Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers og institutioners netværk)

Fremsat den 26. februar 2026 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

(Obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers og institutioners netværk)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, som ændret ved §1 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, lov nr. 1632 af 16. december 2025, og § 1 i lov nr. 1633 af 16. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 20, stk. 5, indsættes: som 4. og 5. pkt.

§ 44, stk. 2, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Har tilbuddet ikke en bestyrelse, fastsættes den nævnte politik af tilbuddets leder.

2.

Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42

§ 41 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle folkeskoler i kommunen har implementereret indholdsfiltrering på skolernes netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

3.

I § 44, stk. 2, nr. 7, ændres »m.v. og« til: »m.v.,«, og i nr. 8, ændres »virksomhed.« til: »virksomhed og«.

4.

I § 44, stk. 2 , indsættes som nr. 9

9)

skolens politik for, hvordan skolen, og skolefritidsordningen til og med 3. klassetrin, kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke computere og tablets der anvendes i undervisningen, eller private mobiltelefoner, og andre elektroniske enheder der anvendes af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse.

§ 2

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 11. august 2025, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1344 af 25. november 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 49 indsættes

§ 49 a.

Forældrebestyrelsen i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem skal fastsætte fritidshjemmets politik for, hvordan fritidshjemmet til og med 3. klassetrin inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder der bruges i forbindelse med sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for børn med funktionsnedsættelse.

Er der ikke er oprettet en forældrebestyrelse, fastsættes politikken af lederen af fritidshjemmet.

§ 3

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 5 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 3 c indsættes

§ 3 d.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunens ungdomsskoler har implementeret indholdsfiltrering på skolernes netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

2.

Efter § 7 indsættes

§ 7 a.

Ungdomsskolebestyrelsen skal fastsætte ungdomsskolens politik for, hvordan ungdomsskolens heltidsundervisning på 8.-10. klassetrin inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke private mobiltelefoner, computere, tablets, eller andre elektroniske enheder med adgang til internettet der bruges i undervisningen af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse.

Stk. 2.

Beslutter kommunalbestyrelsen, at en folkeskole og en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse efter § 4 a, jf. folkeskolelovens § 24 b, skal den fælles bestyrelse beslutte, om der skal fastsættes en særskilt mobilfri politik for henholdsvis folkeskoleeleverne og ungdomsskoleeleverne eller en fælles politik.

Stk. 3.

Beslutter kommunalbestyrelsen i en kommune med flere ungdomsskoler, at der oprettes en fælles ungdomsskolebestyrelse for alle ungdomsskoler, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., skal den mobilfri politik tage højde for lokale forhold på ungdomsskolerne.

Den fælles ungdomsskolebestyrelse kan beslutte, at den mobilfri politik fastsættes af ungdomsskoleinspektøren på den enkelte ungdomsskole, hvis lokale forhold eller hensyn kræver det.

§ 4

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 6, stk. 1, indsættes som nr. 8

8)

Skolen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

§ 5

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 563 af 07. maj 2019 og § 2 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 5 c indsættes

§ 5 d.

Skolen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

§ 6

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, som ændret ved § 9 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 4 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 8 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 35 indsættes

§ 35 a.

Institutionen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

§ 7

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 38 a indsættes

§ 38 b.

Institutioner, der udbyder gymnasial ungdomsuddannelse, skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

§ 8

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 24 a indsættes

§ 24 b.

Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse, skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

§ 9

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, som ændret ved § 17 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 9 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, § 4 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 13 indsættes

§ 13 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

§ 10

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 635 af 11. juni 2024 og § 10 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 20 indsættes

§ 21.

Institutionen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Institutioner, der alene udbyder gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), er ikke omfattet af 1. pkt.

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 6.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovepunkter

3.1.

Mobilfrie skoler og fritidstilbud

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.2.

Krav om indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Den 30. september 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud m.v., samt krav om indholdsfiltrering på skolernes og institutionernes netværk, for at skabe bedre rammer for fordybelse og koncentration i undervisningen.

Regeringen og partierne blev enige om, at der skal indføres lovkrav om, at skolebestyrelser, fritidshjemmenes forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser skal fastsætte en lokal mobilfri politik i skoler samt i fritidstilbud for børn i aldersgruppen fra skolestart til og med 3. klassetrin med nogle nærmere angivne undtagelser.

Politikken skal begrænse brugen af private elektroniske enheder med adgang til internettet, blandt andet mobiltelefoner, herunder smartphones, smarture, smartbriller, herunder virtual reality briller, tablets, computere og spillekonsoller, dog ikke computere og tablets der bruges i undervisningen.

Herudover skal der skabes bedre rammer for fordybelse og koncentration i undervisningen ved at indføre et krav om indholdsfiltrering på skolernes og institutionernes netværk således, at adgangen til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, blokeres i undervisningen og i pauserne.

Børne- og Undervisningsministeriets Grundskolepanel vil følge og evaluere udmøntningen af den mobilfri politik og kravet om implementering af indholdsfiltrering med fokus på betydningen for børn og unges trivsel og læring i grundskolen.

