Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove (Tiltag til fremme af projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring)

Fremsat den 14. januar 2026 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO 2 , lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove

(Tiltag til fremme af projekter om CO 2 -fangst, -rørtransport og -lagring)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 697 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

For CO 2 -lagringsprojekter efter denne lov kan der i henhold til stk. 1 blandt andet ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2.

I § 36, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

3.

I § 37 a, stk. 2, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 4«.

4.

I § 37 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Ved afgørelser om CO 2 -lagring på land forudsætter klage desuden retlig interesse.

5.

I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov om miljøvurderinger«: », jf. dog stk. 4«.

6.

I § 37 a, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Ved afgørelser om CO 2 -lagring på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.

7.

I § 37 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til: »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

8.

I § 37 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

Afgørelser om CO 2 -lagring på land kan kun påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

I lov nr. 612 af 11. juni 2024 om rørført transport af CO 2 , som ændret ved § 36 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter kapitel 2 indsættes

Kapitel 2 a

Midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom

§ 8 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven, tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser.

1. pkt. finder ikke anvendelse på adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Stk. 2.

Indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til udendørsarealer på privat ejendom i overensstemmelse med tilladelsen, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom skal underrette de berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt. For arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt., skal underretning dog ske mindst 28 dage før gennemførelsen.

Er det ikke muligt at underrette mindst henholdsvis 14 og 28 dage før gennemførelsen, skal oplysning om forundersøgelserne offentliggøres i lokale medier el.lign.

Stk. 4.

Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1 skal erstattes af indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom.

Ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ansøgning om midlertidig adgang skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af de planlagte forundersøgelser og om dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Ansøgningen skal endvidere indeholde dokumentation for, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer eller bruger af ejendommen om midlertidig adgang til ejendommen.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og tilladelse til midlertidig adgang.

Kapitel 2 b

Byggelinjer

§ 8 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, pålægge byggelinjer, når det skønnes nødvendigt for etablering af rørledningsanlæg.

Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 5 år.

Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges én gang med op til 5 år.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør hurtigst muligt og inden for 7 arbejdsdage byggelinjepålæg efter stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren sender samtidig med eller hurtigst muligt efter offentliggørelsen meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 3.

Efter udløbet af klagefristen og når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, tinglyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre eller ophæve et byggelinjepålæg efter stk. 1.

Ved ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Efter udløbet af klagefristen og når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, ændrer eller aflyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget i tingbogen.

Stk. 5.

Ansøgning om pålæg eller tidsmæssig forlængelse af pålæg af byggelinjer skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af et byggelinjepålæg eller tidsmæssig forlængelse og om foretagne eller planlagte forundersøgelser.

Ansøgningen skal endvidere indeholde dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og pålæg af byggelinjer og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg.

§ 8 c.

Et byggelinjepålæg efter § 8 b, stk. 1, skal respekteres af enhver indehaver af rettigheder over de berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår dennes rettigheder er erhvervet.

Stk. 2.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden samtykke fra byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.

§ 8 d.

Byggelinjerettighedshaver betaler efter anmodning fra ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 8 b, stk. 1, erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Stk. 2.

Afslår byggelinjerettighedshaver ejerens anmodning efter stk. 1, eller kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

2.

I § 22, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », herunder til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger«.

3.

I § 30, stk. 2, ændres »væsentlig og individuel interesse« til: »væsentlig, individuel og retlig interesse«, og efter »denne lov« indsættes: », jf. dog stk. 4«.

4.

I § 30, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »sådanne afgørelser«: », jf. dog stk. 4«.

5.

I § 30, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Ved afgørelser om rørledningsanlæg på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.

6.

I § 30, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til: »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

7.

I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

Afgørelser om rørledningsanlæg på land kan kun påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 3

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, § 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024 og § 5 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 91, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dog«: »stk. 4 og«.

2.

I § 91 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Klager omfattet af stk. 1 over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

3.

I § 98, stk. 2, indsættes efter »afgørelser«: », jf. dog stk. 5«.

4.

I § 98, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 3, 4 og 5«: », jf. dog stk. 5«.

5.

I § 98 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kan kun påklages af enhver, der er omfattet af stk. 1 og 3.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6.

I § 99, stk. 1, indsættes efter »havet«: », jf. dog stk. 5«.

7.

I § 99, stk. 2, indsættes efter »søer«: », jf. dog stk. 5«.

8.

I § 99, stk. 3, indsættes efter »berørt«: », jf. dog stk. 5«.

9.

I § 99, stk. 4, indsættes efter »principielle«: », jf. dog stk. 5«.

10.

I § 99 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov.

11.

I § 100, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog stk. 5«.

12.

I § 100, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »natur- og miljøbeskyttelse«: », jf. dog stk. 5«.

13.

I § 100, stk. 3, indsættes efter »natur- og miljøbeskyttelse«: », jf. dog stk. 5«.

14.

I § 100 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Stk. 1 og 3 gælder ikke for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 4

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10. december 2024, § 1 i lov nr. 695 af 20. juni 2025 og § 12 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 78, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Afgørelser efter § 50, stk. 1, i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan dog kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

2.

I § 78, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kapitel«: », jf. dog stk. 5«.

3.

I § 78 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter §§ 65 b og 69 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

4.

I § 86, stk. 1, indsættes efter »er«: », jf. dog stk. 3,«.

5.

I § 86 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5, er

1)

enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen, og

2)

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

6.

I § 86, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »jf. stk. 2, nr. 2,«: »og stk. 3, nr. 2,«.

7.

I § 87, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1 og 2«: », og klage over afgørelser efter § 50, stk. 1, § 65, stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land«.

§ 5

I lov om miljøvurderinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 499 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 560 af 27. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 1375 af 25. november 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 49, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.

2.

I § 49 indsættes som stk. 6

Stk. 6.

Afgørelser efter § 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

3.

I § 50, stk. 1, indsættes efter »medlemmer«: », jf. dog stk. 3«.

4.

I § 50 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår afgørelser efter §§ 21 og 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, er enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

§ 6

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og senest ved § 8 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 80, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »påklages«: », og afgørelser efter § 47 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål«.

2.

I § 82, stk. 6, indsættes som 3. pkt.

Klager over afgørelser truffet efter § 47 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret beslutter andet.

§ 7

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, § 20 i lov nr. 614 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 695 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 59 i, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

2.

I § 60, stk. 1, indsættes efter: »lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet«: », jf. dog stk. 3«.

3.

I § 60 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

4.

I § 62, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sagen«: », jf. dog stk. 3, nr. 1«.

5.

I § 62, stk. 2, indsættes efter »kan«: », jf. dog stk. 3, nr. 2,«.

6.

I § 62 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan påklages af

1)

enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og

2)

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

7.

I § 62, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »nr. 2 og 3,«: »stk. 3, nr. 2,«, og »og stk. 3« ændres til: »og stk. 4«.

8.

I § 63, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

Klage over en afgørelse efter § 6 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 4. marts 2026.

Stk. 2.

Lovens regler om opsættende virkning, jf. § 4, nr. 7, § 6, nr. 2, og § 7, nr. 8, finder ikke anvendelse på sager, der er påklaget før den 4. marts 2026.

For sådanne sager finder de hidtil gældende regler om opsættende virkning anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 98, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 3, nr. 5.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Begrænsning af klageadgang

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.2.

Adgang til arealer i forbindelse med forundersøgelser på privat ejendom

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Adgang til ekspropriation

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.4.

Arealreservation i form af byggelinjer

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3.

Den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Den 7. oktober 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet aftale om Tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO 2 -fangst-, -rørtransport-, og –lagringsprojekter under land.

Lovforslaget gennemfører ovenstående aftale ved i de respektive love at indføre en række tiltag vedrørende myndighedsbehandlingen af projekter om CO 2 -fangst, -rørtransport og -lagring (samlet kaldet CCS-projekter) på land.

CCS er en forkortelse af den engelske betegnelse Carbon Capture and Storage.

Realiseringen af CCS-projekter er præget af en række risici.

Konkret udfordres projekternes tidsplaner af en række – og i nogle tilfælde overlappende – myndighedsprocesser samt potentiel klagesagsbehandling, hvor det tillige af gældende lovgivning visse steder følger, at klager er tillagt opsættende virkning.

Projekterne er ofte store og komplekse og med en stram tidsplan, hvorfor selv små forsinkelser kan have afgørende betydning for projekternes gennemførelse og bidraget til 2030-klimamålet.

Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte CCS gennem en balanceret tilgang.

På den ene side sigtes mod at sikre fremdrift, gennemsigtighed og løse konkrete udfordringer for projekterne på den anden side sigtes mod at fastholde de grundlæggende principper og overordnede klagestrukturer, således at enhver, som har en væsentlig, individuel og retlig interesse i en sags udfald, samt de landsdækkende foreninger og organisationer, der har natur og miljø som hovedformål, fortsat skal have adgang til at klage til de respektive klagenævn.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag, der skal medvirke til at minimere procesrisici forbundet med udviklingen af CCS-projekter i Danmark.

Reduktionen af procesrisici vil forbedre vilkårene for at udvikle CCS og herigennem understøtte, at CCS leverer de forventede bidrag til 2030-klimamålet.

Lovforslaget indeholder forslag om at begrænse klageadgang til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet til enhver, som har en væsentlig, individuel og retlig interesse i en sags udfald, samt de landsdækkende foreninger og organisationer, der har natur og miljø som hovedformål, og alene for en sags retlige spørgsmål.

Lovforslaget indeholder forslag om, at klager som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, men at klagenævnene efter en konkret vurdering kan tillægge opsættende virkning.

Lovforslaget indeholder desuden en række øvrige tiltag, som har til formål at smidiggøre og præcisere rammerne for CO 2 -transport- og -lagringsprojekter.

Lovforslaget indeholder forslag om, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives kompetence til at meddele tilladelse til midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på at gennemføre forundersøgelser, der er nødvendige for et CCS-projekt.

Lovforslaget indeholder forslag om, at det af hensyn til at skabe større klarhed for myndigheder, virksomheder og borgere eksemplificeres, at der blandt andet kan eksproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger for så vidt angår CO 2 -rørtransport- og -lagringsprojekter.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der indsættes en hjemmel til at foretage arealreservation for CO 2 -transportprojekter i form af byggelinjer, så projekter kan planlægges effektivt og placere f.eks. rørledninger optimalt.

Lovforslaget vil alene vedrøre CCS-projekter på land, som er alle CCS-projekter, der ikke vedrører havområdet.

2.

Baggrund

Der er siden 2020 indgået en række politiske aftaler, der skal understøtte en markedsbaseret udrulning af CCS i Danmark og bidrage til at indfri 2030-klimamålet.

Der er bl.a. afsat ca. 38 mia. kr. i op til 20 år til at støtte udviklingen af CCS-projekter, som forventes at bidrage med en CO 2 -reduktion på ca. 2,9 mio. ton til klimamål i 2030 og frem.

Som følge af tidligere udmøntning af støttemidler til CCS samt tildeling af tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO 2 , er der i dag flere større CCS-projekter i planlægningsfasen på land, som er relevante for indfrielsen af 2030-klimamålet.

I januar 2026 var der frist for endelige bud til CCS-puljen, der er på ca. 28,7 mia. kr. og skønnes at bidrage med en CO 2 -reduktion på ca. 2,3 mio. ton til 2030-klimamålet.

CCS-aktører har gennem markedsdialog tilkendegivet, at etablering af operationelle CO 2 -lagre på land i Danmark i 2030 er afgørende for, om der gennem projekterne kan leveres CO 2 -reduktioner i 2030.

Adgang til CO 2 -lagring i andre lande forventes at være begrænsede i 2030.

Særligt selskaber bag CO 2 -rørtransport- og -lagringsprojekterne har bl.a. i forbindelse med markedsdialogen om det nuværende udbud påpeget en række udfordringer relateret til processerne for myndighedsbehandling af CCS-projekter, som kan medføre en væsentlig risiko for, at flere af projekterne forsinkes og fordyres.

Det mindsker villigheden til at indgive endelige bud til CCS-puljen og reducerer sandsynligheden for, at de skønnede CO 2 -reduktioner fra CCS til 2030-klimamålet realiseres.

Udfordringerne påvirker også udviklingen af CCS-markedet mere generelt.

CCS-branchen har i forbindelse med løbende markedsdialog påpeget, at procesrisici fra blandt andet lange og komplekse myndighedsprocesser, klager over CCS-projekter og adgang til arealer generelt udgør en usikkerhed for investeringsvillighed i markedet samt planlægning og udviklingen af CCS-projekter.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Begrænsning af klageadgang

3.1.1.

Gældende ret

CCS-projekter skal i efterforsknings- og anlægsfasen efter gældende lovgivning opnå en række tilladelser, godkendelser og dispensationer.

Når myndigheder træffer afgørelser om sådanne tilladelser, godkendelser og dispensationer, kan der opstå tvister herom med borgere, virksomheder eller organisationer, som kan påklages til enten Energiklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Borgere, virksomheder og andre berørte parter har mulighed at få prøvet lovligheden af en myndighedsafgørelse af et uafhængigt klagenævn uden at skulle gå til domstolene.

Klagebehandlingen kan, ligesom en evt.

efterfølgende domstolsbehandling, i nogle sager tage mere end et år, og klagerne har i nogle tilfælde opsættende virkning efter gældende lovgivning.

Særligt opsættende virkning kan medføre en betydelig forsinkelse i rettighedshaverens arbejdsprogram i efterforskningsfasen samt senere i en eventuel etableringsfase.

Det bemærkes, at har en klage ikke opsættende virkning, og en projektejer vælger at fortsætte projektet, mens en klage eller retssag behandles, så bærer projektejeren selv procesrisikoen herfor og kan dermed være pligtig til at genoprette den skade, der måtte være forvoldt, såfremt en ulovlig myndighedstilladelse er udnyttet.

Afgørelser efter §§ 21 og 25 i lov om miljøvurderinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 49, stk. 1.

Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men Miljø- og Fødevareklagenævnet kan bestemme, at en afgørelse efter § 21 eller en tilladelse efter § 25 ikke må udnyttes, jf. § 53 i lov om miljøvurderinger, hvis der f.eks. er risiko for uoprettelig skade på natur eller værdier.

Energistyrelsens tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023 med senere ændringer, kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 37 a.

Ligeledes kan Energistyrelsens tilladelser efter lov om rørført transport af CO 2 , jf. lov nr. 612 af 11. juni 2024 med senere ændringer påklages til Energiklagenævnet, jf. § 30 i lov om rørført transport af CO 2 .

Klager tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Formanden kan på nævnets vegne afgøre, om en klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet om dette, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 468 af 14. maj 2025 om Energiklagenævnet.

I praksis tillægges klager i Energiklagenævnet sjældent opsættende virkning.

Det bemærkes, at der gælder særlige regler for aktiviteter inden for bygge- og beskyttelseslinjer og andre særlige områder, som f.eks. klitfredede arealer, beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 og udpegede Natura 2000-områder.

Er det nødvendigt for en rettighedshaver at foretage arbejder inden for disse bygge- og beskyttelseslinjer og andre særlige områder, kan det være nødvendigt, at rettighedshaveren opnår en dispensation til disse arbejder fra den kompetente myndighed.

For bygge- og beskyttelseslinjer gælder reglerne i §§ 15-18 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 med senere ændringer, for klitfredede arealer gælder § 8 i lov om naturbeskyttelse.

Dertil er der en række regler om Natura 2000-områder og om bilag IV-dyre- og plantearter.

Klager over afgørelser efter lov om naturbeskyttelse behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, og Ministeriet for Grøn Trepart, som administrerer lov om naturbeskyttelse, har vurderet, at klager som udgangspunkt har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. § 87, stk. 7, i lov om naturbeskyttelse.

Visse afgørelser om eksempelvis krydsningstilladelse truffet i medfør af lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 med senere ændringer, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og har som udgangspunkt opsættende virkning, jf. lovens § 82.

Det følger af § 60 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 med senere ændringer, at afgørelser efter §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, 38, 39 og § 51, stk. 2 og 3, om eksempelvis ophævelse af fredskovspligt, der er truffet af ministeren for grøn trepart eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klage over afgørelser truffet efter §§ 6 og 38 eller kapitel 8 a i lov om skove har opsættende virkning, indtil nævnet har truffet afgørelse eller bestemmer andet, jf. lovens § 63, stk. 8.

En rekursmyndighed kan alene behandle klager fra personer, virksomheder eller foreninger mv., som er klageberettigede.

Når sektorlovgivningen ikke indeholder særskilte regler om, hvem der er klageberettigede, foretages vurderingen ud fra almindelige forvaltningsretlige regler om klageberettigelse.

Om en person m.v. er klageberettiget efter den almindelige forvaltningsret afhænger af, om vedkommende kan anses for at have den fornødne væsentlige og individuelle interesse i sagen og dens udfald.

I visse tilfælde forudsættes også en retlig interesse i sagen og dens udfald.

Eksempelvis forudsætter klageberettigelse for så vidt angår afgørelser efter §§ 21, 25 og 46 i lov om miljøvurderinger retlig interesse, jf. § 50, stk. 1, i lov om miljøvurderinger.

Om en interesse er væsentlig, individuel og retlig må afgøres konkret i den enkelte sag.

At interessen i afgørelsen skal være væsentlig indebærer, at betydningen af afgørelsen for den pågældende skal være af en vis styrke og intensitet.

