Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særligt grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.)

Fremsat den 17. december 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særligt grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 17 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, får adgang til oplysninger om resultater af arbejdsgiverens asbestprøver direkte fra den tredjepart, som analyserer og rapporterer resultater af prøve‍rne.

2.

I § 82, stk. 1, ændres »der« til: »som«.

3.

I § 82, stk. 2, ændres »når« til: »hvis«.

4.

I § 84 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Ved bygherrens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen, og ved arbejdsgiverens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, skal der ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse.

§ 2

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1445 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1458 af 10. december 2024, foretages følgende ændring

1.

I § 11 ændres »2025-26« til: »2026-27«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2026.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale fra oktober 2025 om en national strategi om asbest og en del af den politiske aftale fra oktober 2025 om en styrket indsats mod social dumping.

Aftalen om en national strategi om asbest er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Aftalen om en styrket indsats mod social dumping er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Ved arbejde med asbest har der været enkeltstående kendte tilfælde af forfalskning af prøveresultater for asbest, eller af, at arbejdsgiver ikke har oplyst arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte om resultatet af prøverne.

Partierne bag aftalen om den nationale strategi om asbest er derfor enige om at indføre krav om, at ansatte skal modtage resultater fra asbestprøver direkte fra de personer, som forestår asbestanalysen og rapporterer resultatet, og at beskæftigelsesministeren skal bemyndiges til at fastsætte regler herom.

På den baggrund foreslås det at indføre en bemyndigelse i arbejdsmiljøloven til at fastsætte regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden, eller de ansatte, får adgang til oplysninger direkte fra den virksomhed, som arbejdsgiveren indgår aftale med om analyse af asbestprøver og rapportering af resultaterne.

Det fremgår desuden af aftalen om en national strategi om asbest, at det skal være tydeligere, hvornår fængselsstraf kan bruges i særligt grove sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det indebærer, at personer i ledelsen i højere grad skal kunne idømmes fængselsstraf, når de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i særligt grove tilfælde om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, herunder især ved visse overtrædelser af asbestreglerne og overtrædelser, der har medført ulykke med døden til følge.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lovens bemærkninger indsættes et vejledende niveau for fængselsstraf i sager om særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen for virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Det fremgår af aftalen om en styrket indsats mod social dumping, at bødeniveauet for større virksomheder skal forhøjes, dels for arbejdsgivers manglende overholdelse af pligten til at anmelde arbejdsulykker, dels for bygherres pligt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen.

Formålet med bødeforhøjelserne er at tilskynde arbejdsgivere og bygherrer til i endnu højere grad at sikre den forebyggende indsats over for arbejdsulykker.

På baggrund heraf foreslås det, at der i lovens bemærkninger indsættes et vejledende bødeniveau for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed.

Lovforslaget indeholder herudover en forlængelse af revisi‍onsklausulen i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., efter høring af arbejdsmarkedets parter, i forhold til den fortsatte implementering af krav om udstationeredes lønvilkår i Danmark i medfør af udstationeringsdirektivet, jf. direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt for arbejdsgiver til at sikre ansatte adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver

2.1.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 38 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025 (herefter arbejdsmiljøloven), at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I arbejdsmiljølovens § 39 fremgår det desuden, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt for, at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført.

Beskæftigelsesministeren kan f.eks. fastsætte krav til sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, og krav til opslag og egnet markering.

Arbejdstilsynet har i bekendtgørelse nr. 744 af 18. juni 2025 om asbest i arbejdsmiljøet (herefter asbestbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, at prøvetagning og analyse til at bestemme, om der er asbest i en materialeprøve, geltapeprøve m.v., skal foretages i overensstemmelse med egnede, anerkendte metoder, og at prøvetagningen, herunder valg af prøvetagningssteder, skal være repræsentativ i forhold til formålet med en undersøgelse for asbest.

Samtidig er der krav om, at personer, som tilrettelægger materialeprøver, geltapeprøver m.v., og personer, som forestår prøvetagning, asbestanalyse og rapportering af resultatet, skal have de nødvendige kvalifikationer.

Det fremgår af asbestbekendtgørelsens § 10, at det inden nedrivning, reparation eller vedligeholdelse påbegyndes, ved en forundersøgelse skal være fastslået, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest.

Forundersøgelsen kan understøttes af oplysninger fra eksempelvis bygningsejerne.

Hvis der er den mindste grund til mistanke om forekomst af asbest i et materiale eller en bygning, skal arbejdet betragtes som et asbestarbejde og udføres efter reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Når det er nødvendigt for at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest, skal der i forbindelse med forundersøgelsen tages prøver af relevante materialer med henblik på asbestanalyse.

Prøveresultater fra en forundersøgelse skal på arbejdsstedet være tilgængelige for de ansatte.

Der er ikke regler om, på hvilken måde prøveresultaterne skal gøres tilgængelige for de ansatte.

En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at få foretaget prøver og analyser, hvis det umiddelbart kan konstateres, at der er tale om asbestholdigt materiale, f.eks. ved en besigtigelse af bygningen.

Asbestprøver i andre sammenhænge end i forbindelse med en forundersøgelse skal ikke gøres tilgængelige for de ansatte, undtagen resultater af visse luftprøver.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 65 af 22. januar 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 10 eller flere ansatte, skal foregå i en arbejdsmiljøorganisation.

Efter bekendtgørelsens § 10 er der i virksomheder med 1-9 ansatte ikke pligt til at oprette en arbejdsmiljøorganisation.

Efter bekendtgørelsens § 13 skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed dog ved bygge- og anlægsarbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, foregå i en arbejdsmiljøorganisation, når 5 eller flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode på mindst 14 dage.

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det er til enhver tid arbejdsgivers pligt at sikre, at arbejde med asbest kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hensynet bag at gøre resultater af asbestprøver tilgængelige for de ansatte er, at de ansatte skal kunne beskytte sig mod udsættelse for asbeststøv under udførelse af arbejdet, når det er nødvendigt.

