Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love (Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter og udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO2-fangst med henblik på geologisk lagring)

Fremsat den 19. november 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love

(Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter og udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 3. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 5 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »2025« til: »2026«, og »2030« ændres til: »2031«, og i 2. pkt. ændres »2031« til: »2032«, og »2035« ændres til: »2036«.

2.

I § 5 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.« til: »161.300 kr. i 2026, 152.200 kr. i 2027, 146.900 kr. i 2028, 141.600 kr. i 2029, 136.300 kr. i 2030, 130.900 kr. i 2031, 130.600 kr. i 2032, 134.800 kr. i 2033, 134.600 kr. i 2034 og 134.400 kr. i 2035.«, og i 2. pkt. ændres »2030« til: »2036«.

3.

I § 5 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.« til: »76.000 kr. i 2026, 71.900 kr. i 2027, 69.700 kr. i 2028, 67.400 kr. i 2029, 65.200 kr. i 2030, 62.800 kr. i 2031, 62.700 kr. i 2032, 62.500 kr. i 2033, 62.400 kr. i 2034 og 62.200 kr. i 2035.«, og i 2. pkt. ændres »2030« til: »2036«.

4.

I § 5 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.« til: »102.900 kr. i 2026, 98.600 kr. i 2027, 96.300 kr. i 2028, 94.200 kr. i 2029, 92.000 kr. i 2030, 89.800 kr. i 2031, 89.700 kr. i 2032, 89.500 kr. i 2033, 89.400 kr. i 2034 og 89.200 kr. i 2035.«, og i 2. pkt. ændres »2030« til: »2036«.

§ 2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. august 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 6, stk. 1, nr. 5, ændres »Benzindrevne personbiler« til: »Personbiler«.

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 28. maj 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer

1.

I § 10, stk. 5, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

9)

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Fangst af CO 2 dækker opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

2.

To steder i § 10, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., der bliver nr. 10, 15. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 28. maj 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 3 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer

1.

I § 8, stk. 4, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

9)

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Fangst af CO 2 dækker opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

2.

To steder i § 8, stk. 4, nr. 9, 15. pkt., der bliver nr. 10, 15. pkt., og i stk. 15, 1. pkt., og stk. 16, 2. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer

1.

I § 11, stk. 5, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

9)

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Fangst af CO 2 dækker opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

2.

To steder i § 11, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., der bliver nr. 10, 15. pkt., og i stk. 18, 1. pkt., og stk. 19, 2. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

§ 6

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 683 af 11. juni 2024 og senest ved § 10 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Tre steder i § 9 b, stk. 1, og tre steder i § 9 e, stk. 1, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 2 har virkning fra og med den 1. januar 2016.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for el- og brændselscelledrevne motorcykler

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.

Fritagelse af nulemissionspersonbiler der anvendes til erhvervsmæssig persontransport for periodiske afgifter

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.

Udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser

4.2.

Implementeringsmæssige konsekvenser

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.

Økonomiske konsekvenser

5.2.

Administrative konsekvenser

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Med aftalen om finansloven for 2026 er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti bl.a. enige om at udskyde den gældende afgiftsfri grænse for elbiler samt indfasningen af den effektive sats for betaling af registreringsafgiften for elbiler med 1 år.

Dermed videreføres den effektive sats for betaling af registreringsafgiften for elbiler og den afgiftsfri grænse for, hvornår der for en elbil i praksis skal betales registreringsafgift, for 2025 i 2026, mens de efterfølgende satser og afgiftsfrie grænser udskydes 1 år frem i forhold til den sats og grænse, der effektivt set følger af den gældende lovgivning.

Den afgiftsfri grænse for elbiler udtrykker, hvornår der for en elbil i praksis skal betales registreringsafgift.

Med de gældende regler vil den afgiftsfri grænse for nye elbiler falde fra ca. 419.300 kr. i 2025 til ca. 366.300 kr. i 2026.

Den effektive sats for betaling af registreringsafgift udtrykker, hvor meget registreringsafgift, der i praksis skal betales for en elbil, hvor den afgiftspligtige værdi overstiger grænsen for, hvornår der skal betales afgift.

Med gældende regler vil den effektive sats, der skal betales over den afgiftsfri grænse, øges fra 60 pct. i 2025 til 72 pct. i 2026.

Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark.

Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler vil også gælde for el- og brændselscelledrevne motorcykler.

Med lovforslaget foreslås det desuden at lade det fremgå af brændstofforbrugsafgiftsloven, at alle biler, der anvendes til taxikørsel m.v., er fritaget for opkrævning af periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Efter brændstofforbrugsafgiftsloven er diesel- og benzindrevne taxier m.v. fritaget for afgift, hvorimod der ikke gælder en lignende fritagelse for nulemissionstaxier m.v.

Afgiftsfritagelsen for taxier m.v. administreres dog i dag sådan, at alle køretøjer uanset drivkraft, der anvendes til taxikørsel m.v., som udgangspunkt er fritaget for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Med forslaget foreslås det at lovfæste den nuværende praksis.

Af samme årsag foreslås det at give ændringen tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, hvor nulemissionsbiler blev omfattet af de periodiske afgifter.

Forslaget skal sikre, at det fortsat er attraktivt at anvende nulemissionsbiler og dermed køre grønt i forbindelse med taxikørsel.

Det foreslås desuden at udvide listen over procesformål til energiafgiftspligtig energi anvendt til CO 2 -fangst, når den samlede CO 2 efterfølgende lagres geologisk.

Energien, der anvendes til denne proces, vil dermed kunne omfattes af den lavere procesafgiftssats.

Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi, der anvendes til CO 2 -fangst, og derved understøtte udbredelsen af CCS (Carbon Capture and Storage) i Danmark og at sikre ensartede vilkår for virksomheder, der foretager CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Udvidelsen indebærer, at energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring vil være omfattet af den lavere procesafgiftssats, som gives gennem en ordning med godtgørelse af energiafgiften for de anvendte brændsler og varme.

2.

Baggrund

Betalingen af registreringsafgift for nulemissionsbiler, herunder elbiler fremkommer ved i første omgang at opgøre afgiften på samme måde som for en fossildrevet bil, hvorefter der skaleres med en indfasningsprocent og fratrækkes et særligt bundfradrag.

Efter den gældende registreringsafgiftslov er det forudsat, at registreringsafgiften for biler, der udleder 0 g CO 2 pr. kilometer (nulemissionsbiler), samt el-og brændselscelledrevne motorcykler vil stige til 48 pct. af den beregnede afgift for tilsvarende fossildrevne biler og motorcykler den 1. januar 2026.

Efter de gældende regler vil denne indfasningsprocent des‍uden stige med yderligere 8 procentpoint hvert år den 1. januar i 2027, 2028, 2029 og 2030.

Fra og med 2031 vil indfasningsprocenten stige med 4 procentpoint årligt til og med 2035, hvor afgiften vil udgøre 100 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler og motorcykler.

Det særlige bundfradrag, der gives i registreringsafgiften for nulemissionsbiler samt el- og brændselsdrevene motorcykler, vil efter gældende regler blive reduceret årligt frem mod 2030.

Med de nuværende regler opretholdes således et lavt beskatningsniveau for nulemissionsbiler, samt el og brændselscelledrevne motorcykler frem til udgangen af 2025.

Hvis registreringsafgiftsloven ikke ændres, vil afgiften stige årligt, hvilket alt andet lige gør disse køretøjer mindre attraktive i afgiftsmæssig henseende.

Selvom salget af nulemissionsbiler er steget markant, består bestanden fortsat langt overvejende af fossildrevne køretøjer.

For at understøtte den grønne omstilling af vejtransporten har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Det Konservative Folkeparti derfor besluttet at udskyde indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionsbiler, samt el- og brændselscelledrevne motorcykler med 1 år.

Tiltaget skønnes at understøtte den fortsatte udbredelse af nulemissionsbiler.

Samlet set skønnes tiltaget at bidrage til drivhusgasreduktioner på 0,02 mio. ton i 2030 og 2035.

I forbindelse med Aftale om grøn skattereform for industri mv. (2022) mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Parti blev der oprettet en pulje til støtte af CCS-projekter.

Fra puljen ydes støtte til projekter, der har til formål at fange og geologisk lagre CO 2 fra både fossile og biogene kilder.

I dag kan afgiftsbelastningen for energi, der anvendes til CO 2 -fangst variere afhængigt af virksomhedens konkrete aktiviteter.

Det foreslås derfor at udvide listen over procesformål, så virksomheder, der fanger CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring for at reducere drivhusgasudledningen, får klarhed over den afgiftsmæssige behandling og ensartede vilkår.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer

3.1.1.

Gældende ret

Efter de gældende regler skal motorkøretøjer (biler og motorcykler) registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden de må tages i brug på færdselslovens område, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer.

I forbindelse med registreringen i Køretøjsregisteret skal der som udgangspunkt betales registreringsafgift af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Registreringsafgiften for nye og genopbyggede køretøjer beregnes ud fra køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a.

For nye køretøjer udgør den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt køretøjets almindelige pris inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis Skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. I den afgiftspligtige værdi skal altid indgå mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, jf. § 8, stk. 3, 1. pkt. Ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, holdes uden for afgiftsberegningen, medmindre montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden, jf. § 8, stk. 3, 2. pkt.

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet og er 5 år eller ældre, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftslovens § 7 a, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.

