Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, etablering af Praksisklagenævn m.v.)

Fremsat den 19. november 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, etablering af Praksisklagenævn m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret bl.a. ved lov nr. 718 af 20. juni 2025 og senest ved lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 57 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 227, stk. 5« til: »§ 227 b, stk. 5«.

2.

Efter kapitel 13 b indsættes

Kapitel 13 c

Nationale krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud

§ 57 l.

Sundhedsstyrelsen fastsætter efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud i den nationale opgavebeskrivelse med en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, herunder nærmere regler om indhold og udarbejdelse af krav og opgaver m.v. og inddragelse af det rådgivende udvalg

Stk. 2.

Regionsrådet tilvejebringer og tilrettelægger det almenmedicinske tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse efter stk. 1, herunder fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikker i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen.

Stk. 3.

Klinikker i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med krav og opgaver m.v. fastsat i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

3.

I § 155, stk. 2, 2. pkt., ændres »i § 227 nævnte forhandlingsudvalg« til: »nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven«.

4.

I § 175, 1. pkt., ændres »§ 227 nævnte overenskomster« til: »§ 227 a, stk. 1, nævnte aftaler«, og i 2. pkt., ændres »overenskomst« til: »aftaler«.

5.

I § 205 a, stk. 1, og § 205 b, stk. 1, ændres »§ 227, stk. 1« til: »§ 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1«, og »§ 227, stk. 3« ændres til: »§ 227 b, stk. 3«.

6.

§ 206 b, stk. 5, affattes således

Stk. 5.

Regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Ejer eller ejere af kompagniskabet skal senest 4 måneder inden, der er gået 1 år, varsle regionsrådet om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt.

Bliver kapaciteten ikke besat, senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionsrådet, når der er gået 1 år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på 1 år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet.

7.

§ 206 b, stk. 6, ophæves.

8.

§ 227, stk. 1, 1. pkt., affattes således

Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58, 59, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 174 nævnte ydelser.

9.

§ 227, stk. 2-6, ophæves.

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 2-8.

10.

I § 227, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »Overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til: »Overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«, og efter »disse overenskomster« indsættes: »og aftaler«.

11.

I § 227, stk. 10 og 11, der bliver stk. 5 og 6 ændres »overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til: »overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«.

12.

I § 227, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »I overenskomster indgået i medfør af stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst« til: »I overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst eller aftale«, og i 2. pkt. ændres »sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten« til: »sundhedspersoners tilslutning til overenskomsten og aftaler«.

13.

Efter § 227 indsættes

§ 227 a.

Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Stk. 2.

Regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.

Stk. 3.

Honorarer til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum honorere for efterlevelse af krav til almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.

Stk. 4.

Dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.

§ 227 b.

Ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, kan af en praksisejer overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1.

Salg af ydernumre kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer.

En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre.

Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.

Stk. 2.

Regionsrådet kan til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Stk. 3.

Regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra alment praktiserende læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Stk. 4.

Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Regionsrådet har mulighed for at afvise et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning med andre bud.

Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.

Stk. 5.

Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almen-

medicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2.

Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.

§ 227 c.

Regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.

Stk. 2.

Regionsrådet lægger ved sin vurdering vægt på,

1)

om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge,

2)

om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin,

3)

om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket,

4)

beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud,

5)

om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid,

6)

om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, og

7)

om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Stk. 3.

Regionsrådet træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgning.

I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.

Stk. 4.

Ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed.

Regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige årsager taler derimod.

En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.

14.

I § 229, 1. pkt., ændres »overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1,« til: »overenskomst eller aftale vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«, og i 4. pkt., ændres »overenskomstfastsatte forpligtigelser« til: »overenskomst- og aftalefastsatte forpligtigelser«.

15.

Efter afsnit XVIII indsættes

Afsnit XVIII a

Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren

Kapitel 72 a

Praksisklagenævnet

§ 233 a.

Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.

Stk. 2.

Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.

Stk. 3.

Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Stk. 4.

Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 233 b.

Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2.

Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren.

Formanden og næstformændene skal være byretsdommere.

Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3.

Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.

Stk. 3.

Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse.

Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.

Stk. 6.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.

§ 233 c.

Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.

Stk. 2.

Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet.

Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.

Stk. 3.

Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen.

Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.

Stk. 4.

Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.

Stk. 5.

Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

§ 233 d.

For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.

Stk. 3.

Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.

§ 233 e.

Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.

Stk. 3.

Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 233 f.

Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.

16.

Efter kapitel 83 indsættes

Kapitel 83 a

Opfølgning på nationale krav m.v. over for de almenmedicinske tilbud

§ 276 a.

Regionsrådet vejleder om og påser de almenmedicinske tilbuds efterlevelse af de nationale krav efter § 57 l, samt aftaler indgået efter § 227 a og § 227 b, stk. 3.

§ 276 b.

Har regionsrådet vejledt i overensstemmelse med § 276 a, kan regionsrådet, ved misligholdelse af aftaler indgået efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3, eller ved overtrædelse af krav og opgaver m.v. som fastsat efter § 57 l, stk. 3, træffe afgørelse over for ejeren af det almenmedicinske tilbud om følgende

1)

Påbyde ejeren at foretage de handlinger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af aftaler indgået efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3 samt krav og opgaver m.v. efter § 57 l, stk. 3, inden for en nærmere bestemt frist.

2)

Kræve tilbagebetaling af ejeren af uretmæssigt udbetalte beløb.

3)

Pålægge ejeren midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

4)

Pålægge ejeren, at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist.

5)

Bestemme at ejeren i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale indgået i henhold til § 227 a eller § 227 b, stk. 3.

Stk. 2.

Ved afgørelse om midlertidig indstilling af virke som læge efter stk. 1, nr. 3, skal ejeren af det almenmedicinske tilbud sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær.

Stk. 3.

Regionsrådet kan hjemtage et ydernummer, hvis der handles i strid med stk. 1, nr. 3 eller 4 eller stk. 2.

Stk. 4.

Klage over afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 3-5, eller stk. 3, har opsættende virkning.

Stk. 5.

Praksisklagenævnet kan i særlige tilfælde tillægge klager over afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opsættende virkning.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 2.

Lokale aftaler, som inden den 1. januar 2027 er indgået efter den hidtil gældende § 206 b, stk. 6, i sundhedsloven har fortsat virkning efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Aftaler, som inden den 1. januar 2027 er indgået efter den hidtil gældende § 227, stk. 6, i sundhedsloven har fortsat virkning efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

§ 227 c, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13, har ikke virkning for købsaftaler indgået før den 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

En national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud

3.1.1.

Gældende ret

3.1.1.1.

Regionernes ansvar for ydelser, samarbejde og planlægning i henhold til sundhedsloven

3.1.1.2.

Valg af alment praktiserende læge

3.1.1.3.

Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger i sundhedsloven

3.1.1.4.

National fordeling og styring af lægekapaciteter

3.1.1.5.

Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger i Overenskomst om almen praksis

3.1.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.1.3.1

Bemyndigelse til Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud samt regler for inddragelsen af det rådgivende udvalg

3.1.3.2.

Regionsrådets tilvejebringer og tilrettelægger et almenmedicinsk tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse

3.1.3.3.

Læger i almenmedicinske tilbuds forpligtelse til at efterleve basisfunktionen

3.2.

Regionernes mulighed for at hjemtage lægekapaciteter

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Aftale om vilkår for alment praktiserende læger

3.3.1.

Gældende ret

3.3.1.1.

Overenskomst om almen praksis

3.3.1.2.

Fonden for Almen Praksis

3.3.1.3.

Øvrige landsdækkende aftaler

3.3.1.4.

Lokalaftaler

3.3.1.5.

Den økonomiske ramme for almen praksis

3.3.1.6.

Honorarstruktur for alment praktiserende læger

3.3.1.7.

Kontrolbestemmelser for den økonomiske aktivitet i almen praksis

3.3.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.3.3.1.

Aftale om vilkår for alment praktiserende læger

3.3.3.2.

Lokale aftaler

3.3.3.3.

Honorarstruktur for det almenmedicinske tilbud

3.4.

Etableringen af almenmedicinske tilbud

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.4.3.

Den foreslåede ordning

3.5.

Godkendelse af læger ved erhvervelse af et ydernummer

3.5.1

Gældende ret

3.5.1.1.

Sundhedslovens bestemmelser om køb og salg af ydernumre

3.5.1.2.

Overenskomstens krav til nedsættelse i almen praksis

3.5.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.5.3.

Den foreslåede ordning

3.5.3.1.

Godkendelse ved erhvervelse af et ydernummer

3.5.3.2.

Krav til ejerlægens uddannelse og autorisation

3.5.3.3.

Krav om indhentelse af straffeattest og børneattest ved køb af et ydernummer

3.5.3.4.

Sagsbehandlingsfrist på 20 hverdage

3.6.

Opfølgning på nationale krav over for de almenmedicinske tilbud og etablering af et praksisklagenævn

3.6.1.

Gældende ret

3.6.1.1.

Regionale samarbejdsudvalg

3.6.1.2.

Landssamarbejdsudvalget

3.6.1.3.

Opmand

3.6.2.

Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser

3.6.3.

Den foreslåede ordning

3.6.3.1.

Praksisklagenævnet

3.6.3.2.

Opfølgning på nationale krav m.v. over for de almenmedicinske tilbud

4.

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

5.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

6.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

7.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8.

Administrative konsekvenser for borgerne

9.

Klimamæssige konsekvenser

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11.

Forholdet til EU-retten

12.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af Aftale om sundhedsreform 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024.

Lovforslagets skal som det første tilvejebringe en juridisk ramme for en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud.

Opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud skal fremover fastlægges af Sundhedsstyrelsen efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg med det formål, at det almenmedicinske tilbud i højere grad skal afspejle sundhedsvæsenets aktuelle behov og levere mere ensartet, høj kvalitet på tværs af tilbuddet uanset klinikform og geografisk placering under hensyn til den strategiske sundhedsplanlægning i det samlede sundhedsvæsen.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil udgøres af en myndighedsrettet del, opgavebeskrivelsen, og en klinikrettet del, basisfunktionen.

Regionsrådet og klinikken forpligtes til at efterleve kravene.

Lovforslagets skal endvidere fastlægge hjemmel til en ny aftale for alment praktiserende læger fra 2027, der omhandler vilkår for de alment praktiserende læger samt økonomi, som har afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Formålet er at skabe et smidigt og styrbart system, der sikrer den nødvendige faglige udvikling i det almenmedicinske tilbud, samtidig med at et aftalebaseret grundlag, som fastlægger vilkårene for de alment praktiserende læger bevares.

For at understøtte og sikre regionsrådets planlægningskompetence og et større lokalt råderum for at tilpasse opgaveløsningen efter lokale behov skal lovforslaget sikre, at regionsrådet fortsat kan indgå lokale aftaler med de almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker.

Muligheden skal understøtte regionsrådet i at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud i overensstemmelse med de krav, som fastsættes i den nationale opgavebeskrivelse.

Heriblandt forpligtelsen til at sikre fasttilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v.

Derudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at honorarstrukturen for de alment praktiserende læger differentieres med udgangspunkt i den nye nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud.

Honorarstrukturen skal som minimum indeholde honorering for den kommende basisfunktion for det almenmedicinske tilbud.

Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at honorarstrukturen aftales mellem Regionernes Lønnings- og Takst Nævn (RLTN) og med en organisation som repræsenterer alment praktiserende læger.

Formålet er at sikre sammenhæng mellem den enkelte kliniks honorering og behandlingsbehovet blandt patienterne, så det i højere grad er muligt at opprioritere indsatsen for de mest sårbare patienter og sikre større lighed i adgang til behandling i det almenmedicinsk tilbud.

Formålet er derudover at sikre en mere ligelig fordeling af opgaver blandt de alment praktiserende læger.

Lovforslaget indfører desuden en bestemmelse om, at en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer skal forhåndsgodkendes af regionsrådet på baggrund af en udtømmende liste af saglige, objektive og transparente kriterier.

Kriterierne er udvalgt med henblik på at sandsynliggøre, at lægen vil efterleve gældende krav og regler, heriblandt krav fastsat i basisfunktionen for drift af et almenmedicinsk tilbud.

Formålet er at sikre, at ejerlægen i praksis kan og vil overholde og efterleve aftale om vilkår for alment praktiserende læger og øvrige regler for praksisdriften samt sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre.

Derudover fastlægger lovforslaget de juridiske rammer for etableringen af et uafhængigt Praksisklagenævn, som får til opgave at behandle klager fra ejere af almenmedicinske tilbud.

Lovforslagets fastlægger desuden hjemmel til, at regionsrådet følger op på nationale krav over for de almenmedicinske tilbud og kan træffe afgørelser over for de alment praktiserende læger i de almenmedicinske tilbud, hvis en læge misligholder aftaler eller overtræder de nationale krav til de almenmedicinske tilbud eller aftaler.

Endelig foreslås visse strukturmæssige justeringer i eksisterende bestemmelser vedrørende etableringen af almenmedicinske tilbud samtidig med, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at regionsrådene får mulighed for at hjemtage en lægekapacitet, hvis lægekapaciteten er ledig og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Hjemlen skal understøtte regionrådets fleksibilitet i forhold til praksisplanlægningen og kapacitetsstyringen, så en ledig kapacitet kan bringes i anvendelse ved at omfordele den inden for regionens geografiske område under hensyn til at få kapaciteten besat i overensstemmelse med den nationale fordeling af lægekapaciteter.

2.

Baggrund

Den 28. marts 2023 nedsatte regeringen Sundhedsstrukturkommissionen med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed, og som er nært og bæredygtigt.

Ifølge kommissoriet for kommissionen var det overordnede sigte med kommissionens arbejde at udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Sundhedsstrukturkommissionen afleverede i juni 2024 sine anbefalinger i ”Sundhedsstrukturkommissionens rapport – Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen” til indenrigs- og sundhedsministeren.

I rapporten kommer kommissionen med anbefalinger til en ny organisering af det almenmedicinske tilbud og ni konkrete forslag hertil.

Af Sundhedsstrukturkommissionens forslag fremgår det, at opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud skal fastlægges af nationale myndigheder med inddragelse af relevante faglige selskaber og skal ses i tæt sammenhæng med en styrket sundhedsplanlægning og styret opgaveudvikling og arbejdsdeling i sundhedsvæsenet.

Opgavebeskrivelsen skal samtidig fastlægge, hvordan sygehuse, øvrige specialister og sundhedstilbud skal understøtte de almenmedicinske tilbud.

Som led i opgavebeskrivelsen fastlægges en basisfunktion, som omfatter en faglig beskrivelse af de funktioner, opgaver og kompetencer, f.eks. kontinuitet, generalistkompetence, lokal forankring, tovholderfunktion og den basale tilgængelighed og samarbejde, som alle klinikker uanset leverandørform i udgangspunktet skal leve op til.

Det fremgår videre af Sundhedsstrukturkommissionens rapport, at ændringen betyder, at fastlæggelsen af opgaver i det almenmedicinske tilbud adskilles fra forhandlinger om de økonomiske vilkår, som de alment praktiserende læger og øvrige klinikker virker efter.

En central rammeaftale skal fastsætte økonomi, vilkår og honorarstruktur for de alment praktiserende læger, men centrale elementer i form af opgavebeskrivelsen, grundlaget for fordeling af lægeressourcer og tvistløsning reguleres fremover uden for aftalesystemet.

Det fremgår videre af Sundhedsstrukturkommissionens rapport, at honorarstrukturen skal revideres med fokus på forenkling, sammenhæng mellem patienternes sundhedsbehov og honorering, styrket samarbejde med andre aktører og realisering af løbende produktivitetsforbedringer til gavn for det samlede sundhedsvæsen.

Det vil bl.a. betyde, at hver enkelt, ny opgave ikke forudsætter forhandlinger om økonomi, da en forsimplet honorarstruktur kan rumme nye opgaver.

Det fremgår desuden, at regionsrådet, som ansvarlig sundhedsmyndighed, skal have mulighed for at specificere krav til samarbejdsrelationen med leverandørerne af de almenmedicinske tilbud med udgangspunkt i opgavebeskrivelsen og den centralt forhandlede rammeaftale.

Regionsrådet skal desuden have et styrket lovmæssigt grundlag til at stille krav og følge op på klinikkernes efterlevelse af nationale krav, samt mulighed for at sanktionere dem.

Det indebærer, at regionsrådet med ansvar for tilbuddet både som følge af nye og nuværende opgaver skal have indsigt i og adgang til bl.a. data om aktivitet og kvalitet i de almenmedicinske klinikker.

Derudover skal myndigheden sikre efterlevelsen af nationalt fastlagte basisfunktioner og krav, som leverandørerne skal opfylde.

Ved tvister om efterlevelse og fortolkning af lovgivningen skal de søges løst i mindelighed.

Hvor tvister ikke kan løses i mindelighed, skal de kunne indbringes for en uvildig instans.

I yderste konsekvens skal der være mulighed for, at den ansvarlige myndighed kan afvikle samarbejdet.

Samtidig fremgår det af Sundhedsstrukturkommissionens rapport, at det kan overvejes at styrke regionsrådets mulighed for kontrol med salg af ydernumre og dermed myndighedens indflydelse på valg af leverandører.

Det kan gøres ved at indføre krav om, at en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer forhåndsgodkendes af den ansvarlige myndighed ud fra en vurdering af, om det kan sandsynliggøres, at lægen vil efterleve gældende krav og regler.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024 Aftale om sundhedsreform 2024, herunder et kapitel 2 om ”Flere læger og bedre fordeling af det almenmedicinske tilbud i hele landet”.

Indholdet i Aftale om sundhedsreform 2024 baserer sig i vid udstrækning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling og forslag om en kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.

Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres.

Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder indebærer, at flere får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medarbejdere i sundhedsvæsenet, hvis ikke den måde tingene gøres på ændres.

Samtidig er forskellene i borgernes adgang til god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet.

En væsentlig del af reformen er at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at alle borgere har adgang til en læge i det almenmedicinske tilbud tæt på, uanset hvor man bor.

Sundhedsvæsenet skal omstilles, så langt mere behandling og pleje kommer til at foregå hos egen læge og tæt på eller i borgerens eget hjem.

I foråret 2025 tog aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform 2024 de første nødvendige skridt mod at sikre de grundlæggende forandringer, der skal til for at styrke det almenmedicinske tilbud til gavn for borgerne.

Dette ved at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for en bedre og mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud og for lettere adgang til behandling i det almenmedicinske tilbud.

Dertil ved at styrke regionrådets muligheder for at anvende forskellige klinikformer og leverandører og tilpasse de almenmedicinske tilbud til særlige patientgrupper, samt ved at reducere antallet af ydernumre som én læge kan eje fra 6 til 3 ydernumre.

Borgerens egen læge og de alment praktiserende læger er en grundsten i det danske sundhedsvæsen.

De er både den primære indgang til sundhedsvæsenet for langt hovedparten af borgerne, samtidig med at 9 ud af 10 borgere færdigbehandles i almen praksis.

De alment praktiserende læger skal derfor fortsat udgøre rygraden og langt hovedparten af de almenmedicinske tilbud.

De er kernen i sundhedsvæsenet med kontinuitet, lokal forankring og et nært kendskab til patienterne.

Det er her, borgerne møder deres faste læge, og det er her, størstedelen af opgaverne skal løses.

I de kommende år stiger antallet af ældre og sårbare patienter og patienter med én eller flere kroniske sygdomme markant.

Disse patienter vil i mange tilfælde have størst gavn af, at behandlingen er forankret i et almenmedicinsk tilbud, som kan sikre kontinuitet i relationen mellem læge og patient.

Samtidig er der på tværs af landet en ulige adgang til almenmedicinske tilbud, hvor der er færrest læger i de områder, hvor der er det største behandlingsbehov.

Den nuværende kapacitet og organisering af de almenmedicinske tilbud er ikke tilstrækkelig til at sikre den nødvendige udvikling på området.

Egen læge skal også i fremtiden spille en markant rolle og varetage en endnu større del af behandlingen tæt på borgeren.

Egen læge skal varetage flere af de opgaver, der i dag løses på sygehusene og bidrage med mere sammenhæng og kvalitet for den enkelte borger.

Samtidig skal det almenmedicinske tilbud fremover i højere grad differentiere indsatserne og varetage en styrket rolle for de mest sårbare borgere mest størst behov.

Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at kapaciteten og kompetencerne i det almenmedicinske tilbud skal udbygges, så tilbuddet fortsat udgør grundstenen i det nære sundhedsvæsen.

Aftalepartierne er enige om, at målet er at øge antallet af læger i det almenmedicinske tilbud fra 3.500 til mindst 5.000 i 2035.

Det svarer til et løft på 40 pct., der på sigt alt andet lige vil betyde, at alle læger i det almenmedicinske tilbud vil skulle varetage færre patienter end i dag i takt med, at flere opgaver omstilles til og løses af det almenmedicinske tilbud, og at der uddannes flere speciallæger i almen medicin.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er der prioriteret 2,4 mia. kr. årligt indfaset frem mod 2030 til udvikling af det nære sundhedsvæsen herunder almenmedicinske tilbud.

Denne kapacitetsudvidelse betyder også, at der på sigt skal være flere læger med færre patienter tilknyttet i hele landet.

Den 21. september 2025 blev regeringen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) enige om en fælles forståelse af reformen af de almenmedicinske tilbud og opbakning til intentionerne og ambitionerne i reformen af almen praksis, som er en afgørende del af Aftale om sundhedsreform 2024.

Det fremgår af den fælles forståelse, at regeringen noterer sig, at den version af Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for de almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, praksisklagenævn m.v.), som var i offentlig høring fra den 1. juli til den 21. august 2025, indeholdt konkrete uklarheder og uhensigtsmæssigheder.

Derfor har regeringen valgt at ændre og præcisere lovforslaget på en række punkter.

Med den fælles forståelse foreligger der således en enighed om, at de praktiserende læger skal spille en endnu større rolle fremover, hvor flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen, og hvor der skal være en let og lige adgang til et almenmedicinsk tilbud i hele landet.

PLO forpligter sig med den fælles forståelse også til at understøtte, at de alment praktiserende læger også fremadrettet vil være hovedleverandør i det offentlige, almenmedicinske tilbud, hvilket også skal minimere mængden af private klinikker, der arbejder uden for den offentlige sygesikring og dermed forhindre, at patienterne opdeles i et A- og et B-hold ud fra deres økonomiske formåen.

Med den fælles forståelse tilkendegives en forpligtelse til at understøtte og arbejde for fremdrift i implementeringen af reformen, samt at der er opbakning til at søge at indgå de nødvendige aftaler, som implementerer reformen, herunder i regi af RLTN.

Der er enighed om, at regeringens lovforslag om de almenmedicinske tilbud, med de angivne præcisereringer og justeringer, sætter en positiv retning for de almenmedicinske tilbud.

Den fælles forståelse er således afspejlet i lovforslaget.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

En national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud

3.1.1.

Gældende ret

Der er i gældende lovgivning ikke en generel hjemmel til national fastlæggelse eller styring af krav og opgaver i det almenmedicinske tilbud eller bestemmelser, som giver nationale sundhedsmyndigheder kompetence til at fastlægge krav og opgaver i det almenmedicinske tilbud.

Sundhedslovens bestemmelser om regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren fremgår af kapitel 13 i afsnit V om praksissektorens ydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret bl.a. ved lov nr. 718 af 20. juni 2025 og senest ved lov nr. 719 af 20. juni 2025.

Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger fremgår af kapitel 13 a i sundhedsloven.

De lovgivningsmæssige rammer for overenskomster, organisationsformer m.v. for almen praksis fremgår af sundhedslovens afsnit XVIII.

3.1.1.1.

Regionernes ansvar for ydelser, samarbejde og planlægning i henhold til sundhedsloven

Det fremgår af § 57, stk. 1 i sundhedsloven, at regionsrådet har ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 1, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for ydelser i praksissektoren, det vil sige ydelser hos alment praktiserende læger m.fl. Regionsrådene opfylder blandt andet myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger via Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024), som er indgået mellem RLTN og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om vilkårene for ydelser.

Overenskomst om almen praksis fastsætter således de generelle rettigheder og forpligtelser for almen praksis.

Det følger videre af sundhedslovens § 227, stk. 1, at vilkår, der er fastsat ved lov, ikke kan fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Herved forstås i praksis en overenskomst indgået imellem RLTN og organisationer af sundhedspersoner, repræsenterende almen praksis.

Langt hovedparten af almenmedicinske ydelser til borgerne ydes af alment praktiserende læger, der arbejder inden for rammerne af overenskomsten om almen praksis.

Regionsrådet kan desuden tilvejebringe almenmedicinske ydelser ved at udbyde drift af praksis og ved at etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser.

Det fremgår således af sundhedslovens § 227, stk. 3, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2.

Personer i sygesikrings gruppe 1 kan vælge de regionale almenmedicinske tilbud, jf. § 59.

Regionsrådet er endvidere forpligtet til at yde visse forebyggende undersøgelser m.v. Ifølge sundhedslovens § 61, stk. 1, yder regionsrådet vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge samt vejledning om svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet, og ifølge sundhedslovens § 62, stk. 1, skal regionsrådet yde vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg.

I henhold til sundhedslovens § 63, stk. 1, skal regionsrådet tilbyde alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i barnets første leveår.

Derudover fastlægger sundhedslovens §§ 85 a og 158 opgaver i relation til vaccinationer og screeningsprogrammer.

3.1.1.2.

Valg af alment praktiserende læge

Det fremgår af sundhedslovens § 59, stk. 1, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift., jf. § 59, stk. 5.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 605 af 4. juni 2024 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, at personer omfattet af sikringsgruppe 1 frit kan vælge alment praktiserende læge eller klinik inden for en afstand af 15 km fra sikredes bopæl.

Den sikrede har ret til at vælge mellem to alment praktiserende læger eller klinikker.

Videre følger det af stk. 2, at i det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker med åben for tilgang, der kan vælges imellem, er bopælsregionen forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder.

3.1.1.3.

Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger i sundhedsloven

Det følger af sundhedslovens § 57 c, stk. 1, at alment praktiserende læger er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v. Ifølge bemærkningerne skal de praktiserende læger udøve deres sundhedsfaglige virksomhed i overensstemmelse med blandt andet faglige retningslinjer og pakkeforløb vedrørende specifikke sygdomme, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 127 som fremsat, side 8.

Den konkrete sundhedsfaglige behandling af den enkelte patient beror fortsat på et lægefagligt skøn i det konkrete tilfælde, og skal ske under iagttagelse af bestemmelserne om »omhu og samvittighedsfuldhed«, jf. § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024.

Forpligtelsen vedrører alene nationale retningslinjer, der er udstedt af de centrale statslige sundhedsmyndigheder, hvorfor der vil være tale om retningslinjer, som er udarbejdet i samarbejde med de faglige miljøer, herunder med almenmedicinsk ekspertise.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 57 d, stk. 1, at det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst.

3.1.1.4.

National fordeling og styring af lægekapaciteter

Det følger af sundhedslovens § 206 b, stk. 1, at lægekapaciteterne i det almenmedicinske tilbud fordeles og styres efter en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. regler fastsat i medfør af stk. 4, 1.pkt. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud.

Ved fastlæggelse af regler efter 1. pkt., skal ministeren navnlig lægge vægt på befolkningens behandlingsbehov inden for et afgrænset geografisk område, jf. sundhedslovens § 206 b, stk. 4.

Regionsrådet foretager planlægning og kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med den nationale fordeling og styring efter stk. 1, jf. sundhedslovens § 206 b, stk. 2.

3.1.1.5.

Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger i Overenskomst om almen praksis

Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) fastsætter de generelle rettigheder og forpligtelser for almen praksis.