Børne- og undervisningsministeren vil på baggrund af Grundskolepanelets evaluering fremlægge data for aftalekredsen, hvorefter aftalepartierne vil vurdere, om lovgivningen skal justeres.

2.

Baggrund

Aftalen bygger særligt på Trivselskommissionens afrapportering fra februar 2025, hvor det blandt andet anbefales, at der indføres et lovkrav om, at alle grundskoler gøres smartphonefrie, samt at al skærmbrug, herunder smartwatches og tablets, skal minimeres i og uden for skoletiden, i SFO’erne og i fritidshjemmene.

Trivselskommissionen anbefaler også, at der indføres firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, forberedende grunduddannelser og ungdomsuddannelser, som skal spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider, apps og tjenester på institutionernes netværk.

Trivselskommissionen anbefaler særligt, at adgangen til hjemmesider som sociale medier, spil, porno, shopping, gambling og gaming blokeres.

Aftalekredsen noterer sig med stor bekymring, at undersøgelser viser, at mere end hver anden elev i 6. og 8. klasse bliver distraheret af egen eller andres brug af skærme, mens de har undervisning og, at hver tredje elev bruger it til andet end skolearbejde over en time i løbet af en skoledag.

Aftalepartierne har ønsket, at der gennemføres lovændringer, der gør det muligt at efterleve disse anbefalinger, som har til formål at skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber ved at slukke for digitale forstyrrelser i undervisningen, pauserne samt uden for skoletiden.

Aftalepartierne opfordrer blandt andet til, at politikkerne om mobilfrie skoler som minimum skal omfatte eleverne og, at de lokale bestyrelser også forholder sig til, i hvilket omfang politikkerne også bør omfatte personer med en ansættelsesmæssig tilknytning til institutionen, forældre m.v.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Mobilfrie skoler og fritidstilbud

3.1.1.

Gældende ret

3.1.1.1.

Lov om folkeskolen

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået som mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet.

Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 2, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, skolens arbejde med elevernes udvikling, adgangen til at opfylde undervisningspligten på anden vis, samarbejdet mellem skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling blandt personalet, fællesarrangementer og skolefritidsordningens virksomhed.

Herudover fremgår det af § 44, stk. 5, at skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Skolebestyrelsen kan således i henhold til denne bestemmelse for eksempel indføre mobilforbud eller andre politikker, som er bindende for skolens elever.

I § 42 er reglerne for skolebestyrelsens opbygning reguleret, herunder at skolebestyrelsen skal bestå af et flertal af repræsentanter for forældrene, mindst to repræsentanter for det undervisende personale og øvrige medarbejdere, samt mindst to repræsentanter for eleverne.

Det fremgår af § 20, stk. 5, 3. pkt., at bestemmelserne i kapitel 6, herunder §§ 42-44, bortset fra § 40, stk. 1 og 6, ikke finder anvendelse for specialundervisningstilbud og anden specialpædagogisk bistand, der gives i behandlings- og specialundervisningstilbud eller på børne- og ungehjem.

3.1.1.2.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

Det fremgår af § 8 a i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 11. august 2025, at digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i det pædagogiske læringsmiljø i henholdsvis alderssvarende dagtilbud til børn mellem 0 og 2 år og alderssvarende dagtilbud til 3-årige børn og indtil skolestart.

Dagtilbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet, i fritidstilbud for aldersgruppen af børn fra skolestart til og med 3. klasse.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 48, at forældre med børn i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal af valgte forældre, samt at medarbejderne i fritidshjemmet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 49, at forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte principper for fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for fritidshjemmet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

3.1.1.3.

Lov om ungdomsskoler

Lov om ungdomsskoler (ungdomsskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået som mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet.

Det fremgår af ungdomsskolelovens § 7, at der ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse samt at kommunalbestyrelsen i kommuner med flere ungdomsskoler kan beslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler i kommunen.

I ungdomsskolebestyrelsen skal der som minimum være repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejderne ved ungdomsskolen og eleverne ved ungdomsskolen.

Det fremgår af § 4 a, jf. folkeskolelovens § 24 b, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en folkeskole og en ungdomsskole med fælles leder skal have fælles bestyrelse.

Det fremgår yderligere af ungdomsskoleloven, jf. § 8, stk. 4, at kommunalbestyrelsen fastlægger nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens opgaver.

3.1.1.4.

Lov om kommunale internationale grundskoler

Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet.

Det fremgår af § 12 i lov om kommunale internationale grundskoler, at folkeskolelovens §§ 42-44 ligeledes gælder for kommunale internationale grundskoler.

Det betyder, at kommunale internationale grundskoler altid er omfattet af de samme regler som folkeskolen for så vidt angår bestemmelserne i §§ 42-44.

Skolebestyrelsen på disse skoler er således for eksempel omfattet af folkeskoleloven § 44, stk. 5, hvorefter skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til punkt 3.1.1.1.

3.1.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at gøre kommunale skoler, herunder folkeskoler, og fritidstilbud fra skolestart til og med 3. klassetrin, mobilfrie med nogle nærmere angivne undtagelser.

