vanskeligt ved at tage en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår, og om det vil være en forudsætning for den enkelte elevs eller lærlings gennemførelse af erhvervsuddannelsen at være på eudfleksordning.

Skolen vil i forbindelse med udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan for eleven eller lærlingen, jf. § 64 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skulle forholde sig til hele elevens uddannelsesforløb, herunder i samarbejde med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed vurderer behovet for en forlængelse af oplæringstiden i virksomheden.

I det omfang forlængelse af oplæringstiden indebærer, at den samlede uddannelsestid skal forlænges, vil skolen skulle bistå eleven eller lærlingen med at søge det faglige udvalg om forlængelse af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 58 og 59.

En elev eller lærling vil ikke kunne modtage tilbud om eudfleks og samtidig være en del af et hold for elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF-hold).

Det vil være skolens ansvar at sikre, at den enkelte elev og lærling kun er indskrevet på en af de to ordninger.

Skolens tilbud om tilrettelæggelse af eudfleks vil kunne gives uafhængigt af, om eleven eller lærlingen vil skulle modtage eller allerede modtager specialpædagogisk bistand efter erhvervsuddannelseslovens §§ 29, 29 a og 30.

Hvis skolen enten tilbyder eller ikke tilbyder en elev eller lærling at gennemføre en erhvervsuddannelse på eudfleks, vil der være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det betyder, at afgørelsen vil skulle leve op til gældende regler i forvaltningsloven, herunder bl.a. reglerne om begrundelse, klagevejledning m.v.

Skolen vil samtidig skulle vurdere, om der er grundlag for at iværksætte andre foranstaltninger med henblik på at få eller fastholde den pågældende elev eller lærling i uddannelse.

Modtager en elev eller lærling en afgørelse med afslag på eudfleks, eller ønsker eleven eller lærlingen i øvrigt at klage over afgørelsen, herunder fordi skolens afgørelse om det udstrakte forløb er af mindre omfang, end eleven mener at være berettiget til, vil eleven eller lærlingen kunne klage til skolen over skolens afgørelse, jf. § 147, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren vil i medfør af erhvervsuddannelseslovens §§ 69 og 69 b, fastsætte regler om klageadgang, som vil omfatte de retlige rammer for skolernes skønsudøvelse og ikke selve skønnet.

Reglerne vil skulle fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Dette svarer til, hvad der i øvrigt følger af § 35, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, hvor rådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om bl.a. reglerne for erhvervsuddannelserne.

Det foreslås i § 17 a, stk. 2 , at skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at skolen får mulighed for at oprette særskilte hold for elever og lærlinge, der gennemfører en erhvervsuddannelse på en eudfleksordning.

Det vil være en forudsætning for oprettelse af særlige hold, at skolen vurderer at have det fornødne elev- eller lærlingegrundlag herfor.

Elever og lærlinge på fleksible erhvervsuddannelsesforløb vil ikke være forpligtede til at gå på et særligt hold, hvis skolen opretter det.

Elever og lærlinge vil heller ikke have ret til at komme på et særligt hold.

Oprettelse af særskilt hold vil endvidere skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, herunder om holddannelse og tilskud.

Udgangspunktet for holddannelsen vil imidlertid skulle være, at de pågældende elever og lærlinge er på eudfleks-ordningen.

Det foreslås i § 17 a, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om udstrækning af uddannelsesforløbet og holdoprettelse.

Der vil med udmøntningen af bemyndigelsen dog ikke kunne fastsættes regler, der går videre end det i forslaget til § 17 a, stk. 3, 2. pkt., om rækkevidden af de udstrakte forløb.

Det foreslås således i § 17 a, stk. 3, 2. pkt., at regler fastsat om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 kan fravige § 12, stk. 1, 1.og 3. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i regler, som efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes om varigheden af eudfleks for elever eller lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, vil kunne fravige erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om varighed, jf. § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt.

Det betyder, at det i nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb vil være muligt at fravige, at en erhvervsuddannelse i almindelighed ikke varer over 4 år og 6 måneder (erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, 1. pkt.), og at grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og endvidere kan indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del (erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 1, 3. pkt.).

Det forventes, at den nævnte bemyndigelse vil blive udmøntet således, at de regler om varighed, der forventes fastsat, som udgangspunkt vil svare til de regler, der allerede fremgår af bekendtgørelse om forsøg med udstrakte grundforløb for visse elever og lærlinge på erhvervsuddannelser.

Herudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om normeret timetal, når udstrækning af skoleundervisning angår grundforløb og hovedforløb samt eleven og lærlingens adgang til at overgå til erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil endvidere omfatte nærmere regler for holdoprettelsen.

Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i regler om rammer og proces for holddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Ministeren afholder udbud over hvilke institutioner, der kan godkendes til at udbyde grund- og hovedforløb, og fastsætter i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger til et kommende udbud de kriterier, der gælder for vurdering af ansøgningerne.

De eksisterende kriterier for godkendelse af udbud af uddannelser har fokus på at sikre geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov samt sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.

Der er over en lang årrække udviklet en praksis, hvorefter en uddannelsesinstitution, der har fået en godkendelse efter § 18, stk. 1, til at udbyde en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb, har indgået udlægningsaftaler med andre institutioner.

På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkende institution undervisningen på vegne af den institution, der har godkendelsen til at udbyde den eller de konkrete uddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 18, stk. 1 , indsættes som 3. pkt., at en institution ikke kan udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde, til en anden institution, medmindre den godkendte institution godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden institution, der ikke selv kan godkendes til at udbyde undervisningen, tidsbegrænset bør varetage undervisningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en institution, der har fået en godkendelse til at udbyde en uddannelses grund- eller hovedforløb efter stk. 1, 1. pkt., vil skulle udbyde den pågældende uddannelse.

En godkendelse vil således som altovervejende udgangspunkt skulle anvendes af institutionen selv.

Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at udlægge undervisning til en anden institution gennem udlægningsaftaler, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

For at sikre fleksibilitet og mulighed for at tage hensyn til blandt andet lokale forhold, foreslås det, at det i særlige situationer vil blive muligt for en institution, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at få godkendt en tidsbegrænset udlægningsaftale.

Det vil, som tilfældet er i dag, være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på vegne af ministeren, godkender, at en institution i særlige tilfælde vil kunne indgå en aftale om en udlægning.

Hvis en godkendt institution måtte ønske at udlægge undervisningen, vil en vurdering af, om der foreligger særlige forhold, tage afsæt i, om udlægningen dækker et nødvendigt uddannelsesbehov, eksempelvis i forbindelse med større infrastrukturprojekter, eller hvis der af anden årsag er opstået stor efterspørgsel efter at uddanne elever og lærlinge i det geografiske område.

Dette følger den nuværende administrative praksis.

Institutionen, som måtte ønske at udlægge undervisningen, vil som hidtil skulle høre andre udbydende skoler, som vil kunne blive påvirket af udlægning henholdsvis indhente en indstilling fra regionsrådet, hvis udlægningen omfatter grundforløb.

Indsigelser fra andre udbydende skoler skal være databaserede og vil indgå i grundlaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse sammen med en eventuel indstilling fra regionsrådet.

Den uddannelsesinstitution, som undervisningen ønskes udlagt til, vil skulle være godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse - eller eventuelt lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. for så vidt angår udlægning af grundforløb.

Det vil som noget nyt være en betingelse, at der ikke er grundlag for at godkende denne uddannelsesinstitution som selvstændig udbyder af uddannelsen.

I modsat fald vil den pågældende uddannelsesinstitution selv skulle søge om at blive godkendt til at udbyde grund- eller hovedforløb for den pågældende uddannelse efter § 18, stk. 1.

For at sikre, at udbud i vides mulige omfang udbydes af den institution, der er godkendt til at udbyde grund- eller hovedforløbet for en eller flere konkrete uddannelser, foreslås det, at en aftale om udlægning alene vil kunne ske for en på forhånd fastsat periode.

