Forslag til Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v.

Fremsat den 23. februar 2026 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

§ 1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser

1)

Kontanthjælp efter § 16, engangshjælp efter § 25 a eller supplerende hjælp til førtidspension fra Færøerne eller Grønland efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik.

2)

Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3)

Efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4)

Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

5)

Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

6)

Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7)

Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter dagældende kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.

8)

Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

9)

Arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

10)

Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

11)

Barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

12)

Kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.

13)

Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

14)

Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

15)

Revalideringsydelse efter dagældende § 71 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtog støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed efter dagældende § 73 j i lov om aktiv socialpolitik.

§ 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog en af følgende ydelser

1)

Stipendium med udeboendesats efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1 eller stk. 2, i SU-loven, eller slutlån efter § 7, stk. 1, nr. 3, i SU-loven.

2)

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

3)

Skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

4)

Skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

5)

Skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvis vedkommende modtog satsen for udeboende elever på 18 år eller derover.

6)

Elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der i løbet af 4. kvartal 2025 modtog uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

Kapitel 1

Ret til engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser

Kapitel 2

Ret til engangsbeløb til modtagere af uddannelsesstøtte m.v.

Kapitel 3

Ret til engangsbeløb til modtagere af folkepension

Kapitel 4

Ret til engangsbeløb til modtagere af børne- og ungeydelse

Kapitel 5

Fælles regler for engangsbeløb

Kapitel 6

Administration og finansiering

Kapitel 7

Ikrafttræden

Kapitel 8

Ændringer i anden lovgivning

Kapitel 9

Territorialbestemmelse

§ 3.

Udbetaling Danmark udbetaler et engangsbeløb på 2.500 kr. til folkepensionister, der for november 2025 modtog folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension, og som pr. den 31. december 2025 havde en likvid formue, der ikke oversteg 350.000 kr

Stk. 2.

Den likvide formue efter stk. 1 opgøres som summen af følgende formueelementer, der er indberettet til brug for told- og skatteforvaltningens årsopgørelse for 2025

1)

Indestående i pengeinstitutter m.v.

2)

Kursværdien af obligationer.

3)

Pantebreve i depot.

4)

Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier.

5)

Kursværdien af investeringsforeningsbeviser.

§ 4.

Udbetaling Danmark udbetaler et engangsbeløb til personer for det yngste barn, som de for april 2026 modtog børne- eller ungeydelse for, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog stk. 3 og 4.

Børn eller unge, der selv modtog børne- eller ungeydelsen for april 2026, har tilsvarende ret til engangsbeløbet.

Stk. 2.

Engangsbeløbet efter stk. 1 udgør 5.000 kr. og udbetales, jf. 2.-6. pkt. og stk. 3, til den eller de personer, der har ret til engangsbeløbet efter stk. 1.

Modtog en person hele børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1, udbetales hele engangsbeløbet som nævnt i 1. pkt. til vedkommende, jf. dog 4. og 5. pkt. Udbetaltes børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1 med halvdelen til hver modtager, udbetales halvdelen af beløbet som nævnt i 1. pkt. til hver, jf. dog 4. og 5. pkt. Beløbet, som en person har ret til efter 1.-3. pkt., reduceres, i det omfang den børne- eller ungeydelse, som er nævnt i stk. 1, blev udbetalt forholdsmæssigt til personen, jf. § 2, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, således at personen har ret til samme forholdsmæssige andel af engangsbeløbet efter 1.-3. pkt., jf. dog stk. 3, 2. pkt. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, i det omfang den udbetalte ungeydelse som nævnt i stk. 1 er forholdsmæssigt reduceret efter § 5, stk. 4, 4. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.

Beløbet efter 4. og 5. pkt. afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales ikke til personer, der senest den 31. maj 2026 har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-3, jf. dog 2. pkt. Uanset 1. pkt. udbetales forskellen mellem det udbetalte engangsbeløb efter §§ 1-3 og den andel af engangsbeløbet efter stk. 1, som personen har ret til efter stk. 2.

Engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales ikke, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. maj 2026 har truffet afgørelse om tilbagebetaling af børne- eller ungeydelsen for april 2026.

Stk. 4.

Engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales uden ansøgning til personer, hvis indkomstgrundlag for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, ifølge den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2025 eller, hvis denne ikke foreligger, den senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2024 fra told- og skatteforvaltningen, jf. § 5, ikke oversteg et bundfradrag som nævnt i 3. pkt. Ved udbetaling af engangsbeløbet efter stk. 1 uden ansøgning lægges udelukkende oplysninger om modtagerens indkomst i den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse som nævnt i 1. pkt. til grund.

Bundfradraget efter 1. pkt. udgør 475.300 kr., hvis årsopgørelsen for 2025 anvendes, og 457.500 kr., hvis årsopgørelsen for 2024 anvendes.

Personer, for hvem der ikke pr. 31. maj 2026 foreligger en årsopgørelse for indkomståret 2024 eller 2025, kan efter ansøgning få udbetalt et engangsbeløb efter stk. 1, hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., i indkomståret 2025 ikke oversteg bundfradraget for indkomståret 2025, jf. 3. pkt. Personer, der pr. 31. maj 2026 beskattes efter kildeskattelovens § 48 F, kan kun efter ansøgning få udbetalt engangsbeløb efter stk. 1, hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., tillagt personens indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F fratrukket arbejdsmarkedsbidrag ikke oversteg bundfradraget for indkomståret 2025, jf. 3. pkt. Personer, der er omfattet af § 4, stk. 8, i lov om en børne- og ungeydelse, og endnu ikke på tidspunktet for den automatiske udbetaling har fået udbetalt børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1, kan efter ansøgning få udbetalt et engangsbeløb efter stk. 1.

Stk. 5.

For personer, der kun har været skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, i en del af det indkomstår, hvis årsopgørelse anvendes, jf. stk. 4, anvendes grundlaget for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved opgørelsen af indkomsten efter stk. 4.

Stk. 6.

I indkomstgrundlaget efter stk. 4 fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A som opgjort efter 3. pkt. Beløbet omregnes til et bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Beløbet efter 1. pkt. kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.

§ 5.

§§ 7 og 8 b i lov om en børne- og ungeydelse og regler fastsat i medfør af §§ 12 og 13 i lov om en børne- og ungeydelse finder tilsvarende anvendelse for engangsbeløbet efter § 4.

§ 6.

Engangsbeløb udbetales uden ansøgning til personer, der er berettigede hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt. Modtagere af engangsbeløb efter §§ 1-3 får meddelelse om udbetalingen via udbetalingsmeddelelsen fra modtagerens finansielle institut.

Modtagere af engangsbeløb efter § 4 får afgørelse om udbetalingen af Udbetaling Danmark.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder personer omfattet af §§ 1 og 2, som ikke har en NemKonto, om at oprette en NemKonto eller anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

Stk. 3.

Folkepensionister, der er omfattet af § 3, og som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025, skal selv ansøge om beløbet, jf. stk. 5, og skal selv indsende oplysninger om formue, jf. § 3.

Udbetaling Danmark orienterer på borger.dk om retten til engangsbeløb.

Stk. 4.

Revalidender, der er omfattet af § 1, nr. 15, og som modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, skal selv ansøge om beløbet, jf. stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension orienterer på borger.dk om retten til engangsbeløb.

Stk. 5.

Personer, der pr. den 1. juli 2026 ikke har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-4, kan ansøge om engangsbeløbet.

Personen skal dokumentere at være berettiget til engangsbeløb efter §§ 1, 2, 3 eller 4.

Ansøgningen om engangsbeløb efter stk. 3-5 skal være modtaget hos henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark senest den 30. september 2026.

§ 7.

Engangsbeløb efter §§ 1-4 er skattefri.

Stk. 2.

Engangsbeløb efter §§ 1-4 indgår til og med år 2026 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige ydelser, herunder pension og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Stk. 3.

En person, der modtager en offentlig ydelse, skal selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige ydelse, om udbetalingen af engangsbeløb efter §§ 1-4, for at myndigheden er forpligtet til at se bort fra engangsbeløb, jf. stk. 2.

Stk. 4.

For at myndigheden kan se bort fra engangsbeløb i de i stk. 2 nævnte situationer, skal en person, der har modtaget engangsbeløb, jf. §§ 1-4, efter anmodning fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget engangsbeløb.

§ 8.

Følgende myndigheder har pligt til at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om personnumre for personer omfattet af §§ 1 og 2

1)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for ydelser nævnt i § 1, jf. dog nr. 2 og 3.

2)

Søfartsstyrelsen for sygedagpenge, barselsdagpenge og ferieydelse m.v. nævnt i § 1, stk. 1, nr. 10-11, efter reglerne for udbetaling til søfarende.

3)

Udbetaling Danmark for ferieydelse nævnt i § 1, stk. 1, nr. 11.

4)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.

5)

Styrelsen for It og Læring for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, på baggrund af oplysninger styrelsen har indhentet fra udbydere af erhvervsuddannelser, jf. stk. 5.

6)

Styrelsen for It og Læring for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, på baggrund af oplysninger styrelsen har indhentet fra institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. stk. 5.

7)

Styrelsen for It og Læring for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6, på baggrund af oplysninger styrelsen har indhentet fra Træningsskolen, jf. stk. 5.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har pligt til at afgive oplysninger til Udbetaling Danmark om personnumre for personer omfattet af § 4.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark udveksler oplysninger, herunder personnumre, om personer, som ikke ønsker at modtage engangsbeløbet, og om personer, som modtager engangsbeløb efter §§ 1-4, med henblik på at sikre korrekt udbetaling, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 4.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. § 1, på grundlag af data for november 2025, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Stk. 5.

Udbydere af erhvervsuddannelser, institutioner for forberedende grunduddannelse og Træningsskolen afgiver i elektronisk form til Styrelsen for It og Læring oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3-6, i et af styrelsen angivet format.

Styrelsen for It og Læring fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter 1. pkt.

§ 9.

En person har som udgangspunkt kun ret til udbetaling af ét engangsbeløb efter denne lov.

En person, som har ret til en andel af engangsbeløbet efter § 4, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt., har dog ret til en samlet udbetaling af engangsbeløb efter §§ 1-4 svarende til det højeste engangsbeløb, som personen isoleret set har ret til efter §§ 1, 2, 3 eller 4.

Stk. 2.

Engangsbeløb efter denne lov udbetales ikke til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Stk. 3.

Engangsbeløb, som er udbetalt til en person eller dennes dødsbo, der ikke er berettiget til det udbetalte beløb efter §§ 1-4, skal ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 8, og det uberettiget modtagne beløb er mindre end 10.000 kr.

§ 10.

Krav på engangsbeløb efter §§ 1-4 kan hverken overdrages, gøres til genstand for retsforfølgning eller anvendes til modregning.

Stk. 2.

Engangsbeløb efter §§ 1-4 indgår ikke som en indtægt i en betalingsevnevurdering, der foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden til brug for en afgørelse om eftergivelse, afdragsordning eller lønindeholdelse.

§ 11.

Staten afholder udgifterne til engangsbeløb efter denne lov.

Stk. 2.

Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks administration af opgaverne vedrørende engangsbeløb efter denne lov.

§ 12.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer for personer, der har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-4, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

§ 13.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 14.

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 10. december 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, foretages følgende ændring

1.

I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 22

22)

Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v.«

§ 15.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Udbetaling af engangsbeløb til folkepensionister med formue der ikke oversteg 350.000 kr.

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Engangsbeløb til modtagere af statens uddannelsesstøtte og andre skole- og uddannelsesydelser

2.3.1.

Gældende ret

2.3.1.1.

Modtagere af statens uddannelsesstøtte (SU)

2.3.1.2.

Modtagere af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

2.3.1.3.

Modtagere af skole- og uddannelsesydelser

2.3.1.4.

Modtagere af maritim uddannelsesstøtte

2.3.2.

Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Engangsbeløb til modtagere af børne- og ungeydelse

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Klageadgang

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Udbetaling og administration

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Forbud mod retsforfølgning og modregning m.v.

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Fritagelse fra indtægts- og formueopgørelsen frem til og med 2026

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1.

Digitaliseringsklar lovgivning

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 27. januar 2026 Aftale om fødevarehjælp som følge af, at de seneste års prisstigninger på fødevarer presser danske familier og særligt dem uden høj indkomst eller store formuer.

Aftalepartierne ønsker derfor at give en fødevarecheck til de grupper, som i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser.

Af aftalen fremgår, at der skal gives et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. til folkepensionister med likvid formue op til 350.000 kr. og til modtagere af forsørgelsesydelser, et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. til modtagere af SU med udeboendesats, SVU, maritim uddannelsesstøtte og andre skole- og uddannelsesydelser samt et skattefrit engangsbeløb på op til 5.000 kr. til børnefamilier, hvis den enkelte forælder har en personlig indkomst på op til 498.200 kr. (2026-niveau).

Formålet er at give en økonomisk håndsrækning til de økonomisk mest trængte for at kompensere for de højere fødevarepriser.

Det fremgår af aftalen, at engangsbeløbene vil blive udbetalt i tillæg til øvrige offentlige ydelser, og at de udbetales i maj og juni 2026.

Ifølge aftalen udbetales der som udgangspunkt ikke flere engangsbeløb til samme modtager.

Engangsbeløbet til børnefamilier vil dog i visse tilfælde blive udbetalt som et reduceret engangsbeløb til personer, som allerede har modtaget et andet engangsbeløb f.eks. som forsørgelsesydelsesmodtager.

Retten til dette supplerende engangsbeløb er betinget af, at modtageren har ret til et større engangsbeløb til børnefamilier end det engangsbeløb, som vedkommende allerede har modtaget.

Den enkelte person vil derfor højst kunne modtage 5.000 kr. samlet på tværs af de forskellige engangsbeløb.

Det betyder, at en familie med sammenbragte børn vil kunne modtage op til 10.000 kr.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.

2.1.

Engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser

2.1.1.

Gældende ret

Reglerne om udbetaling af offentlige indkomstoverførsler er reguleret i en række love, som fastsætter kriterierne for ret til de enkelte ydelser.

Ydelserne har meget forskellig karakter alt efter indholdet af den enkelte ordning.

Nedenfor gennemgås reglerne for de enkelte ydelser, som udløser retten til det foreslåede engangsbeløb.

(1) Efter § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, yder kommunen hjælp i form af kontanthjælp efter §§ 16-20.

Det fremgår af lovens § 11, stk. 2, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, samt at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter lovens §§ 13 og 13 a er kontanthjælp endvidere betinget af, at personen udnytter sine arbejds- og uddannelsesmuligheder.

Efter lovens § 14 kan kommunen ikke yde kontanthjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 16.200 kr. (2026-niveau), og for ægtefæller det dobbelte beløb, ligesom der i § 14 er fastsat en række nærmere regler om, hvilken formue der i øvrigt ses bort fra ved formuevurderingen.

Kontanthjælpens størrelse fremgår af lovens § 16.

Kontanthjælp udgør et månedligt beløb med en grundsats til personer under 30 år, en forhøjet sats til personer, der er fyldt 30 år, samt en særskilt sats til visse hjemmeboende personer under 30 år.

For personer, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, udbetales kontanthjælp efter de lavere satser i § 16, stk. 2.

Herudover ydes der bl.a. et månedligt børnetillæg til kontanthjælpsmodtagere med forsørgelsespligt over for børn under 18 år, jf. § 17, tillæg til enlige forsørgere og visse enlige uden forsørgelsespligt, jf. § 18, samt et særligt ungetillæg til aktivitetsparate personer under 30 år, jf. § 19.

Endelig ydes der i en overgangsperiode et midlertidigt tilpasningstillæg til visse personer under 30 år, jf. § 20.

Efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i lovens § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp efter §§ 16-20.

Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Efter lovens § 27 b kan kommunen yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland.

Kommunen kan dog ikke yde hjælp, efter at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag.

Hjælpen kan sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til kontanthjælp.

(2) Der ydes førtidspension (ny ordning) efter lov om social pension samt førtidspension efter reglerne fra før 2003 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning).

Siden udgangen af 2002, er der ikke nye personer, der er blevet omfattet af den gamle ordning.

Efter kapitel 3 i lov om social pension og kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er førtidspension som hovedregel en varig forsørgelsesydelse for personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen, der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat arbejdsevne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

(3) Efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales der efterløn til personer, der er medlemmer af en a-kasse, og som i en længere årrække har indbetalt et særligt efterlønsbidrag.

Efterløn er en tilbagetrækningsordning, der giver mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 3 år før folkepensionsalderen.

(4) Reglerne om tilkendelse af tidlig pension fremgår af kapitel 3 b i lov om social pension.

En person med 6 år eller mindre til folkepensionsalderen kan søge tidlig pension på baggrund af langvarig anciennitet på arbejdsmarkedet.

Der kan tilkendes 1-3 års tidlig pension, jf. § 26 h i lov om social pension, som udbetales før folkepensionsalderen, forudsat at personen også opfylder et krav om arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart før overgangen til tidlig pension, jf. § 26 s i lov om social pension.

(5) Efter kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension en varig forsørgelsesydelse for personer med varigt nedsat arbejdsevne, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Det er en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på mindst 20-25 års beskæftigelse, og at personen har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job, jf. § 26 a i lov om social pension.

(6) Efter lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, og som har indbetalt et særskilt efterlønsbidrag og eller fleksydelsesbidrag i en længere årrække.

Fleksydelse er en efterlønslignende ordning, der giver personer, som er visiteret til fleksjob, mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 3 år før folkepensionsalderen.

(7) Efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30 juni 2025, udbetales der ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Et ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det bemærkes, at reglerne om ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse er ophævet med virkning fra den 1. februar 2026.

Dog finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse for personer, der har fået bevilget ressourceforløb inden den 1. februar 2026.

Reglerne i kapitel 6 a var således gældende i november 2025, hvor målgruppen efter forslaget til § 1 skal have modtaget forsørgelsesydelsen for.

(8) Efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, udbetales ressourceforløbsydelse til personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb vil være personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ved revurderingen efter § 24 eller senere ikke vil kunne få forlænget sygedagpengene efter en af forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge.

(9) Efter § 55, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i et år, hvis personen har arbejdet 962 timer i ledighedsperioden.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har gennemført en uddannelse omfattet af lovens § 54, stk. 1, dog opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, og kan modtage dagpenge i sammenlagt 1 år inden for en periode på 2 år.

Efter § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., optjener et medlem af en a-kasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor a-kassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet.

Det følger videre af § 75 h, stk. 2, i loven, at et medlem optjener ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

(10) Efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1221 af 9. oktober 2025, udbetales der sygedagpenge til sygemeldte personer, herunder lønmodtagere, selvstændige og ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, der opfylder lovens betingelser for ret til sygedagpenge.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold.

I sager, som er omfattet af bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under sygefravær.

(11) Efter barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 22. januar 2026, udbetales der dagpenge til forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, sorgorlov og pasning af alvorligt syge børn.

Derudover kan der f.eks. efter loven udbetales ferieydelse.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold.

