Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere)

Fremsat den 10. december 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 716 af 20. juni 2025, § 2 i lov nr. 745 af 20. juni 2025 og § 11 i lov nr. 1344 af 25. november 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter kapitel 20 indsættes i afsnit V

Kapitel 20 a

Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

§ 111 a.

Social- og boligministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Stk. 2.

Social- og boligministeren fastsætter regler om fordeling til kommunerne af puljemidler afsat i 2026 til tilskud efter stk. 1.

Stk. 3.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at administrationen af puljen henlægges til Social- og Boligstyrelsen.

§ 111 b.

Tilskud efter regler fastsat i medfør af § 111 a, stk. 1, indgår ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og medfører ikke fradrag i disse ydelser for en ydelsesmodtager, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Stk. 2.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelser om tilskud efter regler fastsat i medfør af § 111 a, stk. 1, finder lovens øvrige bestemmelser ikke anvendelse bortset fra § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, §§ 152, 164, regler udstedt i medfør af § 165, stk. 1, § 165, stk. 2, og § 173, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilskud truffet efter regler udstedt i medfør af § 111 a, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra den 1. januar 2026.

Stk. 3.

Kapitel 20 a i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2027.

Stk. 4.

Regler om kommunalbestyrelsens aflæggelse af regnskab, om tilsyn med kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til borgere og om kommunalbestyrelsens tilbagebetaling af puljemidler afsat i 2026 til tilskud, der er udstedt i medfør af § 111 a, stk. 2, i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, finder anvendelse indtil den 1. maj 2027.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Efter en længere periode med stigende fødevarepriser, mangel på billige boliger og høje leveomkostninger har det vist sig nødvendigt, at der i en midlertidig periode bør være mulighed for at yde et ekstraordinært økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere, som risikerer at miste deres lejebolig på grund af økonomiske problemer, eller som ikke kan opnå en lejebolig uden et ekstraordinært tilskud, for at imødegå, at disse borgere enten ender eller fastholdes i hjemløshed.

Regeringen foreslår med lovforslaget, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fordelingen af en pulje på 15 mio. kr. i 2026 til kommunerne for at forebygge øget udsathed.

Derudover foreslås det, at social- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tildeling af disse puljemidler til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Formålet med lovforslaget er således at give mulighed for midlertidigt i 2026 at give økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere i de kommuner, der modtager puljemidler, for at forhindre, at disse personer kommer i en situation, som yderligere vanskeliggør deres muligheder for at bevæge sig ud af udsatheden.

2.

Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

2.1.

Gældende ret

Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025 (herefter serviceloven) indeholder ikke regler, der gør det muligt at give økonomisk tilskud til husleje til udsatte borgere, som på grund af deres økonomiske forhold ikke har mulighed for at betale deres husleje og derfor risikerer at blive udsat af deres bolig og dermed blive hjemløse, eller til udsatte borgere, som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025 (herefter aktivloven), kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. til indbo ifm.

etablering i en bolig.

Der er også mulighed for, at kommunen kan yde hjælp efter § 81 a i aktivloven til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der har en bolig, og som er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen.

Det fremgår af vejledning nr. 10309 af 20. december 2016 om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik, at en ansøger ikke anses for at være udsættelsestruet alene fordi, der er opstået en huslejerestance.

Der skal også være en tilkendegivelse fra udlejer om, at lejemålet vil blive ophævet, hvis ikke restancen betales.

Hjælpen skal være midlertidig og kan ikke indgå som en vedvarende hjælp til huslejen, og ved bevillingen af hjælpen må der ligge en formodning om, at der er tale om behov for hjælp i en midlertidig periode.

Hensigten med hjælpen er, at der samtidig med ydelse af hjælpen skal findes en mere permanent løsning på boligproblemet – for eksempel i form af en administrationsordning, plan for flytning til en passende bolig, gældsrådgivning eller lignende.

Kommunen skal særligt rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere.

Kommunen kan kun give hjælpen, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne, dvs. hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke har indtægter eller formue, som kan dække udgifterne.