Overenskomsten beskriver indhold, vilkår, rammebetingelser og kvalitetsmål m.v. for opgaveløsningen, og fastsætter derudover den praktiserende læges honorar for de almenmedicinske ydelser, som regionsrådet, jf. sundhedslovens § 60, stk. 1, stiller vederlagsfrit til rådighed for borgerne.

Det fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024), at almen praksis følger retningslinjer og aftaler m.v. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Det gælder f.eks. i forhold til pakkeforløb for kræftpatienter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbsprogrammer for kronisk sygdom og de nuværende sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen, som ophæves fra 2027.

Det følger af bemærkningerne til sundhedslovens § 227, stk. 1, at den regionale praksisplan blev etableret som ramme for de opgaver, som almen praksis skulle løse, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 227 som fremsat, side 22.

Overenskomstens parter blev på denne baggrund enige om at afskaffe § 2 i Overenskomst om almen praksis med overenskomstaftalen af 1. marts 2014, hvori det fremgik, at der i tillæg til Overenskomst om almen praksis kunne indgås lokale aftaler som supplerer eller fraviger nærværende overenskomst.

Dette medførte, at overenskomstfravigende aftaler ikke længere kunne indgås som lokalaftaler, ligesom lokalaftaler ikke længere kunne indgås mellem enkelte læger og kommunen eller regionen.

Muligheden for at indgå lokalaftaler er ikke fuldstændig afskaffet.

Med lov nr. 904 af 4. juli 2013 om lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af rammerne for almenmedicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) blev der med § 206 a etableret hjemmel til, at regionsrådet skal udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der fastsætter rammen for de opgaver, som almen praksis skal løse.

Det følger af bemærkningerne, at den konkrete udmøntning af rammen forudsætter, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales, jf. Folketingstidende 2012-12, tillæg A, L 227 som fremsat side 22.

Det fremgår videre, at det må antages at forudsætte, at den centralt forhandlede Overenskomst om almen praksis i højere grad end hidtil skal suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandlinger imellem regionen eller kommuner og almen praksis.

Dette forudsætter, at en større andel af den samlede økonomiske ramme for sektoren kan udmøntes decentralt.

§ 206 a og regionsrådets forpligtelse til at udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis blev med lov nr. 719 af 20. juni 2025 ophævet.

Muligheden for at indgå lokalaftaler blev i stedet fastlagt ved lov nr. 718 af 20. juni 2025.

Det fremgår således af § 206 b, stk. 6, at regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

Overenskomst om almen praksis har som udgangspunktet opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter den pågældende overenskomstperiode.

Hvor udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for alment praktiserende læger som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen, indeholder reguleringsdelen de konkrete bestemmelser i forhold til opgaver, pligter og ansvar og den tilhørende honorering.

Reguleringsdelen indeholder desuden regler om tilgængelighed, heriblandt krav til åbningstider, kontaktformer, f.eks. telefon- og videokonsultation og tilrettelæggelse med mulighed for akuttid.

I overenskomsten aftales også en økonomisk ramme for alment praktiserende læger.

For nærmere gældende ret vedrørende Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) og lokale aftaler henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1.1 og pkt. 3.3.1.4.

3.1.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne blandt andet enige om, at det almenmedicinske tilbud skal afspejle sundhedsvæsenets aktuelle behov og levere mere ensartet, høj kvalitet.

Fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud skal derfor fastlægges nationalt af Sundhedsstyrelsen i en national opgavebeskrivelse.

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at opgavebeskrivelsen skal gøre det klart, hvad det samlede almenmedicinske tilbud skal levere ved at fastlægge en faglig beskrivelse af funktioner, opgaver, kompetencer, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt længere og mere fleksible åbningstider og tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud.

Som led i den nationale opgavebeskrivelse fastlægges desuden en basisfunktion med beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som udgangspunkt skal leve op til.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil således udgøres af en myndighedsrettet del, opgavebeskrivelsen, og en klinikrettet del, basisfunktionen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionerne som ansvarlig myndighed vil skulle tilvejebringe.

Mens basisfunktionen vil være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til klinikker i det almenmedicinske tilbud, som klinikkerne vil skulle efterleve.

Der er i gældende lovgivning ikke en national kompetence til at fastlægge de samlede krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud eller til at stille forpligtende krav.

Opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud fastlægges med Overenskomst om almen praksis.

Fastlæggelsen af opgaver, krav til indhold og udvikling i det almenmedicinske tilbud forudsætter således i dag enighed mellem parterne bag Overenskomst om almen praksis og fastlægges i høj grad særskilt fra opgavefastlæggelsen i det øvrige sundhedsvæsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at dette tiltag fra Aftale om sundhedsreform 2024 kan implementeres ved at give Sundhedsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indhold i og udarbejdelse af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion samt om regler om inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

Derudover ved at regionsrådet som ansvarlig sundhedsmyndighed for det almenmedicinske tilbud samt klinikkerne i det almenmedicinske tilbud forpligtes til at efterleve krav og opgaver m.v. heri.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud skal etablere et grundlag for en mere ensartet opgaveløsning og kvalitet på tværs af almenmedicinske tilbud, bedre samarbejde og sammenhæng i tværsektorielle patientforløb, differentierede indsatser for borgere med størst behov og et grundlag for at gennemføre en faglig og organisatorisk udvikling af det almenmedicinske tilbud.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion skal således både bidrage til at regulere og udvikle det almenmedicinske tilbud.

Samlet set skal den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion sikre tydelighed om prioriteter og retning for det almenmedicinske tilbud og dertil stille krav til funktioner, opgaver og kompetencer, som vil skulle gøre det lettere for regionsrådet, som ansvarlig myndighed at planlægge og tilrettelægge tilbuddet lokalt i fortsat tæt dialog og inddragelse af de almenmedicinske tilbud, samt for de enkelte klinikker at dimensionere og tilrettelægge indsatsen.

Med udgangspunkt i Aftale om sundhedsreform 2024 og en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen fra 1. januar 2027 vil regionsrådets lokale planlægning af almenmedicinske tilbud og det umiddelbare ansvar for at udvikle det almenmedicinske tilbud som udgangspunkt skulle ske regi af de kommende sundhedsråd på vegne af regionsrådet.

Således vil planlægning og rammesætning af bl.a. et tættere samarbejde mellem det almenmedicinske tilbud og øvrige sundhedsaktører, herunder kommunale sundhedstilbud, skulle indgå som en del af de kommende nærsundhedsplaner, som de kommende sundhedsråd skal udarbejde.

De kommende sundhedsråd vil inden for overordnede rammer fastsat nationalt og af regionsrådet således skulle planlægge og implementere det udbyggede almenmedicinske tilbud og bl.a. omsætte de nye kompetencer på området, som f.eks. valg af klinikformer, lægedækning i forhold til kommunale og regionale tilbud m.v. Det vil sige, at tilrettelæggelsen og planlægningskompetencen af det almenmedicinske tilbud i den nye organisering i udgangspunkt vil være placeret hos sundhedsrådene inden for det geografiske område, som rådet dækker, men inden for rammerne af regionsrådets samlede sundhedsplanlægning og derudover i henhold til bl.a. den nationale sundhedsplan, den nationale fordelingsmodel for lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud samt i henhold den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Sundhedsrådene vil således skulle behandle sager, der vedrører den lokale planlægning af praksissektoren, som bl.a. og udover det almenmedicinske tilbud omfatter praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl. Rammer for lokale aftaler på praksisområdet med økonomiske implikationer i forhold til honorering forudsættes som udgangspunkt, at ville skulle ligge under forretningsudvalget, som vil have det umiddelbare ansvar for tværgående økonomiske forhold.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil betyde et bedre grundlag for at opnå en mere ensartet opgaveløsning, kvalitet og tilgængelighed på tværs af de almenmedicinske tilbud og et bedre grundlag for at gennemføre en faglig udvikling af tilbuddet, som imødekommer udviklingsbehovet i det nødvendige tempo.

Samtidig er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der vil være bedre mulighed for, at fastlæggelsen og prioriteringen af opgaver sker under hensyn til den strategiske sundhedsplanlægning i det samlede sundhedsvæsen i den nationale sundhedsplan og under hensyn til en optimal udnyttelse af kapaciteten i det almenmedicinske tilbud og med tydelig fagligt islæt.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion skal således understøtte en styret omstilling af opgaver fra sygehusene til det almenmedicinske tilbud i takt med, at kapaciteten styrkes, og der kommer flere læger i tilbuddet frem mod mindst 5.000 læger i 2035.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen skal således ses i nær sammenhæng med øvrige tiltag i Aftale om sundhedsreform 2024 om at styrke regionernes kompetence til at lede og udvikle det almenmedicinske tilbud, med fokus på faglig udvikling og samarbejde i fortsat tæt dialog og inddragelse af de almenmedicinske tilbud.

Dette bl.a. ved, at der skal være adgang for regionsrådet til bl.a. relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinikniveau, oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering af de enkelte klinikker m.v.

Der forventes således i kommende reguleringer med forventet ikrafttrædelse fra 1. januar 2027 at blive foreslået regler, der skal sikre regionsrådet den adgang til data, som forudsættes nødvendig for at løfte og understøtte en udvidet opgave, herunder den faglige og ledelsesmæssige opgave for det almenmedicinske tilbud i regionsrådene, der foreslås i dette lovforslag.

Det kunne, som benævnt ovenfor, bl.a. omfatte relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinik niveau, oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering af de enkelte klinikker m.v.

Det er desuden Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil medføre, at regionsrådet i efterlevelsen af sin myndighedsforpligtelse om at tilvejebringe tilbud om vederlagsfri behandling for alle borgere, i henhold til sundhedslovens § 60, jf. § 57, vil kunne sikre et tilbud af en mere ensartet og høj kvalitet.

Derudover vil regionsrådet have bedre mulighed for at følge op på klinikkernes efterlevelse af krav samt kvalitet.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil skulle supplere og ses i sammenhæng med styrings- og udviklingsredskaber med betydning for det almenmedicinske tilbud.

Dette vil omfatte nye tiltag, der udspringer af Aftale om sundhedsreform 2024, heriblandt den nationale sundhedsplan, patientrettigheder, herunder digitale patientrettigheder og særlig tovholderfunktion i det almenmedicinske tilbud, kronikerpakker m.v.

Derudover vil det omfatte konkrete tiltag om det almenmedicinske tilbud fra Aftale om sundhedsreform 2024.

Det vil gælde målsætningen om at øge antallet af læger i det almenmedicinske tilbud fra ca. 3.500 til mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035, svarende til et løft på 40 pct. I forlængelse heraf den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, og styringen af den samlede kapacitetsudvidelse i det almenmedicinske tilbud, som fastlægges på baggrund af bl.a. den nationale model for fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud.

Det vil desuden gælde en ny aftalemodel og en ny, differentieret honorarstruktur for de alment praktiserende læger, som i dag virker efter Overenskomst om almen praksis.

Disse vil skulle træde i kraft fra 2027 og aftales blandt andet med udgangspunkt i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil derudover skulle ses i nær sammenhæng med eksisterende styrings- og udviklingsredskaber, såsom kliniske vejledninger til det almenmedicinske tilbud, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb, pakkeforløb for kræft og kvalitetsstandarder for kommunale sundhedstilbud.

Der skal tages højde for disse i udarbejdelsen og ved opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at der fra 2027 indføres en national sundhedsplan og nærsundhedsplaner.

Formålet er fra nationalt niveau at fastsætte en retning for udviklingen af sundhedsvæsenet.

Det følger således af Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 42 som fremsat, at indenrigs- og sundhedsministeren med den foreslåede § 206 c, stk. 1, fra 1. januar 2027 vil kunne fastsætte en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning.

Det følger endvidere af 206 c, stk. 2, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 42 som fremsat, at sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlægning af sundhedsvæsenet skal være i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan.

Den fælles planlægningsramme vil skulle understøtte, at der på både nationalt og lokalt niveau i sundhedsplanlægningen er fokus på omstilling mod nære og almene sundhedsindsatser samt en bedre og mere lige fordeling af ressourcer på tværs af landet.

Herunder vil den nationale sundhedsplan skulle sikre, at sundhedsrådene har en ramme til udarbejdelse af nærsundhedsplanerne og de lokale omstillingsindsatser, som skal indgå heri.

Den nationale sundhedsplan vil blandt andet kunne indeholde målsætninger for hvilke typer af opgaver, der løses bedst i det almenmedicinske tilbud, og hvilke typer af opgaver, der løses bedst andre steder i sundhedsvæsenet.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil kunne ses som et værktøj, der udmønter målsætningerne i den nationale sundhedsplan til konkrete tiltag og dermed operationaliserer strategien i forhold til det almenmedicinske tilbud.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil således indeholde en beskrivelse af strategi, principper og mål fra den nationale sundhedsplan, som omsættes til krav og anbefalinger i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Det er hensigten, at den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion løbende vil skulle opdateres, f.eks. hvert andet til fjerde år, for at sikre, at der sker den ønskede omstilling til og faglige udvikling af det almenmedicinske tilbud.

Dertil for at sikre en balance mellem opgaver og krav og det almenmedicinske tilbuds ressourcer, kompetencer og kapacitet, som løbende udbygges frem mod 2035.

Så der sikres en styret omstilling af opgaverne og en reel prioritering af opgaverne i tilbuddet også ud fra et hensyn til at sikre prioritering, kvalitet og fokusering i opgavevaretagelsen i tilbuddene Dertil for at sikre en balance mellem opgaver, honorering og samlet økonomi i de almenmedicinske tilbud.

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.1.3.1.

Bemyndigelse til Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud samt regler for inddragelsen af det rådgivende udvalg

Det foreslås, at der efter kapitel 13 b, indsættes kapitel 13 c: Nationale krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 57 l i sundhedsloven.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i sundhedslovens § 57 l, stk. 1, om, at Sundhedsstyrelsen efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg fastsætter krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud i den nationale opgavebeskrivelse med en basisfunktion for de almenmedicinske tilbud, herunder nærmere regler om indhold og udarbejdelse af krav og opgaver m.v. og inddragelse af det rådgivende udvalg.

Den foreslåede ordning vil medføre, at krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud fastsættes i en national opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Med den foreslåede ordning vil Sundhedsstyrelsen få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen og indhold og udarbejdelse heraf samt regler for inddragelsen af det rådgivende udvalg.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Den foreslåede ordning vil således medføre en ændring af den eksisterende opgavefastlæggelse i det almenmedicinske tilbud, hvor krav og opgaver fremover vil skulle fastlægges nationalt af Sundhedsstyrelsen efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

Sundhedsstyrelsen vil skulle fastsætte nærmere regler om, at den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud vil skulle opdateres med løbende intervaller, f.eks. hvert andet til fjerde år, ud fra et hensyn til blandt andet den samlede strategiske retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og herunder planlægningen af sundhedsvæsenet.

Opdateringen vil også skulle ske ud fra et hensyn til at afspejle opgaveudviklingen og understøtte en omstilling mod nære og almene sundhedsindsatser, herunder til det almenmedicinske tilbud.

Relevante faglige aktører for de almenmedicinske tilbud, heriblandt en organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger, lægefaglige selskaber såsom Dansk Selskab for Almen Medicin, regioner, kommuner og patientforeninger m.fl. vil skulle inddrages i fastlæggelsen og ved opdateringer i et rådgivende udvalg.

I inddragelsen vil det rådgivende udvalg blandt andet skulle rådgive Sundhedsstyrelsen om indhold i og omfang af krav og opgaver m.v., udviklingsområder og samarbejdsflader for det almenmedicinske tilbud samt bidrage til at kvalificere det faglige grundlag for den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Inddragelsen af det rådgivende udvalg vil skulle ske forud for Sundhedsstyrelsens fastsættelse af krav og opgaver m.v. i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil indeholde en myndighedsrettet del, opgavebeskrivelsen, og en klinikrettet del, basisfunktionen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil fastsætte forpligtende krav om opgaver m.v. til regionsrådet, som den overordnede ansvarlige myndighed for det almenmedicinske tilbud.

Som en del af opgavebeskrivelsen fastsættes en basisfunktion for de almenmedicinske tilbud, som alle klinikker som udgangspunkt vil skulle leve op til.

Dette vil betyde, at mindre klinikker, særligt enkeltlægepraksis, i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne undtages enkelte krav i basisfunktionen.

Sundhedsstyrelsen vil skulle definere de helt særlige undtagelser som led i fastsættelsen og ved løbende justeringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Den nationale opgavebeskrivelse vil således være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionsrådene, som ansvarlig myndighed, vil skulle tilvejebringe.

Basisfunktionen vil være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til klinikker i det almenmedicinske tilbud, som klinikkerne vil skulle efterleve.

Den nationale opgavebeskrivelse vil blandt andet indeholde krav og anbefalinger til funktioner, der vil ligge ud over basisfunktionen, som regionsrådet vil have ansvar for at sikre udbuddet af, men som ikke skal varetages af alle klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Derudover vil den omfatte regionsrådets forpligtelser i forhold til at understøtte og udvikle de almenmedicinske tilbud fagligt i fortsat tæt dialog og inddragelse af klinikkerne.

Heriblandt regionrådets understøttelse af forskning i almenmedicinske tilbud og patientforløb i det primære sundhedsvæsen og dataunderstøttet kvalitetsudvikling i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Opgavebeskrivelsen vil desuden skulle indeholde en beskrivelse af regionsrådets forpligtelser til opfølgning på overholdelse af krav i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen, herunder brug af data og opfølgning af kvalitet.

Med udgangspunkt i Aftale om sundhedsreform 2024 vil den nationale opgavebeskrivelse blandt andet også skulle indeholde krav til tilgængelighed ud over den basale tilgængelighed i basisfunktionen i f.eks. ydertidspunkter samt fasttilknyttede læger på blandt andet botilbud, sundheds- og omsorgspladser m.v., krav til det tværsektorielle samarbejde samt krav om regionsrådets opfølgning på overholdelse af kravene i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen m.v. Det fremgår således af Aftale om sundhedsreform 2024, at en udbygning af det almenmedicinske tilbud også indebærer, at regionerne udbygger tilgængeligheden også for udsatte grupper.

Derudover vil opgavebeskrivelsen også indeholde en beskrivelse af strategi og principper fra den nationale sundhedsplan, som omsættes til krav og anbefalinger i opgavebeskrivelsen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil således f.eks. skulle indeholde krav til regionsrådets forpligtelser i det tværsektorielle arbejde og til at understøtte rammerne for klinikkernes opgavevaretagelse.

Det vil f.eks. være krav om, at regionsrådet i sin planlægning af det almenmedicinske tilbud vil skulle understøtte rammerne for at skabe sammenhæng og koordinering af patientforløb, der går på tværs af det almenmedicinske tilbud, sygehuse, regionale og kommunale sundhedstilbud og øvrig praksissektor med udgangspunkt i opgavebeskrivelsen.

Derudover kan det f.eks. omfatte krav til regionsrådets understøttelse af de almenmedicinske tilbuds adgang til diagnostiske undersøgelser og til specialistrådgivning om komplekse patientforløb hos f.eks. praktiserende speciallæger og på sygehuse m.v.

Den nationale opgavebeskrivelse vil også skulle indeholde krav til regionsrådets opgaver og forpligtelser i relation til faglig udvikling, som regionsrådet vil skulle efterleve i sin planlægning og tilrettelæggelse af det almenmedicinske tilbud.

Det vil være krav til regionsrådets understøttelse af de almenmedicinske tilbud med fokus på udvalgte udviklingsområder, som f.eks. multisygdom og komplekse patienter, differentiering, forskning og kvalitetsudvikling i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Opgavebeskrivelsen vil derudover også kunne indeholde udvalgte udviklingsområder, som ikke vil have status af krav og anbefalinger til regionsrådet, men som ved senere opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil kunne ændre status til egentlige krav og anbefalinger.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at regionsrådets som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både vil skulle understøtte den faglige udvikling i fortsat tæt dialog og inddragelse af klinikkerne og følge op på blandt andet efterlevelsen af basisfunktionen.

Dette vil skulle understøtte regionsrådets mulighed for at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud af ensartet, høj kvalitet, og give regionsrådet bedre mulighed for at følge op på klinikkernes efterlevelse af krav samt kvalitet.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil således skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i §§ 276 a og 276 b, om opfølgning på nationale krav over for de almenmedicinske tilbud.

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at basisfunktionen vil skulle indeholde en beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som udgangspunkt vil være forpligtet til at skulle leve op til og løse, uanset leverandørform.

Basisfunktionen vil blandt andet skulle indeholde en faglig beskrivelse af krav i relation til de funktioner, som klinikker i det almenmedicinske tilbud skal varetage herunder tovholderfunktionen og differentiering af indsatser for patienter med særlige behov, krav til patientrettede opgaver, udstyr, som skal være til rådighed, krav om kompetencer hos klinikken samt beskrivelse af systematisk og selvvalgt efteruddannelse til vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos læger og øvrige faggrupper m.v.

Derudover vil basisfunktionen skulle beskrive krav til klinikkers arbejde med kvalitetssikring og -udvikling samt data og deltagelse i f.eks. kvalitetsarbejde.

Basisfunktionen vil herudover beskrive krav til samarbejde på tværs af aktører og sektorer med sygehuse, akutberedskab, kommuner, øvrige praksisområde m.v. Derudover vil basisfunktionen beskrive krav til at indgå i og samarbejde med regionsrådet om opgavevaretagelsen i det almenmedicinske tilbud i henhold til de rammer, som regionsrådet vil skulle fastlægge.

Endelig vil basisfunktionen skulle indeholde konkrete krav til den basale tilgængelighed og åbningstid samt fysiske adgangsforhold m.v.

Basisfunktionen vil skulle danne grundlag for regionsrådets opfølgning på klinikkernes efterlevelse af kravene i basisfunktionen.

Dette ud fra et hensyn om at styrke regionsrådets mulighed for at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud af ensartet, høj kvalitet.

Den foreslåede ordning med den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil skulle ses i nær sammenhæng med tiltag til styrket kapacitet i det almenmedicinske tilbud og målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.

I takt med at kapaciteten i de almenmedicinske tilbud øges frem mod 2035 vil kravene til bl.a. den basale tilgængelighed og åbningstid i de almenmedicinske tilbud skulle øges.

Ved justeringer af kravene vil der skulle sikres balance og tages højde for leverandørsammensætningen i det almenmedicinske tilbud og vilkår i klinikkerne, herunder bl.a. til arbejdstiden i enkeltlægepraksis.

Samtidig med at der i fastlæggelsen tages hensyn til den samlede planlægning af sundhedsvæsenet og det almenmedicinske tilbuds funktion og opgaver heri.

Øgede krav til tilgængelighed vil skulle følges af, at regionerne tilsvarende forpligtes til at sikre, at bl.a. de funktioner på sygehusene, som f.eks. laboratorier, der understøtter de almenmedicinske tilbud i åbningstiden, ligeledes vil skulle være tilgængelige i overensstemmelse med ’Fælles forståelse af reformen af de almenmedicinske tilbud’ af 21. september 2025 mellem regeringen og PLO.

Ved væsentlige justeringer i basisfunktionen og heriblandt kravene til den basale tilgængelighed og åbningstid vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

Dette vil skulle understøtte omstillingen af opgaver til det nære sundhedsvæsen.

I fastlæggelsen, og ved løbende tilpasninger og opdateringer, vil Sundhedsstyrelsen desuden skulle inddrage Det Faglige Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vil skulle vurdere, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

I fastlæggelsen og ved fremadrettede tilpasninger og opdateringer vil der, som det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, skulle sikres balance mellem kravene i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion og de almenmedicinske tilbuds kapacitet, ressourcer og kompetencer.

Fremadrettede tilpasninger og opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil således skulle ske i tæt sammenhæng med udviklingen i kapacitet, ressourcer og kompetencer i tilbuddene, så der sikres en styret omstilling af opgaverne og en reel prioritering af opgaverne i tilbuddet også ud fra et hensyn til at sikre prioritering, kvalitet og fokusering i opgavevaretagelsen i tilbuddet.

Sundhedsstyrelsen vil desuden skulle tage højde for eksisterende styringsværktøjer, som kliniske vejledninger til de almenmedicinske tilbud, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb, pakkeforløb for kræft og kvalitetsstandarder til kommunale sundhedstilbud m.v. i udarbejdelsen og ved opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Med den foreslåede ordning vil opgaver og krav m.v. i det almenmedicinske tilbud således blive fastlagt nationalt af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede ordning vil således medføre, at grundlaget for den nuværende aftalemodel for de alment praktiserende læger vil blive ændret.

Den foreslåede ordning skal dermed ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 13.

3.1.3.2.

Regionsrådets tilvejebringer og tilrettelægger et almenmedicinsk tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 57 l, stk. 2, indføres en bestemmelse om, at regionsrådet tilvejebringer og tilrettelægger det almenmedicinske tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse efter stk. 1, herunder fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikker i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådet vil blive forpligtet til at planlægge, tilvejebringe og tilrettelægge det almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med de krav, opgaver og anbefalinger m.v., som fastlægges i den nationale opgavebeskrivelse.

Den nationale opgavebeskrivelse vil blandt andet indeholde krav og anbefalinger til funktioner, der vil ligge ud over basisfunktionen, krav til at understøtte klinikkernes opgavevaretagelse og det tværsektorielle arbejde samt om faglig udvikling af det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at der vil blive stillet krav til regionsrådets forpligtelse til at sikre tilvejebringelsen af visse ydelser og opgaver i det almenmedicinske tilbud, som ligger ud over basisfunktionen, og som dermed ikke vil være krav til alle klinikker.

I praksis vil regionsrådet således skulle sikre efterlevelsen af dette ved aftaler om varetagelsen af disse opgaver og funktioner lokalt med klinikker i det almenmedicinske tilbud i regionsrådets område eller ved nationale aftaler, jf. den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2.

Det vil blandt andet kunne være krav om tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud i ydertimer samt krav om at sikre fasttilknyttet lægedækning på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v., som det fremgår og er aftalt med Aftale om sundhedsreform 2024.

I overensstemmelse med ’Fælles forståelse af reformen af de almenmedicinske tilbud’ af 21. september 2025 mellem regeringen og PLO forpligter de alment praktiserende læger sig kollektivt til varetagelsen af disse opgaver og funktioner, og i takt med at kapaciteten øges frem mod mindst 5.000 læger i de almenmedicinske tilbud i 2035, vil de praktiserende læger også få styrkede forudsætninger for at løfte denne forpligtelse.

Et kollektivt bidrag fra de praktiserende læger vil også reducere antallet af aktører, som patienten møder i sine forløb.

Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at regionsrådet vil skulle fastlægge de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikkerne i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen inden for regionrådets geografiske område i overensstemmelse med den nationale opgavebeskrivelse af hensyn til at understøtte tilvejebringelsen af et samlet almenmedicinsk tilbud.

Regionsrådet vil således skulle varetage den lokale faglige ledelse og koordinering af samarbejde med klinikker og lægerne med henblik på at sikre velfungerende rammer for opgaveløsning og udvikling.

Samtidig vil klinikkerne være forpligtet til at indgå i samarbejdet.

Samlet set vil regionsrådets således blive forpligtet i forhold til det tværsektorielle arbejde i relation til det almenmedicinske tilbud, understøttelse af rammerne for de almenmedicinske tilbuds opgavevaretagelse, faglig udvikling, opfølgning på klinikkernes efterlevelse af gældende krav i blandt andet basisfunktionen m.v. Regionsrådet vil dermed som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både skulle understøtte opgavevaretagelsen, sikre den faglige udvikling i dialog og inddragelse af klinikkerne og følge op på blandt andet klinikkernes efterlevelse af krav i basisfunktionen samt på øvrige krav og på kvalitet.