For nye personbiler udgør registreringsafgiften 25 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi op til det såkaldt nedre skalaknæk på 55.600 kr. (2010-niveau) svarende til 72.900 kr. (2025-niveau), 85 pct af køretøjets afgiftspligtige værdi fra 55.600 kr. op til det såkaldt øvre skalaknæk på 172.900 kr. (2010-niveau) svarende til 226.500 kr. (2025-niveau) og 150 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger det øvre skalaknæk, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Biler med en tilladt totalvægt på over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport (lastbiler), er som udgangspunkt fritaget for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

For nye biler og for genopbyggede biler, der skal afgiftsberigtiges efter § ‍7, udgør registreringsafgiften 0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-niveau) svarende til 84.000 kr. (2025-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, og hvis bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport (vare- og lastbiler), jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at for nye biler som nævnt i stk. 1 med en tilladt totalvægt over 2,5 t, som enten er åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-niveau) svarende til 84.000 kr. (2025-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten.

For biler som nævnt i 1. pkt. med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højst udgøre 47.000 kr. inkl.

tillæg efter stk. 4 og fradrag efter stk. 6, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt.

I den beregnede registreringsafgift for personbiler gives der tillæg fastsat på baggrund af CO 2 -udledning, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Tillægget udgør 213,5 kr. (2010-niveau) svarende til 280 kr. (2025-niveau) pr. g af de første 125 g CO 2 pr. km nedreguleret til 109 g CO 2 pr. km i 2025, 427 kr. (2010-niveau) svarende til 560 kr. (2025-niveau) pr. g af de næste 35 g CO 2 pr. km nedreguleret til 30 g CO 2 pr. km i 2025 og 812 kr. (2010-niveau) svarende til 1.064 kr. (2025-niveau) pr. g CO 2 pr. km af resten, jf. § 4, stk. 2.

For personbiler gives der et fradrag i afgiften efter § 4, stk. 1, nr. 2, og tillæg efter § 4, stk. 2, på 18.500 kr. (2010-niveau) svarende til 24.300 kr. (2025-niveau), jf. § 4, stk. 5, 1. pkt. Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgiften beregnet efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2, jf. § ‍4, stk. 5, 2. pkt.

Tilsvarende gives der i den beregnede registreringsafgift for vare- og lastbiler et tillæg fastsat på baggrund af CO 2 -udledning, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4.

Tillægget udgør 213,5 kr. (2010-niveau) svarende til 280 kr. (2025-niveau) pr. gram CO 2 pr. kilometer i registreringsafgiften efter stk. 1 og 2, jf. § 5, stk. 4.

For varebiler gives der et fradrag i afgiften efter § 5, stk. 1 og 2, og tillæg efter § 5, stk. 4, på 25.600 kr. (2010-niveau) svarende til 33.600 kr. (2025-niveau), jf. § 5, stk. 6, 1. pkt. Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgiften beregnet efter stk. 1 og 2, og tillæg efter stk. 4, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at for køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser), udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt., at køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse (autocampere), afgiftsberigtiges efter § 4.

For autocampere med en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 2 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf, jf. § 5 a, stk. 2, 2. pkt. Afgiften beregnet efter 2. pkt., skal for køretøjets samlede værdi eksklusive afgift dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 45 pct. af resten, jf. 3. pkt. For autocampere med en tilladt totalvægt på mindst 3 t, som er indrettet med køkken-, toilet- og badefaciliteter og sovepladser til mindst 2 personer, fastsættes afgiften efter 3. pkt., jf. 4. pkt.

Registreringsafgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., og § 5, stk. 7, 1. pkt. Skalaknækkene, tillæg og fradrag nedsættes med den samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt, jf. § 4, stk. 6, 2. pkt., og § 5, stk. 7, 2. pkt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at for biler, der udleder 0 g CO 2 pr. km (nulemissionsbiler), beregnes afgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, ved bilens anmeldelse til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025.

Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det fremgår af § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det betyder, at der sker en gradvis indfasning af registreringsafgiften for biler, der udleder 0 g CO 2 pr. kilometer fra og med den 18. december 2020 frem til 2035, hvor registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a vil være fuldt indfaset.

Der gives desuden et særligt bundfradrag i den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2-3.

Det er bilens registreringstidspunkt, som er bestemmende for fradragets størrelse.

Fradraget kan medføre, at registreringsafgiften bliver 0 kr., men den kan ikke blive negativ.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, 1. pkt., at ved registrering af personbiler omfattet af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften, som udgør 170.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021.

Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 165.500 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr., jf. § 5 b, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, der udleder 0 g CO 2 pr. kilometer, efter stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021.

Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 77.500 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr., jf. § 5 b, stk. 3, 2. pkt.

På baggrund af de gældende regler for beregning af registreringsafgift for fossildrevne køretøjer samt bestemmelserne om indfasningsprocent og særligt bundfradrag for nulemissionsbiler, kan der opgøres en afgiftsfri grænse.

Der skal ikke betales registreringsafgift af den del af nulemissionsbilens afgiftspligtige værdi, som ligger under denne grænse.

Tilsvarende kan der beregnes en effektiv afgiftssats for den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger grænsen og dermed er omfattet af afgiftspligt.

Den effektive afgiftssats udtrykker, hvor meget registreringsafgift der i praksis skal betales, når den afgiftspligtige værdi overstiger den afgiftsfri grænse.

I 2025 vil registreringsafgiften for en nulemissionsbil med en afgiftspligtig værdi op til ca. 419.300 kr. udgøre 0 kr., mens den effektive sats herover udgør 60 pct. En effektiv afgiftssats på 60 pct. er udtryk for, at en afgiftspligtig værdi, der er 100 kr. højere, vil indebære en stigning i den beregnede registreringsafgift på 60 kr.

En fossildrevet bil med en afgiftspligtig værdi på 419.300 kr. vil blive pålagt en registreringsafgift på ca. 413.685 kr. fraregnet CO 2 -tillægget i afgiften.

Dette baserer sig på de afgiftssatser og skalaknæk, der fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2.

I det tilfælde vil der skulle betales 25 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi op til det såkaldte nedre skalaknæk på 72.900 kr. (2025-niveau) svarende til 18.225 kr. i registreringsafgift, 85 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi fra det såkaldte nedre skalaknæk på 72.900 kr. (2025-niveau) og op til det såkaldte øvre skalaknæk på 226.500 kr. (2025-niveau) svarende til 130.560 kr. i registreringsafgift og 150 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger det øvre skalaknæk på 226.500 kr. (2025-niveau) svarende til 289.200 kr. i registreringsafgift.

Dette giver til sammen 437.985 kr. i registreringsafgift, hvorfra der trækkes et bundfradrag på 24.300 kr. (2025-niveau), jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, hvilket svarer til en registreringsafgift på 413.685 kr.

Når der er tale om en nulemissionsbil, nedskaleres registreringsafgiften til 40 pct. heraf, jf. registreringsafgiftslovens § ‍5 ‍b, stk. 1.

Dertil er der fradrag som følge af det særlige bundfradrag.

Det vil sige 40 pct. af 413.685 kr. svarende til 165.474 kr., hvorfra det særlige fradrag for nulemissionskøretøjer efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, på 165.500 kr. i 2025 trækkes.

Det giver -26 kr., hvilket resulterer i en registreringsafgift på 0 kr. for en nulemissionsbil med afgiftspligtig værdi på 419.300 kr.

For en nulemissionsbil med en afgiftspligtig værdi over denne afgiftsfri grænse på ca. 419.300 kr. i 2025, vil den beregnede registreringsafgift før indfasningsprocent og særligt bundfradrag, dvs. ligesom for en fossildrevet bil, stige med 150 kr., hvis den afgiftspligtige værdi er 100 kr. højere.

Det skyldes den ovenfor fremførte regnemetode.

Når der tages højde for de lempeligere regler for nulemissionsbil, hvor registreringsafgiften nedskaleres med indfasningsprocenten og det særlige bundfradrag trækkes fra, vil den betalte afgift alene øges med 60 kr., hvis den afgiftspligtige værdi er 100 kr. højere, dvs. svarende til en effektiv afgiftssats på 60 pct.

Som følge af gældende regler vil den afgiftsfri grænse i 2026 falde til ca. 366.300 kr. (2026-niveau) samtidig med, at den effektive sats stiger til 72 pct.

3.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionsbiler udskydes med et år.

Forslaget er en udmøntning af et element i Aftale om finansloven for 2026.

Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionsbiler skal understøtte den fortsatte udbredelse af nulemissonsbiler i Danmark.

Det foreslås, at registreringsafgiften for nulemissionsbiler, skal udgøre 40 pct. af den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2026.

Det foreslås også, at indfasningsprocenten fra og med 2027 forhøjes med 8 procentpoint årligt til og med 2031, hvor afgiften vil udgøre 80 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler.

Fra og med den 1. januar 2032 foreslås det, at indfasningsprocenten forhøjes med 4 procentpoint årligt, så afgiften i 2036 udgør 100 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler.

Der vil dermed være sket fuld indfasning i 2036 af den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a.

Det foreslås, at bundfradraget for nulemissionsbiler omfattet af § 4, stk. 1, skal udgøre 161.300 kr. i 2026, 152.200 kr. i 2027, 146.900 kr. i 2028, 141.600 kr. i 2029, 136.300 kr. i 2030, 130.900 kr. i 2031, 130.600 kr. i 2032, 134.800 kr. i 2033, 134.600 kr. i 2034 og 134.400 kr. i 2035.

Det foreslås, at bundfradraget fra og med 2036 skal udgøre 137.000 kr.

For varebiler omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at bundfradraget skal udgøre 76.000 kr. i 2026, 71.900 kr. i 2027, 69.700 kr. i 2028, 67.400 kr. i 2029, 65.200 kr. i 2030, 62.800 kr. i 2031, 62.700 kr. i 2032, 62.500 kr. i 2033, 62.400 kr. i 2034 og 62.200 kr. i 2035.

Det foreslås, at bundfradraget fra og med 2036 skal udgøre 65.000 kr.

Som følge af den foreslåede udskydelse vil den effektive sats for nulemissionspersonbilers registreringsafgift i 2026 fortsat udgøre 60 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi, der overstiger den afgiftsfri grænse.