En mere generel præget interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig.

Selv om det som udgangspunkt kun er den, der bliver direkte berørt af en afgørelse, der er klageberettiget, kan afledte interesser dog i visse tilfælde være så væsentlige, at de medfører klageberettigelse.

En interesse skal imidlertid – udover at være væsentlig – også være individuel.

Det betyder, at den pågældende afgørelse skal være mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen.

Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde af en afgørelse, har de enkelte personer således ikke en individuel interesse i afgørelsen.

Hvor interessen desuden skal være retlig sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse.

Er interessen meget stærk og anerkendelsesværdig, vil dette dog efter omstændighederne kunne blive anset for tilstrækkeligt til at medføre klageberettigelse, uanset at det kan være tvivlsomt, om interessen kan karakteriseres som retlig.

Kredsen af klageberettigede personer er forskellige i de enkelte love.

Efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund er enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen klageberettiget.

Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold for nogle afgørelser truffet i medfør af loven, jf. § 37 a, stk. 1 og 2.

Tilsvarende gælder efter § 30, stk. 2 og 3, i lov om rørført transport af CO 2.

Landsdækkende foreninger og organisationer er defineret forskelligt i de enkelte love og i klagenævnspraksis.

I lov om miljøvurderinger er der eksempelvis krav om, at foreningen skal repræsentere mindst 100 medlemmer.

I de fleste af de i lovforslaget berørte love er det et krav, at det kan dokumenteres, at det fremgår af foreningens eller organisations vedtægter, at formålet er fremme af natur og miljø.

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025 med senere ændringer, er den klageberettigede personkreds afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, hvis foreningen eller organisationen har ønsket underretning om afgørelsen, lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, hvis foreningen eller organisationen har ønsket underretning om afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, jf. §§ 98 og 100.

Det bemærkes, at Miljø- og Ligestillingsministeriet anser ”retlig interesse” for at være indeholdt i lovens § 98, stk. 1, nr. 2, i henhold til hvilken kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

I lov om naturbeskyttelse er kredsen af klageberettigede adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde oprettet efter lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2023, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, jf. § 86.

I lov om miljøvurderinger er kredsen af klageberettigede ministeren for grøn trepart, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. § 50.

I lov om skove er kredsen af klageberettigede adressaten for afgørelsen, enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt i visse sager om eksempelvis ophævelse af fredskovspligt også berørte nationalparkfonde, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, jf. § 62.

Bestemmelser om Energiklagenævnets nedsættelse, sammensætning og sagsbehandling er reguleret i lov nr. 468 af 14. maj 2025 om Energiklagenævnet.

For Miljø- og Fødevareklagenævnet er nedsættelse, sammensætning og sagsbehandling reguleret i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet med senere ændringer.

Der foretages som udgangspunkt en fuld prøvelse ved klagenævnene, dvs. en prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed.

En fuld prøvelse omfatter således en prøvelse af såvel processuel og materiel lovlighed som skønsmæssige dele af en afgørelse.

I dag har både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet mulighed for at vurdere emner, der ikke er omfattet af klagen.

3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den gældende proces ved klagenævn kan potentielt forsinke projekterne.

Dette skyldes dels, at der efter den gældende lovgivning undervejs i myndighedsbehandlingen er flere afgørelser, der kan påklages, dels at klager over flere afgørelser som udgangspunkt tillægges opsættende virkning efter gældende ret, hvorefter projekterne står stille, mens sagerne behandles.

For de enkelte projekter er perioden, hvor projektejer udvikler projektet, og myndighederne foretager myndighedsbehandling af projekterne og herefter eventuel behandling af klager over nødvendige afgørelser for projekterne, afgørende for, om de kan følge tidsplanen.

Behandlingen af klager over tilladelser til CCS-projekter ved klagenævnene, herunder med opsættende virkning, har allerede øget risikoen for forsinkelse af ét CO 2 -lagringsprojekt, og andre projekter forventes med høj sandsynlighed at stå over for de samme udfordringer, når de kommer længere i deres arbejdsprogrammer.

Generelt kan det om projekterne bemærkes, at der er tale om en begrænset projektgruppe.

Der er givet miljøgodkendelser til enkelte fangstanlæg, og der er givet fire efterforskningstilladelser på land, hvor rettighedshaver undersøger undergrundens egnethed til at lagre CO 2 på en sikker og miljømæssig forsvarlig måde.

Dertil kommer, at der er ansøgt om tilladelse til to CO 2 -rørprojekter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for at håndtere de beskrevne risici for CCS-projekter på land med henblik på bidrag til at udvikle markedet for CCS generelt, indfrielsen af 2030-målet og for at øge sandsynligheden for endelige bud til CCS-puljen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der på trods af den nylige Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025 af den 10. oktober 2025, hvor det blev besluttet at indføre et loft over sagsbehandlingstid på seks måneder for klager over CCS-projekter, er behov for at begrænse klageadgang i afgørelser, der har direkte betydning for CCS-projekter, og at sikre, at klager ikke som udgangspunkt tillægges opsættende virkning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at begrænse klageadgang til henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Energiklagenævnet.

Det er ministeriets vurdering, at klageadgang skal begrænses til enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret og til de landsdækkende organisationer og foreninger, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø.

Klageadgangen foreslås begrænset af hensyn til at nedbringe det samlede antal af klager, mens hensyn om beskyttelse af natur og miljø fortsat vil kunne varetages af landsdækkende foreninger med dette formål.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at klager over afgørelser, der vedrører CCS-projekter, kun skal kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Energiklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål, af hensyn til at minimere de beskrevne risici for CCS-projekter på land med henblik på bidrag til at udvikle markedet for CCS.

Det forventes i øvrigt udmøntet i bekendtgørelse med gældende hjemmel i lov om Energiklagenævnet, at klagenævnets prøvelse vil være begrænset til de retlige spørgsmål, der klages over.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at bestemmelser i den gældende lovgivning, der som udgangspunkt tillægger en klage, som har betydning for et projekt om CCS, opsættende virkning, vil skulle ændres, således at udgangspunktet vil være, at en klage ikke har opsættende virkning, medmindre det respektive klagenævn efter konkret vurdering bestemmer det.

Formålet er at sikre, at projekter ikke unødvendigt forsinkes, mens klager behandles i nævnene.

3.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO 2 , lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove, således at klager over afgørelser, der vedrører CCS-projekter på land, kun vil kunne påklages til henholdsvis Energiklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Det vil eksempelvis medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Det foreslås i de respektive love at indføre en betingelse om retlig interesse, som efter gældende ret ikke er et entydigt krav.

Det foreslås således, at klageberettigede i sager vedrørende CCS-projekter begrænses til fysiske og juridiske personer, der har en såvel væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen.

Om en interesse er væsentlig, individuel og retlig vil skulle afgøres konkret i den enkelte sag.

At interessen i afgørelsen skal være væsentlig vil indebære, at betydning af afgørelsen for den pågældende vil skulle være af en vis styrke og intensitet.

At interessen i afgørelsen skal være individuel vil indebære, at den pågældende afgørelse vil skulle være mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen.

At interessen i afgørelsen skal være retlig vil indebære, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i sig selv vil være tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse.

Det bemærkes, at Miljø- og Ligestillingsministeriet anser ”retlig interesse” for at være indeholdt i § 98, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøbeskyttelse, i henhold til hvilken kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Kravet om retlig interesse vil på den baggrund ikke blive eksplicit indført i § 98, stk. 1, nr. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås ligeledes, at det kun er landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, der vil kunne klage over afgørelser, som har betydning for CCS-projekter.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der ikke har miljø og natur som hovedformål, og lokale foreninger og organisationer vil dermed som udgangspunkt være afskåret fra at klage.

Den foreslåede ændrede kreds af klageberettigede indskrænkes i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO 2 , lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger og lov om skove, hvorefter klageberettigede i alle sager om CCS-projekter vil være ens i disse love.

Det foreslås i lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om skove, at klage over en afgørelse efter disse love i sager, der vedrører CCS-projekter på land, ikke vil have opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Opsættende virkning vil eksempelvis kunne gives, hvis der konkret vurderes at være risiko for, at udnyttelse af en afgørelse vil medføre uoprettelig skade, inden klagen er endeligt afgjort.

Med CCS-projekter vil i dette lovforslag skulle forstås projekter herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til fangst af CO 2 dækker anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller anlæg til fangst af atmosfærisk CO 2 med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter § 3 om forundersøgelsestilladelser, § 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Ved »på land« vil i dette lovforslag skulle forstås alle afgørelser om CCS-projekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

3.2.

Adgang til arealer i forbindelse med forundersøgelse på privat ejendom

3.2.1.

Gældende ret

Det følger af § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023, (herefter ekspropriationsprocesloven), at anlægsmyndigheden kan foretage de nødvendige forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, når der i lovgivningen er hjemmel til ekspropriation.

Under samme betingelser kan anlægsmyndigheden foretage arkæologiske forundersøgelser.

De angivne undersøgelser skal varsles mindst 14 dage før gennemførelsen, dog mindst 28 dage for så vidt angår arkæologiske forundersøgelser.

Forvoldes der skader ved arbejderne, fastsættes erstatning herfor efter ekspropriationsproceslovens regler om ekspropriationserstatningers fastsættelse.

Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 , at klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Ved virksomhed forstås enhver aktivitet, der vedrører etablering, drift og anvendelse af rørledninger til transport af CO₂.

Det følger videre af § 22, stk. 2, at ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i lov om rørført transport af CO 2 om, at klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger, kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der foretages forundersøgelser, herunder arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige, af udendørsarealer på privat ejendom.

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forundersøgelser som f.eks. arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige undersøgelser, der er nødvendige i forbindelse med et CO 2 -transportprojekt, forudsætter ofte adgang til udendørsarealer på privat ejendom.

At få adgang til udendørsarealer på privat ejendom kan være tidskrævende, særligt i tæt befolkede områder, og i nogle tilfælde kan det være umuligt at opnå frivilligt samtykke til adgang med henblik på forundersøgelser på privat ejendom.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er afgørende for en effektiv realisering af CCS-projekter, at også private aktører vil kunne få adgang til at foretage nødvendige forundersøgelser for at understøtte muligheden for at planlægge og gennemføre projekter for rørledningsanlæg mest hensigtsmæssigt uden at være afhængige af at skulle afvente en eventuel senere ekspropriation.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at sikre, at der kan gives midlertidig adgang for private aktører til arealer på privat ejendom med henblik på, at der vil kunne foretages de nødvendige forundersøgelser.

Det er dog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke skal kunne gives adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Det skyldes, at sådanne forundersøgelser typisk er mere indgribende for ejere og brugere end de øvrige forundersøgelser, hvorfor dette ikke uden samtykke skal kunne gennemføres i haver tilknyttet private boliger.

Denne begrænsning findes ikke i medfør af ekspropriationsproceslovens § 3.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den praktiske udnyttelse af en tilladelse til midlertidig adgang vil skulle kunne ske uden retskendelse.

Det er ministeriets vurdering, at der alene vil være tale om adgang til udendørsarealer og dermed ikke til privates boliger.

Hertil kommer, at det vil være yderst begrænset, hvad en dommer behøver at tage stilling til, hvis der blev stillet krav om en retskendelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der herved vil sikres transparente retlige rammer for den midlertidige adgang.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

For at sikre, at der ikke med forsinkelse og fordyrelse til følge kan rejses tvivl om omfanget af klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at tillade også private aktører forundersøgelsesadgang efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. § 22 i lov om rørført transport af CO 2 , foreslås det at indsætte en udtrykkelig adgang hertil i § 8 a i lov om rørført transport af CO 2 .

Den foreslåede bestemmelse vil give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at kunne træffe afgørelse om, at aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, efter ansøgning vil kunne få midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på at kunne gennemføre bl.a. arkæologiske, geotekniske og miljø- og naturmæssige forundersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt for at fremme CO 2 -transportprojektet.

En ansøgning om midlertidig adgang foreslås at skulle indeholde en række oplysninger og dokumentation om projektet.

Det foreslås således, at ansøger vil skulle give oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af de planlagte forundersøgelser og om dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Ansøgningen vil endvidere skulle indeholde dokumentation for, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer eller bruger af ejendommen om midlertidig adgang til ejendommen.

Det foreslås, at der ikke vil skulle kunne gives adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og tilladelse til midlertidig adgang.

Den foreslåede bemyndigelse vil have til formål at sikre den hensigtsmæssige og nødvendige fleksibilitet, der er forbundet med at kunne fastsætte regler, herunder i takt med udvikling af området for CCS-projekter.

Det foreslås, at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang mod behørig legitimation og uden retskendelse vil skulle have adgang til udendørsarealer på privat ejendom i overensstemmelse med tilladelsen.

Det foreslås, at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom vil skulle foretage underretning af berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser, dog mindst 28 dage for arkæologiske forundersøgelser.

Det foreslås, at indehaveren vil skulle oplyse om forundersøgelserne i lokale medier el.lign., hvis det ikke er muligt at underrette med de forudsatte frister.

Det foreslås, at indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom vil skulle dække tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser.

Ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse foreslås, at erstatningen fastsættes efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

3.3.

Adgang til ekspropriation

3.3.1.

Gældende ret

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om rørført transport af CO 2 indeholder identiske bestemmelser om ekspropriation.

Det følger af § 36, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og af § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 , at klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven.

Det er hverken i lovene eller deres bemærkninger nærmere afgrænset, hvad ”nødvendigt omfang” dækker, men må som minimum skulle forstås i overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip, hvorefter et indgreb skal være nødvendigt og stå i et rimeligt forhold til formålet.

Ved ”virksomhed efter loven” for så vidt angår lov om rørført transport af CO 2 forstås enhver aktivitet, der vedrører etablering, drift og anvendelse af rørledninger til transport af CO₂.

Ved ”virksomhed efter loven” for så vidt angår lov om anvendelse af Danmarks undergrund forstås virksomhed som enhver aktivitet, der har til formål at undersøge, udnytte, lagre eller på anden måde anvende undergrunden.

Det følger af § 36, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og af § 22, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 , at ekspropriation i henhold til henholdsvis § 36, stk. 1, og § 22, stk. 1, finder sted efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

Hverken de gældende bestemmelser eller tilhørende lovbemærkninger indeholder konkrete eksempler på, hvad der vil kunne eksproprieres til efter disse love for så vidt angår CO 2 -lagringsprojekter og CO 2 -rørledningsprojekter.

Der ses heller ikke at være relevant praksis på områderne.

3.3.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at fraværet af eksempler på, hvad der vil kunne eksproprieres til for så vidt angår CO 2 -lagringsprojekter og CO 2 -rørledningsprojekter, indebærer usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde for både borgere, private aktører og myndigheder.

Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og i lov om rørført transport af CO 2 med fordel vil kunne eksemplificeres, hvad der kan eksproprieres til ved CO 2 -lagringsprojekter og CO 2 -rørledningsprojekter.

3.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der med en ny § 36, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, indsættes en bestemmelse, hvor det vil fremgå, at der for CO 2 -lagringsprojekter blandt andet vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Det foreslås, at det i § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 , indsættes, at der herunder kan ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Formålet med eksemplificeringerne er at præcisere og skabe større klarhed om bestemmelsernes rækkevidde.

De foreslåede ændringer vil tydeliggøre, at der blandt andet vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

De anførte eksempler, som foreslås indsat i bestemmelserne, vil ikke være udtømmende.

Der tiltænkes med forslagene ikke foretaget en indsnævring eller udvidelse af den adgang til ekspropriation, der i dag gælder i medfør af § 36, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 .

Forslagene vil ligeledes ikke ændre på selve ekspropriationsprocessen eller på bestemmelsernes rækkevidde.

De foreslåede tiltag vil derfor ikke ændre retstilstanden for borgerne i forhold til beskyttelse af privat ejendomsret.

3.4.

Arealreservation i form af byggelinjer

3.4.1.

Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i lov om rørført transport af CO 2 til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan foretage arealreservation i form af byggelinjer.

En byggelinje er et fastsat areal indenfor hvilket, der ikke uden tilladelse fra byggelinjerettighedshaveren må opføres nye bygninger eller ændres på bygninger, der allerede ligger på arealet.

Byggelinjer anvendes bl.a. på vej- og baneområdet til at modvirke fordyrelser af vej- eller baneprojekter ved at begrænse muligheden for at opføre ny bebyggelse inden for det areal, hvor der er pålagt byggelinjer.

Byggelinjer er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Hjemmel til byggelinjepålæg suppleres imidlertid på vej- og baneområdet af en ret for ejeren til at kræve, at anlægsmyndigheden overtager et areal, som er pålagt byggelinjer, hvis ejeren derved f.eks. afskæres fra en rimelig udnyttelse af arealet.

3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at adgang til arealreservation i form af byggelinjer vil kunne få afgørende betydning for især udrulning af rørinfrastrukturen.

Det skyldes, at det herved i højere grad vil kunne sikres, at projekterne vil kunne planlægges mere effektivt, herunder at f.eks. rørledninger vil kunne placeres optimalt.

Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for at indføre en hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af rørledningsanlæg med henblik på at friholde et areal til fremtidige CO 2 -transport- og –lagringsprojekter.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der vil skulle gælde en tidsmæssig begrænsning på arealreservation i op til 5 år med mulighed for ved en konkret afgørelse at kunne forlænge arealreservationen én gang i op til 5 år.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en arealreservation med en varighed på op til maksimalt 10 år vil kunne opnå formålet om en mere effektiv planlægning af et CO 2 -transportprojekt samtidig med, at der tages hensyn til ejere og brugere, hvis ejendomme berøres af en pålagt byggelinje.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at byggelinjerettighedshaver vil skulle have ansvaret for og rettigheden til at kunne give samtykke til, at der på arealer, der ligger inden for en byggelinje, vil kunne opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art, ligesom denne under visse betingelser vil skulle betale erstatning til ejeren efter anmodning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en byggelinjerettighedshaver vil være bedst egnet til at afgøre, om for eksempel ny bebyggelse inden for en byggelinje vil påvirke et CO 2 -transportprojekt.

3.4.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte nye bestemmelser om byggelinjer og erstatning i §§ 8 b-8 d i lov om rørført transport af CO 2 .

De foreslåede bestemmelser vil give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, og under visse forudsætninger mod behørig dokumentation, at kunne pålægge byggelinjer, når det vurderes nødvendigt for at sikre gennemførelsen af rørledningsanlæg.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, vil der således ikke uden samtykke fra rettighedshaver kunne opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.

Det foreslås, at byggelinjer vil kunne pålægges for en periode af højst 5 år med mulighed for en forlængelse med op til 5 år.

Et byggelinjepålæg vil med forslaget således maksimalt kunne pålægges for en periode på op til 10 år med henblik på at sikre, at borgere og virksomheder ikke bebyrdes for længe eller længere end højst nødvendigt af de restriktioner, der følger af et byggelinjepålæg.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren på baggrund af en ansøgning, henvendelse eller af egen drift vil kunne ændre eller ophæve et byggelinjepålæg.

Det vil eksempelvis kunne ske, hvis forholdene, der lå til grund for byggelinjepålægget, har ændret sig, eller byggelinjepålægget ikke længere er nødvendigt.

Det foreslås at give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at kunne fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og pålæg af byggelinjer og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg.

Bemyndigelsen vil for eksempel kunne anvendes til fastsættelse af regler om minimumskrav til ansøgning om pålæg af byggelinjer.

Den foreslåede bemyndigelse vil have til formål at sikre den hensigtsmæssige og nødvendige fleksibilitet, der er forbundet med at kunne fastsætte regler, herunder i takt med udvikling af området for CCS-projekter.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt og inden for 7 arbejdsdage vil skulle offentliggøre et byggelinjepålæg på den offentliggørelsesmåde, der vurderes bedst egnet til at sikre udbredelsen af beslutningen om et byggelinjepålæg.

Det foreslås, at ministeren hurtigst muligt efter offentliggørelsen vil skulle sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Det foreslås, at rettighedshaver skulle tinglyse byggelinjepålægget, når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager.

Endelig foreslås det at indføre en ret til for ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer, efter anmodning at opnå erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Det foreslås, at spørgsmålet om erstatningstørrelse skal kunne indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvis parterne ikke kan opnå enighed.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have begrænsede negative og begrænsede positive økonomiske konsekvenser for staten i form af Energiklagenævnet, Energistyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Lovforslagets del om begrænsning af klageadgang forventes at medføre begrænsede positive økonomiske konsekvenser, fordi lovforslaget forventes at medføre færre klager og mere fokuseret klagebehandling ved klagenævnene i forhold til de typer projekter, der er omfattet af lovforslaget.

Det vurderes, at lovforslagets dele om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser, og hjemmel til at træffe afgørelse om arealreservation i form af byggelinjer vil kunne have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for Energistyrelsen, idet Energistyrelsen skal behandle ansøgninger herom.

Denne vurdering underbygges af, at erhvervslivet efterspørger den foreslåede regulering.

Energistyrelsens udgifter til denne sagsbehandling vil være gebyrfinansieret, hvilket følger af § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2024 om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med undergrundsaktiviteter m.v. (herefter refusionsbekendtgørelsen), som blandt andet er udstedt i medfør af § 15, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 , som reglerne om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom og byggelinjepålæg foreslås indsat i.

Lovforslaget vurderes ikke at have andre økonomiske konsekvenser for staten end ovenstående.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have implementeringskonsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske- eller implementeringskonsekvenser for regioner eller kommuner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler, herunder ved eksemplificering af ekspropriationshjemlerne i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om rørført transport af CO 2 .

Det fremgår desuden tydeligt gennem lovforslaget, hvilke aktører de enkelte bestemmelser retter sig mod.

For så vidt angår princip 2 om digital kommunikation indeholder lovforslaget ikke obligatorisk krav til digital kommunikation, da der vurderes at være de fornødne hjemler til dette i de af lovforslaget berørte sektorlovgivninger.

Det er herudover forventningen, at ansøgninger om midlertidig adgang til privat ejendom med henblik forundersøgelser, ansøgninger om byggelinjepålæg og eventuelle klager vil ske digitalt.

I overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling er mulighederne for anvendelse af objektive kriterier afsøgt.

En betydelig del af reguleringen forudsætter dog skønsmæssige vurderinger fra myndighedernes side.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede positive og begrænsede negative økonomiske og administrative konsekvenser for den del af erhvervslivet, der beskæftiger sig med CCS-projekter.

De positive økonomiske konsekvenser skyldes, at lovforslagets begrænsning af klageadgang ved myndighedsafgørelser for etablering af CCS-projekter forventes at medføre færre klager.

Dermed forventes forslaget at medføre mindre risiko for forsinkelse ved anlæg og drift af CCS-projekter, herunder også henset til lovforslagets ændringer i relevant sektorlovgivnings regler om opsættende virkning ved klage.

De negative økonomiske konsekvenser relaterer sig til den forventede øgede sagsbehandling ved Energistyrelsen.

Energistyrelsens udgifter til denne sagsbehandling vil være gebyrfinansieret, hvilket følger af refusionsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, som blandt andet er udstedt i medfør af § 15, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 , som reglerne om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom og byggelinjepålæg foreslås indsat i.

Det vil derfor medføre begrænsede negative økonomiske konsekvenser for den del af erhvervslivet, der vælger at ansøge om adgang til privat ejendom i forbindelse med forundersøgelser eller arealreservation i form af byggelinjer.

Energistyrelsen har endnu ikke erfaring med de omtalte sagsbehandlingsforløb, da der på nuværende tidspunkt ikke har været nogle ansøgninger herom.

Størrelsen på udgiften til myndighedsbehandling vil i praksis afhænge af det konkrete sagsbehandlingsforløb, herunder kvaliteten af ansøgningsmaterialet samt tilladelsens kompleksitet.

Herudover vil udarbejdelse af selve ansøgningsmateriale medføre begrænsede administrative omkostninger for ansøgere.

Såfremt lovforslagets mulighed for pålæg af byggelinjer udnyttes, forventes det at medføre begrænsede negative administrative konsekvenser for eventuelle virksomheder, der ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne, idet dette først vil kunne iværksættes efter samtykke fra byggelinjerettighedshaver.

De økonomiske konsekvenser forbundet med afslag på at kunne iværksætte byggearbejde vil ligeledes være begrænsede, idet der forventeligt vil være tale om bebyggelse, der ellers senere ville kunne kræves nedrevet.

Efter omstændighederne kan afslaget endvidere lede til anvendelse af erstatningsmulighederne i lovforslagets § 8 d.

De administrative omkostninger vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr. pr. år for erhvervslivet på samfundsplan.

Der vurderes ikke at være øvrige økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indsnævrer kredsen af klageberettigede til enhver med væsentlig, individuel og retlig interesse, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, for så vidt angår afgørelser, som har betydning for CCS-projekter.

Der vil dermed ske en afskæring af adgangen til administrativ rekurs for borgere uden retlig interesse og andre foreninger og organisationer end de nævnte.

Dette vil være en negativ administrativ konsekvens for de pågældende borgere og foreninger og organisationer.

Borgere, foreninger og organisationer vil fortsat kunne få en afgørelse prøvet ved domstolene.

Efter lovforslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne træffe afgørelse om midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på at kunne gennemføre forundersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt for at fremme CO 2 -transportprojekter.

For berørte borgere, der ønsker at påklage afgørelser efter denne nye hjemmel, vil dette kunne have negative administrative konsekvenser.

Lovforslagets § 2, nr. 1, der giver mulighed for pålæg af byggelinjer, vil kunne have negative administrative konsekvenser for borgere, der ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne, idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet oplysning hos byggelinjerettighedshaver om, hvorvidt arbejdet vil komme i strid med byggelinjepålægget, og efter at have opnået byggelinjerettighedshavers tilladelse hertil.

Lovforslaget forventes derudover ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes dog at kunne bidrage til at opfylde dele af klimaaftalen af 22. juni 2020, herunder den daværende regering og en bred del af Folketingets partiers mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimalovens mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Det skyldes, at lovforslaget mindsker procesrisikoen for CCS-projekter, og at CCS anses som en vigtig teknologi til opnåelse af 2030-målet og klimaneutralitet.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Århus-konventionen af 25. juni 1998 vedrører adgangen til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

EU er kontraherende part under Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6.

Det fremgår af stk. 2 i artiklen, at begrebet ”tilstrækkelig interesse” fastlægges i national ret.

Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konventionen.

Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter er gennemført i EU-retten i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM-direktivet).

Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet.

Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en handlings eller undladelses forenelighed med EU-retten for de danske domstole.

I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 (Kommissionen mod Storbritannien) vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

Lovforslaget indeholder derudover ikke EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. oktober 2025 til den 18. november 2025 (21 dage) været sendt i forkortet høring som følge af ønske om en hurtig gennemførelse af den politiske aftale om tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO 2 -fangst-, -rørtransport-, og –lagringsprojekter under land fra 7. oktober 2025.

Udkastet har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Alle landets kommuner, 92-Gruppen, Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARC, ARGO, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, BattMan Energy ApS, Better Energy, Bigadan, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogem, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for møller, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, BUILD, Business Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, CarbonCuts, CCS Zealand, Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure Partners, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danske Rederier, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk halm, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Byggefag, Danske Bygningscenter, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC Energi Naturgas, DELTA Dansk Elektronik, DI, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, E.

ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, Ejendom Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energnist, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDM, FDO, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fidelis, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Gaz-system, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Get2Grid, Greenpeace, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Harbour Energy, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, Hulgaard advokater, IBIS, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Investering Danmark, Justitia, Klimabevægelsen, Klimarådet, Kjærgaard A/S, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kredsløb A/S, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Ledernes Hovedorganisation, Lundsby Biogas, Maabjerg Energy Center – MEC, Mellemfolkeligt Samvirke, N1 A/S, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, NetVarme, NG Nordic, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Norlys, NRGi Renewables A/S, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Reel Energioplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE Renewables Denmark A/S, Serviceforbundet, Siemens Energy, SMVdanmark, Synergi, Sustain, Sønderborg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Varmeforsyning, Total S.

A., T-REGS, TREFOR, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestforbrænding, VisitDenmark, Wintershall Nordszee B.

V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Begrænsning af klageadgang- og prøvelse forventes at medføre begrænsede positive økonomiske konsekvenser for staten, da lovforslaget forventes at medføre færre klager og mere fokuseret klagebehandling ved klagenævnene over de typer projekter, der er omfattet af lovforslaget.

Der er begrænsede negative økonomiske konsekvenser for Energistyrelsen forbundet med sagsbehandling af ansøgninger om midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser og ansøgninger om arealreservation i form af byggelinjer.

Dette modsvares af refusionsadgang hos de pågældende virksomheder.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Begrænsning af klageadgang forventes at medføre færre klager over CCS-projekter og en betydelig reducering i risikoen for forsinkelser hos CCS-projekter.

Udgifter forbundet med sagsbehandling af ansøgninger om adgang til privat ejendom og ansøgninger om arealreservation ved byggelinjer vil blive søgt refunderet hos ansøgende virksomheder og rettighedshavere.

Energistyrelsen har endnu ikke erfaring med de omtalte sagsbehandlingsforløb, da der på nuværende tidspunkt ikke har været nogle ansøgninger herom.

Størrelsen på udgiften til myndighedsbehandling vil i praksis afhænge af det konkrete sagsbehandlingsforløb, herunder kvaliteten af ansøgningsmaterialet samt tilladelsens kompleksitet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Udarbejdelse af selve ansøgningsmaterialet i relation til ovenfornævnte ansøgninger vil medføre begrænsede omkostninger for ansøgere.

De administrative omkostninger vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr. pr. år for erhvervslivet på samfundsplan.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Indsnævringen af kredsen af klageberettigede medfører afskæring af administrativ rekurs for visse borgere, hvilket er en negativ administrativ konsekvens for disse borgere.

Der sker dog ikke nogen ændringer i adgangen til prøvelse ved domstolene.

For berørte borgere, der ønsker at påklage afgørelser om midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på at kunne gennemføre forundersøgelser, vil det kunne have negative administrative konsekvenser.

Pålæg af byggelinjer til en rørledning til transport af CO 2 kan have negative administrative konsekvenser for borgere, der ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at kunne bidrage til at opfylde dele af klimaaftalen af 22. juni 2020, herunder den daværende regering og en bred del af Folketingets partiers mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 samt at opnå klimalovens mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Denne vurdering skyldes, at lovforslaget mindsker procesrisikoen for CCS-projekter, og at CCS anses som en vigtig teknologi til opnåelse af 2030-målet og klimaneutralitet.

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget afskærer adgang til at klage til klagenævnene for så vidt angår landsdækkende foreninger og organisationer, der ikke har miljø og natur som hovedformål, og lokale foreninger og organisationer.

Dermed anvendes Århus-konventionens adgang til ved national lovgivning at fastlægge kredsen af klageberettigede under hensyntagen til, at den berørte offentlighed fortsat skal have vid adgang til klage og domstolsprøvelse.

Lovforslaget indeholder derudover ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 36, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at klima-, energi- og forsyningsministeren i det nødvendige omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Bestemmelsen i § 36, stk. 1, indeholder ikke eksempler på, hvad der kan eksproprieres til.

Heller ikke bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4498, eller retspraksis indeholder sådanne eksempler.

Det foreslås, at det i § 36 , som nyt stk. 2, indsættes, at for CO 2 -lagringsprojekter efter denne lov kan der i henhold til stk. 1 blandt andet ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund vil eksemplificere, hvad der vil kunne eksproprieres til for så vidt angår CO 2 -lagringsprojekter omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Med CCS-projekter vil skulle forstås projekter, herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter § 3 om forundersøgelsestilladelser, § 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Forslaget vil indebære, at det eksemplificeres, at der blandt andet vil kunne ske ekspropriation til permanente og midlertidige areal- og rettighedserhvervelser til brug for nyanlæg, udvidelse og ændringer.

»Nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, og tilbehør« vil f.eks. kunne være rigge, injektionsbrønde, interne rørledninger, kompressorer, strømforsyning, tankanlæg til mellemlager eller lignende, som kan indgå i ansøgninger efter §§ 3, 23, § 23 d, stk. 2, eller § 28 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne finde anvendelse ved ikke-permanente installationer såsom placering af geofoner eller andre installationer, som forventes fjernet efter endt funktion.

»Nødvendige supplerende foranstaltninger« vil bl.a. kunne være etablering af adgangsveje, parkeringspladser og oplagspladser, klimarelaterede afværgeforanstaltninger i relation til anlæggene, støjafskærmende foranstaltninger samt foranstaltninger til kompensation for anlæggenes eventuelle indgreb i naturtilstanden, f.eks. faunapassager, erstatningsdiger, udpegning af arealer til bortledning og nedsivning af vand, landskabelig indpasning af anlæg m.v. og etablering af erstatningsnatur, hvis det efter en konkret vurdering er nødvendigt for, at et projekt, der efter sit formål er nødvendigt for almenvellet, kan gennemføres.

Der er med forslaget ikke tiltænkt en indsnævring eller udvidelse af adgangen til ekspropriation efter § 36, stk. 1.

Til nr. 2

Det følger af § 36, stk. 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at ved kortvarige undersøgelser med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger kan klima-, energi- og forsyningsministeren tillade, at disse gennemføres på fremmed ejendom, selv om det måtte medføre skade eller ulempe, mod fuld erstatning herfor.

I mangel af enighed om erstatningens størrelse fastsættes den efter reglerne som nævnt i stk. 2.

Det foreslås i § 36, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., at »stk. 2« ændres til »stk. 3«.

Den foreslåede ændring i § 36, stk. 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, om indsættelse af en ny § 36, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Til nr. 3

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det følger af § 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der efter »denne lov« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, om indsættelse af en ny bestemmelse i § 37 a, stk. 4, hvorefter afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 37 a, stk. 4, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til nr. 4

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det følger af § 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i § 37 a, stk. 2, at der som 2. pkt. indsættes, at ved afgørelser om CO 2 -lagring på land forudsætter klage desuden retlig interesse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klageberettigelse tillige vil forudsætte en retlig interesse i sagens udfald, når afgørelsen vedrører projekter om CO 2 -lagring på land.

Den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund vil således medføre, at klageberettigelse for afgørelser om CO 2 -lagring på land vil tilkomme enhver, der har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens afgørelse.

Vurderingen af klageberettigelse vil som hidtil skulle foretages i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Ved retlig interesse sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i sig selv vil være tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse.