Herudover er der ikke anden lovgivning, som gør det muligt for kommunalbestyrelsen at yde økonomisk tilskud til husleje for at imødegå hjemløshed og dermed imødegå, at de pågældendes udsathed øges.

Serviceloven indeholder en række generelle bestemmelser.

Det fremgår f.eks. af § 1, stk. 1, i serviceloven, at formålet med denne lov er til personer, der er fyldt 18 år, 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Efter stk. 2 er formålet med hjælpen efter loven at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Det følger af stk. 3, at hjælpen efter loven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.

Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, jf. dog § 117 a.

Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Efter § 2, stk. 1, i serviceloven har enhver, der er fyldt 18 år og opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 5.

Det følger af § 3, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter denne lov.

Det fremgår af § 152, stk. 1, i serviceloven, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Efter stk. 2 må børn under 18 år anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Efter § 164 i serviceloven træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

Det fremgår af § 165, stk. 1, i serviceloven, at tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter regler fastsat af social- og boligministeren i samråd med skatteministeren.

Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Efter stk. 2 bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.

Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Der er i bekendtgørelse nr. 1367 af 28. november 2023 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service og barnets lov fastsat nærmere regler om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingsbeløb.

Bekendtgørelsen indeholder f.eks. i kapitel 2 regler om opkrævning og henstand og i kapitel 3 nærmere regler om bortfald af tilbagebetalingskrav.

Bekendtgørelsen indeholder også regler om overdragelse af krav til restanceinddrivelsesmyndigheden (kapitel 4).

Det følger af § 173, stk. 1, i serviceloven, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter denne lov, jf. dog stk. 2.

2.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter en længere periode med stigende fødevarepriser, mangel på billige boliger og høje leveomkostninger bør det være muligt midlertidigt i 2026 at give et ekstraordinært midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere i samfundet, som risikerer at blive sat ud af deres bolig, eller som har fået uforholdsmæssigt svært ved at opnå en bolig.

Formålet med hjælpen er således at forebygge udsættelser og hjemløshed.

De gældende regler i serviceloven og aktivloven, jf. pkt. 2.1, tager ikke sigte på den konkrete situation, og det er derfor ikke muligt at give et midlertidigt økonomisk tilskud efter reglerne.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt kapitel 20 a i serviceloven.

Det foreslås, at kapitlet indeholder en ny § 111 a, hvorefter social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om fordelingen i 2026 af en pulje på 15 mio. kr., der som en midlertidig støtte alene er afsat i 2026, til kommunerne til midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Det foreslås endvidere, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunernes tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere.

Den foreslåede ordning vil betyde, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, hvordan den afsatte pulje vil skulle fordeles mellem landets kommuner for bedst muligt at kunne understøtte de borgere i landet, der er i størst risiko for at blive sat ud af deres lejebolig på grund af økonomiske forhold.

Der vil herunder bl.a. kunne fastsættes regler om minimumstildeling per kommune, og at puljemidlerne skal fordeles efter objektive kommunale forhold.

Bemyndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler om kriterierne for kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til den enkelte borger.

Der forventes således fastsat regler om, at tildelingen vil skulle ske uden ansøgning, ligesom der forventes fastsat regler, som vil skulle sikre lighed i tildelingen.

Det foreslås endvidere, at økonomiske tilskud til husleje ikke vil skulle indgå i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og ikke medføre fradrag i disse ydelser for en ydelsesmodtager, dennes ægtefælle, samlevere eller andre husstandsmedlemmer.

Der ændres således heller ikke i de oplysninger om husleje, som tilgår Udbetaling Danmark, og dermed vil huslejetilskuddet ikke få betydning for borgernes boligstøtte.

Disse forslag vil medføre, at det økonomiske tilskud til husleje, der vil kunne modtages, ikke vil påvirke borgerens eller borgerens husstandsmedlemmers mulighed for at modtage ydelser fra det offentlige og borgerens skattemæssige forhold.

Det bemærkes, at økonomiske tilskud til husleje endvidere vil være undtaget den skattepligtige indkomst, jf. § 7, nr. 9, i ligningsloven.