Denne afgiftsfri grænse vil udgøre ca. 419.300 kr. i 2026 ligesom i 2025, og der vil således fortsat ikke skulle betales registreringsafgift af nulemissionspersonbiler, hvis afgiftspligtige værdi ligger under disse beløb.

Den foreslåede tilpasning af bundfradraget indebærer, at den afgiftsfrie grænse udskydes et år i forhold til gældende regler.

For nulemissionsvarebiler vil den effektive registreringsafgiftssats i samme periode ligeledes udgøre 20 pct. af den del af varebilens værdi, der ligger over den afgiftsfri grænse, der i 2026 udgør ca. 462.700 kr. Der vil fortsat ikke svares afgift af køretøjer under den afgiftsfrie grænse.

Det foreslåede vil medføre, at indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionsbiler udskydes med et år.

Det indebærer, at den gældende afgiftsfri grænse for nulemissionsbiler samt indfasningen af den effektive sats for betaling af registreringsafgiften for nulemissionsbiler udskydes et år.

Indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionsbiler påbegyndes dermed i 2027 og afsluttes i 2036. hvor registreringsafgiften for nulemissionsbiler vil være fuldt indfaset.

3.2.

Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for el- og brændselscelledrevne motorcykler

3.2.1.

Gældende ret

Efter de gældende regler skal motorkøretøjer (biler og motorcykler) registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden de må tages i brug på færdselslovens område, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om registrering af køretøjer.

I forbindelse med registreringen i Køretøjsregisteret skal der som udgangspunkt betales registreringsafgift af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Registreringsafgiften beregnes ud fra køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

For nye køretøjer udgør den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt køretøjets almindelige pris inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis Skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. I den afgiftspligtige værdi skal altid indgå mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, jf. § 8, stk. 3, 1. pkt. Ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, holdes uden for afgiftsberegningen, medmindre montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden, jf. § 8, stk. 3, 2. pkt.

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet og er 5 år eller ældre, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftslovens § 7 a, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2.

For nye motorcykler udgør registreringsafgiften 25 pct. af motorcyklens afgiftspligtige værdi op til det nedre såkaldte skalakæk på 17.100 kr. (2010-niveau) svarende til 22.500 kr. (2025-niveau), 85 pct af motorcyklens afgiftspligtige værdi fra 17.100 kr. op til det øvre skalaknæk på 58.100 kr. (2010-niveau) svarende til 76.200 kr. (2025-niveau) og 150 pct. af den del af motorcyklens afgiftspligtige værdi, der overstiger det øvre skalaknæk, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes afgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens § 4, ved motorcyklens anmeldelse til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025.

Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter § 4.

Det fremgår af § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter § 4, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter § 4.

Det betyder, at der sker en gradvis indfasning af registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcykler, fra og med den 18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket fuld indfasning af registreringsafgiften efter § ‍4.

Der gives desuden et særligt bundfradrag i den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4.

Det er motorcyklens registreringstidspunkt, som er bestemmende for fradragets størrelse.

Fradraget kan medføre, at registreringsafgiften bliver 0 kr., men den kan ikke blive negativ.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, 1. pkt., at ved registrering af el- og brændselscelledrevene motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften, som udgør 106.500 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021.

Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 104.000 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr., jf. § 5 b, stk. 4, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1, jf. 3. pkt.

3.2.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at indfasningen af de effektive afgiftssatser for betaling af registreringsafgift for el- og brændselscelledrevene motorcykler udskydes med et år.

Forslaget er en udmøntning af et element i Aftale om finansloven for 2026.

Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionsbiler vil også gælde for el- og brændselscelledrevne motorcykler og dermed understøtte den fortsatte udbredelse af miljøvenlige køretøjer i Danmark.

Det foreslås, at registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcykler fastsættes til 40 pct. af den beregnede afgift efter § 4 i perioden fra den 18. december 2020 til og med den 31. december 2026.

Det foreslås, at indfasningsprocenten fra og med 2027 forhøjes med 8 procentpoint årligt frem til og med 2031, hvorefter afgiften vil udgøre 80 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte motorcykler.

Fra og med den 1. januar 2032 foreslås det, at indfasningsprocenten forhøjes med 4 procentpoint årligt, så afgiften i 2036 udgør 100 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte motorcykler.

I 2036 vil der således være sket fuld indfasning af afgiften efter registreringsafgiftslovens § 4.

Det foreslås desuden, at bundfradraget for el – og brændselscelledrevne motorcykler omfattet af registreringsgiftslovens § 5 b, stk. 4, fastsættes til 102.900 kr. i 2026, 98.600 kr. i 2027, 96.300 kr. i 2028, 94.200 kr. i 2029, 92.000 kr. i 2030, 89.800 kr. i 2031, 89.700 kr. i 2032, 89.500 kr. i 2033, 89.400 kr. i 2034 og 89.200 kr. i 2035.

Fra og med 2036 foreslås bundfradraget forhøjet til 91.500 kr.

Som følge af den foreslåede udskydelse vil den effektive registreringsafgiftssats for el- og brændselscelledrevene motorcykler i 2026 fortsat udgøre 60 pct. af den del af motorcyklens afgiftspligtige værdi, der overstiger den afgiftsfri grænse.

Den afgiftsfri grænse vil udgøre ca. 215.400 kr. i 2026 ligesom i 2025, og der vil fortsat ikke skulle betales afgift af motorcykler med en afgiftspligtig værdi under disse beløb.

Den foreslåede ændring vil betyde, at indfasningen af højere registreringsafgift for el- og brændselscelledrevene motorcykler udskydes med et år.

Det indebærer, at den gældende afgiftsfri grænse for el- og brændselscelledrevene motorcykler samt indfasningen af den effektive sats for betaling af registreringsafgiften for el- og brændselscelledrevene motorcykler udskydes et år.

Indfasningen af højere registreringsafgift for el- og brændselscelledrevene motorcykler påbegyndes dermed i 2027 og afsluttes i 2036.

3.3.

Fritagelse af nulemissionspersonbiler der anvendes til erhvervsmæssig persontransport for periodiske afgifter

3.3.1.

Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, er fritaget for afgift.

Det følger desuden af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, at benzindrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for betaling af CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift efter loven.

Herudover fremgår det af brændstofforbrugsafgiftslovens § ‍6, stk. 2, at der for dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport betales det dobbelte af de i § 3, stk. 1, under B eller i § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift.

Der opkræves ikke CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift for denne kategori af køretøjer.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, spalte 3410, hvoraf fremgår at ”Af dieseldrevne hyrevogne, af dieseldrevne sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, og af dieseldrevne biler tilhørende invaliderede personer, der efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af bil, betales efter vægtafgiftsloven ikke vægtafgift, men alene den særlige udligningsafgift til kompensation for den lavere dieselafgift.

”

Vægtafgiften blev ved nr. 360 af 2. juni 1997 erstattet af periodiske afgifter i brændstofforbrugsafgiftsloven.

For biler med første indregistrering den 1. juli 1997 eller senere betales således periodisk afgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven, mens der betales vægtafgift efter vægtafgiftsloven for biler, som er indregistreret tidligere.

Afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, omfatter dermed også dieseldrevne hyrevogne m.v., der i dag omfattes af kategorien dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

For dieseldrevne personbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, betales der derimod udligningsafgift med dobbeltsats i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A, samt eventuelt partikeludledningstillæg efter § 3 b, jf. lovens § 6, stk. 2.

Nulemissionskøretøjer blev ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 om indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v. omfattet af de periodiske afgifter i brændstofforbrugsafgiftsloven med virkning fra den 1. januar 2016.

Bestemmelsen om afgiftsfritagelse af taxier m.v. i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, blev i den forbindelse ikke konsekvensændret, så nulemissionspersonbiler blev omfattet af afgiftsfritagelsen.

For nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport skal der derfor efter de gældende regler betales CO 2 -ejerafgift eller grøn ejerafgift, da de ikke er omfattet af den afgiftsfritagelse, der gælder for benzin- og dieseldrevne biler.

Afgiftsfritagelsen for personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport administreres dog i dag således, at den omfatter alle køretøjer uanset drivkraft.

Der opkræves derfor ikke periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven for taxier m.v.

3.3.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af nulemissionsbiler til erhvervsmæssig persontransport som led i den grønne omstilling og med henblik på at reducere udledning af CO 2 .

Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at alle personbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, er fritaget for betaling af periodiske afgifter efter loven, herunder CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift.

Dermed vil nulemissionspersonbiler også være omfattet af afgiftsfritagelsen.

Med forslaget vil nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, fritages for betaling af CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift efter samme regler, som i dag gælder for fossildrevne personbiler anvendt til tilsvarende formål.

Bestemmelsen i brændstofforbrugsafgiftsloven ændres, så det vil fremgå, at alle personbiler, der anvendes til taxi m.v., er fritaget for periodiske afgifter efter loven.

Der ændres ikke ved, at der for dieseldrevne biler betales det dobbelte i udligningsafgift.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen er blevet opmærksom på, at der siden den 1. januar 2016 på grund af en systemmæssig fejl ikke har været opkrævet periodiske afgifter af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, selvom disse køretøjer ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har således på grund af en systemmæssig fejl ikke opkrævet periodiske afgifter for nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, selvom disse køretøjer ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Det er vurderingen, at det beror på en manglende konsekvensændring, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, ikke blev omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås derfor, at afgiftsfritagelsen for nulemissionspersonbiler får virkning fra den 1. januar 2016.

Der vil derfor ikke skulle ske efteropkrævning af afgiften i de tilfælde, hvor der ikke har været opkrævet periodiske afgifter, da der med det foreslåede vil ske en afgiftsfritagelse med tilbagevirkende kraft for nulemissionspersonbiler.

3.4.

Udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring

3.4.1.

Gældende ret

3.4.1.1.

Procesforbrug i energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven

Energiafgifterne på brændsler, inklusiv varme fra brændsler, er fastlagt i lov om afgift af naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).

Disse love gennemfører sammen med lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO 2 -afgiftsloven) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (herefter energibeskatningsdirektivet), der bl.a. fastlægger minimumssatser m.v.

Afgiftssatsen for anvendelse af brændsler er differentieret.

Når brændslerne anvendes erhvervsmæssigt til procesformål, det vil sige til opvarmning ved vareproduktion og lignende, er afgiften lavere end ved almindelig anvendelse som f.eks. til rumvarme.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt gasafgift 1) af virksomhedens mængde af forbrugt afgiftspligtigt gas, 2) af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og 3) af den gas, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Det tilsvarende fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, for så vidt angår kulafgift, og af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, for så vidt angår mineralolieafgift.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, at afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for afgiftspligtige varer og varme.

Der ydes som hovedregel ikke tilbagebetaling af energiafgift af gas- og mineralolieprodukter, der anvendes som motorbrændstof, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 2, 3. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Der gælder dog en række undtagelser hertil.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at der ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand.

Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning, jf. bestemmelsernes 2. pkt. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden, jf. bestemmelsernes 3. pkt. Endelig kan tilbagebetaling heller ikke finde sted for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, jf. bestemmelsernes 4. pkt.

Udgangspunktet er således, at energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, anses for forbrugt som rumvarme m.v., og der ydes derfor ikke tilbagebetaling af afgiften af disse energiprodukter, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4.

Af energiprodukterne betales der derfor fuld afgift, som for fossile brændsler udgør 34,6 kr. pr. GJ i 2025 (2025-niveau).

Som undtagelse til dette udgangspunkt gælder, at der ydes tilbagebetaling af afgiften for visse anvendelser af sådan varme og varer, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5.

Brændsler anvendt til procesformål er i disse bestemmelser et afgrænset og positivt defineret forbrug.

Nogle anvendelser af varme og varer anvendt til opvarmning m.v. er omfattet af bestemmelserne om procesformål, f.eks. fossile brændsler til varme og varer, der er anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.

Tilbagebetalingen indebærer i praksis, at virksomheder, der modtager energiprodukter med fuld afgift, kan anmode om tilbagebetaling af afgiften for procesforbrug via deres mom‍sangivelse.

Efter gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., kulafgiftslovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., gælder der regler om nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter henholdsvis gasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11.

Disse regler medfører, at minimumssatserne efter energibeskatningsdirektivet altid overholdes for procesforbrug.

Det fremgår således af gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ for forbrug, der ikke er omfattet af CO 2 -afgiftsloven, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter CO 2 -afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9 b.

Tilsvarende regler om nedsættelse af tilbagebetaling for procesforbrug efter kulafgiftslovens § 8 fremgår af kulafgiftslovens § ‍8 ‍a, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, der ikke er omfattet af CO 2 -afgiftsloven, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter CO 2 -afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § ‍9 ‍b.

CO 2 -afgiftslovens §§ 9 a og 9 b omfatter kvoteomfattet energi.

Det omfatter både kvoteomfattede virksomheders brug af energi til kvotepligtige aktiviteter, jf. § 9 a, stk. 1, og brug af kvoteomfattet varme til proces i ikkekvoteo‍mfattede virksomheder, jf. § 9 b.

§ 9 a, stk. 3, omhandler opgørelse af afgiften efter stk. 1, når anlægget forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden.

§ ‍9 ‍a omfatter både varme og kulde.

Da afgiften af disse forbrug af energi bliver godtgjort fuldt ud i CO 2 -afgiftsloven, skal energibeskatningsdirektivets minimumssatser overholdes i energiafgiftslovene, hvilket de bliver ved gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a og mineralolieafgiftslovens § 11 a.

Ovenstående indebærer, at der kun skal ske nedsættelse af tilbagebetalingen af afgift efter gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a og mineralolieafgiftslovens § 11 a for kvoteomfattet procesforbrug.

Det indebærer også, at tilbagebetaling af afgiften af ikkekvoteomfattet procesforbrug ikke skal nedsættes, og at der således kan ske fuld tilbagebetaling af afgiften efter gasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 a, stk. 2, kulafgiftslovens § 8 a, stk. 2, og mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 2, at såfremt CO 2 -afgiften for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter CO 2 -afgiftslovens §§ 9 e og f er reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, eller henholdsvis 1,2 kr. eller 4,5 kr. pr. GJ, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter gasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven på henholdsvis 1,2 kr. eller 4,5 kr. pr. GJ.

I CO 2 -afgiftsloven differentieres der i udgangspunktet ikke mellem procesforbrug og rumvarme m.v., dog med en række undtagelser.

I tilfælde, hvor afgiften differentieres, har reglerne tæt tilknytning til reglerne om procesforbrug og rumvarmeforbrug i energiafgiftslovene.

Det fremgår af CO 2 -afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt CO 2 -afgiften af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO 2 til virksomheden, og som anvendes til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter gasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11.

Dette gælder dog ikke rumvarme, komfortkøling og varmt vand til bl.a. hotelværelser, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9.

Energi- og CO 2 -afgiftslovene blev omlagt som led i gennemførelsen af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022, hvilket bl.a. skete ved lov nr. 683 af 11. juni 2024.

Som led i omlægningen indfases den forhøjede CO 2 -afgift for ikke-kvoteomfattede procesformål i perioden 2025-2029 og vil være fuldt indfaset i 2030, jf. § 9 e, stk. 3.

Det fremgår således af CO 2 -afgiftslovens § 9 e, stk. 1 og 3, at momsregistrerede virksomheder i perioden 2025-2029 kan få delvist tilbagebetalt CO 2 -afgiften, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter gasafgiftslovens § 10, dog undtaget stk. 5, nr. 9, og kulafgiftslovens § 8, dog undtaget stk. 4, nr. 9, og mineralolieafgiftslovens § 11, dog undtaget stk. 5, nr. 9.

3.4.1.2.

Overskudsvarme og kraftvarmereglerne

Nyttiggøres overskydende varme, der ydes tilbagebetaling for efter reglerne om procesforbrug i gasafgiftslovens § 10, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

Dette kaldes overskudsvarmeafgift.

Nedsættelsen udgør 29,6 kr. pr. GJ varme i 2026.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 2. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 2. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt., at virksomheder, der efter afgørelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indgår i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme er fritaget for overskudsvarmeafgiften.

I sådanne tilfælde sættes overskudsvarmeafgiften til 0 kr.

Forbrug af varme uden for kraftvarmeprocessen er omfattet af de almindelige regler for tilbagebetaling af energiafgifter.

Det vil sige reglerne om forbrug af varme til procesformål og til rumvarmeformål m.v. Dette gælder for energi til CO 2 -fangst.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., at der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter elafgiftsloven.

Det fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter elafgiftsloven.

Der er i gasafgiftslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., og kulafgiftslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., oplistet to metoder til at beregne andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion.

3.4.1.3.

Afgift ved CO 2 -fangst i CO 2 -afgiftsloven

Det fremgår af CO 2 -afgiftslovens § 9 f, stk. 1, 1. pkt., at en momsregistreret virksomhed, der efter § 9 f, stk. 4, har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftspligtige produkter, hvor udledningen af CO 2 er fanget og geologisk lagret.

Regler om bl.a. indholdet af disse aftaler fremgår af bekendtgørelse nr. 1504 af 10. december 2024 om aftaler om tilbagebetaling af CO 2 -afgift ved fangst og geologisk lagring af CO 2 .

Disse regler vedrører således tilbagebetaling af CO 2 -afgiften af den fangede CO 2 , når den CO 2 i øvrigt er CO 2 -afgiftspligtig, og når en virksomhed har indgået aftale herom.

De gældende regler om geologisk lagring af CO 2 findes desuden i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. bekendtgørelse af lov nr. 1461 af 29. november 2023 (herefter undergrundsloven) og i bekendtgørelse nr. 845 af 26. juni 2024 om geologisk lagring af CO 2 m.v. De danske regler om geologisk lagring af CO 2 er indført bl.a. som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-direktivet).

3.4.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti blev der etableret en pulje til fangst og lagring af CO 2 (CCS).

CCS er en teknologi, der består i fangst af CO 2 fra punktkilder, eventuelt ved tryksætning eller fordråbning, med henblik på transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet geologisk formation til permanent lagring.

CCS-teknologien er ikke udbredt i dag i Danmark, men en række projekter er undervejs som følge af statslige udbud.

I forlængelse heraf er det nødvendigt at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi, som anvendes til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring.

I gældende ret er denne aktivitet ikke oplistet som procesformål.

Der vil derfor i udgangspunktet skulle betales den almindelige energiafgiftssats for rumvarme m.v. for energiforbrug til CO 2 -fangsten.

Der vil dog formentlig kunne være forskellige tilfælde, hvor fangstaktiviteten efter gældende regler alligevel kan anses for at være procesformål.

Det vurderes derfor, at energiafgiftslovene medfører forskellig behandling af CO 2 -fangst alt efter, i hvilken sammenhæng fangsten sker.

CO 2 -fangst er en aktivitet, som kun udøves i større kommerciel skala hos virksomheder og ikke private.

Skatteministeriet foreslår på den baggrund, at energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring skal udgøre et procesformål og være oplistet i bestemmelserne herom i energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven.

Det foreslås på den baggrund at udvide procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, så der sikres varige og ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Dette foreslås gjort ved at indsætte et nyt nummer herom i bestemmelserne om procesformål i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5.

Det foreslås i den forbindelse at definere CO 2 -fangst i energiafgiftslovene som en aktivitet, der opsamler CO 2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Dette vil sikre klarhed over, hvad der er omfattet af begrebet CO 2 -fangst.