Afgrænsningen af begrebet retlig interesse vil bero på afgørelsens art og hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de bestemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet efter og den konkrete interesse i sagens afgørelse.

Det vil tilkomme Energiklagenævnet i en konkret klagesag og i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret at vurdere, hvorvidt der er den fornødne tilstrækkelige interesse i en sags afgørelse.

Ved »på land« omfattet af den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås afgørelser for CO 2 -lagringsprojekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For afgrænsning af CO 2 -lagringsprojekter henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, under visse omstændigheder, endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i forskellige afgørelser.

Det foreslås i § 37 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der efter »lov om miljøvurderinger« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, om indsættelse af en ny bestemmelse i § 37 a, stk. 4, hvorefter afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 37 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Det foreslåede vil indebære, at afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages af de nævnte foreninger og organisationer for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til nr. 6

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Det følger af § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, under visse omstændigheder, endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i forskellige afgørelser.

Det foreslås i § 37 a, stk. 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at der efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at ved afgørelser om CO 2 -lagring på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.

Den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 3 , i lov om anvendelse af Danmarks undergrund vil medføre, at det kun vil være landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, der vil være klageberettigede til Energiklagenævnet for afgørelser, der vedrører CO 2 -lagring på land.

Lokale foreninger eller organisationer vil således ikke være klageberettigede.

Tilsvarende vil de landsdækkende foreninger eller organisationer, som efter deres formål varetager andre interesser, herunder væsentlige rekreative interesser, heller ikke være klageberettigede.

De landsdækkende foreninger eller organisationer, der fortsat vil være klageberettigede til Energiklagenævnet, vil kun kunne påklage de retlige spørgsmål, der indgår i en afgørelse om CO 2 -lagring på land, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Til nr. 7

Det følger af § 37 a, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer under visse betingelser er klageberettigede til Energiklagenævnet for så vidt angår de miljømæssige forhold i en række afgørelser truffet til i henhold til loven.

Det følger af § 37 a, stk. 3, 2. pkt., at disse foreninger eller organisationer senest samtidig med klagen fremsender deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

Det foreslås i § 37 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., at »Disse foreninger eller organisationer« ændres til »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om anvendelse af Danmarks undergrund skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil, om indsættelse af et nyt pkt. efter 1. pkt. i § 37 a, stk. 3, , hvorefter 2. pkt. bliver 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at det er de foreninger eller organisationer, der er omfattet af 1. pkt. og 2. pkt., som i forbindelse med en klage til Energiklagenævnet vil skulle fremsende vedtægter med henblik på at kunne dokumentere, at foreningen eller organisationen efter deres formål opfylder de angivne krav for at være klageberettigede til Energiklagenævnet.

Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer af bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 8

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er reguleret i lovens § 37 a.

Bestemmelsen i § 37 a i lov om anvendelse af Danmarks undergrund indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse om, at afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Det foreslås i § 37 a, at der efter stk. 3 som nyt stk. 4 indsættes, at afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse i § 37 a i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er ny og vil medføre, at afgørelser om CO 2 -lagring på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Ved udmøntning af eksisterende hjemmel i lov om Energiklagenævnet forventes der på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om, at Energiklagenævnets prøvelse for disse sager vil blive begrænset til de forhold, der er klaget over.

Samlet vil dette medføre, at Energiklagenævnets prøvelse i afgørelser om CO 2 -lagring på land vil være begrænset til de retlige spørgsmål, der indgår i en klage, hvorfor Energiklagenævnet således ikke vil skulle foretage en fuld prøvelse af sagen.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af CO 2 -lagringsprojekter, henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

(Til § 8 a)

Lov om rørført transport af CO 2 indeholder ikke en bestemmelse om tilladelse til adgang til privat ejendom med henblik på at foretage forundersøgelser på privat ejendom.

Det foreslås i § 8 a, stk. 1 , 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven, kan tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde ved siden af og således supplere forundersøgelsesadgangen efter § 3 i ekspropriationsprocesloven, jf. § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 .

For nærmere uddybning om ekspropriationsprocesloven og dennes § 3 henvises til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning kunne tillade midlertidig adgang til privat ejendom med henblik på, at der foretages en række forundersøgelser på privat ejendom, når det skønnes nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven , herunder etablering og drift af rørledningsanlæg.

Spørgsmålet om nødvendighed vil bero på en konkret vurdering.

Anvendelse af bestemmelsen vil ikke være betinget af, at projektet har en særlig fast karakter, herunder at der på tidspunktet for tilladelse til midlertidig adgang til privat ejendom er meddelt ansøger tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg på land efter § 4 i lov om rørført transport af CO 2 , idet de muliggjorte forundersøgelser netop blandt andet vil tage sigte på at fastlægge linjeføringen m.v. forud for ansøgning om tilladelsen, jf. § 4.

Ansøger vil dog skulle fremlægge dokumentation for, at der reelt er tale om et projekt, og for nødvendigheden af de foreslåede forundersøgelser.

Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 8 a, stk. 5, i lov om rørført transport af CO 2 , jf. nedenfor i lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil kun omfatte tilladelse til adgang til udendørsarealer på privat ejendom og ikke adgang til private boliger.

Med udendørsarealer sigtes til, at der vil kunne gives tilladelse til adgang til umiddelbart lettilgængelige områder i det fri.

Den foreslåede bestemmelse vil således ikke kunne anvendes til at give adgang til overdækkede arealer eller andre bygningsmæssige konstruktioner, der ikke kan betegnes som en privat bolig, såsom eksempelvis drivhuse eller separate garager.

På grundlag af ansøgningsmaterialet og eventuelt øvrige relevante oplysninger vil det efter bestemmelsen tilkomme klima-, energi- og forsyningsministeren at vurdere, om de forundersøgelser, der ønskes udført, vil være nødvendige at gennemføre med henblik på realiseringen af det konkrete rørledningsanlæg omfattet af loven, således at der vil kunne meddeles tilladelse til midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom.

Typen af forundersøgelser vil eksempelvis kunne omfatte jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og besigtigelser, og arkæologiske søgerender m.v.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om at tillade midlertidig adgang vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse, og sagsbehandlingen vil derfor være underlagt de bindinger, der følger af den almindelige forvaltningsret.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bl.a. skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Det indebærer, at ejeren vil blive partshørt, inden der eventuelt træffes afgørelse om midlertidig adgang.

Der vil i vurderingen af og afgørelser om tilladelse til midlertidig adgang skulle lægges vægt på mindst mulig indgriben i privat ejendom.

Det forventes, at tilladelse vil blive givet, således at perioden for adgang vil være så kort som mulig.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår for tilladelsen til adgangen til privat ejendom, herunder om tidsrum for adgangen og øvrige forhold i forbindelse med adgangen.

Fastsættelse af evt.

vilkår vil navnlig skulle sikre, at adgangen vil være til mindst mulig gene for ejer og bruger af ejendommen.

En tilladelses vilkår vil blive fastsat på baggrund af en konkret afvejning af hensyn til projektets fremme over for hensynet til ejeren eller brugeren af ejendommen.

Det vil alene ligge inden for bestemmelsen at tillade midlertidig adgang.

Det bemærkes, at nødvendige forundersøgelser typisk vil være reguleret i anden lovgivning, og nødvendige tilladelser, godkendelser eller dispensationer vil skulle indhentes i medfør af denne.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Det foreslås i § 8 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse på adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Den foreslåede bestemmelse § 8 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke vil kunne meddele tilladelse til adgang til haver tilknyttet private boliger med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser.

For denne type undersøgelser forudsættes det således, at der som i dag vil skulle opnås et frivilligt samtykke fra ejeren af ejendommen om adgang med henblik på arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Ved haver tilknyttet private boliger vil skulle forstås alle udendørsarealer med rekreative formål, der er fysisk tilknyttet og dermed hører til en privat bolig uanset størrelsen af dette udendørsareal, og som ejer af boligen har brugsret til.

Ved privat bolig forstås en ejendom, der anvendes til beboelse.

Det foreslåede 2. pkt. vil dermed ikke omfatte større markarealer, der tydeligt anvendes til erhvervsmæssige formål.

Det foreslåede 2. pkt. vedrører kun adgang med henblik på arkæologiske forundersøgelser.

Adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage øvrige undersøgelser omfattet af det foreslåede 1. pkt., vil dermed kunne tillades i haver tilknyttet private boliger.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til udendørsarealer på privat ejendom i overensstemmelse med tilladelsen, jf. stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse § 8 a, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at indehaver af tilladelse til midlertidig adgang vil have denne adgang uden retskendelse.

Det er forudsat, at der er meddelt tilladelse til midlertidig adgang fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at indehaveren af tilladelsen vil skulle fremvise behørig legitimation, såsom f.eks. legitimt ID-kort og adgangstilladelsen.

Den faktiske udførelse af de pågældende forundersøgelser vil kunne overlades til tredjeparter, herunder entreprenører eller landinspektører.

Disse vil i sådanne tilfælde tillige skulle fremvise behørig legitimation for, at de er berettigede til at udføre forundersøgelserne.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 1. pkt. , at indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom skal underrette de berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse § 8 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 foreskriver den varsling, der vil skulle ske af de berørte ejere og brugere, inden der iværksættes undersøgelser.

Forslaget vil medføre, at forundersøgelser såsom geotekniske og miljø- og naturmæssige forundersøgelser vil skulle varsles med mindst 14 dage.

Varsling vil f.eks. kunne ske ved skriftlig henvendelse på papir, e-Boks-henvendelse, mailkorrespondance eller lignende.

For arkæologiske forundersøgelser henvises til bemærkningerne til 2. pkt. nedenfor.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 2. pkt., at for arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt. skal underretning dog ske mindst 28 dage før gennemførelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 foreskriver den varsling på mindst 28 dage, der vil skulle ske af de berørte ejere og brugere, inden der iværksættes arkæologiske forundersøgelser.

Det foreslåede vil medføre, at indehaver af en tilladelse til midlertidig adgang vil skulle varsle ejere og brugere af en ejendom, hvor der påtænkes gennemført arkæologiske forundersøgelser, mindst 28 dage forud for påtænkt påbegyndelse af de arkæologiske forundersøgelser.

Varsling vil f.eks. kunne ske ved skriftlig henvendelse på papir, e-Boks-henvendelse, mailkorrespondance eller lignende.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., at er det ikke muligt at underrette mindst henholdsvis 14 og 28 dage før gennemførelsen, skal oplysning om forundersøgelserne offentliggøres i lokale medier el.lign.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at oplysning om forundersøgelser vil skulle offentliggøres i lokale medier, herunder i digital form, eller lignende, hvis det ikke er muligt at give besked til de berørte ejere og brugere efter de varselsfrister, der følger af den foreslåede § 8 a, stk. 3, 1. og 2. pkt. Det vil dermed være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at indehaveren af tilladelse til midlertidig adgang har forsøgt at underrette den berørte ejer eller bruger på en relevant måde, f.eks. ved skriftlig meddelelse på papir, e-Boks-henvendelse, mailkorrespondance eller lignende.

Det vil være op til indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang at beslutte, hvilken offentliggørelsesmåde der konkret vil være bedst egnet til at sikre, at berørte lodsejere med rimelighed kan forventes at blive gjort bekendt med forundersøgelserne.

Det foreslås i § 8 a, stk. 4, 1. pkt., at tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1 skal erstattes af indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at indehaveren af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom vil skulle erstatte tab, som rettighedshaver forvolder ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser omfattet af den foreslåede § 8 a, stk. 1.

Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at indehaver af tilladelsen til midlertidig adgang til den private ejendom, i tilfælde af at have betalt erstatning efter den foreslåede bestemmelse, vil kunne søge regres hos f.eks. entreprenører m.v., der har stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelserne, og derfor efter dansk rets almindelige erstatningsregler endeligt vil skulle bære udgiften til erstatning.

Det foreslås i § 8 a, stk. 4, 2. pkt., at ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at i det omfang indehaveren af tilladelse til midlertidig adgang har forvoldt tab i medfør af 1. pkt., og der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, vil den skulle fastsættes efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

I et sådant tilfælde vil alle parter kunne redegøre for de synspunkter, som de mener bør have indflydelse på erstatningens størrelse over for en nedsat ekspropriationskommission, hvorefter kommissionen afsiger kendelse om erstatningens størrelse.

Kommissionens kendelse kan efterprøves ved en taksationskommission.

Det foreslås i § 8 a, stk. 5, 1. pkt., at ansøgning om midlertidig adgang skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af de planlagte forundersøgelser og om dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at ansøger om tilladelse til midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser, skal indsende visse oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren til oplysning af sagen.

Ansøger vil således skulle indsende oplysninger om projektets indhold og formål, den foreløbige linjeføring og en redegørelse for, hvorfor de planlagte forundersøgelser, som ønskes gennemført på privat ejendom, vurderes at være nødvendige for rørledningsprojektets modning inden for tidsplan og budget.

Bestemmelsen suppleres af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation.

Ansøger skal desuden fremsende dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Oplysningerne skal dokumentere, at ansøger besidder den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til gennemførelse af de pågældende forundersøgelser, som ønskes gennemført på privat ejendom.

Herudover skal ansøger kunne sandsynliggøre, at ansøger vil besidde den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til etablering og drift af rørledningsanlæg.

Det vil dermed ikke være et krav, at ansøger på tidspunktet for ansøgning om tilladelse til midlertidig adgang besidder teknisk sagkundskab og økonomisk baggrund i fornødent omfang til en senere etablering og drift af rørledningsanlægget, da det forventeligt vil være for tidligt i forløbet at kræve.

Henset til den pågældende tilladelses indgribende karakter over for ejer eller bruger af ejendommen, skal ansøger dog af hensyn til sagligheds- og proportionalitetsbetragtninger kunne sandsynliggøre, at ansøger i fremtiden vil besidde den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til faktisk at kunne etablere og drive det rørledningsanlæg, som forundersøgelserne vedrører.

Dokumentation for teknisk sagkundskab vil f.eks. kunne bestå af en beskrivelse af ansøgers tekniske ekspertise vedrørende de forundersøgelser, der agtes gennemført, oplysninger om ansøgers tidligere erfaringer, der har betydning for den tekniske sagkundskab i forhold til at varetage rørført transport af CO 2 og lignende.

Til ansøgningen bør vedlægges CV’er og eventuelle certificeringer for ansattes tekniske kompetencer.

Såfremt ansøger ikke selv råder over den fornødne tekniske sagkundskab, vil det skulle dokumenteres, hvorledes denne vil blive tilvejebragt, f.eks. gennem aftaler med tredjepart.

Oplysninger til brug for vurderingen af ansøgers økonomiske baggrund vil f.eks. kunne bestå af forundersøgelsernes forventede omkostninger og dokumentation for, at ansøger har adgang til de nødvendige midler, f.eks. gennem egenkapital, sikkerhedsstillelse eller garantistillelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i fornødent omfang kunne indhente yderligere oplysninger hos ansøger, jf. § 14 i lov om rørført transport af CO 2 .

Det foreslås i § 8 a, stk. 5, 2. pkt., at ansøgningen endvidere skal indeholde dokumentation for, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer eller bruger af ejendommen om midlertidig adgang til ejendommen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil det blive forudsat, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer om adgang til ejendommen, inden klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse til adgang til ejendommen.

Det vil således være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at ansøger, inden fremsendelse af ansøgning til klima-, energi- og forsyningsministeren, har forsøgt at indgå aftale med ejer om adgang til ejendommen.

Kan samtykke ikke opnås, vil ansøger kunne ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at træffe afgørelse om midlertidig adgang.

Denne forudgående dialog med ejer om adgang til ejendommen vil skulle dokumenteres i ansøgningen om midlertidig adgang.

Hvorvidt betingelsen om, at ansøger »på tilstrækkelig vis« har forsøgt at indgå aftale, er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering.

Betingelsen vil dække både dokumentation for tilstrækkelige forsøg, der eksempelvis vil kunne være skriftlige henvendelser på papir, e-Boks-henvendelser, mailkorrespondance eller lignende og dokumentation for, at den tilbudte aftale må anses for at være rimelig.

Et forsøg på at indgå aftale, hvor betalingen for adgang står i klart misforhold til den gene, som ejeren eller brugeren må forventes at opleve ved forundersøgelserne, vil dermed ikke kunne anses for at være et tilstrækkeligt forsøg på indgåelse af aftale.

Det foreslås i § 8 a, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og tilladelse til midlertidig adgang.

Den i § 8 a, stk. 6, i lov om rørført transport af CO 2 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren f.eks. vil kunne afgrænse nærmere til hvad og hvornår, der kan ansøges om midlertidig adgang.

Ministeren vil eksempelvis også kunne fastsætte nærmere regler om, hvem der kan ansøge om midlertidig adgang.

Sådanne regler vil f.eks. nærmere kunne beskrive krav til ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund, herunder krav til, hvordan en ansøger vil kunne sandsynliggøre, at ansøger vil besidde den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om krav til, hvilke oplysninger en ansøgning som minimum vil skulle indeholde, herunder eksempelvis nærmere regler om, hvilke oplysninger om det pågældende projekt, der skal indsendes, eller f.eks. minimumskrav til dokumentation for, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale om midlertidig adgang.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om relevante hensyn, der vil skulle inddrages i klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af en konkret ansøgning, herunder eksempelvis hensynet til ejeren af den private ejendom, væsentlige samfundsinteresser, det ansøgte projekts modenhed og samordning.