Det forudsættes med det foreslåede, at institutionen i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en udlægningsaftale samtidig vil skulle godtgøre, hvor længe der er behov for at udlægge undervisningen til en anden institution.

Det er vurderingen, at det er nødvendigt at fastsætte direkte i loven, at en institution ikke kan udlægge grund- og hovedforløb til en anden institution, og at det kun er hvis, der foreligger særlige forhold og efter godkendelse, at det alligevel vil kunne ske.

Dette for at ændre på den mangeårige praksis og for at sikre gennemsigtighed.

Det vil stadig være muligt for institutionen at ændre den stedlige placering til en anden afdeling på skolen ved overholdelse af retningslinjerne for ændret stedlig placering.

I medfør af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at elever og lærlinge kan fortsætte deres uddannelse på en ikke-godkendt institution, der ved lovens ikrafttræden har indgået en udlægningsaftalen om at udbyde grund- eller hovedforløb.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

En institution, der ikke er godkendt til at udbyde et konkret grund- og hovedforløb, vil på sædvanlig vis som hidtil kunne ansøge Børne- og Undervisningsministeriet om godkendelse til at udbyde denne uddannelse.

Herved er der fortsat mulighed for at tilpasse udbudslandskabet til ændrede behov blandt ansøgere.

Ligeledes er der fortsat mulighed for at tilpasse udbudslandskabet til ændret efterspørgsel efter elever og lærlinge og færdiguddannede.

Dette gælder tillige for institutioner, som udbyder grundforløb eller hovedforløb på grundlag af en udlægningsaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Ministeren afholder udbud over hvilke institutioner, der kan godkendes til at udbyde grund- og hovedforløb, og fastsætter i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger til et kommende udbud de kriterier, der gælder for vurdering af ansøgningerne.

De eksisterende kriterier for godkendelse af udbud af uddannelser har fokus på at sikre geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov samt sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af § 18, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Der er over en lang årrække udviklet en praksis, hvorefter en uddannelsesinstitution, der har fået en godkendelse efter § 18, stk. 1, til at udbyde en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb, har indgået udlægningsaftaler med andre institutioner.

På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkende institution undervisningen på vegne af den institution, der har godkendelsen til at udbyde den eller de konkrete uddannelser.

Andre skoler, institutioner og virksomheder godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser efter § 18, stk. 3, har efter ovennævnte praksis ikke mulighed for at udlægge undervisningen til andre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at en udbyder ikke kan ikke udlægge grundforløb eller hovedforløb, som udbyderen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden udbyder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at andre skoler, institutioner og virksomheder, der har fået en godkendelse til at udbyde en uddannelses grundforløb eller hovedforløb efter § 18, stk. 3, 1. pkt., vil skulle udbyde den pågældende uddannelse.

En godkendelse vil således skulle anvendes af skolen, institutionen eller virksomheden selv.

Det betyder, at det som hidtil ikke vil være muligt at udlægge undervisning til en anden gennem udlægningsaftaler.

Det vil stadig være muligt for skolen, institutionen eller virksomheden at ændre den stedlige placering til en anden afdeling på skolen, institutionen eller virksomheden ved overholdelse af retningslinjerne for ændret stedlig placering.

Det forslåede skal sikre, at det klart fremgår af loven, at en godkendelse efter § 18, stk. 3, ikke kan udlægges til andre.

Dette gælder som hidtil, også selvom der måtte foreligge særlige forhold, jf. modsætningsvis lovforslagets § 1, nr. 9, og den foreslåede § 18, stk. 1, 3. pkt.

En anden skole, institution og virksomhed, der ikke er godkendt til at udbyde et konkret grundforløb eller hovedforløb, vil på sædvanligvis som hidtil kunne ansøge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om godkendelse til at udbyde denne uddannelse.

Herved er der fortsat mulighed for at tilpasse udbudslandskabet til ændrede behov blandt ansøgere samt til ændret efterspørgsel efter elever og lærlinge og færdiguddannede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 18, stk. 4, 1. pkt., at en afgørelse om godkendelse efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes efter § 18, stk. 4, 2. pkt., hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

En sådan tilbagekaldelse foretages administrativt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på ministerens vegne.

Der har kun helt undtagelsesvist været behov for at anvende hjemlen.

Erhvervsuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om, at godkendelser til at udbyde en uddannelse bortfalder eller tilbagekaldes, hvis institutionen ikke har haft aktivitet på den pågældende uddannelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås, i § 18, stk. 4 , at indsætte som 3. pkt., at en godkendelse, der ikke har været med aktivitet i 3 år, tilbagekaldes medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en godkendelse, som ikke har været med aktivitet i 3 år, vil blive tilbagekaldt.

Med aktivitet menes der, at skolen ikke har indberettet årselever og fået udbetalt taxametertilskud.

Godkendelser vil med det foreslåede blive tilbagekaldt ved en meddelelse til skolen om, at de er frataget deres godkendelse til at udbyde uddannelsen.

Dette skal være med til at sikre, at den eller de godkendelser, der er givet til en institution i medfør af § 18, stk. 1 eller stk. 3, rent faktisk også bliver anvendt til at udbyde det eller de godkendte grundforløb og hovedforløb på uddannelsesinstitutionen.

Det forslåede skal bidrage til, at understøtte stærkere sociale og faglige miljøer ved, at institutioner med et for spinkelt elevgrundlag i dækningsområdet ophører med at kunne udbyde uddannelsen.

Det forslåede vil give et bedre overblik over udbuddet af uddannelser, der reelt er aktive.

Det foreslås, at en institution vil kunne ansøge om at beholde en godkendelse, selvom institutionen ikke har udbudt uddannelsen i 3 år, hvis institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

Dette skal være med til at sikre, at en godkendelse ikke tilbagekaldes utilsigtet.

Særlige forhold vil eksempelvis kunne være, at institutionen har aktivitet på nært beslægtede uddannelser, og at uddannelsen uden aktivitet derfor hurtigt kan startes op igen.

Institutionen kan også være eneudbyder af en uddannelse, som af den årsag ønskes opretholdt på trods af, at der i en periode ikke er aktivitet på uddannelsen.

Særlige forhold vil eksempelvis også kunne være, at en institution konkret er i færd med at skulle opstarte udbud af en uddannelse, men på grund af ganske særlige uforudsete forhold, konkrete udfordringer eller lignende ikke vil kunne nå det, inden udløbet af de 3 år med inaktivitet.

Der vil skulle være udsigt til, at udbuddet vil kunne starte op inden for en forholdsvis begrænset tidshorisont.

Hvis det trækker yderligere ud, vil institutionen skulle ansøge om en udbudsgodkendelse på ny, hvor der vil blive foretaget en helt sædvanlig vurdering af udbuddet af uddannelsen og behovet herfor, efter den almindelige godkendelsesprocedure.

En ansøgning om at beholde en godkendelse vil skulle indgives til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inden udløbet af de 3 år med inaktivitet.

Styrelsen vil skulle foretage en vurdering af, om institutionen har godtgjort, at der foreligger særlige forhold, der gør, at der vil kunne ses bort bestemmelsen om, at godkendelsen tilbagekaldes efter 3 år uden aktivitet.

Det er hensigten, at der vil blive anlagt en restriktiv vurdering af, om en institution har godtgjort, at der foreligger særlige forhold.

Det er således ikke hensigten, at bestemmelsen skal have en bred anvendelse, da det altovervejende udgangspunkt er, at en godkendelse vil blive tilbagekaldt efter 3 år uden aktivitet.

Til nr. 12

Det fremgår af § 18, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter ansøgning godkender, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde grund- og hovedforløb.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af § 18, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Det fremgår af § 18, stk. 4, 1. pkt., at en afgørelse om godkendelse efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes efter § 18, stk. 4, 2. pkt., hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

En sådan tilbagekaldelse foretages administrativt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på ministerens vegne.

Der har kun helt undtagelsesvist været behov for at anvende hjemlen.