Ved geologisk lagring forstås geologisk lagring af CO 2 som defineret i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet.

Geologisk lagring af CO 2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO 2 -strømme i underjordiske geologiske formationer.

Definitionen af CO 2 -fangst og geologisk lagring svarer til den, der anvendes efter CO 2 -afgiftslovens § 9 f.

Dog omfatter processatsen for energi anvendt til fangst af CO 2 med henblik på geologisk lagring til forskel fra CO 2 -afgiftslovens § 9 f også fangst af ikke-afgiftspligtig CO 2 , bl.a. fra visse ikke-fossile brændsler, som ikke er pålagt CO 2 -afgift.

Det er desuden ikke nødvendigt at indgå aftale efter § ‍9 ‍f for at kunne anvende processatsen.

Den energi, der anvendes til CO 2 -fangst, kan komme fra energiproduktion på separate anlæg og i form af varme fra røggassen, som indføres i fangstanlægget med henblik på CO 2 -fangst.

Uanset om energien produceres internt i virksomheden eller leveres fra eksterne kilder, betragtes varmeleverancen til energiforbruget som en almindelig afgiftspålagt varmeleverance.

Det kan dog være afgiftspligtig overskudsvarme, hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces, og leveres til tredjepart.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt, skal der ikke betales overskud‍svarmeafgift ved dette forbrug, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 9. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 9. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der udøver CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, vil kunne få godtgjort afgiften fuldt ud efter gasafgiftslovens § 10, stk. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, dog nedsat med processatsen efter gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, kulafgiftslovens § 8 a, stk. 1, og mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1.

Energiafgiften af dette forbrug foreslås således nedsat til processatsen.

Nyttiggøres overskydende varme fra fangstanlægget, vil der skulle betales overskudsvarmeafgift efter gasafgiftslovens § ‍10, stk. 9, 1. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

En virksomhed, der indgår i en energieffektiviseringsordning, vil dog kunne sætte overskudsvarmeafgiften til 0 kr. pr. GJ efter gasafgiftslovens § ‍10, stk. 9, 2. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 2. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.

CO 2 -fangsten vil ske i et andet anlæg end f.eks. kraftvarmeproduktionsanlægget, og de to aktiviteter i forbindelse hermed vil derfor skulle anses som separate aktiviteter.

Energi til CO 2 -fangst kan således ikke anses som integreret i kraftvarmeprocessen.

Afgiften for energi anvendt til kraftvarmeproduktion ændres således ikke med dette forslag.

Det foreslås samtidig at konsekvensændre CO 2 -afgiftslovens §§ 9 b og 9 e, så bestemmelserne fortsat afspejler procesformålene efter energiafgiftslovene.

Konsekvensændringen i § 9 b vil indebære, at virksomheder omfattet af lov om CO 2 -kvoter kan få tilbagebetalt CO 2 -afgiften af energi anvendt til CO 2 -fangst.

Konsekvensændringen i § 9 e vil indebære, at indfasningen af forhøjelsen af CO 2 -afgiften for procesformål også vil finde anvendelse på energi anvendt til CO 2 -fangst.

Virksomheder, der har indgået aftaler efter bekendtgørelse nr. 1504 af 10. december 2024 om aftaler om tilbagebetaling af CO 2 -afgift ved fangst og geologisk lagring af CO 2 , vil i forvejen kunne få tilbagebetalt afgiften af CO 2 , der er fanget med henblik på lagring.

En del af denne tilbagebetaling vil også kunne dække CO 2 -afgiften af energiforbruget til driften af fangstanlægget, hvis CO 2 fra forbruget af denne energi efterfølgende fanges fra punktkilder og lagres geologisk.

Forslaget medfører for momsregistrerede virksomheder, der har indgået en aftale efter CO 2 -afgiftslovens § 9 f, stk. 4, at de vil kunne få tilbagebetalt CO 2 -afgiften efter denne bestemmelse, jf. CO 2 -afgiftslovens § 9 f, stk. 1, og CO 2 -afgiften for den energi, der anvendes til at drive fangstanlægget.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis virksomheden nedsætter tilbagebetaling af CO 2 -afgiften for al energiforbruget til CO 2 -fangsten til processats og samtidig indfanger CO 2 af dette energiforbrug, vil virksomheden skulle tage hensyn til denne lavere afgiftssats i sin senere beregning af tilbagebetaling efter § 9 f, stk. 1.

Formålet med den foreslåede ordning er at skabe klarhed over, hvordan energiforbruget til CO 2 -fangst afgiftsmæssigt skal behandles.

For nærmere om udvidelsen af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring henvises til lovforslagets §§ 3-5 og bemærkningerne hertil.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,8 mia. kr. i 2026 og gennemsnitligt 1,6 mia. kr. årligt for perioden 2026 til 2035.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet med væsentlig usikkerhed at udgøre ca. 1,3 mia. kr. i 2026 og gennemsnitligt 1,0 mia. kr. årligt i perioden 2026 til 2035, jf. tabel 1.

Forslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre en stigning i salget af nulemissionsbiler med ca. 4.000 biler i 2030.

For en nulemissionsbil med en værdi på 375.000 kr. uden afgift vil det foreslåede indebære en lempelse i registreringsafgiften i forhold til gældende regler på ca. 6.300 kr. i 2026, mens en nulemissionsbil med en værdi på 400.000 kr. uden afgift vil få en lempelse i registreringsafgiften i forhold til gældende regler på ca. 24.300 kr. i 2026.

Værdien af og dermed registreringsafgiften for den enkelte nulemissionsbil vil variere afhængigt af f.eks. valgt variant og ekstraudstyr.

Registreringsafgiften reducerer købekraften af husholdningernes disponible indkomst og antages derfor at virke som en indirekte skat på arbejdsindkomst (og anden indkomst), hvilket påvirker det økonomiske incitament til at arbejde.

Det skønnes, at de foreslåede lempelser vil øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.150 fuldtidspersoner i 2030 og ca. 350 fuldtidspersoner i 2035, da lempelserne ventes at slå igennem i forbrugerpriserne og derved vil øge reallønnen.

Forslaget om at fritage nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring har til formål at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi, som anvendes til CO 2 -fangst.

I forbindelse med den afsatte pulje til støtte af CCS-projekter har der ikke været indregnet afledt provenu fra energiafgift på energi, der anvendes til CO 2 -fangst.

På denne baggrund vurderes der ikke at være provenumæssige konsekvenser af forslaget udover det allerede forudsatte i forbindelse med den afsatte støttepulje.

4.2.

Implementeringsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,1 mio. kr. i 2025, 0,5 mio. kr. i 2026, 0,1 mio. kr. i 2027 og 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2028-2030 til vejledning, kontrol og systemtilretninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget vurderes at overholde de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

De foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 1 udformet enkelt og klart, og med anvendelse af objektive kriterier, når det giver mening i overensstemmelse med princip 3.

F.eks. vil de foreslåede regler om CO 2 -fangst skabe klarhed over, hvordan energiforbruget til CO 2 -fangst afgiftsmæssigt skal behandles, hvormed der sikres ensartede vilkår for virksomheder, der udøver CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Der er i videst muligt omfang søgt anvendt begreber, som allerede er defineret i anden lovgivning i overensstemmelse med princip 4.

F.eks. anvendes samme definition af CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring, som anvendes i CCS-direktivet og i energireguleringen.

Det bidrager til en ensartet brug af begreber på tværs.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.

Økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at forslaget om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer og el- og brændselscelledrevene motorcykler vil medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på ca. 1,1 mia. kr. i 2026 og gennemsnitligt 1,1 mia. kr. årligt i perioden 2026 til 2035.

I skønnet er det lagt til grund, at erhvervenes køb af biler udgør ca. 64 pct. af alle nye indregistreringer i Køretøjsregisteret.

Erhvervenes køb af biler vurderes altovervejende at være leasingbiler som benyttes af private.

Forslaget om udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring skaber klarhed for erhvervslivet om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO 2 -fangst.

Derved minimeres mulig risiko for erhvervslivet i form af uforudset afgiftsbetaling i forbindelse med en mulig investering i CCS-anlæg, hvilket bidrager til større sikkerhed om rammevilkår ved en sådan investering.

5.2 Administrative konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslagets del vedrørende udvidelse af procesformålet til også at omfatte energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen for forelæggelsen for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Udvidelsen af procesformålet til også at omfatte energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring betyder, at virksomheder får mulighed for at få tilbagebetalt afgiften af energiprodukter, der bruges til CO 2 -fangst.

Tilbagebetalingen vil i praksis ske via virksomhedernes momsangivelse, hvilket medfører en mindre løbende administrativ byrde for et mindre antal virksomheder.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser ved forslaget om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler skønnes at medføre positive konsekvenser ved at mindske CO 2 -udledning med ca. 0,02 mio. ton i 2030 og 2035.

Forslaget om udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring forventes ikke direkte at have klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget skaber klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO 2 -fangst og understøtter dermed CO 2 -reduktioner ved den afsatte pulje til CCS-projekter.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget er sendt i høring den 7. november 2025 med frist den 21. november 2025 (14 dage).

Høringen er ikke afsluttet på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget.

Høringsperioden på 14 dage skyldes, at forslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal gælde fra den 1. januar 2026.

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), AutoBranchen Danmark, AUTIG, AutoCamperRådet, Biobrændselsforeningen, Biogas Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk PersonTransport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, DBU, De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DFIM Garantifond (Dansk forening for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Bilbranchen, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTL, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FDL – Fire Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, FOA, FORCE Technology, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring), Green Power Denmark, Greenpeace Danmark, International Transport Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mobility Danmark, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Oxfam IBIS, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, SEGES Innovation P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, TEKNIQ, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.