Sådanne regler om klima-, energi- og forsyningsministerens sagsbehandling vil også kunne omfatte afgrænsning af, i hvilke tilfælde en ansøgning om midlertidig adgang vil kunne afvises.

(Til § 8 b)

Der er i lov om rørført transport af CO 2 i dag ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge byggelinjer af hensyn til at understøtte etablering af rørledningsanlæg.

Der er heller ikke adgang til at nedlægge forbud mod, at der opføres ny bebyggelse eller andre anlæg eller indretninger af blivende art på ejendomme, der berøres af projekteringen eller etableringen af rørledningsanlæg, eller regler om en erstatningsordning forbundet med sådanne byggelinjer.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, kan pålægge byggelinjer, når det skønnes nødvendigt for etablering af rørledningsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i det omfang, det skønnes nødvendigt for etablering af rørledningsanlæg, og efter en ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, vil kunne pålægge byggelinjer.

Det vil efter bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., tilkomme ansøger at anmode klima-, energi- og forsyningsministeren om pålæg af byggelinjer.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt restriktivt.

Det vil være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at pålæg af byggelinjer skønnes nødvendigt for etablering af rørledningsanlæg.

Om nødvendighed foreligger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i sin vurdering af ansøgningen bl.a. kunne lægge vægt på, om projektet har en sådan fast karakter, at projektet forventes gennemført, herunder ved den overordnede linjeføring, der ønskes pålagt byggelinjer omkring.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle vurdere, hvilken udstrækning det er nødvendigt, at et eventuelt byggelinjepålæg skal have.

Det forudsættes således, at der vil skulle indgå en vurdering af proportionalitet med henblik på at sikre, at der ikke pålægges byggelinjer i større omfang, end hvad der vurderes nødvendigt af hensyn til projektets gennemførelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i sin vurdering af en ansøgning om pålæg af en byggelinje, herunder om den vil skulle imødekommes, bl.a. kunne inddrage væsentlige samfundsinteresser, såsom for eksempel hensigtsmæssig etablering af et marked for CCS-værdikæden, dvs. fangst, transport og lagring af CO 2 , med henblik på bidrag til CO 2 -reduktioner til klimamål, samordning, f.eks. hensigtsmæssig arealanvendelse i forbindelse med etablering af nødvendig CCS-infrastruktur, herunder på tværs af værdikæden, og projektets modenhed, herunder i hvilken grad ansøger har planlagt eller gennemført forundersøgelser.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle foretage en konkret afvejning af projektets behov i forhold til sikring af gennemførelse inden for tidsplanen og budgettet over for det indgreb, der foretages i ejeres og brugeres råden over berørte ejendomme.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ud over udstrækningen nødvendiggjort af det påtænkte anlægsarbejde og selve det fremtidige rørledningsarbejde, bl.a. skulle tage hensyn til afstandskrav gældende for rørledningsanlæg, således at der ikke opføres bebyggelse mv., der efter anlægget vil være beliggende i en sikkerhedszone.

Klima-, energi- og forsyningsministerens pålæg af byggelinjer vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

De forvaltningsretlige partsrettigheder m.v. vil skulle iagttages.

Det vil være de almindelige forvaltningsretlige regler om partsstatus, der regulerer, hvem der vil være adressat for klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse.

Et byggelinjepålæg anses som udgangspunkt som almindelig regulering af ejendomsretten.

Byggelinjerettighedshaver vil skulle erstatte eventuelle gener for ejendommens ejer, jf. den foreslåede § 8 d, herunder i de tilfælde hvor byggelinjepålæg virker særligt indgribende.

Et meddelt pålæg af byggelinjer efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., vil ikke påvirke eventuelle andre byggelinjer på samme areal pålagt efter anden lovgivning.

Disse vil således fortsat skulle overholdes i overensstemmelse med de gældende regler.

I forhold til ansøgningens form suppleres den foreslåede bestemmelse af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation.

For nærmere om ansøgers oplysningskrav henvises til lovforslagets § 8 b, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 5 år.

Den i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren som udgangspunkt vil kunne pålægge byggelinjer for en periode på højst 5 år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil konkret skulle vurdere, om en varighed på mindre end 5 år vil være tilstrækkelig.

Her vil bl.a. kunne lægges vægt på den forventede tidshorisont for projektets gennemførelse.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 3. pkt., at byggelinjepålægget ved et nyt pålæg kan forlænges én gang med op til 5 år.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved et nyt pålæg vil kunne forlænge byggelinjepålægget en gang med op til 5 år.

Ministeren vil med denne bestemmelse således kunne forlænge et byggelinjepålæg med yderligere 5 år ud over de 5 år, der følger af den foreslåede § 8 b, stk. 1, 2. pkt. Et byggelinjepålæg vil dermed maksimalt kunne opretholdes i 10 år.

Den foreslåede tidsgrænse for en forlængelse af byggelinjepålægget vil skulle sikre, at borgere og virksomheder ikke bebyrdes for længe af de restriktioner, der følger af et byggelinjepålæg.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ved et eventuelt nyt pålæg tilsvarende skulle vurdere, om en varighed mindre end 5 år vil være tilstrækkelig.

Her vil bl.a. kunne lægges vægt på den forventede tidshorisont for projektets gennemførelse.

Det foreslås i § 8 b, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt og inden for 7 arbejdsdage offentliggør byggelinjepålæg efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre en pligt for klima-, energi- og forsyningsministeren til hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter, at afgørelse om byggelinjepålæg er truffet efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, at skulle offentliggøre byggelinjepålægget.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse ved forlængelse af byggelinjepålæg.

Det vil ikke være hensigten med bestemmelsen at fastlægge formkrav til den offentliggørelse, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle foretage.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil på offentliggørelsestidspunktet skulle vurdere, hvilken offentliggørelsesmåde, der vil være bedst egnet til at sikre udbredelsen af beslutningen om et byggelinjepålæg.

Det foreslås i § 8 b, stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren samtidig med eller hurtigst muligt efter offentliggørelsen sender meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 2, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre en pligt for klima-, energi- og forsyningsministeren til på et skriftligt grundlag at give berørte ejere og brugere meddelelse om beliggenheden af byggelinjer, som pålægges i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 1, på de pågældende ejendomme.

Meddelelse vil skulle ske hurtigst muligt efter offentliggørelsen af byggelinjepålæg.

Meddelelse vil skulle ske direkte til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i denne forbindelse skulle vurdere, hvordan den direkte meddelelse vil skulle ske.

Det vil f.eks. kunne være meddelelse ved elektronisk post.

Det foreslås i § 8 b, stk. 3, at efter udløbet af klagefristen og når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, tinglyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 3, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at byggelinjerettighedshaver, der har modtaget en afgørelse om byggelinjepålæg, vil skulle foretage tinglysning af byggelinjepålægget, herunder afholde omkostninger forbundet med tinglysningen.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 1, stk. 1, i tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, hvoraf det følger, at rettigheder over fast ejendom som udgangspunkt skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.

Der foretages imidlertid i en række tilfælde tinglysning af rettigheder, selv om tinglysningen ikke i sig selv er nødvendig til beskyttelse af rettigheden.

Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg er dermed knyttet til offentliggørelsen, men ansøger vil dog være forpligtet til at tinglyse pålagte byggelinjer.

Klagebestemmelser er reguleret i § 30 i lov om rørført transport af CO 2 , hvortil der henvises.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 3-6, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre eller ophæve et byggelinjepålæg efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne ændre eller ophæve et byggelinjepålæg, som ministeren har pålagt i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse på et byggelinjepålæg, der er forlænget ved et nyt pålæg efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, 3. pkt.

En ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg vil modsat et pålæg om byggelinjer ikke forudsætte en egentlig ansøgning herom.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således kunne behandle en sag om ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg på baggrund af en ansøgning, henvendelse eller af egen drift.

Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at fastlægge en udtømmende opregning af, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne ændre eller ophæve en allerede pålagt byggelinje.

Generelt vil det dog kunne medføre en ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg, hvis forholdene, der lå til grund for pålægget, ændrer sig.

Byggelinjepålægget vil kunne vise sig ikke at være nødvendigt længere, f.eks. fordi virksomheden går konkurs eller alligevel ikke vil gennemføre projektet, eller hvis det viser sig at være ekspropriation.

Det vil som udgangspunkt være op til klima-, energi- og forsyningsministeren konkret at vurdere, om der er grundlag for en ændring eller en ophævelse af et byggelinjepålæg inden for den almindelige forvaltningsrets rammer.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beslutning om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg vil således være omfattet af kravet om saglighed i forvaltningen, som indebærer, at afgørelser skal baseres på de rette, relevante og saglige hensyn, og lovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning m.v.

En ændring eller ophævelse af en pålagt byggelinje vil ikke medføre, at der vil være et offentligretligt krav om tilbagebetaling af en erstatning i henhold til aftale, jf. den foreslåede § 8 d, stk. 1.

Dette forhold vil være et privatretligt anliggende mellem parterne.

I forhold til erstatning fastsat af ekspropriations- eller taksationsmyndigheden, jf. den foreslåede § 8 d, stk. 2, vil en evt.

tilbagebetaling afhænge af den afgørelse, som ekspropriations- eller taksationsmyndigheden har truffet.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4, 2. pkt., at ved ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren hurtigst muligt og inden for 7 arbejdsdage vil skulle offentliggøre ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg, ligesom ministeren hurtigst muligt efter offentliggørelsen vil skulle sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme berøres direkte.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4, 3. pkt., at efter udløbet af klagefristen og når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, ændrer eller aflyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget i tingbogen.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 4, 3. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at byggelinjerettighedshaver af byggelinjepålægget vil skulle tinglyse ændringer til et byggelinjepålæg eller aflyse et ophævet byggelinjepålæg i tingbogen.

Byggelinjerettighedshaver vil skulle tinglyse ændringer til et byggelinjepålæg eller aflyse et ophævet byggelinjepålægget i tingbogen, når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager.

Byggelinjerettighedshavers pligt til at tinglyse ændringer til et byggelinjepålæg eller aflyse et ophævet byggelinjepålæg i tingbogen efter den foreslåede bestemmelse, vil dermed først træde i kraft, når klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse om ændring eller ophævelse af byggelinjepålægget i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 4, 1. pkt., må anses som endelig, hvilket vil være tilfældet ved udløbet af klagefristen, eller når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager.

Det foreslås i § 8 b, stk. 5, 1. pkt., at ansøgning om pålæg eller tidsmæssig forlængelse af pålæg af byggelinjer skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af et byggelinjepålæg eller tidsmæssig forlængelse og om foretagne eller planlagte forundersøgelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at ansøger om byggelinjepålæg vil skulle indsende visse oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren til oplysning af sagen.

Ansøger vil således skulle indsende oplysninger om projektets indhold og formål, herunder den overordnede linjeføring, der ønskes pålagt byggelinjer omkring og desuden redegøre for, hvorfor de ansøgte byggelinjer vurderes at være nødvendige for rørledningsanlæggets etablering inden for tidsplan og budget.

De samme oplysninger vil være påkrævede i forbindelse med ansøgning om tidsmæssig forlængelse af et eksisterende byggelinjepålæg, jf. den foreslåede § 8 b, stk. 1, 3. pkt. Ansøgning om en geografisk udvidelse af et eksisterende byggelinjepålæg vil være at betragte som et særskilt byggelinjepålæg efter den foreslåede § 8 b, stk. 1.

Henset til et byggelinjepålægs indgribende karakter, og den deraf følgende forventning om restriktiv anvendelse af det foreslåede stk. 1, bør ansøgning om byggelinjepålæg redegøre for projektets modenhed.

I denne sammenhæng er redegørelsen for eventuelle planlagte eller gennemførte forundersøgelser relevante.

Mindre modne projekter vil have sværere ved at kunne opnå pålæg af byggelinjer end mere modne projekter.

Det foreslås i § 8 b, stk. 5, 2. pkt., at ansøgningen endvidere skal indeholde dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 5, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at ansøger efter en konkret vurdering må forventes at have den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne etablere og drive et rørledningsanlæg på forsvarlig vis.

Dermed skal ansøger kunne sandsynliggøre, at ansøger vil besidde den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til etablering og drift af rørledningsanlæg.

Det vil dermed ikke være et krav, at ansøger på tidspunktet for ansøgning om byggelinjepålæg besidder teknisk sagkundskab og økonomisk baggrund i fornødent omfang til en senere etablering og drift af rørledningsanlægget, da det forventeligt vil være for tidligt i forløbet at kræve.

Henset til den pågældende tilladelses indgribende karakter over for ejer eller bruger af ejendommen, skal ansøger dog af hensyn til sagligheds- og proportionalitetsbetragtninger kunne sandsynliggøre, at ansøger i fremtiden vil besidde den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til faktisk at kunne etablere og drive det rørledningsanlæg, som ansøgningen om byggelinjepålæg vedrører.

Dokumentation for teknisk sagkundskab kan f.eks. bestå af en beskrivelse af ansøgers tekniske ekspertise vedrørende de anlægs- og driftsaktiviteter, der agtes gennemført ved en senere tilladelse om etablering og drift af rørledningsanlæg, jf. § 4, oplysninger om ansøgers tidligere erfaringer, der har betydning for den tekniske sagkundskab ift.

at varetage rørført transport af CO 2 , oplysninger om ansøgers organisation til udførelse af etablering og drift af rørledningsanlæg, herunder styrelsesstruktur, styrelsessystem, ansvarsfordeling og lignende, m.v. Til ansøgningen bør vedlægges CV’er og eventuelle certificeringer for ansattes tekniske kompetencer.

Såfremt ansøger ikke selv råder over den fornødne tekniske sagkundskab, skal det dokumenteres, hvorledes denne vil blive tilvejebragt, f.eks. gennem aftaler med tredjepart.

Oplysninger til brug for vurderingen af ansøgers økonomiske baggrund kan f.eks. bestå af forundersøgelsernes forventede omkostninger og dokumentation for, at ansøger har adgang til de nødvendige midler, f.eks. gennem egenkapital, sikkerhedsstillelse eller garantistillelse.

Hertil bør reviderede årsregnskaber, i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, for de seneste fem år fremsendes.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i fornødent omfang kunne indhente yderligere oplysninger, der findes nødvendige for ministerens sagsbehandling af ansøgning om byggelinjepålæg hos ansøger, jf. § 14 i lov om rørført transport af CO 2 .

Det foreslås i § 8 b, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og pålæg af byggelinjer og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8 b, stk. 6, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om pålæg af byggelinjer, herunder hvilke krav en ansøger og dennes ansøgning om pålæg af byggelinjer, jf. den foreslåede § 8 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, vil skulle leve op til.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvem der kan ansøge om byggelinjepålæg.

Sådanne regler vil f.eks. nærmere kunne beskrive krav til ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund, herunder krav til, hvordan en ansøger vil kunne sandsynliggøre, at ansøger vil besidde den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at udstede regler om byggelinjerettighedshaverens administration af byggelinjen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler, der f.eks. afgrænser nærmere til hvad og hvornår, der kan ansøges.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte, hvilke oplysninger en ansøgning som minimum vil skulle indeholde, herunder eksempelvis nærmere regler om, hvilke oplysninger om det pågældende projekt, der skal indsendes ved ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om relevante hensyn, der vil skulle inddrages i klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af en konkret ansøgning, herunder eksempelvis hensynet til ejer og bruger af det pågældende areal, væsentlige samfundsinteresser, det ansøgte projekts modenhed og samordning.

Sådanne regler om klima-, energi- og forsyningsministerens sagsbehandling vil også kunne omfatte afgrænsning af, i hvilke tilfælde en ansøgning om byggelinjepålæg eller tidsmæssig forlængelse vil kunne afvises.

Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg, herunder krav til en ansøgning om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg, jf. den foreslåede § 8 b, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvornår og til hvad der kan ansøges, og om hvilke oplysninger en ansøgning som minimum vil skulle indeholde, herunder eksempelvis redegørelse for det pågældende projekt og for nødvendigheden af, at der foretages ændringer i eller ophævelse af byggelinjepålægget.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til fastsættelse af regler om klima-, energi- og forsyningsministerens sagsbehandling af ansøgninger om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg.

Den foreslåede bestemmelse vil således kunne anvendes til at fastsætte regler om relevante hensyn, der vil skulle inddrages i klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af en konkret ansøgning om pålæg af byggelinjer eller ansøgning om ændring eller ophævelse af et byggelinjepålæg, herunder eksempelvis hensynet til ejere og brugere af ejendom berørt af den ansøgte byggelinje, væsentlige samfundsinteresser, det ansøgte projekts modenhed og samordning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere af egen drift ændre eller ophæve et byggelinjepålæg i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 4, 1. pkt. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8 b, stk. 6, vil dermed også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde klima-, energi- og forsyningsministeren kan eller skal ændre eller ophæve et byggelinjepålæg, f.eks. hvis byggelinjerettighedshaver ikke varetager en saglig administration af byggelinjen, ikke længere vurderes at kunne sandsynliggøre den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til etablering og drift af rørledningsanlæg, eller ved andre ændrede forhold.

(Til § 8 c)

Der er i lov om rørført transport af CO 2 i dag ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge byggelinjer af hensyn til at understøtte etablering af rørledningsanlæg.