I sager, som er omfattet af bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende, er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler dagpenge under fraværet.

(12) Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeperiode er udløbet tidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret til ansættelse i et seniorjob ved medlemmets bopælskommune, når dagpengeperioden er udløbet.

Det er en betingelse for retten til et seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.

Hvis kommunen efter § 8 i lov om seniorjob ikke ansætter en person i et seniorjob inden for en række tidsfrister, der er fastsat i loven, skal kommunen betale personen en kompensation.

Kompensationen svarer til det beløb, som personen fik i dagpengesats på tidspunktet, hvor dagpengeretten blev opbrugt.

(13) Efter § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der fleksløntilskud til personer, der er ansat i fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Målgruppen er personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet på grund af varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Efter § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der ligeledes fleksløntilskud til personer i fleksjob, der modtager løn under ferie, ferieydelse, feriegodtgørelse, løn under sygdom, barsel eller sorgorlov samt syge- eller barselsdagpenge.

Efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed.

(14) Efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er ledige.

Målgruppen er personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet på grund af varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Der udbetales endvidere ledighedsydelse til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

(15) Efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælp i form af revalideringsydelse efter lovens § 71, mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Dette fremgår af § 70, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen i op til 6 måneder, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik.

Behovet skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed.

Det bemærkes, at reglerne i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om revalidering og reglerne om revalideringsydelse og tilskud til forsørgelsen m.v. i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik er ophævet med virkning fra den 1. februar 2026.

De hidtil gældende regler finder dog fortsat anvendelse for personer, der har fået bevilget revalidering inden den 1. februar 2026.

Reglerne i kapitel 6 c var således gældende i november 2025.

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske Aftale om fødevarehjælp indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 27. januar 2026, at der skal udbetales et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. til modtagere af forsørgelsesydelser.

Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangsbeløb til personer, som har modtaget nærmere afgrænsede forsørgelsesydelser helt eller delvist for november 2025.

Det foreslås i overensstemmelse med aftalen at modtagere af 1) kontanthjælp efter § 16, engangshjælp efter § 25 a eller supplerende hjælp til førtidspension fra Færøerne eller Grønland efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik, 2) førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 3) efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 4) tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension, 5) seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension, 6) fleksydelse efter lov om fleksydelse, 7) ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, 8) ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, 9) arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 10) sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, 11) barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende, 12) kompensation efter § 8 i lov om seniorjob, 13) fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter §126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 14) ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik og 15) revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed efter § 73 j i lov om aktiv socialpolitik, vil modtage engangsbeløbet efter forslaget til § 1.

Det foreslås, at det er den ydelse, som personen har modtaget helt eller delvist for november 2025, der skal lægges til grund for afgørelsen af, om en person skal have udbetalt engangsbeløb.

Forslaget vil således omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. november 2025 til og med den 30. november 2025 helt eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser.

Det vil ikke få betydning for retten til beløbet, hvornår ydelsen for november er blevet udbetalt.

En udbetaling, der vedrører november 2025, som f.eks. er sket i december 2025, vil således give ret til engangsbeløbet.

Forslaget indebærer, at en person, som ikke har modtaget en udbetaling for november 2025, ikke vil være omfattet af målgruppen.

Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for engangsbeløbet for at sikre, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår på udbetalingstidspunktet.

En bagudrettet afgrænsning af målgruppen vil tillige sikre, at udbetalingen af et engangsbeløb ikke har en fastholdelseseffekt for personer på de nævnte ydelser.

Det foreslås, at det alene er forsørgelsesydelser, der udbetales til borgeren selv, som vil skulle give ret til engangsbeløbet.

Personer, som modtager løn, og hvor det er arbejdsgiverne, der har ret til refusion eller tilskud, vil ikke kunne modtage engangsbeløbet, idet disse ikke selv – men derimod arbejdsgiveren – har modtaget en ydelse.

Dette kan være relevant for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, sygedagpenge samt barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 8, 10 og 11.

Det foreslås, at engangsbeløbet vil blive udbetalt automatisk af Arbejdsmarkedets Tillægspension til den udsøgte målgruppe.

Ydelsesmodtagerne har ret til engangsbeløbet, uanset om de har bopæl i Danmark eller uden for Danmark.

Det afgørende vil være, at personen opfylder kriterierne for at modtage den ydelse, der foreslås at give ret til engangsbeløbet.

2.2.

Udbetaling af engangsbeløb til folkepensionister med formue der ikke oversteg 350.000 kr.

2.2.1.

Gældende ret

Efter kapitel 2 i lov om social pension kan der udbetales folkepension til personer, som har nået folkepensionsalderen, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1-2 og kapitel 4 i lov om social pension.

Personer, der opfylder de grundlæggende betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan efter anmodning opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter folkepensionsalderen.

Ansøgning om folkepension og anmodning om opsat pension indgives til Udbetaling Danmark.

Folkepension består af grundbeløb og pensionstillæg samt en række andre tillæg.

Det er bl.a. en betingelse for at modtage helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse, at pensionisten og en evt.

ægtefælles fælles likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, som for 2026 er 108.000 kr.

Likvid formue kan overordnet set beskrives som økonomiske midler, der hurtigt kan omsættes til kontanter, der kan anvendes til forbrug.

Det fremgår af pensionslovene og af praksis, hvad der er likvid formue.

Friværdi i fast ejendom er f.eks. ikke likvid formue og indgår dermed ikke i formueopgørelsen.

Det fremgår af § 14 b, stk. 2 og 3, i lov om social pension, og § 19, stk. 2 og 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at likvid formue består af 1) indestående i pengeinstitutter m.v. 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser, 6) kontant beholdning og 7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

De dele af den likvide formue, som er angivet som nr. 1-5, baseres på indberetninger fra skattemyndighederne, mens de dele af den likvide formue, som er angivet som nr. 6-7, oplyses af pensionisten selv.

Ved opgørelsen af likvid formue bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter en række erstatningslove, f.eks. lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke økonomisk skade.

Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling samt fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

Endelig ses der efter praksis bort fra den del af indestående på pensionistens konto, der vedrører indtægter, f.eks. folkepension og ATP, som skal dække pensionistens leveomkostninger.

Der kan derudover være bestemmelser i særlove, der undtager godtgørelser m.v. fra at påvirke udbetalingen af sociale ydelser generelt.

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske Aftale om fødevarehjælp indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 27. januar 2026, at der skal udbetales et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. til folkepensionister med en registreret likvid formue hos skattemyndighederne på op til 350.000 kr. indberettet til brug for årsopgørelsen for 2025.

Det foreslås på den baggrund , at Udbetaling Danmark skal udbetale et engangsbeløb på 2.500 kr. til folkepensionister, der for november 2025 modtog folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension, såfremt folkepensionistens likvide formue ikke oversteg 350.000 kr. den 31. december 2025.

For så vidt muligt at sikre en automatiseret opgørelse af den likvide formue foreslås det, at den likvide formue vil blive defineret og opgjort som den likvide formue, der indberettes til skattemyndighederne.

Formuen foreslås at skulle bestå af 1) indestående i pengeinstitutter m.v. 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser.

Øvrige formueelementer f.eks. kontant beholdning og andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet, foreslås ikke at indgå, da de ikke indberettes til årsopgørelsen.

For så vidt muligt at sikre en hurtig og automatiseret opgørelse af formuen foreslås det, at der som udgangspunkt ikke vil skulle bortses fra indestående i pengeinstitutter m.v., som stammer fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade og andre typer af erstatninger.

Disse vil derfor kunne indgå i formueopgørelsen.

Der vil heller ikke skulle ses bort fra indestående i pengeinstitutter m.v., som stammer fra indtægter til brug for leveomkostninger, f.eks. ATP og folkepension.

Disse indtægter vil derfor indgå i formueopgørelsen.

Formuen til brug for udbetaling af engangsbeløbet foreslås opgjort som den enkelte pensionists egen likvide formue.

En eventuel ægtefælle eller samlevers likvide formue foreslås således ikke at skulle indgå i opgørelsen.

De foreslåede formueelementer i opgørelsen af likvid formue og formuegrænse foreslås således at adskille sig fra opgørelsen af den likvide formue til brug for tilkendelse af helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social pension og den supplerende pensionsydelse efter lov om social pension.

Formueelementer, der ikke hurtigt kan omsættes til kontanter, er ikke likvid formue.

Det gælder f.eks. friværdi i fast ejendom, der ikke vil indgå ikke i opgørelsen af formuen til udbetaling af engangsbeløbet – det svarer til reglerne for opgørelsen af formue til brug for udbetaling af helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af den likvide formue vil skulle tage udgangspunkt i de oplysninger, der er indberettet til brug for skattemyndighedernes årsopgørelse for den 31. december 2025.

Folkepensionister, der har opsat pension for november 2025, jf. kapitel 2 a i lov om social pension, og som derfor ikke fik udbetalt folkepension for november 2025, vil ikke kunne få udbetalt engangsbeløbet.

Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke fik udbetalt folkepension for november 2025, f.eks. på grund af strafafsoning i fængsel eller arresthus, eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

2.3.

Engangsbeløb til modtagere af statens uddannelsesstøtte og andre skole- og uddannelsesydelser

2.3.1.

Gældende ret

Reglerne om udbetaling af statens uddannelsesstøtte, statens voksenuddannelsesstøtte, maritim uddannelsesstøtte og andre skole- og uddannelsesydelser er reguleret i en række love, som fastsætter kriterierne for ret til de enkelte ydelser.

Ydelserne har forskellig karakter alt efter indholdet af den enkelte ordning.

Nedenfor gennemgås reglerne for de enkelte ydelser, som udløser retten til det foreslåede engangsbeløb.

2.3.1.1.

Modtagere af statens uddannelsesstøtte (SU)

Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og bekendtgørelse nr. 794 af 22. juni 2025 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).

Efter SU-lovens § 6 gives SU uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet).

SU består af stipendium, lån og slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, samt en række supplerende stipendier og lån, jf. SU-lovens § 7, stk. 3-6.

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser, supplering eller uddannelse på folkeskoleniveau, jf. SU-lovens kapitel 4, og inden for klippekortet til videregående og private uddannelser, jf. SU-lovens kapitel 5.

SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark.

SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens kapitel 1.

Den uddannelsessøgende skal være indskrevet på og gennemgå en uddannelse, der er godkendt som SU-berettigende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den uddannelsessøgende skal være dansk statsborger eller udenlandsk statsborger, der kan ligestilles med en dansk statsborger, jf. SU-bekendtgørelsens §§ 1-8.

2.3.1.2.

Modtagere af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) reguleres af lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 (herefter SVU-loven) og bekendtgørelse nr. 589 af 31. maj 2024 om statens voksenuddannelsesstøtte (herefter SVU-bekendtgørelsen).

Det følger af § 12, stk. 1 og 2, i SVU-loven, at der gives et tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, og at SVU kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge omregnet til heltid og sammenlagt højst i de perioder, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1.

Efter SVU-lovens § 5, stk. 1, kan SVU gives til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse inden for et samlet støttesystem (klippekort til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) på højst 40 uger omregnet til heltid.

SVU til videregående uddannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 40 uger på heltid, jf. SVU-lovens § 9, stk. 1.

Det fremgår af SVU-lovens § 13, stk. 1-3, at SVU beregnes som et beløb pr. uge afhængigt af hvilken type uddannelse, den uddannelsessøgende gennemgår.

Det følger af SVU-lovens § 13, stk. 8, at foruden udbetaling direkte til den uddannelsessøgende kan der ske udbetaling af SVU til dennes arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen, forudsat at lønnen mindst svarer til SVU, og at der er truffet aftale om udbetaling af tilskud til deltagerbetaling efter SVU-lovens § 7 til arbejdsgivere, der betaler for undervisningen.

2.3.1.3.

Modtagere af skole- og uddannelsesydelser

Efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser udbetales der skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge, der er i skoleoplæring, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager løn fra en arbejdsgiver, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.

Efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser udbetales skoleydelse til elever og lærlinge, der deltager i FGU-baseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever og lærlinge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever og lærlinge, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale.

Efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse udbetales der skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse, der udløser statstilskud til en institution for forberedende grunduddannelse.

Satsen for skoleydelse afhænger af, om modtageren er over eller under 18 år og udeboende eller hjemmeboende, samt om modtageren er enlig forsørger eller ej.

Efter § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte, der er fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), hvorefter der udbetales elevstøtte til deltagere i TAMU.

Både dagelever og døgnelever har ret til elevstøtte.

2.3.1.4.

Modtagere af maritim uddannelsesstøtte

Det følger af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende på uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., som er omfattet af denne lov.

Uddannelsesstøtteordningen for visse maritime uddannelser er herefter reguleret i bekendtgørelse nr. 1596 af 15. december 2016 om ophold og betaling for ophold på skolehjem på maritime uddannelsesinstitutioner, betaling for beklædning, udlån af uniform og undervisningsmaterialer, deltagerbetaling til visse kurser samt forskellige former for understøttelse til deltagere ved visse maritime grund- og efteruddannelser m.m.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at der kan ydes uddannelsesstøtte til deltagere på følgende uddannelser, der udbydes efter lov om maritime uddannelser: 1) Den grundlæggende maritime uddannelses afsluttende emner som skibsassistent.

2) Skibsassistentuddannelsen for personer med erhvervsuddannelse.

3) Kurser efter § 7.

4) Uddannelsen til skibskok.

Uddannelsesstøtten ydes på betingelse af, at deltagerne ikke samtidig får løn eller anden ydelse fra en arbejdsgiver eller en arbejdsløshedskasse, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at uddannelsesstøtten til elever, der er indskrevet på den grundlæggende maritime uddannelse på de afsluttende emner som skibsassistent, svarer til mindstebetalingen for lærlinge efter Industriens Overenskomst, satstrin 1-2 år.

Det følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at deltagere på skibsassistentuddannelsen for personer med erhvervsuddannelse, deltagere på efteruddannelse på kurser efter § 7 samt skibskokkeuddannelsen ydes uddannelsesstøtte svarende til højeste dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.3.2.

Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske Aftale om fødevarehjælp indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 27. januar 2026, at der skal udbetales et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. i 2026 til modtagere af uddannelsesstøtte og andre skole- og uddannelsesydelser.

Målgruppen for engangsbeløbet er personer, der har modtaget enten SU med udeboendesats eller som slutlån eller Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) for november 2025.

Målgruppen er derudover personer, som har modtaget skoleydelse til udeboende elever på forberedende grunduddannelse (FGU) på 18 år eller derover, skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne, elevstøtte på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) og skoleydelse til elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse helt eller delvist på en institution for forberedende grunduddannelse.

Målgruppen er endvidere personer, der modtog maritim uddannelsesstøtte i løbet af 4. kvartal 2025.

Det foreslås på den baggrund, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb til personer, som for november 2025 enten har modtaget SU med udeboendesats eller som slutlån, SVU og andre skole- og uddannelsesydelser.

Det foreslås endvidere, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb til personer, som i løbet af 4. kvartal 2025 har modtaget uddannelsesstøtte efter lov om maritime uddannelser og regler fastsat i medfør heraf.

Engangsbeløbet skal give ydelsesmodtagerne en bedre mulighed for at betale for de dagligvarer, der i stigende grad er blevet dyrere.

Det vil ikke have betydning for retten til engangsbeløbet, hvornår ydelsen for november 2025, eller hvornår i 4. kvartal for så vidt angår den maritime uddannelsesstøtte, er udbetalt.

En ydelse for november 2025, der først er blevet udbetalt til ydelsesmodtageren i december 2025 eller januar 2026, vil således alligevel give ret til modtagelsen af engangsbeløbet.

Betingelsen for modtagelsen af engangsbeløb vil være, at vedkommende modtog en af de angivende ydelser for november 2025, hvorfor det ikke vil have betydning for retten til engangsbeløbet, hvornår eleven er optaget på forberedende uddannelse, erhvervsuddannelsen eller Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser.

Der kan f.eks. være elever, som er optaget på forberedende grunduddannelse i løbet af november måned 2025, da der er mulighed for løbende optag på uddannelsen, jf. § 7, stk. 1, i lov om forberedende uddannelse, og som er berettiget til sats for skoleydelse for udeboende elever på 18 eller derover.

Selvom en elev har modtaget en reduceret ydelse for november 2025, fordi vedkommende først er optaget i løbet af november 2025, vil der ikke ske en reduktion af engangsbeløbet.

For så vidt angår modtagere af SU som udeboende eller slutlån og andre skole- og uddannelsesydelser vil engangsbeløbet blive udbetalt til alle modtagere inden for målgruppen, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet, og for så vidt angår SU, uanset om de modtager SU til uddannelse i Danmark eller udlandet.

Det foreslås, at det alene er ydelser, der udbetales til borgeren selv, som giver ret til engangsbeløbet.

Personer, som modtager løn, og hvor det er arbejdsgiverne, der har ret til refusion eller tilskud, vil ikke modtage engangsbeløbet, idet disse ikke selv – men derimod arbejdsgiveren – har modtaget en ydelse.

Dette kan være relevant for så vidt angår SVU.

2.4.

Engangsbeløb til modtagere af børne- og ungeydelse

2.4.1.

Gældende ret

Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de 0-14-årige udbetales kvartalsvis og for de 15-17-årige udbetales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet.

For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år.

Beløbet afrundes til hele kroner, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden.

Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, eller i hvilken retten til ydelsen er erhvervet, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører.

For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden.

Beløbet afrundes til hele kroner, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

Udbetalingen af børne- og ungeydelsen sker som udgangspunkt til forældremyndighedsindehaveren.

For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen som udgangspunkt med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Er forældremyndighedsindehaverne ikke bopælsregistreret i CPR på samme bopælsadresse, bliver børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetalt med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Hele ydelsen kan dog udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

I tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver, som modtager børne- og ungeydelse, indsættes i en institution under Kriminalforsorgen (Danmarks Fængsler), eller indlægges i på en retspsykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder kan Udbetaling Danmark bestemme, at udbetalingen skal ske til dennes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos den indsattes ægtefælle, jf. § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

Udbetalingen af børne- og ungeydelsen kan også ske helt eller delvis til barnet eller den unge selv, hvis Udbetaling Danmark skønner det bedst for barnet eller den unge, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse.

Derudover gælder der et optjeningsprincip, som indebærer, at personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, optjener retten til den fulde børne- og ungeydelse gradvist, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

For borgere fra EU, EØS eller Schweiz, som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, medregnes perioder tilbagelagt i andre medlemsstater ved opgørelsen af optjeningsperioden, som om der var tale om perioder tilbagelagt i Danmark (sammenlægningsprincippet).

I visse tilfælde udbetales der børne- og ungeydelse til vandrende arbejdstagere.

Børne- og ungeydelsen er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.

Hvis der er ret til børne- og ungeydelse for det samme barn fra flere EU/EØS-lande eller Schweiz, afgøres det efter artikel 68 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger – den såkaldte prioriteringsregel – hvilket lands lovgivning om familieydelser, der har forrang.