Der er blandt aftalepartierne enighed om, at mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet fortsat skal kunne anvendes i tilfælde af sundhedsmæssige hensyn, f.eks. ved måling af blodsukker hos personer med diabetes, og til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse, f.eks. ordblindhed.

Derudover skal der kunne indgå lokale undtagelser i politikken som følge af særlige lokale forhold, der er væsentlige for, at elevernes skoledag kan forløbe hensigtsmæssigt (f.eks. hvis skolen har undervisning på flere afdelinger eller lignende), særlige praktiske forhold (f.eks. i forbindelse med særlige arrangementer eller ekskursioner) og særlige faglige hensyn til undervisningen, hvor brugen af mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet vurderes hensigtsmæssig (f.eks. undervisningsforløb i sociale medier og pengespil).

Aftalepartierne opfordrer desuden til, at skoler forholder sig kritisk til brug af skærme i undervisningen generelt og i særlig høj grad prioriterer analog undervisning for de laveste klassetrin, så skærme generelt droppes eller bruges meget begrænset i undervisningen af de mindste elever.

Der opfordres ligeledes til, at al brug af skærm i undervisningen, herunder også af de ældste elever, alene anvendes, når det er pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssigt.

Der henvises til de anbefalinger til brug for skærme i grundskolen og fritidstilbud, som er offentliggjort af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2024.

På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at det er hensigtsmæssigt at indføre et krav om, at kommunale skoler, og fritidstilbud fra skolestart til og med 3. klassetrin, gøres mobilfrie med mulighed for nærmere angivne undtagelser.

3.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der fra skoleåret 2026/27 skal fastsættes politikker for, hvordan man kan gøre skolen og fritidstilbuddene fra skolestart til og med 3. klassetrin fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke computere og tablets der anvendes i undervisningen, eller private mobiltelefoner, og andre elektroniske enheder der anvendes af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at bestyrelsen, eller i visse tilfælde lederen, får udvidet deres kompetencer og pligter ved at blive pålagt opgaven med at fastsætte institutionens mobilfri politik.

Ved fastsættelsen af politikkerne kan der lægges vægt på, om der er lokale rammer eller praktiske forhold, der taler for, at der gøres undtagelse til den mobilfri politik, heriblandt særlige arrangementer, ekskursioner, lejrskole, skolerejser og hensyn til særlige lokale forhold, der er væsentlige for, at elevernes skoledag kan forløbe hensigtsmæssigt.

Det kan for eksempel være, hvis elever modtager undervisning på forskellige afdelinger af en skole, og derfor skal transportere sig mellem flere matrikler i løbet af skoledagen.

Ligeledes kan der være særligt sårbare elever, som vurderes at have behov for telefonen i løbet af dagen, f.eks. psykisk sårbare elever.

Derudover kan der være særlige faglige hensyn til undervisningen, hvor brug af private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet er pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssigt.

Der kan for eksempel være tale om undervisning i digital dannelse, hvor det kan være hensigtsmæssigt at benytte elevernes egne telefoner.

Det vil være op til den lokale bestyrelse eller leder, som skal fastsætte den mobilfri politik, at vurdere hvordan politikken skal håndhæves i praksis, herunder om det er tilstrækkeligt, at elevernes mobiltelefoner opbevares i f.eks. skoletasken, eller om der er behov for, at eleverne afleverer deres mobiltelefoner m.v. ved skoledagens- eller fritidstilbuddets start med henblik på, at den låses væk indtil eleven forlader matriklen.

For nærmere om ministeriets overvejelser henvises til pkt. 3.1.2, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, §§ 2 og 3.

3.2.

Krav om indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider

3.2.1.

Gældende ret

3.2.1.1.

Lov om folkeskolen

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholdsfiltrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

3.2.1.2.

Lov om ungdomsskoler

Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på ungdomsskolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholdsfiltrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for ungdomsskolens elever.

Det følger af kapitel 1 i lov om ungdomsskoler, at ungdomsskolen skal opfylde en række formål, herunder at ungdomsskolen skal omfatte de undervisningstilbud der fremgår af § 3, stk. 1.

3.2.1.3.

Lov om efterskoler og frie fagskoler

Lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

Det følger af § 6, stk. 1., nr. 1-7, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen skal opfylde en række betingelser for at få tilskud, herunder at skolen skal være en privat selvejende institution, at skolen i sit virke skal være uafhængig, at skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed, at skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr, at skolens bygninger og arealer hovedsageligt skal ligge geografisk i nærheden af hinanden, at skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag samt at skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre, jf. dog en række bestemmelser i lovens kapitel 2.

3.2.1.4.

Lov om friskoler og private grundskoler

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

Det følger af kapitel 2 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at skoler der modtager tilskud efter denne lov, skal opfylde en række betingelser herunder, at skolens bygninger skal ligge geografisk tæt på hinanden, at den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, at skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen, m.v., jf. en række yderligere betingelser og undtagelser i kapitel 2.

3.2.1.5.