Dette vil skulle understøtte regionsrådets samlede muligheder for at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud af ensartet, høj kvalitet.

Den foreslåede ordning vil dermed skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i §§ 276 a og 276 b, vedrørende regionernes kompetence til at sanktionere almenmedicinske tilbud og den foreslåede ordning i § 227 c, om regionsrådets nye kompetence til at godkende speciallæger i almen medicin ved køb af ydernumre.

Den foreslåede ordning desuden vil skulle ses i nær sammenhæng med den nuværende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 5, der ved dette lovforslags § 1, nr. 13 videreføres på ny i sin helhed i § 227 a, stk. 5.

Det fremgår af lovbemærkningerne hertil, at det vil være muligt for regionsrådet at etablere en særlig organisering af visse almenmedicinske ydelser i det almenmedicinske tilbud, som f.eks. er målrettet en særlig patientgruppe eller grupper af borgere med særlige behov, som erfaringsmæssigt f.eks. har oplevet udfordringer med at bruge de eksisterende, traditionelle tilbud.

Et sådant fuldt tilbud vil være det, borgeren er tilknyttet, og som vil kunne levere de ydelser, der indgår i den nationalt fastsatte basisfunktion.

Derudover vil tilbuddet kunne indeholde særlige ydelser, der er tillæg til basisfunktionen.

Den foreslåede ordning vil således også skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2, som vil medføre, at der fortsat vil kunne indgås lokale aftaler om blandt andet opgaver fastsat i opgavebeskrivelsen.

3.1.3.3.

Læger i almenmedicinske tilbuds forpligtelse til at efterleve basisfunktionen

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 57 l, stk. 3, indføres en bestemmelse om, at klinikker i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med krav og opgaver m.v. fastsat i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede ordning vil alle klinikker i det almenmedicinske tilbud uanset klinikform og inklusive regionale klinikker skulle efterleve og virke i overensstemmelse med basisfunktionen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at mindre klinikker, særligt enkeltlægepraksis, i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne undtages fra enkelte krav i basisfunktionen.

Sundhedsstyrelsen vil skulle definere de helt særlige undtagelser som led i fastsættelsen og ved løbende justeringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen, jf. den foreslåede ordning i § 57 l, stk. 1 og 4.

Ved »klinikker« i den foreslåede bestemmelse forstås her alle almenmedicinske tilbud, hvor autoriserede sundhedspersoner, eller personer, der handler på deres ansvar, udfører sundhedsfaglig behandling.

Den foreslåede ordning vil desuden betyde, at obligatoriske krav og opgaver til klinikkerne i det almenmedicinske tilbud vil blive fastsat af Sundhedsstyrelsen, heriblandt krav til funktioner som tovholderfunktion, opgavevaretagelse, udstyr, kompetencer, kvalitet, samarbejde, herunder det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet med regionsrådet om opgavevaretagelsen i det almenmedicinske tilbud, den basale tilgængelighed og åbningstider samt fysiske adgangsforhold m.v.

I takt med at kapaciteten i de almenmedicinske tilbud øges frem mod 2035 vil kravene til bl.a. den basale tilgængelighed og åbningstid i de almenmedicinske tilbud skulle øges.

Ved justeringer af kravene vil der skulle sikres balance og tages højde for leverandørsammensætningen i det almenmedicinske tilbud og vilkår i klinikkerne, herunder bl.a. til arbejdstiden i enkeltlægepraksis.

Samtidig vil der i fastlæggelsen skulle hensyn til den samlede planlægning af sundhedsvæsenet og det almenmedicinske tilbuds funktion og opgaver heri.

Ved væsentlige justeringer i basisfunktionen og heriblandt kravene til den basale tilgængelighed og åbningstid vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

I fastlæggelsen og ved løbende tilpasninger og opdateringer vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage Det Faglige Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vil skulle vurdere, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.3.1.

Ved væsentligt ændrede krav i basisfunktionen til bl.a. den basale tilgængelighed vil de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger skulle genforhandles.

Såfremt der ikke vil kunne opnås enighed mellem RLTN og en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, vedrørende de økonomiske vilkår herfor, vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere regler om vilkårene, jf. sundhedslovens § 229.

De enkelte klinikker vil være kunne tilbyde yderligere tilgængelighed, end de krav som vil blive fastlagt i basisfunktionen.

Med den foreslåede ordning vil klinikkerne således også være forpligtede til at bidrage til og deltage i samarbejde med blandt andet regionsrådet og med andre øvrige dele af sundhedsvæsenet inden for de rammer, som regionsrådet fastlægger for dermed at understøtte den samlede opgavevaretagelse i det almenmedicinske tilbud inden for regionsrådets område i henhold til den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Den forslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med tiltag i Aftale om sundhedsreform 2024 om regionsrådets adgang til bl.a. relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinikniveau, oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering af de enkelte klinikker m.v.

En klinik vil kunne varetage yderligere opgaver og funktioner målrettet mod f.eks. særlige patientgrupper, som f.eks. fast læge på et botilbud m.v., der ligger ud over basisfunktionen, og som er indeholdt i den nationale opgavebeskrivelse.

Krav til klinikkernes varetagelse af sådanne opgaver og funktioner følger af aftale med regionsrådet eller ved nationale aftaler, jf. den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2.

Den foreslåede ordning ændrer ikke ved det forhold, at der fortsat vil skulle indgås aftale om de økonomiske vilkår m.v., vedrørende krav og opgaver i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for de alment praktiserende læger, der virker efter aftaler indgået efter regler fastsat i den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1.

Vilkårene for udbudsklinikker vil blive fastlagt ved kontrakter med regionsrådet.

Den foreslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med de foreslåede ordninger i § 227 a, stk. 1, om en ny aftalemodel samt i § 227 a, stk. 3 og 4, om en differentieret honorarstruktur.

Med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, og § 227 a, stk. 4, vil en ny aftalemodel skulle være fleksibel og en ny honorarstruktur simpel, sådan at nye eller ændrede opgaver og krav, som følge af justeringer i basisfunktionen ikke automatisk forudsætter forhandlinger på ny og nye honorarer, medmindre der er tale om væsentlige forhold.

3.2 Regionernes mulighed for at hjemtage lægekapaciteter

3.2.1.

Gældende ret

Det følger af sundhedslovens § 206 b, stk. 1, at lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud fordeles og styres efter en national model for fordeling af styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. regler fastsat i medfør af stk. 4.

Det følger videre af stk. 2, at regionsrådet foretager planlægning og kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med den nationale fordeling og styring efter stk. 1.

Det fremgår af § 2, stk.1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 975 af den 30. juni 2025 (bekendtgørelse om den nationale model for deling af styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud), at en lægekapacitet forstås som den opgavemængde i det almenmedicinske tilbud, som forventes at kunne varetages af en læge med speciale i almen medicin.

Det følger af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024), at en lægekapacitet i et kompagniskab falder tilbage til regionen, hvis lægekapaciteten har været ledig i et år, medmindre regionsrådet giver dispensation.

Regionsrådet kan således ikke med hjemmel i gældende lovgivning hjemtage en lægekapacitet, hvis lægekapaciteten er ledig og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for et år.

3.2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne enige om en ny organisering af det almenmedicinske tilbud fra 2027, hvor bl.a. fordelingen og styringen af lægekapaciteter sker nationalt.

Det medfører bl.a., at elementer, der hidtil har været reguleret ved Overenskomst om almen praksis, fremadrettet skal reguleres uden for overenskomsten.

Det er regionsrådet, som har ansvaret for, at regionsrådets planlægning og kapacitetsstyring af det almenmedicinske tilbud, herunder at den geografiske placering af ydernumre og lægekapaciteter sker under hensyn til den nationale fordeling og styring af lægekapaciteter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at regionsrådets mulighed for at efterleve dette i højere grad kan sikres ved, at give regionsrådet mulighed for at hjemtage en lægekapacitet, hvis lægekapaciteten er ledig og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Tiltaget skal således sikre regionsrådene fleksibilitet i forhold til praksisplanlægningen og kapacitetsstyringen, så en ledig kapacitet kan bringes i anvendelse ved at omfordele den inden for regionens geografiske område under hensyn til at få kapaciteten besat i overensstemmelse med den nationale fordeling af lægekapaciteter.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for et år.

Forslaget vil medføre, at såfremt en lægekapacitet ikke besættes af en speciallæge i almen medicin eller, at lægekapaciteten er ledigt 1 år efter, at f.eks. en kompagnon er ophørt i klinikken eller regionsrådet har tildelt lægekapaciteten til et ydernummer, kan regionsrådet hjemtage lægekapaciteten med henblik på at omfordele den inden for regionens geografiske område under hensyn til at få kapaciteten besat i overensstemmelse med den nationale fordeling af lægekapaciteter

Den foreslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med, at lægekapaciteterne i de almenmedicinske tilbud fordeles og styres efter en national model for fordeling og styring, som regionsrådet skal foretage planlægning og kapacitetsstyring i overensstemmelse med.

Det foreslås videre at ejer eller ejere af kompagniskabet senest fire måneder inden, der er gået 1 år, skal varsle regionsrådet om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt.

Bliver kapaciteten ikke besat senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionsrådet, når der er gået 1 år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på 1 år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet.

Forslaget vil indebære, at ejer eller ejere af et kompagniskab således godt kan give regionsrådet et varsel inden 4 måneder før, der er er gået 1 år med henblik på at samarbejde med regionsrådet om at finde løsninger for kapaciteten fremadrettet, særligt hvis der er tilknyttet patienter.

Forslaget vil endvidere indebære, at retten til at disponere over den ledige kapacitet overgår til regionsrådet, når der er fire måneder til, at der er gået 1 år.

3.3.

Aftale om vilkår for alment praktiserende læger

3.3.1.

Gældende ret

Sundhedsloven fastlægger de overordnede rammer for de almenmedicinske tilbud, herunder bestemmelser om f.eks. regionernes forpligtigelser overfor borgerne, samarbejdet mellem almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen m.v.

Det følger af sundhedslovens § 60, stk. 1, at regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af sygesikringsgruppe 1.

Det er således regionsrådene, der har ansvaret for at levere vederlagsfri almenmedicinske ydelser til borgerne.

Det er fastlagt i sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser.

I praksis forstås det, at (RLTN) kan indgå overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for ydelser i praksissektoren, dvs. hos alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere, psykologer og fodterapeuter.

Det følger videre af bestemmelsens 2. pkt., at vilkår, der er fastsat ved lov, ikke kan fraviges ved sådanne overenskomster.

3.3.1.1.

Overenskomst om almen praksis

Konkret aftales vilkår for leverancen af almenmedicinske ydelser til borgeren mellem RLTN og PLO i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, om indgåelse af overenskomster på praksisområdet.

Det betyder, at langt hovedparten af almenmedicinske ydelser til borgerne ydes af alment praktiserende læger, der arbejder inden for rammerne af Overenskomst om almen praksis.

Overenskomsten om almen praksis er en gensidigt forpligtende aftale, som pålægger overenskomstparterne rettigheder og pligter og handlemulighed over for hinanden.

Gensidige forpligtelser er særligt vigtige i praksissektoren, eftersom alment praktiserende læger, tandlæger m.fl. ikke er i et ansættelsesforhold, men udøver et liberalt erhverv i et kontrakt- eller aftaleforhold til regionen.

Som grundlæggende forudsætning er de alment praktiserende læger således selvstændige erhvervsdrivende under Overenskomst om almen praksis, der fungerer som fælles kontrakt.

Det indebærer bl.a., at de alment praktiserende læger erhverver et ydernummer, hvor hver ejer eller ejere driver deres egen virksomhed via en kollektiv forpligtelse om at følge reglerne i Overenskomst om almen praksis i tillæg til lovgivningen på området.

Overenskomst om almen praksis genforhandles mellem parterne ca. hvert tredje eller fjerde år.

Når parterne efter en forhandling er blevet enige om en forhandlingsaftale, vil denne blive sendt til godkendelse i RLTN og sendt til urafstemning blandt medlemmer af PLO.

Såfremt der opnås enighed om en forhandlingsaftal, vil denne blive implementeret i Overenskomsten om almen praksis, som vil blive offentliggjort i en ny udgave.

Overenskomsten har ikke en på forhånd fastlagt udløbsdato, men løber videre, indtil den evt.

opsiges af én af overenskomstens parter.

Overenskomsten kan af en af parterne opsiges med mindst seks måneders varsel til ophør den 1. i en måned, jf. § 131, stk. 1 i Overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991, som ændret ved aftale af 19. juni 2021, og som revideret pr. 31. januar 2022.

Som et tillæg til overenskomsten har parterne aftalt et Økonomiprotokollat, hvor den økonomiske ramme for de almen praktiserende lægers virke efter overenskomsten blandt andet fremgår.

Økonomiprotokollatet har i modsætning til resten af overenskomsten en aftalt udløbsdato, og genforhandles således løbende i takt med, at parterne i praksis har genforhandlet dele af den samlede overenskomst.

Se nærmere under pkt. 3.3.1.5.

En speciallæge i almen medicin, som ønsker at drive et almenmedicinsk tilbud, kan tilslutte sig Overenskomst om almen praksis under forudsætning af, at pågældende opfylder de gældende autorisations- og uddannelseskrav og kan erhverve et ydernummer med henblik på at blive selvstændig erhvervsdrivende eller kan indgå aftale om ejerskab med andre ejerlæger.

En sådan ejer af et alment medicinsk tilbud har pligt til at holde sig orienteret i overenskomstens bestemmelser og i administrationen heraf.

Ansvaret for, at overenskomsten overholdes ligger hos ejerlægen af en klinik.

Overenskomst om almen praksis beskriver bl.a. de vilkår, rammebetingelser, kvalitetsmål m.v., der er forpligtende for den enkelte alment praktiserende læge.

Der er således tale om bestemmelser, der vedrører ansvar, opgaver og muligheder for de enkelte ydere, der virker inden for overenskomstens rammer, overordnede mål for området og konkrete bestemmelser, der gælder for driften af praksis.

Disse bestemmelser omfatter bl.a. størrelsen af honorarerne for de enkelte ydelser, vilkår for etablering af en klinik, herunder hvilke selskabskonstruktioner og praksisformer en almen praksis i henhold til overenskomsten kan drives som.

Overenskomstens bestemmelser omfatter derudover også bestemmelser som f.eks. reguleringen af en læges ret til fravær, ret til at gøre brug af vikarer og ret til at frasige sig patienter, samt hvordan en læge i forskellige situationer kan ophøre i sin praksis.

3.3.1.2.

Fonden for Almen Praksis

Som en del af Overenskomst om Almen Praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) har RLTN og PLO etableret Fonden for Almen Praksis, der understøtter og finansierer kvalitetsudvikling, efteruddannelse, forskning og faglig udvikling for almen praksis med midler afsat i Overenskomsten.

Fonden for Almen Praksis er organiseret med en bestyrelse, der er ansvarlig for den overordnede faglige udvikling for tre områder: efteruddannelse, forskning og kvalitet.

Fonden for almen praksis’ bestyrelse består af 4 medlemmer udpeget af PLO og 4 medlemmer udpeget af RLTN.

Overenskomstens parter deler formandskabet.

Under bestyrelsen er der nedsat tre styregrupper inden for hhv.

forskning, efteruddannelse og kvalitet, der har til opgave at sikre praktisk og konkret implementering af bestyrelsens beslutninger.

3.3.1.3.

Øvrige landsdækkende aftaler

RLTN og PLO har i tillæg til Overenskomst om almen praksis indgået en række øvrige selvstændige landsdækkende aftaler, der supplerer det øvrige aftalegrundlag i overenskomsten.

Årsagen til, at de øvrige aftaler indgås udenfor overenskomsten, kan bl.a. være hensynet til, at aftalerne har forskellige målgrupper eller er af midlertidig karakter, som f.eks. diverse forsøgsordninger.

De øvrige landsdækkende aftaler spænder bredt og regulerer bl.a. de alment praktiserende læger, der virker som tutorlæger, samt en lang række ydelser som f.eks. profylakseydelser, dosispakket medicin til personer tilknyttet f.eks. den kommunale hjemmepleje, honorarer ved vejledning for ikke-tilmeldte patienter ved svangerskab og omkostningsdækning af journaler ved praksislukning m.v.

3.3.1.4.

Lokalaftaler

På regionalt niveau er der mulighed for at supplere Overenskomst om almen praksis ved indgå lokalaftaler mellem regionen og lægernes regionale praksisudvalg.

Lokalaftalerne kan bidrage til at udvikle og supplere overenskomsten i den forstand at man kan afprøve nye tiltag inden for rammerne af lokalaftalerne, som på sigt kan indgå i landsoverenskomsten.

Herved kan lokalaftalerne bidrage til en forbedring af overenskomsten.

En lokalaftale kan f.eks. vedrøre forhold for alle praksis i regionen, praksis i én kommune eller en enkelt praksis.

Der er ikke i overenskomsten begrænsninger på, hvilke emner en lokalaftale kan omhandle.

Spændvidden i de hidtidige lokalaftaler har da også været stor og har strakt sig fra at vedrøre indførelse af honorarer for nye ydelser, aftaler om særlige rekrutterings- og fastholdelsestiltag til praksiskonsulentordninger.

Udgifterne til lokalaftaler afholdes af regionerne, mens den politiske drøftelse af behovet for aftaler finder sted i samarbejdsudvalget, som nedsættes med Overenskomst om almen praksis.

Overenskomstens parter blev i forbindelse med den regionale praksisplan, som blev etableret som ramme for de opgaver, som almen praksis skulle løse, enige om at afskaffe § 2 i overenskomsten for almen praksis med overenskomstaftalen i 2014, hvori det fremgik, at der i tillæg til selve overenskomsten kunne ”indgås lokale aftaler som supplerer eller fraviger nærværende overenskomst”.

Dette medførte, at overenskomstfravigende aftaler ikke længere kunne indgås som lokalaftaler, ligesom lokalaftaler ikke længere kunne indgås mellem enkelte læger og kommunen eller regionsrådet.

Muligheden for at indgå lokalaftaler er ikke fuldstændig afskaffet.

Med lov nr. 904 af 4. juli 2013 (ændring af rammerne for almenmedicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) blev der med § 206 a etableret hjemmel til, at regionsrådet skal udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der fastsætter rammen for de opgaver, som almen praksis skal løse.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-12, tillæg A, L 227 som fremsat, side 22, at den konkrete udmøntning af rammen forudsætter, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales.

Det fremgår videre, at det må antages at forudsætte, at den centralt forhandlede Overenskomst om almen praksis i højere grad end hidtil skal suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandlinger imellem regionen eller kommuner og almen praksis.

Dette forudsætter, at en større andel af den samlede økonomiske ramme for sektoren kan udmøntes decentralt.

§ 206 a, og regionsrådets forpligtigelse til at udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis blev med lov nr. 719 af 20. juni 2025 ophævet.

Muligheden for at indgå lokalaftaler blev i stedet fastlagt ved lov nr. 718 af 20. juni 2025.

Det fremgår således af § 206 b, stk. 6, at regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

3.3.1.5.

Den økonomiske ramme for almen praksis

De offentlige udgifter til almen praksis kan deles op i to.

Den ene del er en økonomisk ramme, som aftales i overenskomsten ved et økonomiprotokollat.

Den anden del af de offentlige udgifter er de ydelser, som ikke indgår i overenskomsten, og derfor ikke er omfattet af den nationale økonomiske ramme og højestegrænse.

Det er bl.a. ydelser, som aftaltes lokalt, jf. lokalaftaler beskrevet i pkt. 3.3.1.3 og i profylakseaftalen.

De alment praktiserende læger kan også levere ydelser uden tilskud, som borgeren betaler for.

Det kan f.eks. være lægeattester og visse vaccinationer.

Den øvre økonomiske ramme for udgifter til almen praksis fastlægges som en del af Overenskomst om almen praksis ved et økonomiprotokollat, se nærmere under pkt. 3.3.1.1 Formålet med økonomiprotokollatet for almen praksis er at sikre, at de samlede offentlige udgifter til den specifikke del af sundhedssektoren holdes inden for et aftalt loft og dermed ansvarlige økonomiske rammer.

Økonomiprotokollatet sætter således en overordnet grænse for omsætningen under overenskomsten blandt den samlede kreds af de alment praktiserende læger, som er omfattet af overenskomsten.

Såfremt loftet overskrides medfører det, at sektoren for almen praksis skal iværksætte en aktivitetssænkende adfærd.

Det sikrer, at regionerne har en budgetsikkerhed for et område, som de efter sundhedsloven har ansvaret for.

Den økonomiske ramme gælder kollektivt for de praktiserende læger med tilhørende automatiske mekanismer for modregning, som skal sikre, at rammen overholdes.

Modregningen gennemføres ved nedsættelse af honorarerne via en justering af reguleringsprocenten og eventuelt basishonoraret.

De alment praktiserende læger skal dermed prioritere deres aktivitet indenfor rammen, så ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet.

Den økonomiske ramme for almen praksis udgør 10.147,6 mia. kr. pr. 1. januar 2025.

Modsat selve overenskomsten udløber økonomiprotokollatet ved en fastlagt dato efter forhandling med parterne.

Det gældende økonomiprotokollat ophører den 31. december 2025, hvorefter regionerne ikke har sikkerhed for, at den økonomiske ramme, der er fastsat for sektoren overholdes, medmindre der indgås en ny aftale mellem parterne inden.

3.3.1.6.

Honorarstruktur for alment praktiserende læger

Fastsættelsen af de økonomiske rammer for det almenmedicinske tilbud, herunder honorering for tilknyttede patienter og de ydelser, der leveres i det almenmedicinske tilbud, aftales mellem RLTN og PLO i Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024).

Der er således i gældende lovgivning ikke fastsat økonomiske rammer for det almenmedicinske tilbud.

De alment praktiserende læger, der leverer ydelser i henhold til overenskomsten, får honorering udbetalt fra regionen i overensstemmelse med vilkår for honorering og levering af ydelser, som er reguleret i overenskomsten.

Honorarstrukturen udgøres derfor af disse elementer.

De alment praktiserende læger, der praktiserer efter overenskomsten honoreres med et fast beløb per patient (såkaldt basishonorar) samt et aktivitetsbaseret honorar for hver af de ydelser, som de yder overfor eller på vegne af patienterne.

Den faste honorering skal forstås, som de honorarer, som lægerne i udgangspunktet modtager uafhængigt af deres behandlingsmæssige eller forebyggende aktiviteter, består af en fast basishonorering pr. tilmeldt patient samt et praksisomkostningshonorar.

Basishonoreringen udgør cirka 40 pct. af den samlede økonomi hos de alment praktiserende læger.

Den aktivitetsbaserede honorering udløses i forbindelse med den daglige kontakt med patienter eller aktivitet på patienternes vegne i forbindelse med f.eks. dialog, diagnosticering, undersøgelse og behandling.

Den nuværende honorarstruktur karakteriseres af en udtømmende liste af almenmedicinske ydelser med dertilhørende ydelseskoder og beskrivelser af hvornår den enkelte ydelse kan tilbydes.

De aktivitetsbaserede ydelser er opdelt i grundydelser, laboratorieundersøgelser og tillægsydelser.

Udgangspunktet for de aktivitetsbaserede ydelser er, at alle patienter har en lige ret til behandling og adgang til klinikken.

Honoreringen for en ydelse er fast, uanset at en konsultation kan have forskellig varighed, og uanset om patienten er ung og rask eller ældre og multisyg.

Den altovervejende hovedregel i den gældende aftale er således, at alment praktiserende læger honoreres og dermed styres ud fra et enkeltydelsesprincip, hvor nye ydelseskoder er en forudsætning for nye opgaver.

Den aktivitetsbaserede honorering, fordelt på enkeltydelser, udgør omkring 60 pct. af den samlede økonomi hos de alment praktiserende læger.

Der findes aktuelt tre ordninger, der indebærer elementer af differentiering.

Det differentierede basishonorar, kronikerhonoraret samt regionsrådenes mulighed for at yde et midlertidigt tillæg til klinikker i områder med lægemangel har enten til formål at understøtte økonomiske vilkår for læger i lægedækningstruede områder eller læger med en stor andel behandlingstunge patienter tilknyttet.

Det differentierede basishonorar udgør samlet set cirka 70 mio. kr. svarende til 0,7 pct. af den økonomiske ramme for det almenmedicinske tilbud.

Det differentierede basishonorar tildeles som et tilskud til læger efter to modeller.

Efter den første model gives der tilskud til læger, der praktiserer i lægedækningstruede områder.

De lægedækningstruede områder defineres ud fra kriterier om, hvor mange borgere der er tilknyttet en udbuds-, regions- eller forsøgsklinik, borgernes socioøkonomiske status, andelen af læger i det almenmedicinske tilbud, der er tæt på pensionsalderen samt hvor mange praksishandler, der sker med goodwill.

Efter den anden model gives der tilskud blandt læger, der har en patientpopulation med en relativt set stor patient-tyngde i henhold til en statistisk model, som estimerer forbrug af sundhedsydelser ud fra patienternes alder, køn og sygelighed.

Foruden det differentierede basishonorar blev der med overenskomstaftalen for 2018 indført et kronikerhonorar, som differentierer honoreringen for klinikkerne med udgangspunkt i de tilmeldte patienters kroniske sygdom.

Kronikerhonoraret øger lægernes basishonorar for patienter med type 2-diabetes og/eller patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og erstatter ydelseshonoreringen for denne patientgruppe.

De alment praktiserende læger vælger selv, om de ønsker kronikerhonorar for deres patienter.

Tilslutning forudsætter dog, at alle klinikkens tilmeldte patienter, der er diagnosticeret med type 2-diabetes og eller KOL overflyttes til honoraret.

Formålet med kronikerhonoraret er at motivere lægerne i det almenmedicinske tilbud til i højere grad at styrke indsatsen over for patienterne med de udvalgte diagnoser.

Overenskomsten giver jf. ovenstående beskrivelse af dens hovedkomponenter begrænset mulighed for en differentiering af de alment praktiserende lægers honorering tværs af klinikkerne.

Den nuværende model giver også lægerne et begrænset incitament til at yde en større indsats for de patienter, som har det største sundhedsfaglige behov for almenmedicinske ydelser.

Der er altså begrænset økonomisk kompensation for læger, der har tilmeldt en patientpopulation, som har et større gennemsnitligt behandlingsbehov end i andre klinikker, på trods af, at de har en tilsvarende større arbejdsbyrde i form af flere komplekse patientforløb og mere ressourcekrævende kontakter.

Der findes et mindre antal ydelser, der kan ydes i tillæg til de overenskomstbestemte ydelser.

Disse ydelser afholdes dermed ud over den økonomiske ramme, der fastsættes i overenskomstens økonomiprotokollat.

Disse ydelser er enten aftalt lokalt i f.eks. sundhedsaftaler eller regionernes praksisplaner eller i profylakseaftalen.

Dertil kan lægen tage privat betaling for en række ydelser, der ikke ydes offentligt tilskud til herunder f.eks. lægeattester og visse vaccinationer.

Regionsrådet fastlægger et minimum antal af patienter, som en klinik skal have tilknyttet før den har ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, jf. sundhedslovens § 206 b, stk. 3.

Antallet fastsættes for hver klinik med udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov ud fra den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter og eventuelle lokale og klinikspecifikke forhold, der kan begrunde et højere eller lavere minimumspatienttal end fordelingsmodellen tilsiger.

For at tage højde for lokale og klinikspecifikke forhold, indebærer regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttallet et behov for dialog med enkeltklinikker med henblik på nærmere at afdække klinikkernes forhold og kapacitet og afsøge løsninger i de tilfælde, hvor fordelingsmodellens minimumspatienttal giver udfordringer for klinikken.