Der er ikke udover disse tilfælde i erhvervsuddannelsesloven hjemmel til, at ministeren kan tilbagekalde godkendelser for en eller flere uddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 18 at indsætte som stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser inden for en eller flere uddannelser.

Den forslåede ændring vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne tilbagekalde en række af eller alle godkendelser til at udbyde grund- eller hovedforløb.

Det er hensigten, at tilbagekaldelse efter bestemmelsen alene vil blive anvendt i særlige situationer.

En tilbagekaldelse efter det foreslåede vil eksempelvis kunne ske med det formål at afholde en udbudsrunde over alle grund- og hovedforløb, såvel som for at udbyde grundforløb eller hovedforløb på konkret udvalgte uddannelser.

Tilbagekaldelse vil eksempelvis kunne ske, hvis udbudslandskabet har ændret sig, og det er vurderet, at der er behov for en anden fordeling af hovedforløb på en eller flere uddannelser.

Tilbagekaldelse vil desuden kunne ske, hvis der gennemføres ændringer i erhvervsuddannelsernes struktur, eksempelvis som del af en reform, som betyder, at det ikke er muligt at overføre de hidtidige udbudsgodkendelser til nye udbudsgodkendelser.

Det seneste eksempel er reformen af erhvervsuddannelserne i 2015, hvor 12 faglige fællesindgange blev afløst af et grundforløb 1, som er fælles for alle erhvervsuddannelser, underopdelt i fire hovedområder, og et grundforløb 2, som er særligt for den enkelte uddannelse.

Dengang var der brug for en lovhjemmel i overgangsbestemmelserne.

Med det foreslåede sikres der generel hjemmel til tilbagekaldelse i sådanne situationer.

Med det foreslåede vil der i sådanne og lignende situationer kunne ske tilbagekaldelse eksempelvis med henblik på ny udbud af en række eller alle godkendelser.

Tilbagekaldelse vil også kunne ske, hvis der sker ændringer på arbejdsmarkedet, der måtte medføre et behov for at samle eller udbyde grund- og hovedforløb på visse uddannelser på flere institutioner.

Der vil eksempelvis kunne opstå behov for at tilbagekalde alle godkendelser inden for en uddannelse, hvis der er en ubalance mellem antallet af godkendte udbydere og elevgrundlaget.

Ubalancen kan eksempelvis være opstået ved, at behovet for færdiguddannede på arbejdsmarkedet har været faldende gennem en periode, eller ved at antallet af elever, som søger uddannelsen, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for et økonomisk forsvarligt udbud og opretholdelse af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø.

Desuden vil der kunne opstå behov for tilbagekaldelser efter den foreslåede bestemmelse, hvis der politisk indgås aftaler om, at tilbagekalde en række eller alle godkendelser på en eller flere uddannelser.

Det er ikke hensigten med ændringen, at der indføres en praksis med regelmæssige udbudsrunder inden for erhvervsuddannelserne.

Det er forventningen, at bestemmelsen vil blive anvendt til at tilbagekalde godkendelser på hovedforløb på udvalgte uddannelser, hvor elevgrundlaget vurderes at være lavt i forhold til antallet af udbudssteder.

Tilbagekaldelsen vil således eksempelvis kunne ske med det formål at understøtte stærke faglige og sociale miljøer på udvalgte erhvervsuddannelsers hovedforløb ved at samle hovedforløbene på færre skoler gennem en afgrænset udbudsrunde efter stk. 1.

En sådan tilbagekaldelse forventes at ske i forbindelse med udmøntning af den politiske aftale med henblik på at etablere et nyt udbudslandskab for hovedforløb på udvalgte uddannelser.

Hvis der på et senere tidspunkt måtte opstå den helt særlige situation, at der er behov for at tilbagekalde godkendelser med det formål at samle konkrete grundforløb eller sikre en anden geografisk placering af disse, vil den forslåede bestemmelse tillige kunne anvendes til dette.

En afgørelse om at tilbagekalde en række eller alle grundforløb og udbyde disse ved ny udbudsrunde vil blandt andet skulle ske under hensyntagen til, at elever som udgangspunkt vil kunne begynde på en erhvervsuddannelse inden for forholdsvis nær geografisk afstand til deres bopæl.

Hvis en institutions godkendelse til at udbyde et hovedforløb måtte blive tilbagekaldt, vil en eventuel godkendelse som oplæringscenter samtidig skulle bortfalde for det pågældende hovedforløb.

Dette forfølger af, at det efter § 66 b, stk. 1, er en forudsætning for at være godkendt som skoleoplæringscenter for en uddannelse, at skolen udbyder den enkelte uddannelses hovedforløb.

Det vil som hidtil tillige være muligt efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, at tilbagekalde en afgørelse om godkendelse af en konkret institution, skole eller virksomhed efter § 18, stk. 4, 1. pkt., hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, uden at der nødvendigvis er planer om at udbyde den konkrete uddannelse på ny.

Der ændres ikke på børne- og undervisningsministerens mulighed for efter § 18, stk. 4, 2. pkt., at tilbagekalde en godkendelse, hvis institutionen, skolen eller virksomheden ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 1, at elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om 1) hjælpemidler og instruktion i brug heraf, 2) personlig assistance og sekretærhjælp, 3) støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, 3) særligt udformede undervisningsmaterialer, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 29 a, stk. 2, kan elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 29 a, stk. 2, som 2. pkt., således at det fremgår, at skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.

Det foreslåede vil indebære, at skolens ansvar for at sikre, at elever med behov for støtte modtager støtten under alle dele af uddannelsen, herunder også i oplæringsperioden, bliver kodificeret.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at elever og lærlinge, der modtager støtte, allerede har mulighed for at medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

Med forslaget vil det således blive tydeliggjort, at det er skolernes ansvar at sikre, at elever med behov for støtte i form af f.eks. hjælpemidler eller støttetimer m.v. modtager støtten under alle dele af uddannelsen, dvs. såvel i skoleundervisningen som i oplæringsperioden.

Det foreslåede skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede i § 30, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, om at skolen skal tilbyde elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, jf. § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., at for at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne og lærlingene vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 2, 1. pkt., skal skolen samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse.

Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 30, stk. 3, hvorefter skolen skal tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Det foreslåede vil indebære, at skolerne vil skulle tilbyde elever at facilitere en samtale om deres støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Samtalen vil som udgangspunkt skulle gennemføres i forbindelse med opstarten i oplæringsvirksomheden.

Pligten for skolerne til at tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden vil gælde hele elevernes uddannelsesperiode.

Det vil sige, at samtalen også vil kunne finde sted på andre tidspunkter end ved opstart i oplæringsvirksomheden.

Skolerne har allerede en pligt til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til rådighed for elever og lærlinge samt formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor, jf. erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil således betyde, at pligten til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til rådighed, jf. § 30, stk. 1 og 2, bliver udvidet til også at omfatte formidling af en samtale om elevernes støttebehov med oplæringsvirksomheden.

Den foreslåede ordning vil skulle bidrage til at fastholde elever og lærlinge i uddannelse.

Skolen vil som i dag skulle samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede i § 29 a, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, om at skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Hverken i erhvervsuddannelsesloven eller i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse stilles der krav til erhvervsskolerne om, at de skal have en strategi for eller politik til bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Det foreslås, at der indsættes en § 30 b i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter skolen fastsætter en strategi for eller politik til bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Med det foreslåede vil der blive indført en pligt for erhvervsskolerne til at udarbejde en strategi for eller politik til bekæmpelse og håndtering af forhold, der medfører forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Dette vil således medføre, at det vil blive et krav, at skolerne vil skulle sætte fokus på forebyggelse, og at skolerne vil skulle have en klar ansvars- og opgavefordeling på skolen til håndtering af konkrete oplevelser.

En erhvervsskole vil skulle sikre, at skolen vil kunne yde hjælp til håndtering af elevers og lærlinges oplevelser både i og uden for skolen, herunder i oplæringsvirksomhederne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers opgaver er fastsat i § 35 i erhvervsuddannelsesloven.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser børne- og undervisningsministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.