Det er hensigten, at der midtvejs i 2026 vil skulle foretages en afrapportering om, hvilke kommuner der har modtaget puljemidler, og hvor mange borgere disse kommuner hver især har ydet økonomisk huslejetilskud til.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, for en nærmere gennemgang af den foreslåede ordning.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at ville medføre omkostninger for staten i form af administration hos Social- og Boligstyrelsen til fordeling af puljemidlerne til de kommuner, der ønsker at få del heri.

Der er udover puljemidlerne afsat 0,5 mio. kr. hertil.

Lovforslaget vil endvidere medføre omkostninger for kommuner, der modtager puljemidler, til administration i forbindelse med tildeling af huslejetilskud til de borgere i kommunen, der vurderes at være mest i risiko for at ende i eller fastholdt i hjemløshed.

Der er i puljen på 15 mio. kr. ikke afsat et beløb til dækning af omkostninger til kommunernes administration.

Da det vil være frivilligt for kommunerne, om de ønsker at modtage puljemidler, vurderes lovforslaget at være uden betydning for bloktilskuddet til kommunerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser forhandles med KL.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser af nævneværdig karakter hverken for staten eller kommunerne.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning, da lovforslaget alene indeholder forslag til en bemyndigelsesbestemmelse, forslag til en bestemmelse om skattefrihed og forslag til en bestemmelse om, at økonomisk tilskud til husleje, der ydes til de mest udsatte borgere, ikke skal indgå i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og ikke skal medføre fradrag i disse ydelser for en ydelsesmodtager, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. december 2025 til den 10. december 2025 (10 dage) været sendt i høring hos nedennævnte myndigheder og organisationer m.v. Den korte høringsfrist er begrundet med, at lovforslaget bør fremsættes for Folketinget så hurtigt som muligt, sådan at puljemidlerne hurtigt vil kunne fordeles til kommunerne og dermed snarest muligt vil kunne tildeles til de borgere, der har behov for et huslejetilskud.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

ABF, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BL – Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Business Danmark, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Socialt Udsatte Horsens, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser (DAK), Danske Advokater, Dansk Erhverv (DE), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Industri (DI), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske lejere, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske udlejere, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet - DUKH , Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, EjendomDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans Danmark, Foreningen Hus Forbi, Foreningen Minoritet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frelsens Hær, Gadejuristen, Hjem til Alle Alliancen, HOME-START Familiekontakt, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, KFUM’s Soldatermission, Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Kommunaldirektørforeningen, Kommunale Velfærdschefer, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Landsorganisationen for Sociale tilbud (LOS), Landsforeningen Lænken, Lederforeningen for offentlige ledere i hjemløseindsatser, Lederne, Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO), Mødrehjælpen, Projekt Udenfor, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), Sammenslutningen af Unge med Handicap – SUMH, SAND – De hjemløses landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsynene (Hovedstaden, Midt, Nord, Syd og Øst), Socialt Lederforum, Stenbroens Jurister, Udbetaling Danmark, Veterancenteret, WeShelter og Ældre Sagen.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget vurderes at ville medføre omkostninger for staten i form af administration hos Social- og Boligstyrelsen til fordeling af puljemidlerne til de kommuner, der ønsker at få del heri.

Der er ud over puljemidlerne afsat 0,5 mio. kr. hertil.

Lovforslaget vil endvidere medføre omkostninger for kommuner, der modtager puljemidler, til administration i forbindelse med tildeling af huslejetilskud til de borgere i kommunen, der vurderes at være mest i risiko for at ende i eller fastholdt i hjemløshed.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikkeerhvervsrettet EUregulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Serviceloven indeholder ikke regler, der gør det muligt at give økonomisk tilskud til husleje til udsatte borgere, som på grund af deres økonomiske forhold ikke har mulighed for at betale deres husleje og derfor risikerer at blive udsat af deres bolig og dermed hjemløse, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. til indbo ifm.

etablering i en bolig.

Der er også mulighed for, at kommunen kan yde hjælp efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der har en bolig, og som er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen.

Hensigten med hjælpen er, at der samtidig med ydelsen af hjælpen skal findes en mere permanent løsning på boligproblemet.