Der er heller ikke adgang til at nedlægge forbud mod, at der opføres ny bebyggelse eller andre anlæg eller indretninger af blivende art på ejendomme, der berøres af projekteringen eller etableringen af rørledningsanlæg, eller regler om en erstatningsordning forbundet med sådanne byggelinjer.

Det foreslås i § 8 c, stk. 1, at et byggelinjepålæg efter § 8 b, stk. 1, skal respekteres af enhver indehaver af rettigheder over de berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår dennes rettigheder er erhvervet.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 c, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at et byggelinjepålæg efter § 8 b, stk. 1, vil skulle respekteres af enhver indehaver af rettigheder over berørte ejendomme, herunder ejere, brugere og panthavere, fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg vil være knyttet til offentliggørelsen, jf. den foreslåede § 8 b, stk. 2.

Det foreslås i § 8 c, stk. 2, at på arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden samtykke fra byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.

Den foreslåede bestemmelse § 8 c, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at der ikke uden samtykke fra byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.

Det vil være op til byggelinjerettighedshaver og den berørte ejer at opnå enighed om, hvorvidt der vil kunne foretages foranstaltninger omfattet af bestemmelsen, og herunder omfanget af disse.

Rettighedshaver vil så vidt muligt skulle imødekomme ejers ønsker for sin ejendom samtidig med, at formålet med det byggelinjepålæg, som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt, iagttages.

Kan enighed ikke opnås, vil der være tale om et civilretligt anliggende, der vil skulle behandles ved domstolene.

Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse vil også gælde, selv om de ikke giver sig udslag i bebyggelsens ydre.

Et byggelinjepålæg vil dog ikke være til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksisterende bygninger og anlæg.

Et byggelinjepålæg vil heller ikke være til hinder for salg af ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen, f.eks. kreditforeningslån eller boliglån.

Derimod vil en ombygning af en ejendom til andre formål eller erstatning af en træbygning med en stenbygning falde ind under forbuddet.

(Til § 8 d)

Der er i lov om rørført transport af CO 2 i dag ikke hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge byggelinjer af hensyn til at understøtte etablering af rørledningsanlæg.

Der er heller ikke adgang til at nedlægge forbud mod, at der opføres ny bebyggelse eller andre anlæg eller indretninger af blivende art på ejendomme, der berøres af projekteringen eller etableringen af rørledningsanlæg, eller regler om en erstatningsordning forbundet med sådanne byggelinjer.

Det foreslås i § 8 d , stk. 1, at byggelinjerettighedshaver efter anmodning fra ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 8 b, stk. 1, betaler erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at byggelinjerettighedshaver under visse omstændigheder efter anmodning vil skulle betale erstatning til ejer.

Den retsbeskyttelse, som den foreslåede bestemmelse vil give ejere af berørte arealer, vil være begrænset til situationer, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på økonomisk rimelig og forsvarlig måde under hensyn til arealets beliggenhed og beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på ejendommen beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin beliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt omfang.

Det vil desuden kunne indgå i vurderingen, at der er tale om f.eks. landbrugsejendom, der pga.

byggelinjepålægget ikke kan opnå samme økonomiske udnyttelse som en omliggende landbrugsejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse for tidsmæssigt forlængede byggelinjepålæg.

Det foreslås i § 8 d, stk. 2, at afslår byggelinjerettighedshaver ejerens anmodning efter stk. 1, eller der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at hvis byggelinjerettighedshaver afslår ejers anmodning om erstatning, eller der ikke kan opnås enighed om erstatningen, vil ejeren kunne indbringe sagen for ekspropriations- og taksationsmyndighederne.

Disse myndigheder vil skulle tage stilling til, om kriterierne efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, er overholdt, og ved uenighed om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 3, i lov om rørført transport af CO 2 vil medføre, at der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget, jf. § 103 i lov om offentlige veje m.v.

Til nr. 2

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 , at klima-, energi- og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Bestemmelsen i § 22 indeholder ikke eksempler på, hvad der kan eksproprieres til.

Heller ikke bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 117, som fremsat, side 36, eller retspraksis indeholder sådanne eksempler.

Det foreslås, at det i § 22, stk. 1, efter »denne lov« indsættes », herunder til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger«.

Med den foreslåede indsættelse eksemplificeres, at der med hjemmel i § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 blandt andet vil kunne ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Forslaget vil gennem ikke-udtømmende eksempler tydeliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne tillade ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger i forhold til rørledningsanlæg, når almenvellet kræver det.

Rørledningsanlæg omfatter i overensstemmelse med § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 , al infrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportsystemet, til transport af CO 2 .

Hjælpeanlæg kan f.eks. være kompressorer, målestationer, pumper, modtagefaciliteter mv. Hjælpeanlæg forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige for driften af den rørførte transport af CO 2 .

En modtagefacilitet ved rørledningens slutpunkt eksempelvis en lagringsfacilitet, en mellemlagringsfacilitet eller en anvendelsesfacilitet, hvor formålet med modtagefaciliteten er overdragelse af CO 2 ’en til lageroperatøren eller anvendelsesvirksomheden, vil ikke være omfattet af hjælpeanlæg.

En modtagefacilitet ved rørledningens startpunkt eller øvrige tilslutningspunkter på rørføringen, hvor formålet med modtagefaciliteten er overdragelse af CO 2 ’en til rørledningsoperatøren, vil derimod være omfattet.

»Nødvendige supplerende foranstaltninger« vil bl.a. kunne være etablering af adgangsveje, parkeringspladser og oplagspladser, klimarelaterede afværgeforanstaltninger i forhold til anlæggene, støjafskærmende foranstaltninger samt foranstaltninger til kompensation for anlæggenes eventuelle indgreb i naturtilstanden, f.eks. faunapassager, erstatningsdiger, udpegning af arealer til bortledning og nedsivning af vand, landskabelig indpasning af anlæg m.v. og etablering af erstatningsnatur, hvis det efter en konkret vurdering er nødvendigt for, at et projekt, der efter sit formål er nødvendigt for almenvellet, kan gennemføres.

Der er ikke med forslaget tiltænkt en indsnævring af adgangen til ekspropriation efter den gældende bestemmelse i § 22, som skal forstås bredt.

For så vidt angår omfanget af ekspropriationsadgangen vil den således som hidtil omfatte både erhvervelse af ejendomsret, endelige eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast ejendom, sådan som det fremgår af § 2 i ekspropriationsprocesloven, som finder anvendelse for ekspropriation efter bestemmelsen i § 22, stk. 1, i lov om rørført transport af CO 2 .

Til nr. 3

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO 2 er reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås i § 30, stk. 2, at »væsentlig og individuel interesse« ændres til »væsentlig, individuel og retlig interesse«, og at der efter »denne lov« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Det foreslås i § 30, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 , at »væsentlig og individuel interesse« ændres til »væsentlig, individuel og retlig interesse«.

Med den foreslåede ændring vil kredsen af klageberettigede over afgørelser, der træffes efter lov om rørført transport af CO 2 , blive indsnævret fra enhver med væsentlig og individuel interesse i sagens udfald til enhver med en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens udfald.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at klageberettigelse efter den foreslåede § 30, stk. 2, vil tilkomme enhver, der har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens afgørelse.

Vurderingen af klageberettigelse vil som hidtil skulle foretages i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Ved retlig interesse sigtes bl.a. til, at en moralsk eller følelsesmæssig interesse i en sags udfald ikke i sig selv vil være tilstrækkelig til at udløse klageberettigelse.

Afgrænsningen af begrebet retlig interesse må bero på afgørelsens art og hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de bestemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet efter og den konkrete interesse i sagens afgørelse.

Det vil tilkomme Energiklagenævnet i en konkret klagesag og i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret at vurdere, hvorvidt der er den fornødne individuelle, væsentlige og retlige interesse i en sags afgørelse.

Det foreslås endvidere i § 30, stk. 2, i lov om rørført transport af CO 2 , at der efter »denne lov« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 30, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser om rørledningsanlæg på land kun vil kunne påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser truffet i medfør af loven kun kan påklages af enhver, der har væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald og kun for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Til nr. 4

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO 2 er reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det følger af § 30, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i sådanne afgørelser.

Det foreslås i § 30, stk. 3, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 , at der efter »sådanne afgørelser« indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 30, stk. 3, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 30, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser om rørledningsanlæg på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser truffet efter loven kun kan påklages af de nævnte foreninger og organisationer og kun for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Til nr. 5

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO 2 er reguleret i lovens § 30.

Det følger af § 30, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det følger af § 30, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det følger af § 30, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, endvidere er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i sådanne afgørelser.

Det foreslås i § 30, stk. 3, i lov om rørført transport af CO 2 , at der efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at ved afgørelser om rørledningsanlæg på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, der vil være klageberettigede til Energiklagenævnet for afgørelser, der vedrører rørledningsanlæg på land.

Rørledningsanlæg omfatter i overensstemmelse med § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 , al infrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportsystemet, til transport af CO 2 .

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lokale foreninger eller organisationer ikke vil være klageberettigede Tilsvarende vil gælde for de landsdækkende foreninger eller organisationer, som efter deres formål alene varetager væsentlige rekreative interesser.

De landsdækkende foreninger eller organisationer, der fortsat vil være klageberettigede til Energiklagenævnet, vil kun kunne påklage de retlige spørgsmål, der indgår i en afgørelse om rørledningsanlæg på land.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om rørført transport af CO 2 , jf. lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Ved »på land« omfattet af den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås afgørelser for rørledningsprojekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

For afgrænsning af CCS-projekter, herunder anlæg til CO 2 -transport på land, henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil (forslag til § 8 a i lov om rørført transport af CO 2 ).

Til nr. 6

Det følger af § 30, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 , at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer under visse betingelser er klageberettigede til Energiklagenævnet for så vidt angår de miljømæssige forhold i en række afgørelser truffet i henhold til loven.

Det følger af § 30, stk. 3, 2. pkt., at disse foreninger eller organisationer senest samtidig med klagen fremsender deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

Det foreslås i § 30, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., at »Disse foreninger eller organisationer« ændres til »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«.

Den foreslåede ændring i § 30, stk. 3, 2. pkt., i lov om rørført transport af CO 2 skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt pkt. i § 30, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil præcisere, at det er de foreninger eller organisationer, der er omfattet af 1. pkt., som i forbindelse med en klage til Energiklagenævnet, vil skulle fremsende vedtægter med henblik på at kunne dokumentere, at foreningen eller organisationen er lokal eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav for at være klageberettigede til Energiklagenævnet.

Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer af bestemmelsens materielle indhold.

Til nr. 7

Adgangen til at påklage en afgørelse truffet i medfør af regler i lov om rørført transport af CO 2 er reguleret i lovens § 30.

Bestemmelsen i § 30 i lov om rørført transport af CO 2 indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse om, at afgørelser, der vedrører rørledningsanlæg på land, kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Det foreslås i § 30, at der efter stk. 3 som nyt stk. 4, indsættes, at afgørelser om rørledningsanlæg på land kun kan påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om rørført transport af CO 2 er ny.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, vil medføre, at klager over afgørelser, der vedrører rørledningsanlæg på land, kun vil kunne påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål i lovens forstand.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at Energiklagenævnets prøvelse for disse sager vil blive begrænset til de forhold, der er klaget over.

Samlet vil dette medføre, at Energiklagenævnets prøvelse i afgørelser om CO 2 -lagring på land vil være begrænset til de retlige spørgsmål, der indgår i en klage.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Energiklagenævnet ikke vil skulle foretage en fuld prøvelse af sagen.

En fuld prøvelse vil typisk omfatte en prøvelse af såvel processuel og materiel lovlighed som skønsmæssige dele af en afgørelse.

Rørledningsanlæg omfatter i overensstemmelse med § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 , al infrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til transportsystemet, til transport af CO 2 .

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af CCS-projekter, herunder anlæg til CO 2 -transport på land, henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil (forslag til § 8 a i lov om rørført transport af CO 2 ).

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 91, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.

Det foreslås i § 91, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »dog« indsættes »stk. 4 og«.

Den foreslåede ændring i § 91, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 91, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil, hvorefter klager omfattet af stk. 1 over afgørelser vedrørende fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 91, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til nr. 2

Det følger af § 91, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.

Det foreslås at indsætte et stk. 4 i § 91 i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter klager omfattet af stk. 1 over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse i § 90, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse vil medføre, at klager over afgørelser, som er truffet af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren efter loven eller efter regler fastsat med hjemmel i loven, jf. § 91, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, kun vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål, når afgørelsen vedrører fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Ved »på land« vil skulle forstås projekter, der ikke er på havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Med CCS-projekter vil skulle forstås projekter herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til fangst af CO 2 dækker anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller anlæg til fangst af atmosfærisk CO 2 med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter §§ 3 om forundersøgelsestilladelser, 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Til nr. 3

Det følger af § 98, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at kommunalbestyrelsen kan påklage ministerens afgørelser.

Det foreslås i § 98, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »afgørelser« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 98, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med indsættelse af en ny bestemmelse i § 98, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov, kun kan påklages af enhver, der er omfattet af stk. 1 og 3, og som har en retlig interesse.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at klageberettigelse over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven, forudsætter, at klager enten er afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesser i sagens udfald eller enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade for så vidt angår afgørelser truffet efter kapitel 9 a om miljøskade.

Til nr. 4

Det følger af § 98, stk. 4, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Det foreslås i § 98, stk. 4, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »kapitel 3, 4 og 5« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 98, stk. 4, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 98, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov, kun kan påklages af enhver, der er omfattet af stk. 1 og 3.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre , at klageberettigelse over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter lov om miljøbeskyttelse, forudsætter, at klager enten er afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesser i sagens udfald eller enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade for så vidt angår afgørelser truffet efter kapitel 9 a om miljøskade.

Til nr. 5

Det følger af § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, at kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Det følger af § 98, stk. 3, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 9 a.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 98, hvorefter afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kun kan påklages af enhver, der er omfattet af stk. 1 og 3.

Den foreslåede ændring vil i § 98 i lov om miljøbeskyttelse medføre en indsnævring af klageberettigede til Miljø- og Fødevareklagenævnet i kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når disse afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, til enhver, der er omfattet af § 98, stk. 1 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at klageberettigelse, når en afgørelse vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, vil tilkomme afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald og enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade truffet efter kapitel 9 a.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Miljø- og Ligestillingsministeriet anser ”retlig interesse”, som omfattet af ”individuel, væsentlig interesse” i medfør af § 98, stk. 1, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen og Sundhedsstyrelsen vil med den foreslåede § 98, stk. 5, ikke være klageberettiget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, når kommunalbestyrelsens eller ministerens afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Det vil tilkomme Miljø- og Fødevareklagenævnet i en konkret klagesag og i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret at vurdere, hvorvidt der er individuel, væsentlig og retlig interesse i en sags afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på afgørelser vedrørende fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Det følger af § 99, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

Det foreslås i § 99, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »havet« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 99, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter lovens kapitel 4 og 5 om henholdsvis beskyttelse af overfladevand m.v. og forurenende virksomhed.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 99, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at Danmarks Fiskeriforening ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter lovens kapitel 4 og 5.

Til nr. 7

Det følger af § 99, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Det foreslås i § 99, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »søer« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 99, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter lovens kapitel 4 og 5 om henholdsvis beskyttelse af overfladevand m.v. og forurenende virksomhed.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 99, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter lovens kapitel 4 og 5.

Til nr. 8

Det følger af § 99, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

Det foreslås i § 99, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »berørt« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 99, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 99, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Til nr. 9

Det følger af § 99, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, at Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

Det foreslås i § 99, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, at der efter »principielle« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 99, stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 99, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 99, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at Forbrugerrådet ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Til nr. 10

Det følger af § 99 , stk. 1-4, i lov om miljøbeskyttelse, at diverse foreninger og råd under visse omstændigheder kan påklage forskellige afgørelser, som kommunalbestyrelsen og ministeren har truffet, efter loven.

Bestemmelsen i § 99 i lov om miljøbeskyttelse indeholder på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse om, at de foreninger og råd, der er nævnt i stk. 1-4, ikke vil kunne påklage afgørelser, hvis disse afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Det foreslås i § 99, at der som stk. 5 indsættes, at stk. 1-4 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 99, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse i § 99, stk. 5, vil medføre, at hverken Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller Forbrugerrådet vil kunne påklage en afgørelse om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Det følger af § 100, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1.

Det foreslås i § 100, stk. 1, 1. pkt., at der efter »stk. 1« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 100, stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i stk. 5 i § 100, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 100, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Til nr. 12

Det følger af § 100, stk. 1, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, at lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Det foreslås i § 100, stk. 1, 2. pkt., at der efter »natur- og miljøbeskyttelse« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 100, stk. 1, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i stk. 5 i § 100, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 100, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Til nr. 13

Det følger af § 100, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Det foreslås i § 100, stk. 3, at der efter »natur- og miljøbeskyttelse« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 100, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i stk. 5 i § 100, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 100, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, ikke vil kunne påklage afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter loven.

Til nr. 14

Bestemmelsen i § 100, stk. 1-4, i lov om miljøbeskyttelse regulerer forskellige lokale og landsdækkende foreninger og organisationers klageberettigelse i henhold til forskellige afgørelser truffet i medfør af loven.