Rådet afgiver i den forbindelse bl.a. indstilling til børne- og undervisningsministeren om reglerne på erhvervsuddannelsesområdet.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, afgiver rådet på erhvervsuddannelsesområdet indstilling til børne- og undervisningsministeren om: Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 35, stk. 1, nr. 8 , efter »§ 17, stk. 3« indsættes », og om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, jf. § 17 a, stk. 3«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere vil få til opgave at afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indførelse af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, herunder de foreslåede bestemmelser om varighed og oprettelse af selvstændige hold i erhvervsuddannelseslovens § 17 a, stk. 1 og stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 8, om fleksible erhvervsuddannelsesforløb – eudfleks, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.

På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om: Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 35, stk. 1, nr. 16, at »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder« udgår.

Det foreslåede vil betyde, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fremover ikke vil skulle afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede i § 46, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

Som konsekvens af forslaget vil de faglige udvalg kunne målrette de frigjorte ressourcer mod øget kvalitet i uddannelserne, f.eks. gennem opsøgende arbejde over for virksomhederne i forhold til tilvejebringelse af lærepladser, godkendelse af, tilsyn med og eventuelt fratagelse af godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, § 38, stk. 7, nr. 2, § 42 og § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 5, det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom.

Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 38, stk. 5, 2. og 3. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at de faglige udvalg fremover ikke vil skulle indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet om den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og eventuelle initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at børne- og undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser, og at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom, jf. erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 46, stk. 5, at de faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 46, stk. 5, 1. pkt., at »og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale« udgår, og at 2. pkt. ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at de faglige udvalg fremover ikke vil skulle redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at de faglige udvalg heller ikke længere vil skulle fremsende redegørelsen til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering.

Som konsekvens af forslaget vil de faglige udvalg kunne målrette de frigjorte ressourcer mod øget kvalitet i uddannelserne, f.eks. gennem opsøgende arbejde over for virksomhederne i forhold til tilvejebringelse af lærepladser, godkendelse af, tilsyn med og eventuelt fratagelse af godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. erhvervsuddannelseslovens § 35, stk. 1, nr. 16, § 38, stk. 7, nr. 2, § 42 og § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Elevers og lærlinges oplæring i virksomheder er omfattet af en uddannelsesaftale, som er indgået mellem eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden.

Det følger af § 60, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at en uddannelsesaftale ikke kan ikke opsiges af aftalens parter.

Selvom uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigelige, kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt at hæve aftalen.

Det fremgår af § 61, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at hvis en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Endvidere kan ophævelse ske, hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, jf. § 61, stk. 2.

Det følger af § 66 a, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, at en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, skal tilbydes skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder kriterierne om at være egnet og lærepladssøgende.

Tilsvarende gælder for adgang til skoleundervisning, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring, jf. § 66 e, stk. 2.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, 1. pkt., skal ophævelse af en uddannelsesaftale ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Det betyder, at ophævelsen som udgangspunkt vil blive anset for uberettiget, hvis ophævelsen sker efter fristens udløb.

Det følger dog af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, 2. pkt., at i sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter § 61, stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der foreligger en væsentlig misligholdelse efter § 61, stk. 1, der kan begrunde, at uddannelsesaftalen berettiget kan hæves af enten eleven eller læringen på den ene side eller oplæringsvirksomheden på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven.

Det følger eksempelvis af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane, som defineret i ligebehandlingsloven, som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale.

Der vil dog være tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.

Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om seksuel chikane, vurderes uddannelsesaftalen således at være mistet uforskyldt.

Dette har tillige betydning for elevens eller lærlingens mulighed for at komme i skoleoplæring efter § 66 a eller i skoleundervisning efter § 66 e.

Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der kan ses bort fra fristen på 1 måned i sager om seksuel chikane.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 61, stk. 3, 2. pkt., at indsætte, at i sager om forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres, hvornår der vil kunne ses bort fra fristen på 1 måned.

Det vil således ikke alene omfatte sager om seksuel chikane, men også sager om forskelsbehandling, andre former for chikane end seksuel chikane samt andre typer af krænkelser.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå direkte af bestemmelsen, at Tvistighedsnævnet således efter en konkret vurdering vil kunne fravige fristen på 1 måned i sager om forskelsbehandling, andre former for chikane end seksuel chikane og andre typer af krænkelser.

Ændringen har alene til formål at sidestille forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser med sager om seksuel chikane, og at understrege, at der kan være særlige hensyn at tage også i denne type af sager.

Der er ikke tilsigtet ændringer i Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at en sag om ophævelse af en uddannelsesaftale i sager om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser i lighed med sager om seksuel chikane ikke vil kunne føre til, at Tvistighedsnævnet alene med den begrundelse, at fristen for ophævelse på 1 måned er overskredet, kan anse ophævelsen for uberettiget.

Tvistighedsnævnet vil derimod konkret skulle foretage en vurdering af, om der bør ses bort fra fristen for ophævelse i den konkrete sag.

Begreberne forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser skal forstås i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen og anden relevant lovgivning.

Med det forslåede er det ikke hensigten at indføre nye begreber eller en anderledes tilgang eller fortolkning af de begreber, der følger af ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen mv. Tvistighedsnævnet vil således som hidtil i relevant omfang skulle foretage en vurdering og basere deres afgørelser på dette lovgrundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Ifølge § 66 a, stk. 2, skal skoleoplæring tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør.

Det er efter § 48, stk. 1, en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, og at aftalen omfatter alle oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen.

Det fremgår af § 48, stk. 1, 3. pkt., at der én gang mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed, kan indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at indsætte, at skoleoplæring også skal tilbydes elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Efter det foreslåede vil bestemmelsen også omfatte egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt mister en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet, og elever og lærlinge, der kommer hjem efter udløb af en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet.

Elever og lærlinge, der omfattes af det foreslåede, vil i alle tilfælde være elever og lærlinge, der ved udrejsen allerede var optaget på en erhvervsuddannelse, og i øvrig opfylder de øvrige betingelser for uddannelsen, herunder hvor langt eleven eller lærlingen er nået på uddannelsen.

Det foreslåede vil medføre, at når en elev eller lærling kommer hjem fra udlandet efter afslutning af perioden med lønnet beskæftigelse i udlandet uden at have en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed i Danmark, vil skolen skulle foretage en vurdering af, om den lønnede beskæftigelse i udlandet har været af en passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Efter det forslåede vil skolen, hvis en elev eller lærling kommer hjem fra udlandet, fordi eleven eller lærlingen har mistet sin aftale om lønnet beskæftigelse inden aftaleperiodens udløb, skulle foretage en vurdering af, om den lønnede beskæftigelse i udlandet ville have været af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, hvis eleven eller lærlingen ikke havde mistet sin ansættelse i udlandet.

Skolen vil desuden, som det også er tilfældet i dag efter § 66 a, stk. 2, skulle foretage en vurdering af, hvorvidt eleven eller lærlingen uforskyldt har mistet aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet.

Skolen vil, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede § 5 c, stk. 2, 3. pkt., allerede inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet kunne have vurderet, om den lønnede beskæftigelse var af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Det foreslåede vil desuden medføre, at hvis skolen efter en konkret individuel vurdering finder, at ovennævnte betingelser er opfyldt, vil skolen skulle optage eleven eller lærlingen til skoleoplæring.

Der er med det foreslåede ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i anvendelsen eller administrationen af bestemmelsen i øvrigt.

Det foreslåede skal sikre, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem, hvilket samtidig skal bidrage til, at flere elever og lærlinge tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Ifølge § 66 a, stk. 2, skal skoleoplæring desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør.

Skolen og eleven eller lærlingen skal desuden under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, stk. 1, ligesom eleven eller lærlingen øvrigt skal opfylde betingelserne for optagelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 a, stk. 2, 2. pkt . at indsætte »eller efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en elev eller lærling vil skulle optages i skoleoplæring snarest muligt efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet, det vil sige, når aftalen med den udenlandske virksomhed er ophørt.