Er Danmark primært land efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, skal Danmark udbetale den fulde ydelse.

Dansk lovgivning finder således som udgangspunkt anvendelse, hvor en person, der er beskæftiget i Danmark, efter forordningen udløser ret til, at familien kan modtage familieydelser, selvom barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz (eksportabilitetsprincippet).

Dette vil f.eks. være tilfældet, når den ene forældremyndighedsindehaver arbejder i Danmark, mens barnet bor i et andet EU/EØS-land, og den forældremyndighedsindehaver, barnet bor hos, ikke arbejder.

Er Danmark sekundært land, skal Danmark udbetale forskellen mellem det beløb, der eventuelt er ret til i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den danske ydelse.

Det vil være tilfældet, når barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den forældremyndighedsindehaver, barnet bor hos, arbejder i det pågældende land.

2.4.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske Aftale om fødevarehjælp indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 27. januar 2026, at der skal udbetales et skattefrit engangsbeløb på op til 5.000 kr. i 2026 til børnefamilier, hvis den enkelte forælder har en personlig indkomst på op til ca. 500.000 kr. Engangsbeløbet gives til modtagere af børne- og ungeydelse.

Det foreslås i lovforslagets § 4, at Udbetaling Danmark skal udbetale et engangsbeløb på op til 5.000 kr. til personer for det yngste barn, som de for april 2026 modtog børne- eller ungeydelse for, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.

Retten til engangsbeløbet foreslås også at omfatte modtagere af børne- eller ungeydelse, når dette er barnet selv eller personer, som ikke har forældremyndighed over barnet.

Udbetaling af engangsbeløbet til børnefamilier foreslås at følge de gældende regler i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås således, at engangsbeløbet følger udbetalingen af børne- og ungeydelse og udbetales således som udgangspunkt til forældremyndighedsindehaverne og som udgangspunkt deles beløbet lige mellem dem med halvdelen til hver.

Det indebærer således også, at vandrende arbejdstagere, som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, og modtager børne- og ungeydelsen fra Danmark, også vil modtage det foreslåede engangsbeløb til børnefamilier.

Det foreslåede engangsbeløb foreslås tillige at skulle følge reglerne for gradvis optjening af børne- og ungeydelsen for personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år indenfor de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

For borgere fra EU, EØS eller Schweiz, som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, medregnes perioder tilbagelagt i andre medlemsstater ved opgørelsen af optjeningsperioden, som om der var tale om perioder tilbagelagt i Danmark (sammenlægningsprincippet).

At retten til udbetalingen af det foreslåede engangsbeløb knyttes til udbetalingen af børne- eller ungeydelse for april 2026, indebærer for så vidt angår børn mellem 0-14, at der skal være erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen i 1. kvartal 2026, før der kan opnås ret til udbetaling af engangsbeløbet til børnefamilier.

Konkret betyder det, at forældremyndighedsindehavere, hvis første barn er født den 1. april 2026 eller senere, eller i øvrigt ikke opfylder betingelserne for at få udbetalt børneydelsen i 2. kvartal 2026, jf. § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, ikke vil erhverve ret til udbetaling af engangsbeløbet.

For unge mellem 15 og 17 år indebærer det foreslåede, at retten til engangsbeløbet vil blive knyttet til retten til udbetaling af ungeydelsen den 20. april 2026, således, at der skal være erhvervet ret til udbetaling af ungeydelsen i marts 2026.

Det foreslås endvidere, at engangsbeløbet forbeholdes modtagere af børne- og ungeydelse, som har et mellemskattegrundlag, der ikke overstiger 498.200 kr. (2026-niveau).

Konkret foreslås det, at indkomstgrundlaget vil være topskattegrundlaget i årsopgørelsen for indkomståret 2025 eller, hvis årsopgørelsen for 2025 ikke er tilgængelig ved udgangen af maj 2026, årsopgørelsen for indkomståret 2024.

Indkomstgrundlaget vil svare til indkomstgrundlaget, der danner grundlag for indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det bemærkes, at mellemskattegrundlaget for indkomståret 2026 svarer til topskattegrundlaget for indkomståret 2024 og 2025, idet den daværende topskat som led i Aftale om reform af personskat blev ændret til mellemskat.

Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke vil blive udbetalt flere engangsbeløb.

Engangsbeløbet til børnefamilier vil dog i visse tilfælde blive udbetalt som et reduceret engangsbeløb til personer, som allerede har modtaget et andet engangsbeløb.

Retten til dette supplerende engangsbeløb vil blive betinget af, at modtageren har ret til et større engangsbeløb til børnefamilier end det engangsbeløb som vedkommende allerede har modtaget.

Den enkelte person vil højst kunne mod tage 5.000 kr. samlet på tværs af de forskellige checks.

Det vil betyde, at en familie med sammenbragte børn vil kunne modtage op til 10.000 kr.

2.5.

Klageadgang

2.5.1.

Gældende ret

Afgørelser om udbetalinger m.v. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark er ikke omfattet af reglerne om administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over-/underordnelsesforhold, idet hverken Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark indgår i det statslige hierarki.

Der er derfor kun klageadgang, når dette følger af lovgivningen.

F.eks. er der i forhold til kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og Udbetaling Danmarks afgørelser efter lov om social pension og afgørelser om udbetaling af børne- og ungeydelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at etablere en klageadgang i forhold til udbetaling af engangsbeløbet.

Baggrunden herfor er, at afgørelserne herom er baseret på objektive kriterier, der let kan konstateres af den udbetalende myndighed.

Desuden har personen mulighed for ved henvendelse til myndigheden at få rettet op på eventuelle fejl i forbindelse med udsøgningen og udbetalingen eller at ansøge om udbetaling af engangsbeløb i en periode efter, at den automatiske udsøgning og udbetaling er afsluttet, hvis vedkommende mener at kunne dokumentere at have ret til udbetalingen.

Efter det foreslåede vil det være et kriterie for udbetalingen af engangsbeløbet, at personerne helt eller delvist modtog en af de ydelser, der fremgår af lovforslagets §§ 1-4.

Efter det foreslåede §§ 1-3 er det en forudsætning, at ydelsen blev modtaget for november 2025 eller for så vidt angår maritim uddannelsesstøtte i løbet af 4. kvartal 2025.

Efter den foreslåede § 4 vil det være en forudsætning, at børne- eller ungeydelsen blev modtaget for april 2026.

Lovforslaget vil ikke berøre klageadgang vedrørende disse ydelser i det omfang, det følger af øvrig lovgivning.

Udbetalingen af engangsbeløbene foreslås varetaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark.

Der vil derfor ikke være administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over-/underordnelsesforhold, idet hverken Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark indgår i det statslige hierarki.

Der er på denne baggrund ikke fastsat klageadgang til anden administrativ myndighed for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov.

Det gælder både klager over, at engangsbeløbet er blevet udbetalt, og over, at et engangsbeløb ikke er blevet udbetalt.

Personer, som ikke vil få udbetalt engangsbeløb automatisk, vil få mulighed for at ansøge om beløbet efter forslaget til § 6, stk. 3-5.

Der vil f.eks. heller ikke kunne klages over et afslag på en ansøgning om beløbet efter forslaget til § 6, stk. 3-5, eller i forbindelse med et eventuelt tilbagebetalingskrav ved myndighedsfejl, som medfører en udbetaling af engangsbeløb på over 10.000 kr.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil i forbindelse med en afgørelse i form af afslag på ansøgning om udbetaling af engangsbeløb eller et tilbagebetalingskrav iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, f.eks. partshøring, ligesom en person, som mener, at der er sket fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, vil kunne henvende sig til myndigheden med henblik på genoptagelse af sagen.

2.6.

Udbetaling og administration

2.6.1.

Gældende ret

Udbetaling Danmark administrerer udbetalingen af folkepension og børne- og ungeydelse med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er primært tale om digitalisereret og registerbaseret administration.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har tidligere udbetalt en række engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand til Udbetaling Danmark på omkostningsdækket basis, jf. § 15 i lov om Udbetaling Danmark.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen administrerer og udbetaler SU, SVU og maritim uddannelsesstøtte.

Skoleydelse til udeboende FGU-elever på 18 år eller derover administreres og udbetales til de berettigede FGU-elever af de enkelte institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorfor der ikke er et centralt register over modtagerne af FGU-skoleydelsen.

Skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne og skoleydelse til elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse helt eller delvist på en FGU-institution udbetales til de berettigede elever og lærlinge af den skole, hvor den pågældende elev eller lærlinge deltager i skoleoplæring eller erhvervshvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse, hvorfor der ikke er et centralt register over modtagerne af ydelserne.

Elevstøtte på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) udbetales af Træningsskolen til de berettigede elever, hvorfor der ikke er et centralt register over modtagerne.

Efter § 32, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. etablerer beskæftigelsesministeren et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Datagrundlaget er samlet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Administrationsmodellen skal understøtte, at engangsbeløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2026.

Udbetaling af engangsbeløbet skal være enkelt at administrere, og administrationen skal sikre, at udbetalingerne sker til berettigede personer, der for november 2025 eller for så vidt angår maritim uddannelsesstøtte i løbet af 4. kvartal 2025 modtog en forsørgelsesydelse, jf. lovforslagets §§ 1-3 eller som modtog børne- og ungeydelser for april 2026.

Udbetaling af engangsbeløb skal i overensstemmelse med Aftale om fødevarehjælp ske hurtigst muligt i 2026 og i videst muligt omfang uden ansøgning.

Udbetalingerne skal derfor kunne understøttes digitalt og så vidt muligt baseres på registerbaserede data om forhold, der har betydning for afgrænsningen af berettigede personer i den relevante periode.

Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt udbetales automatisk på baggrund af centralt indsamlet data, herunder eksisterende registre, og uden ansøgning fra ydelsesmodtageren.

Da gruppen af berettigede ydelsesmodtagere også vil bestå af borgere med særlige behov, f.eks. funktionsnedsættelser, misbrug m.v., vil en automatisk udbetaling sikre, at alle berettigede ydelsesmodtagere så vidt muligt modtager engangsbeløbet, uanset hvilken situation de befinder sig i.

Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne kan ske hurtigst muligt i 2026.

Det foreslås, at engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser og SU m.v., jf. §§ 1 og 2, vil blive udbetalt af Arbejdsmarkedets Tillægspension, mens engangsbeløb til modtagere af folkepension og børne- og ungeydelse, jf. §§ 3 og 4, vil blive udbetalt af Udbetaling Danmark, som i forvejen administrerer disse ydelser.

Det foreslås, hvor det er muligt, at den berettigede personkreds af modtagere af forsørgelsesydelser efter § 1 udsøges af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har oplysninger om en del af målgrupperne via Styrelsens Statistiske Datavarehus og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

De udsøgte personnumre vil blive sendt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter vil udbetale engangsbeløbet uden yderligere sagsbehandling.

Det foreslås endvidere, at fastlæggelse af den berettigede personkreds vil skulle ske ved, at øvrige relevante statslige myndigheder videregiver de relevante personnumre, som er udsøgt for de forskellige målgrupper, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det ikke er muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at udsøge målgruppen via tilgængelige data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås, at oplysninger om målgruppen, der modtager SU, SVU eller maritim uddannelsesstøtte, jf. § 2, udsøges af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det foreslås, at udbydere af erhvervsuddannelser, institutioner for forberedende grunduddannelse og Træningsskolen skal afgive oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3-6, dvs. personer som modtog de pågældende ydelser for november 2025, til Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen for It og Læring videregiver oplysningerne fra uddannelsesinstitutionerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 2.

Det bemærkes, at Styrelsen for It og Læring ikke vil have grundlag for eller pligt til at foretage en validering af de data om modtagere, der indsamles fra uddannelsesinstitutionerne ligesom styrelsen ikke vil kunne vurdere, hvorvidt uddannelsesinstitutioner, der anmodes om oplysninger, men ikke indsender sådanne, har oplysninger om modtagere af ydelserne.

Styrelsen for It og Lærings opgave er således alene at indhente oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om modtagernes personnumre og videreformidle disse til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Styrelsen for It og Læring kan stille krav til institutionerne om, hvornår og i hvilket format oplysningerne skal overleveres til Styrelsen for It og Læring.

De oplysninger som uddannelsesinstitutionerne vil skulle udsøge og videreformidle til Styrelsen for It og Læring vil blive behandlet manuelt i form af indtastning og/eller indsendelse af oplysninger, før de vil blive videregivet til Arbejdsmarked Tillægspension.

Det vil således være en kompleks og omstændig konstruktion, som tager udgangspunkt i flere it-systemer, som ikke er konstrueret med øje for netop denne opgave, hvorfor det må forventes, at der vil kunne ske fejludbetalinger på området på baggrund af et usikkert datagrundlag fra institutionerne m.v. Endvidere vil Styrelsen for It- og Læring ikke have mulighed for at foretage datavalidering eller på anden måde kontrol af indmeldingerne eller i øvrigt føre kontrol med de efterfølgende udbetalinger.

Udbetaling Danmark, som administrerer folkepension og børne- og ungeydelse, vil foretage udsøgningen i egne registre om modtagere af folkepension og børne- og ungeydelse med henblik på udbetaling af engangsbeløbet efter §§ 3 og 4.

Det foreslås endvidere, at den automatiske udbetaling af engangsbeløbet til modtagere af børne- og ungeydelse, jf. § 4, vil blive baseret på topskattegrundlaget i årsopgørelsen for indkomståret 2025 eller, hvis årsopgørelsen for 2025 ikke er tilgængelig ved udgangen af maj 2026, årsopgørelsen for indkomståret 2024.

Udbetaling Danmark foreslås derved at anvende eksisterende adgang til børne- og ungeydelsesmodtageres skattemæssige årsopgørelse og udbetalingen baseres derved på objektive, validerede indkomstoplysninger, som er tilvejebragt og kvalificeret under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige regler.

Det foreslås, at engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension samt SU og andre uddannelser, jf. §§ 1-3 vil blive udbetalt på grundlag af data, som de er registreret i de relevante registre for november 2025 eller for så vidt angår maritim uddannelsesstøtte i løbet af 4. kvartal 2025, hvoraf det vil fremgå hvilke personer, der har modtaget en ydelse for en eller flere dage i perioden.

Udbetalingen af engangsbeløb vil imidlertid først finde sted i løbet af 2026.

Den forskudte udsøgning vil sikre, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer vil indgå i dataudtrækket.

På den måde sikres det, at så mange efterregistreringer som muligt om udbetaling af ydelser for november 2025 eller for så vidt angår maritim uddannelsesstøtte i løbet af 4. kvartal 2025 vil blive medtaget som grundlag for en automatisk udbetaling til målgruppen for engangsbeløbet.

Engangsbeløbet foreslås så vidt muligt at blive udbetalt automatisk af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark.

Engangsbeløbet vil som udgangspunkt blive udbetalt til modtagerens NemKonto eller den konto, som Udbetaling Danmark normalt udbetaler folkepension eller børne- og ungeydelse til.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne udbetale beløbet på grund af, at modtageren ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension give meddelelse til modtageren om muligheden for at få engangsbeløbet udbetalt, hvis modtageren anviser en NemKonto eller en anden konto til udbetalingen.

Meddelelsen vil blive sendt via Digital Post eller ved almindeligt brev til modtagerens bopælsadresse ifølge CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

Herudover foreslås det, at folkepensionister der havde bopæl i udlandet, selv vil skulle ansøge om engangsbeløbet, da Udbetaling Danmark ikke har oplysninger om disse pensionisters formue.

Det foreslås således, at pensionister, der havde bopæl i udlandet den 31. december 2025 sammen med ansøgningen om engangsbeløb vil skulle indsende oplysninger om deres formueforhold.

Denne fremgangsmåde svarer til processen for ansøgning om ældrecheck, når pensionisten har fast bopæl i udlandet.

Udbetaling Danmark vil som udgangspunkt lægge pensionistens oplysninger til grund for afgørelsen om engangsbeløbet, da Udbetaling Danmark ikke fra skattemyndighederne i udlandet kan indhente oplysninger om indestående i pengeinstitutter, værdipapirer i depot m.v. Pensionisten skal i den forbindelse underskrive en erklæring på tro og love om, at de oplyste formueoplysninger er korrekte og fuldstændige.

Pensionisten vil blive vejledt om, at det er strafbart at afgive urigtige oplysninger til offentlige myndigheder og, at Udbetaling Danmark kan undersøge oplysninger nærmere og i den forbindelse bede pensionisten indsende dokumentation for oplysningerne om formuen.

Da der ikke findes tilgængelige data om revalidender, som modtager tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, foreslås det ligeledes, at de selv vil skulle ansøge om beløbet.

Endvidere foreslås det, at modtagere af børne- og ungeydelse, for hvem der ikke ved udgangen af maj 2026 foreligger en årsopgørelse for indkomståret 2024 eller 2025, samt personer på bruttoskatteordningen, selv skal kunne ansøge om engangsbeløbet.

Baggrunden er, at det ikke er muligt at udsøge disse målgrupper.

Det vil derfor ikke være muligt at foretage automatisk udbetaling til disse personkredse, der som følge heraf selv vil skulle henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark og ansøge om udbetaling af engangsbeløbet.

Endelig vil der blive adgang til at søge om engangsbeløbet for andre, som mener sig berettigede, og som ikke har fået beløbet udbetalt automatisk inden den 1. juli 2026.

Engangsbeløbet vil i disse sager blive udbetalt på grundlag af dokumentation fra ansøgeren.

Det vil således være en forudsætning for at få beløbet udbetalt efter ansøgning, at den enkelte kan dokumentere, at vedkommende for den relevante udsøgningsperiode fik udbetalt den relevante ydelse for målgruppen i den relevante periode, f.eks. kontanthjælp eller SU for november 2025, eller børne- og ungeydelse for april 2026.

Det kan f.eks. være i form af en udskrift fra minSU eller anden udbetalingsmeddelelse, hvori retten til den relevante ydelse i de enkelte måneder vil fremgå.

Det foreslås, at en ansøgning om udbetaling af engangsbeløb skal være modtaget hos henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark senest den 30. september 2026.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til at give en økonomisk håndsrækning til de økonomisk mest trængte for at kompensere for de højere fødevarepriser, og som forventes at finde sted i maj og juni 2026.

Den foreslåede frist vil give personer, som kan være berettiget til beløbet, tid til at ansøge, hvis engangsbeløbet ikke er blevet udbetalt automatisk.

Samtidig har det ved fastsættelsen af ansøgningsfristen været et hensyn, at ansøgere, der får udbetalt engangsbeløbet, skal have mulighed for at anvende beløbet til fødevarer, inden det eventuelt per 1. januar 2027 igen vil kunne indgå i formueopgørelse ved ansøgning om formueafhængige ydelser.

Der vil være information til ydelsesmodtagerne f.eks. på borger.dk om engangsbeløbet således, at personer i målgruppen vil kunne henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark, hvis de efter forslaget skal søge selv eller af andre grunde ikke har fået engangsbeløbet udbetalt automatisk.