Der er imidlertid enkeltstående kendte tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke har oplyst de ansatte om resultatet af gennemførte forundersøgelser eller har forfalsket resultaterne, før de er gjort tilgængelige for de ansatte.

Beskæftigelsesministeriet mener, at ansatte bør kunne stole på, at analyseresultater af asbestprøver er retvisende, og at resultaterne ikke er blevet forfalsket.

For at forhindre svindel med resultater af asbestprøver over for de ansatte, finder beskæftigelsesministeriet, at de ansatte bør have adgang til analyseresultater direkte fra dem, der analyserer og rapporterer resultater af arbejdsgiverens asbestprøver.

Adgangen til analyseresultaterne bør ske på en sådan måde, at arbejdsgiver eller andre ikke kan forfalske resultatet, og at de ansatte entydigt kan identificere, at resultaterne er rapporteret af den tredjepart, der analyserer.

I overensstemmelse med den politiske aftale af 8. oktober 2025 om en national strategi om asbest, finder beskæftigelsesministeriet, at der i asbestbekendtgørelsen skal indføres krav til arbejdsgiveren om, at egne ansatte får adgang til prøveresultater direkte fra dem, der forestår asbestanalysen og rapporterer resultater af asbestprøverne.

Det er forventningen, at adgangen i første omgang vil blive i form af en QR-kode med adgang til analyseresultaterne.

I overensstemmelse med den politiske aftale finder beskæftigelsesministeriet endvidere, at der i arbejdsmiljøloven skal tilvejebringes bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler herom.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i bemyndigelsen kan tages højde for den teknologiske udvikling, så bemyndigelsen giver mulighed for at tilpasse reglerne i takt med udviklingen.

Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der i arbejdsmiljøloven indføres en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, får adgang til oplysninger direkte fra den tredjepart, som analyserer og rapporterer resultater af asbestprøverne.

En arbejdsgiver kan ikke betinge sig, hvordan andre aktørers asbestprøver rekvireres hos en analysevirksomhed.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at arbejdsgiverens pligt til at sikre sine ansatte adgang til analyseresultater alene omfatter arbejdsgiverens egne asbestprøver.

Det vil typisk være i forbindelse med en forundersøgelse, at der vil blive foretaget asbestprøver, men beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at arbejdsgiverens pligt omfatter både resultater af analyser af asbestprøver, som arbejdsgiver får foretaget som led i en forundersøgelse og resultater, som arbejdsgiver får foretaget på andre tidspunkter under arbejdet.

2.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i arbejdsmiljøloven indsættes en ny bestemmelse, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at de ansatte får adgang til oplysninger om resultater af arbejdsgiverens asbestprøver direkte fra den tredjepart, som analyserer og rapporterer resultater af prøverne.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte en pligt for arbejdsgiver til at sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra den tredjepart, der er ansvarlig for analyse og rapportering, dvs. den virksomhed, som arbejdsgiveren indgår aftale med om analyse af asbestprøver og rapportering af resultaterne.

Med lovforslaget lægges der op til, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan arbejdsgiveren skal sikre adgang for de ansatte, f.eks. i form af en QR-kode, som analysevirksomheden stiller til rådighed.

Reglerne vil indebære, at arbejdsgiveren skal aftale med analysevirksomheden, hvordan analysevirksomheden rapporterer resultaterne af asbestprøverne, så arbejdsgiveren bliver i stand til at sikre adgang direkte til analyseresultaterne.

Der lægges med lovforslaget op til, at det er arbejdsmiljøorganisationen, eller de ansatte, når der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, der skal have adgang til oplysningerne.

Det vil således i de virksomheder, hvor samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal foregå i en arbejdsmiljøorganisation, være arbejdsmiljøorganisationen, der skal have adgangen, og i de virksomheder, hvor der ikke er pligt til at oprette en arbejdsmiljøorganisation, være de enkelte ansatte, der skal have adgangen.

Der lægges også op til, at den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til f.eks. at fastsætte regler om, at der skal sikres adgang til resultater af asbestprøver foretaget som led i forundersøgelser, såvel som resultater af andre asbestprøver foretaget på andre tidspunkter under arbejdet.

2.2.

Fængselsstraf til virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere

2.2.1.

Gældende ret

Strafbestemmelserne i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025 (herefter arbejdsmiljøloven) findes i lovens kapitel 15.

Lovens § 82, stk. 1 opregner de situationer, der er strafbare, herunder bl.a. overtrædelser af lovens § 38 om arbejdets udførelse, § 45 om tekniske hjælpemidler m.v. og § 48 om stoffer og materialer.

Lovens § 82, stk. 1, giver mulighed for fængselsstraf i indtil 1 år.

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, giver mulighed for fængselsstraf i indtil 2 år, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Niveauet for fængselsstraf er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne til straffebestemmelserne i arbejdsmiljøloven.

Der kan ikke henvises til retspraksis, hvor virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder eller arbejdsledere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren det overordnede ansvar for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Det indebærer, at de fleste pligter, der gælder efter arbejdsmiljøloven, og regler der er udstedt i medfør af loven, er pålagt arbejdergiveren.

Det betyder også, at langt den overvejende del af straffesager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen rettes mod arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan enten være en juridisk person f.eks. et aktieselskab eller en personligt ejet virksomhed.

Ifølge arbejdsmiljølovens § 86, 1. pkt., kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltalen rejses mod den juridiske person.

Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer (cirkulære nr. 11550 af 17. april 2015), pkt. 3.1.1.

Dette udgangspunkt følger Arbejdstilsynet i tilsynets behandling af straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, herunder også over for arbejdsgivere.

En juridisk person kan kun straffes med bøde.

Da langt de fleste arbejdsgivere udgør juridiske personer, vil arbejdsgiveren normalt ikke kunne straffes med fængsel.