En sådan løsning vil f.eks. kunne være om gradvis tilpasning af patienttallet over tid.

I vurderingen af behovet for at pålægge en klinik en højere lukkegrænse kan regionsrådet inddrage i hvilken udstrækning, der er andre klinikker i lokalområdet, der ønsker og allerede varetager flere patienter, end det fordelingsmodellen tilsiger.

Dette kan reducere behovet for, at andre klinikker i området vil skulle øge patienttallet.

Regionsrådet tager derudover særlige hensyn til klinikker, der ligger i eller tæt op ad udsatte boligområder, da disse ofte vil være særligt sårbare over for modellens estimeringer af patienternes samlede behandlingsbehov.

De differentierede minimumspatienttal indebærer i udgangspunktet forskellige omsætningsforudsætninger for klinikker med forskelligt antal tilmeldte patienter.

Det følger af sundhedslovens § 206 b, stk. 5, at regionsrådet indtil 31. december 2026 kan indgå aftaler om et midlertidigt tillæg, der supplerer overenskomsten, der er indgået i henhold til § 227, stk. 1.

Ordningen understøtter en sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes sundhedstilstand og behandlingsbehov i områder med lægemangel frem til en ny honorarstruktur skal træde i kraft fra 2027.

3.3.1.7.

Kontrolbestemmelser for den økonomiske aktivitet i almen praksis

For at sikre kontrol med, at de økonomiske aktiviteter i almen praksis holder sig inden for den samlede økonomiske ramme, har parterne med Overenskomst om almen praksis indgået aftale om at give regionerne adgang til en række kontrolbestemmelser og sanktionsmuligheder.

Kontrolbestemmelserne kan overordnet inddeles i to kategorier: 1) Bestemmelser, der regulerer den økonomiske aktivitet for hele branchen for almen praksis og 2) bestemmelser, der regulerer den økonomiske aktivitet i den enkelte praksis.

Kontrolbestemmelserne, der regulerer hele branchen for almen praksis er fastlagt i økonomiprotokollat, mens kontrolbestemmelser der vedrører den økonomiske aktivitet i den enkelte praksis er fastlagt i Overenskomst om almen praksis.

Det følger af økonomiprotokollatet, at hvis den aftalte økonomiske ramme overskrides vil overskridelsen blive modregnet i de alment praktiserende lægers årlige honorarer i henhold til specifikke aftalte modregningsmekanismer.

Det bemærkes, at der med modregningsadgangen er tale om en sekundær mekanisme, der anvendes i den situation, hvor regionernes udgifter til almen lægehjælp i aftaleperioden ellers ville overstige den aftalte økonomiske ramme.

Med modregningsmekanismen følger, at hvis de årlige udgifter, normeret til 52 uger, til almen praksis overstiger den aftalte ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra den førstkommende regulering efter opgørelsen foreligger, sker en modregning efter følgende principper

For så vidt angår kontrolbestemmelser, der regulerer den enkelte praksis, er det i overenskomsten aftalt, at der gælder en såkaldt højestegrænse for hvert ydernummer.

Højestegrænsen fungerer som en slags omsætningsloft på den enkelte praksis.

Højestegrænsen pålægges en praksis, hvis den i løbet af et kalenderår har haft en gennemsnitlig udgift pr. patient, som er mere end 20 pct. over gennemsnittet for ydelseshonorarer i regionen.

Højestegrænsen indebærer, at klinikken skal tilbagebetale honorarer, der ligger mere end 20 pct. over den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift pr. patient i regionen.

Højestegrænsen bortfalder, hvis udgiften i to år har ligget under den fastsatte grænse.

Regionen har således adgang til en kontrolbestemmelse, der indebærer en regulering af individuelle højestegrænser for hver kapacitet.

Hvis højestegrænsen overskrides bliver en praksis pålagt en økonomisk højestegrænse i to år, hvor alt over grænsen skal modregnes og tilbagebetales til regionen.

Højestegrænsen er således tidsbegrænset og vil bortfalde, når udgiften i to år har ligget under den fastsatte grænse.

3.3.2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den nuværende overenskomstmodel for almen praksis indebærer, at krav og udvikling i det almenmedicinske tilbud forudsætter enighed mellem RLTN og PLO.

Til trods for en række udviklingstiltag, bl.a. styrkede indsatser til mennesker med visse kroniske sygdomme og sundhedstjek af borgere på botilbud, foregår udviklingen i et tempo, som har vist sig ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at kunne understøtte den ønskede udvikling og omstilling af sundhedsvæsnet.

Samtidig står sundhedsvæsnet over for en stadig større udfordring, hvor flere komplekse og sårbare patientgrupper stiller krav til et mere smidigt og styrbart system.

Det afføder et behov for at indføre en justeret aftalekonstruktion for det almenmedicinske tilbud, hvor opgaverne fastlægges på en ny måde, og hvor øvrige krav til det almenmedicinske tilbud ikke automatisk forudsætter forhandlinger mellem parterne.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 skal der indføres en ny organisering af det almenmedicinske tilbud fra 2027, hvor bl.a. opgaver i det almenmedicinske tilbud skal reguleres nationalt i en opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Det medfører bl.a., at elementer, der hidtil har været reguleret ved Overenskomst om almen praksis, fremadrettet reguleres udenfor overenskomsten og gøres gældende for det samlede almenmedicinske tilbud.

Der vil derfor være et væsentligt ændret aftalegrundlag, og formålet med kommende aftaler mellem parterne vil adskille sig markant fra det nuværende overenskomstsystem.

Det fremgår således af Aftale om sundhedsreform 2024, at aftalepartierne er enige om, at en smallere central aftale fra 2027 skal erstatte Overenskomst om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Aftalesystemet skal være mere smidigt og styrbart samtidig med, at et aftalebaseret grundlag, som fastlægger vilkårene for de alment praktiserende læger, bevares.

Det fastsættes i sundhedsloven, at de økonomiske vilkår for alment praktiserende læger aftales i en central aftale mellem regionerne og alment praktiserende læger og i kontrakter mellem regionen og leverandører for udbudsklinikker.

Med en ny organisering af det almenmedicinske tilbud fra 2027 er aftalepartierne derudover enige om, at der skal være sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov og at der derfor skal indføres en ny, forenklet og differentieret honorarstruktur, så læger med de mest syge patienter skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindre syge borgere.

En forenklet honorarstruktur skal også sikre, at produktivitetsforbedringer kommer hele sundhedsvæsenet til gavn, og styrke det tværfaglige samarbejde og samarbejdet mellem det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen.

Der i dag færrest læger og generelt dårligere adgang til sundhedstilbud i de områder af landet, hvor befolkningens behov for behandling og pleje er størst.

Det hænger til dels sammen med, at honoreringen af læger i det almenmedicinske tilbud i vid udstrækning er uafhængig af, hvor stort patienternes behov for behandling er.

Den gennemsnitlige konsultationstid for patienter med en dårlig sundhedstilstand er længere end øvrige patienters, men udløser det samme honorar.

Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at der skal være en mere ligelig fordeling af opgaver blandt de alment praktiserende læger, så læger med de mest syge patienter skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindre syge borgere.

Aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform 2024 er enige om, at honorarerne skal differentieres, så læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening.

Det følger af den fælles forståelse mellem regeringen og PLO, at læger med mange patienter med en lavere patienttyngde, som ikke har mulighed for at opretholde deres indtægt, fra før lovforslagets ikrafttræden, i en overgangsperiode vil blive kompenseret for utilsigtet indtægtsnedgang under den nye honorarstruktur.

I takt med at økonomien til kompensationen udfases, vil de læger, som kompenseres økonomisk, skulle tage et større samlet ansvar for den enkelte patients forløb for at opretholde deres indtægt.

Økonomi til kompensationen udfases i takt med, at opgavetilførslen og den deraf afledte samlede honorering pr. patient stiger, og modsvarer indtægtsnedgangen.

Opgaverne tilføres i takt med, at der kommer flere læger i de almenmedicinske tilbud.

Sundhedsstrukturkommissionen har vurderet, at den nuværende honorarstruktur bidrager til udfordringer med at besætte ydernumre i områder, hvor patienter har et større behov for sundhedsydelser.

Den nuværende honorarstruktur giver i udgangspunktet klinikker, hvor den gennemsnitlige patient har et stort behov for behandling, ringere forudsætninger for at levere en sammenlignelig service- og behandlingskvalitet og samtidig opretholde en tilsvarende omsætning end klinikker med en gruppe mere raske patienter.

Det resulterer i sidste ende i en ulige adgang til en almenmedicinsk lægehjælp.

Udfordringerne er samtidig koncentreret i nogle områder, hvor der for nuværende er relativt få læger.

Der er i gældende regulering og styring af det almenmedicinske tilbud en begrænset differentiering af honoreringen som afhænger af, hvor stort patienternes behov for ydelser statistisk set er.

Samtidig viser en evaluering af kronikerhonoraret, der ellers skulle tilskynde og muliggøre en større indsats for patienter med en KOL eller en type 2-diabetesdiagnose, at kronikerhonoraret ikke har været virkningsfuldt i forhold til dets formål.

For målgruppen for kronikerhonoraret er det gennemsnitlige antal ydelser pr. patienter reduceret i forhold til før implementeringen af kronikerhonoraret.

RLTN og PLO nedsatte i 2022 Honorarstrukturrådet til at komme med forslag til en ny honorarstruktur, som skulle understøtte politiske visioner om at sikre sammenhængende patientforløb og afhjælpe ulighed i sundhed.

Rådet anbefaler bl.a., at basishonoraret per patient i højere grad differentieres ud fra behovet for behandling, samt at en ny honorarstruktur fortsat bør være sammensat af faste og aktivitetsbaserede honorarer.

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at honorarstrukturen bl.a. skal udvikles baseret på Honorarstrukturrådets forslag.

Et af hensynene bag en ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger er, at den i højere grad skal kunne understøtte større lighed i adgang til behandling i det almenmedicinsk tilbud, så læger på tværs af klinikker med varierende patientsammensætning kan bruge relativt mere tid på de patienter, der har størst behov.

Samtidig er det centralt, at honoreringen i det almenmedicinske tilbud fremadrettet sikrer, at de alment praktiserende læger efterlever de faglige krav og anbefalinger til det almenmedicinske tilbud, som indgår i den nationale basisfunktion, jf. den foreslåede § 57 l.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer således, at de beskrevne hensyn og ønsker som beskrevet ovenfor, og som følger af Aftale om sundhedsreform 2024 kan udmøntes ved at fastlægge i sundhedsloven, at RLTN indgår aftale med en organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger, om vilkår for det almenmedicinske tilbud, hvor nogle af honorarerne differentieres med udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, og som minimum honorerer efterlevelse af basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

For at sikre et større lokalt råderum til, at regionsrådet vil kunne tilrettelægge det almenmedicinske tilbud, vurderer ministeriet, at der også er behov for at fastlægge i sundhedsloven, at regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker.

Bestemmelserne vil skulle ses i tæt sammenhæng med en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen fra 1. januar 2027, hvor regionsrådets udvikling af det almenmedicinske tilbud som udgangspunkt ville skulle ske i regi af de kommende sundhedsråd på vegne af regionsrådet.

De konkrete lokale aftaler vil derfor forventeligt kunne udarbejdes via sundhedsrådene.

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.3.3.1.

Aftale om vilkår for alment praktiserende læger

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i sundhedsloven som fastlægger, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne vil kunne indgå en aftale, der fastlægger vilkår og økonomi for alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Det vil medføre, at et aftalebaseret grundlag, som fastlægger vilkårene for de praktiserende læger bevares, jf. Aftale om sundhedsreform 2024.

Den forslåede ordning vil skulle ses i tæt sammenhæng med den nationale regulering af opgaver i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen i det almenmedicinske tilbud, den nationale fordeling og styringen af lægekapaciteter og et nyt Praksisklagenævn og muligheder for at træffe afgørelser om visse sanktioner.

Det vil have den konsekvens, at elementer, der hidtil har været reguleret i Overenskomst om almen praksis fremover reguleres for det samlede almenmedicinske tilbud ved lov.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne således enige om, at en smallere central rammeaftale fra 2027 skal erstatte Overenskomst om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse.

En smallere aftale om bl.a. økonomi, herunder den økonomiske ramme, vil derfor skulle tage højde for og afspejle den øvrige regulering af det almenmedicinske tilbud.

Det vil bl.a. indebære, at en aftale efter den foreslåede ordning vil skulle afspejle og tage afsæt i det faglige indhold og krav til klinikker, som vil følge af Sundhedsstyrelsens basisfunktion.

Det vil medføre, at parterne med udgangspunkt i den nationalt fastsatte basisfunktion vil kunne aftale vilkår vedrørende økonomi for opgaverne i de almenmedicinske tilbud, der drives af alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Den foreslåede ordning vil således ikke ændre ved det grundlæggende forhold, at der skal være klare regler og rammer for de økonomiske vilkår m.v. for, at de beskrevne funktioner, opgaver og krav i basisfunktionen forpligter de alment praktiserende læger.

Hvis Sundhedsstyrelsen, efter inddragelse af det rådgivende udvalg, vil ændre væsentligt i basisfunktionen i forhold til f.eks. krav til den basale tilgængelighed vil de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger kunne genforhandles.

Det vil være Det Faglige Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vurderer, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

Det vil dog være en forudsætning, at en aftale for det almenmedicinske tilbud vil være fleksibel således, at nye eller ændrede opgaver og justeringer i basisfunktionen eller øvrige krav, som udgangspunkt ikke automatisk forudsætter en genforhandling af de økonomiske vilkår, med mindre der er tale om væsentlige forhold.

Det er et væsentligt hensyn, at den foreslåede ordning ikke vil give adgang til, at parterne vil kunne indgå en aftale, der vil fravige de opgaver og forpligtelser, der følger af basisfunktionen.

Den foreslåede ordning vil desuden give adgang til, at parterne vil kunne indgå nationale aftaler, der f.eks. fastlægger de økonomiske vilkår for specifikke dele af opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet er forpligtede til at tilvejebringe, men som ikke alle klinikker i det almenmedicinske tilbud skal udføre.

Det vil indebære, at parterne f.eks. vil kunne indgå nationale aftaler om økonomiske vilkår, der vedrører hele eller dele af opgavebeskrivelsen, som f.eks. honorering til læger på plejehjem, botilbud, sundheds- og omsorgspladser m.v.

Det vil betyde, at en specifik klinik, der f.eks. løser opgaven som plejehjemslæge vil skulle følge den nationale aftale om honorering for opgaven uanset, hvor i landet klinikken er beliggende.

Med den foreslåede ordning vil parterne endvidere kunne indgå aftale om en række andre vilkår for alment praktiserende læger.

Parterne vil kunne indgå aftale om, at vilkår fra den nuværende overenskomst og som i dag varetages af Fonden for Almen praksis, såsom efteruddannelse, IT, forskning og kvalitet, herunder at de nuværende kvalitetsklynger, videreføres som aftaleelementer i et nyt aftalegrundlag.

For at sikre sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens arbejde og kvalitet, efteruddannelse og forskning i almen praksis forventes det, at parterne, i medfør af den foreslåede ordning, vil indgå aftale om at nedsætte et Fagligt Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet.

Det Faglige Råd vil skulle bestå af 8 medlemmer, hvor 2 repræsentanter udpeges af DSAM, 2 af PLO og 2 af Danske Regioner, og 1 medlem udpeges af Sundhedsstyrelsen, og 1 medlem udpeges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsstyrelsens repræsentant vil være formand for det Faglige Råd.

I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

Efter aftale indgået mellem parterne vil det Faglige Råd få til opgave dels at pege på hvilke relevante kliniske retningslinjer, der bør udarbejdes for at hjælpe almen praksis i arbejdet med at leve op til basisfunktionen.

Dels at pege på områder, hvor KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) bør udarbejde kvalitetspakker til klyngernes arbejde samt hvilke efteruddannelsestilbud, der bør udarbejdes.

Kliniske retningslinjer vil være input til både kvalitetsarbejdet og efteruddannelsesindsatser.

Efteruddannelsesindsatser vil skulle ses i tæt sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen med sin kompetence til at fastlægge basisfunktionen vil kunne fastlægge f.eks. minimumskrav til efteruddannelse i basisfunktionen, mens vilkårene herfor vil kunne forhandles mellem parterne.

Efter aftale indgået mellem parterne vil midler til efteruddannelse, kvalitet og forskning blive forvaltet af en bestyrelse bestående af Danske Regioner og PLO, hvor der vil være delt formandskab mellem Danske Regioner og PLO.

Bestyrelsen vil skulle tilse, at midler afsat til klyngearbejdet, udbetaling af efteruddannelsesmidler m.v. lever op til normer og regler for anvendelsen af offentlige midler.

Der vil etableres et særligt opsyn med udbetaling og anvendelsen af midler.

Herunder vil bestyrelsen samt Sundhedsrådene kunne få oplyst kursusaktivitet for den systematiske efteruddannelse for den enkelte praktiserende læge og aggregerede oplysninger for den selvvalgte kursusaktivitet.

Bestyrelsen vil kunne afsætte midler til særlige indsatser for kvalitet, efteruddannelse og forskning efter indstilling fra parterne.

Bestyrelsen vil også kunne afsætte midler til digitale løsninger efter indstilling fra parterne.

Bestyrelsen vil skulle etablere opsyn med, hvordan midlerne anvendes.

Det er forventningen, at en aftale mellem parterne om etableringen af det Faglige Råd og den nye bestyrelse, som vil skulle forvalte midler til efteruddannelse, forskning og kvalitet, vil have et overlap med Fonden for Almen Praksis.

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at parterne f.eks. også vil kunne indgå aftale om vilkår, om f.eks. praksisdrift, som ikke er omfattet af basisfunktionen, og som ikke nødvendigvis angår de økonomiske vilkår.

Det kunne f.eks. være vilkår vedr.

praksisformer og selskabskonstruktioner eller vilkår som fastlægger en proces i tilfælde af, at en klinik med et ydernummer ikke kan overdrages til en ny ejer, som kan drive den videre, og ydernummeret derfor overgår til regionen.

Det kunne også omhandle vilkår, som f.eks. fastlægger en proces for, hvornår en læge har ret til at frasige patienter, gøre brug af vikarer eller have fravær i sin klinik.

Ligesom det kunne omhandle vilkår, der fastlægger en procedure for krav til praksisdeklarationer i de almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre på, at de alment praktiserende læger som grundlæggende forudsætning fortsat vil være selvstændige erhvervsdrivende, og drive klinikkerne som private virksomheder med ansvar for drift, økonomi, personale og den daglige ledelse og organisering af arbejdet.

Med den foreslåede ordning vil det f.eks. også være muligt at indgå aftale om at videreføre overenskomstens øvrige landsdækkende aftaler.

Det kan f.eks. være aftaler om muligheden for at få sæsonvaccination hos egen læge.

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at parterne vil kunne indgå en national aftale, der fastlægger den samlede økonomiske ramme for aktiviteten i klinikker, der drives af alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Den økonomiske ramme vil som hidtil gælde kollektivt for de praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

De praktiserende læger vil indenfor denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt med henblik på at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet.

For at tage højde for situationer, hvor den aftalte økonomiske ramme overskrides, vil den foreslåede ordning indebære, at principper for modregning, og øvrige kollektive konsekvenser for overskridelse af den økonomiske ramme fortsat vil kunne aftales mellem parterne.

En aftale om vilkår efter den foreslåede ordning vil skulle ske inden for rammerne af den fastlagte honorarstruktur.

Det vil bl.a. indebære, at en aftale vil skulle angå differentieret honorering, som har udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter, der er baseret på patienternes behandlingsbehov.

Aftalen som indgås efter den foreslåede ordning vil kollektivt forpligte og omfatte de praktiserende læger, der ejer et ydernummer, mens vilkår for udbudsklinikker vil skulle aftales i kontrakter mellem regionsrådet og den pågældende leverandør.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 13.

3.3.3.2.

Lokale aftaler

Det foreslås, at der i sundhedsloven indføres en bestemmelse om, at regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet vil kunne supplere de landsdækkende aftaler med lokale aftaler.

Ved lokale aftaler forstås aftaler, der adresserer lokale forhold om f.eks. samarbejde om en specifik opgave eller målgruppe af borgere mellem sygehuse, almenmedicinske tilbud m.fl.

Den foreslåede ordning vil skulle ses i sammenhæng med regionrådets forpligtelse til at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud efter opgavebeskrivelsen.

Det vil indebære, at den foreslåede ordning f.eks. vil kunne bruges af regionsrådene til at indgå lokale aftaler om opgaver, der er fastlagt i opgavebeskrivelsen og dermed er forpligtende for regionsrådet at tilvejebringe, men som ikke indgår i basisfunktionen, som alle klinikker i udgangspunktet skal leve op til.

Det kunne f.eks. være en ordning om plejehjemslæger, som ikke nødvendigvis omfatter alle klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil således betyde, at regionsrådet i praksis vil kunne sikre efterlevelsen af opgavebeskrivelsen ved at indgå aftaler om varetagelsen af disse opgaver og funktioner lokalt med enkelte leverandører af almenmedicinske tilbud i området, herunder f.eks. udbudsklinikker, alment praktiserende læger, private leverandører eller alternativt ved egne regionale klinikker.

Den foreslåede ordning vil således også indebære, at regionerne vil kunne løfte opgaver fra opgavebeskrivelsen via egne regionsklinikker uden at benytte lokale aftaler.

Muligheden for lokale aftaler vil også skulle give rum og fleksibilitet til, at regionsrådene vil kunne tilrettelægge det almenmedicinske tilbud via sundhedsrådene ud fra lokale behov, f.eks. for at løfte en særlig indsats over for en bestemt gruppe af patienter, som f.eks. ved at sikre fasttilknyttet lægedækning på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v.

Det er således ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i sundhedsloven er nødvendig for at understøtte sundhedsrådets planlægningskompetence og sikre et større lokalt råderum for at tilpasse opgaveløsningen med udgangspunkt i borgernes behov.

Gode erfaringer fra lokale aftaler om tværgående samarbejde vil kunne inspirere udviklingen i de almenmedicinske tilbud, som på længere sigt vil kunne indgå i Sundhedsstyrelsens fremadrettede udvikling af området via basisfunktionen og opgavebeskrivelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og bemærkningerne hertil.

3.3.3.3.

Honorarstruktur for det almenmedicinske tilbud

Det foreslås, at der i sundhedsloven indføres en bestemmelse, som fastsætter, at parterne aftaler, hvordan regionsrådet honorerer levering af almenmedicinske ydelser.

Der foreslås videre, at bestemmelsen fastsætter, at som minimum skal efterlevelsen af de faglige krav til det almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, honoreres.

Den foreslåede ordning vil medføre, at parterne, der indgår aftale om vilkår for alment praktiserende læger, vil skulle indgå aftale om, hvordan de alment praktiserende læger som minimum honoreres for at varetage de opgaver, der falder inden for basisfunktionen, som er en del af den foreslåede nationale opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud.

Honorarstrukturen for det almenmedicinske tilbud vil således skulle understøtte en prioriteret og fokuseret opgaveløsning i det almenmedicinske tilbud.

Og dermed, at honoreringen af de alment praktiserende læger understøtter, at der ydes mere behandling og støtte til de patienter, som har størst behov, samt at lægen påtager sig de opgaver, der følger af den nationalt fastsatte basisfunktion, f.eks. rollen som tovholder.

Det forventes derfor, at honorarstrukturen vil skulle indeholde fast basishonorering og honorarer, der er aktivitetsbaserede.

Det foreslås endvidere, at der i sundhedsloven indføres en bestemmelse om, at honoreringen for det almenmedicinske tilbud differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov, som den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter estimerer på klinikniveau.

Den foreslåede ordning vil medføre, at parterne, der indgår aftale om vilkår for alment praktiserende læger, vil skulle indgå aftale om en væsentlig differentiering af honorarerne for ydelser udført i henhold til vederlagsfri behandling i det almenmedicinske tilbud og for efterlevelse af krav i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

Forslaget forudsætter, at honoreringen for de alment praktiserende læger vil differentieres med udgangspunkt i den nationale model for styring og fordeling af lægekapaciteter og det derigennem beregnede behandlingsbehov blandt patienterne på klinikniveau.

Honorarerne vil dermed afspejle, at der er forskel på behandlingstyngden på tværs af klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Differentieringen i honorering vil f.eks. skulle understøtte, at der er rimelige og sammenlignelige indtægtsmuligheder på tværs af lægekapaciteter, hvor fordelingsmodellen på klinikniveau tilsiger forskellige antal tilmeldte patienter svarende til det samme antal sygdomsvægtede borgere.

Det er intentionen, at honoreringen for det almenmedicinske tilbud i væsentlig grad vil skulle differentieres med udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, med en sammensætning af honoreringen med både fast basishonorering og aktivitetsbaserede honorarer.

Det bemærkes, at aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform 2024 generelt lægger stor vægt på, at arbejdet med implementeringen af reformen sker i tæt og konstruktiv dialog mellem parterne.

Det er derfor forventningen, at parterne vil kunne indgå de nødvendige aftaler om de alment praktiserende lægers vilkår herunder om en ny, differentieret honorarstruktur.

Hvis der mod forventning ikke vil kunne indgås en aftale, er aftalepartierne dog enige om at stemme for lovgivning, der i den situation vil være nødvendig for at sikre fuld gennemførelse af alle reformens initiativer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

3.4.

Etableringen af almenmedicinske tilbud

3.4.1.

Gældende ret

Regionsrådet kan tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud ved frit at vælge mellem enten at afsætte et ydernummer til en læge, som praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, eller udbyde driften af en klinik ved at indgå aftale med en privat leverandør, eller etablere og drive en regionsklinik.

Sundhedsloven giver således regionsrådet tre forskellige muligheder for at kunne etablere et almenmedicinsk tilbud og dermed leve op til myndighedsforpligtigelsen efter sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læger.

Regionsrådet har som følge af myndighedsforpligtigelsen efter sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læger via de overenskomster, som er indgået mellem RLTN og PLO, retten til at udstede ydernumre til alment praktiserende læger.

De lovgivningsmæssige rammer for, at regionsrådet kan etablere et almenmedicinsk tilbud ved at en læge erhverver et ydernummer er reguleret i sundhedslovens § 227, stk. 2.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 2, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedslovens § 227 stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60 stk. 1.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Salg af ydernumre efter sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer.

En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

For en nærmere gennemgang af ydernummersystemet henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 3.5.1.1 vedrørende sundhedslovens bestemmelser om køb og salg af et ydernummer.

Regionsrådet kan også tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud ved at udbyde driften til private aktører efter beslutning i regionsrådet.

De lovgivningsmæssige rammer for regionernes mulighed for at udbyde drift af almenmedicinske tilbud er reguleret i § 227, stk. 3, hvoraf det fremgår, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Udbud af det almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens § 227, stk. 3, skal ifølge stk. 4, foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

Derudover skal udbuddet tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Såfremt omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning har regionsrådet mulighed for at forkaste buddet.

Det følger videre af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionsrådet selv kan etablere og drive en regional klinik, som personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge.

For at understøtte regionernes forpligtigelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57 følger det af sundhedslovens § 227, stk. 6, at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter.

Det særlige vederlag er af midlertidig karakter og ligger ud over, hvad der er fastlagt og besluttet i Overenskomst om almen praksis.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 227, stk. 6, at hjemlen til at yde et særligt vederlag alene vil kunne anvendes i områder, hvor de almindelige mekanismer til at sikre lægedækning ikke er tilstrækkelige, og hvor det via praksisplanens indsatser ikke har været muligt at sikre en rimelig lægedækning i regionen, herunder ved at tiltrække og fastholde alment praktiserende læger med de muligheder, som overenskomsten stiller til rådighed, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 103, som fremsat side 12-13.