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

Det følger af kapitel 5 i loven, at institutioner der modtager tilskud efter denne lov inden for sit formål frit disponerer over de samlede statslige tilskud efter lovens §§ 26-28 og over øvrige indtægter.

Det er en betingelse, at institutionen opfylder de bestemmelser, der gælder for uddannelsen og institutionens opgaver i øvrigt.

Det fremgår yderligere af § 53 i loven, at børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger.

Med bemyndigelse heri er det i bekendtgørelse nr. 191 af 27. februar 2019 fastsat, at institutioner for forberedende grunduddannelse skal benytte Statens IT’s basale it-driftsløsninger.

3.2.1.6.

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på institutionens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold, der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for institutionens elever.

Det følger af kapitel 5 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at institutionen skal opfylde en række kriterier for at modtage tilskud efter loven, herunder at en institution, der er godkendt efter loven, i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig, og at institutionens midler alene må komme institutionens formål til gode.

3.2.1.7.

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på institutionens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for institutionens elever.

Det følger af kapitel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutionerne skal opfylde en række kriterier for at modtage tilskud efter loven, herunder at en institution der er godkendt efter loven, i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig, og at institutionens midler alene må komme institutionens formål til gode.

3.2.1.8.

Lov om kommunale internationale grundskoler

Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

3.2.1.9.

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1987 af 16. august 2023, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på institutionens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for institutionens elever.

Det følger af kapitel 3 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skolerne og kurserne skal opfylde en række kriterier for at modtage tilskud efter loven, herunder at skolens eller kursets bestyrelse, som varetager den overordnede ledelse, skal opfylde en række habilitetskrav, jf. § 4, stk. 3 og 4.

3.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Aftalepartierne er enige om, at der er et behov for at begrænse adgangen til hjemmesider i undervisningen og pauserne, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Aftalekredsen noterer sig med stor bekymring, at undersøgelser viser, at mere end hver anden elev i 6. og 8. klasse bliver distraheret af egen eller andres brug af skærme, mens de har undervisning, og at hver tredje elev bruger it til andet end skolearbejde over en time i løbet af en skoledag.

Aftalen tager blandt andet udgangspunkt i Trivselskommissionens anbefalinger fra februar 2025, hvoraf det fremgår, at der i alle grundskoler, på efterskoler, den forberedende grunduddannelse og ungdomsuddannelser bør indføres firewalls, som skal spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider, apps og tjenester på skolernes eller institutionernes netværk.

Det anbefales, at firewallen skal blokere for sider som f.eks. sociale medier, spil, porno, shopping, gambling og gaming.

Aftalen bygger også på anbefalinger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som i 2023 og 2024 har anbefalet, at grundskoler, efterskoler, forberedende grunduddannelser, gymnasier og erhvervsuddannelser, for at undgå digitale distraktioner, kan overveje at indføre firewalls, eller andre former for internetspærring, der blokerer adgangen til sociale medier, spil, shopping og streaming på skolens eller institutionens internet.

FN’s Børnekomité har i deres generelle bemærkning nr. 25 (2021) opfordret konventionsstaterne til at tage alle passende foranstaltninger for at beskytte børn mod digitale risici der truer deres ret til liv, overlevelse og udvikling, herunder risici i forbindelse med voldeligt og seksuelt indhold, pengespil, misbrug m.m. Børnekomitéens generelle bemærkninger vejleder konventionsstaterne i fortolkningen af forpligtelserne i- og implementeringen af børnekonventionen, som Danmark ratificerede i 1991.

På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at det er hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Det kan f.eks. være inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det skal sikres, at alle grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, forberedende grunduddannelser og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, har implementereret indholdsfiltrering på skolens eller institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Den foreslåede ordning vil medføre, at alle grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, forberedende grunduddannelser og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser pålægges at sikre, at indholdsfiltrering implementeres på skolens eller institutionens netværk således, at adgangen begrænses til hjemmesider, som ikke vurderes at være undervisningsmæssig eller pædagogisk relevante, f.eks. inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssig og pædagogisk relevant, foretages lokalt.

Vurderingen foretages løbende og kan opdateres efter behov.

Det gælder ligeledes valg af den tekniske løsning til implementering af indholdsfiltrering.

På skoler, herunder kostskoler, hvor eleverne skal kunne tilgå andet indhold i fritiden, eller på matrikler med både skole og klub, hvor klubben skal kunne give en bredere adgang, end eleverne har i skolen, kan der implementeres en løsning, hvor indholdsfiltreringen f.eks. deaktiveres på et bestemt tidspunkt på dagen.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat og kommuner.

De økonomiske konsekvenser udgør varigt 7,0 mio. kr. årligt for staten og 14,5 mio. kr. årligt for kommunerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

De økonomiske konsekvenser for staten udgør 7,0 mio. kr. årligt fra 2026 og frem og vedrører, at efterskoler, frie fagskoler, forberedende grunduddannelser og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser skal have indholdsfiltrering på skolens netværk.

Konkret indebærer dette udgifter til en teknisk løsning til indholdsfiltrering.