Det følger videre af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer, pkt. 3.1.2, at der i en række tilfælde kan være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Efter arbejdsmiljøloven har virksomhedsledere, jf. § 23, og arbejdsledere, jf. § 26, pligter efter loven.

Det betyder, at der efter gældende regler - udover at rejse en straffesag mod arbejdsgiveren – er særskilt hjemmel til at rejse tiltale mod en fysisk person fra ledelsen, herunder f.eks. direktøren i et selskab eller en mellemleder.

Det følger af § 23 i arbejdsmiljøloven, at lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter også gælder for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.

Det fremgår af bemærkningerne til § 23, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, L 121, side 3274, at bestemmelsen i praksis i første række får betydning for direktører, herunder administrerende direktører, medlemmerne af et selskabs bestyrelse m.v. og andre personer med en tilsvarende almindelig ledelseskompetence i forhold til virksomheden.

Overtrædelse af § 23 er strafbelagt efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1.

Virksomhedslederen ifalder herefter et personligt strafansvar.

Det betyder, at det er en betingelse for strafansvar, at overtrædelsen kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom.

Ved en virksomhedsleder forstås bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence.

Der er således tale om virksomhedens øverste ledelse.

Et strafansvar forudsætter, at det kan dokumenteres, at virksomhedslederen var bekendt med overtrædelsen, og at virksomhedslederen enten aktivt har medvirket til overtrædelsen eller har undladt at gribe ind over for overtrædelsen.

Bestemmelsen i § 23 om virksomhedsledere er møntet på personer, der ikke i sig selv kan anses som arbejdsgivere.

Det betyder, at arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder ikke kan anses for at være virksomhedsledere efter § 23.

Arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet af selskabsansvaret efter arbejdsmiljølovens § 86, 1. pkt., og straffelovens kapitel 5.

For disse arbejdsgivere gælder arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, hvorefter der for overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, og § 83, stk. 1, nr. 2 og 3, kan pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Det er en betingelse for strafansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.

Arbejdsgiveransvar efter § 83, stk. 1, er således ikke betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Betingelserne for at pålægge arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder strafansvar er således de samme som for juridiske personer.

Tiltalesubjektet efter § 83, stk. 1, er den fysiske person som arbejdsgiver og ikke virksomheden som sådan.

I straffesager, hvor arbejdsgiveren idømmes en bøde efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, fastsættes der ingen forvandlingsstraf.

Bøder, der ikke betales, kan således ikke omsættes til fængsel for arbejdsgiveren.

Efter straffelovens § 26, stk. 2, er der også mulighed for at straffe personligt ejede virksomheder som juridiske personer, hvis virksomheden på grund af dens størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.

Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1. nævnte selskaber.

Det er ifølge forarbejderne (L 201 af 7. februar 1996, de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, pkt. a) en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden (på gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte.

Hvis det af sagen fremgår, at den personligt ejede virksomhed har flere end 20 ansatte, gør Arbejdstilsynet derfor opmærksom på straffelovens § 26, stk. 2, i forbindelse med fremsendelsen af en tiltaleindstilling til politiet.

Hvis arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed selv begår den strafbare handling, rejses sagen efter strafbestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1.

Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som denne leder, og arbejdslederen skal påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 26, stk. 1.

Det følger videre af § 26, stk. 2, at bliver arbejdslederen opmærksom på problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, skal arbejdslederen sørge for at afværge en eventuel fare og løse problemerne.

Er dette ikke muligt, skal arbejdslederen straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Overtrædelse af § 26 er strafbelagt efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1.

Arbejdslederen ifalder et personligt strafansvar, og det er en betingelse, at overtrædelsen kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom.

Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Det følger af lovens § 24.

Et strafansvar forudsætter, at det kan dokumenteres, at arbejdslederen var bekendt med overtrædelsen, og at arbejdslederen enten aktivt har medvirket til overtrædelsen eller har undladt at gribe ind over for overtrædelsen.

I praksis er der relativt få straffesager, hvor en arbejdsleder er indstillet til straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

I disse sager har Arbejdstilsynet indstillet arbejdslederen til bødestraf og ikke fængselsstraf.

Arbejdstilsynets praksis for at rejse straffesager mod arbejdsledere er beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 331 af 16. maj 2001, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 5057, L 172 som fremsat den 22. februar 2001, der indførte hjemmel til brug af administrative bøder i Arbejdstilsynet.

Af bemærkningerne fremgår det, at arbejdsledere straffes, hvis de på trods af arbejdsgiverens instrukser og kontrol undlader at bruge de personlige værnemidler og det sikkerhedsudstyr, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed, og at arbejdsledere kun straffes, når virksomheden samtidig straffes.

Der er mulighed for at rejse tiltale mod en arbejdsleder, hvis arbejdslederen har begået en overtrædelse, der har resulteret i en arbejdsulykke, hvor en ansat er kommet til skade.

Det fremgår af bemærkningerne til § 82, stk. 2, jf. Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, L 48, som fremsat 30. oktober 2008, side 1289.

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I aftalen af 8. oktober 2025 om en national strategi om asbest indgår et initiativ om mulighed for fængselsstraf for særligt grove asbestovertrædelser og sager om dødsulykker.

Hvis ansatte udsættes for asbeststøv i forbindelse med arbejdet, kan det have alvorlige konsekvenser i form af farlige arbejdsrelaterede sygdomme som f.eks. lungehindekræft og asbestose.

Hvis ansatte i øvrigt udsættes for stor fare i forbindelse med arbejdet, kan det i yderste konsekvens resultere i en arbejdsulykke med døden til følge.

Særligt grove asbestovertrædelser, hvor ansatte udsættes for asbeststøv, og overtrædelser, der medfører en ulykke med døden til følge, skal kunne resultere i en følelig straf for personer i ledelsen, der har haft kendskab til groft uforsvarlige forhold uden at handle på det.