Tabel 1.

Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Mia. kr., 2026-niveau

2026

2027

2028

2029

2030

2031

Gns.

2026-2035

Varigt

Finansår 2026

Umiddelbar virkning

-1,8

-2,5

-2,6

-2,7

-2,7

-0,6

-1,6

-0,1

-1,8

Virkning efter tilbageløb

-1,4

-1,9

-2,1

-2,2

-2,2

-0,5

-1,3

-0,1

-

Virkning efter tilbageløb og adfærd

-1,3

-1,7

-1,8

-1,8

-1,7

-0,3

-1,0

-0,1

-

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på gennemsnitligt ca. 1,6 mia. kr. i perioden 2026 til 2035 og et mindreprovenu på gennemsnitligt 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i samme periode.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,1 mio. kr. i 2025, 0,5 mio. kr. i 2026, 0,1 mio. kr. i 2027 og 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2028-2030 til vejledning, kontrol og systemtilretninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det skønnes, at forslaget vil medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på ca. 1,1 mia. kr. i 2026 og gennemsnitligt 1,1 mia. kr. årligt i perioden 2026 til 2035.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser ved forslaget om udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler skønnes at medføre positive konsekvenser ved at mindske CO 2 -udledning med ca. 0,02 mio. ton i 2030 og 2035.

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For fossildrevne motorcykler beregnes 25 pct. i registreringsafgift af de første 17.100 kr. (2010-niveau) svarende til 22.500 kr. (2025-niveau) af motorcyklens afgiftspligtige værdi, 85 pct. af de midterste 17.100-58.100 kr. (2010-niveau) svarende til 22.500-76.200 kr. (2025-niveau) af motorcyklens afgiftspligtige værdi og 150 pct. af resten, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.

For andre fossildrevne køretøjer, jf. dog §§ 5-5 c, beregnes 25 pct. i registreringsafgift af de første 55.600 kr. (2010-niveau) svarende til 72.900 kr. (2025-niveau) af køretøjets afgiftspligtige værdi, 85 pct. af de midterste 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau) svarende til 72.900 kr.-226.500 kr. (2025-niveau) af køretøjets afgiftspligtige værdi og 150 pct. af resten, jf. § 4, stk.1, nr. 2.

For nulemissionsbiler (biler, der udleder 0 g CO 2 pr. km), og el- og brændselscelledrevne motorcykler, beregnes afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at afgiften beregnes som 40 pct. af registreringsafgiften efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, ved anmeldelse til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025.

Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det fremgår af § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at ved nulemissionsbilens eller den el- eller brændselscelle-drevne motorcykels anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det foreslås, at § 5 b, stk. 1, ændres, således at »2025« ændres til »2026«, og »2030« ændres til »2031«, og i 2. pkt. ændres »2031« til »2032« og »2035« ændres til »2036«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indfasningen af registreringsafgiften for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcyklers udskydes med et år.

Med den foreslåede ændring vil indfasningen af den fulde registreringsafgift for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcykler således først påbegyndes i 2027 og være fuldt ud gennemført i 2036.

Det foreslåede § 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 2-4, som indeholder forsalg til ændringer af bundfradragene for nulemissionsbiler og el- og brændselscelledrevne motorcykler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, 1. pkt., at der ved registrering af personbiler omfattet af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften.

Fradraget har siden den 18. december 2020 udgjort 170.000 kr. og er i henhold til gældende lovgivning gradvist blevet reduceret.

Fradraget udgjorde 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 165.500 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr., jf. § 5 b, stk. 2, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1, jf. 3. pkt.

Der er således tale om et fradrag i registreringsafgiften for nulemissionspersonbiler, som gradvist aftrappes frem mod et blivende niveau fra 2030.

Det foreslås, at § 5 b, stk. 2, 1.pkt. ændres, således, at »155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.« ændres til »161.300 kr. i 2026, 152.200 kr. i 2027, 146.900 kr. i 2028, 141.600 kr. i 2029, 136.300 kr. i 2030, 130.900 kr. i 2031, 130.600 kr. i 2032, 134.800 kr. i 2033, 134.600 kr. i 2034 og 134.400 kr. i 2035.« og at 2. pkt. ændres således, at »2030« ændres til »2036«.

Det foreslåede vil medføre, at den effektive sats for 2025 vil videreføres i 2026, og at det særlige bundfradrag for nulemissionspersonbiler opnår et blivende niveau fra og med 2036.

Det foreslåede § 1, nr. 2 skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1, der vedrører ændring af indfasningsprocenten for registreringsafgiften for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcykler, og lovforslagets § 1, nr. 3, som vedrører bundfradrag for nulemissionsvarebiler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at afgiften for biler, der har en tilladt totalvægt ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, beregnes efter denne bestemmelse.

For nye fossildrevne biler, som har en tilladt totalvægt over 2,5 t, men ikke over 4 t, og som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder også biler uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, beregnes afgiften efter § 5, stk. 2.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at for nulemissionsbiler (biler der udleder 0 g CO 2 pr. km), og for el- og brændselscelle-drevne motorcykler, udgør afgiften 40 pct. af den afgift, der beregnes efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025.

Herefter forhøjes satsen med 8 procentpoint årligt til og med 2030, hvor afgiften udgør 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Fra og med den 1. januar 2031 forhøjes satsen med 4 procentpoint årligt frem til 2035, hvor afgiften udgør 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3, 1. pkt., at der gives et fradrag i registreringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, der udleder 0 g CO 2 pr. kilometer.

Fradraget udgjorde 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021 og er herefter gradvist blevet nedsat.

Fradraget udgjorde 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 77.500 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr., jf. § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1, jf. 3. pkt.

Der er således tale om et fradrag i registreringsafgiften for nulemissionsvarebiler, som gradvist nedtrappes til et blivende niveau fra og med 2030.

Det foreslås, at § 5 b, stk. 3, 1. pkt. , ændres således, at »73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.« ændres til »76.000 kr. i 2026, 71.900 kr. i 2027, 69.700 kr. i 2028, 67.400 kr. i 2029, 65.200 kr. i 2030, 62.800 kr. i 2031, 62.700 kr. i 2032, 62.500 kr. i 2033, 62.400 kr. i 2034 og 62.200 kr. i 2035.« og at 2. pkt. ændres således, at »2030« ændres til »2036«.

Det foreslåede vil medføre, at den effektive sats for 2025 vil videreføres i 2026, og at det særlige bundfradrag for nulemissionsvarebiler opnår et blivende niveau fra og med 2036.

Denne ændring i § 5 b, stk. 3, 1. pkt., som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 1, om ændring af den effektive sats i registreringsafgiften for nulemissionsbiler og el- og brændselscelledrevne motorcykler samt § 1, nr. 2 og 4, om ændringer af bundfradragene for nulemissionspersonbiler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, at for nulemissionsbiler, (biler der udleder 0 g CO 2 pr. km), og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes registreringsafgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ ‍4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025.

Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ ‍4, 5 eller 5 a.

Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ ‍4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, 1. pkt., at ved registrering af el- og brændselscelledrevene motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften, som udgør 106.500 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021.

Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 104.000 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr., jf. § 5 b, stk. 4, 2. pkt. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1, jf. 3. pkt.

Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, 1. pkt. , ændres, således, at »99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.« ændres til »102.900 kr. i 2026, 98.600 kr. i 2027, 96.300 kr. i 2028, 94.200 kr. i 2029, 92.000 kr. i 2030, 89.800 kr. i 2031, 89.700 kr. i 2032, 89.500 kr. i 2033, 89.400 kr. i 2034 og 89.200 kr. i 2035.« og at 2. pkt. ændres således, at »2030« ændres til »2036«.

Det foreslåede vil medføre, at den effektive sats for 2025 vil videreføres i 2026, og at det særlige bundfradrag for el- og brændselscelledrevne motorcykler opnår et blivende niveau fra og med 2036.

Det foreslåede § 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1 om ændring af den effektive sats i registreringsafgift for nulemissionsbiler samt el- og brændselscelledrevne motorcyklers registreringsafgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, at benzindrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for betaling af CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift.

For dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport betales alene det dobbelte af de i § 3, stk. 1, under B eller i § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift, jf. § 6, stk. 2.

Desuden betales et eventuelt partikeludledningstillæg efter lovens § 3 b.

Afgiftsfritagelsen for betaling af CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift omfatter ikke nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, herunder elbiler.

Der skal derfor betales periodisk afgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven for sådanne køretøjer.

Det foreslås, at i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, ændres »Benzindrevne personbiler« til »Personbiler«.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, omhandler fritagelse for afgifter efter loven for personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Afgiftsfritagelsen omfatter CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift.

Den foreslåede ændring vil medføre, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, som f.eks. taxikørsel, vil blive fritaget for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Ændringen har til formål at skabe incitament til at anvende nulemissionsbiler til erhvervsmæssig personbefordring.

Efter den foreslåede ændring vil alle personbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, være fritaget for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven, uanset bilens drivkraft.

Forslaget indebærer dermed, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, vil fritages for CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Nulemissionspersonbilerne vil herefter blive ligestillet med benzin- og dieselbiler i forhold til de nævnte periodiske afgifter.

Baggrunden for forslaget er, at bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 5, ikke blev konsekvensændret, da nulemissionskøretøjer ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 om indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v., blev omfattet af de periodiske afgifter i brændstofforbrugsafgiftsloven.

Det bemærkes, at den foreslåede afgiftsfritagelse vil have virkning fra og med den 1. januar 2016, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Skatteforvaltningen er blevet opmærksom på, at der siden den 1. januar 2016 på grund af en systemmæssig fejl ikke har været opkrævet periodiske afgifter af nulemissionspersonbiler, selvom disse køretøjer ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Da det er vurderingen, at det beror på en manglende konsekvensændring, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, ikke blev omfattet af afgiftsfritagelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås derfor, at afgiftsfritagelsen for nulemissionspersonbiler får virkning fra den 1. januar 2016.