Det foreslås, at engangsbeløb, som er udbetalt til en modtager, der ikke er berettiget til beløbet, ikke vil skulle betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, og beløbet er mindre end 10.000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget om, at udbetaling af engangsbeløb som udgangspunkt vil skulle ske på baggrund af data, som er leveret fra andre myndigheder.

Forslaget indebærer, at der ikke vil skulle ske tilbagebetaling af engangsbeløbet under 10.000 kr., selv om modtageren ikke var berettiget til udbetalingen af engangsbeløbet, hvis en fejludbetaling f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen eller Styrelsen for It og Læring på baggrund af indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne har oversendt til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har oversendt til Udbetaling Danmark.

Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark, når det uberettiget modtagne beløb er mindre end 10.000 kr. og skyldes en myndighedsfejl, ikke skulle vurdere, om personen har modtaget engangsbeløbet mod bedre vidende, jf. det obligationsretlige princip om condictio indebiti, f.eks. fordi personen vidste, at vedkommende ikke havde ret til en ydelse for november måned, hvilket er en betingelse for at være en del af målgruppen for engangsbeløbet.

I andre tilfælde, f.eks. hvor myndigheden ved en fejl kommer til at udbetale meget store beløb til samme person, vil det obligationsretlige princip om condictio indebiti ligeledes være gældende.

Det betyder, at det bl.a. vil skulle vurderes, om modtageren har modtaget engangsbeløbet mod bedre vidende.

Da engangsbeløbet efter forslaget til §§ 1-4 som udgangspunkt vil blive udbetalt automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der er modtaget for november 2025, eller oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse for april 2026 og indkomstoplysninger fra den skattemæssige årsopgørelse, vurderes det, at muligheden for sådanne fejludbetalinger vil være begrænset.

Forslaget om, at opgaven med udbetaling af engangsbeløb til modtagere af folkepension og børne- og ungeydelse, jf. forslagets §§ 3-4 administreres af Udbetaling Danmark, mens udbetaling af engangsbeløbet til modtagere af de øvrige ydelser, jf. forslagets §§ 1-2, varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at udbetaling af engangsbeløbet vil blive varetaget af Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis.

Det vil indebære, at Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab forbundet med opgaven med udbetaling af engangsbeløbet fra staten.

Det foreslås, at staten vil skulle finansiere Udbetaling Danmarks og Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger med at varetage administrationen af engangsbeløbet.

Det foreslås også, at staten vil skulle afholde udgifterne til engangsbeløbet efter loven.

2.7.

Forbud mod retsforfølgning og modregning m.v.

2.7.1.

Gældende ret

Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et beløb, f.eks. engangsbeløb, vil for borgeren være en fordring.

Borgerne, herunder de ovenfor nævnte ydelsesmodtagere, kan som udgangspunkt råde over deres ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand.

En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer.

En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning.

Det fremgår af retsplejelovens § 512, stk. 1, at der ikke kan foretages udlæg i retten til en ydelse, der ikke kan kræves udbetalt til andre end den berettigede personligt.

Med andre ord vil et forbud mod at overdrage retten til en ydelse indebære, at der ikke kan foretages udlæg i retten til ydelsen.

Det fremgår videre af retsplejelovens § 512, stk. 3, at udlæg bl.a. ikke kan foretages i krav på pension, understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.

Endvidere vil der ikke kunne foretages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand (trangsbeneficiet), jf. § 509, stk. 1.

Et udlægsforbud indebærer, at der heller ikke kan foretages arrest i det pågældende aktiv, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, med henvisning til bestemmelserne i bl.a. §§ 508-518, ligesom aktivet ikke, medmindre noget andet er særligt bestemt, vil kunne indgå i konkursmassen, hvis aktivets ejer tages under konkursbehandling, jf. konkurslovens § 36.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder i §§ 7-9 b regler om modregning.

Modregning forudsætter normalt, at de to krav, der indgår i modregningen, er afviklingsmodne, det vil sige, at modregnerens krav, modkravet, skal være forfaldent, mens frigørelsestiden for hovedmandens krav, hovedkravet, skal være indtrådt.

Modkravet skal desuden være retskraftigt, ligesom der skal bestå gensidighed, det vil sige, at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod A.

Med § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er gensidighedskravet dog fraveget, når det offentlige modregner, idet samtlige krav, der omfattes af anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan modregnes i krav på udbetalinger fra staten.

Bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder regler om betalingsevnevurdering til brug for afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer ved afgørelser om afdragsordninger, lønindeholdelse og eftergivelse.

Reglerne findes i § 11 om den såkaldte tabeltrækmetode, hvor der tages afsæt i skyldnerens årlige nettoindkomst, der ifølge stk. 4 opgøres på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret, og i §§ 18 -29. om individuel betalingsevnevurdering, hvor der anvendes et budgetskema, som skyldneren skal indsende.

I denne vurdering indgår skyldnerens og denne husstands indkomster, jf. § 19, med fradrag af udgifter som anført i § 18, stk. 2.

Efter § 31 gælder ved vurderingen af betalingsevnen i forbindelse med afgørelser om eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige nogle særregler, der fortrænger enkelte af reglerne i § 19.

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske Aftale om fødevarehjælp indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 27. januar 2026, at formålet er at give en økonomisk håndsrækning til de økonomisk mest trængte for at kompensere for de højere fødevarepriser.

Det foreslås derfor at indføre forbud mod retsforfølgning og modregning m.v. således, at engangsbeløbet vil kunne kompensere for de højere fødevarepriser.

Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på engangsbeløbet, vil skulle tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved vil beløbet ikke kunne anvendes til at imødegå de højere fødevarepriser.

Det foreslås derfor, at krav på engangsbeløb hverken skal kunne overdrages, gøres til genstand for retsforfølgning eller anvendes til modregning.

Aftaler eller løfter i strid med det foreslåede forbud vil være ugyldige.

Det følger allerede af retsplejelovens § 512, stk. 3, at der ikke kan foretages udlæg i krav på hjælp fra det offentlige, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Desuden følger det af § 512, stk. 1, at udlæg ikke kan foretages i retten til ydelser, der ikke kan kræves betalt til andre end den berettigede personligt.

Det foreslåede forbud mod at overdrage kravet på engangsbeløbet vil derfor i sig selv medføre et forbud mod udlæg i kravet – også efter udløbet af de tre måneder, der nævnes i stk. 3.

Et udlægsforbud indebærer desuden, at der ikke vil kunne foretages arrest i kravet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, ligesom kravet ikke vil kunne indgå i den berettigedes konkursbo, medmindre der gøres en undtagelse herfra, jf. konkurslovens § 36.

Det foreslås dog, at det udtrykkeligt fastslås, at krav på engangsbeløb ikke vil kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Der findes således andre bestemmelser, f.eks. § 47, stk. 1, i lov om social pension, der fastslår et retsforfølgningsforbud, selv om et sådant allerede kan udledes af retsplejelovens § 512, stk. 3.

Kravet på engangsbeløb vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorved kravet ophører.

Efter udbetaling vil ydelsesmodtageren kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet, dog med den undtagelse, der kan følge af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509.

Det foreslås også, at engangsbeløbet ikke skal tælle med som en indtægt ved restanceinddrivelsesmyndighedens betalingsevnevurderinger til brug for afgørelser om afdragsordninger, lønindeholdelse og eftergivelse.

Dermed sikres det, at formålet med udbetalingen ikke udhules som følge af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af ydelsesmodtagerens eventuelle gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

2.8.

Fritagelse fra indtægts- og formueopgørelsen frem til og med 2026

2.8.1.

Gældende ret

Der er ikke fastsat særregler om, hvordan udbetaling af et engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser og børne- og ungeydelse behandles i relation til ydelsesberegninger.

Der er dermed ikke fastsat regler, der generelt fritager udbetaling af et sådant beløb fra indtægts- og formueopgørelse ved administration af andre ydelser.

Ved udmålingen af sociale ydelser indgår typisk ydelsesmodtagerens og for så vidt angår nogle ydelser en eventuel ægtefælles, samlevers eller hustandsmedlems skattepligtige indkomst.

Det fremgår af de enkelte ydelseslove, hvilken indkomst eller formue, der skal tages højde for.

Førtidspension og seniorpension indtægtsreguleres f.eks. på baggrund af pensionistens egne og en ægtefælles eller samlevers skattepligtige personlige indkomst over visse indkomstgrænser, men der bortses fra en ægtefælles eller samlevers AM-bidragspligtige indkomst ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Indeståender på personens bankkonti eller ubrugte midler vil efter lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelser eller udmålingen heraf.

Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og helbredstillæg til pensionister den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med opgørelse af formuen, eventuelt korrigeret og suppleret af oplysninger om den aktuelle formue ved ansøgningen om hjælp.

Ved opgørelse af formue til brug for udbetaling af ældrecheck og fornyelse af løbende udbetaling af løbende helbredstillæg anvendes formue pr. 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven.

Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for opgørelse af formuen, opgøres den på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Har en kontanthjælpsmodtager og/eller en eventuel ægtefælle indtægter, herunder arbejdsindtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der er dog hjemmel til at se bort fra en række indtægter, jf. eksempelvis lovens § 31 og § 33.

Indtægter trækkes fra uanset, hvordan de behandles skattemæssigt.

Formue indgår også ved vurderingen af, om der er ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 14, stk. 1, i loven, idet kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 16.200 kr. (2026-niveau), for ægtefæller det dobbelte beløb.

Efter § 14, stk. 2, ser kommunen desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Kommunen ser endvidere bort fra en række nærmere fastsatte formuer, jf. § 14, stk. 3-11, i lov om aktiv socialpolitik.

2.8.2.

Beskæftigelsesministeriets, Skatteministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i overensstemmelse med Aftale om fødevarehjælp , at engangsbeløbet ikke skal kunne indgå i tildeling og beregning af eller kunne medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller til dennes eventuelle ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer frem til og med år 2026.

Da den udbetalende myndighed ikke har oplysninger om udbetaling af engangsbeløb efter denne lov, foreslås det, at ydelsesmodtageren skal kunne anmode den relevante myndighed om at se bort fra engangsbeløbet i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med en ydelsesmodtagers formueopgørelse frem til udgangen af 2026.

Herefter vil engangsbeløbet kunne påvirke udbetalingen af visse ydelser, hvis engangsbeløbet ikke er brugt inden da, idet der efter udgangen af 2026 ikke længere vil kunne bortses fra beløbet i relation til indtægts- eller formueopgørelsen.

Det vil betyde, at hvis ydelsesmodtageren ikke bruger engangsbeløbet, men i stedet indsætter beløbet på en bankkonto i et pengeinstitut eller lignende, vil beløbet blive indberettet til Skatteforvaltningen efter skatteindberetningsloven.

Hvis engangsbeløbet ikke forbruges, vil den således kunne anses for en indtægt eller forøge formuen og dermed påvirke retten til visse ydelser.

3.

Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling af personoplysninger, som er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger af den foreslåede § 8, at en række myndigheder skal videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark om personnumre for personer, som modtager ydelser, der kan udløse ret til engangsbeløb, og som derfor er omfattet af den berettigede målgruppe, jf. forslagets §§ 1-4, med henblik på, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark kan udbetale det foreslåede engangsbeløb uden ansøgning, jf. forslagets § 6.

Lovforslaget indebærer således, at myndighederne vil være forpligtede til behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger, herunder personnummer, om personer, der modtog kontanthjælp, engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, hjælp efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik, folkepension, førtidspension, efterløn, tidlig pension, seniorpension, fleksydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ferieydelse m.v., kompensation efter § 8 i lov om seniorjob, fleksløntilskud, ledighedsydelse, revalideringsydelse, tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte til at etablere selvstændig virksomhed, SU, SVU, skoleydelse til udeboende FGU-elever på 18 år eller derover, skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne, elevstøtte på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) eller skoleydelse til elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse helt eller delvist på en FGU-institution for november 2025 og for så vidt angår maritim uddannelsesstøtte i løbet af 4. kvartal 2025.

Lovforslagets del om engangsbeløb til folkepensionister og til børnefamilier vil indebære behandling af personoplysninger, herunder oplysninger om personers økonomiske forhold.

Udbetaling Danmark vil herudover i forbindelse med udbetaling af engangsbeløb til modtageres af børne- og ungeydelse efter det foreslåede § 4 behandle oplysninger om personer, der har modtaget engangsbeløb efter de foreslåede §§ 1-3.

Herudover vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark skulle udveksle oplysninger, bl.a. om personnumre, for personer, som ikke ønsker at modtage engangsbeløb, og om personer, som modtager engangsbeløb efter §§ 1-4 med henblik på at sikre korrekt udbetaling.

Det vurderes, at der er tale om behandling af almindelige og fortrolige, men ikke følsomme personoplysninger.

Behandling af almindelige oplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det vurderes, at forpligtelsen til indsamling, samkøring og videregivelse af almindelige personoplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen art.

6, stk. 1 litra e.

Behandlingen af oplysninger om personnumre i medfør af lovforslaget kan ske indenfor rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, med henblik på entydig dokumentation eller som journalnummer.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af hensyn til såvel Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, idet databehandlingen er nødvendig for at kunne udbetale det foreslåede engangsbeløb til modtagere af en række forsørgelsesydelser som følge af de stigende fødevarepriser.

De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Den foreslåede behandling af personoplysningerne vurderes at være nødvendig for at kunne fremsøge den berettigede personkreds og sikre, at alle berettigede personer så vidt muligt automatisk får udbetalt støtten eller engangsbeløbet uden, at personen selv skal ansøge herom.

Det vurderes endvidere, at det er et foreneligt formål, at oplysninger om ydelsesmodtagere genanvendes til at udsøge målgruppen for de foreslåede engangsbeløb, da der er tale om en ret til et beløb, der er betinget af, at ydelsesmodtageren har ret til og har fået udbetalt de ydelser, som udløser ret til de foreslåede engangsbeløb.

Reglerne medfører, at myndighedernes behandling af personoplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og videregivelse, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet forudsætter, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

Desuden bemærkes det, at personer, som ikke er blevet udsøgt som værende i målgruppen for engangsbeløb, og som derfor ikke vil få udbetalt beløbet automatisk, vil have mulighed for at ansøge om udbetaling efter forslaget til § 6, og at behandlingen af ansøgningssagerne skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne.

Der henvises til forslagets §§ 1-6 og bemærkningerne hertil.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget udmøntes Aftale om fødevarehjælp , der indebærer udbetaling af et skattefrit engangsbeløb til folkepensionister med en likvid formue på op til 350.000 kr., modtagere af forsørgelsesydelser, til modtagere af SU med udeboendesats og andre skole- og uddannelsesydelser samt til børnefamilier, hvor den enkelte forælder har en indkomst under 498.200 kr. (2026-niveau).

Lovforslaget finansieres i henhold til aftalen.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige merudgifter i 2026 på 2.790,3 mio. kr. efter tilbageløb til folkepensionister og modtagere af forsørgelsesydelser, 173,5 mio. kr. efter skat og tilbageløb til modtagere af SU med udeboendesats og andre skole og uddannelsesydelser samt 1.466,0 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd til børnefamilier.

I alt medfører forslaget offentlige merudgifter ekskl.

administration på 4.429,8 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Før tilbageløb og adfærd skønnes det, at der samlet udbetales 5.544,1 mio. kr. til ydelse, jf. tabel 1, heraf 3.623,8 mio. kr. i tilskud til folkepensionister og modtagere af forsørgelsesydelser, 225,4 mio. kr. til modtagere af SU med udeboendesats og andre skole- og uddannelsesydelser samt 1.695,0 mio. kr. til børnefamilier, hvor den enkelte forælder har en indkomst under 498.200 kr. (2026-niveau).

Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da engangsbeløbet er fastsat under forudsætning om skattefritagelse.

Skattefritagelsen medfører endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er tale om en skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig ydelse.

Engangsbeløbet vil dog medføre et øget tilbageløb i form af moms og afgifter, der skønnes til 1,3 mia. kr., svarende til 23 pct. af de umiddelbare merudgifter til engangsbeløbet.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift på ca. 2,1 mia. kr., svarende til værdien af indkomstbeskatning af engangstilskuddet, såfremt de var skattepligtige.

Skatteudgiften vil fremgå af Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Skattefritagelsen har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

Der skønnes ingen varig virkning på arbejdsudbuddet og ingen virkning i 2030 og 2035.

Der er til skønnet for finansieringsbehovet af fødevarechecken opgjort en midlertidig negativ arbejdsudbudsvirkning svarende til 550 fuldtidspersoner i 2026, der kan henføres til den skattefri check til børnefamilier.

Virkningen kan henføres til, at den ekstra udbetaling medfører en indkomsteffekt.

Arbejdsudbudsvirkningen i 2026 er forbundet med stor usikkerhed.

For de skattefrie checks til ydelsesmodtagere er der ikke indregnet eventuelle virkninger på arbejdsudbuddet.

Det afspejler for det første, at målgruppen for udbetalingerne er fastlagt på baggrund af modtagernes ydelsesstatus i november 2025, hvormed modtagerne hverken vil kunne optjene ret til engangsbeløbet ved at for blive i ydelsessystemet eller ved at overgå fra beskæftigelse.

Initiativerne vil dermed ikke påvirke ydelsesmodtageres kompensationsgrader ved at overgå til beskæftigelse og heller ikke deres varige incitament til beskæftigelse.

For det andet vurderes indkomsteffekten at være beskeden, idet en betydelig del af modtagerne fortsat må forventes at være ydelsesmodtagere i 2026 og derved i begrænset omfang være i beskæftigelse.

4.2.

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Udbetalingen af engangsbeløbet administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark.

På baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark skønnes det med betydelig usikkerhed, at udmøntningen af modellen for udbetaling af engangsbeløbet til ydelsesmodtagere og børnefamilier samlet set vil medføre administrative merudgifter i omegnen af 15,1 mio. kr. i 2026 i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark.

Dertil afsættes der en reserve på 36,8 mio. kr. til uforudsete administrative udgifter.

Levering af årsopgørelser for 2024 og 2025 til Udbetaling Danmark til brug for afgrænsning af modtagere af engangsbeløb til børnefamilier skønnes ikke at indebære nævneværdige implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen og kræver ikke særskilt finansiering.

Staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks faktiske udgifter til udbetaling af engangsbeløbet som en del af den politiske aftale.

Den afsatte reserve til uforudsete administrative udgifter kan evt.

blive udmøntet til administrative merudgifter mv. frem til udbetalingstidspunktet.

Udbetalingen til ydelsesmodtagere (dog ikke folkepensionister) og SU-modtagere m.v. vil ske på baggrund af udsøgning af cpr-numre på de borgere, der er berettiget til tilskuddet.

Udsøgningen foretages af og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende ydelsesmodtagere, Uddannelses- og forskningsstyrelsen vedrørende SU-modtagere og FGU-institutioner, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) og udbydere af erhvervsuddannelser vedrørende modtagere af andre skole- og uddannelsesydelser.