Ophøret vil kunne skyldes, at perioden for aftalen er udløbet, eller at eleven eller lærlingen uforskyldt har mistet sin ansættelse om lønnet beskæftigelse i udlandet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af lovforslagets § 1, nr. 20 og den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., hvorefter skolen skal tilbyde skoleoplæring til egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet, hvis skolen vurderer, at ansættelsesaftalen ville kunne have været eller var af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Efter det foreslåede vil bestemmelsen også komme til at omfatte de situationer, hvor ansættelsesaftalen med den udenlandske virksomhed om lønnet beskæftigelse i udlandet er ophørt.

Skolen vil herefter skulle optage eleven eller lærlingen snarest muligt, ligesom det er tilfældet for elever og lærlinge, hvis uddannelsesaftale er ophørt.

Med det foreslåede vil elever og lærlinge, hvis ansættelsesaftale om lønnet beskæftigelse i udlandet er ophørt, således blive ligestillet med elever og lærlinge, hvis uddannelsesaftale er ophørt.

Der er med det foreslåede ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i anvendelsen eller administrationen af bestemmelsen i øvrigt.

Det foreslåede skal sikre, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem, hvilket samtidig skal bidrage til, at flere elever og lærlinge tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.

Skoleoplæring skal desuden efter § 66 a, stk. 2, tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse.

Af § 66 a, stk. 2, 3. pkt. følger, at hvis en tvistighed er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutningen på tvistigheden, jf. dog stk. 5.

Efter § 66 a, stk. 5, finder stk. 2, 3. pkt. ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet.

Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

Det betyder, at en elev eller lærling, der indbringer en tvist om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, ikke skal afbryde sit uddannelsesforløb, mens eleven eller lærlingen venter på, at sagen bliver afgjort i Tvistighedsnævnet.

Eleven eller lærlingen har mulighed for at fortsætte sin uddannelse i skoleoplæring.

I andre typer af tvister, der indbringes for Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring før, der er truffet afgørelse eller indgået forlig.

I medfør af § 66 e, stk. 1, kan elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 1. pkt., at elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, 3. pkt., at § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

Det følger af § 66 i, at skolen og eleven eller lærlingen under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås to steder i § 66 a, stk. 5, at indsætte forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser.

Med det foreslåede vil elever og lærlinge, der har indbragt en tvist om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser for Tvistighedsnævnet, blive stillet på samme måde, som elever og lærlinge, der har indbragt en tvist om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet.

Ændringen vil indebære, at en elev eller lærling, der har en verserende sag ved Tvistighedsnævnet om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, og som af den årsag ikke længere er i et uddannelsesforløb, vil kunne optages til skoleoplæring.

Muligheden for at kunne blive optaget i skoleoplæring vil skulle finde anvendelse, når der er indgivet et klageskrift til Tvistighedsnævnet.

Muligheden vil derimod ikke skulle finde anvendelse, mens sagen behandles i et fagligt udvalg med henblik på eventuelt forlig, jf. § 66 a, stk. 2, 3. pkt.

Optagelse til skoleoplæring vil som hidtil forudsætte, at eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.

Eleven eller lærlingen vil blandt andet være forpligtet til at søge at fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, i erhvervsuddannelsesloven.

Hvorvidt forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, som defineret i ligebehandlingsloven henholdsvis forskelsbehandlingsloven eller som er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, udgør en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale, vil som hidtil skulle bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.

Med det forslåede er det ikke hensigten at indføre nye begreber eller en anderledes tilgang eller fortolkning af de begreber, der følger af ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, arbejdsmiljølovgivningen mv. Tvistighedsnævnet vil således som hidtil i relevant omfang skulle foretage en vurdering og basere deres afgørelser på dette lovgrundlag.

Hvis eleven eller lærlingen ikke får medhold i Tvistighedsnævnet, og dermed ikke får medhold i, at ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget, vil eleven eller lærlingen ikke kunne fortsætte i skoleoplæring eller i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.

Elever og lærlinge vil i sager om forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser, i lighed med sager om seksuel chikane, med den foreslåede ændring få mulighed for at kunne fortsætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse bliver indbragt for domstolene.

Muligheden for at fortsætte i skoleoplæring under domstolsbehandlingen vil dog kun gælde, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i Tvistighedsnævnet.

Eleven eller lærlingen vil kunne indgå en ny uddannelsesaftale.

Med den eksisterende henvisning i § 66 e, stk. 2, 3. pkt., til § 66 a, stk. 5, vil elever og lærlinge, inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, efter den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 5, kunne gennemføre skoleperioder i hovedforløbet efter § 66 e, hvis de uforskyldt mister en uddannelsesaftale, og der er tale om tvister om forskelsbehandling, chikane eller andre typer krænkelser, som er indbragt for Tvistighedsnævnet eller for domstolene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det fremgår af § 66 b, at skoleoplæring udbydes i skoleoplæringscentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb.

Det er børne- og undervisningsministeren, der efter ansøgning fra skoler og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkender, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser.

Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre.

Efter § 66 b, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra rådet, hvilke uddannelser der udbydes med skoleoplæring.

Institutioner, der er godkendt til at udbyde hovedforløb på en erhvervsuddannelse, kan således tillige ansøge om at blive godkendt til at være skoleoplæringscenter.

En godkendelse efter § 66 b, stk. 1, til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter for en specifik uddannelse medfører forskellige krav og pligter.

De godkendte udbydere skal blandt andet tilvejebringe et geografisk dækkende udbud af skoleoplæring og opfylde en række krav til oplæringens indhold, tilrettelæggelse, lærepladsopsøgende og -formidlende arbejde, administration samt samarbejde med andre udbydende institutioner og institutioner, som udbyder grundforløbet eller hovedforløbet, som ikke har en godkendelse til at være skoleoplæringscenter Det vil typisk være udbydere af grund- og hovedforløb, som ikke har et skoleoplæringscenter, der tager initiativ til samarbejdet ved at indgå en samarbejdsaftale.

Der har i en lang årrække været en praksis for, at en institution, der har fået en godkendelse til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter, kan indgå en udlægningsaftale med en anden institution, som ikke har godkendelsen.

På baggrund af udlægningsaftalen varetager den ikke-godkendte institution opgaven på vegne af den institution, der har godkendelsen.

Den godkendte institution har ansvaret for driften og for at føre opsyn og tilsyn.

Formålet med udlægning er at bidrage til et uddannelseslandskab, hvor der kan sikres en fleksibel og bedre uddannelsesdækning, hvis der lokalt opstår et udækket uddannelsesbehov.

Det fremgår ikke af erhvervsuddannelsesloven, om en skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, inden for en uddannelse, kan udlægge skoleoplæringscenteropgaver til en anden skole, som er godkendt til at udbyde den givne uddannelses hoveforløb, men som ikke er godkendt til at være skoleoplæringscenter.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 b, stk. 1, at indsætte, at en skole ikke kan udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde, til en anden skole, medmindre den godkendte skole godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en skole, der ikke selv kan godkendes til at udbyde opgaver som skoleoplæringscenter, tidsbegrænset bør varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en institution, der har fået en godkendelse til at varetage opgaven som skoleoplæringscenter efter § 66 b, stk. 1, 2. pkt., vil skulle varetage opgaven som skoleoplæringscenter.

En godkendelse vil således som altovervejende udgangspunkt skulle anvendes af institutionen selv.

Det betyder, at det ikke længere vil være muligt at udlægge opgaver til en anden institution gennem udlægningsaftaler, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.

Det vil stadig være muligt for institutionen at ændre den stedlige placering af skoleoplæringscenteret til en anden afdeling på skolen ved overholdelse af retningslinjerne for ændret stedlig placering.

For at sikre fleksibilitet og mulighed for at tage hensyn til blandt andet lokale forhold, foreslås det, at det i særlige situationer vil blive muligt for en skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter efter § 66 b, stk. 1, at få godkendt en kortere tidsbegrænset udlægningsaftale.