Da de periodiske afgifter ikke har været opkrævet for de omhandlede personbiler, og der med det foreslåede vil ske en fritagelse med tilbagevirkende kraft, vil der ikke skulle ske en efteropkrævning af afgiften.

Forslaget ændrer ikke ved, at dieselbiler betaler det dobbelte i udligningsafgift, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 2, og eventuelt partikeludledningstillæg efter lovens § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

I gasafgiftslovens § 10 skelnes mellem forbrug af varer og varme til procesformål og til rumvarme m.v. Det fremgår af § 10, stk. 4, at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der anvendes til bl.a. rumvarme.

Af § 10, stk. 5, fremgår en række anvendelser, der udgør procesformål, og der ydes tilbagebetaling af afgiften herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, efter nr. 8 at indsætte et nyt nummer, hvorefter der ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det foreslås, at fangst af CO 2 skal dække opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det vil medføre, at fangst af CO 2 defineres som en aktivitet, der opsamler CO 2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Geologisk lagring skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet.

Geologisk lagring af CO 2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO 2 -strømme i underjordiske geologiske formationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasafgiften for varme og varer omfattet af gasafgiftsloven, som anvendes til CO 2 -fangst, hvor denne efterfølgende geologisk lagres, vil udgøres af processatsen.

Tilbagebetalingen vil omfatte afgift af varme og varer, der tilføres med henblik på at drive fangstprocessen, herunder f.eks. opsamling og oprensning.

Varme i den røggas, som ledes til fangstanlægget med henblik på fangst, kan også tilføre energi til fangstprocessen.

Den varme, der ledes til fangstanlægget via røggassen, skal måles og betragtes som en almindelig afgiftspligtig varmeleverance.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og leveres til tredjepart, kan der være tale om afgiftspligtig overskudsvarme.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt til proces, er der ikke krav om måling, og der skal ikke betales overskudsvarmeafgift ved dette forbrug, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 9. pkt.

Når varmen anvendes til CO 2 -fangst, vil den blive omfattet af processatsen.

Nyttiggøres overskudsvarme fra selve fangstaktiviteten, beregnes overskudsvarmeafgift heraf efter reglerne herom i gasafgiftslovens § 10, stk. 9.

Med den foreslåede ændring vil den varme, der tilføres til fangstanlægget, udgøre forbrug af varme til procesformål og vil ikke kunne anses som internt forbrug på (kraft)varmeanlægget, idet dette forbrug ikke indgår direkte i energiproduktionen fra (kraft)varmeværket.

Det samme gælder for anden energi til brug for CO 2 -fangsten.

Dette vil ikke ændre ved den gældende afgiftsmæssige praksis for øvrige renseprocesser på (kraft)varmeanlæg.

Den foreslåede ændring vil indebære, at fangstanlæggets aktivitet ikke udgør en del af kraftvarmeproduktionen.

Det foreslåede vil medføre, at afgiften kan nedsættes til processatsen, hvilket udgør 1,2 kr. pr. GJ for kvoteomfattet forbrug, jf. gasafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., og fuld godtgørelse for ikkekvoteomfattet procesforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., indeholder henvisninger til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt. Disse bestemmelser omhandler afgiften af energiforbrug til hotellers rumvarme m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at to steder i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § ‍8, stk. 4, hvorefter der kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det gældende nr. 9 i disse bestemmelser bliver således nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

I kulafgiftslovens § 8 skelnes mellem forbrug af varer og varme til procesformål og til rumvarme m.v. Det fremgår af § 8, stk. 3, at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der anvendes til bl.a. rumvarme.

Af § 8, stk. 4, fremgår en række anvendelser, der udgør procesformål, og der ydes tilbagebetaling af afgiften herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i kulafgiftslovens § 8, stk. 4, efter nr. 8 at indsætte et nyt nummer, hvorefter der ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det foreslås, at fangst af CO 2 skal dække opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det vil medføre, at fangst af CO 2 defineres som en aktivitet, der opsamler CO 2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Geologisk lagring skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet.

Geologisk lagring af CO 2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO 2 -strømme i underjordiske geologiske formationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulafgiften for varme og varer omfattet af kulafgiftsloven, som anvendes til CO 2 -fangst, hvor denne efterfølgende geologisk lagres, vil udgøres af processatsen.

Tilbagebetalingen vil omfatte afgift af varme og varer, der tilføres med henblik på at drive fangstprocessen, herunder f.eks. opsamling og oprensning.

Varme i den røggas, som ledes til fangstanlægget med henblik på fangst, kan også tilføre energi til fangstprocessen.

Den varme, der ledes til fangstanlægget via røggassen, skal måles og betragtes som en almindelige afgiftspligtig varmeleverance.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og leveres til tredjepart, kan der være tale om afgiftspligtig overskud‍svarme.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt til proces, er der ikke krav om måling, og der skal ikke betales overskudsvarmeafgift ved dette forbrug, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 9. pkt.

Når varmen anvendes til CO 2 -fangst, vil den blive omfattet af processatsen.

Nyttiggøres overskudsvarme fra selve fangstaktiviteten, beregnes overskudsvarmeafgift heraf efter reglerne herom i kulafgiftslovens § 8, stk. 8.

Med den foreslåede ændring vil den varme, der tilføres til fangstanlægget, udgøre forbrug af varme til procesformål og vil ikke kunne anses som internt forbrug på (kraft)varmeanlægget, idet dette forbrug ikke indgår direkte i energiproduktionen fra (kraft)varmeværket.

Det samme gælder for anden energi til brug for CO 2 -fangsten.

Dette ændrer ikke ved den gældende afgiftsmæssige praksis for øvrige renseprocesser på (kraft)varmeanlæg.

Den foreslåede ændring vil indebære, at fangstanlæggets aktivitet ikke udgør en del af kraftvarmeproduktionen.

Det foreslåede vil medføre, at afgiften kan nedsættes til processatsen, hvilket udgør 1,2 kr. pr. GJ for kvoteomfattet forbrug, jf. kulafgiftslovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og fuld godtgørelse for ikkekvoteomfattet procesforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 15., pkt., indeholder henvisninger til gasafgiftslovens § 10, stk. 5, 5. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt. Alle disse bestemmelser omhandler afgiften af energiforbrug til hotellers rumvarme m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at to steder i kulafgiftslovens § ‍ 8, stk. 4, nr. 9, 15. pkt., og i stk. 15, 1. pkt., og stk. 16, 2. pkt., ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § ‍‍‍8, stk. 4, hvorefter der kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det gældende nr. 9 i disse bestemmelser bliver således nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

I mineralolieafgiftslovens § 11 skelnes mellem forbrug af varer og varme til procesformål og til rumvarme m.v. Det fremgår af § 11, stk. 4, at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der anvendes til bl.a. rumvarme.

Af stk. 5 fremgår en række anvendelser, der udgør procesformål, og der ydes tilbagebetaling af afgiften herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, efter nr. 8 at indsætte et nyt nummer, hvorefter der ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det foreslås, at fangst af CO 2 skal dække opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det vil medføre, at fangst af CO 2 defineres som en aktivitet, der opsamler CO 2 i røggas fra punktkilder, f.eks. fra industrielle anlæg, kraftvarmeanlæg og andre anlæg, som ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Geologisk lagring skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 1, i CCS-direktivet.

Geologisk lagring af CO 2 er her defineret som injektion efterfulgt af lagring af CO 2 -strømme i underjordiske geologiske formationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mineralolieafgiften for varme og varer omfattet af mineralolieafgiftsloven, som anvendes til CO 2 -fangst, hvor denne efterfølgende geologisk lagres, vil udgøres af processatsen.

Tilbagebetalingen vil omfatte afgift af varme og varer, der tilføres med henblik på at drive fangstprocessen, herunder f.eks. opsamling og oprensning.

Varme i den røggas, som ledes til fangstanlægget med henblik på fangst, kan også tilføre energi til fangstprocessen.

Den varme, der ledes til fangstanlægget, skal måles og betragtes som en almindelig afgiftspligtig varmeleverance.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og leveres til tredjepart, kan der være tale om afgiftspligtig overskudsvarme.

Hvis den nyttiggjorte varme kommer fra godtgørelsesberettiget proces og anvendes internt til proces, er der ikke krav om måling, og der skal ikke betales overskudsvarmeafgift ved dette forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt.

Når varmen anvendes til CO 2 -fangst, vil den blive omfattet af processatsen.

Nyttiggøres overskudsvarme fra selve fangstaktiviteten, beregnes overskudsvarmeafgift heraf efter reglerne herom i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.

Med den foreslåede ændring vil den varme, der tilføres til fangstanlægget, udgøre forbrug af varme til procesformål og vil ikke kunne anses som internt forbrug på (kraft)varmeanlægget, idet dette forbrug ikke indgår direkte i energiproduktionen fra (kraft)varmeværket.

Det samme gælder for anden energi til brug for CO 2 -fangsten.

Dette ændrer ikke ved den gældende afgiftsmæssige praksis for øvrige renseprocesser på (kraft)varmeanlæg.

Den foreslåede ændring vil indebære, at fangstanlæggets aktivitet ikke udgør en del af kraftvarmeproduktionen.

Det foreslåede vil medføre, at afgiften kan nedsættes til processatsen, hvilket udgør 4,5 kr. pr. GJ for kvoteomfattet forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, 2. pkt., og fuld godtgørelse for ikkekvoteomfattet procesforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 15., pkt., indeholder henvisninger til gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt. Disse bestemmelser omhandler afgiften af energiforbrug til hotellers rumvarme m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at to steder i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., og i stk. 18, 1. pkt., og stk. 19, 2. pkt., ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § ‍8, stk. 4, hvorefter der kan ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Det gældende nr. 9 i disse bestemmelser bliver således nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af CO 2 -afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt CO 2 -afgiften af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO 2 til virksomheden, og som anvendes til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter gasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11.