Der kan som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.1 ikke henvises til retspraksis, hvor virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder eller arbejdsledere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det er derfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der fastsættes et vejledende niveau for fængselsstraf af fysiske personer, herunder virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Gennem et vejledende niveau vil det kunne tydeliggøres, hvordan de gældende strafferammer for fængselsstraf efter lovens § 82, stk. 1 og 2 vil kunne anvendes i praksis overfor fysiske personer i virksomhedens ledelse ved særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Med særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen menes særligt grove overtrædelser af asbestreglerne eller overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger.

Ved særligt grove arbejdsmiljøovertrædelser, herunder især overtrædelser, hvor ansatte er blevet udsat for asbeststøv, eller overtrædelser der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, kan der være behov for - ud over at pålægge et straffeansvar for arbejdsgiveren som sådan - også at kunne gøre et straffeansvar gældende overfor fysiske personer i ledelsen, herunder virksomhedsleder, arbejdsgiver i personligt ejede virksomheder eller en arbejdsleder, når den eller de pågældende forsætligt eller groft uagtsomt har tilsidesat deres pligter efter loven på en sådan måde, at fængselsstraf kan komme på tale.

En tydeliggørelse af muligheden for fængselsstraf for personer i ledelsen i særlige tilfælde forventes at kunne have en forebyggende effekt.

2.2.3.

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at ændre ”der” til ”som” i arbejdsmiljølovens straffebestemmelse, jf. § 82, stk. 1, og at ændre ”når” til ”hvis” i arbejdsmiljølovens straffebestemmelse, jf. § 82, stk. 2.

Der er alene tale om sproglige ændringer, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne for at angive et vejledende niveau for fængselsstraf for virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Med den foreslåede ændring indsættes i bemærkningerne et vejledende niveau for fængselsstraf for særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Med særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen menes særligt grove overtrædelser af asbestreglerne eller overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger.

Niveauet for fængselsstraf for personer i ledelsen, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen i særligt grove sager, hvor ansatte udsættes for asbeststøv, forudsættes som udgangspunkt at være mellem 4 og 6 måneders fængsel.

Niveauet for fængselsstraf for personer i ledelsen, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen i særligt grove sager, som har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger forudsættes som udgangspunkt at være mellem 8 og 10 måneders fængsel.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

2.3.

Forhøjede bøder for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed

2.3.1.

Gældende ret

Ved arbejdsgivers overtrædelse af reglerne om anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, og ved bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen er bøden 10.000 kr.

Arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen er eksempler på formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

En formel overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er en overtrædelse, der ikke er direkte forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare.

Bøden på 10.000 kr. for formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen ligger fast uden, at bøden forhøjes yderligere med henvisning til konkrete omstændigheder.

Det følger af retspraksis.

Et eksempel herpå er Vestre Landsrets dom af 7. april 2009, 5. afdeling i ankesag S-2736-08, hvor en ejerforening blev fundet skyldig i ikke at have udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering.

Landsretten fastsatte under henvisning til forseelsens karakter bøden til 10.000 kr.

Reglerne om arbejdsgivers anmeldepligt af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet fremgår af bekendtgørelse nr. 799 af 3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet bruger anmeldelserne til at beskrive skadesbilledet på danske arbejdspladser, at prioritere indsatsområder i den forebyggende arbejdsmiljøindsats, at opbygge viden om arbejdsulykker og at udtage arbejdspladser til tilsyn.

Arbejdsgiveres ulykkesanmeldelser til Arbejdstilsynet giver derfor et væsentligt bidrag til den forebyggende indsats over for arbejdsulykker.

Reglerne om bygherres pligt til at udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) under projekteringen af bygge- eller anlægsprojekter af en vis størrelse fremgår af bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter.

En plan for sikkerhed og sundhed skal danne grundlag for at sikre et godt arbejdsmiljø for alle, der skal arbejde på byggepladsen.

Planen fungerer som et styringsredskab for det fælles arbejdsmiljøarbejde på byggepladsen.

PSS’en udgør derfor et væsentligt bidrag til den forebyggende indsats over for arbejdsulykker.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder en lang række andre formelle pligter for især arbejdsgiver men også for bygherre, hvor overtrædelsen ikke er direkte forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare, f.eks. arbejdsgivers manglende udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering.

Denne og andre formelle pligter, der følger af arbejdsmiljøloven og regler, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, er ikke beskrevet nærmere, idet forslagets ændring af bødeniveauet er begrænset til arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen.

Bøde for arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen er i dag hjemlet i de to ovenfor nævnte bekendtgørelser, der fastsætter de pågældende pligter.

Efter arbejdsmiljølovens § 84, kan der i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne.

Arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejdsulykker m.v. følger af § 1 i bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.

Straf for overtrædelse heraf er hjemlet i bekendtgørelsens § 9.

Bygherres pligt til under projektering af et bygge- eller anlægsprojekt at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed følger af § 10, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse om bygherrens pligter.

Straf for overtrædelse heraf er hjemlet i bekendtgørelsens § 25.

Ved arbejdsgivers overtrædelse af reglerne om anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, og ved bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen er bøden som nævnt 10.000 kr. uden, at bøden forhøjes yderligere med henvisning til konkrete omstændigheder Det betyder, at der ved udmåling af bøden ikke lægges vægt på virksomhedens størrelse.

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I aftale om en styrket indsats mod social dumping af 8. oktober 2025 indgår initiativet ”Højere bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne”.

Aftalepartierne er enige om, at arbejdsgivere og bygherrer med 35 eller flere ansatte skal have en højere bøde, hvis arbejdsgiveren ikke anmelder arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, og hvis bygherren ikke overholder pligten til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at bødeforhøjelsen vil tilskynde arbejdsgivere og bygherrer i større virksomheder til i endnu højere grad at sikre den forebyggende indsats overfor arbejdsulykker.

2.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 84, tilføjes et nyt stk. 2, som giver hjemmel til at forhøje og differentiere bøden for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed.