3.4.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Sundhedslovens § 227 indeholder i dag bestemmelser om overenskomster og organisationsformer for hele praksissektoren, dvs. for alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere, psykologer og fodterapeuter.

For at tydeliggøre de lovgivningsmæssige rammer for den del af praksissektoren, der regulerer aftaler og organisationsformer for det almenmedicinske tilbud, herunder regionsrådets tre muligheder for at etablere almenmedicinske tilbud, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at dele bestemmelserne i § 227 op for læsevenlighedens skyld.

Indenrigs- og Sundhedsministerieret vurderer derudover, at en offentlig høring af lov nr. 718 af 20. juni 2025 om ændring af sundhedsloven (national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud m.v.) har givet anledning til at tydeliggøre i den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 2, at det alene er speciallæger i almen medicin, der har adkomst til at erhverve et ydernummer, samt at affatte § 227, stk. 4, på ny, således at det fremgår i lovens formulering, at regionsrådet ved udbud af et almenmedicinsk tilbud skal lægge vægt på kvalitet.

Det er ministeriets vurdering, at ændringerne vil understøtte en sikring af, at det alene er speciallæger i almen medicin, der kan erhverve et ydernummer, samt at regionsrådet har mulighed for at prioritere kvaliteten i de almenmedicinske tilbud, der tilvejebringes gennem udbudsprocesser.

3.4.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i sundhedslovens indsættes en ny § 227 b, stk. 1-5, som viderefører gældende regler i § 227, stk. 2-6.

Den foreslåede ordning vil indebære en videreførelse af en retstilstand, hvor regionsrådet fortsat kan tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud ved frit at vælge mellem enten at afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere i henhold til aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1, som indsat i dette lovforslags § 1, nr. 13, eller udbyde driften af en klinik ved at indgå aftale med en privat leverandør, eller etablere og drive en regionsklinik.

Med den foreslåede ordning vil det blive tydeliggjort i den nye bestemmelse vedrørende regionsrådets mulighed for at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud ved at afsætte et ydernummer til en læge, der vil praktisere i henhold til aftale, at det alene er speciallæger i almen medicin, der har adkomst til at erhverve et ydernummer.

Formålet er at sikre, at det er alment praktiserende læger med speciale i almen medicin, der driver de almenmedicinske tilbud med et ydernummer.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre på, at der fortsat vil være særlige krav til ejerskab af et ydernummer.

Den foreslåede ordning vil som hidtil opstille rammer for mulige aftagere af et ydernummer, men vil samtidig sikre lokal forankring af speciallæger i almen medicin, stor kontinuitet i patientrelationer og en ensartethed i almenmedicinske tilbud på tværs af landet.

Vælger regionsrådet at udbyde driften af en praksis vil udbud fortsat skulle foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og fortsat tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud vil kunne sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Regionsrådet vil fortsat have mulighed for at afvise et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning med andre bud.

For at sikre regionsrådet en større indflydelse på udviklingen og kvaliteten af de almenmedicinske tilbud, der tilvejebringes ved udbudsprocesser, foreslås det tilføjet, at regionsrådet ved udbud vil skulle lægge vægt på kvaliteten i tilbuddene.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at ledige ydernumre, som regionsrådet vil kunne udbyde driften af, ikke som udgangspunkt blot vil skulle sælges til højeste byder, men også vil kunne sælges ud fra kriterier, der angår kvalitet i tilbuddene.

Den foreslåede ordning vil videre indebære en videreførelse af, at regionsrådet fortsat til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

3.5.

Godkendelse af en læge ved erhvervelse af et ydernummer

3.5.1.

Gældende ret

Ydernummersystemet anvendes til at regulere udbuddet af almenmedicinske ydelser.

Sundhedsloven indeholder en række overordnede bestemmelser for ydernummersystemet, herunder bl.a. om antallet af ydernumre, som én læge må eje, mens Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) fastlægger de nærmere vilkår inden for den lovgivningsmæssige ramme, og som bl.a. indeholder krav, som stilles til de læger, som vil erhverve et ydernummer og nedsætte sig som alment praktiserende læge.

3.5.1.1.

Sundhedslovens bestemmelser om køb og salg af ydernumre

Det følger af sundhedsloven, at regionerne har retten til at udstede ydernumre til alment praktiserende læger, som følge af myndighedsforpligtigelsen efter sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger via de overenskomster, som er indgået mellem RLTN og PLO.

Et ydernummer indebærer en ret til at drive en almenmedicinsk klinik, som yder vederlagsfri behandling til tilmeldte borgere på nærmere fastsatte vilkår.

Det er alene speciallæger i almen medicin, der arbejder efter Overenskomst om almen praksis, der kan erhverve et ydernummer.

Ydernummersystemet anvendes til at regulere udbuddet af almenmedicinske ydelser.

Et ydernummer fungerer som en tidsubegrænset kontrakt med regionen om leverancen af almenmedicinske ydelser.

Et ydernummer er derfor en forudsætning for, at de alment praktiserende læger kan sende regninger for honorar til regionen i henhold til de aftaler, som er indgået mellem RLTN og PLO.

Retten til at praktisere i henhold til overenskomsten opnås ved, at en speciallæge i almen medicin erhverver et ydernummer fra regionen eller fra en anden praktiserende læge, der ønsker at sælge sit ydernummer.

De lovgivningsmæssige rammer for at erhverve et ydernummer samt antallet af ydernumre, én læge kan eje, er reguleret i sundhedslovens § 227, stk. 2.

Det følger således af sundhedslovens § 227, stk. 2, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60 stk. 1.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydrenumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Salg af ydernumre efter sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer.

En læge kan eje op til tre ydernumre, som de har erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

Sundhedslovens § 227, stk. 2, giver hjemmel til, at ydernumre kan erhverves ved enten et udbud af regionerne som nye ydernumre, som opkøb og videresalg af regionerne eller ved salg og køb via private aftaler mellem læger, der praktiserer efter Overenskomst om almen praksis.

Det følger endvidere heraf, at en læge, som praktiserer efter Overenskomst om almen praksis, og som ønsker at eje flere ydernumre, kan købe et ydernummer direkte af en læge, som også praktiserer efter Overenskomst om almen praksis.

Overdragelse af ydernumre mellem læger, der praktiserer efter Overenskomst om almen praksis, kan således ske uden, at regionsrådet har indflydelse herpå.

Det indebærer, at regionen ingen formel indflydelse har på, hvem der kommer til at eje et ydernummer, når det overdrages.

Kun ved etableringen af et nyt ydernummer (et såkaldt "nul-ydernummer”) i et område på grund af tilflytning, beslutter regionen tildelingen blandt de læger, som har ansøgt om at købe.

Det er regionsrådet, der på baggrund af den nationale fordelingsmodel for det almenmedicinske tilbud i medfør af sundhedslovens § 206 b, stk. 1-4, fastsætter placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer kan ydes vederlagsfri behandling, jf. sundhedslovens § 57 b, stk. 1.

Udgangspunktet er således, at en ejerlæge selv kan bestemme, hvor i landet, at lægen ønsker at være praktiserende læge, men at lægen ikke har fri nedsætningsret, idet lægen skal købe eller have tildelt et ydernummer af regionen, som vil være tilknyttet et konkret område, jf. den nationale fordelingsmodel for det almenmedicinske tilbud og regler fastsat i medfør af sundhedslovens § 206 b, stk. 1-4.

Sundhedsloven giver således hjemmel til, at regionerne fastlægger antallet af ydernumre, og den geografiske placering af disse.

Ydernummersystemet begrænser på denne baggrund antallet af udbydere af almenmedicinske ydelser.

3.5.1.2.

Overenskomstens krav til nedsættelse i almen praksis

Når en læge gennem sundhedslovens bestemmelser erhverver et ydernummer med henblik på at nedsætte sig i almen praksis, stilles der i Overenskomst om almen praksis en række krav til lægen.

Det følger af Overenskomsten om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) § 7, at det alene er læger, der har Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, der har retten til at påtage sig at praktisere efter Overenskomst om almen praksis.

Det er således alene speciallæger i almen medicin, der arbejder inden for Overenskomst om almen praksis, der kan erhverve et ydernummer.

Når en speciallæge i almen medicin har erhvervet et ydernummer, skal klinikken, hvorfra der ydes behandling, oplyse overfor regionen og i praksisdeklarationen, hvilke læger der har fast daglig virke i klinikken.

Det er navngivne læger, som borgerne skal kunne forvente at møde i klinikken, der skal oplyses om, jf. § 7, stk. 3 i Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024).

Det følger af § 8, stk. 1, i Overenskomst om almen praksis, at en læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i henhold til overenskomsten, og som opfylder kravene i Overenskomst om almen praksis § 7, skal sende en blanket til PLO.

Lægen skal overfor PLO dokumentere at have enten overtaget en eksisterende praksis eller praksisdel eller af regionsrådet eller samarbejdsudvalget fået tildelt ret til nedsættelse.

Lægen skal sammen med blanketten indsende dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 7.

Såfremt lægen opfylder betingelserne, sender PLO meddelelse herom til regionen.

Nedsættelse af lægen i almen praksis sker herefter med virkning fra den 1. i en måned.

Det er ikke muligt at eje et ydenummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik eller egne klinikker, jf. Overenskomst om almen praksis § 8, stk. 2.

Ansvaret for, at overenskomsten overholdes, ligger hos den læge, som ejer ydernummeret.

Det er endvidere en forudsætning for, at en læge kan nedsætte sig og praktisere efter overenskomsten, at lægen kan fremvise en børneattest uden alvorlige anmærkninger af relevans for arbejdet i almen praksis, jf. Overenskomst om almen praksis § 8, stk. 3.

Er dette ikke tilfældet, må lægen ikke praktisere efter overenskomsten.

Børneattesten er påkrævet ved køb af en klinik med et eksisterende ydernummer, etablering af delepraksis, satellitpraksis, ydernummer på licens eller ved tildeling af nyt ydernummer fra regionen.

Det følger afslutningsvis af Overenskomst om almen praksis § 8, stk. 4, at det er regionen, der indhenter lægens børneattest samt træffer afgørelse om, hvorvidt en børneattest er påtegnet med alvorlige anmærkninger.

RLTN og PLO har desuden aftalt, at der kan være særlige tilfælde, hvor en læge ikke kan anses for at leve op til de forventninger, som stilles til alment praktiserende læger, og derfor ikke må drive et almenmedicinsk tilbud efter overenskomsten.

Parterne er såedes enige om, at læger, der virker under overenskomsten om almen praksis, skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som det kræver at arbejde efter overenskomsten.

En dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter må anses for at være uforeneligt med virke efter overenskomsten, hvilket kan give anledning til at fratage lægen ydernummeret.

Dette fremgår af Protokollat om vandelsbestemmelse af 18. september 2016, bilag 18 til Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024).

3.5.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Der er i gældende lovgivning i dag ikke en national styring med de krav, der stilles til en læge, der erhverver et ydernummer med henblik på nedsættelse i almen praksis, når ydernummeret erhverves fra en anden privatpraktiserende læge.

Hertil har de nuværende regler om salg af ydernumre til alment praktiserende læger i visse tilfælde rejst tvivl om, hvorvidt regionsrådet har de nødvendige muligheder for at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre, og hvorvidt ejerlægen i praksis kan overholde og efterleve overenskomsten om almen praksis og øvrige regler for praksisdriften.

Med Aftale om sundhedsreform 2024 blev aftalepartierne derfor enige om at give den ansvarlige sundhedsmyndighed styrket kontrol med salg af ydernumre.

Formålet med nærværende lovforslag er således at implementere overstående del af Aftale om sundhedsreform 2024 ved at indføre en bestemmelse i sundhedsloven om, at regionsrådene skal foretage en godkendelse af læger, der ønsker at erhverve et ydernummer.

Som en del af regionsrådets kompetence til at sikre kontrol med ydernumre i det almenmedicinske tilbud, skal lovforslaget ses i tæt sammenhæng med, at aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform 2024 blev enige om at reducere antallet af ydernumre én læge kan eje fra seks til tre ydernumre.

Denne del af aftalen blev udmøntet med lov nr. 718 af 20. juni 2025 om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, midlertidigt tillæg til læger i områder med lægemangel, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud).

3.5.3.

Den foreslåede ordning

3.5.3.1.

Godkendelse ved erhvervelse af et ydernummer

Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes en ny bestemmelse om, at regionsrådet vurderer, efter ansøgning, om erhvervelse af et ydernummer fra en mulig erhverver, kan godkendes.

Efter bestemmelsen vil regionsrådet skulle foretage en konkret og samlet vurdering af en ansøger, der ønsker at erhverve et ydernummer, ud fra en udtømmende liste af kriterier.

Med den foreslåede ordning vil formålet med regionsrådets godkendelse være at vurdere, om det kan sandsynliggøres, at en mulig erhverver af et ydernummer kan og vil efterleve gældende regler for almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud.

Når regionsrådet vil skulle vurdere en ansøgning om godkendelse, vil det eksempelvis indgå, om erhververen tidligere har modtaget afgørelser eller sanktioner i forbindelse med drift af almenmedicinske tilbud, om der er stor geografisk afstand til øvrige almenmedicinske tilbud, som erhververen måtte eje, eller om erhververen er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Regionsrådets vurdering vil skulle foretages på et sagligt, objektivt og transparent grundlag.

Den foreslåede ordning vil således medføre, at regionsrådene vil få øget indblik i og indflydelse på, hvilke praksisydere der leverer almenmedicinske ydelser inden for deres regionsgrænser.

Det vil også indebære, at det sikres, at erhververe af ydernumre kan leve op til en vis standard og i øvrigt er indstillet på at overholde gældende regler for drift af almenmedicinske tilbud.

Det foreslås, at administrationen af godkendelser varetages af regionsrådet.

I praksis vil det være nærliggende, at opgaven forankres i sundhedsrådene, der nedsættes under regionsrådene, idet sundhedsrådene forventes at få et overblik over lokale forhold herunder lægedækning, aktører i praksissektor m.v.

3.5.3.2.

Krav til ejerlægens uddannelse og autorisation

Det foreslås, at regionsrådet i sin vurdering lægger vægt på, om en erhverver af et ydernummer har autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge og er speciallæge i almen medicin.

I forlængelse heraf skal regionsrådet også undersøge om erhververes virksomhedsområde er indskrænket.

Kravet vil medføre, at regionsrådet vil skulle undersøge, om en erhverver er speciallæge i almen medicin om og vil skulle slå op i autorisationsregisteret for at undersøge, om lægen har en indskrænkning i sit virksomhedsområde.

Det foreslås endvidere, at regionsrådet også vil skulle foretage en vurdering af, om erhververen af et ydernummer har øvrig beskæftigelse ud over det almenmedicinske tilbud inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådene vil få adgang til, i forbindelse med vurderingen af en ansøgning om en forhåndsgodkendelse, at bede ansøger om at redegøre for eventuel anden beskæftigelse, som erhverver har eller forventer at have ud over drift af det almenmedicinske tilbud, og som ligger inden for klinikken eller klinikkernes åbningstid.

Med kravet vil regionsrådet kunne sikre sig, at en erhverver af et ydernummer deltager i driften af sin klinik eller klinikker og har ansvaret herfor.

3.5.3.3.

Krav om indhentelse af straffeattest og børneattest ved køb af et ydernummer

Det foreslås, at regionsrådet i sin vurdering også skal lægge vægt på, om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Kravet vil medføre, at regionsrådet i forbindelse med en ansøgning om en godkendelse vil kunne stille krav om, at lægen fremsender en privat straffeattest samt tilladelse til, at regionsrådet kan indhente en børneattest uden forhold af betydning for driften af almenmedicinske tilbud.

Med straffeattest menes den private straffeattest, som lægen selv kan indhente via kriminalregistret.

Regionsrådet kan efter en konkret vurdering give afslag på erhververens ansøgning om godkendelse, hvis en straffeattest eller indhentet børneattest har oplysninger af relevans for arbejdet i det almenmedicinske tilbud.

Regionsrådet ville dog skulle foretage en vurdering af, om et strafbart forhold konkret har betydning.

Heri vil indgå dels forholdets karakter og tid siden forholdet er begået.

3.5.3.4.

Sagsbehandlingsfrist på 20 hverdage

Det foreslås, at der i sundhedslovens, indsættes en bestemmelse om, at regionsrådet skal træffe afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgningen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådene, som udgangspunkt, vil blive forpligtet til at behandle og afgive en forhåndsgodkendelse af ansøgerens køb af et ydernummer inden for 20 hverdage efter modtagelse af en mulig erhververs ansøgning og ud fra en betragtning om, hvorvidt det kan sandsynliggøres, at ansøgeren vil og kan efterleve gældende regler samt aftaler.

Lovforslaget vil indebære, at muligheden for at indgå en købskontrakt mellem læger vil afhænge af, at erhververen får en godkendelse fra regionsrådet.

Den foreslåede ordning vil ikke bryde med en læges ret til frit at kunne overdrage sit ydernummer til en anden læge, som vil praktisere i henhold til de gældende regler, og som ellers lever op til de formelle krav, der opstilles for at få en godkendelse.

Erhverver og sælger af et ydernummer skal således kunne agere efter, at regionsrådet inden for den angivne tidsfrist kan have taget endelig stilling til en ansøgning om en godkendelse.

Det foreslås videre, at regionsrådet i særlige tilfælde kan forlænge fristen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at i særlige tilfælde vil regionsrådet imidlertid kunne forlænge fristen overfor ansøger, herunder hvis det i forbindelse med sagsbehandlingen konstateres, at erhververen har modtaget straf, sanktioner eller kritik af betydning for regionsrådets vurdering af ansøgningen.

3.6.

Opfølgning på nationale krav over for de almenmedicinske tilbud og etablering af et praksisklagenævn

3.6.1.

Gældende ret

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat nationale rammer for regionernes mulighed for at stille krav og følge op på efterlevelse af kravene til det almenmedicinske tilbud, herunder rammer for sanktionering.

Der er tilsvarende ikke lovgivet om tvistløsning mellem f.eks. læger og regioner i forbindelse med drift af almenmedicinske klinikker.

Emnerne er i dag reguleret i Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) og sanktioneres via regler om samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

3.6.1.1.

Regionale samarbejdsudvalg

Det følger af Overenskomst om almen praksis § 113, at hver region nedsætter et samarbejdsudvalg på 8-12 medlemmer.

Det følger endvidere af § 113, at samarbejdsudvalget kun kan træffe afgørelser i enighed.

I andre tilfælde skal sagen forelægges Landssamarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalgene består af medlemmer udpeget af regionerne, kommunerne og det regionale PLO.

I Overenskomst om almen praksis § 114 følger de nærmere rammer for samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser.

Samarbejdsudvalget skal bl.a. vejlede om forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser samt behandle klager over lægebetjeningen, jf. overenskomstens kapitel XIV, samt klager over formelle fejl i sagsbehandlingen eller beregningsfejl ved automatisk fastsatte højestegrænser, jf. overenskomstens § 96.

Samarbejdsudvalget behandler derudover af egen drift sager, der vedrører sigtelser, tiltaler og domsfældelser i sager efter straffeloven, som samarbejdsudvalget eller parterne får kendskab til.

Samarbejdsudvalget skal forelægge sager, som vurderes at være af principiel karakter, for landssamarbejdsudvalget.

Landssamarbejdsudvalget beslutter om en sag anses for principiel.

Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten eller lokale aftaler, som henviser til overenskomstens sanktionsbestemmelser, adgang til

Afgørelse efter A skal indberettes til Landssamarbejdsudvalget.

Forud for anvendelsen af de nævnte sanktioner har Samarbejdsudvalget mulighed for at

3.6.1.2.

Landssamarbejdsudvalget

Det følger af overenskomstens § 115, at der nedsættes et Landsamarbejdsudvalg bestående af medlemmer udpeget af RLTN og medlemmer udpeget af PLO.

Hver part udpeger op til 6 medlemmer.

I overenskomstens § 116 følger de nærmere opgaver og beføjelser for Landssamarbejdsudvalget.

Landssamarbejdsudvalget skal bl.a. til fremme af samarbejdet mellem parterne og til brug for udvikling eller ændring af de overenskomstrelaterede opgaver på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og kan udarbejde vejledninger til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser.

Landssamarbejdsudvalget behandler henvendelser om fortolkning af overenskomsten fra PLO-regionalt, regionerne, samarbejdsudvalgene samt andre, f.eks. centrale myndigheder.

Landssamarbejdsudvalget fungerer som ankeinstans i klagesager, jf. overenskomstens kapitel XIII.

Landssamarbejdsudvalget har pligt til at føre effektiv kontrol med udgifterne til lægehjælp ydet i henhold til denne overenskomst, herunder udgifter, der er afhængige af lægernes ordination, jf. overenskomstens kapitel IX.

Landssamarbejdsudvalget kan træffe foranstaltninger til nedbringelse af en læges regningskrav over for regionen.

Såvel regioner som læger er pligtige at meddele statistiske oplysninger, som er nødvendige for udvalgets virksomhed.

Landssamarbejdsudvalget fastlægger retningslinjer for hvilket statistisk materiale, der på grundlag af yderregisteret og afregningssystemet, skal udarbejdes til brug for udvalget, og tager stilling til afholdelse af de udgifter, der er forbundet med udarbejdelsen af det statistiske materiale.

Landssamarbejdsudvalget kan ved klage over højestegrænser, og ved indberetning af oplysning om tildeling af advarsel eller udtalelse af misbilligelse, tiltræde afgørelsen, ændre afgørelsen eller tilbagesende sagen til fornyet behandling i Samarbejdsudvalget.

I overenskomstens § 117 følger reglerne om Landssamarbejdsudvalgets sanktionsmuligheder.

Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en region, adgang til

Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en læge, adgang til

I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om iværksættelse af en sanktion kan sagen af én eller begge parter indbringes for en opmand, jf. overenskomstens §§ 119 og 120.

Forud for anvendelsen af de nævnte sanktioner, har Landssamarbejdsudvalget mulighed for at tilbyde rådgivning og vejledning, tilbyde kollegial støtte, f.eks. fra mentor eller netværk og mulighed for at give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden

3.6.1.3.

Opmand

Det følger af Overenskomst om almen praksis § 119, at i tilfælde af uenighed mellem parterne udpeger parterne en opmand.

I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af opmand udpeges denne af sundheds- og ældreministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren).

Ved en sags behandling ved en opmand er sagens parter PLO og RLTN.

I Overenskomst om almen praksis § 120 følger de nærmere opgaver for opmanden.

Sager om fortolkning og anvendelse af en overenskomst samt klagesager, hvorom der ikke kan opnås enighed i Landssamarbejdsudvalget, kan af hver af overenskomstens parter indbringes for opmanden.

Såfremt en af parterne ønsker, at opmanden skal mægle mellem parterne, indkaldes der, forinden sagen indbringes for opmanden, til møde mellem opmanden og Landssamarbejdsudvalget, hvor opmanden undersøger muligheden for et forlig og om muligt fremsætter et forligsforslag.

Sager om idømmelse af organisationsansvar kan ligeledes indbringes for opmanden, ligeledes i sager om organisationsansvar gælder bestemmelserne om mægling.

Opmandens kendelser er bindende for parterne.

I sager om idømmelse af organisationsansvar kan der pålægges en af parterne en bod.

3.6.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med det nuværende overenskomstsystem hviler beslutningen om sanktionering af læger i de almenmedicinske tilbud på et paritetisk princip, hvor parterne i samarbejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalgene skal træffe beslutninger i enighed.

Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at regionernes kompetence til at lede og udvikle det almenmedicinske tilbud skal styrkes med fokus på faglig udvikling og samarbejde.

Regionerne skal have et styrket lovmæssigt grundlag i sundhedsloven til at stille krav og følge op på klinikkernes efterlevelse af nationale krav, samt mulighed for at sanktionere dem.

Der vil derudover blive oprettet et nyt klagenævn, som får kompetence til at afgøre visse uenigheder mellem myndighed og klinik.

Med Sundhedsstrukturkommissionens afrapportering blev det netop fremhævet, at de ansvarlige myndigheder skal have styrket lovmæssigt grundlag for at efterleve sin myndighedsforpligtigelse i forhold til tilvejebringelsens af almenmedicinske tilbud i henhold til de nationalt fastsatte krav og lokale aftaler.

Forholdet mellem den ansvarlige myndighed og de enkelte klinikker i det almenmedicinske tilbud bør være baseret på gensidig tillid, dialog og samarbejde.

Myndigheden skal dog have bedre forudsætninger for at gå i dialog med den enkelte klinik, f.eks. om mangelfuld efterlevelse af basisfunktionen, tilgængelighed og aftaler som følge af f.eks. opgavebeskrivelsen, og pålægge den enkelte klinik at rette op på dette eller i sidste ende pålægge sanktioner.

I Honorarstrukturrådets rapport fra 2023 fremgår det, at det paritetiske princip som udgangspunkt er godt i forhold til at drøfte udvikling og samarbejdet mellem regionen og almen praksis.

Rapporten påpeger dog også, at der er flere grunde til, at man bør overveje, om det paritetiske princip bør opretholdes i fremtiden i forhold til de overtrædelser, der måtte ske af overenskomsten.

Honorarstrukturrådet nævner herunder, at relationen mellem regionen og den enkelte læge er tillidsbaseret, og at det for en tillidsbaseret relation må forudsætte, at begge parter skal have mulighed for at ophæve samarbejdet, hvis tilliden bliver brudt, hvilket ikke er muligt i den nuværende model.

Derudover har de to parter, regioner og almen praksis, der er repræsenteret i samarbejdsudvalget, samtidigt et forskelligt juridisk udgangspunkt for deres virke i udvalget.

Regionsrådets medlemmer har et myndighedsansvar og står både formelt og reelt til ansvar overfor offentligheden og over for myndighederne i forhold til forvaltningen af offentlige midler.

Det samme formelle ansvar påhviler ikke de lægelige repræsentanter.

3.6.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådene vil få hjemmel i sundhedsloven til at følge op på, hvorvidt de alment praktiserende læger i de almenmedicinske tilbud overholder nationale krav og regler, samt at regionerne får hjemmel til at træffe afgørelser om sanktioner i tilfælde, hvor krav og regler ikke overholdes.

Det foreslås derover, at der etableres et nyt klagenævn, som får kompetence til bl.a. at behandle klager fra ejere af de almenmedicinske tilbud over afgørelser truffet af regionerne.

3.6.3.1.

Praksisklagenævnet

Med lovforslaget foreslås det, at Praksisklagenævnet oprettes som klageinstans for afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. den foreslåede § 276 b samt afgørelser truffet efter de foreslåede bestemmelser § 206 b og § 227 c.

Praksisklagenævnets hovedopgave vil være at behandle klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets afgørelser ved det almenmedicinske tilbud.

Det foreslås endvidere, at Praksisklagenævnet kan behandle klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionrådets overholdelse af aftaler indgået efter de foreslåede bestemmelser i § 227 a, stk. 1 og 2, samt regionrådets overholdelse af tidsfristen i den foreslåede § 227 c, stk. 3, i forhold til regionsrådets vurdering af ansøgninger om forhåndsgodkendelse til erhvervelse af ydernummer inden for 20 hverdage.

Det foreslås, at Praksisklagenævnet vil være uafhængigt, hvilket vil indebære, at nævnet og dets sekretariat ikke kan modtage instrukser i nogen henseende om en enkelt sags afgørelse og behandling.

Kravet om uafhængighed i forhold til arbejdet for nævnet vil også gælde medlemmer, der er udnævnt efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene (Danske Regioner), og den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger (de Praktiserende Lægers Organisation, PLO).