Dette gælder dog ikke rumvarme, komfortkøling og varmt vand til bl.a. hotelværelser, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9.

Det fremgår af CO 2 -afgiftslovens § 9 e, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder i perioden 2025-2029 kan få tilbagebetalt CO 2 -afgiften, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter gasafgiftslovens § 10, dog undtaget stk. 5, nr. 9, kulafgiftslovens § 8, dog undtaget stk. 4, nr. 9, og mineralolieafgiftslovens § 11, dog undtaget stk. 5, nr. 9.

Undtagelserne omhandler rumvarme, komfortkøling og varmt vand til bl.a. hotelværelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at tre steder i CO 2 -afgiftslovens § 9 b, stk. 1, og tre steder i § 9 e, stk. 1, ændres »nr. 9« til »nr. 10«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte et nyt nummer 9 i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, og kulafgiftslovens § ‍8, stk. 4.

Disse ændringer medfører, at det gældende nr. 9 bliver nr. 10.

Ændringen vil indebære, at der fortsat ikke kan ske tilbagebetaling af CO 2 -afgiften for rumvarme, komfortkøling og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, uden særskilt betaling for rumvarme, komfortkøling og varmt vand.

Dette gælder f.eks. indkvarteringsydelser på hoteller, campingpladser og lignende momsregistrerede virksomheder.

Der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Udskydelsen af den effektive sats i registreringsafgift for nulemissionskøretøjer foreslås dermed at gælde fra og med den 1. januar 2026.

Det indebærer, at udskydelsen vil have virkning for de køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. januar 2026.

Udvidelsen af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring foreslås også at gælde fra og med den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 har virkning fra og med den 1. januar 2016.

Ændringen indebærer, at ændringen af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 5, om fritagelse af nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven, vil have bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2016.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 2 indebærer, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, fritages for periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Det omfatter CO 2 -ejerafgift efter lovens § 3 c for biler, som er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, og grøn ejerafgift baseret på bilens brændstofforbrug efter lovens § 3 for biler, der er registreret første gang senest den 30. juni 2021.

Med den foreslåede bestemmelse vil afgiftsfritagelsen af nulemissionspersonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport få virkning fra den 1. januar 2016.

Det vil betyde, at afgiftsfritagelsen vil have tilbagevirkende kraft.

Baggrunden herfor er, at ved indpasningen af nulemissionspersonbiler under de periodiske afgifter ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 om indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v., blev bestemmelsen i brændstofforbrugsafgiftslovens § ‍6, stk. 1, nr. 5, ikke konsekvensændret.

Derfor omfatter den gældende afgiftsfritagelse for personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke nulemissionspersonbiler.

Det vurderes således ikke at have været hensigten, at nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, skal betale periodiske afgifter efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Det har vist sig, at der siden den 1. januar 2016 ikke har været opkrævet periodiske afgifter af nulemissionspersonbilerne, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, idet disse i praksis har været behandlet som afgiftsfri i henhold til brændstofforbrugsafgiftslovens regler.

Med forslaget om, at afgiftsfritagelse for de nævnte nulemissionspersonbiler gives virkning fra den 1. januar 2016, vil der således heller ikke ske en efteropkrævning af periodiske afgifter tilbage til den 1. januar 2016.

Bestemmelsen har dermed begunstigende virkning.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 3. april 2025, foretages følgende ændringer

§ 5 b.

For biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes afgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den

31. december 2025, hvorefter procentdelen årligt stiger med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

1.

I § 5 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »2025« til: »2026«, og »2030« ændres til: »2031«, og i 2. pkt. ændres »2031« til: »2032«, og »2035« ændres til: »2036«.

Stk. 2.

For biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december

2024, 165.500 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

2.

I § 5 b , stk. 2, 1. pkt., ændres »155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029.« til: »161.300 kr. i 2026, 152.200 kr. i 2027, 146.900 kr. i 2028, 141.600 kr. i 2029, 136.300 kr. i 2030, 130.900 kr. i 2031, 130.600 kr. i 2032, 134.800 kr. i 2033, 134.600 kr. i 2034 og 134.400 kr. i 2035.«, og i 2. pkt. ændres »2030 til: »2036«.

Stk. 3.

For biler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024,

77.500 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

3.

I § 5 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029.« til: »76.000 kr. i 2026, 71.900 kr. i 2027, 69.700 kr. i 2028, 67.400 kr. i 2029, 65.200 kr. i 2030, 62.800 kr. i 2031, 62.700 kr. i 2032, 62.500 kr. i 2033, 62.400 kr. i 2034 og 62.200 kr. i 2035.« og i 2. pkt. ændres »2030« til: »2036«.

Stk. 4.

For el- og brændselscelledrevne motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 106.500 kr. ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den

31. december 2024, 104.000 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.

Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

4.

I § 5 b, stk. 4, 1. pkt. , ændres »99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029.« til: »102.900 kr. i 2026, 98.600 kr. i 2027, 96.300 kr. i 2028, 94.200 kr. i 2029, 92.000 kr. i 2030, 89.800 kr. i 2031, 89.700 kr. i 2032, 89.500 kr. i 2033, 89.400 kr. i 2034 og 89.200 kr. i 2035.«, og i 2. pkt. ændres »2030« til: »2036«.

§ 2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. august 2025, foretages følgende ændring

§ 6 .

Fritaget for afgiften er

1)-4) ---

5) Benzindrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

1.

I § 6, stk. 1, nr. 5, ændres »Benzindrevne personbiler« til: »Personbiler«

Stk. 2-4.

---

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 28. maj 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer

§ 10.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Der ydes dog tilbagebetaling for

1)-8) ---

1.

I § 10, stk. 5, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.

1. pkt. fin-

»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Fangst af CO 2 dækker opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

der ligeledes anvendelse for campingenheder uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.

Der kan ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel kan opgøres.

Den forholdsmæssigt opgjorte tilbagebetalingsberettigede andel multipliceres med 1,2.

I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.

Arealet, som gæsten egenhændigt kan råde over, multipliceres med 1,2.

I den samlede mængde energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.

Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 5. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og lign., der kan rumme over 3 m 3 vand, og som er placeret uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.

Den opgjorte andel, som efter 8. pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som forbruges til de pågældende ikke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand.

I den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Uanset 9. pkt. foretages der, for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en forholdsmæssig fordeling.

I denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørelsen, er målt.

En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for 1 helt kalenderår.

En virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 5. pkt., anvender den tilsva‍ren-

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

de opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

2.

To steder i § 10, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., der bliver nr. 10, 15. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

Stk. 6-17.

---

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 28. maj 2025, som ændret ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 3 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer

§ 8.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Der ydes dog tilbagebetaling for

1)-8) ---

1.

I § 8, stk. 4, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.

1. pkt. fin-

»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Fangst af CO 2 dækker opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.«

der ligeledes anvendelse for campingenheder uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.

Der kan ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel kan opgøres.

Den forholdsmæssigt opgjorte tilbagebetalingsberettigede andel multipliceres med 1,2.

I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.

Arealet, som gæsten egenhændigt kan råde over, multipliceres med 1,2.

I den samlede mængde energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.

Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 5. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og lign., der kan rumme over 3 m 3 vand, og som er placeret uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.

Den opgjorte andel, som efter 8. pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som forbruges til de pågældende ikke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand.

I den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Uanset 9. pkt. foretages der, for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en forholdsmæssig fordeling.

I denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørelsen, er målt.

En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for 1 helt kalenderår.

En virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 5. pkt., anvender den tilsva‍ren-

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

de opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 10, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

2.

To steder i § 8, stk. 4, nr. 9, 15. pkt., der bliver nr. 10, 15. pkt., og i stk. 15, 1. pkt., og stk. 16, 2. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

Stk. 5-16.

---

§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer

§ 11.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Der ydes dog tilbagebetaling for

1)-8) ---

1.

I § 11, stk. 5, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.

1. pkt. fin-

»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fangst af CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Fangst af CO 2 dækker opsamling af CO 2 i røggas fra punktkilder, hvor denne CO 2 ellers ville blive udledt, med henblik på efterfølgende geologisk lagring.«

der ligeledes anvendelse for campingenheder uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.

Der kan ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel kan opgøres.

Den forholdsmæssigt opgjorte tilbagebetalingsberettigede andel multipliceres med 1,2.

I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.

Arealet, som gæsten egenhændigt kan råde over, multipliceres med 1,2.

I den samlede mængde energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.

Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 5. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og lign., der kan rumme over 3 m 3 vand, og som er placeret uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.

Den opgjorte andel, som efter 8. pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som forbruges til de pågældende ikketilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand.

I den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Uanset 9. pkt. foretages der, for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en forholdsmæssig fordeling.

I denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 7. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørelsen, er målt.

En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for 1 helt kalenderår.

En virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 5. pkt., anvender den tilsva‍rende opgø-

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

relsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 5. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

2.

To steder i § 11, stk. 5, nr. 9, 15. pkt., der bliver nr. 10, 15. pkt., og i stk. 18, 1. pkt., og stk. 19, 2. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

Stk. 6-19.

---

§ 6

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, og senest ved § ‍10 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 9 b.

Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO 2 , jf. lov om CO 2 -kvoter, til virksomheden, og som anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., dog undtaget

stk. 5, nr. 9, § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., dog undtaget stk. 4, nr. 9.

1.

Tre steder i § 9 b, stk. 1, og tre steder i § 9 e, stk. 1, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

Stk. 2-5.

---

§ 9 e.

Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer og varme, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., dog undtaget stk. 4, nr. 9.

Stk. 2-6.

---