Herudover er der ikke anden lovgivning, som gør det muligt for kommunalbestyrelsen at yde økonomisk tilskud til husleje for at imødegå hjemløshed og dermed imødegå, at de pågældendes udsathed øges.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i serviceloven indsættes et nyt kapitel 20 a med titlen »Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere«.

(Til § 111 a)

Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 20 a som en ny § 111 a i serviceloven indsættes et stk. 1 om, at social- og boligministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om kriterierne for tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til den enkelte borger.

Der forventes således fastsat regler i en bekendtgørelse om, at tildelingen vil skulle ske uden ansøgning, ligesom der forventes fastsat regler, som vil skulle sikre lighed i tildelingen.

Efter det foreslåede stk. 1 vil det være et kriterie, at borgeren bor i en lejebolig, herunder en fremlejebolig, eller at borgeren kan opnå en lejebolig.

Lejeboligen kan både være et hus, en lejlighed eller et værelse, som kan være underlagt såvel lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje (herefter lejeloven) som lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 (herefter almenlejeloven).

Det vil også efter den foreslåede bestemmelse være et kriterie, at borgeren af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af sin lejebolig eller ikke kan opnå en lejebolig.

Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til de borgere, der skønnes at være mest udsatte i forhold til en udsættelse af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Det er derfor forventningen, at der også vil blive fastsat regler i en bekendtgørelse om, at kommunalbestyrelsen ved sin skønsmæssige afgørelse herom bl.a. vil kunne lægge vægt på følgende

Endvidere forventes der fastsat regler i en bekendtgørelse om, at kommunalbestyrelsens tildeling af hjælp til udsatte borgere i kommunen skal baseres på en prioritering pr. lovforslagets ikrafttrædelsesdato af de mest udsatte borgere i kommunen, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig, som skal danne grundlag for tildeling af de midler, kommunen har modtaget fra puljen.

Kommunalbestyrelsen vil med kriterierne i loven og i de regler, der forventes fastsat i en bekendtgørelse, skulle foretage en konkret skønsmæssig vurdering af hver af de relevante borgeres sociale og økonomiske situation.

Kommunalbestyrelsen vil også skulle tage stilling til størrelsen af det tilskud, som borgeren skønnes at ville have behov for, for at borgeren vil kunne opretholde eller opnå en lejebolig.

Der forventes også fastsat regler i en bekendtgørelse om, at økonomisk tilskud til husleje ydes månedsvist forud.

Endvidere forventes der fastsat regler om, at tilskud kan udbetales med tilbagevirkende kraft.

Dette er også beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

Endelig forventes der fastsat regler i en bekendtgørelse om, at borgeren vil miste retten til økonomisk tilskud til husleje, hvis borgeren flytter til en anden kommune.

Flytning internt i kommunen vil derimod ikke have betydning.

Det bemærkes, at det vil være kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. kapitel 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025 (herefter retssikkerhedsloven), der vil kunne træffe afgørelse om økonomisk tilskud til husleje.

Derudover bemærkes, at hvis en borger har andre problemstillinger, som ikke kun relaterer sig til borgerens økonomiske situation, herunder f.eks. andre sociale problemer, psykisk sygdom, kriminalitet, stofmisbrug m.v., er kommunen også efter andre relevante bestemmelser i serviceloven forpligtet til at tage stilling til, om borgeren evt.

kan have behov for anden hjælp og støtte m.v. efter loven.

Det foreslås også, at der i den foreslåede nye § 111 a indsættes et stk. 2 om, at social- og boligministeren fastsætter regler om fordeling til kommunerne af puljemidler afsat i 2026 til tilskud efter stk. 1

Den foreslåede bestemmelse medfører, at social- og boligministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den afsatte pulje vil skulle fordeles mellem landets kommuner for bedst muligt at kunne understøtte borgere i landet, der er i størst risiko for at blive sat ud af deres lejebolig på grund af økonomiske forhold, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Der vil herunder bl.a. kunne fastsættes regler om minimumstildeling af puljemidler per kommune.

Der vil også kunne fastsættes regler om kommunernes udarbejdelse af regnskab og om tilsyn med og tilbagebetaling af puljemidler.

Da det er hensigten, at de afsatte puljemidler udelukkende skal anvendes til midlertidigt økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere, er der i puljen ikke afsat særskilte midler til myndighedernes omkostninger til administration i den forbindelse.