Bøderne for de pågældende overtrædelser skal alene forhøjes for virksomheder med 35 eller flere ansatte.

Endvidere skal bøden differentieres på baggrund af virksomhedens størrelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ved udmåling af bøden vil skulle lægges vægt på, hvor mange ansatte der er i virksomheden på tidspunktet for overtrædelsen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at bøden for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed forhøjes fra 10.000 kr. til i alt 43.750 kr. for virksomheder med 35-99 ansatte, og at bøden forhøjes fra 10.000 kr. til i alt 50.000 kr. for virksomheder med 100 eller flere ansatte.

For virksomheder med 0-34 ansatte vil bøden være uændret på i alt 10.000 kr. for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Tabel 1 nedenfor illustrerer, hvordan forhøjelsen vil få indvirkning på bødeniveauet for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed.

Tabellen viser bødeniveauet for arbejdsgivere og bygherre for forskellige størrelser af virksomheder.

I tabellen er desuden angivet det nuværende og det foreslåede bødeniveau.

Tabellen illustrerer videre, at bødeniveauet vil være uændret på 10.000 kr. for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, når arbejdsgiveren eller bygherren har 34 ansatte eller derunder.

Endvidere illustrerer tabellen, at bødeniveauet for andre formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som arbejdsgivere og bygherrer er ansvarlige for, forbliver uændret på 10.000 kr. uanset virksomhedens størrelse.

Andre formelle overtrædelser kan f.eks. være arbejdsgivers manglende udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering.

2.4.

Forlængelse af udstationeringslovens revisionsklausul i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

2.4.1.

Gældende ret

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024 (herefter udstationeringsloven) er der indsat en revisionsbestemmelse i lovens § 11.

Efter denne bestemmelse skal der senest i folketingsåret 2025-26 fremsættes forslag om revision af loven.

Udstationeringsloven indeholder i §§ 5 og 6 en henvisning til de regler, der indeholder rettigheder om arbejdsvilkår inden for bl.a. arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid og ferie.

Lønvilkår, herunder mindsteløn, er ikke reguleret ved lov, men er alene reguleret ved kollektive overenskomster og individuelle aftaler.

I Danmark benyttes systemet med almengyldige kollektive aftaler ikke.

Forud for implementeringen af udstationeringsdirektivet i 1999, jf. direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, blev det drøftet med arbejdsmarkedets parter, om der ved lov skulle fastsættes en mindsteløn.

Der var enighed om ikke at anvende muligheden for at fastsætte regler om mindsteløn på daværende tidspunkt.

Revisionsbestemmelsen i § 11 blev indsat, så man på baggrund af senere erfaringer kunne få lejlighed til at genoverveje muligheden.

Revisionsbestemmelsen er blevet forlænget i henholdsvis 2002, 2005, 2008, 2011, 2016, 2020 og 2024 efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)), hvor der var enighed om, at det fortsat ikke var aktuelt at lovgive om mindsteløn, men at der ikke var behov for at ophæve revisionsbestemmelsen.

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af udstationeringslovens § 11, at der senest i folketingsåret 2025-26 skal fremsættes forslag om revision af loven.

Der skal i den forbindelse tages stilling til, om den nuværende form for implementering af udstationeringsdirektivet, for så vidt angår forpligtelserne om lønvilkår for udstationerede, kan opretholdes, herunder om arbejdsmarkedets parter fortsat er indforstået med denne forpligtelse.

Alternativt vil denne del af udstationeringsdirektivet skulle implementeres ved at indføre regulering om mindsteløn, jf. udstationeringsdirektivets bestemmelser herom.

Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse i 2025 på ny hørt Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om bestemmelsen og behovet for lovgivning om mindsteløn.

DA og FH har i den forbindelse tilkendegivet, at revisionsbestemmelsen kan forlænges igen med et år.

Beskæftigelsesministeriet finder på den baggrund, at revisionsklausulen kan forlænges med et år.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ophæve revisionsbestemmelsen, da den skal ses i sammenhæng med den måde, hvorpå Danmark implementerer udstationeringsdirektivets krav om udstationeredes lønvilkår i Danmark.

2.4.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at revisionsbestemmelsen i udstationeringslovens § 11 forlænges fra folketingsåret 2025-26 til folketingsåret 2026-27.

Det indebærer, at der i folketingsåret 2026 – 27 vil skulle fremsættes et lovforslag om revision af loven eller en forlængelse af fristen.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgivers pligt til at sikre, at ansatte får adgang til oplysninger direkte fra tredjepart om resultater af asbestprøver har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelse vil ikke resultere i nye forpligtelser for det offentlige og forventes i den sammenhæng ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne i forhold til anlæg, drift og overførsler.

Staten, kommuner og regioner kan dog som bygningsejere eventuelt få meromkostninger ved nedrivning, reparation og vedligeholdelse på egne bygninger, hvor der potentielt kan forekomme asbest, som følge af en eventuel øget pris for udførelse af arbejdet.

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelse forventes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om et vejledende niveau for fængselsstraf ved særligt grove asbestovertrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samt lovforslagets § 1, nr. 3, om et vejledende niveau for fængselsstraf ved overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, skønnes at medføre et kapacitetsbehov i Danmarks Fængsler på op til 1,8 pladser årligt fra 2026 og frem svarende til en årlig udgift på op til 1,3 mio. kr. Udgifterne afholdes inden for Danmarks Fængslers eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelse vil få betydning for de virksomheder, der udfører arbejde som nedrivning, reparation og vedligeholdelse, hvor der potentielt kan forekomme asbest, da det kan betyde meromkostninger på grund af mulig øget merbetaling for analyseresultater af asbestprøver.

Disse meromkostninger kan for bygningsejerne resultere i øget pris for at få udført arbejdet.

De økonomiske konsekvenser vurderes dog at være relativt begrænsede.

Der vil desuden være administrative konsekvenser for virksomhederne forbundet med at skulle videregive resultater direkte fra en tredjepart til arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte.