På baggrund af uddannelsesinstitutionernes udsøgning indsamler og videregiver Styrelsen for It og Læring oplysninger vedrørende modtagere af andre skole- og uddannelsesydelser til Arbejdsmarkeds Tillægspension.

Udgifterne på 0,3 mio. kr. vedrørende ydelsesmodtagere afholdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indenfor egen ramme.

Udgifterne vedrørende udsøgningen af SU-modtagere samt modtagere af SVU og maritim uddannelsesstøtte afholdes af Uddannelses- og forskningsstyrelsen indenfor egen ramme.

Udsøgning af modtagere af andre skole- og uddannelsesydelser skønnes at indebære mindre implementeringsmæssige konsekvenser for FGU-institutioner, TAMU og udbydere af erhvervsuddannelser, som de ikke modtager særskilt finansiering til.

Udgifter til indsamling og videregivelse af oplysninger vedrørende modtagere af andre skole- og uddannelsesydelser til ATP afholdes af Styrelsen for It og Læring inden for egen ramme.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Samlet skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter i 2026 på 4.481,7 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Før tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre offentlige merudgifter på 5.596,0 mio. kr., jf. tabel 1.

Forslagets merudgifter finansieres af staten.

Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne og regionerne skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2026 vil blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2026.

Den afsatte reserve til uforudsete administrative merudgifter afsættes på en ny hovedkonto på regeringens generelle reserver.

4.2.1.

Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven så vidt muligt kan understøttes digitalt.

Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for, at den foreslåede ordning så vidt muligt understøttes af eksisterende digitale løsninger, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Det er ministeriernes vurdering, at lovforslaget så vidt muligt følger principperne 1-7 for digitaliseringsklar lovgivning, dog således at princip 3, 6 og 7 kun opfyldes delvist.

Lovforslaget opfylder kun delvist princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling.

Dette skyldes bl.a., at det er nødvendigt, at de involverede myndigheder i et vist omfang manuelt skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark oplysninger om personnumre på den omfattede målgruppe.

Da der er tale om udbetaling af et engangsbeløb, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at understøtte alle processer mellem myndighederne digitalt.

Udbetalingen til den omfattede målgruppe vil ske automatisk i det omfang, det lader sig gøre.

Personer, som ikke har modtaget engangsbeløbet automatisk, og som mener at være berettiget, har mulighed for at ansøge om udbetaling af engangsbeløb.

For visse personer i målgruppen vil det ikke være muligt at foretage en automatisk udbetaling.

Det gælder f.eks. for pensionister, der var i udlandet den 31. december 2025, som må ansøge om engangsbeløbet.

Lovforslaget understøtter endvidere delvist princip nr. 6, da det foreslåede engangsbeløb forventes at blive håndteret i Arbejdsmarkedets Tillægspensions/Udbetaling Danmarks eksisterende IT-systemer med de tilpasninger, som er nødvendige for at kunne udbetale beløbet til den relevante målgruppe.

Der er således tale om brug og videreudvikling af eksisterende offentlig IT-infrastruktur.

Endelig understøtter lovforslaget delvist princip 7 om forebyggelse mod snyd og fejl, idet oplysningerne primært bygger på objektive registerbaserede oplysninger.

For personer, der selv skal indsende oplysninger om formue og indtægter vil der i lavere grad være mulighed for kontrol.

For så vidt angår den del af lovforslaget, som vedrører Børne- og Undervisningsministeriet, skal det bemærkes, at oplysninger, som uddannelsesinstitutionerne udsøger og videreformidler til Styrelsen for IT og Læring, behandles manuelt i form af indtastning og/eller indsendelse af oplysninger, før de videregives til Arbejdsmarkeds Tillægspension.

Det må forventes, at der vil ske fejludbetalinger på området på baggrund af denne komplekse og omstændige konstruktion, hvormed det for dette område afviger fra princip 7.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 2.6.2.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne, idet engangsbeløbet i overvejende grad vil blive udbetalt automatisk.

Forslaget vil således alene medføre administrative konsekvenser for borgere, der ikke har modtaget engangsbeløbet automatisk, og som derfor skal ansøge om udbetaling af engangsbeløb.

Det gælder bl.a. for folkepensionister som havde bopæl i udlandet den 31. december, som på tro og love skal oplyse om deres formueforhold.

Desuden vil der være administrative konsekvenser for de borgere, der er berettiget til engangsbeløbet efter §§ 1 og 2, og som ikke har en NemKonto og derfor vil skulle anvise en anden konto til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på udbetalingen.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Tidspunktet for indgåelse af Aftale om fødevarehjælp den 27. januar 2026 og hensynet til implementering og udbetaling af engangsbeløbet hurtigst muligt medfører, at et udkast til lovforslag har været sendt i en forkortet høring i perioden fra den 19. til den 22. februar 2026 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsmarkedsrådet, Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bedre Psykiatri, BUPL, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Magisterforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Danske Erhvervsskoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Det Sociale Nævn, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Familieretshuset, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Private Udbydere (FPU), Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension (F&P), Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie, Frie Funktionærer, FSR – Danske Revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, Grønlands Selvstyre, HK-Privat, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, KRIFA – Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kræftens Bekæmpelse, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Organisation for Professionshøjskolestuderende, Pension Danmark, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Rektorkollegiet, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)¬Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Selveje Danmark, SAND, SIND, Skatteankeforvaltningen, Skattebetalerne, Skolelederforeningen, SMV Danmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og Ældre Sagen.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

Tabel 1

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. i 2026-niveau

2026

2027

Statslige merudgifter

5.596,0

0

Ydelsesmæssige konsekvenser

5.544,1

0

-

Folkepensionister og modtagere af forsørgelsesydelser

3.623,8

0

-

SU-modtagere m.v.*

225,4

0

-

Børnefamilier

1.695,0

0

Implementeringskonsekvenser

51,9

0

-

Heraf vedr.

folkepensionister og modtagere af forsørgelsesydelser

8,9

0

-

Heraf vedr.

børnefamilier

6,2

0

-

Heraf reserve til uforudsete administrative udgifter

36,8

0

Kommunale udgifter

0

0

Udgifter i alt

5.596,0

0

Udgifter efter tilbageløb og adfærd

4.481,7

0

Anm.

: *Modtagere af SU m.v. omfatter andre skole- og uddannelsesydelser, herunder modtagere af Statens Voksenuddannelses-støtte (SVU), Maritim per-sonstøtteordning, skoleydelse til udeboende FGU-elever på 18 år eller derover, skoleoplæringsydelse til EUD-elever, elevstøtte på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) og tilskud til skoleydelse for elever, der gennemfører en EUD helt eller delvist på en FGU-institution.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Stat

Ingen

Kommuner

Ingen

Regioner

Ingen

Stat

2026: 5.596,0 mio. kr.

2027: 0

2028: 0

2029: 0

Kommuner

Ingen

Regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Stat

2026: 51,9 mio. kr.

2027: 0

2028: 0

2029: 0

Kommuner

Ingen

Regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Begrænsede konsekvenser for de borgere, der skal ansøge om tilskuddet.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog en række forsørgelsesydelser, jf. oplistningen i nr. 1-15.

Det betyder, at de nævnte ydelsesmodtagere helt eller delvist skal have modtaget en ydelse for november 2025.

Det er således ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for november 2025 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt.

En udbetaling af ydelse for november 2025, som sker efter november 2025, vil således også give ret til beløbet.

En udbetaling i november for andre perioder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling for oktober 2025.

De enkelte ydelser, der giver ret til beløbet, jf. nr. 1-15, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1, hvortil der henvises.

Forslaget til nr. 1-15 vil omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. november 2025 til og med den 30. november 2025 helt eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser.

Det har ikke betydning for retten til beløbet, hvornår ydelsen for november er blevet udbetalt.

En udbetaling for november 2025, der f.eks. er sket i oktober 2025, vil således give ret til engangsbeløbet.

Personer, der ikke får udbetalt en ydelse for november 2025, f.eks. på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus, eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning, vil ikke få udbetalt engangsbeløb.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog kontanthjælp efter § 16, engangshjælp efter § 25 a eller supplerende hjælp til førtidspension fra Færøerne eller Grønland efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 har modtaget kontanthjælp efter § 16, engangshjælp efter § 25 a eller supplerende hjælp til førtidspension fra Færøerne eller Grønland efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget vil indebære, at personer, som på grund af fradrag for sanktioner, lønindtægter eller andre indtægter ikke får udbetalt kontanthjælp m.v. for november 2025, ikke vil blive berettiget til engangsbeløbet på 2.500 kr. Ligeledes vil en person, der ikke får udbetalt kontanthjælp m.v. som følge af sin ægtefælles indtægter og ægtefælleberegningen efter § 30, jf. § 26 i lov om aktiv socialpolitik for november 2025, ikke opfylde betingelsen om at modtage hjælp og dermed ikke opfylde betingelserne for at modtage engangsbeløbet.

Forslaget vil endvidere indebære, at personer, der deltager i forrevalidering med bevarelse af det hidtidige forsørgelsesgrundlag, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, i form af kontanthjælp, vil blive berettiget til engangsbeløbet på 2.500 kr.

Det foreslås i § 1, nr. 2, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det betyder, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller efter kapitel 2 lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for november 2025, jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil ikke få udbetalt engangsbeløb.

Det foreslås i § 1, nr. 3, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 1, nr. 4, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

Det betyder, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog tidlig pension efter lov om social pension.

Det foreslås i § 1, nr. 5, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

Det betyder, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog seniorpension efter lov om social pension.

Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for november 2025 efter § 26 e i lov om social pension, vil ikke få udbetalt engangsbeløbet.

Det foreslås i § 1, nr. 6, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Det betyder, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Det foreslås i § 1, nr. 7, at der udbetales et engangsbeløb til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter dagældende kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det vil alene gælde personer, der har modtaget ydelsen.

Deltagelse i et ressourceforløb vil således ikke være tilstrækkeligt til at modtage dette beløb.

Det foreslås i § 1, nr. 8, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har modtaget ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for november 2025 fra kommunen som myndighed, som vil få udbetalt engangsbeløbet.

Har kommunen i stedet for udbetaling af ressourceforløbsydelse til personen udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under jobafklaringsforløbet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangsbeløbet.

Det vil alene gælde personer, der har modtaget ydelsen.

Deltagelse i et jobafklaringsforløb er således ikke tilstrækkeligt til at modtage dette beløb.

Det foreslås i § 1 , nr. 9 , at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 1, nr. 10, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har fået udbetalt sygedagpenge for november 2025 fra kommunen som myndighed, som vil få udbetalt engangsbeløbet.

Har kommunen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangsbeløbet.

Har den sygemeldte ikke fået udbetalt sygedagpenge for november 2025 fra kommunen, f.eks. på grund af manglende medvirken eller afholdelse af ferie, vil personen heller ikke være berettiget til engangsbeløbet.

Sygemeldte, som har fået udbetalt sygedagpenge for november 2025 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, vil være berettiget til engangsbeløbet.

Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangsbeløbet.

Det foreslås i § 1, nr. 11, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog barselsdagpenge, herunder ferieydelse m.v., fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.

Det skal bemærkes, at det alene er personer, som fra Udbetaling Danmark har modtaget en udbetaling for november 2025 efter reglerne i barselsloven, som vil få udbetalt engangsbeløbet.

Har Udbetaling Danmark i stedet for udbetaling af dagpenge efter barselsloven til en person udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangsbeløbet.

En person, som har fået udbetalt barselsdagpenge for november 2025 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende, vil være berettiget til engangsbeløbet.

Har Søfartsstyrelsen i stedet for udbetaling af barselsdagpenge til personen udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver som følge af, at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til engangsbeløbet.

Det foreslås i § 1, nr. 12, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 har modtaget kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.

Det foreslås i § 1, nr. 13, at der udbetales et engangsbeløb, til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, som for november 2025 modtog fleksløntilskud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det gælder også personer, som er overgået til anden ydelse, eller er i ordinær beskæftigelse.

Det foreslås i § 1, nr. 14, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive udbetalt et engangsbeløb på 2.500 kr., til personer som for november 2025 helt eller delvist har modtaget ledighedsydelse.

Det vil også gælde for personer, der har modtaget ledighedsydelse efter § 74, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 1, nr. 15, at der udbetales et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvist modtog revalideringsydelse efter dagældende § 71 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtog støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed efter dagældende § 73 j i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidender, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik under revalidering i stedet for revalideringsydelse, vil være omfattet af målgruppen for engangsbeløbet.

Tilsvarende gælder forrevalidender, der bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.

Disse personer vil via deres hidtidige ydelse være omfattet målgruppen for engangsbeløbet.

Revalidender, der får hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik.

Disse revalidender, som således får tilskud til forsørgelse efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik, vil også kunne modtage engangsbeløbet.

Det er ikke muligt at udsøge disse revalidender, som derfor vil skulle henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøge om engangsbeløb, jf. forslaget til § 6, stk. 4.

Til § 2

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til modtagere af SU som udeboende eller slutlån og andre skole- og uddannelsesydelser.

Uddannelsesstøtte kan gives som stipendium efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, og som slutlån efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 3.

Satsen for SU til udeboende fremgår af § 8, stk. 1, i SU-loven.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog enten stipendium med udeboendesats efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1 eller stk. 2, i SU-loven, eller slutlån efter § 7, stk. 1, nr. 3, i SU-loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udbetale et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog enten stipendium med udeboendesats efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1 eller stk. 2, i SU-loven, eller slutlån efter § 7, stk. 1, nr. 3, i SU-loven.

Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udbetale et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog SVU efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elever og lærlinge, som for november 2025 modtog skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, vil få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elever og lærlinge, der deltager i FGU-baseret erhvervsuddannelse, som for november 2025 modtog skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, vil få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvis vedkommende modtog satsen for udeboende elever på 18 år eller derover.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elever på forberedende grunduddannelse, som for november 2025 modtog skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse med satsen for udeboende elever, jf. § 45, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, vil få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der for november 2025 modtog elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagere på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, som for november 2025 modtog elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vil få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Det foreslås med § 2, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der i løbet af 4. kvartal 2025 modtog uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

Det foreslåede vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udbetale et engangsbeløb på 1.000 kr. til personer, der i løbet af 4. kvartal 2025 modtog uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

Det skattefrie engangsbeløb vil blive udbetalt til den uddannelsessøgende af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det skattefrie engangsbeløb vil blive udbetalt til den relevante målgruppe af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

For så vidt angår administrationen og udbetalingen henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.

Til § 3

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til folkepensionister.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at Udbetaling Danmark udbetaler et engangsbeløb på 2.500 kr. til folkepensionister, der for november 2025 modtog folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension, og som havde en likvid formue pr. den 31. december 2025, der ikke oversteg 350.000 kr.

Det følger således af bestemmelsen, at de nævnte folkepensionister skal have modtaget en ydelse for november 2025 for at få ret til engangsbeløbet.

Det vil således ikke være udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for november 2025 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt.

En udbetaling af ydelse for november 2025, som sker efter november 2025, vil således også give ret til beløbet.

En udbetaling i november for andre perioder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling for oktober 2025.

Det vil endvidere være formuen pr. den 31. december 2025, der er afgørelsen for retten til engangsbeløbet.

Efterfølgende ændringer i formuens størrelse vil således ikke få nogen betydning.

Det betyder, at der vil blive udbetalt engangsbeløb til folkepensionister, som for november 2025 har modtaget folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension, såfremt folkepensionistens likvide formue ikke oversteg 350.000 kr. pr. den 31. december 2025.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at den likvide formue efter stk. 1, opgøres som summen af følgende formueelementer, der er indberettet til brug for skattemyndighedernes årsopgørelse for 2025: 1) Indestående i pengeinstitutter m.v., 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ved vurderingen af, om folkepensionistens formue oversteg 350.000 kr., vil skulle anvende de oplysninger, der er indberettet til brug for skattemyndighedernes årsopgørelse for 2025 den 31. december 2025.

En eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

For de folkepensionister, der bor i udlandet og som efter forslaget til § 6, selv vil skulle ansøge om engangsbeløbet og indsende oplysninger om formuen, vil de samme formueelementer indgå, selv om disse ikke indberettes til skattemyndighederne i Danmark.

Det afgørende vil være, om formueelementerne vil kunne sidestilles med de formueelementer, der indberettes til skattemyndighederne i Danmark.

Til § 4

Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvartal, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen udbetales første gang for det kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født eller i hvilket retten til ydelsen er erhvervet, jf. § 4, stk. 9.

For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist.

Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år eller i hvilken retten til ydelsen er erhvervet, og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år.

Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales i udgangspunktet for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.

Hele ydelsen kan dog udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis betingelserne i § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse er opfyldt.

For en nærmere beskrivelse af de grundlæggende betingelser for at modtage børne- og ungeydelse, henvises der til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås som § 4, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark udbetaler et engangsbeløb til personer for det yngste barn, som de for april 2026 modtog børne- eller ungeydelse for, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslåede vil indebære, at Udbetaling Danmark skal udbetale et engangsbeløb til en person for det yngste barn, som personen har fået udbetalt børne- eller ungeydelse helt eller delvist for april 2026, som almindeligvis udbetales den 20. april 2026.

Hvis apriludbetalingen sker senere, forudsættes at dette ikke vil skulle ændre på, at personen har fået udbetalingen for april 2026, medmindre Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, 3. pkt., den 31. maj 2026 eller tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte ydelse for april 2026.

Det foreslåede vil forudsætte, at retten til engangsbeløbet baseres på personens ret til udbetaling af børne- eller ungeydelsen, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.

Det vil indebære, at engangsbeløbet vil blive udbetalt med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, hvis disse deler børne- eller ungeydelsen for deres yngste barn.

Det foreslåede vil også indebære, at personer, som får udbetalt børne- og ungeydelsen for april 2026 for børn, som personen ikke har forældremyndighed over, tilsvarende får ret til engangsbeløbet.

Det vil f.eks. gælde, hvis barnet er i privat familiepleje, jf. § 42 i barnets lov, og børne- og ungeydelsen udbetales til den eller de personer, der har taget barnet i pleje, jf. § 4, stk. 7, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det vil også gælde, hvis en indsat eller anbragts ægtefælle modtog børne- eller ungeydelse for april 2026, fordi den indsattes eller anbragtes særbarn opholdt sig hos den pågældende ægtefælle, jf. § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det forudsættes i det foreslåede, at det styrende for retten til engangsbeløbet, vil være ydelsen for det yngste barn, som personen har ret til udbetaling for ved udgangen af den periode (kvartal eller måned), som ligger forud for udbetalingen af børne- eller ungeydelsen for april 2026.

Det forudsættes, at engangsbeløbet ikke vil skulle reduceres, selvom den pågældende ydelse for april 2026 eventuelt er delvist indkomstaftrappet efter § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse, idet indkomstaftrapningen er en foreløbig nedsættelse af ydelsen, som baseres på personens forskudsregistrerede indkomst for indkomståret 2026 og skal ses i lyset af, at den endelige nedsættelse af årets børne- og ungeydelse baseres på årsopgørelsen for indkomståret 2026, således at årets børne- og ungeydelse efterreguleres baseret på årets faktiske indkomst.