Klagenævnet og dets afgørelser vil dermed være uafhængige af f.eks. de politisk valgte regionsråd og regionsforvaltningen, og sikrer dermed, at klagenævnet ikke varetager regionernes interesser på bekostning af klageren.

Praksisklagenævnet vil virke inden for den offentlige forvaltning og de almindelige regler om inhabilitet er derfor gældende for nævnet og dets medlemmer.

Praksisklagenævnet skal ligesom øvrige ankenævn kunne anvende de almindelige forvaltningsretlige reaktionsmuligheder, såsom at stadfæste regionsrådets afgørelse, ophæve og hjemvise sagen til fornyet behandling eller afvise en klagesag.

Praksisklagenævnet skal herudover i en afgørelse kunne indskærpe overfor et regionsråd at indgåede aftaler samt sagsbehandlingsfrister skal overholdes.

Det foreslås, at Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren.

Det foreslås endvidere, at formanden og næstformændene skal være byretsdommere, og at de udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som retspræsidenten har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3.

Derudover foreslås det, at de sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene og den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger.

Det vil indebære, at de sagkyndige medlemmer skal indstilles og udnævnes i kraft af deres personlige kompetencer som eksperter på deres område, og skal således sikre belysning af saglige og faglige forhold i nævnets afgørelser og inddragelse af de hensyn, som de nationale rammer for de almenmedicinske tilbud har til formål at varetage.

Organisationerne vil derfor ikke kunne indstille medlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer eller varetager politiske poster, da det kan indebære en risiko for inhabilitet i uoverensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Den foreslåede sammensætning i Praksisklagenævnet skal sikre, at klagenævnet både er repræsenteret af juridisk kundskab, men også af medlemmer, som har erfaringer med de sager, som klagenævnet vil skulle behandle samt området i øvrigt.

Det forslås, at Praksisklagenævnets medlemmer vil blive beskikket for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse.

Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, får bemyndigelse til at fastsætte regler om Praksisklagenævnets sammensætning, udpegning af nævnsmedlemmer, formandsbeslutninger samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.

Det foreslås således, at disse regler vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.

Det foreslås ligeledes, at erhvervsministeren fastsætter, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, Praksisklagenævnets forretningsorden.

Forretningsordenen vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, som forventes, at indeholde regulering af for eksempel formandens opgaver og beføjelser, indgivelse af oplysninger til en sag, regler om inhabilitet og tavshedspligt samt regulering af sekretariatets opgaver.

Det foreslås, at klager til Praksisklagenævnet over regionsrådets afgørelser, manglende overholdelse af aftaler eller overskridelse af fristen for behandling af en ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernummer, skal indgives skriftligt inden 20 hverdage til det regionsråd, som klagen angår.

Det foreslås endvidere, at hvis regionsrådet vil fastholde forholdet, som ligger til grund for klagen, skal regionsrådet ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen af klagen træffe beslutning og videresende klagen til Praksisklagenævnet.

Dette betyder, at regionsrådet får mulighed for at revurdere forholdet, som klagen vedrører, uden at dette i første omgang indbringes for Praksisklagenævnet.

Hvis regionsrådet vil fastholde et forhold, skal regionsrådet oversende sagen inklusive sagsakter og en eventuel udtalelse til Praksisklagenævnet.

Herved sikres det, at i det tilfælde, hvor regionsrådet har truffet en afgørelse på forkert grundlag eller hvis der er tale om en teknisk fejl, er der mulighed for at rette op på forholdet, uden at sagen indbringes for Praksisklagenævnet.

Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.

Det foreslås, at formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Det foreslås, at afgørelser truffet af Praksisklagenævnet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det vil betyde, at Praksisklagenævnet træffer endelige administrative afgørelser i sagerne.

Når Praksisklagenævnet har afgjort en sag, kan den derfor ikke efterfølgende prøves ved anden administrativ myndighed.

Derimod vil sagen kunne indbringes for domstolene af sagens parter.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Praksisklagenævnets vil skulle være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Det foreslås, at klager skal betale et klagegebyr på 1.800 kr., ved indbringelse af en klage til Praksisklagenævnets behandling.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvist kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold i nævnet eller klagen trækkes tilbage.

De nærmere regler om klagegebyret vil således blive reguleret i en bekendtgørelse.

Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises fra realitetsbehandling.

Det vil indebære, at klagegebyret tilbagebetales hvis formanden for Praksisklagenævnet afviser at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Det foreslås slutteligt, at Praksisklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, som varetager opgaver for Praksisklagenævnet, herunder forberedelse og behandling af sager, der skal forelægges nævnet.

3.6.3.2.

Opfølgning på nationale krav m.v. over for de almenmedicinske tilbud

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse, om at regionsrådet vejleder om og påser de almenmedicinske tilbuds efterlevelse af de nationale krav efter det foreslåede § 57 l samt aftaler indgået efter de foreslåede § 227 a og § 227 b, stk. 3.

Den foreslåede ordning skal sikre, at regionsrådene forud for at anvende eventuelle reaktioner over for ejeren har været i dialog med den pågældende læge eller klinik med henblik på at løse eventuelle tvister i mindelighed.

Hvis regionsrådet har vejledt i overensstemmelse med den foreslåede § 276 a, og dette ikke har bragt forholdet til ophør, kan regionsrådet træffe afgørelse over for ejeren af et almenmedicinsk tilbud, hvis vedkommende fortsat misligholder de indgåede aftaler, overtræder krav i basisfunktionen, som stilles til de almenmedicinske tilbud, eller ikke opfylder et tidligere påbud udstedt af regionsrådet.

Har regionsrådet vejledt ejerne af et almenmedicinsk tilbud om reglerne kan regionsrådet, ved ejerens misligholdelse af aftaler indgået efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3, eller ved overtrædelse af krav og opgaver m.v. som fastsat efter § 57 l, stk. 3, træffe afgørelse over for ejeren af det almenmedicinske tilbud om følgende

Dette vil medføre, at regionsrådet vil træffe afgørelse om, at ejeren af det almenmedicinske tilbud midlertidigt skal indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud, følger det endvidere af den foreslåede § 276 b, stk. 2, at vedkommende læge skal sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i vedkommendes fravær.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at regionsrådet skal sikre, at patienter og kommuner har mulighed for at klage til regionen over service i det almenmedicinske tilbud og skal på baggrund af klagerne handle i overensstemmelse med pligterne, jf. sundhedsloven.

Klager over sundhedsfaglig behandling vil fortsat skulle rettes til Styrelsen for Patientklager.

Strafferetlige sager anmeldes til politiet.

Det foreslås endvidere, at regionsrådet kan hjemtage et ydernummer, hvis der handles i strid med de foreslåede § 276 b, stk. 1, nr. 4 eller 5, om at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist samt forbud mod at tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale med vedkommende region i henhold til de foreslåede § 227 a, eller § 227 b, stk. 3.

Det vil også gælde, hvis vedkommende læge ikke sikrer tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i vedkommendes fravær, jf. den foreslåede § 276 b, stk. 2.

Ved vurderingen af hjemtagelse af et ydernummer skal regionsrådet foretage en samlet og konkret vurdering under hensyn til ejerens adfærd og de forhold der er udvist, herunder om der er mulighed for at opnå overholdelse af krav og aftaler på en anden måde.

Regionsrådet vil ved afgørelsen skulle sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet, men hensynet til patienterne i klinikken skal have en betydelig vægt.

Ejere af almenmedicinske tilbud får med lovforslaget mulighed for at påklage en afgørelse truffet af regionsrådet til den uafhængige klagemyndighed Praksisklagenævnet.

Det gælder henholdsvis afgørelser truffet i henhold til den foreslåede § 276 b, samt afgørelser truffet efter § 206 b, og § 227 c.

Ejere af almenmedicinske tilbud får også mulighed for at klage over regionrådets overholdelse af aftaler indgået efter de foreslåede § 227 a, stk. 1 og 2, herunder ift.

udbetaling af honorar samt regionrådets overholdelse af det foreslåede § 227 c, stk. 3, ift.

behandling af ansøgninger om godkendelse til erhvervelse af ydernummer inden for 20 hverdage.

Det følger af den foreslåede ordning, at klage over regionrådets afgørelse i visse tilfælde vil have opsættende virkning.

Det vil således være tilfældet, hvis en afgørelse vil have afgørende betydning for om ejeren af et almenmedicinsk tilbud kan drive sin klinik.

Hvis regionen f.eks. træffer afgørelse om, at ejeren skal afhænde ydernummeret inden for en fastsat frist, eller at ejeren i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale med den pågældende region, vil en klage over afgørelsen have opsættende virkning.

Den opsættende virkning vil indebære, at afgørelser som udgangspunkt ikke effektueres af regionen, før klagefristen er udløbet og en eventuel klage er blevet behandlet.

Dette sikrer, at regionen bl.a. ikke vil kunne fratage en praksisejer et ydernummer uden, at en klage herover er blevet færdigbehandlet af klagenævnet.

Andre afgørelser truffet af regionsrådet vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning.

Det foreslås dog, at Praksisklagenævnet i særlige tilfælde vil kunne tillægge en klage, over afgørelser om et påbud eller om pålæg om at tilbagebetale et honorar, opsættende virkning.

En afgørelse om tilbagebetaling af honorarer, som samlet overstiger 15 pct. af en kliniks omsætning, vil være et eksempel på et særligt tilfælde, hvor afgørelsen først vil få virkning, når fristen for at klage er udløbet, eller når Praksisklagenævnet har givet regionen medhold i afgørelsen.

Det foreslås endelig, at formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagegebyret ikke er indbetalt indenfor en fastsat frist, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen eller hvis Praksisklagenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

4.

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget forventes samlet set at have positive regionale konsekvenser og særligt en positiv påvirkning på landdistriktsområder.

Med den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud etableres der et grundlag for en mere ensartet opgaveløsning, kvalitet og tilgængelighed i almenmedicinske tilbud på tværs af landet, bedre samarbejde og sammenhæng i tværsektorielle patientforløb, differentierede indsatser for borgere med størst behov og et grundlag for at gennemføre en faglig og organisatorisk udvikling af det almenmedicinske tilbud.

Forslaget skal således også understøtte høj kvalitet i opgavevaretagelsen i områder, hvor der er flere syge borgere med stort behandlingsbehov samt understøtte og prioritere indsatser for borgere med størst behov.

Disse områder vil ofte være sammenfaldende med landdistrikter.

En ny honorarstruktur med en differentieret honorering, der er afhængig af borgernes behandlingsbehov på klinikniveau, vil understøtte læger, der arbejder i områder, hvor borgerne har et større behandlingsbehov.

Det forventes at have positive regionale konsekvenser for landdistriktsområder, da en differentieret honorering vil gøre det mere attraktivt at være læge i områder, hvor borgernes behandlingsbehov er størst.

Disse områder er ofte sammenfaldende med landdistrikter.

Konkret vil differentierede honorarer sikre mere ens forudsætninger for at levere behandling på tværs af klinikker med færre patienter med et større behandlingsbehov og klinikker med flere patienter med mindre behandlingsbehov.

Differentieringen af honorarer vil understøtte at indsatser for borgere med størst behov kan prioriteres.

5.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes på sigt at medføre positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål 3 ”Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper”.

Forslaget vurderes samlet set at styrke den nære sundhedsindsats og blandt andet bidrage positivt til bedre forebyggelse og behandling af sygdom, som fremgår af delmål 3.4 om forebyggelse og behandling af ikke-smitsomme sygdomme.

Forslaget vurderes desuden at understøtte delmål 3.8 om universel sundhedsdækning.

6.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører samlet set, at der vil ske en ny organisering af det almenmedicinske tilbud, som indebærer, at regionsrådene får en større faglig og ledelsesmæssig opgave i forhold til det almenmedicinske tilbud.

Det forventes at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets del om aftale om vilkår for alment praktiserende læger forventes at vil medføre, at RLTN vil skulle indgå en central aftale med de alment praktiserende læger, som vil træde i stedet for Overenskomst om almen praksis.

Regionsrådene vil på den baggrund skulle indrette deres arbejde i overensstemmelse med den nye aftale, hvilket må forventes at medføre implementeringskonsekvenser, herunder behov for tæt dialog med klinikejerne med fokus på at opnå en god implementering.

Lovforslagets del om godkendelse af læger ved erhvervelse af et ydernummer forventes at medføre, at regionsrådene vil få til opgave at vurdere og træffe afgørelser om, hvorvidt en ansøger af et ydernummer kan godkendes med henblik på at drive et almenmedicinsk tilbud.

Opgaverne forventes at medføre implementeringskonsekvenser, herunder andre administrative opgaver end der løses i dag i regionerne, og vil kunne medføre større administrative konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget giver derudover regionsrådet kompetence til og ansvar for at følge op på de almenmedicinske tilbuds efterlevelse af de nationale krav som følge af opgavebeskrivelsen og aftaler indgået med RLTN, og skal ved en læges misligholdelse af aftaler eller overtrædelse af de nationale krav, træffe forvaltningsretlige afgørelser over for de alment praktiserende læger.

Regionsrådene har også efter de gældende regler til opgave at sikre, at de almenmedicinske tilbud lever op til reglerne på området.

Det forventes derfor ikke, at denne del af lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser, herunder administrative konsekvenser.

Med lovforslaget etableres der et nyt Praksisklagenævn i Nævnenes Hus under erhvervsministerens ressort.

Der afsættes midler til driften af Praksisklagenævnet fra økonomien afsat med Aftale om sundhedsreform 2024.

Udgifterne til Praksisklagenævnet og dets sekretariat afholdes således inden for rammen af den afsatte økonomi i Aftale om sundhedsreform 2024 til regionerne.

Med lovforslaget indføres det, at en klager skal indbetale et klagegebyr ved klage.

Gebyret tilbagebetales blandt andet ved medhold.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 1, der tilsiger, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for virksomheder og borgere.

Dette er særligt et relevant hensyn ifm.

etableringen af et nyt Praksisklagenævn, hvor tydelighed om praksisyderes retstilstand er et vigtigt hensyn.

Princippet om enkel og klar lovgivning er derudover særligt forsøgt imødekommet i forbindelse med lovforslagets del om godkendelse af læger ved erhvervelse af et ydernummer.

I lovforslaget er tydeligheden om processen i forbindelse med en læges køb af et ydernummer et væsentligt hensyn, da læger i situationer med køb og salg bør kunne forberede sig på, hvad der forventes for at få en godkendelse.

Det vurderes, at princip nr. 2 vedrørende mulig digital kommunikation er relevant for så vidt angår rammerne for Praksisklagenævnet og afgørelser truffet af regionstrådet.

Forslaget er udformet i overensstemmelse med princip nr. 2, idet lovgivningen understøtter, at der kan kommunikeres digitalt med lægerne i de almenmedicinske tilbud.

Derudover ændres der med lovforslaget ikke på de allerede eksisterende regler om myndigheders anvendelse af digital kommunikation med borgerne.

Det vurderes videre, at princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling på baggrund af objektive kriterier er særlig relevant ifm.

godkendelsen af læger ved køb af et ydernummer.

Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger beskrevet, at kriterierne skal være saglige, objektive og transparente.

En afgørelse truffet i henhold til reglerne om opfølgning på nationale krav overfor de almenmedicinske tilbud er det vurderingen, at afgørelsen beror på skøn, hvorfor der vil være begrænset mulighed for at automatisere sagsbehandlingen ved at anvendelse af objektive kriterier.

Dertil vil en ny honorarstruktur følge en national fordelingsmodel, der tager højde for borgernes behandlingsbehov og kriterier for honorar følger således denne model.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og understøtter effektiv offentlig service, da det vil være muligt at anvende allerede eksisterende it-systemer til kommunikation og overførsel af relevant information mellem relevant fagperson og ansvarlig myndighed.

Det vurderes, at lovforslaget forventes at følge princip nr. 5 og 6 om tryg og sikker databehandling og anvendelse af offentlig infrastruktur, da der med lovforslaget ikke ændres på de allerede eksisterende regler for datahåndtering.

Det vurderes slutteligt, at lovforslaget efterlever princip nr. 7 om forebyggelse af snyd, idet lovforslaget ikke forventes at åbne op for nye muligheder for snyd.

Med en godkendelse af læger ved køb af et ydernummer ud fra en vurdering af, om lægen kan efterleve gældende krav og regler understøttes en forbyggende indsats mod bl.a. snyd.

7.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med den nye honorarstruktur skal være sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov.

Aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform 2024 er enige om, at honorarerne skal differentieres, så læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening.

Med lovforslaget er det således forventningen, at RLTN indgår aftale med en organisation, repræsenterende de alment praktiserende læger, om bl.a., at dele af lægernes honorering differentieres med udgangspunkt i borgernes behandlingsbehov.

Overnævnte del af lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de alment praktiserende læger.

De økonomiske konsekvenser for de alment praktiserende læger skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af den fælles forståelse mellem PLO og regeringen, at læger med mange patienter med en lavere patienttyngde, som ikke har mulighed for at opretholde deres indtægt, fra før lovforslagets ikrafttræden, i en overgangsperiode vil blive kompenseret for utilsigtet indtægtsnedgang under den nye honorarstruktur.

I takt med at midlerne udfases, vil de læger, som kompenseres økonomisk, skulle tage et større samlet ansvar for den enkelte patient for at opretholde deres indtægt.

Midlerne udfases i takt med, at opgavetilførslen og den deraf afledte samlede honorering pr. patient stiger, og modsvarer indtægtsnedgangen.

Opgaverne tilføres i takt med, at der kommer flere læger i de almenmedicinske tilbud.

Det følger som konsekvens af en honorarmodel, der baseres på en differentiering efter patienternes behandlingsbehov.

Der vil i relation til det nyoprettede Praksisklagenævn være et klagegebyr, som lægerne, der ønsker at klage over en afgørelse fra regionen eller sundhedsrådet, skal afholde.

Gebyret tilbagebetales blandt andet, såfremt klager får medhold i sin klage.

Muligheden for at få klagegebyret tilbage, vil blive reguleret af en ny bekendtgørelse, som udstedes af erhvervsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.

Lovforslaget vil i den forbindelse kunne medføre en økonomisk konsekvens for de alment praktiserende læger.

En alment praktiserende læge, der erhverver af et ydernummer vil fremover skulle indhente en godkendelse ved køb af et ydernummer med henblik på at drive et almenmedicinsk tilbud, og skal i den sammenhæng indsende en række oplysninger til pågældende regionsråd.

Lovforslaget vil i den forbindelse medføre administrative konsekvenser for de alment praktiserende læger, der ønsker at eje et ydernummer.

8.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø eller naturmæssige konsekvenser.

11.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

12.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 21. august 2025 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Astma-Allergi Forbundet, Bedre Psykiatri, Center for hjerneskade, Danmarks Lungeforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Depressionsforeningen, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Speciallæger, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening Ledernes Hovedorganisation, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Psoriasisforeningen, Scleroseforeningen, Sekretariat for den lægelige videreuddannelse Syd, Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for lægers videreuddannelse Nord, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tolkebureauernes Brancheforening, Vaccinationsforum, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Lovforslaget har i den overnævnte periode desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

1)

Ved overskridelser af den økonomiske ramme på mindre end 0,6 procent af den samlede ramme, iværksættes ikke modregning.

Eventuelle overskridelser af den økonomiske ramme det efterfølgende år på mindre end 0,6 procent undtages ikke fra modregning som beskrevet i punkt 2 nedenfor, medmindre andet aftales.

2)

Ved overskridelser af den økonomiske ramme ud over 0,6 procent sker en nedsættelse af reguleringsprocenten og om nødvendigt af basishonoraret medmindre andet aftales.

Denne modregning skal give kompensation svarende til den konstaterede forskel mellem den afsatte ramme og de regionale udgifter.

Den fulde overskridelse udover 0,6 procent, jf. pkt. 1, forventes dermed tilbagebetalt.

Modregningen afvikles fremadrettet over et år med virkning fra førstkommende regulering.

Modregning forløber således over to reguleringsperioder, hvorefter tilbagebetalingen anses som afviklet.

A.

At tildele advarsel eller udtale misbilligelse

B.

At indstille til Landssamarbejdsudvalget

a)

at lægen til regionen skal betale eller tilbagebetale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb i de tilfælde, hvor lægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og eller dets opgørelse,

b)

at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål,

c)

at lægen suspenderes.

Suspensionen ophører ved parternes enighed herom.

d)

at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

Landssamarbejdsudvalget fastsætter en frist for afhændelse af praksis i disse tilfælde.

a)

tilbyde rådgivning og vejledning

b)

tilbyde kollegial støtte, f.eks. fra mentor eller netværk

c)

give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden (f.eks. efterleve økonomisk lægemiddelordination, aftalte forløbsprogrammer m.v.).

a)

at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,

b)

at pålægge regionen at efterbetale lægen et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb,

c)

at pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

a)

at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,

b)

at beslutte at lægen til regionen skal betale eller tilbagebetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb,

c)

at pålægge lægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål

d)

at suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.

e)

at udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten.

f)

at udelukke lægen midlertidigt eller permanent fra at blive ansat i klinikker, der drives i henhold til nærværende overenskomst.

Beslutninger efter b) og c) kan af regionen effektueres ved modregning i lægens tilgodehavende.

1)

Påbyde ejeren at foretage de handlinger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af aftaler indgået efter de foreslåede § 227 a eller § 227 b, stk. 3 samt krav og opgaver m.v. efter § 57 l, stk. 3, inden for en nærmere bestemt frist.

2)

Kræve tilbagebetaling af ejeren af uretmæssigt udbetalte beløb.

3)

Pålægge ejeren midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

4)

Pålægge ejeren, at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist.

5)

Bestemme at ejeren i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale indgået i henhold til de foreslåede § 227 a eller § 227 b, stk. 3.

13.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Med lovforslaget etableres der et nyt Praksisklagenævn i Nævnenes Hus under erhvervsministerens ressort.

Etableringen og driften af Praksisklagenævnet medfører økonomiske konsekvenser for staten, som finansieres med midler, der er afsat med Aftale om sundhedsreform 2024.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

En ny national opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud herunder basisfunktionen indebærer, at Sundhedsstyrelsen skal udvikle og løbende opdatere opgavebeskrivelsen i takt med kapacitetsopbygningen i det almenmedicinske tilbud og den øvrige omstilling til det nære sundhedsvæsen.

En ny organisering af det almenmedicinske tilbud indebærer, at regionsrådene får en større faglig og ledelsesmæssig opgave i forhold til det almenmedicinske tilbud.

Regionsrådene skal foretage godkendelser af læger, der ønsker at erhverve et ydernummer med henblik på at drive et almenmedicinsk tilbud.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

En ny og differentieret honorering med udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud vil indebære, at klinikejere, der har mange patienter med en højere patienttyngde har mulighed for at opretholde den nuværende indtjening med færre tilmeldte patienter.

Dette som følge af større sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov.

Der vil i relation til det nyoprettede Praksisklagenævn være et klagegebyr, som læger i det almenmedicinske tilbud, der ønsker at klage over en afgørelse fra regionen, skal afholde.

Gebyret tilbagebetales ved medhold.

En ny og differentieret honorering med udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud vil i udgangspunkt indebære, at klinikejere, som har mange patienter med en lavere patienttyngde skal have flere patienter, for at kunne opretholde den samme indtjening som før lovforslagets ikrafttræden.

Dette som følge af større sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov.

Dog vil de af disse, som ikke har mulighed for at opretholde deres indtægt fra før lovforslagets ikrafttræden, i en overgangsperiode blive kompenseret for utilsigtet indtægtsnedgang.

I takt med at overgangsperioden udfases vil de læger, som får kompensation, skulle tage et større ansvar for den enkelte patients forløb for at opretholde deres indtægt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

En alment praktiserende læger, der ønsker at eje et ydernummer og drive et almenmedicinsk tilbud vil fremover skulle indhente en godkendelse ved køb af et ydernummer og skal i den sammenhæng indsende en række oplysninger til pågældende regionsråd.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens § 57 a, stk. 1, 1. pkt., at regionsrådet mod betaling yder behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker, som etableres efter § 227, stk. 5, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet.

Det foreslås, at i § 57 a, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 227, stk. 5« til »§227 b, stk. 5«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at bestemmelsen fra sundhedslovens § 227, stk. 5, flyttes til en ny bestemmelse i § 227 b, stk. 5.

Det er formålet med flytningen af bestemmelsen at samle bestemmelser om regionsrådet muligheder for at tilrettelægge det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at der fortsat vil være muligt for regionsrådet mod betaling at yde behandling via regionsklinikker til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet.

Der er ingen materielle ændringer forbundet med flytningen af bestemmelsen.

Til nr. 2

Der er i gældende lovgivning ikke en national fastlæggelse eller styring af de samlede krav og opgaver m.v. i det almenmedicinske tilbud.

Læger i almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de nationale faglige retningslinjer, der udstedes i medfør af sundhedslovens § 57 c.

Overenskomst om almen praksis, som aftales mellem RLTN og PLO, fastsætter de generelle rettigheder og forpligtelser for almen praksis, herunder opgaver samt honoreringen.

Det fremgår af § 57, stk. 1, i sundhedsloven, at regionsrådet har ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 3, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1-2.

Det følger af sundhedslovens § 206 b, stk. 6, at regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 13 c med overskriften ”Nationale krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud”.

Den foreslåede indsættelse vil medføre en tydeliggørelse af et nyt emne i sundhedsloven om nationale krav og opgaver m.v. for det almenmedicinske tilbud.

Det foreslås i § 57 l, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg fastsætter krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud i den nationale opgavebeskrivelse med en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, herunder nærmere regler om indhold og udarbejdelse af krav og opgaver m.v. og inddragelse af det rådgivende udvalg.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle anvendes til at fastlægge nærmere regler om indhold og udarbejdelse af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen samt regler om inddragelse af et rådgivende udvalg og den nærmere udmøntning af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen ved bekendtgørelse.

Dette følger af, at opgaver og krav m.v. til det almenmedicinske tilbud med vedtagelsen af dette lovforslag, vil skulle ske nationalt af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede ordning vil således medføre en ændring af den eksisterende opgavefastlæggelse i det almenmedicinske tilbud, hvor krav og opgaver fremover vil skulle fastlægges nationalt efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil udgøres af en myndighedsrettet del, opgavebeskrivelsen, og en klinikrettet del, basisfunktionen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil fastsætte forpligtende krav om opgaver m.v. til regionsrådet som den overordnede ansvarlige myndighed.

Som en del af opgavebeskrivelsen fastsættes en basisfunktion for de almenmedicinske tilbud, som alle klinikker som udgangspunkt vil skulle leve op til.

Dette vil indebære, at mindre klinikker, særligt enkeltlægepraksis, i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne undtages enkelte krav i basisfunktionen.

Sundhedsstyrelsen vil skulle definere de helt særlige undtagelser som led i fastsættelsen og ved løbende justeringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.

Relevante faglige aktører for de almenmedicinske tilbud, heriblandt en organisation som repræsenterer de alment praktiserende læger, lægefaglige selskaber så som Dansk Selskab for Almen Medicin, regioner, kommuner og patientforeninger m.fl. vil skulle inddrages i fastlæggelsen og ved opdateringer i et rådgivende udvalg.

I inddragelsen vil det rådgivende udvalg blandt andet skulle rådgive Sundhedsstyrelsen om indhold i og omfang af krav og opgaver m.v., udviklingsområder og samarbejdsflader for det almenmedicinske tilbud samt bidrage til at kvalificere det faglige grundlag for den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion.

Inddragelsen vil skulle ske forud fastsættelse af krav og opgaver m.v. i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.

I fastlæggelsen og ved løbende tilpasninger og opdateringer vil Sundhedsstyrelsen desuden skulle inddrage det faglige råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vil skulle vurdere, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår

Den nationale opgavebeskrivelse vil således være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionerne som ansvarlig myndighed vil skulle tilvejebringe.