De omfattede skoler og institutioner kompenseres via en forhøjelse i de statslige taxametertilskud til de respektive skoler og institutioner.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgør 15,7 mio. kr. i 2026 og 14,5 mio. kr. årligt fra 2027 og frem, og vedrører de kommunale merudgifter forbundet med indførsel af indholdsfiltrering på skolernes netværk samt fastlæggelse af mobilfri politik på de enkelte skoler, fritidstilbud mv. Konkret vurderes de kommunale merudgifter til en teknisk løsning til indholdsfiltrering og løbende driftsunderstøttelse heraf at udgøre 11,2 mio. kr. årligt fra 2026 og varigt frem, og de kommunale merudgifter til den administrative understøttelse af mobilfri politik vurderes at udgøre 4,5 mio. kr. i 2026 og 3,3 mio. kr. i 2027 årligt og frem.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med KL.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Princip 1 om enkle og klare regler understøttes ved, at der indføres ensartede krav til fastsættelsen af en mobilfri politik, samt indholdsfiltrering på skolers og institutioners netværk.

De øvrige principper vurderes ikke relevante for dette lovforslag.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. november 2025 til den 15. december 2025 (33 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedsrådet, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Digital Pædagogik, CEPOS, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap, Forbund, Dansk Industri, DM, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek - att.

Det Kgl. Biblioteks Nota-service, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Private Udbydere (FPU), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gentofte Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Maryfonden, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT-Kredsen, TEKNIQ, Trygfonden, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ja.

De økonomiske konsekvenser udgør 7,0 mio.kr. fra 2026 og varigt frem for staten og 15,7 mio. kr. i 2026 og 14,5 fra 2027 og varigt frem for kommunerne.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ja.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået som mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet.

Det fremgår af § 20, stk. 5, 3. pkt., at tilbud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand der gives i behandlings- og specialundervisningstilbud eller på børne- og ungehjem, er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 42-44 om skolebestyrelsens virke.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.

1.

1.

1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 20, stk. 5, indsættes et 4. og 5. pkt. således, at det fremgår, at bestemmelsen i § 44, stk. 2, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Har tilbuddet ikke en bestyrelse, fastsættes den nævnte politik af tilbuddets leder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1. nr. 3, og pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltre-ring på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på det netværk eller de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

Det foreslås, at der tilføjes en ny § 41 a, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle folkeskoler i kommunen har implementeret indholdsfiltrering på skolernes netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil skolen skulle implementere indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Det kan f.eks. være hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3 om indførelsen af en bestemmelse om, at skolebestyrelsen fastsætter skolens politik for, hvordan skolen og skolefritidsordningen inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, der har til formål at begrænse distraktion fra blandt andet mobiltelefoner og computere i undervisningen og i pauserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, § 44, stk. 2, regulerer skolebestyrelsens virke.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 44, stk. 2, nr. 7, ændres »m.v. og« til: »m.v.,«, og i nr. 8, ændres »virksomhed.« til: »virksomhed og«.

Forslagene er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i § 44, stk. 2.

Ændringerne har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder med adgang til internettet.

Skolebestyrelsen kan dog inden for gældende regler af egen drift vedtage lokale politikker om brugen af mobiltelefoner, og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, eller andre private ejendele på skolens matrikler.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 44, stk. 2, indsættes som nr. 9, at skolebestyrelsen fastsætter skolens politik for, hvordan skolen, og skolefritidsordningen fra skolestart til og med 3. klassetrin, inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke computere og tablets der anvendes i undervisningen, eller private mobiltelefoner, og andre elektroniske enheder der anvendes af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse.

Den foreslåede tilføjelse til § 44, stk. 2, vil indføre en ny forpligtigelse for skolebestyrelsen til at fastsætte skolens politik for at begrænse brugen af private digitale enheder i undervisningen og i pauserne samt i skolefritidsordningen.

Ved private elektroniske enheder med adgang til internettet forstås blandt andet mobiltelefoner, herunder smartphones, smarture, smartbriller, herunder virtual reality briller, tablets, computere og spillekonsoller,

Lovforslaget vil ikke ændre på skolebestyrelsens almindelige kompetence til at fastsætte skolens ordensregler, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 5.

Skolebestyrelsen vil således ud fra ordensmæssige hensyn fortsat kunne regulere rammer for at medbringe private genstande i skoletiden, herunder mobiltelefoner.

Det vil være op til den lokale bestyrelse at vurdere hvordan mobilpolitikken skal udføres i praksis, herunder om det er tilstrækkeligt, at elevernes mobiltelefoner m.v. opbevares i f.eks. skoletasken, eller om der er behov for, at eleverne afleverer deres mobiltelefoner m.v. ved skoledagens start med henblik på, at den låses væk.

Skolebestyrelsen vil kunne fastsætte en politik med undtagelser af hensyn til f.eks. lokale rammer eller praktiske hensyn, heriblandt særlige arrangementer, ekskursioner, lejrskole, skolerejser og hensyn til særlige lokale forhold, der er væsentlige for, at elevernes skoledag kan forløbe hensigtsmæssigt.