Det vil derfor ikke være obligatorisk for kommunerne at få tildelt midler i denne forbindelse.

Der vil derimod være tale om et tilbud om tildeling af puljemidler til de kommuner, der ønsker at få del i puljen, og som opfylder de regler om minimumstildeling, der forventes fastsat i en bekendtgørelse.

Der vil blive fastsat regler i en bekendtgørelse om, at den afsatte pulje skal fordeles proportionalt i forhold til antallet af hjemløse i landets kommuner, dog således at tilskuddet fordeles til kommuner, der har 40 hjemløse eller flere ved den seneste optælling heraf fra VIVE.

Dette skyldes hensynet til, at det beløb, som hver af disse kommuner vil modtage, også reelt skal være egnet til at kunne give tilskud til husleje til en række udsatte borgere i kommunen i 2026.

Endvidere foreslås det, at der i den foreslåede nye § 111 a indsættes et stk. 3 om, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at administrationen af puljen henlægges til Social- og Boligstyrelsen.

Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte, at Social- og Boligstyrelsen skal administrere puljen og dermed fordelingen af puljen til kommunerne.

(Til § 111 b)

Det foreslås, at der i det foreslåede kapitel 20 a som en ny § 111 b indsættes et stk. 1 om, at tilskud efter regler fastsat i medfør af § 111 a, stk. 1, ikke indgår i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og ikke medfører fradrag i disse ydelser for en ydelsesmodtager, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at økonomisk tilskud til husleje ydet efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 111 a, stk. 1, ikke vil påvirke borgerens eller borgerens husstandsmedlemmers mulighed for at modtage ydelser fra det offentlige, f.eks. kontanthjælp, førtidspension eller boligstøtte, og tilskuddet vil således ikke skulle fradrages i sådanne ydelser.

Det bemærkes, at økonomiske tilskud til husleje ydet efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 111 a, stk. 1, endvidere vil være undtaget den skattepligtige indkomst, jf. § 7, nr. 9, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025.

Det foreslås med stk. 2, at ved kommunalbestyrelsens afgørelser om tilskud efter regler fastsat i medfør af § 111 a, stk. 1, finder lovens øvrige bestemmelser ikke anvendelse bortset fra § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, §§ 152, 164, regler udstedt i medfør af § 165, stk. 1, § 165, stk. 2, og § 173, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at det alene vil være følgende generelle bestemmelser i serviceloven, der vil finde anvendelse ved afgørelser om økonomisk tilskud til husleje

Servicelovens øvrige generelle bestemmelser vil dermed ikke finde anvendelse.

Det vurderes ikke nødvendigt, at disse øvrige generelle bestemmelser skal finde anvendelse, idet der er tale om et midlertidigt økonomisk tilskud til husleje, der alene vil kunne gives i 2026, og da der forventes at være tale om et meget begrænset antal borgere, der vil blive tildelt et tilskud.

Endvidere foreslås det med stk. 3 , at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilskud truffet efter regler udstedt i medfør af § 111 a, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at det ikke vil være muligt at klage til anden administrativ myndighed over kommunalbestyrelsen afgørelser om tilskud truffet efter regler udstedt i medfør af det foreslåede § 111 a, stk. 1.

Det vil heller ikke være muligt at klage over kommunalbestyrelsens prioritering af udsatte borgere ved tildelingen af puljemidler, herunder at en borger ikke har fået tildelt tilskud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Til § 2

Det foreslås med stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslaget begrundes med, at det er vigtigt, at puljemidlerne vil kunne udmøntes til kommunerne så tidligt som muligt, og at kommunerne derefter hurtigt vil kunne træffe afgørelse om midlertidigt tilskud til husleje til de mest udsatte borgere.

Med stk. 2 foreslås det, at loven har virkning fra den 1. januar 2026.

Under hensyn til tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget og den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse forventes det ikke, at loven vil kunne træde i kraft den 1. januar 2026.

Da det foreslåede midlertidige tilskud til husleje bør kunne udbetales for alle måneder i 2026, foreslås det, at loven vil skulle have virkning fra den 1. januar 2026.