Bestemmelserne omhandler både lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 100 i lov om miljøbeskyttelse, hvorefter stk. 1 og 3 ikke gælder for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en indsnævring af klageberettigede til Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 om henholdsvis beskyttelse af grundvand, beskyttelse af overfladevand m.v. og forurenende virksomhed og 9 a om miljøskade, når disse afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 , idet bestemmelsen ikke vil finde anvendelse på foreninger og organisationer nævnt i § 100, stk. 1 og 3.

Den foreslåede henvisning til stk. 1 vil således medføre, at lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, ikke vil være klageberettigede i afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når disse afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 .

Den foreslåede henvisning til stk. 3 vil medføre, at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, ikke vil være klageberettigede i afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når disse afgørelser vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 ,.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 78, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, at Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.

For klager over Fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 78, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, hvorefter afgørelser efter § 50, stk. 1, i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land dog kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klager over afgørelser efter § 50, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse om dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Ved projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 »på land« vil skulle forstås projekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Med CCS-projekter forstås projekter herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til fangst af CO 2 dækker anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller anlæg til fangst af atmosfærisk CO 2 med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter §§ 3 om forundersøgelsestilladelser, 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Til nr. 2

Det følger af § 78, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, at miljø- og ligestillingsministerens og ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.

Miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Det foreslås i § 78, stk. 4, 1. pkt., at der efter »kapitel« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring i § 78, stk. 4, 1. pkt., i lov om naturbeskyttelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 78, stk. 5, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter §§ 65 b og 69 i sager, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 78, stk. 5, i lov om naturbeskyttelse.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter §§ 65 b og 69 om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og principper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Til nr. 3

I medfør af lov om naturbeskyttelse kan kommunalbestyrelsen, ministeren for grøn trepart og miljø- og ligestillingsministeren træffe en række afgørelser.

Kommunalbestyrelsen kan bl.a. træffe afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn trepart kan bl.a. træffe afgørelser efter § 65, stk. 4, og miljø- og ligestillingsministeren kan bl.a. træffe afgørelser efter §§ 65 b og 69.

Bestemmelsen i § 78 i lov om naturbeskyttelse indeholder regler om klage, herunder hvilke afgørelser der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5, 1. pkt., i § 78 i lov om naturbeskyttelse, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter §§ 65 b og 69 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser, der træffes i medfør af de i den foreslåede § 78, stk. 5, 1. pkt., i lov om naturbeskyttelse, nævnte bestemmelser, kun vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 78, stk. 5, 2. pkt., at Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klage vil blive behandlet i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den læge afdeling består af en formand, der er udpeget af erhvervsministeren, to medlemmer, der er udpeget af landsretterne og fire læge medlemmer, der er udpeget af Folketinget.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 86, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse fastsætter den klageberettigede kreds, der består af diverse personer, foreninger og organisationer, herunder lokale og landsdækkende.

Det foreslås i § 86, stk. 1, at der efter »er« indsættes », jf. dog stk. 3,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3, i § 86 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser der følger af § 78, stk. 3, 2. pkt., og efter § 78, stk. 5, kun kan påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Til nr. 5

Det følger af § 78, stk. 3, 2. pkt., i lov om naturbeskyttelse, at for klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.

Det følger af § 78, stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og bemærkningerne hertil, at afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kredsen af klageberettigede fremgår af § 86 i lov om naturbeskyttelse.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, i § 86, hvorefter klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5, er enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 3, nr. 1, i lov om naturbeskyttelse vil medføre, at klageberettiget over afgørelser efter § 78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5, vil være enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører således afgørelser i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Den foreslåede afgrænsning af klageberettigede vil være i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Der er med lovforslaget ikke tiltænkt foretaget ændringer i den forvaltningsretlige vurdering af, hvornår den pågældende vil være klageberettiget.

Vurderingen heraf vil skulle foretages konkret.

Den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, vil være klageberettigede for afgørelser efter § 78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at lokale foreninger og organisationer ikke vil være klageberettigede i afgørelser, der vedrører fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, ligesom landsdækkende foreninger og organisationer, der har rent rekreative formål, heller ikke vil være klageberettigede i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at andre offentlige myndigheder og berørte nationalparkfonde oprettet efter lov om nationalparker, ikke vil være klageberettigede i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 3, nr. 2, i lov om naturbeskyttelse.

Til nr. 6

Det følger af § 86, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, at ved klage efter stk. 1, nr. 6 og 7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

Det foreslås i § 86, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, der bliver stk. 4, at der efter »jf. stk. 2, nr. 2,« indsættes »og stk. 3, nr. 2,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3, nr. 2, i § 86 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ved klage vil kunne kræve, at de landsdækkende foreninger og organisationer, der foreslås med § 86, stk. 3, nr. 2, vil skulle dokumentere deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

Til nr. 7

Det følger af § 87, stk. 7, i lov om naturbeskyttelse, at tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27, stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 87, stk. 7, 2. pkt., at der efter »§ 27, stk. 1 og 2« indsættes »og klage over afgørelser efter § 50, stk. 1, § 65, stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land«.

Den foreslåede ændring i § 87, stk. 7, 2. pkt., i lov om naturbeskyttelse vil medføre, at klager over Fredningsnævnets, Miljøstyrelsens, ministeren for grøn treparts, miljø- og ligestillingsministerens og kommunalbestyrelsernes afgørelser efter § 50, stk. 1, § 65, stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, når disse afgørelser vedrører fangst, transport eller lagring af CO 2 på land medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet, eksempelvis hvis det vurderes, at der er en overvejende risiko for uoprettelig skade som følge af den tilladte aktivitet.

Dermed vil adressaterne for afgørelser efter naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt fortsat kunne agere, som om afgørelsen var endelig, indtil klagesagen er afsluttet.

Vælger rettighedshaver at udnytte eventuelle tilladelser, der er påklagede, sker udnyttelsen for dennes egen risiko, herunder risikoen for, at tilladelsen underkendes.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 49, stk. 1, at der efter »stk. 2« indsættes »og 6«.

Den foreslåede ændring i § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en nyt stk. 6 i § 49, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser efter § 25 om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 49, stk. 6, i lov om miljøvurderinger.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser efter § 25 i lov om miljøvurderinger om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til nr. 2

Det følger af § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. 2.

Lov om miljøvurderinger indeholder ikke en bestemmelse om, at afgørelser efter § 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Det foreslås i § 49, stk. 6, 1. pkt., i lov om miljøvurderinger, at afgørelser efter § 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klageadgangen over myndighedens afgørelser efter § 25, der vedrører projekter om fangst, transport og lagring af CO 2 begrænses til retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Ved projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 »på land« vil skulle forstås projekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Med CCS-projekter vil skulle forstås projekter herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til fangst af CO 2 dækker anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller anlæg til fangst af atmosfærisk CO 2 med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter §§ 3 om forundersøgelsestilladelser, 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Det foreslås i § 49, stk. 6, 2. pkt., at Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det tilsvarende følger af § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger vil være Miljø- og Fødevareklagenævnet, der behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den læge afdeling består af en formand, der er udpeget af erhvervsministeren, to medlemmer, der er udpeget af landsretterne, og fire læge medlemmer, der er udpeget af Folketinget.

Til nr. 3

Det følger af § 50, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1, i lov om miljøvurderinger er ministeren for grøn trepart, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Det foreslås i § 50, stk. 1, at der efter »medlemmer« indsættes »jf. dog stk. 3«.

Den foreslåede ændring i § 50, stk. 1, i lov om miljøvurderinger skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en nyt stk. 3 i § 50, jf. lovforslagets § 5, nr. 4, og bemærkningerne hertil, hvorefter klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår afgørelser efter §§ 21 og 25 om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, er enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 3, i lov om miljøvurderinger.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser efter §§ 21 og 25 i lov om miljøvurderinger om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kun kan påklages af enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Til nr. 4

Det følger af § 49, stk. 1, at afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det følger af § 50, stk. 1, i lov om miljøvurderinger, at klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1, er ministeren for grøn trepart, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 50 , hvorefter klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår afgørelser efter §§ 21 og § 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, er enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 3, i lov om miljøvurderinger vil medføre, at kredsen af klageberettigede for klager over afgørelser efter § 21 og § 25, der vedrører projekter fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, begrænses til fysiske og juridiske personer, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen.

Den foreslåede afgrænsning af klageberettigede vil være i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Der er med lovforslaget ikke tiltænkt foretaget ændringer i den forvaltningsretlige vurdering af, hvornår den pågældende vil være klageberettiget.

Vurderingen heraf vil skulle foretages konkret.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at også landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, vil være klageberettigede, såfremt disse landsdækkende foreninger har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Foreninger og organisationer, der har til formål at varetage væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse, vil med den foreslåede ændring ikke være klageberettigede i sager vedrørende projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om vandløb, at vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at afgørelser efter § 54 a dog ikke kan påklages.

Afgørelser efter § 47 i lov om vandløb om godkendelse af anlæggelse eller ændring af broer, overkørsler eller lignende, vil kunne påklages i medfør af § 80.

Det følger af § 47, at broer, overkørsler eller lignende ikke må anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Begrebet ”eller lignende” omfatter ifølge praksis og bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering også underjordiske krydsende ledninger, f.eks. ved styrede underboringer.

Det foreslås, at det i § 80, stk. 1, 2. pkt., efter »påklages« indsættes », og afgørelser efter § 47 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vandløbsmyndighedens afgørelser efter § 47 om godkendelse af anlæggelse eller ændring af broer, overkørsler eller lignende truffet efter lov om vandløb kun vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår sagens retlige spørgsmål, når afgørelsen efter § 47 vedrører projekter om fangst, transport og lagring af CO 2 på land.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse forventes i praksis primært anvendt i forbindelse med placering af ledninger til brug for rørført transport af CO 2 .

Det vil dog ikke kunne udelukkes, at vandløbsmyndigheden vil skulle træffe afgørelser efter § 47 i forbindelse med de øvrige dele af projekterne om fangst, transport og lagring af CO 2 på land.

Ved projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 »på land« vil skulle forstås projekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Med CCS-projekter vil skulle forstås projekter herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til fangst af CO 2 dækker anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller anlæg til fangst af atmosfærisk CO 2 med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter §§ 3 om forundersøgelsestilladelser, 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Til nr. 2

Det følger af § 82, stk. 6, 1. pkt., i lov om vandløb, at klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at klage over afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, og § 37 a dog ikke har opsættende virkning.

Det følger af § 47 i lov om vandløb, at broer, overkørsler eller lignende ikke må anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Begrebet ”eller lignende” omfatter ifølge praksis og bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering også underjordiske krydsende ledninger, f.eks. ved styrede underboringer.

Der er i dag i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering- og restaurering hjemmel til at give en såkaldt påbegyndelsestilladelse, hvorefter det er muligt at påbegynde anlægsarbejdet, selvom afgørelsen er påklaget.

Det foreslås, at det i § 82, stk. 6, som 3. pkt., i lov om vandløb indsættes, at klager over afgørelser truffet efter § 47 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret beslutter andet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klager over vandløbsmyndighedens afgørelser efter § 47 om tilladelse til anlæggelse eller ændring af broer, overkørsler eller lignende, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet, eksempelvis hvis det vurderes, at der er overvejende risiko for uoprettelig skade som følge af den tilladte aktivitet.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at adressaten for en afgørelse efter § 47 i lov om vandløb for så vidt angår projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, som udgangspunkt fortsat vil kunne agere, som om afgørelsen var endelig, indtil klagesagen er afsluttet.

Vælger rettighedshaver at udnytte eventuelle tilladelser, der er påklagede, sker udnyttelsen for dennes egen risiko, herunder risikoen for, at tilladelsen underkendes.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at det ikke længere vil være nødvendigt at give påbegyndelsestilladelser, jf. bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering- og restaurering, idet klagen som udgangspunkt ikke vil få opsættende virkning.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af § 59 i, stk. 1, i lov om skove, at på anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk. 3, skal ministeren for grøn trepart træffe afgørelse efter § 59 f eller § 59 g.

Det foreslås, i § 59 i, stk. 1, at »stk. 3« ændres til »stk. 4«.

Den foreslåede ændring i § 59 i, stk. 1, i lov om skove er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke efter § 62, stk. 2, jf. lovforslagets § 7, nr. 6, og bemærkningerne hertil, i lov om skove, der blandt andet vil medføre, at § 62, stk. 3, bliver til § 62, stk. 4.

Til nr. 2

Det følger af § 60, stk. 1, i lov om skove, at afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af ministeren for grøn trepart eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at det i § 60, stk. 1, efter »lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Den foreslåede ændring i § 60, stk. 1, i lov om skove skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en nyt stk. 3 i § 60, jf. lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser efter § 6 og § 39 om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 60, stk. 3, i lov om skove.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun vil kunne påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Til nr. 3

Det følger af § 60, stk. 1, i lov om skove, at afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af ministeren for grøn trepart eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det følger af § 60, stk. 2, i lov om skove, at afgørelser efter kapitel 8 a, der er truffet af ministeren for grøn trepart eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Bestemmelsen i § 6 i lov om skove regulerer ministeren for grøn treparts adgang til at ophæve fredsskovspligten på et areal.

Bestemmelsen i § 39 i lov om skove regulerer ministeren for grøn treparts adgang til at fastsætte vilkår for afgørelser efter blandt andet § 6.

Det foreslås, at det i § 60 som stk. 3 , indsættes, at afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser efter §§ 6 og 39 i lov om skove om henholdsvis ophævelse af fredskovspligt og vilkår i forbindelse hermed i sager vedrørende projekter om fangst, transport og lagring af CO 2 kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Retlige spørgsmål kan eksempelvis omhandle korrekt hjemmel, overensstemmelse med gældende lovgivning og almindelige retsprincipper m.v. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en klageberettiget ikke vil kunne indbringe eksempelvis en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed for klagenævnet.

Ved projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 »på land« vil skulle forstås projekter, der ikke vedrører havområdet.

Havområdet er afgrænset til dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963, vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Med CCS-projekter vil skulle forstås projekter herunder tilhørende forundersøgelser, der omfatter etablering eller ændring af anlæg, der skal anvendes til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 .

Anlæg til fangst af CO 2 dækker anlæg til opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg, herunder industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg eller andre anlæg, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid eller anlæg til fangst af atmosfærisk CO 2 med henblik på geologisk lagring i medfør af førnævnte direktiv.

Anlæg til rørført transport dækker rørledningsanlæg til transport af CO 2 , som omfattet af § 2, nr. 4, i lov om rørført transport af CO 2 .

Anlæg til lagring dækker anlæg, som kan indgå i ansøgninger om efterforskning og anvendelse af undergrunden til CO 2 -lagring efter §§ 3 om forundersøgelsestilladelser, 23 om efterforskningstilladelser, § 23 d, stk. 2, om lagringsplaner eller § 28 om godkendelse af arbejder i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Til nr. 4

Kredsen af klageberettigede i afgørelser efter lov om skove er reguleret i § 62.

Det følger af § 62, stk. 1, nr. 1-2, at afgørelser, der kan påklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af adressaten for afgørelsen og enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Det foreslås, at det i § 62, stk. 1, nr. 2, efter »sagen« indsættes », jf. dog stk. 3, nr. 1«.

Den foreslåede ændring i § 62, stk. 1, nr. 2, i lov om skove skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en nyt stk. 3 i § 62, jf. lovforslagets § 7, nr. 6, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser efter §§ 6 og 39 om henholdsvis ophævelse af fredskovspligt og vilkår i forbindelse hermed i sager, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages af 1) enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 62, stk. 3, i lov om skove.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages af enhver med væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.

Til nr. 5

Kredsen af klageberettigede i afgørelser efter lov om skove er reguleret i § 62.

Det følger af § 62, stk. 2, nr. 1-4, i lov om skove, at afgørelser, der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat for disse afgørelser efter § 39 endvidere kan påklages af en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Det foreslås, at det i § 62, stk. 2, efter »kan« indsættes », jf. dog stk. 3, nr. 2,«.

Den foreslåede ændring i § 62, stk. 2, i lov om skove skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af en nyt stk. 3 i § 62, jf. lovforslagets § 7, nr. 6, og bemærkningerne hertil, hvorefter afgørelser efter §§ 6 og 39 om henholdsvis ophævelse af fredskovspligt og vilkår i forbindelse hermed i sager, der vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages af 1) enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Den foreslåede ændring vil således sikre henvisning til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 62, stk. 3, i lov om skove.

Det foreslåede vil medføre, at afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kun kan påklages af enhver med væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.

Til nr. 6

Kredsen af klageberettigede i afgørelser efter lov om skove er reguleret i § 62.

Det følger af § 62, stk. 1, nr. 1-2, i lov om skove, at afgørelser, der kan påklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af 1) adressaten for afgørelsen og 2) enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Det følger af § 62, stk. 2, nr. 1-4, at afgørelser, der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat for disse afgørelser efter § 39 endvidere kan påklages af en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Det foreslås, at det i § 62 efter stk. 2 som nyt stk. 3, nr. 1 og 2, indsættes, at afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kun kan påklages af enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og af landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Den foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 3, nr. 1, i lov om skove vil medføre, at klageberettigelse for klager over ministeren for grøn treparts, eller efter bemyndigelse fra ministeren, afgørelser efter § 6 om fredskovspligten, vil blive indsnævret til også at forudsætte en retlig interesse i sagens udfald, såfremt sagen vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klageberettigelse for klager over ministeren for grøn treparts vilkår fastsat i en afgørelse efter § 6, jf. § 39, vil blive indsnævret til også at forudsætte en retlig interesse i sagens udfald, såfremt sagen vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Det vil således være en forudsætning for at kunne indbringe en klage for Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den pågældende person har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens udfald.