Mens basisfunktionen vil være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til klinikker i det almenmedicinske tilbud, som klinikkerne vil skulle efterleve.

Den nationale opgavebeskrivelse vil blandt andet indeholde krav og anbefalinger til funktioner, der vil ligge ud over basisfunktionen, som regionsrådet vil have ansvar for at sikre udbuddet af, men som ikke skal varetages af alle klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Derudover vil den omfatte regionsrådets forpligtelser i forhold til at understøtte og udvikle de almenmedicinske tilbud fagligt i fortsat tæt dialog og inddragelse af de almenmedicinske tilbud.

Heriblandt regionsrådets understøttelse af forskning i almenmedicinske tilbud og patientforløb i det primære sundhedsvæsen og dataunderstøttet kvalitetsudvikling i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Opgavebeskrivelsen vil desuden skulle indeholde en beskrivelse af regionsrådets forpligtigelser til opfølgning på overholdelse af krav i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen, herunder brug af data og opfølgning af kvalitet.

Den nationale opgavebeskrivelse vil blandt andet også skulle indeholde krav til tilgængelighed ud over den basale tilgængelighed i basisfunktionen i f.eks. ydertidspunkter samt fasttilknyttede læger på blandt andet botilbud, sundheds- og omsorgspladser m.v., krav til det tværsektorielle samarbejde samt krav om regionsrådets opfølgning på overholdelse af kravene i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen m.v. En udbygning af det almenmedicinske tilbud vil således også skulle indebære, at regionsrådet udbygger tilgængeligheden for udsatte grupper.

Derudover vil den nationale opgavebeskrivelse også indeholde en beskrivelse af strategi og principper fra den nationale sundhedsplan, som omsættes til krav og anbefalinger i opgavebeskrivelsen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil således f.eks. skulle indeholde krav til regionsrådets forpligtelser i det tværsektorielle arbejde og til at understøtte rammerne for klinikkernes opgavevaretagelse.

Det vil f.eks. være krav om, at regionsrådet i sin planlægning af det almenmedicinske tilbud vil skulle understøtte rammerne for at skabe sammenhæng og koordinering af patientforløb, der går på tværs af det almenmedicinske tilbud, sygehuse, regionale og kommunale sundhedstilbud og øvrige praksissektor med udgangspunkt i opgavebeskrivelsen.

Derudover vil det f.eks. kunne omfatte krav til regionsrådets understøttelse af de almenmedicinske tilbuds adgang til diagnostiske undersøgelser og til specialistrådgivning om komplekse patientforløb hos f.eks. praktiserende speciallæger og på sygehuse m.v.

Den nationale opgavebeskrivelse vil også skulle indeholde krav til regionsrådets opgaver og forpligtelser i relation til faglig udvikling, som regionsrådet vil skulle efterleve i sin planlægning og tilrettelæggelse af det almenmedicinske tilbud.

Det vil være krav til regionsrådets understøttelse af de almenmedicinske tilbud med fokus på udvalgte udviklingsområder, som f.eks. multisygdom og komplekse patienter, differentiering, forskning og kvalitetsudvikling i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil derudover også kunne indeholde udvalgte udviklingsområder, som ikke vil have status af krav og anbefalinger til regionsrådet, men som ved senere opdateringer af opgavebeskrivelsen og basisfunktionen vil kunne ændre status til egentlige krav og anbefalinger.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at regionsrådets som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både vil skulle understøtte den faglige udvikling i fortsat tæt dialog og inddragelse af klinikkerne og følge op på blandt andet efterlevelsen af basisfunktionen.

Dette vil skulle understøtte regionsrådets mulighed for at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud af ensartet, høj kvalitet, og give regionsrådet bedre mulighed for at følge op på klinikkernes efterlevelse af krav samt kvalitet.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil således skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i §§ 276 a og 276 b, om opfølgning på nationale krav over for de almenmedicinske tilbud.

Basisfunktionen vil skulle indeholde en beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som udgangspunkt vil være forpligtet til at skulle leve op til og løse, uanset leverandørform.

Herunder vil basisfunktionen blandt andet indeholde en faglig beskrivelse af funktioner, kompetencer og udstyr, der er knyttet til opgavevaretagelsen, den basale tilgængelighed, adgangsforhold samt krav til samarbejder, som klinikkerne i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at deltage i på tværs af aktører og sektorer m.v., herunder samarbejdet med regionsrådet.

Basisfunktionen vil f.eks. skulle indeholde krav i relation til de funktioner, som klinikkerne i det almenmedicinske tilbud skal varetage herunder tovholderfunktionen og differentiering af indsatser for patienter med særlige behov, krav til patientrettede opgaver, udstyr, som skal være til rådighed, krav om kompetencer hos klinikken samt beskrivelse af systematisk og selvvalgt efteruddannelse til vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos læger og øvrige faggrupper m.v. Derudover vil basisfunktionen skulle beskrive krav til klinikkernes arbejde med kvalitetssikring og -udvikling data og deltagelse i f.eks. kvalitetsarbejde.

Herudover vil basisfunktionen beskrive krav til samarbejde med sygehuse, akutberedskab, kommuner, øvrige praksisområde m.v., herunder samarbejdet med regionsrådet.

Endelig vil basisfunktionen skulle indeholde konkrete krav til den basale tilgængelighed og åbningstid samt fysiske adgangsforhold m.v.

Den foreslåede ordning med den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil skulle ses i nær sammenhæng med tiltag til styrket kapacitet i det almenmedicinske tilbud og målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.

I takt med at kapaciteten i de almenmedicinske tilbud øges frem mod 2035 vil kravene til blandt andet den basale tilgængelighed og åbningstid i de almenmedicinske tilbud skulle øges.

Ved justeringer af kravene vil der skulle sikres balance og tages højde for leverandørsammensætningen i det almenmedicinske tilbud og vilkår i klinikkerne, herunder bl.a. til arbejdstiden i enkeltlægepraksis.

Samtidig med at der i fastlæggelsen tages hensyn til den samlede planlægning af sundhedsvæsenet og de almenmedicinske tilbuds funktion og opgaver heri.

Ved væsentlige justeringer i basisfunktionen og heriblandt kravene til den basale tilgængelighed og åbningstid vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

Dette vil skulle understøtte omstillingen af opgaver til det nære sundhedsvæsen.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud vil skulle ses i nær sammenhæng med øvrige nationale styrings- og udviklingsredskaber for sundhedsvæsenet og vil skulle fastlægges inden for den samlede strategiske retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal planlægning af sundhedsvæsenet i en kommende national sundhedsplan.

I udarbejdelsen og ved opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil der således skulle tages højde for eksisterende styrings- og udviklingsredskaber, som kliniske vejledninger til det almenmedicinske tilbud, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb, pakkeforløb for kræft og kvalitetsstandarder til kommunale sundhedstilbud og kommende regionale sundhedstilbud fra 2027 m.v.

Den foreslåede ordning vil dermed indebære, at Sundhedsstyrelsen skal opdatere den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud med løbende intervaller, f.eks. hvert andet til fjerde år, ud fra et hensyn til blandt andet den samlede strategiske retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og herunder planlægningen af sundhedsvæsenet.

Opdateringen vil også skulle ske ud fra et hensyn til at afspejle opgaveudviklingen og understøtte en omstilling mod nære og almene sundhedsindsatser, herunder til det almenmedicinske tilbud.

I opdateringerne vil der kunne fastlægges, at nye basisfunktioner og faglig udvikling gennemføres indenfor en nærmere fastsat implementeringsperiode, som giver klinikkerne mulighed for at tilpasse organisering og opgavevaretagelse.

I fastlæggelsen og ved fremadrettede tilpasninger og opdateringer vil der, således skulle sikres balance mellem kravene i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen og det almenmedicinske tilbuds kapacitet, ressourcer og kompetencer.

Fremadrettede tilpasninger og opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil således skulle ske i tæt sammenhæng med udviklingen i kapacitet, ressourcer og kompetencer i tilbuddet, så der sikres en styret omstilling af opgaverne og en reel prioritering af opgaverne i tilbuddene, også ud fra et hensyn til at sikre prioritering, kvalitet og fokusering i opgavevaretagelsen i tilbuddene.

Det vil desuden skulle sikre en balance mellem opgaver, honorering og samlet økonomi i de almenmedicinske tilbud.

Dette vil indebære, at når basisfunktionen vil skulle udvides, f.eks. som en følge af, at en opgave overgår fra et sygehus til det almenmedicinske tilbud, så vil den nødvendige kapacitet, ressourcer og kompetencer skulle være til rådighed til at understøtte den løbende opgaveudvidelse, eller alternativ vil en opgave f.eks. skulle fjernes.

Der vil desuden skulle tages et hensyn til leverandørsammensætningen i tilbuddet samtidig med, at krav og opgaver vil skulle understøtte en udviklingen, som vil kunne bidrage til en større organisatorisk bæredygtighed i klinikkerne i det almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede ordning vil opgaver og krav m.v. i det almenmedicinske tilbud således blive fastlagt af nationalt af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede ordning vil dermed medføre, at grundlaget for den nuværende aftalemodel for de alment praktiserende læger vil blive ændret.

Den foreslåede ordning skal dermed ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1.

For nærmere om aftale om vilkår for alment praktiserende læger henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås videre i § 57 l, stk. 2, at regionsrådet tilvejebringer og tilrettelægger det almenmedicinske tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse efter stk. 1, herunder fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikker i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådets planlægning, tilvejebringelse og tilrettelæggelse af det almenmedicinske tilbud vil skulle ske i overensstemmelse med de krav, opgaver og anbefalinger m.v., som fastlægges i den nationale opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud.

Opgavebeskrivelsen vil således fastsætte krav, opgaver og anbefalinger m.v. til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionsrådet, som ansvarlig myndighed, vil skulle tilvejebringe.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at der vil blive stillet krav til regionsrådets forpligtelse til at sikre tilvejebringelsen af visse ydelser og opgaver i det almenmedicinske tilbud, som ligger ud over basisfunktionen, og som dermed ikke vil være krav til alle klinikker.

I praksis vil regionsrådet således skulle sikre efterlevelsen af dette ved aftaler om varetagelsen af disse opgaver og funktioner lokalt med klinikker i det almenmedicinske tilbud i regionens område eller ved nationale aftaler, jf. den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2.

Det vil blandt andet kunne være krav om tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud i ydertimer samt krav om at sikre fasttilknyttet lægedækning på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v.

Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at regionsrådet vil skulle fastlægge de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikkerne i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen inden for regionens geografiske område i overensstemmelse med den nationale opgavebeskrivelse af hensyn til at understøtte tilvejebringelsen af et samlet almenmedicinsk tilbud.

Regionsrådet vil således skulle varetage den lokale faglige ledelse og koordinering af samarbejde med klinikker og lægerne med henblik på at sikre velfungerende rammer for opgaveløsning og udvikling.

Samlet set vil regionsrådets således blive forpligtet i forhold til det tværsektorielle arbejde i relation til det almenmedicinske tilbud, understøttelse af rammerne for de almenmedicinske tilbuds opgavevaretagelse, faglig udvikling, opfølgning på klinikkernes efterlevelse af gældende krav i blandt andet basisfunktionen m.v. Regionsrådet vil dermed som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både skulle understøtte opgavevaretagelsen, sikre den faglige udvikling i dialog og inddragelse af klinikkerne og følge op på blandt andet klinikkernes efterlevelse af krav i basisfunktionen samt på øvrige krav og på kvalitet.

Samtidig vil klinikkerne være forpligtet til at indgå i samarbejdet.

Regionsrådets ledelse af samarbejdet og den faglige udvikling i det almenmedicinske tilbud vil skulle udføres indenfor rammerne af den grundpræmis, at hovedparten af klinikkerne af almenmedicinske tilbud fungerer som selvstændige enheder, der enten virker efter udbud og kontrakt med regionsrådet eller ved aftale efter regler fastsat i den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, og således er selvstændigt erhvervsdrivende.

Klinikken vil således være ansvarlig for at tilrettelægge, organisere og lede klinikken, så den lever op til de opgaver og krav, som er fastlagt i basisfunktionen.

Klinikkerne vil skulle indgå og understøtte et effektivt samarbejde med regionsrådet.

Regionsrådets ledelse af samarbejdet og den faglige udvikling i det almenmedicinske tilbud vil således skulle ske i fortsat tæt dialog og inddragelse af klinikkerne, bl.a. i regi af de kommende sundhedsråd.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i §§ 276 a og 276 b, vedrørende regionernes kompetence til at sanktionere.

For nærmere om sanktionsmuligheder henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Derudover vil den foreslåede ordning skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 c, om regionsrådets kompetence til at godkende speciallæger i almen medicin, der erhverver ydernumre, hvor det vil skulle sandsynliggøres, at ejerlægen vil kunne efterleve gældende krav, heriblandt krav fastsat i basisfunktionen.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i nær sammenhæng med den nuværende bestemmelse i § 227, stk. 5, som videreføres på ny i sin helhed i § 227 b, stk. 5 med dette lovforslags § 1, nr. 13.

Det vil således være muligt for regionsrådet at etablere en særlig organisering af visse almenmedicinske ydelser i det almenmedicinske tilbud.

Disse vil f.eks. være målrettet en særlig patientgruppe eller grupper af borgere med særlige behov, som erfaringsmæssigt f.eks. har oplevet udfordringer med at bruge de eksisterende, traditionelle tilbud.

Et sådant fuldt tilbud vil være det, borgeren er tilknyttet, og som vil kunne levere de ydelser, der indgår i den nationalt fastsatte basisfunktion.

For at sikre regionsrådets planlægningskompetence og sikre lokalt råderum for regionsrådet vil det således fremover være muligt at indgå lokale aftaler om økonomiske vilkår for varetagelsen af blandt andet disse opgaver og funktioner.

Den foreslåede ordning vil således skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2, som vil medføre, at der fortsat vil kunne indgås lokale aftaler om blandt andet opgaver fastsat i opgavebeskrivelsen.

For nærmere om lokale aftaler henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 57 l, stk. 3, at klinikker i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med krav og opgaver m.v. fastsat i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede bestemmelse vil alle klinikker i det almenmedicinske tilbud uanset klinikform og inklusive regionale klinikker skulle efterleve basisfunktionen.

Den foreslåede ordning vil desuden betyde, at obligatoriske krav og opgaver til klinikker i det almenmedicinske tilbud vil blive fastsat nationalt.

Den forslåede ordning vil indebære, at mindre klinikker, særligt enkeltlægepraksis, i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne undtages enkelte krav i basisfunktionen.

Sundhedsstyrelsen vil skulle definere de helt særlige undtagelser som led i fastsættelsen og ved løbende justeringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen, jf. den foreslåede ordning i § 57 l, stk. 1.

Ved »klinikker« i den foreslåede bestemmelse forstås her alle almenmedicinske tilbud, hvor autoriserede sundhedspersoner, eller personer, der handler på deres ansvar, udfører sundhedsfaglig behandling.

Med den foreslåede ordning vil klinikkerne således også være forpligtede til at bidrage til og deltage i samarbejdet med blandt andet regionen og med andre øvrige dele af sundhedsvæsenet inden for de rammer, som regionsrådet fastlægger for dermed at understøtte den samlede opgavevaretagelse i det almenmedicinske tilbud inden for regionens område i henhold til den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.

Den forslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med tiltag i Aftale om sundhedsreform 2024 om regionsrådets adgang til bl.a. relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinik niveau, oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering af de enkelte klinikker m.v.

En klinik vil kunne varetage yderligere opgaver og funktioner målrettet mod f.eks. særlige patientgrupper, som f.eks. fast læge på et botilbud m.v., der ligger ud over basisfunktionen, og som er indeholdt i opgavebeskrivelsen.

Krav til klinikkernes varetagelse af sådanne opgaver og funktioner vil følge af aftale med regionsrådet eller ved nationale aftaler, jf. regler fastsat i den foreslåede bestemmelse i § 227 a, stk. 2.

Den foreslåede ordning ændrer ikke ved det forhold, at der fortsat vil skulle indgås aftale om de økonomiske vilkår m.v., vedrørende krav og opgaver i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen for de alment praktiserende læger, der virker efter aftaler indgået efter regler fastsat i den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1 og stk. 2.

Vilkårene for udbudsklinikker vil blive fastlagt ved kontrakter med regionsrådet.

Med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, og § 227 a, stk. 4, vil en ny aftalemodel skulle være fleksibel og en ny honorarstruktur simpel, sådan at nye eller ændrede opgaver og krav, som følge af justeringer i basisfunktionen ikke automatisk forudsætter forhandlinger på ny og nye honorarer, medmindre der er tale om væsentlige forhold.

Ved justeringer af kravene vil der skulle sikres balance og tages højde for leverandørsammensætningen i det almenmedicinske tilbud og vilkår i klinikkerne, herunder bl.a. til arbejdstiden i enkeltlægepraksis.

Samtidig med at der i fastlæggelsen tages hensyn til den samlede planlægning af sundhedsvæsenet og det almenmedicinske tilbuds funktion og opgaver heri.

Ved væsentlige justeringer i basisfunktionen og heriblandt kravene til den basale tilgængelighed og åbningstid vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

I fastlæggelsen og ved løbende tilpasninger og opdateringer vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage det faglige råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vil skulle vurdere, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

Den foreslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, om aftale om vilkår for alment praktiserende læger samt i § 227 a, stk. 4, om en differentieret honorarstruktur.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter sundhedslovens § 155 nedsætter indenrigs- og sundhedsministeren Medicintilskudsnævnet, og i stk. 2, fremgår det, at nævnet højst består af 8 medlemmer, som beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren.

I stk. 2, 2. pkt. står der, at 1 medlem beskikkes efter indstilling fra det i § 227 nævnte forhandlingsudvalg.

Det foreslås i § 155, stk. 2 , 2. pkt., at »i § 227 nævnte forhandlingsudvalg« ændres til »nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven«.

Det foreslåede sker som følge af, at henvisningen til forhandlingsudvalget i bestemmelsen er forældet, da udvalget i dag har en ny betegnelse.

Som følge af det ændrede navn, foreslås det derfor, at indsætte en direkte henvisning til bestemmelsen i regionslovens § 37, stk. 2, hvorefter nævnet er oprettet, i sundhedslovens § 155, så det tydeligt fremgår, hvem der indstiller et medlem til beskikkelse i Medicintilskudsnævnet.

Til nr. 4

Det følger af sundhedslovens § 175, 1 pkt., at regler om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte personer, fastsættes ved de i § 227 nævnte overenskomster.

Det følger af 2. pkt., at foreligger der ingen overenskomst herom, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler.

Det foreslås, at i § 175, 1. pkt., ændres »§ 227 nævnte overenskomster« til »§ 227 a, stk. 1, nævnte aftaler«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at hjemlen til at indgå aftaler for de almenmedicinske tilbud udgår af sundhedslovens § 227, og med dette lovforslags § 1, nr. 13, reguleres i den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Det foreslås i § 175, 2. pkt., at »overenskomst« ændres til »aftaler«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at begrebet »overenskomst« i den gældende § 227, stk. 1, i en ny bestemmelse § 227 a, stk. 1, ændres til »aftaler«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte de nærmere regler om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte ydelser, hvis ikke parterne efter aftale i medfør af § 227 a, stk. 1 fastsætter dette.

Til nr. 5

Det fremgår af § 205 a, stk. 1, at regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af kommunale sundhedsydelser.

Det fremgår videre af § 205 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af regionale, ambulante sygehusydelser.

Det foreslås, at i § 205 a, stk. 1, og § 205 b, stk. 1, ændres »§ 227, stk. 1« til »§ 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1«, og »§ 227, stk. 3« ændres til »§ 227 b, stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regionsrådet som hidtil vil kunne tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed som udføres af alment praktiserende læger, der virker efter aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1 samt læger, der driver en klinik etableret efter et udbud jf. den foreslåede § 227 b, stk. 3.

Den foreslåede ændring er som følge af, at adgangen til at indgå Overenskomst om almenmedicinske tilbud vil udgå af den gældende § 227, stk. 1.

I stedet vil der med dette forslag blive etablereret en adgang til at indgå aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud i en ny bestemmelse i den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Da både §§ 205 a og b, vil indeholde en mulighed for regionsråd og kommunalbestyrelser til at tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for andre virksomheder end almenmedicinske tilbud, vil der fortsat være en henvisning til § 227, stk. 1, i begge bestemmelser.

Til nr. 6

Det fremgår af sundhedslovens § 206 b, stk. 5, at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 kan indgå aftaler om et midlertidigt tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter § 227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel.

Det følger af Overenskomst om almen praksis, at en lægekapacitet i et kompagniskab falder tilbage til regionen, hvis lægekapaciteten har været ledig i et år, medmindre regionsrådet giver dispensation.

Regionsrådet kan således ikke med hjemmel i gældende lovgivning hjemtage en lægekapacitet, hvis lægekapaciteten er ledig og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for et år.

Det foreslås at nyaffatte § 206 b, stk. 5, således, at regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Ejer eller ejere af kompagniskabet skal senest 4 måneder inden, der er gået 1 år, varsle regionsrådet om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt.

Bliver kapaciteten ikke besat, senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionsrådet, når der er gået 1 år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på 1 år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet.

Den foreslåede nyaffattelse af § 206 b, stk. 5, 1. pkt. , vil indebære, at regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Forslaget vil medføre, at såfremt en lægekapacitet ikke besættes af en speciallæge i almen medicin eller, at lægekapaciteten er ledigt 1 år efter, at f.eks. en kompagnon er ophørt i klinikken eller regionsrådet har tildelt lægekapaciteten til et ydernummer, kan regionsrådet hjemtage lægekapaciteten med henblik på at omfordele den inden for regionens geografiske område under hensyn til at få kapaciteten besat i overensstemmelse med den nationale fordeling af lægekapaciteter i sundhedslovens § 206 b, stk. 1 og 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 206 b, stk. 5, 1. pkt., vil således skulle ses i nær sammenhæng med, at lægekapaciteterne i det almenmedicinske tilbud fordeles og styres efter en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet skal foretage planlægning og kapacitetsstyring i overensstemmelse med, jf. regler fastsat i medfør af § 206 b, stk. 1 og 2.

Fristen på 1 år vil skulle regnes fra den dato, hvor en læge ophører i klinikken, eller hvor regionsrådet har tildelt et kompagniskab kapaciteten.

Den foreslåede nyaffattelse af § 206 b, stk. 5, 2. pkt. , vil indebære, at ejer eller ejere af kompagniskabet senest 4 måneder inden, der er gået 1 år, skal varsle regionen om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt.

Det foreslåede nyaftattelse af 3. pkt. af § 206 b, stk. 5, 3. pkt . vil indebære, at bliver kapaciteten ikke besat senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionen, når der er gået et år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på et år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet.

Ejer eller ejere af et kompagniskab kan således godt give regionsrådet et varsel inden 4 måneder før, der er er gået et år med henblik på at samarbejde med regionen om at finde løsninger for kapaciteten fremadrettet, særligt hvis der er tilknyttet patienter.

Retten til at disponere over den ledige kapacitet vil overgå til regionsrådet, når der er 4 måneder til, at der er gået 1 år.

Denne ret er uafhængigt af, om ejer eller ejere af kompagniskabet har varslet inden for tidsfristen.

Regionsrådet vil kunne give dispensation for fristen på 1 år, hvis der generelt er rekrutteringsudfordringer.

Regionsrådet vil skulle gå i dialog med klinikken forud for hjemtagelsen, herunder om hvorvidt der vil være udsigt til at kapaciteten besættes inden for nær fremtid.

Der vil være tale om en konkret vurdering.

Til nr. 7.

Det fremgår af sundhedslovens § 206 b, stk. 6, at regionsrådet i samarbejde med kommunerne, kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

Det foreslås, at sundhedslovens § 206 b, stk. 6, ophæves.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til indsættelsen af en ny § 227 a, stk. 2, efter dette lovforslags § 1, nr. 13.

Den forslåede § 227 a, stk. 2, vil videreføre det materielle indhold af § 206 b, stk. 6, idet regionsrådet efter § 227 a, stk. 2, vil kunne indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.

Forslaget vil indebære, at regionsrådene, herunder i samarbejde med kommunerne, også fremadrettet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 227 a, stk. 2, jf. § 1, nr. 13.

Til nr. 8

Det følger af sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser.

Det følger af sundhedsloven, at § 50 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandlinger på sygehus.

Det følger af sundhedsloven, at § 58 fastlægger rammerne for valg af sikringsgruppe og udstedelse af sundhedskort.

Det følger af sundhedsloven, at § 59 fastlægger rammerne for personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 samt valg af alment praktiserende læge.

Det følger af sundhedsloven, at § 64 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4.

Det følger af sundhedsloven, at § 66 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor

Det følger af sundhedsloven, at § 67 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning.

Det følger af sundhedsloven, at § 68 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning.

Det følger af sundhedsloven, at § 69 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.

Det følger af sundhedsloven, at § 71 fastlægger, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 64 b og 66-69.

Det følger videre af § 72, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 66-71.

Det følger af § 140 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.

Det følger af § 140 b, der fastlægger, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i § 140 a.

Det følger af § 159, stk. 1, at regionsrådets yder efter nærmere regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

Det følger af stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede.

Det følger af § 174, at indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen og regionsrådet godkende, at kommunalbestyrelserne i en region varetager udbetaling af befordringsgodtgørelse og løsning af andre befordringsopgaver efter § 171 på regionsrådets vegne.

Det foreslås at affatte § 227, stk. 1, 1. pkt., på ny således det fremgår, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58, 59, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 174 nævnte ydelser.

Forslaget vil indebære, at det nævn, der er nedsat i § 37, stk. 2, i regionsloven fortsat vil kunne indgå aftale om vilkår for de i §§ 50, 58, 59, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 174 nævnte ydelser.

Den foreslåede ændring er som følge af, at den gældende henvisning til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab er opdateret ved lov nr. 224 af 8. april 2008, hvor populærtitlen »regionsloven« blev indsat.

Den foreslåede ændring er endvidere en følge af, at af ordlyden af den nye § 227 a, stk. 1, hvor det fremgår, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven indgår aftale med en organisation som repræsenterer alment praktiserende læger om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at den gældende § 227, stk. 1, 1. pkt., sprogligt tilpasses den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Forslaget vil endvidere indebære, at henvisningen til § 60, som har været i den gældende formulering i § 227, stk. 1, flyttes og videreføres til den foreslåede § 227, a stk. 1.

Den foreslåede ændring følger af forslaget til en ny § 227 a, stk. 1, der fremadrettet alene vil regulere muligheden for, at parterne i den nævnte bestemmelse kan indgå aftale om vilkår for alment praktiserende læger, der yder vederlagsfri behandling i medfør af § 60 og tolkebistand i medfør af § 50.

Til nr. 9

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 2, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedslovens § 227 stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60 stk. 1.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet og ydrenumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Salg af ydernumre efter sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer.

En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

Af sundhedslovens § 227, stk. 3, fremgår det, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 4, at udbud af det almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens § 227, stk. 3, skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

Derudover skal udbuddet tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Såfremt omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning har regionsrådet mulighed for at forkaste buddet.

Af sundhedslovens § 227, stk. 5, fremgår det, at regionsrådet kan tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud ved selv at etablere og drive en regional klinik, som personer i sygesikringsgruppe i kan vælge.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 6, at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionernes forpligtigelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Det foreslås, at § 227, stk. 2-6, ophæves.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med, at bestemmelserne foreslås videreført på ny i sin helhed i § 227 b, stk. 1-5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsernes virkning ikke ophøre med den forslåede ordning, men videreføres på ny i § 227 b, stk. 1-5.