Da der efter det foreslåede ikke vil skulle ske efterregulering af engangsbeløbet, kan retten til engangsbeløbet ikke på tilsvarende måde baseres på et foreløbig indkomstgrundlag for indkomståret 2026.

Det vil dog være en forudsætning for ret til engangsbeløbet, at personen har fået udbetalt børne- eller ungeydelse for april 2026 og således ikke har været fuldt indkomstaftrappet.

Der bemærkes desuden, at indkomstgrundlaget for engangsbeløbet foreslås at være indkomst for indkomståret 2024 eller 2025, jf. det foreslåede stk. 4.

Fortabes retten til udbetaling af børne- eller ungeydelse for udbetalinger vedrørende måneder eller kvartaler efter april 2026, vil retten til engangsbeløbet ikke blive påvirket, selvom det sker inden udbetalingstidspunktet af engangsbeløbet.

Det vil gælde uanset, om retten til udbetaling f.eks. fortabes, fordi personen ikke længere har barnet boende, jf. § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3 i lov om en børne- og ungeydelse, ikke længere har forældremyndighed, ikke længere har barnet i pleje eller barnet er afgået ved døden.

Det foreslås dog at forudsætte efter lovforslagets § 4, stk. 3, 3. pkt., at Udbetaling Danmark ikke senest den 31. maj 2026 måtte have truffet afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte ydelse for april 2026.

Krav om tilbagebetaling af børne- og ungeydelsen, der måtte blive truffet afgørelse om den 1. juni 2026 eller senere, forudsættes efter det foreslåede derved ikke at ville skulle påvirke retten til engangsbeløbet.

Det foreslås som § 4, stk. 1, 2. pkt., at børn eller unge, der selv modtog børne- eller ungeydelsen for april 2026, tilsvarende har ret til engangsbeløbet.

Det foreslåede vil indebære, at børn eller unge som helt eller delvist selv får udbetalt børne- eller ungeydelsen for april 2026, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse, tilsvarende får ret til engangsbeløbet på linje med andre børne- og ungeydelsesmodtagere.

Afgår et barn, som selv er berettiget til engangsbeløbet, ved døden inden udbetalingstidspunktet for engangsbeløbet, vil lovforslagets § 9, stk. 2, finde anvendelse.

§ 9, stk. 2, vil indebære, at engangsbeløb efter denne lov ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Det foreslås som § 4 , stk. 2, 1. pkt., at engangsbeløbet efter stk. 1 udgør 5.000 kr. og udbetales, jf. 2.-6. pkt. og stk. 3, til den eller de personer, der har ret til engangsbeløbet efter stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at engangsbeløbet efter stk. 1 for det enkelte barn maksimalt kan udgøre 5.000 kr., og at beløbet, der udbetales til børne- og ungeydelsesmodtagerne, der modtager børne- eller ungeydelsen for april 2026, jf. stk. 1, foreslås reduceret i visse tilfælde i medfør af de foreslåede bestemmelser i 3.-6. pkt. og stk. 3.

Det foreslås som § 4, stk. 2, 2. pkt., at hvis en person modtog hele børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1, udbetales hele engangsbeløbet som nævnt i 1. pkt. til vedkommende, jf. dog 4. og 5. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at det samlede engangsbeløb efter stk. 1 udbetales til den personer, der modtog hele børne- eller ungeydelsen for april 2026 som nævnt i stk. 1, jf. dog 4. og 5. pkt. hvori det foreslås, at beløbet reduceres i visse tilfælde.

Det foreslås som § 4, stk. 2, 3. pkt., at hvis børne- elle ungeydelsen som nævnt i stk. 1 udbetaltes med halvdelen til hver modtager, udbetales halvdelen af beløbet som nævnt i 1. pkt. til hver, jf. dog 4. og 5. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales med halvdelen til hver modtager af børne- eller ungeydelse, når ydelsen for april 2026, som er nævnt i stk. 1, er udbetalt med halvdelen til hver, jf. dog 4. og 5. pkt., hvori det foreslås, at beløbet reduceres i visse tilfælde.

Det foreslås som § 4, stk. 2, 4. pkt., at beløbet, som en person har ret til efter 1.-3. pkt. reduceres, i det omfang den børne- eller ungeydelse, som er nævnt i stk. 1, blev udbetalt forholdsmæssigt til personen, jf. § 2, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, således at personen vil få ret til samme forholdsmæssige andel af engangsbeløbet efter 1.-3. pkt., jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at engangsbeløbet eventuelt vil skulle reduceres som følge af optjeningsprincippet.

Der vil være tale om en reduktion, som foretages efter, at engangsbeløbet i første omgang enten deles mellem de to personer, der hver får halvdelen af børne- eller ungeydelsen for april 2026 som nævnt i stk. 1, eller til den person, der alene modtager børne- eller ungeydelsen for april 2026 som nævnt i stk. 1.

Det følger af optjeningsprincippet i § 2, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at hvis betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen baseret på antal måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år.

Den forholdsmæssige andel øges gradvist i takt med antallet måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-11.

Den fulde ret til ydelsen er optjent, når mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7.

For modtagere af børne og ungeydelsen, der er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, skal perioder med arbejde eller bopæl i EU/EØS eller Schweiz medregnes i vurderingen af, hvorvidt modtageren opfylder beskæftigelses- eller bopælsperiodekravet i optjeningsprincippet.

Det foreslåede vil indebære, at hvis børne- eller ungeydelsen for april 2026 for yngste barn ikke er fuldt optjent i medfør af optjeningsprincippet, vil den pågældende tilsvarende ikke få ret til det fulde engangsbeløb.

Det forudsættes, at en reduktion af engangsbeløbet efter det foreslåede 4. pkt. vil skulle ske således, at reduktionen vil skulle ske med forskellen mellem 100 og den pct.-andel af ydelsen, der blev udbetalt ved børne- eller ungeydelsen for april 2026.

Derved vil engangsbeløbet blive reduceret til samme forholdsmæssige andel, som anvendes ved den ydelsesudbetaling, der vil danne grundlag for retten til engangsbeløbet.

Eksempelvis vil en person, som modtager halv børneydelse for yngste barn den 20. april 2026, få reduceret engangsbeløbet fra 5.000 kr. til 2.500 kr., jf. det foreslåede 1. pkt. og 3. pkt. Har personen som følge af 6 måneders bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år ved udbetalingen af børneydelse ret til 8,3 pct. af ydelsen, vil de 2.500 kr. herefter skulle reduceres til 8,3 pct. af beløbet, jf. det foreslåede 4. pkt. Personen vil dermed få udbetalt 208 kr., da beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, jf. det foreslåede 6. pkt.

Det foreslås som § 4, stk. 2, 5. pkt., at 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse i det omfang, den udbetalte ungeydelse som nævnt i stk. 1 er forholdsmæssigt reduceret efter § 5, stk. 4, 4. pkt. i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslåede vil indebære, at engangsbeløbet efter stk. 1 reduceres forholdsmæssigt, hvis ungeydelsen som nævnt i stk. 1 er den sidste ungeydelse, fordi barnet fylder 18 år i april 2026.

Dette svarer til, hvad der følger af § 5, stk. 4, 4. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse, om at for den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden.

Efter det foreslåede vil et barn, som selv modtager hele ungeydelsen den 20. april 2026 og eksempelvis fylder 18 år den 29. april 2026, få reduceret engangsbeløb, således at engangsbeløbet på 5.000 kr. efter det foreslåede 1. pkt. vil skulle reduceres til 29/30-dele, jf. det foreslåede 5. pkt., hvorved personen vil få udbetalt 4.833 kr. Beløbet afrundes til nærmest hele kronebeløb, jf. det foreslåede 6. pkt.

Det foreslås som § 4, stk. 2, 6. pkt., at beløbet efter 4. og 5. pkt. afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslåede vil medføre, at Udbetaling Danmark skal udbetale hele kronebeløb, selvom beløbet, der fremkommer efter reduktioner m.v. efter 4. og 5. pkt., kan resultere i et beløb bestående af kroner og øre.

Det foreslås som § 4, s tk. 3, 1. pkt., at engangsbeløbet efter stk. 1 ikke udbetales til personer, der senest den 31. maj 2026 har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-3, jf. dog 2. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9, stk. 1, hvori det foreslås, at en person kun har ret til udbetaling af ét engangsbeløb efter denne lov, hvis ikke personen også har ret til engangsbeløb til børnefamilier.

Det forudsættes, at Udbetaling Danmark fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vil modtage oplysninger om personnumre for de personer, der senest den 31. maj 2026 har modtaget engangsbeløb efter §§ 1 og 2, og engangsbeløbets størrelse, med henblik på at frasortere disse personer fra gruppen af personer, der er berettiget til det fuldt engangsbeløb efter det foreslåede stk. 1.

Udbetaling Danmark forudsættes allerede være i besiddelse af tilsvarende oplysninger om personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 3, og vil tilsvarende kunne frasortere disse.

Den frasorterede gruppe forudsættes dernæst bedømt i henhold til, om de eventuelt efter det foreslåede 2. pkt. vil være berettiget til at få udbetalt en andel af engangsbeløbet som supplement til det først modtagne engangsbeløb efter §§ 1-3.

Det foreslås som § 4, stk. 3, 2. pkt., at uanset 1. pkt. udbetales forskellen mellem det udbetalte engangsbeløb efter §§ 1-3 og den andel af engangsbeløbet efter stk. 1, som personen har ret til efter stk. 2.

Udbetalingen af en andel af engangsbeløbet efter stk. 1 som supplement til det først modtagne engangsbeløb efter §§ 1-3 vil forudsætte, at Udbetaling Danmark senest den 31. maj 2026 har modtaget oplysningen om denne udbetaling.

Personer, som mener at være berettiget til dette supplerende engangsbeløb, vil efter det foreslåede § 6, stk. 5, kunne ansøge herom.

Efter det foreslåede vil en studerende, som har modtaget engangsbeløb på 1.000 kr. efter lovforslagets § 2, og som modtager en halv børneydelse for yngste barn ved april-udbetalingen, få reduceret engangsbeløbet fra 5.000 kr. til 2.500 kr., jf. det foreslåede stk. 2, 1. og 3. pkt. Har personen som følge af 54 måneders bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år ved udbetalingen af børneydelse ret til 75 pct. af ydelsen, vil de 2.500 kr. herefter skulle reduceres til 75 pct. af beløbet, jf. det foreslåede stk. 2, 4. pkt. Personen vil isoleret efter § 4 have ret til udbetaling på 1.875 kr., men idet personen allerede i eksemplet vil have modtaget et større engangsbeløb efter § 2, vil der ikke skulle udbetales supplerende engangsbeløb efter § 4, jf. stk. 3, 2. pkt.

Efter det foreslåede vil en forsørgelsesydelsesmodtager, som har modtaget engangsbeløb på 2.500 kr. efter lovforslagets § 1, og som er enemodtager af børneydelsen for yngste barn ved april-udbetalingen som udgangspunkt have ret til det fulde engangsbeløb efter § 4, stk. 2, 1. pkt., jf. 2. pkt. Har personen som følge af 54 måneders bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år ved udbetalingen af børneydelsen kun ret til 75 pct. af ydelsen, vil engangsbeløbet på 5.000 kr. skulle reduceres til 75 pct. af beløbet, jf. det foreslåede stk. 2, 4. pkt., hvorved personen isoleret set efter § 4 vil have ret til udbetaling på 3.750 kr. Idet personen i eksemplet allerede vil have modtaget et engangsbeløb efter § 1, beregnes forskelsbeløbet som 3.750 kr. fratrukket 2.500 kr. Det vil sige, at personen vil få udbetalt 1.250 kr. som supplerende engangsbeløb efter § 4, jf. stk. 3, 2. pkt. Personen vil herefter samlet på tværs af engangsbeløb have modtaget 2.500 kr. efter § 1 og 1.250 kr. efter § 4 og altså i alt 3.750 kr. – svarende til, hvis personen havde været enemodtager af børneydelse uden at være omfattet af målgruppen for § 1.

Det foreslås som § 4, stk. 3, 3. pkt., at engangsbeløbet efter stk. 1 ikke udbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. maj 2026 har truffet afgørelse om tilbagebetaling af børne- eller ungeydelsen for april 2026.

Det foreslåede vil indebære, at en modtaget børne- eller ungeydelse pr. 20. april 2026 ikke vil udløse ret til udbetaling af engangsbeløb efter det foreslåede stk. 1, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. maj 2026 har truffet afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte ydelse for april 2026.

Det foreslåede vil indebære, at krav om tilbagebetaling af børne- og ungeydelsen, der træffes afgørelse om den 1. juni 2026 eller senere, derved ikke vil påvirke udbetalingen af engangsbeløbet.

Det foreslås som § 4, stk. 4, 1. pkt., at engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales uden ansøgning til personer, hvis indkomstgrundlag for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, ifølge den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2025 eller, hvis denne ikke foreligger, den senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2024 fra Skatteforvaltningen, jf. den foreslåede § 5, ikke oversteg et bundfradrag som nævnt i 3. pkt.

Indkomstgrundlaget vil svare til grundlaget for indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Reglen om forskudt indkomstår i § 1 a, stk. 1, 2. pkt. forudsættes at finde tilsvarende anvendelse for det foreslåede.

Det vil sige, at det indkomstår, der svarer til indkomståret 2025 eller 2024 vil være relevant.

Årsopgørelse vil skulle indhentes eller leveres fra Skatteforvaltningen efter lovforslagets § 5, hvori det bl.a. foreslås, at regler fastsat i medfør af § 12 i lov om en børne- og ungeydelse finder tilsvarende anvendelse.

Det forudsættes, at årsopgørelsen vil skulle indhentes eller leveres på tilsvarende vis.

Det vil sige, at Skatteforvaltningen vil skulle levere oplysninger til Udbetaling Danmark én gang i kvartalet om indkomstforhold hos modtagere af børne- og ungeydelsen og deres eventuelle ægtefæller, og at Udbetaling Danmark herudover særskilt vil kunne indhente de pågældende oplysninger hos Skatteforvaltningen til brug for påbegyndelsen af en udbetaling, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013.

Det foreslås som § 4, stk. 4, 2. pkt., at ved udbetaling af engangsbeløbet efter stk. 1 uden ansøgning vil det udelukkende være oplysninger om modtagerens indkomst i den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse som nævnt i 1. pkt., der vil skulle lægges til grund.

Det foreslåede vil indebære, at den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2025 eller 2024 fra Skatteforvaltningen lægges uprøvet til grund.

Personer, der ikke vil få udbetalt engangsbeløb i medfør af det foreslåede 1. pkt., jf. det foreslåede 2. pkt., vil kunne ansøge om engangsbeløbet efter det foreslåede 4. pkt., hvis vedkommende dokumenterer indkomst under bundfradraget.

Årsopgørelse vil skulle indhentes eller leveres fra skatteforvaltningen efter lovforslagets § 5, hvori det bl.a. foreslås, at regler fastsat i medfør af § 12 i lov om en børne- og ungeydelse finder tilsvarende anvendelse.

Det forudsættes, at årsopgørelsen indhentes eller leveres på tilsvarende vis.

Det vil sige, at Skatteforvaltningen leverer oplysninger til Udbetaling Danmark én gang i kvartalet om indkomstforhold hos modtagere af børne- og ungeydelsen og deres eventuelle ægtefæller, og at Udbetaling Danmark herudover særskilt kan indhente de pågældende oplysninger hos Skatteforvaltningen til brug for påbegyndelsen af en udbetaling, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013.

Det foreslås som § 4, stk. 4 , 3. pkt., at bundfradraget efter 1. pkt. udgør 475.300 kr., hvis årsopgørelsen for 2025 anvendes, og 457.500 kr., hvis årsopgørelsen for 2024 anvendes.

Det foreslåede vil indebære, at bundfradragsgrænsen vil afhænge af hvilket indkomstårs årsopgørelse, der anvendes ved bedømmelsen af, om bundfradraget i det foreslåede 1. pkt. er overskredet.

De foreslåede grænseværdier svarer til de pågældende års bundfradrag for aftrapning af den almindelige grønne check, jf. § 2, stk. 1, i lov skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Det foreslås som § 4, stk. 4, 4. pkt., at personer, for hvem der ikke pr. 31. maj 2026 foreligger en årsopgørelse for indkomståret 2024 eller 2025, efter ansøgning kan få udbetalt et engangsbeløb efter stk. 1, hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., i indkomståret 2025 ikke oversteg bundfradraget for indkomståret 2025, jf. det foreslåede 3. pkt.

Den automatiske udbetaling af engangsbeløbet vil, jf. det foreslåede 1. pkt., være knyttet til topskattegrundlaget i årsopgørelsen for indkomståret 2024 eller 2025.

Der kan være forskellige årsager til, at ingen af disse årsopgørelser er tilgængelige for Udbetaling Danmark på tidspunktet som nævnt i 1. pkt. Det foreslås derfor, at personer, som ikke har en dannet årsopgørelse for indkomståret 2024 eller 2025, vil kunne ansøge om at få udbetalt engangsbeløbet efter stk. 1, hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., i indkomståret 2025 ikke oversteg 475.300 kr. Dokumentationen forudsættes at indeholde årsopgørelsen for 2025, hvis den foreligger på ansøgningstidspunktet.

Dokumentationen vil derudover kunne bestå i fremvisning af lønsedler eller lignende, der sandsynliggør, at personens indkomst af personskattelovens § 7 for indkomståret 2025 ikke oversteg 475.300 kr. Hvis personen ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2025, forudsættes det som altovervejende hovedregel, at personen fremlægger dokumentation i form af skattemæssig årsopgørelse fra personens bopælsland i 2025.

Udbetaling Danmark forudsættes i bedømmelsen af dokumentationen at kunne sammenligne med tilgængelige skatteoplysninger, herunder indkomstregisteret.

Leverer personen ikke dokumentation af den nævnte karakter vil det foreslåede dokumentationskrav indebære, at den manglede dokumentation vil medføre processuel skadevirkning i form af et afslag på ansøgningen.

Ansøgningen forudsættes at skulle ske efter de regler, der følger af det foreslåede § 6, stk. 5.

Det foreslås som § 4, stk. 4, 5. pkt., at personer, der pr. 31. maj 2026 beskattes efter kildeskattelovens § 48 F, kun efter ansøgning kan få udbetalt engangsbeløb efter stk. 1, hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., tillagt personens indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F fratrukket arbejdsmarkedsbidrag ikke oversteg bundfradraget for indkomståret 2025, jf. det foreslåede 3. pkt.

Idet topskattegrundlaget for en person på bruttoskatteordningen ikke udtrykker personens indkomstniveau, foreslås det, at personens topskattegrundlag tillægges personens indkomst omfattet af bruttoskatteordningen fratrukket arbejdsmarkedsbidrag.