De administrative konsekvenser vurderes dog at være relativt begrænsede.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. oktober 2025 til den 7. november 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Arbejdsmarkedsrådet (som består af repræsentanter for følgende organisationer: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Akademikerne og Danske Regioner), AM-PRO, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Bygherreforeningen, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, Eurolab Danmark, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Laboratoriernes Brancheforening, Lederne, Malerforbundet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre ansatte adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2.

Fængselsstraf til virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.3.

Forhøjede bøder for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3.

Den foreslåede ordning

2.4.

Forlængelse af udstationeringslovens revisionsklausul i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.3.

Den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

Tabel 1

Bødeniveau i kr. for formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen for arbejdsgivere og bygherrer for forskellige størrelser af virksomheder, herunder nuværende og foreslået bødeniveau.

0-34

ansatte

0-34

ansatte

35-99

ansatte

35-99

ansatte

100

eller flere ansatte

100

eller flere ansatte

Nuværende

Foreslået

Nuværende

Foreslået

Nuværende

Foreslået

Manglende anmeldelse af arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet

10.000

10.000

10.000

43.750

10.000

50.000

Manglende eller mangelfuld plan for sikkerhed og sundhed

10.000

10.000

10.000

43.750

10.000

50.000

Andre formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

10. sammenfattenede skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelse kan få økonomiske konsekvenser for det offentlige som bygningsejer for nedrivning, reparation og vedligeholdelse, hvor der potentielt kan forekomme asbest.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om et vejledende niveau for fængselsstraf ved særligt grove asbestovertrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samt lovforslagets § 1, nr. 3, om et vejledende niveau for fængselsstraf ved overtrædelser, der har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, skønnes at medføre et kapacitetsbehov i Danmarks Fængsler på op til 1,8 pladser årligt fra 2026 og frem svarende til en årlig udgift på op til 1,3 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelse vil få økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der udfører arbejde såsom nedrivning, reparation og vedligeholdelse, hvor der potentielt kan forekomme asbest.

Dog relativt begrænsede økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelse vil få administrative konsekvenser for de virksomheder, der udfører arbejde såsom nedrivning, reparation og vedligeholdelse, hvor der potentielt kan forekomme asbest.

Dog relativt begrænsede administrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 744 af 18. juni 2025 om asbest i arbejdsmiljøet (herefter asbestbekendtgørelsen) § 10, skal det, inden nedrivning, reparation eller vedligeholdelse påbegyndes, ved en forundersøgelse fastslås, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest.

Når det er nødvendigt for at fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest, skal der i forbindelse med forundersøgelsen tages prøver af relevante materialer med henblik på asbestanalyse.

Prøveresultater fra en forundersøgelse skal på arbejdsstedet være tilgængelige for de ansatte.

Der er i asbestbekendtgørelsen ikke fastsat regler om, at de ansatte skal have adgang til analyseresultater direkte fra den tredjepart, der analyserer og rapporterer resultater af asbestprøverne.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, får adgang til oplysninger om resultater af arbejdsgiverens asbestprøver direkte fra den tredjepart, som analyserer og rapporterer resultater af prøverne.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i asbestbekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte en pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, får adgang til oplysninger om resultater af arbejdsgiverens asbestprøver direkte fra den tredjepart, som analyserer og rapporterer resultater af prøverne, dvs. analysevirksomheden.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan arbejdsgiveren skal sikre adgang for de ansatte, herunder om formatet.

Formatet for de ansattes adgang til analysevirksomhedens analyseresultater kan f.eks. være i form af en QR-kode, som analysevirksomheden genererer som adgang til de analyseresultater, som analysevirksomheden rapporterer for arbejdsgiveren som rekvirent.

Der kan også være andre metoder, der sikrer adgang til analyseresultaterne direkte fra analysevirksomheden.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om, hvilke resultater der er omfattet af arbejdsgiverens pligt og oplysninger om prøvetagningssted.

Adgangen direkte fra analysevirksomheden vil betyde, at arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden eller arbejdsgiverens ansatte, hvis der ikke er krav om en sådan, vil kunne tilgå resultater af asbestprøver, uden at arbejdsgiveren eller andre forinden håndterer resultaterne.

Til nr. 2

Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, angiver hvilke overtrædelser efter loven, der er strafbare, og som kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, herunder bl.a. lovens § 38 om arbejdets udførelse, og § 48 om stoffer og materialer.

Det foreslås, at ordet ”der” i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1 , ændres til ”som”.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive et vejledende niveau for fængselsstraf overfor fysiske personer i virksomhedernes ledelse.

Med den foreslåede ændring er det forudsat, at niveauet for fængselsstraf for personer i ledelsen, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen i særligt grove sager, hvor ansatte udsættes for f.eks. asbeststøv, som udgangspunkt skal være mellem 4 måneders og 6 måneders fængsel.

Niveauet forudsættes at være relativt højere jo flere ansatte, der har været udsat, og jo længere tid det pågældende arbejde og udsættelsen er pågået.

Det er forudsat, at det vejledende niveau for fængselsstraf angår fysiske personer i virksomheders ledelse, herunder virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Ved en virksomhedsleder forstås bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence.

Der er således tale om virksomhedens øverste ledelse.

Særligt grove asbestovertrædelser, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse overfor virksomhedsledere, kan f.eks. være tilfælde, hvor ansatte arbejder uden, at reglerne om arbejde med asbest i arbejdsmiljøloven og regler fastsat i medfør af loven følges, selv om der foreligger oplysninger om forekomst af asbest i arbejdsområdet, og hvor arbejdet foregår på en måde, så asbeststøv udvikles, hvor de ansatte arbejder tæt på støvudviklingen, og hvor virksomhedslederen samtidig har besluttet at lade de ansatte arbejde i området, selv om virksomhedslederen kendte til forekomsten af asbest.

Eksemplet ovenfor finder tilsvarende anvendelse overfor arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Ved en arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Det følger af lovens § 24.