Det vil, som tilfældet er i dag, blive Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på vegne af ministeren godkender, at en skole i særlige tilfælde vil kunne indgå en aftale om en udlægning.

Efter det foreslåede vil en vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der gør, at en godkendt skole kan udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, bero på, om der er opstået et behov for at give tilbud til elever eller lærlinge om optagelse på et skoleoplæringscenter.

Det vil eksempelvis kunne være som følge af en pludselig negativ erhvervsudvikling i et lokalområde, og deraf mangel på lærepladser.

Desuden vil skoler, som ønsker at udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som hidtil skulle høre andre udbydere, som vil kunne blive påvirket af en udlægning.

Indsigelser fra andre udbydende skoler skal være databaserede og vil indgå i grundlaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse.

Den skole, som undervisningen ønskes udlagt til, vil skulle være godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det vil som noget nyt være en betingelse, at der ikke vil være grundlag for at godkende denne skole til selvstændigt at varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Det vil eksempelvis kunne være skoler uden et fagligt miljø, som på det aktuelle tidspunkt kan løfte varetagelsen af opgaver som oplæringscenter.

I modsat fald vil den pågældende skole selv skulle søge om at blive godkendt til at udbyde hovedforløb for den pågældende uddannelse efter § 18, stk. 1, og at blive godkendt som skoleoplæringscenter efter § 66 b, stk. 1.

For at sikre, at skoleoplæring i vides mulige omfang udbydes af den skole, der er godkendt til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, vil en aftale om udlægning alene kunne ske for en på forhånd fastsat periode, som afspejler behovet.

Det forudsættes med det foreslåede, at skolen i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en udlægningsaftale samtidig godtgør, hvor længe, der måtte være behov for at udlægge opgaver som skoleoplæringscenter til en anden skole.

Det er vurderingen, at det er nødvendigt at fastsætte direkte i loven, at en skole ikke kan udlægge opgavers som skoleoplæringscenter til en anden skole, og at det kun er hvis der foreligger særlige forhold, at det alligevel vil kunne ske.

Dette for at ændre på den mangeårige praksis og for at sikre gennemsigtighed.

I medfør af lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at elever og lærlinge kan fortsætte deres skoleoplæring på en ikke-godkendt institution, der ved lovens ikrafttræden har indgået en udlægningsaftalen om at varetage opgaver som skoleoplæringscenter.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det vil også stadig være et krav, at skoleoplæringscentret samarbejder med andre skoleoplæringscentre samt med institutioner, som er godkendt til grundforløb eller hovedforløb, som ikke har et skoleoplæringscenter.

Det foreslåede skal således være med til at sikre, at skoleoplæringscentre holdes samlet, og at opgaverne ikke spredes ud på flere forskellige skoler.

Det forslåede skal hermed bidrage til at understøtte stærkere sociale og faglige miljøer ved, at skoleoplæring tilbydes på det uddannelsessted, som har fået godkendelsen.

Samtidig vil dette bidrage til at sikre et mere korrekt overblik over udbudslandskabet, herunder den geografiske fordeling og en mere gennemsigtig styring af skoleoplæringscentrene.

En institution, der ikke er godkendt til at være skoleoplæringscenter, vil på sædvanligvis som hidtil kunne ansøge Børne- og Undervisningsministeriet om godkendelse til at blive oplæringscenter.

Til nr. 25

Det fremgår af § 66 e, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Efter § 66 e, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3.

Den skole, som eleven eller læringen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning.

Skolen og eleven eller lærlingen skal desuden under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, stk. 1, ligesom eleven eller lærlingen øvrigt skal opfylde betingelserne for optagelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 66 e, stk. 2, 1. pkt. , at indsætte »eller en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

Det foreslåede vil medføre, at også elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring efter den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, efter uforskyldt at have mistet en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring, vil kunne gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Dermed vil disse elever blive sidestillet med elever og lærlinge, der mister en uddannelsesaftale.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20, og den foreslåede ændring af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., vil også elever og lærlinge, der uforskyldt mister en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet, på samme måde som elever og lærlinge, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, kunne gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, selvom eleven eller lærlingen ikke har en uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 1.

Der er med det foreslåede ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i anvendelsen eller administrationen af bestemmelsen i øvrigt.

Det foreslåede skal sikre, at elever, der gør brug af oplæring i udlandet, får bedre mulighed for at fortsætte deres erhvervsuddannelse, når de vender hjem, hvilket samtidig skal bidrage til, at flere elever og lærlinge tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af undervisningsmiljøloven § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

I undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, er det gjort tydeligt, at der ved et godt undervisningsmiljø skal forstås sådanne forhold på uddannelsesstedet, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er præciseret, at det gode undervisningsmiljø desuden skal fremme deltagernes udbytte af undervisningen ved at øge deltagernes muligheder for udvikling og læring.

Et godt undervisningsmiljø er således ikke alene gode og sunde fysiske indretninger, men også det psykiske miljø, f.eks. bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel i det hele taget samt det æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Det er den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, der skal sørge for, at de krav, der er omtalt stk. 1, bliver opfyldt, jf. § 1, stk. 2.

Det fremgår ikke eksplicit af undervisningsmiljøloven, hvad der nærmere skal forstås ved det psykiske miljø, ligesom forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser ikke er nævnt direkte i loven.

Et miljø, der for eksempel er præget af chikane, mobning eller øvrige krænkelser, vil ikke være et godt undervisningsmiljø, hvorfor den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, i samarbejde med elever og de studerende m.fl., vil skulle sørge for at (gen-)oprette et godt psykisk undervisningsmiljø.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt. , at et godt undervisningsmiljø blandt andet omfatter et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Det understreges med det foreslåede, at elever, studerende og kursister m.fl. har krav på et undervisningsmiljø uden forhold som eksempelvis forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer af krænkelser.

Dette gælder som hidtil og uanset, om der er tale om offentlige eller private uddannelsessteder omfattet af loven.

Det er med det foreslåede ikke hensigten at ændre indholdet i § 1, stk. 1, eller begrænse rækkevidden heraf.

Det foreslåede skal ses som en uddybning af det allerede gældende med eksempler på, hvad bestemmelsen blandt andet dækker.

Der tilsigtes således alene at tydeliggøre, hvilke forhold, der eksempelvis kan være med til at påvirke det psykiske miljø, herunder elevernes trivsel.

Der vil som hidtil være tale om forskellige handlinger fra andre elever, studerende m.fl. samt fra ansatte, ligesom det som hidtil vil være op til uddannelsesstedet løbende at foretage en konkret vurdering.

Ved anvendelse af begreberne forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser forudsættes en terminologi, der er sammenlignelig med, hvad der kendes fra blandt andet arbejdsmiljølovens område, ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Efter ligebehandlingsloven foreligger der for eksempel seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Seksuel chikane vil blandt andet kunne dække over uønsket seksuel opmærksomhed, som er det begreb, der blandt andet anvendes i spørgerammen til Danmarks Studieundersøgelse.

Af Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det eksempelvis, at krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane (sexchikane) og andre typer krænkelser fra kollegaer og ledere.

[Der er ifølge arbejdsmiljøreglerne tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende.

Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger og at undlade at handle.

Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan eksempelvis omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab.

Det forudsættes, at begrebernes anvendelse som hidtil i praksis tillempes undervisningsområdet ud fra de hensyn, som følger af forholdenes forskellighed.

De foreslåede betegnelser og begreber skal forstås bredt, som ordene generelt forstås i samfundet, herunder blandt andet på baggrund af Ligebehandlingsnævnets og Tvistighedsnævnets praksis, og vil således kunne udvikle sig over tid.

Det understreges med det foreslåede, at uddannelsesstedernes pligt efter § 1, stk. 2, til at sikre et godt undervisningsmiljø blandt andet omfatter et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.

Dette gælder for al undervisnings omfattet af loven.

Det foreslåede skal være med til at sikre, at uddannelsesstederne kender deres pligter, og at eleverne og de studerende m.fl. kender såvel deres medansvar, som deres rettigheder, jf. § 1, stk. 3.