Det kan for eksempel være hvis elever modtager undervisning på forskellige afdelinger af en skole, og derfor skal transportere sig mellem flere matrikler i løbet af skoledagen.

Ligeledes kan der være særligt sårbare elever, som vurderes at have behov for telefonen i løbet af dagen, f.eks. psykisk sårbare elever.

Derudover kan der være særlige faglige hensyn til undervisningen, hvor brug af private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet vil være pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssigt.

Der kan for eksempel være tale om undervisning i digital dannelse, hvor det kan være hensigtsmæssigt at benytte elevernes egne telefoner.

Politikken vil som minimum omfatte eleverne på alle klassetrin i folkeskolen, og skolefritidsordningen for børn fra skolestart til og med 3. klassetrin.

Skolebestyrelsen vil kunne afgive forslag til skolelederen eller kommunalbestyrelsen om, at politikken udvides til at omfatte personer med ansættelsesmæssig tilknytning til institutionen, forældre m.v.

Der er ikke fastsat krav i den nye bestemmelse om, at skolens politik vil skulle omfatte computere og tablets, der bruges i undervisningen, hvor det vurderes pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssigt.

Det vil fortsat skulle være muligt at anvende mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet i forbindelse med sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til deltagelse i undervisningen for elever med funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af dagtilbudslovens § 8 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 11. august 2025, at digitale redskaber kun i helt særlige tilfælde anvendes i det pædagogiske læringsmiljø i henholdsvis alderssvarende dagtilbud til børn mellem 0 og 2 år og alderssvarende dagtilbud til 3-årige børn og indtil skolestart.

Dagtilbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet, i fritidstilbud for aldersgruppen af børn fra skolestart til og med 3. klasse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 49 indsættes en ny § 49 a , hvorefter forældrebestyrelsen i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem vil skulle fastsætte fritidshjemmets politik for, hvordan fritidshjemmet inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder der bruges i forbindelse med sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for børn med funktionsnedsættelse.

Hvis der ikke er oprettet en forældrebestyrelse, fastsættes politikken af lederen af fritidshjemmet.

Tilføjelsen af en ny § 49 a vil udgøre en udvidelse af forældrebestyrelsens pligter og kompetencer, samt lederens pligter og kompetencer i de tilfælde hvor en forældrebestyrelse ikke er oprettet.

Politikken vil skulle omfatte tiden i fritidshjemmet og gælde for aldersgruppen af børn fra skolestart til og med 3. klasse.

Politikken vil skulle tage udgangspunkt i børnenes trivsel og have til formål at sikre, at deres tid i fritidshjemmet forløber mest hensigtsmæssigt.

Politikken skal som minimum omfatte indskrevne børn og unge i fritidshjemmet fra skolestart til og med 3. klasse.

Forældrebestyrelsen vil kunne afgive forslag til lederen af det enkelte fritidshjem eller kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen eller den private leverandør om, at politikken udvides til at omfatte personer med ansættelsesmæssig tilknytning til institutionen, forældre m.v. Ved fastsættelsen af politikken vil der kunne lægges vægt på, om der er lokale rammer eller praktiske forhold, der taler for, at der gøres undtagelse til den mobilfri politik;

heriblandt særlige arrangementer, ekskursioner, lejrskole m.m., hvor brugen af mobiltelefoner m.v. kan være hensigtsmæssig.

Brugen af mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, af sundhedsmæssige hensyn vil ikke begrænses.

Herudover bør politikken, hvis det er relevant på det enkelte fritidshjem, tage højde for børn med funktionsnedsættelse, som ordblindhed m.m., som kan have behov for at benytte et hjælpemiddel tilgængeligt på mobiltelefonen m.m. i forbindelse med sociale eller andre aktiviteter på fritidshjemmet.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

Der er dog intet til hinder for, at det lokalt besluttes at installere indholds-filtrering på de computere, som stilles til rådighed for skolens elever.

Det foreslås, at der efter § 3 c indsættes en ny § 3 d hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunens ungdomsskoler har implementeret indholdsfiltrering på skolernes netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil pålægges et ansvar for at sikre, at kommunens ungdomsskoler har implementeret indholdsfiltrering på skolens netværk.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på ungdomsskolens netværk.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2 om indførelsen af en bestemmelse om, at ungdomsskolebestyrelsen fastsætter ungdomsskolens politik for, hvordan ungdomsskolen inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, der har til formål at begrænse distraktion fra blandt andet mobiltelefoner og computere i undervisningen og i pauserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer brugen af smartphones, herved forstået mobiltelefoner med adgang til internettet, samt andre elektroniske enheder m.v. med adgang til internettet.

Det foreslås, at der efter § 7 indsættes en ny § 7 a hvorefter ungdomsskolebestyrelsen skal fastsætte ungdomsskolens politik for, hvordan ungdomsskolen inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke computere, tablets, private mobiltelefoner eller andre elektroniske enheder med adgang til internettet, der anvendes i undervisningen af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til deltagelse i undervisningen for elever med funktionsnedsættelse.