Arbejdsledere kan inden for byggeri og håndværk f.eks. være en formand eller en byggeleder på en byggeplads, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Det kunne også være en mellemleder i en virksomhed med et fast arbejdssted f.eks. et slagteri.

Særligt grove asbestovertrædelser, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse overfor arbejdsledere kan f.eks. være tilfælde, hvor en arbejdsleder tilsidesætter en instruktion givet af arbejdsgiveren indenfor det område, som arbejdslederen leder, og selvstændigt medvirker til, at ansatte arbejder i et område med forekomst af asbest på en måde, så asbeststøv udvikles, og hvor de ansatte arbejder tæt på støvudviklingen, selvom arbejdslederen havde kendskab til forekomst af asbest.

Tilfælde, hvor arbejdslederen selvstændigt medvirker til at ansatte arbejder i et område med forekomst af asbest, og de ansatte arbejder på en måde, så asbeststøv udvikles, og de ansatte arbejder tæt på støvudviklingen, kan f.eks. være, hvor arbejdslederen har tilbageholdt oplysninger om asbestprøver overfor de ansatte.

Det kan f.eks. være, hvis arbejdslederen har fået foretaget asbestprøver på andre steder end der, hvor de ansatte arbejder, herunder med henblik på at kunne fremvise en negativ asbestprøve for arbejdsområdet, eller hvis arbejdslederen havde kendskab til asbestprøver, der viser asbestforekomst i de områder, hvor der arbejdes, men har undladt at oplyse de ansatte herom.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i 2 år, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Det foreslås, at ordet ”når” i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, ændres til "hvis".

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive et vejledende niveau for fængselsstraf overfor fysiske personer i virksomhedernes ledelse.

Med den foreslåede ændring er det forudsat, at niveauet for fængselsstraf for personer i ledelsen, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen i særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, som udgangspunkt skal være mellem 8 måneders og 10 måneders fængsel.

Ved andre meget alvorlige følger forstås en ulykke med så alvorlig og akut skade hos den pågældende person, at hele eller meget store dele af kroppen har lidt skade.

Det er forudsat, at det vejledende niveau for fængselsstraf angår fysiske personer i virksomhedernes ledelse, herunder virksomhedsledere, arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder og arbejdsledere.

Ved en virksomhedsleder forstås bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence.

Der er således tale om virksomhedens øverste ledelse.

Særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau fængselsstraf finder anvendelse overfor virksomhedsledere, kan f.eks. være tilfælde, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med anvendelse af et automatisk styret anlæg, eller andre meget farlige tekniske hjælpemidler, og der foreligger oplysninger om, at ulykken skyldes alvorlige fejl og mangler, som indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død ved fortsat brug, og at virksomhedslederen har besluttet at fortsætte anvendelsen af anlægget eller det tekniske hjælpemiddel, selvom virksomhedslederen kendte til anlæggets eller det tekniske hjælpemiddels fejl og mangler samt risikoen ved at fortsætte anvendelsen.

Eksemplet ovenfor finder tilsvarende anvendelse overfor arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Et andet eksempel i forhold til en virksomhedsleder i særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse kan være, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med arbejde i stor højde, hvor der ikke er truffet sikkerhedsforanstaltninger mod faren for at styrte ned, og hvor manglende sikring mod nedstyrtning pga.

højden indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død, og hvor virksomhedslederen har besluttet at fortsætte arbejdet, selvom virksomhedslederen vidste, at der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger samt kendte risikoen ved at fortsætte arbejdet.

Eksemplet ovenfor finder tilsvarende anvendelse overfor arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Ved en arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Det følger af lovens § 24.

Arbejdsledere kan inden for byggeri og håndværk f.eks. være en formand eller en byggeleder på en byggeplads, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Det kunne også være en mellemleder i en virksomhed med et fast arbejdssted f.eks. et slagteri.

Særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau for fængsel finder anvendelse overfor arbejdsledere kan f.eks. være tilfælde, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med anvendelse af et automatisk styret anlæg, eller andre meget farlige tekniske hjælpemidler, og der foreligger oplysninger om, at ulykken skyldes alvorlige fejl og mangler, som indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død ved fortsat brug, og arbejdslederen tilsidesætter en instruktion givet af arbejdsgiveren indenfor det område, som arbejdslederen leder, og selvstændigt medvirker til, at ansatte fortsætter anvendelse af anlægget eller det tekniske hjælpemiddel, selvom arbejdslederen havde kendskab til anlæggets eller det tekniske hjælpemiddels alvorlige fejl og mangler, som indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død ved fortsat brug og risikoen ved at fortsætte anvendelsen.

Et andet eksempel i forhold til en arbejdsleder i særligt grove sager, hvor overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller andre meget alvorlige følger, hvor det vejledende niveau for fængselsstraf finder anvendelse, kan være, hvor der sker en dødsulykke i forbindelse med arbejde i stor højde, hvor der ikke er truffet sikkerhedsforanstaltninger mod faren for at styrte ned, og hvor manglende sikring mod nedstyrtning pga.

højden indebærer en nærliggende risiko for meget alvorlig personskade eller død, og arbejdslederen tilsidesætter en instruktion givet af arbejdsgiveren indenfor det område, som arbejdslederen leder, og selvstændigt medvirker til, at ansatte fortsætter arbejdet, selvom arbejdslederen vidste, at der ikke var truffet sikkerhedsforanstaltninger samt kendte risikoen ved at fortsætte arbejdet.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 84, kan der i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne.

Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.

For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Straf for arbejdsgivers overtrædelse af reglerne om arbejdsgivers anmeldepligt for arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet fremgår af bekendtgørelse nr. 799 af 3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, som er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.

Straf for bygherres overtrædelse af reglerne om bygherres pligt til at udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) under projekteringen af bygge- eller anlægs-projekter af en vis størrelse fremgår af bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter, som er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.