Det foreslåede ændrer ikke på de pligter til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø, der følger af §§ 1a-1c for grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 2, fastsætter skolebestyrelsen på folkeskoler en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobninig, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven.

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 4, godkender skolebestyrelsen inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 5, at skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Det foreslås i undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 2 , at henvisningen til folkeskolelovens § 44, stk. 4, ændres til 44, stk. 5.

I forbindelse med, at folkeskoleloven pr. 1. august 2025 blev ændret, hvorved rækkefølgen af stykkerne i § 44 rykkedes, jf. § 1, nr. 68, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, blev henvisningen i undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 2, ved en fejl ikke ved samme lejlighed konsekvensrettet.

Med det foreslåede vil der som hidtil blive henvist til bestemmelsen i folkeskoleloven om, at skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 5.

Den foreslåede ændring har ingen materiel betydning.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder i dag ikke en bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder imidlertid en bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne.

Det følger således af § 15 c, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne.

Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

I medfør af § 15 c, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises til pkt. 3.8.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder eudfleks som § 15 d i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Bestemmelsen om tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb, vil blive anvendt for så vidt angår elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, der vurderes ikke at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand, jf. det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om erhvervsuddannelser som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, ovenfor.

Heraf fremgår, at en funktionsnedsættelse vil for eksempel kunne skyldes hørehandicap, synshandicap, psykiske funktionsnedsættelser, bevægelseshandicap eller en kronisk eller alvorlig sygdom.

Ved tilsvarende svære vanskeligheder forstås vanskeligheder, der kan sidestilles med en funktionsnedsættelse.

Det vil eksempelvis kunne være en elev, der i sin opvækst har været udsat for massivt omsorgssvigt, og som følge heraf har betydelige vanskeligheder med at skabe struktur samt bevare koncentration og opmærksomhed i uddannelseskonteksten.

Heraf fremgår endvidere, at tilbud om eudfleks vil basere sig på dokumentation for funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder fra eleven og efterfølgende vurdering fra skolen.

På baggrund af den konkrete vurdering træffer skolen afgørelse om, hvorvidt eleven skal have tilbud om eudfleks.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at tilskuddet dækker for en elevs fleksible erhvervsuddannelsesforløb uanset elevens nedsatte timetal.

Det foreslås i § 15 d, stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Det foreslåede indebærer således, at tilskuddet vil blive fastsat på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Det er hensigten, at tilskuddet vil blive fastholdt gennem det udstrakte forløb, selvom eleven har et nedsat timetal.

Hvis flere elever tilgår ordningen end forudsat, vil taxametertilskuddet kunne blive nedreguleret.

Det foreslås § 15 d, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskud.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetninger, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, efterregulering, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-loven) indeholder ikke bestemmelser, der sikrer fuld løn, forstået som løn for 37 timer ugentligt, til elever eller lærlinge, som er ansat til færre timer om ugen, og som får løn for det antal timer, de er ansat hos deres arbejdsgiver.

Det er kun elever eller lærlinge, hvis uddannelsesaftale er trådt i kraft, der får løn fra en arbejdsgiver.

Det angives i § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at lønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for det givne erhvervsuddannelsesområde, og i lovens § 55, stk. 3, at mindstelønnen inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes af et nedsat lønnævn.

Lønrefusion til arbejdsgivere efter AUB-lovens § 4, stk. 1, ydes for løn udbetalt i overensstemmelse med kravene i § 55, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Lønrefusion ydes med en sats for hvert uddannelsesår, beregnet ud fra uddannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale uddannelsestid, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1697 af 17. december 2025 om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v. Når en elev eller lærling påbegynder sit erhvervsuddannelsesforløb, beregner AUB, hvornår eleven eller lærlingen på baggrund af bl.a. den valgte erhvervsuddannelse vil være færdiguddannet.

På den baggrund indplaceres eleven eller lærlingen på et lønrefusionssatstrin.

Denne indplacering genberegnes ved hver ny indberetning af skoleundervisning til AUB, jf. bekendtgørelsens § 8.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.8.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i AUB-loven.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer et lærepladsløntillæg til en elev eller lærling med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis elevens eller lærlingens erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt efter lov om erhvervsuddannelser, og hvis eleven eller lærlingen har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) AUB skulle administrere lærepladsløntillægget til en sådan elev eller lærling.

Begrebet »funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder« vil skulle forstås ligesom i den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2 , at lærepladsløntillægget udbetales for en måned ad gangen og udgør differencen mellem løn for 37 timer ugentligt for den pågældende elev eller lærling i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser og lønnen for det antal timer, en elev eller lærling er ansat hos sin arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil lærepladsløntillægget dække den difference mellem en overenskomstmæssig eller af lønnævnet fastsat løn for 37 timer om ugen, og den løn, eleven eller lærlingen inden for disse rammer får for det færre antal timer, eleven eller lærlingen er ansat til.

Eleven eller lærlingen vil dermed med udbetalingen fra sin arbejdsgiver og lærepladsløntillægget få en månedsløn, der vil svare til månedslønnen for en elev eller lærling, der er ansat på fuld tid, dvs. 37 timer, hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn inden for de angivne rammer.

Et lærepladsløntillæg vil alene skulle udbetales til elever og lærlinge, hvis uddannelsesaftale er trådt i kraft, da der først udbetales løn fra dette tidspunkt.

Med det foreslåede vil AUB skulle udbetale lærepladsløntillægget som et led i administrationen efter det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at der ikke beregnes pension af lærepladsløntillægget.

Lærepladsløntillægget vil dermed, i modsætning til den del af lønnen, som arbejdsgiveren udbetaler, ikke blive pensionsgivende.

Den enkelte elev eller lærling, der gennemfører en erhvervsuddannelse, helt eller delvis tilrettelagt som eudfleks, forventes hen over uddannelsesforløbet samlet set at optjene det samme i pension som andre elever og lærlinge, der gennemfører erhvervsuddannelsen på normeret tid.

Det foreslås i stk. 4, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetalingen, herunder om beregning af lærepladstillægget.

Det vil, jf. bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser, blive Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vil skulle fastsætte nærmere regler om lærepladsløntillægget.

Styrelsen vil bl.a. skulle fastsætte regler om beregning af lærepladsløntillæg på grundlag af en timesats, som vil blive beregnet på grundlag af den gældende overenskomst for det pågældende erhvervsuddannelsesområde eller ud fra den mindsteløn, der er fastsat af et lønnævn, inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, dvs. ud fra samme model som lønrefusionssatser.

Styrelsen vil desuden med det foreslåede skulle fastsætte regler om, at det er uden betydning for lærepladsløntillægget, herunder størrelsen af det, om der for den pågældende måned er indberettet skoleundervisning for eleven eller lærlingen, og om eleven eller lærlingen har deltaget i evt.

skoleundervisning.

Styrelsen vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at regler om, at elever og lærlinge ved tilkendelse af eudfleks og ved efterfølgende justeringer i timetallet opnår ret til lærepladsløntillæg i overensstemmelse med visiteringen fra den 1. i den følgende måned.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse § 1, nr. 4-6.

Med det foreslåede stk. 2 vil principperne for et nyt udbudslandskab og en ny dimensioneringsmodel, som forventet kunne blive fastlagt med henblik på anvendelse i forbindelse med udmelding af dimensionering medio 2027 gældende pr. 1. januar 2028.

Indtil ministeren fastsætter, at loven § 1, nr. 4-6, der vedrører af ændringerne af § 9, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, træder i kraft, vil de hidtidige regler for dimensionering gælde.

Der henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 3.4.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 9 og nr. 24, ikke finder anvendelse på udlægning af grund- eller hovedforløb eller opgaver med skoleoplæring på baggrund af en aftale herom, der er indgået før den 1. juli 2026.