Beslutter kommunalbestyrelsen, at en folkeskole og en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse efter § 4 a, jf., folkeskolelovens § 24 b, skal den fælles bestyrelse beslutte om der skal fastsættes en fælles mobilfri politik for henholdsvis folkeskoleeleverne og ungdomsskoleeleverne eller en fælles politik.

Beslutter kommunalbestyrelsen i en kommune med flere ungdomsskoler, at der oprettes en fælles ungdomsskolebestyrelse for alle ungdomsskoler, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., skal den mobilfri politik tage højde for lokale forhold på ungdomsskolerne.

Den fælles ungdomsskolebestyrelse kan beslutte, at den mobilfri politik fastsættes af ungdomsskoleinspektøren på den enkelte ungdomsskole, hvis lokale forhold eller hensyn kræver det.

Tilføjelsen af en ny § 7 a vil udgøre en udvidelse af ungdomsskolebestyrelsen-, og ungdomsskoleinspektørens pligter og kompetencer til at begrænse brugen af private digitale enheder i undervisningen og i pauserne samt i skolefritidsordningen.

Ved private elektroniske enheder med adgang til internettet forstås blandt andet mobiltelefoner, herunder smartphones, smarture, smartbriller, herunder virtual reality briller, tablets, computere og spillekonsoller.

Ungdomsskolebestyrelsen vil kunne fastsætte en politik med undtagelser af hensyn til f.eks. lokale rammer eller praktiske hensyn, heriblandt særlige arrangementer, ekskursioner, lejrskole, skolerejser og hensyn til særlige lokale forhold, der er væsentlige for, at elevernes skoledag kan forløbe hensigtsmæssigt.

Det kan for eksempel være hvis elever modtager undervisning på forskellige afdelinger af en skole, og derfor skal transportere sig mellem flere matrikler i løbet af skoledagen.

Ligeledes kan der være særligt sårbare elever, som vurderes at have behov for telefonen i løbet af dagen, f.eks. psykisk sårbare elever.

Derudover kan der være særlige faglige hensyn til undervisningen, hvor brug af private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet vil være pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssigt.

Der kan for eksempel være tale om undervisning i digital dannelse, hvor det kan være hensigtsmæssigt at benytte elevernes egne telefoner.

Der er ikke fastsat krav i den nye bestemmelse om, at ungdomsskolens politik vil skulle omfatte computere og tablets, der bruges i undervisningen, hvor det vurderes pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssigt.

Det vil fortsat skulle være muligt at anvende mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet i forbindelse med sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til deltagelse i undervisningen for elever med funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed.

Det skal være muligt for en fælles bestyrelse for en folkeskole og en ungdomsskole at fastsætte en fælles mobilfri politik.

Den fælles bestyrelse vil også have muligheden for at vedtage to forskellige mobilfri politikker, der gør sig gældende for hhv.

folkeskolen og ungdomsskolen, hvis det findes mest hensigtsmæssigt, fordi lokale forhold eller hensyn kræver det.

Det bliver med forslaget også muligt for en fælles ungdomsskolebestyrelse for alle kommunens ungdomsskoler at beslutte, at den endelige mobilfri politik vedtages af ungdomsskoleinspektøren på den enkelte ungdomsskole, hvis lokale forhold eller hensyn taler for, at en kommunefælles politik ikke er hensigtsmæssig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1., indsættes nr. 8 hvorefter skolen skal implementere indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil skolen skulle implementere indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 5 c indsættes § 5 d , hvorefter skolen skal implementere indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil institutionen skulle implementere indholdsfiltrering, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 35 indsættes en ny § 35 a , hvoraf det fremgår, at institutionen skal implementere indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil institutionen skulle implementere indholdsfiltrering, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på institutionens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold, der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 38 a indsættes § 38 b , hvorefter institutioner, der udbyder gymnasial ungdomsuddannelse, skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil institutioner, der udbyder gymnasial ungdomsuddannelse, skulle implementere indholdsfiltrering, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Institutioner, der alene udbyder gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og/eller ordblindeundervisning for voksne, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, indeholder ikke bestemmelser der regulerer indholdsfiltrering på institutionens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 24 a indsættes § 24 b hvorefter institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse, skal implementere indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse, skulle implementere indholdsfiltrering, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Institutioner, der alene udbyder voksen-, efter-, og videreuddannelse, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på skolens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 13 indsættes en ny § 13 a , hvorefter kommunalbestyrelsen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Med bestemmelsen vil skolen skulle implementere indholdsfiltrering, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1987 af 16. august 2023, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer indholdsfiltrering på institutionens netværk, herunder adgangen til hjemmesider med indhold, der kan være forstyrrende for undervisningen eller elevernes trivsel.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter § 20 indsættes en ny § 21 , hvorefter institutionen skal implementere indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Institutioner, der alene udbyder gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), er ikke omfattet af 1. pkt.

Med bestemmelsen vil institutionen skulle implementere indholdsfiltrering, der i undervisningen og pauser blokerer adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, f.eks. hjemmesider inden for kategorierne sociale medier, streaming, spil, herunder computer- og pengespil, porno og indkøb.