Det foreslås i § 84, stk. 2 , at der ved bygherrens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen, og ved arbejdsgiverens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, skal lægges vægt på virksomhedens størrelse ved straffens udmåling.

Bestemmelsen har til formål vejledende at angive bødeniveauet for arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, jf. bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, og for bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter.

Den foreslåede bestemmelse i § 84, stk. 2, vil indebære, at der ved straffens udmåling skal lægges vægt på virksomhedens størrelse for virksomheder med 35 eller flere ansatte ved arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, og ved bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen.

Det tilsigtes, at bøden for arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen differentieres, så bøden forhøjes yderligere for virksomheder med 100 eller flere ansatte.

Det vil betyde, at bøden for virksomheder med 35-99 ansatte i alt vil udgøre 43.750 kr., og at bøden for virksomheder med 100 eller flere ansatte i alt vil udgøre 50.000 kr.

Det tilsigtes desuden, at der til brug for beregningen af virksomhedens størrelse gøres brug af oplysninger om antal ansatte i virksomheden, jf. oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Med virksomheden forstås derfor den juridiske enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Det tilsigtes videre, at der lægges vægt på virksomhedens størrelse ved at lægge vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet.

Det betyder, at selv om arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet, og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde og vedligeholde en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen konstateres på en byggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i hele virksomheden, der skal lægges vægt på, når bøden skal fastsættes.

Endvidere vil arbejdsgivers manglende anmeldelse af en arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet ifm.

arbejdet f.eks. i en forlystelsespark uden for sæsonen, hvor der kun er enkelte ansatte, ikke medføre en højere bøde, uanset at der på et andet tidspunkt af året er mange ansatte.

Der henvises til tabel 1 nedenfor om bødeniveau i kr. for formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen for arbejdsgivere og bygherre for forskellige størrelser af virksomheder, herunder nuværende og foreslået bødeniveau.

Tabel 1 illustrerer bødeniveauet for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed.

Tabellen viser bødeniveauet for arbejdsgivere og bygherrer for forskellige størrelser af virksomheder.

I tabellen er desuden angivet det nuværende og det foreslåede bødeniveau.

Tabellen illustrerer videre, at bødeniveauet vil være uændret på 10.000 kr. for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og bygherres overtrædelse af reglerne om at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, når arbejdsgiveren eller bygherren har 34 ansatte eller derunder.

Endvidere illustrerer tabellen, at bødeniveauet for andre formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som arbejdsgivere og bygherrer er ansvarlige for, forbliver uændret på 10.000 kr. uanset virksomhedens størrelse.

Andre formelle overtrædelser kan f.eks. være arbejdsgivers manglende udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 2

Til nr. 1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., er der indsat en revisionsbestemmelse i lovens § 11.

Efter denne bestemmelse skal der senest i folketingsåret 2025-26 fremsættes et forslag til revision af loven.

Det foreslås, at ændre § 11 , således at revisionsbestemmelsen forlænges fra folketingsåret 2025-26 til folketingsåret 2026-27.

Forslaget indebærer, at revisionsbestemmelsen i udstationeringslovens § 11 forlænges til folketingsåret 2026-27.

Forslaget indebærer desuden, at revisionsbestemmelsen i udstationeringsloven forlænges således, at der senest i folketingsåret 2026-27 skal fremsættes et lovforslag om revision af loven eller en forlængelse af fristen.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. marts 2026.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at den foreslåede nye bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 17, stk. 4, først træder i kraft den 1. juli 2026.

Det vil betyde, at forslagene om fængselsstraf i særligt grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser og forlængelse af revisionsklausulen i udstationeringsloven vil træde i kraft den 1. marts 2026.

Videre vil det betyde, at forslaget om ansattes adgang til oplysninger om resultater af asbestprøver vil træde i kraft den 1. juli 2026.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det betyder, at denne lov ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Tabel 2

Bødeniveau i kr. for formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen for arbejdsgivere og bygherrer for forskellige størrelser af virksomheder, herunder nuværende og foreslået bødeniveau.

0-34

ansatte

0-34

ansatte

35-99

ansatte

35-99

ansatte

100

eller flere ansatte

100

eller flere ansatte

Nuværende

Foreslået

Nuværende

Foreslået

Nuværende

Foreslået

Manglende anmeldelse af arbejdsulykke m.v. til Arbejdstilsynet

10.000

10.000

10.000

43.750

10.000

50.000

Manglende eller mangelfuld plan for sikkerhed og sundhed

10.000

10.000

10.000

43.750

10.000

50.000

Andre formelle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025, foretages følgende ændringer

§ 17.

…

Stk. 2-3.

---

1.

I § 17, indsættes som stk. 4

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om pligt for arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljøorganisation, får adgang til oplysninger om resultater af arbejdsgiverens asbestprøver direkte fra den tredjepart, som analyserer og rapporterer resultater af prøverne.«

§ 82.

Stk. 1.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1) -

2) -

3) -

4) -

Stk. 2.

–

Stk. 3.

–

Stk. 4.

–

Stk. 5.

–

Stk. 6.

–

Stk. 7.

–

Stk. 8.

–

Stk. 9.

-

2.

I § 82, stk. 1, ændres »der« til: »som«.

§ 82.

Stk. 1.

-

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Stk. 3.

–

Stk. 4.

–

Stk. 5.

–

Stk. 6.

–

Stk. 7.

–

Stk. 8.

–

Stk. 9.

–

3.

I § 82, stk. 2, ændres »når« til: »hvis«.

§ 84.

Stk. 1.

-

4.

I § 84, indsættes som stk. 2

» Ved bygherrens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for en byggeplads, og ved arbejdsgiverens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, skal der ved straffens udmåling, lægges vægt på virksomhedens størrelse.«

§ 2

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1445 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1458 af 10. december 2024, foretages følgende ændring

§ 11.

Beskæftigelsesministeren fremsætter i folketingsåret 2025-26 forslag om revision af loven.

1.

I § 11 ændres »2025-26« til: »2026-27«.