For sådanne aftaler om udlægning finder de hidtil gældende regler anvendelse for så vidt angår elever og lærlinge, der er påbegyndt et grund- eller hovedforløb eller skoleoplæring før den 1. juli 2026, indtil disse elever og lærlinge vil kunne have afsluttet uddannelsen indenfor normeret tid.

Det forslåede stk. 3 skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås, at en institution fra lovens ikrafttræden ikke kan udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde, til en anden institution.

Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter en skole ikke kan udlægge varetagelse af opgaven som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde, til en anden skole.

Det foreslåede skal sikre, at elever og lærlinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er i gang med et grund- eller hovedforløb eller er i skoleoplæring på en institution, der udbyder uddannelsen eller opgaver med skoleoplæring i medfør af en udlægningsaftale med en godkendt institution, kan fortsætte og færdiggøre deres uddannelse indenfor normeret tid på den pågældende institution.

Det bemærkes, at lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1648 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer

§ 5 c.

---

Stk. 2.

En skole kan optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

1.

I § 5 c, stk. 2, 1. pkt. , ændres »kan« til: »skal«.

2.

I § 5 c, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»Skolen skal give en elev eller lærling, der anmoder om det, tilsagn om optag efter 1. pkt., inden eleven eller lærlingen tager lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.«

§ 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har

1) gennemført en ungdomsuddannelse,

2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,

3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),

4) adgang til grundforløbets 1. del,

5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller

6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2.

De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

3.

§ 5 d affattes således

»§ 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har adgang til grundforløbets 1. del eller tidligere har påbegyndt grundforløb plus (GF+).«

§ 9.

Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.

Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre

1) Andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb.

2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.

3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

4.

§ 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2, og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

5.

§ 9, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

6.

I § 9, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra,«

§ 13.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.

Stk. 2-4.

---

7.

I § 13 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5.

Skolen har ansvaret for at facilitere og følge op på samarbejdet mellem skolen og oplæringsvirksomheden om den enkelte elevs uddannelsesforløb, herunder elevens trivsel og faglige udvikling.

Stk. 6.

Som led i skolens ansvar, jf. stk. 5, skal skolen besøge udvalgte elever, herunder frafaldstruede elever, i deres oplæringsvirksomheder.«

8.

Efter § 17 indsættes

Ȥ 17 a.

Skolen skal tilrettelægge fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af grundforløbet, skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 12, og skoleoplæringen udstrækkes med op til 50 pct. Det er en betingelse, at eleven eller lærlingen ikke forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på den tid, den enkelte uddannelse er sat til at vare efter de regler, der gælder for de enkelte uddannelsers varighed, med eksisterende muligheder for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.

Regler fastsat om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb efter stk. 1 kan fravige § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt.«

§ 18.

Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2.

---

9.

I § 18, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.

»En institution kan ikke udlægge grund- og hovedforløb, som institutionen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden institution, medmindre den godkendte institution godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden institution, der ikke selv kan godkendes til at udbyde undervisningen, tidsbegrænset bør varetage undervisningen.«

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Stk. 4.

En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

10.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»En udbyder kan ikke udlægge grundforløb eller hovedforløb, som udbyderen er godkendt til at udbyde efter 1. pkt., til en anden udbyder.«

11.

I § 18, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»En godkendelse af en institution, der ikke har haft aktivitet i 3 år, tilbagekaldes, medmindre institutionen godtgør, at der foreligger særlige forhold.«

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne.

Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne og lærlingene, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

12.

I § 18 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser inden for en eller flere uddannelser.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 29 a.

---

Stk. 2.

Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

Stk. 3-4.

---

13.

I § 29 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Skolen har ansvaret for at sikre, at elever og lærlinge med behov for støtte, jf. stk. 1, modtager støtten under alle dele af uddannelsen.«

§ 30.

---

Stk. 2.

Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse.

Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

14.

I § 30 indsættes som stk. 3

»Stk. 3.

Skolen skal tilbyde elever, der har modtaget tilbud om støtte efter § 29 a, at formidle en samtale om elevernes og lærlingenes støttebehov med oplæringsvirksomheden.«

15.

Efter § 30 a indsættes før overskriften før § 31

Ȥ 30 b.

Skolen fastsætter en strategi eller politik for bekæmpelse og håndtering af forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.«

§ 35.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område.

På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne- og undervisningsministeren om

1-7) ---

8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.

9-15) ---

16.

I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 17, stk. 3«: », og om varigheden af fleksible erhvervsuddannelsesforløb, jf. § 17 a, stk. 3«.

16) Regler om behandling af godkendelses- og tilbagekaldelsessager og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. § 46.

Stk. 2-6.

---

17.

I § 35, stk. 1, nr. 16, udgår »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder«.

§ 38.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet herom.

Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

Stk. 6-9.

---

18.

§ 38, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.

§ 46.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale.

Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

19.

I § 46, stk. 5, 1. pkt., udgår »og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale«, og 2. pkt. ophæves.

§ 61.

Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

20.

I § 61, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »om«: »forskelsbehandling, chikane,«, og efter »seksuel chikane« indsættes: »eller andre typer krænkelser«.

§ 66 a.

---

Stk. 2.

Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør.

Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden, jf. dog stk. 5.

Stk. 3-4.

---

21.

I § 66 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 48, stk. 1, 3. pkt.«: », eller som uforskyldt har mistet eller afsluttet en aftale om lønnet beskæftige i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.«.

22.

I § 66 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ophør«: »eller efter ophør af aftalen om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

Stk. 5.

Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet.

Tilsvarende gælder, i tilfælde af at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.

23.

I § 66 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., indsættes efter »om«: »forskelsbehandling, chikane,«, og efter »seksuel chikane« indsættes: »eller andre typer krænkelser«.

§ 66 b.

Skoleoplæring udbydes i skoleoplæringscentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb.

Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage opgaver som skoleoplæringscenter inden for de enkelte uddannelser.

Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om skoleoplæringscentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af skoleoplæringscentre.

Stk . 2-4.

---

24.

I § 66 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»En skole kan ikke udlægge opgaver som skoleoplæringscenter, som skolen er godkendt til at udbyde efter 2. pkt., til en anden skole, medmindre den godkendte skole godtgør, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en anden skole, der ikke selv kan godkendes til at varetage opgaver som skoleoplæringscenter, tidsbegrænset bør varetage opgaver som skoleoplæringscenter.«

§ 66 e.

Elever og lærlinge, der er optaget til skoleoplæring, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3.

Den skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning.

§ 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 5, § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever og lærlinge.

25.

I § 66 e, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »uddannelsesaftale«: »eller en aftale om lønnet beskæftigelse i udlandet«.

§ 2

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 8 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

§ 1.

Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

1.

I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Et godt undervisningsmiljø omfatter blandt andet et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser.«

§ 1 b.

---

Stk. 2.

Skolebestyrelsen på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som en del af værdiregelsættet, jf. § 44, stk. 4, i folkeskoleloven og § 12, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler.

Er der ikke inden skoleårets begyndelse fastsat en antimobbestrategi, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en sådan, som gælder, indtil en antimobbestrategi bliver fastsat af skolebestyrelsen.

Strategien revideres efter behov.

2.

I § 1 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 4« til: »§ 44, stk. 5«.

§ 3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 15 c indsættes

»§ 15 d. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder fleksible erhvervsuddannelsesforløb for elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.

Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«

§ 4

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025 og ved § 1 i lov nr. 1630 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter kapitel 2 a indsættes

»Kapitel 2 b

Lærepladsløntillæg

§ 5 b.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer et lærepladsløntillæg til elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis erhvervsuddannelsesforløb er fleksibelt tilrettelagt efter lov om erhvervsuddannelser, og som har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Lærepladsløntillægget udbetales for en måned ad gangen og udgør differencen mellem løn for 37 timer ugentligt for den pågældende elev eller lærling i overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser og lønnen for det antal timer, en elev eller lærling er ansat hos sin arbejdsgiver.

Stk. 3.

Der beregnes ikke pension af lærepladsløntillægget.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer lærepladsløntillægget efter stk. 1 og fastsætter nærmere regler om udbetalingen efter stk. 2.«