Vurderingen af, hvad der er undervisningsmæssigt og pædagogisk relevant, herunder hvilke hjemmesider der skal blokeres, vil skulle foretages lokalt.

Vurderingen vil skulle foretages løbende og vil kunne opdateres efter behov.

Det vil være op til lokal beslutning, hvilken teknisk løsning der implementeres på skolens netværk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. august 2026, jf. dog stk. 2.

Den 1. august 2026 markerer starten af skoleåret 2026/2027, hvorfra både den mobilfri politik og kravet om indholdsfiltrering vil gælde.

Det foreslås i stk. 2 , at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 6.

Herved sikres det, at den foreslåede bestemmelse om implementering af indholdsfiltrering på institutioner for forberedende grunduddannelses netværk vil få virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-løsning er etableret i dialog med Statens IT eller andre.

Det bemærkes herudover, at lov om folkeskolen, lov om dag-, fritids- og klubtilbud, lov om ungdomsskoler, lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om friskoler og private grundskoler, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om kommunale internationale grundskoler samt lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 20, stk. 5, indsættes som 4. og 5. pkt.

» § 44, stk. 2, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Har tilbuddet ikke en bestyrelse, fastsættes den nævnte politik af tilbuddets leder.«

2.

Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42

» § 41 a .

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle folkeskoler i kommunen har implementereret indholdsfiltrering på skolernes netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

§ 44.

---

7) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og

8) skolefritidsordningens virksomhed.

3.

I § 44, stk. 2, nr. 7, ændres »m.v. og« til: »m.v.,«, og i nr. 8, ændres »virksomhed.« til: »virksomhed og«.

4.

I § 44, stk. 2 , indsættes som nr. 9

»9) skolens politik for, hvordan skolen, og skolefritidsordningen til og med 3. klassetrin, kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke computere og tablets der anvendes i undervisningen, eller private mobiltelefoner, og andre elektroniske enheder der anvendes af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse.«

§ 2

I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 11. august 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 49 indsættes

» § 49 a .

Forældrebestyrelsen i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem skal fastsætte fritidshjemmets politik for, hvordan fritidshjemmet til og med 3. klassetrin inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder der bruges i forbindelse med sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til understøttelse af deltagelsesmuligheder for børn med funktionsnedsættelse.

Er der ikke er oprettet en forældrebestyrelse, fastsættes politikken af lederen af fritidshjemmet.«

§ 3

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, som ændret ved lov nr. 686 af 11. juni 2024, lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 3 c indsættes

»3 d. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunens ungdomsskoler har implementeret indholdsfiltrering på skolernes netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

2.

Efter § 7 indsættes

» § 7 a .

Ungdomsskolebestyrelsen skal fastsætte ungdomsskolens politik for, hvordan ungdomsskolens heltidsundervisning på 8.-10. klassetrin inden for de lokale rammer kan gøres fri for private mobiltelefoner og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke private mobiltelefoner, computere, tablets, eller andre elektroniske enheder med adgang til internettet der bruges i undervisningen af sundhedsmæssige hensyn eller af hensyn til deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse.

Stk. 2 .

Beslutter kommunalbestyrelsen, at en folkeskole og en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelse efter § 4 a, jf., folkeskolelovens § 24 b, skal den fælles bestyrelse beslutte, om der skal fastsættes en særskilt mobilfri politik for henholdsvis folkeskoleeleverne og ungdomsskoleeleverne eller en fælles politik.

Stk. 3 .

Beslutter kommunalbestyrelsen i en kommune med flere ungdomsskoler beslutter, at der oprettes en fælles ungdomsskolebestyrelse for alle ungdomsskoler, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., skal den mobilfri politik tage højde for lokale forhold på ungdomsskolerne.

Den fælles ungdomsskolebestyrelse kan beslutte, at den mobilfri politik fastsættes af ungdomsskoleinspektøren på den enkelte ungdomsskole, hvis lokale forhold eller hensyn kræver det.«

§ 4

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som senest ændret ved lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 6, stk. 1 , indsættes som nr. 8

»8) Skolen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

§ 5

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, som senest ændret ved lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 5 c indsættes

» § 5 d . Skolen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

§ 6

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, som ændret ved lov nr. 630 af 11. juni 2024 og lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 35 indsættes

» § 35 a .

Institutionen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

§ 7

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024, lov nr. 1662 af 30. december 2024 og lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 38 a indsættes

» § 38 b .

Institutioner, der udbyder gymnasial ungdomsuddannelse, skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

«

§ 8

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024, lov nr. 688 af 11. juni 2024, lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 24 a indsættes

» § 24 b .

Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse, skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

§ 9

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1659 af 30. december 2024, lov nr. 1664 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 13 indsættes

» § 13 a .

Kommunalbestyrelsen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på skolens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.«

§ 10

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024 og lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 20 indsættes

» § 21 .

Institutionen skal sikre implementering af indholdsfiltrering på institutionens netværk, der i undervisningen og pauser blokerer adgang til hjemmesider, som ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Institutioner, der alene udbyder gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), er ikke omfattet af 1. pkt.«