Dette vil også gøre det muligt at fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at tilskud kan udbetales med tilbagevirkende kraft.

Se også bemærkningerne til § 1, nr. 1, om det foreslåede nye § 111 a, stk. 1.

Det foreslås med stk. 3, at kapitel 20 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1 ophæves den 1. januar 2027.

Den foreslåede solnedgangsklausul er begrundet i, at udgifterne til den midlertidige økonomiske hjælp til de borgere, der er omfattet af forslaget, er finansieret af en pulje afsat i 2026, hvorfor der ikke vil kunne tildeles denne form for hjælp efter den 31. december 2026.

Med stk. 4 foreslås det, at regler om kommunalbestyrelsens aflæggelse af regnskab, om tilsyn med kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til borgere og om kommunalbestyrelsens tilbagebetaling af puljemidler afsat i 2026 til tilskud, der er udstedt i medfør af § 111 a, stk. 2, i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, finder anvendelse indtil den 1. maj 2027.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at de regler om kommunalbestyrelsens aflæggelse af regnskab, om tilsyn med kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til borgere og om kommunalbestyrelsens tilbagebetaling af puljemidler afsat i 2026 til tilskud, der forventes fastsat i en bekendtgørelse, vil finde anvendelse indtil den 1. maj 2027, selvom det foreslåede nye kapitel 20 a i serviceloven foreslås ophævet den 1. januar 2027.

Forslaget begrundes både med, at det skal være muligt for kommunerne at aflægge regnskab til Social- og Boligstyrelsen, og at styrelsen skal have tilstrækkelig tid derefter til at gennemgå regnskaberne og som en del af sit tilsyn med ordningen f.eks. tage stilling til spørgsmål om tilbagebetaling af puljemidler til tilskud.

Da serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 196, stk. 1, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland og heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

-

At kommunen ikke kan anvise borgeren til en anden og rimelig bolig, som borgeren har råd til uden et økonomisk tilskud.

-

At den midlertidige økonomiske hjælp vil sikre, at borgeren derved vil kunne opretholde sin lejebolig, eller vil kunne opnå en lejebolig.

-

At tildeling af midlertidig økonomisk hjælp til husleje vil sikre, at en forbedring af borgerens situation fastholdes, sådan at borgerens udsathed fortsat kan mindskes.

-

At borgeren tidligere har været hjemløs og er løftet ud hjemløshed.

-

At borgeren pga.

komplekse problemstillinger befinder sig i en særlig udsat position.

-

Lovens formålsbestemmelse (§ 1).

-

At enhver, der er fyldt 18 år og opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter loven (§ 2, stk. 1).

-

At kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen (§ 3, stk. 1).

-

At børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder (§ 152).

-

At kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov (§ 164).

-

At et tilbagebetalingsbeløb opkræves af kommunen efter regler fastsat af social- og boligministeren i samråd med skatteministeren, og at et tilbagebetalingskrav bl.a. bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet (§ 165).

-

At kommunen endeligt afholder udgifterne (§ 173, stk. 1).

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 716 af 20. juni 2025, § 2 i lov nr. 745 af 20. juni 2025 og § 11 i lov nr. 1344 af 25. november 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter kapitel 20 indsættes i afsnit V

»Kapitel 20 a

Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

§ 111 a.

Social- og boligministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens tildeling af midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Stk. 2.

Social- og boligministeren fastsætter regler om fordeling til kommunerne af puljemidler afsat i 2026 til tilskud efter stk. 1.

Stk. 3.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at administrationen af puljen henlægges til Social- og Boligstyrelsen.

§ 111 b.

Tilskud efter regler fastsat i medfør af § 111 a, stk. 1, indgår ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og medfører ikke fradrag i disse ydelser for en ydelsesmodtager, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Stk. 2.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelser om tilskud efter regler fastsat i medfør af § 111 a, stk. 1, finder lovens øvrige bestemmelser ikke anvendelse bortset fra § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, §§ 152, 164, regler udstedt i medfør af § 165, stk. 1, § 165, stk. 2, og § 173, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilskud truffet efter regler udstedt i medfør af § 111 a, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«