Den foreslåede afgrænsning af klageberettigede vil være i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret.

Der er med lovforslaget ikke tiltænkt foretaget ændringer i den forvaltningsretlige vurdering af, hvornår den pågældende vil være klageberettiget.

Vurderingen heraf vil skulle foretages konkret.

Den foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 3, nr. 2, i lov om skove vil medføre, at klageberettigelse for klager over ministeren for grøn treparts, eller efter bemyndigelse fra ministeren, afgørelser efter § 6 om fredskovspligten vil tilkomme de landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, såfremt sagen vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klageberettigelse for klager over ministeren for grøn treparts vilkår fastsat i en afgørelse efter § 6, jf. § 39, vil blive indsnævret til også at forudsætte en retlig interesse i sagens udfald, såfremt sagen vedrører projekter om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at f.eks. en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker ikke vil være klageberettiget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre det konkret vurderes, at nationalfonde har den fornødne væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens udfald.

Tilsvarende gælder for lokale foreninger og organisationer eller landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det følger af § 62, stk. 4, at ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, nr. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne m.v. dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

Det foreslås, at det i § 62, stk. 4, der bliver til stk. 5, efter »nr. 2 og 3,« indsættes »stk. 3, nr. 2,«, og »og stk. 3« ændres til »og stk. 4«.

Den foreslåede indsættelse vil medføre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet vil kunne kræve, at foreninger eller organisationer m.v., der tillægges klageberettigelse i medfør af den foreslåede § 63, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 7, nr. 6, dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 3 i § 62 i lov om skove, jf. lovforslagets § 7, nr. 6, og bemærkningerne hertil, hvorefter stk. 3 bliver stk. 4.

Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materielle ændringer.

Til nr. 8

Det følger af § 63, stk. 8, i lov om skove, at klage over en afgørelse efter § 6, § 38 eller kapitel 8 a har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Bestemmelsen i § 6 i lov om skove regulerer ministeren for grøn treparts adgang til at ophæve fredsskovspligten på et areal.

Det foreslås, at det i § 63, stk. 8, som 2. pkt. indsættes, at klage over en afgørelse efter § 6 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land dog ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klager over afgørelse truffet af ministeren for grøn trepart efter § 6 i lov om skove som udgangspunkt ikke vil have opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet efter en konkret vurdering bestemmer andet, eksempelvis hvis det vurderes, at der er overvejende risiko for uoprettelig skade som følge af den tilladte aktivitet.

Dermed vil adressaterne for afgørelser efter lov om skove som udgangspunkt fortsat kunne agere, som om afgørelsen var endelig, indtil klagesagen er afsluttet.

Vælger rettighedshaver, at udnytte eventuelle tilladelser, der er påklagede, sker udnyttelsen for dennes egen risiko, herunder risikoen for, at tilladelsen underkendes.

For afgrænsning af »på land« henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

For afgrænsning af anlæg til fangst af CO 2 , rørtransport af CO 2 eller lagring af CO 2 henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 4. marts 2026.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslaget vil træde i kraft den 4. marts 2026.

Lovforslaget vil således ikke træde i kraft i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer, jf. Erhvervsministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Denne fravigelse sker på baggrund af efterspørgsel fra erhvervslivet, samt den væsentlige samfundsøkonomiske interesse i de berørte projekter.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil have den virkning, at der fra den 4. marts 2026 vil være mulighed for at tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom og til at pålægge byggelinjer for en afgrænset periode.

De foreslåede bestemmelser, der begrænser kredsen af klageberettigede, finder anvendelse på klager, der indgives efter den 4. marts 2026.

I forhold til klageberettigelse indebærer den foreslåede ikrafttræden derimod, at klager, der er indgivet før den 4. marts 2026, vil skulle færdigbehandles af det relevante klagenævn, hvis klager var klageberettiget efter de hidtil gældende regler.

Dette gælder også, selvom klager ikke vil være klageberettigede efter den 4. marts 2026.

Det skyldes, at klager var klageberettiget på tidspunktet for klagens indgivelse, når klagen blev indgivet inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås i s tk. 2, 1. pkt., at lovens regler om opsættende virkning, jf. § 4, nr. 7, § 6, nr. 2, og § 7, nr. 8, ikke finder anvendelse på sager, der er påklaget før den 4. marts 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klagesager, hvor lovgivningen har medført opsættende virkning af en klage, ikke vil blive berørt af de foreslåede regler om opsættende virkning, jf. lovforslagets § 4, nr. 7, § 6, nr. 2, og § 7, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Det vil være en forudsætning, at sagen er påklaget før den 4. marts 2026.

For sager, som myndigheden efter en konkret vurdering har tillagt opsættende virkning, vil det som hidtil være den almindelige forvaltningsret, der vil være afgørende for, om myndigheden vil kunne tilbagekaldelse afgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at for sådanne sager finder de hidtil gældende regler om opsættende virkning anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det for sager, der er påklaget før den 4. marts 2026, vil være den hidtil gældende ret, der er afgørende for, om klagen har opsættende virkning.

En klage over en afgørelse truffet efter § 47 i lov om vandløb om godkendelse af broer, overkørsler eller lignende og en klage over en afgørelse truffet efter § 6 i lov om skove om ophævelse af fredskovningspligt, der er modtaget før den 4. marts 2026, vil dermed som udgangspunkt have opsættende virkning.

Det foreslås i stk. 3 , at regler udstedt i medfør af § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 98, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 3, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at gældende bekendtgørelser udstedt i medfør af § 98, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse opretholdes, uanset at § 98, stk. 5, med den foreslåede ændring bliver § 98, stk. 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 43 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund og § 39 i lov om rørført transport af CO 2, § 118 i lov om miljøbeskyttelse, § 105 i lov om naturbeskyttelse, § 59 i lov om miljøvurderinger, § 89 i lov om vandløb og § 73 i lov om skove.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 697 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 36.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

1.

I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2.

For CO 2 -lagringsprojekter efter denne lov kan der i henhold til stk. 1 blandt andet ske ekspropriation til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.«

Stk. 3.

Ved kortvarige undersøgelser med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger kan klima-, energi- og forsyningsministeren tillade, at disse gennemføres på fremmed ejendom, selv om det måtte medføre skade eller ulempe, mod fuld erstatning herfor.

I mangel af enighed om erstatningens størrelse fastsættes den efter reglerne som nævnt i stk. 2.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2.

I § 36, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2« til »stk. 3«.

§ 37 a.

---

Stk. 2.

Enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

3.

I § 37 a, stk. 2, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 4«.

4.

I § 37 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Ved afgørelser om CO 2 -lagring på land forudsætter klage desuden retlig interesse.«

Stk. 3.

Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO 2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller lov om miljøvurderinger.

Disse foreninger eller organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

5.

I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov om miljøvurderinger«: », jf. dog stk. 4«.

6.

I § 37 a, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Ved afgørelser om CO 2 -lagring på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.«

7.

I § 37 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til: »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

Stk. 4.

Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

8.

I § 37 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4.

Afgørelser om CO 2 -lagring på land kan kun påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 2

I lov nr. 612 af 11. juni 2024 om rørført transport af CO 2 , som ændret ved § 36 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter kapitel 2 indsættes

»Kapitel 2 a

Midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom

§ 8 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på gennemførelse af foranstaltninger omfattet af loven, tillade midlertidig adgang til udendørsarealer på privat ejendom med henblik på, at der kan foretages forundersøgelser.

1. pkt. finder ikke anvendelse på adgang til privat ejendom med henblik på at kunne foretage arkæologiske forundersøgelser i haver tilknyttet private boliger.

Stk. 2.

Indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til udendørsarealer på privat ejendom i overenstemmelse med tilladelsen, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Indehaveren af en tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom skal underrette de berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt. For arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt., skal underretning dog ske mindst 28 dage før gennemførelsen.

Er det ikke muligt at underrette mindst henholdsvis 14 og 28 dage før gennemførelsen, skal oplysning om forundersøgelserne offentliggøres i lokale medier el.lign.

Stk. 4.

Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse med forundersøgelser efter stk. 1 skal erstattes af indehaver af tilladelse til midlertidig adgang til den private ejendom.

Ved uenighed mellem skadelidte og indehaver af tilladelse til midlertidig adgang om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ansøgning om midlertidig adgang skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af de planlagte forundersøgelser og om dokumentation for ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Ansøgningen skal endvidere indeholde dokumentation for, at ansøger på tilstrækkelig vis har forsøgt at indgå aftale med ejer eller bruger af ejendommen om midlertidig adgang til ejendommen.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og tilladelse til midlertidig adgang.

Kapitel 2 b

Byggelinjer

§ 8 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning fra aktører, der planlægger etablering af rørledningsanlæg, pålægge byggelinjer, når det skønnes nødvendigt for etablering af rørledningsanlæg.

Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 5 år.

Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges én gang med op til 5 år.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør hurtigst muligt og inden for 7 arbejdsdage byggelinjepålæg efter stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren sender samtidig med eller hurtigst muligt efter offentliggørelsen meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 3.

Efter udløbet af klagefristen og når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, tinglyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre eller ophæve et byggelinjepålæg efter stk. 1.

Ved ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Efter udløbet af klagefristen og når der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, jf. § 30, ændrer eller aflyser byggelinjerettighedshaver byggelinjepålægget i tingbogen.

Stk. 5.

Ansøgning om pålæg eller tidsmæssig forlængelse af pålæg af byggelinjer skal indeholde oplysninger om projektets indhold og formål, om projektets planlagte linjeføring, om nødvendigheden af et byggelinjepålæg eller tidsmæssig forlængelse og om foretagne eller planlagte forundersøgelser.

Ansøgningen skal endvidere indeholde dokumentation for, at ansøgers tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøger, ansøgning og pålæg af byggelinjer og om ændring eller ophævelse af byggelinjepålæg.

§ 8 c.

Et byggelinjepålæg efter § 8 b, stk. 1, skal respekteres af enhver indehaver af rettigheder over de berørte ejendomme fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår dennes rettigheder er erhvervet.

Stk. 2.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må der ikke uden samtykke fra byggelinjerettighedshaver opføres ny bebyggelse, opføres tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige ændringer i eksisterende bebyggelse, ske genopførelse af bygning eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende art.

§ 8 d. Byggelinjerettighedshaver betaler efter anmodning fra ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 8 b, stk. 1, erstatning, hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omliggende arealer.

Stk. 2.

Afslår byggelinjerettighedshaver ejerens anmodning efter stk. 1, eller kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.«

§ 22.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i nødvendigt omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

2.

I § 22, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », herunder til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.«

Stk. 2.

---

§ 30.

---

Stk. 2.

Enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

3.

I § 30, stk. 2, ændres »væsentlig og individuel interesse« til: »væsentlig, individuel og retlig interesse«, og efter »denne lov« indsættes: », jf. dog stk. 4«.

Stk. 3.

Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i sådanne afgørelser.

Disse foreninger eller organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

4.

I § 30, stk. 3, 1. pkt. indsættes efter »sådanne afgørelser«: », jf. dog stk. 4«.

5.

I § 30, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Ved afgørelser om rørledningsanlæg på land er kun landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klageberettigede.«

6.

I § 30, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Disse foreninger eller organisationer« til: »Foreninger eller organisationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

Stk. 4.

Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

7.

I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4.

Afgørelser om rørledningsanlæg på land kan kun påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Stk. 5.

---

§ 3

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, § 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024 og § 5 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

§ 91.

Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.

1.

I § 91, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dog«: »stk. 4 og«.

Stk. 2-3.

---

2.

I § 91 indsættes som stk. 4

»Stk. 4.

Klager omfattet af stk. 1 over afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.«

§ 98.

Kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af

3.

I § 98, stk. 2, indsættes efter »afgørelser«: », jf. dog stk. 5«.

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.

4.

I § 98, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 3, 4 og 5«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 5.

---

5.

I § 98 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5.

Afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov kan kun påklages af enhver, der er omfattet af stk. 1 og 3.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 99.

Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

6.

I § 99, stk. 1, indsættes efter »havet«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 2.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

7.

I § 99, stk. 2, indsættes efter »søer«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 3.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

8.

I § 99, stk. 3, indsættes efter »berørt«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 4.

Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

9.

I § 99, stk. 4, indsættes efter »principielle«: », jf. dog stk. 5«.

10.

I § 99 indsættes som stk. 5

»Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov.«

§ 100.

Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1.

Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

11.

I § 100, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », jf. dog stk. 5«.

12.

I § 100, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »natur- og miljøbeskyttelse«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

13.

I § 100, stk. 3, indsættes efter »natur- og miljøbeskyttelse«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne.

14.

I § 100 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5.

Stk. 1 og 3 gælder ikke for afgørelser om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land efter denne lov.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 4

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10. december 2024, § 1 i lov nr. 695 af 20. juni 2025 og § 12 i lov nr. 1761 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer

§ 78.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.

For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.

1.

I 78, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Afgørelser efter § 50, stk. 1, i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan dog kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.«

Stk. 4.

Miljøministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65 b, stk. 1, og 3-7, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.

Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.

2.

I § 78, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kapitel«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 5-7.

---

3.

I § 78 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2, ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4, og miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter §§ 65 b og 69 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 86.

Klageberettiget er

4.

I § 86, stk. 1, indsættes efter »er«: », jf. dog stk. 3,«.

1) adressaten for afgørelsen,

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører

3) offentlige myndigheder,

4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen

6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2.

---

5.

I § 86 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Klageberettiget efter § 78, stk. 3, 2. pkt., og § 78, stk. 5, er

1) enhver, der har en individuel, væsentlig og retlig interesse i afgørelsen, og

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3.

Ved klage efter stk. 1, nr. 6 og 7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

6.

I § 86, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »jf. stk. 2, nr. 2,«: »og stk. 3, nr. 2,«.

§ 87.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27, stk. 1 og 2.

7.

I § 87, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1 og 2«: », og klage over afgørelser efter § 50, stk. 1, § 65, stk. 1-4, § 65 b og § 69, stk. 1-4, i sager, der vedrører fangst, transport eller lagring af CO 2 på land«.

Stk. 8-10.

---

§ 5

I lov om miljøvurderinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 499 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 560 af 27. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 1375 af 25. november 2025, foretages følgende ændringer

§ 49.

Afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige spørgsmål, afgørelser efter § 25 og afgørelser efter § 46 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. dog stk. 2.

1.

I § 49, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 6«.

Stk. 2-5.

---

2.

I § 49 indsættes som stk. 6

»Stk. 6.

Afgørelser efter § 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

§ 50.

Klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1, er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

3.

I § 50, stk. 1, indsættes efter »medlemmer«: », jf. dog stk. 3«.

Stk. 2.

---

4.

I § 50 indsættes som stk. 3

»Stk. 3.

Klageberettiget efter § 49, stk. 1, for så vidt angår afgørelser efter §§ 21 og 25 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, er enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.«

§ 6

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og senest ved § 8 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer

§ 80.

Vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø- og fødevareministerens afgørelser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Afgørelser efter § 54 a kan dog ikke påklages.

1.

I § 80, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »påklages«: », og afgørelser efter § 47 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål«.

§ 82.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet.

Klage over afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, og § 37 a har dog ikke opsættende virkning.

2.

I § 82, stk. 6, indsættes som 3. pkt.

»Klager over afgørelser truffet efter § 47 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret beslutter andet.«

Stk. 7-10.

---

§ 7

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, § 20 i lov nr. 614 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 695 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 59 i.

På anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk. 3, skal miljøministeren træffe afgørelse efter § 59 f eller § 59 g.

1.

I § 59 i, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

Stk. 2-3.

---

§ 60.

Afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af miljøministeren eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2.

I § 60, stk. 1, indsættes efter »lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet«: », jf. dog stk. 3«.

Stk. 2.

---

3.

I § 60 indsættes som stk. 3

»Stk. 3.

Afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

§ 62.

Afgørelser, der kan påklages efter denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af

1) ---

2) enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

4.

I § 62, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sagen«: », jf. dog stk. 3, nr. 1«.

Stk. 2.

Afgørelser, der er truffet efter denne lovs §§ 4 og 6, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21 og 38, jf. § 11, stk. 1, samt vilkår fastsat for disse afgørelser efter § 39 kan endvidere påklages af

5.

I § 62, stk. 2, indsættes efter »kan«: », jf. dog stk. 3, nr. 2,«.

1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 2-3.

---

6.

I § 62 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

Afgørelser efter §§ 6 og 39 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land kan påklages af

1) enhver, der har en væsentlig, individuel og retlig interesse i afgørelsen, og

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 4.

Ved klage efter stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, nr. 2, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne m.v. dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

7.

I § 62, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »nr. 2 og 3,«: »stk. 3, nr. 2,«, og »og stk. 3« ændres til: »og stk. 4«.

Stk. 5.

---

§ 63.

---

Stk. 2-7.

---

8.

I § 63, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

Stk. 8.

Klage over en afgørelse efter § 6, § 38 eller kapitel 8 a har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

»Klage over en afgørelse efter § 6 i sager om fangst, transport eller lagring af CO 2 på land, har dog ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.«

Stk. 9-10.

---