Derved opnås et tillempet indkomstgrundlag, der omtrent svarer til det indkomstniveau, som topskattegrundlaget er udtryk for hos personer uden for bruttoskatteordningen.

Det forudsættes, at indkomsten for 2025 anvendes.

Ansøgningen forudsættes at skulle ske efter de regler, der følger af det foreslåede § 6, stk. 5.

Det foreslås som § 4, stk. 4, 6. pkt., at personer, der er omfattet af § 4, stk. 8, i lov om en børne- og ungeydelse, og endnu ikke på tidspunktet for den automatiske udbetaling har fået udbetalt børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1, kan efter ansøgning få udbetalt et engangsbeløb efter stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at borgere fra EU, EØS og Schweiz, som omfattes omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, og har ansøgt om udbetaling af børne- og ungeydelse for april 2026, men endnu ikke fået udbetalingen, når den automatiske udbetaling af engangsbeløb efter § 4 sker, vil kunne ansøge om udbetaling af engangsbeløbet.

Baggrunden herfor er, at sagsbehandling af sådanne ansøgninger om børne- og ungeydelsen kan kræve indhentning af oplysninger fra udenlandske myndigheder, hvorfor udbetalingen af ydelsen for april 2026 i visse tilfælde først vil ske efter dataudtræk pr. 1. juni 2026 med personer, der har fået udbetalt børne- eller ungeydelse for april 2026.

Ansøgningen forudsættes at skulle ske efter de regler, der følger af det foreslåede § 6, stk. 5.

Det foreslås som § 4, stk. 5, at for personer, der kun har været skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, i en del af det indkomstår, hvis årsopgørelse anvendes, jf. stk. 4, anvendes grundlaget for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved opgørelsen af indkomsten efter stk. 4.

Det foreslåede vil indebære, at omregningen vil skulle foretages, som det fremgår af personskattelovens § 14, hvorefter det følger, at når indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster.

Bestemmelsen svarer til § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse og forudsættes administreret på samme måde.

Det følger af § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at for personer, som kun har været skattepligtige til Danmark en del af året, foretages der en omregning af personens indkomst efter reglerne i personskatteloven § 14, denne omregning lægges til grund for beregningen af, om der skal ske nedsættelse af børne- og ungeydelsen efter § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås som § 4, stk. 6, 1. pkt., at der i indkomstgrundlaget efter stk. 4 fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A som opgjort efter 3. pkt.

Det foreslås som § 4, stk. 6, 2. pkt., at beløbet omregnes til et bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Endelig foreslås det som § 4, stk. 6, 3. pkt., at beløbet efter 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.

Baggrunden for bestemmelserne er, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som er skattefradragsberettigede, i størst muligt omfang påvirker retten til engangsbeløbet efter stk. 1 på samme måde som skattefradragsberettigede pensionsordninger.

Det foreslåede stk. 6 vil sikre, at visse indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum vil være friholdt fra indkomstgrundlaget efter stk. 4 på samme måde som indbetalinger til ratepension eller pension med løbende udbetalinger, der ikke indgår i personens topskattegrundlag.

Udbetaling Danmark vil kunne trække oplysninger om det samlede beløb indbetalt til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum fra Skatteforvaltningens oplysninger i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.

Skatteforvaltningen vil udstille beløbet som et nettobeløb.

Det betyder, at det nettobeløb, som Skatteforvaltningen udstiller, omregnes til et bruttobeløb, jf. det foreslåede 2. pkt. Ved at dividere indbetalingerne med 0,6 sker der en bruttoficering af indbetalingerne med 40 pct. Det svarer til den bruttoficering, der sker i forbindelse med beregningen af de andre indkomstafhængige offentlige ydelser herunder børne- og ungeydelse, jf. § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det betyder eksempelvis, at en indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum på 6.000 kr. vil udløse et samlet fradrag i indkomstgrundlaget på 10.000 kr.

Det foreslåede 3. pkt., vil betyde, at nettobeløbet af de samlede indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som skal medføre et fradrag i indkomstgrundlaget, ikke kan overstige de skattemæssige lofter for indbetaling til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Det svarer til, hvad der gælder ved beregningen af de andre indkomstafhængige offentlige ydelser herunder børne- og ungeydelse, jf. § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

En person, der har mere end 7 år til folkepensionsalderen, vil dermed ikke på baggrund af aldersopsparingsindbetalingen kunne få et fradrag i indkomstgrundlaget efter stk. 4, hvis det tager udgangspunkt i årsopgørelsen for 2025, på mere end 9.400 kr. bruttoficeret med 0,6, dvs. 15.666 kr. Tager indkomstgrundlaget efter stk. 4 i stedet udgangspunkt i årsopgørelsen for 2024 kan fradraget efter 1. pkt. højst udgøre 9.100 kr. i 2024, bruttoficeret med 0,6, dvs. 15.166 kr.

Tilsvarende vil en person, der har 7 år eller mindre til folkepensionsalderen højst kunne få et fradrag i indkomstgrundlaget efter stk. 4, hvis det tager udgangspunkt i årsopgørelsen for indkomståret 2025 på 61.200 kr. bruttoficeret med 0,6, dvs. 102.000 kr. Tager indkomstgrundlaget efter stk. 4 i stedet udgangspunkt i årsopgørelsen for indkomståret 2024 kan fradraget efter 1. pkt. højst udgøre 58.900 kr. i 2024, bruttoficeret med 0,6, dvs. 98.166 kr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være uden betydning, om den pågældende ydelsesmodtager har modtaget såkaldte diskvalificerende udbetalinger af ratepension eller livrente med den konsekvens, at den pågældende efter pensionsbeskatningslovens regler alene vil kunne indbetale op til 9.100 kr. på aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum uden pensionsafgiftsmæssige konsekvenser.

Bestemmelserne i stk. 6 svarer til § 1 a, stk. 4 og 5, i lov om en børne- og ungeydelse og forudsættes administreret på samme måde som disse.

Til § 5

Efter § 7 i lov om en børne- og ungeydelse kan afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Det omfatter den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. nr. 1, og den, der i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse, jf. nr. 2.

Efter § 8 b i lov om en børne- og ungeydelse gælder det, at for børn og unge, der er født fra og med den 1. juli 2004, lægges udelukkende oplysninger om forældremyndighed i CPR til grund ved fastlæggelse af udbetalingen af børne- og ungeydelsen efter § 4.

Dette gælder dog ikke, såfremt barnet eller den unge ikke er registreret med personnummer i CPR.

For børn og unge født før den 1. juli 2004 lægges de oplysninger til grund, som Udbetaling Danmark har registreret om forældremyndigheden.

Efter §§ 12 og 13 i lov om en børne- og ungeydelse kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om administrationen af lov om en børne- og ungeydelse, herunder opkrævning, og om undtagelser fra reglerne i lov om en børne- og ungeydelse i det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af internationale forpligtelser.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for udbetaling samt dokumentation og beregning af perioden med bopæl og beskæftigelse her i riget i henhold til lov om en børne- og ungeydelse efter § 2, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås som § 5, at §§ 7 og 8 b i lov om en børne- og ungeydelse og regler fastsat i medfør af §§ 12 og 13 i lov om en børne- og ungeydelse finder tilsvarende anvendelse for engangsbeløbet efter § 4.

Det foreslåede vil indebære, at der på samme måde som efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse kan straffes efter § 7 i lov om en børne- og ungeydelse, hvis der afgives vildledende eller urigtige oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov, eller hvis der i forbindelse med ansøgning eller når der afkræves oplysninger, forties forhold af betydning for sagens afgørelse.

Det vil desuden indebære, at fastlæggelse af forældremyndighed til brug for udbetaling af engangsbeløb vil skulle ske på samme måde som ved fastlæggelsen af udbetaling af børne- og ungeydelse, jf. § 8 b, i lov om en børne og ungeydelse.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at de regler, som skatteministeren har fastsat efter §§ 12 og 13 i lov om en børne- og ungeydelse, i relevant omfang vil finde anvendelse for udbetaling af engangsbeløbet efter § 4, såfremt der ikke efter denne lov vil gælde regler, der træder i stedet.

De relevante regler, der er fastsat i medfør af §§ 12 og 13 vil bl.a. være regler om levering af indkomstoplysninger fra Skatteforvaltningen til Udbetaling Danmark og beregning af perioden med bopæl og beskæftigelse her i riget i henhold til lov om en børne- og ungeydelse efter § 2, stk. 1, nr. 7.

Til § 6

Det foreslås i § 6, stk. 1, 1. pkt., at engangsbeløb udbetales uden ansøgning til personer, der er berettiget hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.

Forslaget betyder, at der som hovedregel vil ske automatisk udbetaling af engangsbeløb efter forslaget til §§ 1-4, uden at borgerne selv vil skulle henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det vil være en betingelse for den automatiske udbetaling, at modtageren har modtaget en af de ydelser, der er nævnt i §§ 1-4.

Efter forslaget kan visse ydelsesmodtagere efter §§ 1-4 dog ikke modtage engangsbeløbet automatisk, jf. forslaget til § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 6, stk. 3-5.

Det foreslås i § 6, stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangsbeløb efter §§ 1-3 får meddelelse om udbetalingen via udbetalingsmeddelelsen fra modtagerens finansielle institut.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark oversender engangsbeløbet til borgers konto i det finansielle institut med information om, at beløbet vedrører udbetaling af engangsbeløb.

Meddelelsen fra Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark om udbetaling af engangsbeløbet vil fremgå af borgerens kontoudtog.

Det foreslås i § 6, stk. 1, 3. pkt., at modtagere af engangsbeløb efter § 4 får afgørelse om udbetalingen af Udbetaling Danmark.

Efter det foreslåede vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om udbetaling af engangsbeløb til de personer, som er berettiget til at modtage engangsbeløb efter denne lovs § 4.

Det forudsættes, at afgørelser efter den foreslåede § 6, stk. 1, 3. pkt. vil skulle indeholde begrundelse for, hvorfor modtageren eventuelt har fået et reduceret engangsbeløb efter § 4.

Det vil f.eks. kunne være begrundet i, at vedkommende allerede har fået beløb efter §§ 1-3.

Denne komplicerede mekanisme foreslås ikke at gælde for engangsbeløb efter §§ 1-3, hvorfor der ikke er samme forklaringsbehov.

Afgørelse vil således skulle indeholde begrundelse, hvis der udbetales et reduceret engangsbeløb, samt vejledning om, at der ikke er klageadgang.

Modtagere vil dog kunne rette henvendelse til Udbetaling Danmark, hvis der er fejl i grundlaget for udbetalingen, samt kunne ansøge, jf. det foreslåede § 6, stk. 5.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder personer omfattet af §§ 1 og 2, som ikke har en NemKonto, om at oprette en NemKonto eller anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor modtageren af engangsbeløbet ikke har en NemKonto, som Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetale automatisk til, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension skulle anmode personer, som er omfattet af §§ 1 eller 2, om at få oprettet en NemKonto eller anvise en anden konto, som Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetale engangsbeløbet til.

Anmodningen vil efter forslaget blive sendt via Digital Post eller almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Udbetaling Danmark, som i forvejen udbetaler folkepension til målgruppen i forslagets § 3 og børne- og ungeydelse til målgruppen i forslagets § 4, vil udbetale engangsbeløbet til den konto, som ydelsen sædvanligvis udbetales til.

Det foreslås i § 6, stk. 3, 1. pkt., at folkepensionister, der er omfattet af § 3, og som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025, selv skal ansøge om beløbet, jf. stk. 5, og selv skal indsende oplysninger om formue, jf. § 3.

Forslaget medfører, at folkepensionister, der er omfattet af lovens § 3, som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025, selv vil skulle ansøge om engangsbeløbet, jf. stk. 5, og selv vil skulle indsende oplysninger om, at pensionisten formue ikke oversteg 350.000 kr.

Udbetaling Danmark vil i forbindelse med en ansøgning om udbetaling af engangsbeløb til en pensionist, som havde fast bopæl i udlandet den 31. december 2025 bede pensionisten om at oplyse om pensionistens formue og skrive under på tro og love om oplysningernes rigtighed.

Det vil derfor ikke være muligt at foretage automatisk udbetaling til disse pensionister, som selv vil skulle gøre rede for deres formuer forud for en eventuel udbetaling af engangsbeløbet.

Det foreslås i § 6, stk. 3, 2. pkt., at Udbetaling Danmark på borger.dk orienterer om retten til engangsbeløb.

Forslaget vil medføre, at Udbetaling Danmark via borger.dk vil skulle orientere om muligheden for, at modtagere af folkepension, som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025, kan søge om engangsbeløb efter § 3.

Forslaget betyder, at folkepensionister, som havde bopæl i udlandet den 31. december via borger.dk vil blive gjort opmærksom på muligheden for at få udbetalt engangsbeløb, og herefter vil have mulighed for at reagere, hvis de ønsker at søge om engangsbeløbet.

Det foreslås i § 6, stk. 4, 1. pkt., at revalidender, der er omfattet af § 1, nr. 15, og som modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, selv skal ansøge om beløbet, jf. stk. 5.

Forslaget vil medføre, at personer, der er omfattet af lovens § 1, nr. 15, og som modtager tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed, skal selv ansøge om beløbet, jf. stk. 5.

De vil som følge deraf selv skulle henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøge om udbetaling af engangsbeløbet.

Det foreslås i § 6, stk. 4, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension på borger.dk orienterer om retten til engangsbeløb.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på borger.dk vil skulle orientere om muligheden for, at revalidender, der modtager tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed, kan søge om engangsbeløb efter § 1, nr. 15.

Forslaget vil betyde, at revalidender, der modtager tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed, via borger.dk vil blive gjort opmærksom på muligheden for at få udbetalt engangsbeløb, og herefter vil have mulighed for at reagere, hvis de ønsker at søge om engangsbeløbet.

Det foreslås i § 6, stk. 5, 1. pkt., at personer, der pr. den 1. juli 2026 ikke har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-4, kan ansøge om engangsbeløbet.

Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning vil kunne træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for engangsbeløbet, hvis en person den 1. juli 2026 ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark, og vedkommende mener sig berettiget hertil.

Det vil f.eks. kunne gælde situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedrørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som ydelsesmodtager for november måned.

Det vil også gælde i de situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede personkreds efter §§ 1-4, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark ikke har haft oplysning om hvilken konto engangsbeløbet skal udbetales til.

Det bemærkes, at lovforslagets § 9, stk. 1, også finder anvendelse i ansøgningssituationen, således at ansøgeren maksimalt har ret til det højeste af engangsbeløbene efter §§ 1-4, som vedkommende er berettiget til.

Det foreslås i § 6, stk. 5, 2. pkt., at personen skal dokumentere at være berettiget til engangsbeløb efter §§ 1, 2, 3 eller 4.

Forslaget vil medføre, at personen vil skulle indsende dokumentation til henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark for, at vedkommende er omfattet af §§ 1, 2, 3 eller 4.

Dokumentationen vil f.eks. kunne være en kopi af et kontoudtog eller en udbetalingsmeddelelse vedrørende den ydelse for november 2025, som giver ret til udbetaling af engangsbeløbet.

Desuden vil pensionister, som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025 i forbindelse med en ansøgning skulle afgive oplysninger om formueforhold og underskrive en erklæring på tro og love om, at oplysningerne er korrekte.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger og dokumentation.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 8.

Borgeren vil modtage en afgørelse om engangsbeløb i de tilfælde, hvor borgeren selv ansøger om udbetalingen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil i forbindelse med en afgørelse i form af afslag på ansøgning om udbetaling af engangsbeløb eller et tilbagebetalingskrav iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, f.eks. partshøring, ligesom en person, som mener, at der er sket fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, vil kunne henvende sig til myndigheden med henblik på genoptagelse af sagen.

Det foreslås i § 6, stk. 5, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb efter stk. 3-5 skal være modtaget hos henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark senest den 30. september 2026.

Forslaget vil medføre, at ansøgninger om udbetaling af engangsbeløb, som modtages efter den 30. september 2026 vil kunne afvises.

Til § 7

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Offentlig støtte er derfor efter gældende ret skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven.

Gældende ret indeholder ikke regler om skattefritagelse af det foreslåede engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse, SU og andre skole- og uddannelsesydelser.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at engangsbeløb efter §§ 1-4 er skattefri.

Forslaget vil betyde, at engangsbeløb udbetales skattefrit.

Det forudsættes, at engangsbeløbet ikke vil blive indberettet til indkomstregisteret.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at engangsbeløb efter §§ 1-4 til og med år 2026 ikke indgår i tildelingen eller beregningen af offentlige ydelser, herunder pension og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og ikke medfører fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Forslaget vil indebære, at engangsbeløbet hverken vil skulle indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser.

Engangsbeløbet vil f.eks. ikke skulle indgå i vurderingen af pensionistens økonomiske situation i forbindelse med tilkendelse af et personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension eller efter § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Andre indkomstafhængige offentlige ydelser, hvori engangsbeløbet efter det foreslåede ikke vil skulle indgå i indkomstgrundlaget, er bl.a. kontanthjælp, boligstøtte, børnetilskud og børne- og ungeydelse.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2026 har brugt engangsbeløbet, vil beløbet indgå i Skatteforvaltningens slutligning for indkomståret 2026.

Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2028, herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2028 i forbindelse med udbetaling af visse ydelser, f.eks. pension og boligstøtte.

Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf.

Efter forslaget vil der skulle ses bort fra engangsbeløbet til og med år 2026.

Forslaget vil indebære, at engangsbeløbet vil kunne indgå i en opgørelse af formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra den 1. januar 2027, hvis engangsbeløbet ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at en person, der modtager en offentlig ydelse, selv skal oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige ydelse, om udbetalingen af engangsbeløb efter §§ 1-4, for at myndigheden er forpligtet til at se bort fra engangsbeløbet, jf. stk. 2.

Forslaget vil indebære, at modtagerne af engangsbeløbet i perioden frem til udgangen af 2026 selv skal gøre opmærksom på, at støtten og engangsbeløbet ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser eller tillæg.

Idet det forudsættes, at engangsbeløbet ikke vil skulle indberettes til indkomstregisteret, vil myndigheden, som udbetaler sociale ydelser, hvori engangsbeløbet ikke vil skulle indgå i grundlaget for ydelsesberegningen, derfor ikke automatisk vide, at ydelsesmodtageren har fået udbetalt engangsbeløb.

Det gælder f.eks. for kommunerne og Udbetaling Danmark, som i forbindelse med udbetaling af en anden ydelse ikke automatisk vil vide, at ydelsesmodtageren har modtaget et engangsbeløb.

Hvis personen i perioden modtager en ydelse, hvor engangsbeløbet ikke skal indgå i grundlaget for tildelingen eller beregningen af, vil vedkommende kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra engangsbeløbet i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med en formueopgørelse frem til udgangen af 2026.

Det vil f.eks. gælde i forhold til en ansøgning af personligt tillæg eller helbredstillæg efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås i § 7, stk. 4, at for at myndigheden kan se bort fra engangsbeløbet i de i stk. 2 nævnte situationer, vil en person, der har modtaget engangsbeløb, jf. §§ 1-4, efter anmodning fra den relevante myndighed skulle dokumentere at have modtaget engangsbeløb.

Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, den relevante myndighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af engangsbeløbet.

Dokumentation for udbetaling af engangsbeløbet vil kunne ske i form af meddelelsen om udbetalingen.

Det vil ikke være et krav, at personen godtgør, at engangsbeløbet ikke er forbrugt, eller er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i beregningen af en ydelse, der opgøres på baggrund af formue.

Til § 8

Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Det følger af § 31 i forvaltningsloven, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Efter § 31 i lov om Det Centrale Personregister kan oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.

Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR.

Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at følgende myndigheder har pligt til at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om personnumre for personer omfattet af §§ 1 og 2: 1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for ydelser nævnt i § 1, jf. dog nr. 2 og 3, 2) Søfartsstyrelsen for sygedagpenge, barselsdagpenge og ferieydelse m.v. nævnt i § 1, stk. 1, nr. 10-11, efter reglerne for udbetaling til søfarende, 3) Udbetaling Danmark for ferieydelse nævnt i § 1, stk. 1, nr. 11, 4) Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, 5) Styrelsen for It og Læring for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, på baggrund af oplysninger styrelsen har indhentet fra udbydere af erhvervsuddannelser, jf. stk. 5, 6) Styrelsen for It og Læring for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, på baggrund af oplysninger styrelsen har indhentet fra institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. stk. 5, og 7) Styrelsen for It og Læring for ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6, på baggrund af oplysninger styrelsen har indhentet fra Træningsskolen, jf. stk. 5.

De nævnte myndigheder vil efter bestemmelsen af egen drift – det vil sige uden begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension – have pligt til at udsøge målgruppen eller for så vidt angår Styrelsen for It og Læring at indhente oplysningerne fra uddannelsesinstitutionerne og videregive oplysningerne med de relevante personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter vil udbetale engangsbeløbet til den berettigede personkreds for engangsbeløbet.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, førtidspension, efterløn, tidlig pension, seniorpension, fleksydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge, sygedagpenge fra kommunen eller fra Søfartsstyrelsen, barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark eller fra Søfartsstyrelsen, kompensation efter § 8 i lov om seniorjob, fleksløntilskud, ledighedsydelse og revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at Søfartsstyrelsen vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager sygedagpenge, barselsdagpenge og ferieydelse m.v. til søfarende, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 11.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at Udbetaling Danmark vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager ferieydelse fra Udbetaling Danmark efter barselsloven som nævnt i § 1, nr. 11.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 4, vil medføre, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager stipendium med udeboendesats eller slutlån efter SU-loven, Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. forslagets § 2.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 5, vil medføre, at Styrelsen for It og Læring vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtog skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser eller skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelse på baggrund af oplysninger indhentet fra udbydere af erhvervsuddannelser herom, jf. den foreslåede stk. 5.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 6, vil medføre, at Styrelsen for It og Læring vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtog skoleydelse på FGU efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse i november 2025 på baggrund af oplysninger indhentet fra institutioner for forberedende grunduddannelse herom, jf. den foreslåede stk. 5.

Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 7, vil medføre, at Styrelsen for It og Læring vil få pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtog elevstøtte efter regler fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov arbejdsmarkedsuddannelser m.v. på baggrund af oplysninger indhentet for Træningsskolen herom, jf. den foreslåede stk. 5.

Det vil være de afgivende myndigheder, jf. forslaget til nr. 1-4, der vil få ansvaret for at sikre, at det er den korrekte målgruppe, der udsøges.

Med hensyn til forslaget til nr. 5-7, vil det være de uddannelsesinstitutioner, der afgiver oplysningerne til Styrelsen for It og Læring, der vil få ansvaret for at sikre, at det er den korrekte målgruppe, der udsøges.

Styrelsen for It og Lærings opgave vil alene være at samle oplysningerne og videregive dem til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Styrelsen for It og Læring vil ikke have grundlag for eller pligt til at foretage en validering af de data om modtagere, der indsamles fra uddannelsesinstitutionerne ligesom styrelsen ikke vil kunne vurdere, hvorvidt uddannelsesinstitutioner, der anmodes om oplysninger, men ikke indsender sådanne, har oplysninger om modtagere af ydelserne.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen har pligt til at afgive oplysninger til Udbetaling Danmark om personnumre for personer omfattet af § 4.

Det foreslåede vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle levere oplysninger til Udbetaling Danmark om indkomstforhold hos personer, der modtager børne- eller ungeydelse for deres yngste barn.

Herunder omfattes også personer, der modtager ydelsen for et barn, som vedkommende ikke har forældremyndighed over, og børn og unge, der modtager ydelsen selv, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

Udbetaling Danmark vil herudover særskilt kunne indhente de pågældende oplysninger hos Skatteforvaltningen til brug for påbegyndelsen af en udbetaling.

Der er tale om indkomstoplysninger, der allerede efter gældende regler udveksles til brug for indkomstaftrapning af børne- og ungeydelse, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013.

Forslaget vil betyde, at Skatteforvaltningen på den måde vil understøtte Udbetaling Danmarks udsøgninger og dermed fastlægge målgruppen for de personer, som foreslås af få ret til engangsbeløb efter § 4.

Det foreslås i § 8, stk. 3 , at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark udveksler oplysninger, herunder personnumre, om personer, som ikke ønsker at modtage engangsbeløb, og om personer, som modtager engangsbeløb efter §§ 1-4 med henblik på at sikre korrekt udbetaling, jf. § 9, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil få mulighed for at udveksle oplysninger om personnumre for de personer, som meddeler, at de ikke ønsker engangsbeløbet udbetalt for at sikre, at beløbet ikke udbetales.

Desuden vil de kunne udveksle oplysninger om de personer, de udbetaler engangsbeløb til, herunder beløbet der er blevet udbetalt, for at sikre, at der f.eks. ikke sker dobbeltudbetalinger til personer, som er i målgruppen for engangsbeløb efter flere forskellige bestemmelser.

Det foreslås i § 8, stk. 4, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. § 1, på grundlag af data for november 2025, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 1, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds.

Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret for november 2025 i de nævnte registre, vil sikre, at flest mulige ydelsesmodtagere er blevet registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af engangsbeløbet uden ansøgning efter forslaget til § 1.

Oplysningerne om ydelsestype vil ikke skulle videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af engangsbeløbet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnummer.

Det foreslås i § 8, stk. 5, 1. pkt., at udbydere af erhvervsuddannelser, institutioner for forberedende grunduddannelse og Træningsskolen i elektronisk form til Styrelsen for It og Læring afgiver oplysninger om personnumre for personer omfattet af det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3-6, i et af styrelsen angivet format.

Forslaget vil indebære, at uddannelsesinstitutionerne til Styrelsen for It og Læring forpligtes til at skulle afgive oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3-6, dvs. personer som modtog de pågældende ydelser i november 2025, med henblik på videregivelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 2.

Oplysningerne vil skulle fremsendes i elektronisk form til styrelsen.

Styrelsen vil med henblik på at sikre, at fremsendelsen sker med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger kunne foreskrive et bestemt format.

Styrelsen for It og Læring vil ikke have grundlag for eller pligt til at foretage en validering af de data om modtagere, der indsamles fra uddannelsesinstitutionerne ligesom styrelsen ikke vil kunne vurdere, hvorvidt uddannelsesinstitutioner, der anmodes om oplysninger, men ikke indsender sådanne, har oplysninger om modtagere af ydelserne.

Styrelsen for It og Lærings opgave vil således alene være at indhente oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om modtagernes personnumre og videreformidle disse til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Styrelsen for It og Læring vil kunne stille krav til institutionerne om, i hvilket format oplysningerne skal overleveres til Styrelsen for It og Læring.

Det foreslås i § 8, stk. 5, 2. pkt., at Styrelsen for It og Læring fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter 1. pkt.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for It og Læring fastsætter en frist for fremsendelse til styrelsen fra uddannelsesinstitutioner af oplysninger efter 1. pkt.

Uddannelsesinstitutionerne vil således skulle videregive oplysninger om personnumre for personer i målgruppen til Styrelsen for It og Læring inden for den fastsatte frist.

Det forventes, at der vil blive fastsat en kort frist for uddannelsesinstitutionerne henset til, at engangsbeløbet vil skulle udbetales i maj 2026.

Såfremt en uddannelsesinstitution ikke svarer inden for den fastsatte frist, vil Styrelsen for It og Læring kunne lægge til grund, at institutionen ikke har oplysninger om berettigede modtagere af de omfattede ydelser udbetalt for november 2025.

Til § 9

Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at en person som udgangspunkt kun vil have ret til udbetaling af ét engangsbeløb efter denne lov.

Det vil betyde, at en person, som f.eks. både har modtaget SU og sygedagpenge for november 2025, alene vil være berettiget til at modtage ét engangsbeløb efter § 1, det vil sige det højeste berettigede beløb.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark forudsættes inden udbetaling så vidt muligt at sikre dette, således at der kun bliver udbetalt ét beløb, selv om borgeren for november 2025 har modtaget flere ydelser, der vil kunne give ret til beløbet.

Det foreslås som § 9, stk. 1, 2. pkt., at en person, som har ret til en andel af engangsbeløbet efter § 4, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt., dog vil skulle have ret til en samlet udbetaling af engangsbeløb efter §§ 1-4 svarende til det højeste engangsbeløb, som personen isoleret set har ret til efter §§ 1, 2, 3 eller 4.

Det foreslåede vil indebære, at en person, der både har ret til engangsbeløb efter §§ 1-3 og § 4, i forbindelse med udbetaling af engangsbeløb efter § 4 vil få udbetalt forskellen mellem det udbetalte engangsbeløb efter §§ 1-3 og den andel af engangsbeløbet efter § 4, som personen er berettiget til, jf. § 4, stk. 2.

Virkningen heraf vil være, at den enkelte modtager af børne- og ungeydelse efter udbetalingen af alle engangsbeløb efter §§ 1-4 samlet set vil have ret til det samme samlede beløb, uanset om vedkommende er omfattet af målgrupperne i §§ 1-3.

En person vil således ikke kunne være berettiget til et større engangsbeløb efter §§ 1-4 end 5.000 kr.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at engangsbeløb efter denne lov ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Det vil betyde, at engangsbeløb ikke vil blive udbetalt til personer i målgrupperne efter §§ 1-4, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Det vil imidlertid ikke indebære, at modtagere af børne- og ungeydelse ikke vil kunne få udbetalt engangsbeløbet, hvis barnet som børne- eller ungeydelsen for april 2026 er modtaget for, er afgået ved døden på udbetalingstidspunktet, medmindre der er tale om situationen, hvor barnet selv er modtager af børne- eller ungeydelsen, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension få meddelelse fra NemKonto – eller fra banken ved anden anvist konto – om, at udbetalingen ikke kan gennemføres.

Engangsbeløbet vil ikke tilfalde boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede ydelser for november 2025 og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til §§ 1-3.

Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet og derfor ikke vil være blevet registret i Det Centrale Personregister (CPR) endnu, og engangsbeløbet derfor vil blive udbetalt alligevel, vil beløbet ikke blive krævet tilbage fra dødsboet, jf. dog det foreslåede stk. 3 og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at engangsbeløb, som er udbetalt til en person eller dennes dødsbo, der ikke er berettiget til det udbetalte beløb efter §§ 1-4, ikke vil skulle betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 8, og det uberettiget modtagne beløb er mindre end 10.000 kr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindelige regler om tilbagesøgningskrav (condictio indebiti).

Efter det obligationsretlige princip om condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt et beløb, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve beløbet tilbagebetalt.

Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen i ond tro.

Forslaget vil supplere det obligationsretlige princip om condictio indebiti, således at fejludbetalinger ikke kan kræves tilbagebetalt, hvis den skyldes myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 8, og er på mindre end 10.000 kr.

Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har trukket fra SU-systemet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 8.

I de tilfælde, hvor fejludbetalingen enten er på 10.000 kr. eller mere eller ikke skyldes myndighedsfejl, vil det være det obligationsretlige princip om condictio indebiti, der regulerer Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks mulighed for eventuelt at kunne kræve beløb, der er modtaget uberettiget, tilbagebetalt.

Udbetalte beløb vil således efter disse regler kunne kræves tilbage, hvis beløbet er modtaget mod bedre vidende.

Det forudsættes, at almindelige forvaltningsretlige principper, herunder partshøring, iagttages i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om tilbagebetaling.

Afgørelsen vil være en skønsmæssige vurdering, der bl.a. vil bero på størrelsen af det udbetalte beløb.

Uanset den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter engangsbeløb efter denne lov foreslås ikke at skulle udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet har ret til et engangsbeløb, men som er afgået ved døden, vil det foreslåede stk. 3 indebære, at engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl alligevel er udbetalt til dødsboet, ikke vil blive krævet tilbagebetalt, hvis det uberettiget modtagne beløb er mindre end 10.000 kr.

Myndighedsfejlen vil f.eks. kunne skyldes fejl i udsøgningsdata.

Det vil f.eks. også kunne skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke vil være blevet registreret i CPR.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.

Til § 10

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand.

En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål.

Formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer.

En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning.

Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Efter retsplejelovens § 512, stk. 3, 1. pkt., kan udlæg således ikke foretages i bl.a. krav på understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.

Det fremgår desuden af § 512, stk. 1, at der ikke kan foretages udlæg i retten til en ydelse, der ikke kan kræves udbetalt til andre end den berettigede personligt.

Med andre ord vil et forbud mod at overdrage retten til en ydelse indebære, at der ikke kan foretages udlæg i retten til ydelsen.

Endvidere vil der ikke kunne foretages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand (trangsbeneficiet), jf. § 509, stk. 1.

Et udlægsforbud indebærer, at der heller ikke kan foretages arrest i det pågældende aktiv, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, med henvisning til bestemmelserne i bl.a. §§ 508-518, ligesom aktivet ikke, medmindre noget andet er særligt bestemt, vil kunne indgå i konkursmassen, hvis aktivets ejer tages under konkursbehandling, jf. konkurslovens § 36.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder i §§ 7-9 b regler om modregning.

Bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder regler om betalingsevnevurdering til brug for afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer ved afgørelser om afdragsordninger, lønindeholdelse og eftergivelse.

Reglerne findes i § 11 om den såkaldte tabeltrækmetode, hvor der tages afsæt i skyldnerens årlige nettoindkomst, der ifølge stk. 4 opgøres på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret, og i §§ 18-29 om individuel betalingsevnevurdering, hvor der anvendes et budgetskema, som skyldneren skal indsende.

Det foreslås i § 10, stk. 1 , at krav på engangsbeløb efter §§ 1-4 hverken kan overdrages, gøres til genstand for retsforfølgning eller anvendes til modregning.

Forslaget vil medføre, at der ikke vil kunne støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til engangsbeløb.

Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig.

Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Kravet på engangsbeløb vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorved kravet ophører.

Herefter vil ydelsesmodtageren kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet, dog med den mulige undtagelse, der følger af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509.

Modregningsforbuddet vil både gælde det offentliges modregning og ydelsesmodtagerens modregning over for Udbetaling Danmark i f.eks. myndighedens krav på tilbagebetaling af børne- eller ungeydelse.

Det foreslåede vil eksempelvis indebære, at kravet på engangsbeløb efter § 4 ikke som børne- og ungeydelsen vil kunne anvendes til modregning i restancer vedrørende betaling for dag-, fritids- og klubtilbud og skolefritidsordning, jf. § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at engangsbeløb efter §§ 1-4 ikke indgår som en indtægt i en betalingsevnevurdering, der foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden til brug for en afgørelse om eftergivelse, afdragsordning eller lønindeholdelse.

Forslaget vil indebære, at engangsbeløbet ikke tæller med som en indtægt ved restanceinddrivelsesmyndighedens betalingsevnevurdering efter § 11 (om tabeltrækmetoden) eller §§ 18-29 (om individuel betalingsevnevurdering) i bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige til brug for afgørelser om afdragsordninger, lønindeholdelse eller eftergivelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Til § 11

Der skal fastsættes regler for hvem, der afholder udgifterne til engangsbeløbet, da det er en ny ydelse - det gælder finansering af ydelsen samt administrationsudgifterne.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at staten afholder udgifterne til engangsbeløb efter denne lov.

Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve udbetalingen af engangsbeløbet.

Forslaget betyder, at det er staten, der vil skulle betale alle udgifterne til engangsbeløbet.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks administration af opgaverne vedrørende engangsbeløb efter denne lov.

Forslaget betyder, at det er staten, der vil skulle betale alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark leverer i forbindelse med udbetaling af engangsbeløbet.

Dette vil også omfatte tab som følge af fejludbetalte beløb som forgæves er tilbagesøgt.

Desuden vil reglerne i §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark om Statens og kommunernes betaling vedrørende kontante ydelser og økonomiske tilskud og om obligatorisk anvendelse af SKB og OBS finde anvendelse, vedrørende udbetalinger efter forslagets §§ 3 og 4.

Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af udbetalingen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Det forudsættes, at den del af engangsbeløbet der udbetales af Arbejdsmarkeds Tillægspension, jf. forslagets til § 2, ligeledes kan andvende SKB og OBS

Til § 12

Det foreslås i § 12, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer for personer, der har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-4, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil få pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløb til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning.

Oplysningerne vil skulle indeholde oplysninger om hvilket beløb, der er blevet udbetalt, og efter hvilken bestemmelse, beløbet er blevet udbetalt, så man kan se, om udbetalingen er sket efter § 1, § 2, § 3 eller § 4.

Oplysningerne vil blive registreret og opbevaret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen m.v. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen vil herefter kunne køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og Folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på f.eks. køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.

Til § 13

Det foreslås i § 13, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Formålet er i overensstemmelse med Aftale om fødevarehjælp at sikre, at første udbetaling af engangsbeløb kan ske hurtigst muligt.

Formålet er endvidere at sikre, at de data, der udsøges af myndighederne, jf. lovforslagets § 8, stk. 1-2, kan videregives til henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark således, at udbetalingen af engangsbeløbet til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v., jf. lovforslagets §§ 1-4, så vidt muligt kan ske i 2026 i overensstemmelse med den politiske aftale.

Til § 14

I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter.

Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om social pension.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling.

Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslagets §§ 3 og 4 foreslås det, at udbetaling af engangsbeløbet til folkepensionister og modtagere af børne- og ungeydelse vil skulle varetages af Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor i § 14 , at den foreslåede lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v. indsættes i § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark som § 1, stk. 1, nr. 22.

Forslaget vil betyde, at opgaven med udbetaling af engangsbeløbet efter lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v. vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling.

Som følge af forslaget til § 11, stk. 2, om, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte, vil det være reglerne i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der regulerer administrationen.

Til § 15

Det foreslås i § 15 at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede afgræsning af lovens territoriale gyldighedsområde vil indebære, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland og at loven ikke helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er hjemtaget af Færøerne og Grønland.