Den foreslåede ordning vil være en del af en samlet strukturmæssig tilpasning, hvor indholdet i den gældende § 227, stk. 2-6, der vedrører det almenmedicinske tilbud, vil blive udskilt og reguleret i en ny § 227 b, således at bestemmelsens talrige stykker vil blive delt op for læsevenlighedens skyld.

Der foreslås ikke nogen materielle ændringer i forhold til gældende ret i dag af § 227, stk. 3, 5 og 6.

Om ændringer i det materielle indhold af § 227, stk. 2 og 4 henvises til bemærkningerne i dette lovforslags § 1, nr. 13.

Til nr. 10

Det fremgår af § 227, stk. 9, i sundhedsloven, at overenskomster indgået i medfør af stk. 1, ikke må indeholde bestemmelser, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.

Det foreslås, at i § 227, stk. 9, der bliver til stk. 4, ændres »overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til »overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«, og efter »disse overenskomster« indsættes »og aftaler«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Det vil indebære, at aftaler indgået i medfør af § 227 a, stk. 1 ikke må indeholde bestemmelser, der forpligter de alment praktiserende læger, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse aftaler, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.

Med den foreslåede ordning vil det således ikke være tilladt at indgå aftaler om vilkår for alment praktiserende læger efter § 227 a, stk. 1, som indeholder eksklusivbestemmelser.

Til nr. 11

Det fremgår af § 227, stk. 10, i sundhedsloven, at en region eller en kommune ikke må undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Det fremgår videre af § 227, stk. 11, i sundhedsloven, at en region eller en kommune ikke må undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Det foreslås, at i § 227, stk. 10 og 11 , der bliver stk. 5 og 6, ændres »overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til »overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1 og § 227 a, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Det vil medføre, at forbud mod eksklusivbestemmelser og krav til foreningsmedlemskab i forbindelse med aftaler, der indgås for alment praktiserende læger, videreføres.

Det vil betyde, at retstilstanden og den positive og negative foreningsfrihed, det vil sige retten til at være medlem eller stå uden for en fagforening i forbindelse med et ansættelsesforhold, for læger, der virker efter aftale indgået i medfør af § 227 a, stk. 1, fortsat vil eksistere på lige vilkår med den øvrige praksissektor.

Til nr. 12

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 12, at i overenskomster indgået i medfør af stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst uden at være medlem af den forening, som er part i overenskomsten, skal betale et gebyr til dækning af en forholdsmæssig andel af omkostningerne ved levering af de ydelser, som bliver stillet til rådighed for de pågældende, og som parterne er enige om er nødvendige for drift af praksis og for administration og udvikling af overenskomstens regler, herunder samarbejds- og klagesystemet, på kommunalt, regionalt og centralt niveau.

Parterne kan aftale både et engangsgebyr, som forfalder i forbindelse med sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten, og et periodevist gebyr, som forfalder løbende.

Det foreslås, at i § 227, stk. 12, 1. pkt., der bliver til stk. 7, 1. pkt. , ændres »i overenskomster indgået i medfør af stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst« til »i overenskomster og aftaler i medfør af stk. 1 og § 227 a, stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst eller aftale«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Det foreslås, at i § 227, stk. 12, 2. pkt., der bliver til stk. 7, 2. pkt., ændres »sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten« til »sundhedspersoners tilslutning til overenskomsten og aftaler«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Til nr. 13

(Til § 227 a)

Det følger i dag af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 1, at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser.

Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat økonomiske rammer det almenmedicinske tilbud eller krav til leveringen af almenmedicinske ydelser.

Fastsættelsen af de økonomiske rammer for det almenmedicinske tilbud, aftales mellem RLTN og PLO i Overenskomst om almen praksis.

Honorarstrukturen for de alment praktiserende læger dvs. vilkår for honorering og levering af almenmedicinske ydelser aftales og beskrives dermed i overenskomsten.

Det foreslås, at der efter § 227, indsættes §§ 227 a-c.

Det foreslås i § 227 a, stk. 1, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at parterne vil kunne indgå en aftale om vilkår, der vedrører regionsrådets mulighed for at yde tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge, jf. § 50, og vilkår, der vedrører vederlagsfri behandling til borgeren hos den valgte alment praktiserende læge, jf. § 60.

Ved »vilkår« i den foreslåede bestemmelse forstås vilkår vedrørende drift af en praksis i det almenmedicinske tilbud samt økonomiske forhold.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne vil kunne indgå en aftale, der fastlægger vilkår og økonomi for de alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Det vil medføre, at et aftalebaseret grundlag, som fastlægger vilkårene for de praktiserende læger bevares.

Den forslåede ordning vil skulle ses i tæt sammenhæng med den nationale regulering af opgaver i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen i det almenmedicinske tilbud, jf. den forslåede § 57 l, den nationale fordeling og styringen af lægekapaciteter efter § 206 b, og et nyt Praksisklagenævn og muligheder for at træffe afgørelser om visse sanktioner efter de foreslåede §§ 276 a-c og 233 a-c.

Det vil have den konsekvens, at elementer, der hidtil har været reguleret i Overenskomst om almen praksis fremover reguleres for det samlede almenmedicinske tilbud ved lov og dermed udenfor Overenskomst om almen praksis.

En aftale om bl.a. økonomi, herunder den økonomiske ramme, vil skulle tage højde for og afspejle den øvrige regulering af det almenmedicinske tilbud.

Det vil bl.a. indebære, at en aftale efter den foreslåede § 227 a, stk. 1, vil skulle afspejle og tage afsæt i det faglige indhold og krav til klinikker, som vil følge af Sundhedsstyrelsens basisfunktion i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 57 l.

Det vil medføre, at parterne med udgangspunkt i den nationalt fastsatte basisfunktion vil kunne aftale vilkår vedrørende økonomi for opgaverne i de almenmedicinske tilbud, der drives af alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Den foreslåede ordning vil således ikke ændre ved det grundlæggende forhold, at der skal være klare regler og rammer for de økonomiske vilkår m.v. for, at de beskrevne funktioner, opgaver og krav i basisfunktionen forpligter de alment praktiserende læger.

Hvis Sundhedsstyrelsen, efter inddragelse af det rådgivende udvalg, vil ændre væsentligt i basisfunktionen i forhold til f.eks. krav til den basale tilgængelighed vil de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger kunne genforhandles.

Det vil være Det Faglige Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vurderer, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

Det vil dog være en forudsætning, at en aftale for det almenmedicinske tilbud vil være fleksibel således, at nye eller ændrede opgaver og justeringer i basisfunktionen eller øvrige krav, som udgangspunkt ikke automatisk forudsætter en genforhandling af de økonomiske vilkår, med mindre der er tale om væsentlige forhold.

Det er et væsentligt hensyn, at den foreslåede ordning ikke vil give adgang til, at parterne vil kunne indgå en aftale, der vil fravige de opgaver og forpligtelser, der følger af basisfunktionen, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 57 l.

Den foreslåede ordning vil desuden give adgang til, at parterne vil kunne indgå nationale aftaler, der f.eks. fastlægger de økonomiske vilkår for specifikke dele af opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet er forpligtet til at tilvejebringe, men som ikke alle klinikker i det almenmedicinske tilbud skal udføre, jf. regler fastsat i den nye bestemmelse i § 57 l.

Det vil indebære, at parterne f.eks. vil kunne indgå nationale aftaler om økonomiske vilkår, der vedrører hele eller dele af opgavebeskrivelsen, som f.eks. honorering til læger på plejehjem, botilbud, sundheds- og omsorgspladser m.v.

Det vil betyde, at en specifik klinik, der f.eks. løser opgaven som plejehjemslæge vil skulle følge den nationale aftale om honorering for opgaven uanset, hvor i landet klinikken er beliggende.

Med den foreslåede ordning vil parterne kunne indgå aftale om en række andre vilkår for alment praktiserende læger.

Parterne vil kunne indgå aftale om, at vilkår fra den nuværende overenskomst såsom efteruddannelse, IT, forskning og kvalitet, herunder de nuværende kvalitetsklynger videreføres som aftaleelementer i et nyt aftalegrundlag.

For at sikre sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens arbejde og kvalitet, efteruddannelse og forskning i almen praksis forventes det, at parterne, i medfør af den foreslåede ordning, vil indgå aftale om at nedsætte et Fagligt Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet.

Det Faglige Råd vil skulle bestå af 8 medlemmer, hvor 2 repræsentanter udpeges af DSAM, 2 af PLO og 2 af Danske Regioner, og 1 medlem udpeges af Sundhedsstyrelsen, og 1 medlem udpeges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsstyrelsens repræsentant vil være formand for det Faglige Råd.

I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

Efter aftale indgået mellem parterne vil det Faglige Råd få til opgave dels at pege på hvilke relevante kliniske retningslinjer, der bør udarbejdes for at hjælpe almen praksis i arbejdet med at leve op til basisfunktionen.

Dels at pege på områder, hvor KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) bør udarbejde kvalitetspakker til klyngernes arbejde samt hvilke efteruddannelsestilbud, der bør udarbejdes.

Kliniske retningslinjer vil være input til både kvalitetsarbejdet og efteruddannelsesindsatser.

Efteruddannelsesindsatser vil skulle ses i tæt sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen med sin kompetence til at fastlægge basisfunktionen, jf. den foreslåede § 57 l, vil kunne fastlægge f.eks. minimumskrav til efteruddannelse i basisfunktionen, mens vilkårene herfor vil kunne forhandles mellem parterne.

Efter aftale indgået mellem parterne vil midler til efteruddannelse, kvalitet og forskning blive forvalt af en bestyrelse bestående af Danske Regioner og PLO, hvor der vil være delt formandskab mellem Danske Regioner og PLO.

Bestyrelsen vil skulle tilse, at midler afsat til klyngearbejdet, udbetaling af efteruddannelsesmidler m.v. lever op til normer og regler for anvendelsen af offentlige midler.

Der vil blive etablereret et særligt opsyn med udbetaling og anvendelsen af midler.

Herunder skal bestyrelsen samt Sundhedsrådene kunne få oplyst kursusaktivitet for den systematiske efteruddannelse for den enkelte praktiserende læge og aggregerede oplysninger for den selvvalgte kursusaktivitet.

Bestyrelsen vil kunne afsætte midler til særlige indsatser for kvalitet, efteruddannelse og forskning efter indstilling fra parterne.

Bestyrelsen vil også kunne afsætte midler til digitale løsninger efter indstilling fra parterne.

Bestyrelsen vil skulle kunne etablere opsyn med, hvordan midlerne anvendes.

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at parterne f.eks. også vil kunne indgå aftale om f.eks. praksisdrift, som ikke er omfatter af basisfunktionen jf. regler fast i medfør af den foreslåede § 57 l, og som ikke nødvendigvis angår økonomi.

Det kunne f.eks. være i de tilfælde, hvor læger med et ydernummer ophører med at drive deres klinik uden at overdrage klinikken til en anden læge.

I disse situationer er det afgørende for borgerne, der er i risiko for at stå uden en læge, at der er tydelige regler for, hvornår regionsrådet kan overtage ydernummeret og finde nye løsninger med henblik på at sikre alle borgere et almenmedicinsk tilbud.

Et anden eksempel kunne vedrøre aftale om vilkår i de tilfælde, hvor en ejerlæge af relevante hensyn ønsker at frasige sig en patient i sygesikringsgruppe 1.

I disse situationer er det afgørende for både borgeren og lægen, at der er tydelige regler for, hvornår en læge kan frasige sig en patient.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til f.eks. at kunne indgå aftale om, hvilke praksisformer og selskabskonstruktioner, som et ydernummer ejet af alment praktiserende læger kan drives efter.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. også kunne give adgang til, at parterne indgår en aftale, der fastlægger en proces for, hvornår en læge har ret til fravær i sin klinik eller gøre brug af vikarer.

Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse også kunne anvendes til at indgå aftale om en procedure for og krav til praksisdeklarationer i de almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede ordning vil det f.eks. også være muligt at indgå aftale om at videreføre overenskomstens øvrige landsdækkende aftaler.

Det kan f.eks. være aftaler om muligheden for at få sæsonvaccination hos egen læge

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at parterne vil kunne indgå en national aftale, der fastlægger den samlede økonomiske ramme for aktiviteten i klinikker, der drives af alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Den økonomiske ramme vil som hidtil gælde kollektivt for de praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

De praktiserende læger vil indenfor denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt med henblik på at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet.

For at tage højde for situationer, hvor den aftalte økonomiske ramme overskrides vil den foreslåede ordning indebære, at principper for modregning, og øvrige kollektive konsekvenser for overskridelse af den økonomiske ramme fortsat aftales mellem parterne.

En aftale om vilkår efter den foreslåede ordning vil skulle ske inden for rammerne af den fastlagte honorarstruktur, jf. regler fastsat i medfør af de foreslåede § 227 a, stk. 3 og 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Det vil bl.a. indebære, at en aftale vil skulle angå differentieret honorering, som har udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter, der er baseret på patienternes behandlingsbehov, jf., de foreslåede § 227 a, stk. 3 og 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 13.

Aftalen som indgås efter den nye § 227 a, stk. 1, vil kollektivt forpligte og omfatte de alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer, mens vilkår for udbudsklinikker etableret efter den foreslåede§ 227 b, stk. 3, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13, vil skulle aftales i kontrakter mellem regionsrådet og den pågældende leverandør.

Det foreslås i § 227 a, stk. 2, at regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at regionsrådene vil kunne supplere de landsdækkende aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med lokale aftaler, der indgås med enkelte leverandører af almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker og enkelte alment praktiserende læger.

Det vil medføre, at hvis ikke der er indgået en national aftale efter stk. 1, om et emne, vil lokale parter kunne indgå en lokal aftale efter den forslåede ordning om vilkår og honorering for en konkret opgave, som f.eks. afløses af en senere national aftale efter stk. 1.

For at sikre et større lokalt råderum for at tilpasse opgavebeskrivelsen efter lokale behov fastlægges derfor hjemmel til, at regionsrådet fortsat vil kunne indgå lokale aftaler med de enkelte almenmedicinske tilbud.

Ved »lokale aftaler« i den foreslåede bestemmelse forstås aftaler, der adresserer lokale forhold om f.eks. samarbejde om en specifik opgave eller målgruppe af borgere mellem sygehuse, almenmedicinske tilbud m.fl.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne bruges af regionsrådet til at løfte opgaver, der er fastlagt i opgavebeskrivelsen, og dermed er forpligtende for regionsrådet at tilvejebringe, men som ikke indgår i basisfunktionen, som alle klinikker i udgangspunkt skal leve op til, jf. regler fastsat i medfør af § 57 l.

Det kunne f.eks. være en ordning om plejehjemslæger, som ikke nødvendigvis omfatter alle klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil således betyde, at regionsrådet i praksis vil kunne sikre efterlevelsen af opgavebeskrivelsen ved at indgå aftaler om varetagelsen af disse opgaver og funktioner lokalt med enkelte leverandører af almenmedicinske tilbud i området, herunder f.eks. udbudsklinikker, alment praktiserende læger, private leverandører eller alternativt ved egne regionale klinikker.

Regionerne vil også kunne løfte opgaver fra opgavebeskrivelsen via egne regionsklinikker uden at benytte lokalaftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. også kunne bruges af regionsrådet til at kunne tilrettelægge det almenmedicinske tilbud i sit område ud fra lokale behov, f.eks. for at løfte en særlig indsats overfor en bestemt gruppe af patienter, herunder f.eks. sikre fasttilknyttede lægedækning på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v.

Det foreslås i § 227 a, stk. 3 , at honorar til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum angå honorering for efterlevelse af krav til de almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne bag aftale om vilkår for alment praktiserende læger, jf. § 227 a, stk. 1, vil kunne indgå aftale om en honorarstruktur, som de forpligtes til minimum vil skulle indeholde honorering for at leve op til de faglige krav og retningslinjer, der vil indgå i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud og dermed vil understøtte de alment praktiserende læger i efterlevelsen heraf.

Sundhedsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om basisfunktionen i det almenmedicinske tilbud fra 2027 samt regler for inddragelsen af det rådgivende udvalg.

Det vil indebære, at parterne i forhandling om og indgåelse af aftale om honorering af det almenmedicinske tilbud vil skulle forholde sig til, hvordan en ny honorarstruktur vil kunne understøtte opfyldelse af basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

Honorarstrukturen vil dermed skulle udarbejdes og aftales under hensyn til, at det almenmedicinske tilbud vil skulle styrke sin tovholderfunktion, det tværfaglige og -sektorielle samarbejde og understøtte en effektiv prioritering og fokusering af opgaverne i det almenmedicinske tilbud.

En forenklet honorarstruktur vil også skulle sikre, at produktivitetsforbedringer kommer hele sundhedsvæsenet til gavn.

Det forventes, at en ny honorarstruktur vil være forenklet i forhold til den nuværende honorarstruktur.

Det vil skulle understøtte, at en ny honorarstruktur kan rumme fremtidige tilpasninger til det almenmedicinske tilbuds basisfunktion, der følger i takt med, at det almenmedicinske tilbuds kapacitet øges eller f.eks. som følge nye behandlingsformer og en deraf øget produktivitet.

Det foreslås i § 227 a , stk. 4 , at dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne, der kan aftale en ny honorarstruktur for alment praktiserende læger i en national aftale om vilkår, jf. stk. 1, vil skulle påse, at honoreringen i væsentlig grad vil være differentieret med udgangspunkt i behandlingsbehovet hos de tilmeldte patienter på klinikniveau.

Behandlingsbehovet på klinikniveau fastlægges i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.

Den foreslåede ordning vil medføre, at differentieringen af honorarerne for de alment praktiserende læger vil understøtte en bedre og mere lige adgang til behandling i det almenmedicinske tilbud.

Honorarerne vil dermed skulle afspejle, at der er forskel på behandlingstyngden på tværs af klinikker i det almenmedicinske tilbud.

En differentieret honorering pr. patient vil skulle understøtte, at der er rimelige og sammenlignelige indtægtsmuligheder på tværs af lægekapaciteter, dvs. uanset om fordelingsmodellen vil tilsige et minimumspatienttal på 1.200 eller om, den vil tilsige et minimumspatienttal på 2.100 afhængig af behandlingsbehovet blandt patienterne.

Den forslåede ordning vil derfor give en mere ligelig fordeling af opgaver blandt de alment praktiserende læger og understøtte en effektiv prioritering.

Det er på den baggrund intentionen, at honoreringen for det almenmedicinske tilbud vil skulle differentieres med udgangspunkt i fordelingsmodellen.

Det forventes desuden, at honoreringen vil rumme aktivitetsbaseret honorering.

(Til § 227 b)

Det følger i dag af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 1, at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser.

Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Af sundhedslovens § 227, stk. 2, fremgår det, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer.

En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

Efter sundhedslovens § 227, stk. 3, kan regionen udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Det følger videre af sundhedslovens § 227, stk. 4, at udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2.

Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale tilbud, jf. § 59.

Med sundhedslovens § 227, stk. 6, kan regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Det foreslås i § 227 b, stk. 1 , at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a kan overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplan-lægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1.

Salg af ydernumre efter denne bestemmelse, kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer.

En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre.

Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den hidtil gældende § 227, stk. 2, indholdsmæssigt vil blive videreført i sin helhed.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre en mere præcis angivelse af, at det alene er speciallæger i almen medicin, der kan erhverve et ydernummer.

Den foreslåede bestemmelse i § 227 b, stk. 1, 1. pkt. vil således indebære, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, stk. 1, jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1, jf. § 60, stk. 1.

Dette vil indebære, at alment praktiserende læger fortsat vil kunne overdrage deres ydernummer til en anden speciallæge i almen medicin.

En praktiserende læge med speciale i almen medicin, som ønsker at afhænde sit ydernummer, vil med den foreslåede ordning således kunne sælge ydernummeret til en læge, der ønsker at praktisere efter aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1, og efter en godkendelse fra regionsrådet, jf. den foreslåede § 227 c, stk. 1, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13.

Den foreslåede bestemmelse i § 227 b, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at regionsrådet endvidere kan sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, jf. § 60, stk. 1.

Dette vil indebære, at regionsrådet som hidtil vil have adgang til at erhverve, oprette og afhænde ydernumre.

Den foreslåede bestemmelse efter § 227 b, stk. 1, 3. pkt ., vil indebære, at salg af ydernumre efter denne bestemmelse, kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer.

Det betyder, at speciallæger i almen medicin, der allerede har et ydernummer, også fremadrettet vil kunne erhverve et nyt ydernummer, dog inden for rammerne af pkt. 4.

Den foreslåede bestemmelse efter § 227, b, stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at en speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at en speciallæge i almen medicin fortsat kan erhverve op til tre ydernumre.

Den foreslåede bestemmelse efter § 227 b, stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at hvis en speciallæge i almen medicin ønsker at erhverve et ydernummer vil erhververen skulle ansøge regionsrådet om godkendelse af erhvervelse af et ydernummer efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 227 c, stk. 1.

Den foreslåede § 227 b, stk. 1, følger af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og som følge af den foreslåede § 227 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 227 b, stk. 2, at regionsrådet til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den hidtil gældende § 227, stk. 6, vil blive videreført i sin helhed for læger, der virker efter aftale indgået i henhold til § 227 a, stk. 1.

Det vil indebære, at regionerne fortsat til og med den 30. juni 2033 vil kunne indgå aftale med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om udbetaling af et særligt vederlag, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at regionerne fortsat vil kunne indgå aftaler med enkelte alment praktiserende læger i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter ud over, hvad der er fastlagt og besluttet i aftaler om alment praktiserende lægers vilkår efter den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Regionerne eksisterende supplerende redskab til at sikre lægedækning i områder med lægemangel vil således blive videreført.

Det er alene speciallæger i almen medicin, der arbejder efter aftale om alment praktiserende lægers vilkår efter § 227 a, stk. 1, som vil kunne eje et ydernummer.

Et ydernummer vil desuden kunne tildeles en læge personligt på licens uden mulighed for videresalg, hvor lægen driver praksis efter § 227 a, stk. 1, og denne aftales regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder.

Hjemlen til at yde et særligt vederlag vil alene kunne anvendes i områder, hvor de almindelige mekanismer til at sikre lægedækning ikke er tilstrækkelige, og hvor det via regionens praksisplanlægning og kapacitetsstyring ikke har været muligt at sikre en rimelig lægedækning i regionen og rekruttere og fastholde alment praktiserende læger med de muligheder, som sundhedslovens bestemmelser og aftale med alment praktiserende læger stiller til rådighed.

Områder med lægemangel vil ofte være bl.a. kendetegnede af flere faktorer, såsom få besatte lægekapaciteter i forhold til borgernes behandlingsbehov, mange borgere med høj sygdomsbyrde baseret på demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige faktorer, jf. fordelingsmodellen for lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud.

Ved anvendelsen af hjemlen vil regionerne således skulle lægge sådanne faktorer til grund, når det vurderes, om der vil skulle ydes et særligt vederlag.

En mulighed for at yde et særligt vederlag vil kunne være en midlertidig del af løsningen i situationer, hvor det kan være et kritisk redskab til at opretholde eller forbedre lægedækningen i område lægemangel.

Både i forhold til at tiltrække nye læger, som led i etablering af en licensklinik, til aflastning af læger i eksisterende almene praksis i form af yderligere praksispersonale, og som en mulighed for at kunne udvide antallet af læger i den enkelte praksis eller for at udvide patientoptaget i en periode.

Forslaget vil indebære en videreførelse af regionernes styrkede muligheder for at opfylde deres myndighedsforpligtigelse i områder med lægemangel.

Den foreslåede bestemmelse er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og som følge af en den foreslåede nye § 227 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 227 b, stk. 3, at regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den gældende § 227, stk. 3, vil blive videreført i sin helhed, herunder for læger der driver praksis efter aftale indgået i henhold til regler fastsat i den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Det vil indebære, at regionsrådet kan foretage offentligt udbud af drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden foretage offentligt udbud af drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionen har oprettet.

Endelig kan regionsrådet som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende praksis og udbyde driften af disse.

Den foreslåede bestemmelse er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og som følge af en ny § 227 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 227 b, stk. 4, at udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.

Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den gældende § 227, stk. 4, vil blive videre ført i sin helhed, hvortil det foreslås tilføjet, at regionsrådet ved udbud skal lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.

Det vil betyde, at det tydeliggøres i loven, at regionsrådet skal lægge vægt på kvalitetsparametre ved valg af udbydere i forbindelse med tilvejebringelse af et almenmedicinsk tilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledige ydernumre som regionsrådet vil kunne udbyde driften af, jf. den foreslåede § 227 b, stk. 3, ikke som udgangspunkt blot vil skulle sælges til højeste byder, men også vil kunne sælges ud fra kriterier, der angår kvalitet i tilbuddene.

Ved »kvalitet« forstås i den foreslåede bestemmelse f.eks. kontinuitet, bemanding af læger, anvendelse af praksispersonale, samarbejde med øvrige sundhedsvæsen og tilgængelighed m.v.

Den foreslåede bestemmelse, hvor den gældende § 227, stk. 4, vil blive videre ført i sin helhed er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås i § 227 b, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2.

Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den hidtil gældende § 227, stk. 5, vil blive videre ført i sin helhed.

Det vil indebære, at et regionsråd fortsat kan etablere og drive en klinik, der leverer almenmedicinske ydelser, ligesom regionsrådet kan vælge at afsætte et ydernummer til en læge, som praktiserer i henhold til aftaler indgået efter den foreslåede § 227 a, stk. 1, eller udbyde driften af en klinik ved at indgå aftale med en privat leverandør og i overensstemmelse med udbudsreglerne, jf. den foreslåede § 227 b, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil regionsrådet frit stillet i forhold til at beslutte, om en regionsklinik vil skulle etableres midlertidig med henblik på salg til en praktiserende læge eller om den vil skulle etableres permanent.

Regionsklinikker efter den foreslåede § 227 a, stk. 5, vil, som efter den gældende § 227, stk. 5, kunne anvendes til at afprøve nye klinikformer, hvor det almenmedicinske tilbud vil kunne tilpasses og målrettes særlige patientgrupper.

Etableringen af klinikker efter den foreslåede § 227 a, stk. 5, vil, som efter den gældende § 227, stk. 5, skulle ske i henhold til øvrig lovgivning, heriblandt konkurrenceretlige regler.

Den foreslåede bestemmelse er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslåede ordning, hvor den gældende § 227, stk. 2-6, vil blive indsat på ny i § 227 b, stk. 1-5 vil betyde, at lovens struktur ændres.

Formålet er at tydeliggøre de lovgivningsmæssige rammer for den del af praksissektoren, der regulerer aftaler og organisationsformer for det almenmedicinske tilbud, herunder regionernes tre muligheder for at etablere almenmedicinske tilbud.

(Til § 227 c)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om godkendelse af erhververe af ydernumre.

I medfør af Overenskomst om almen (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) praksis stilles imidlertid en række krav til, hvornår læger har ret til at påtage sig praksis i henhold til overenskomst om almen praksis.

Det fremgår således af Overenskomst om almen praksis § 7, at det alene er læger, som har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, der har ret til at påtage sig at praktisere efter overenskomsten.

Det følger herudover af overenskomstens § 8, stk. 2, at det er en betingelse for at eje et ydernummer, at den pågældende erhverver har hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik eller egne klinikker.

Det følger endelig af overenskomstens § 8, stk. 3, at det er en forudsætning for, at en læge kan nedsætte sig og praktisere efter overenskomsten, at lægen kan fremvise en børneattest uden alvorlige anmærkninger af relevans for arbejdet i almen praksis.

Det foreslås i § 227 c, stk. 1, at regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.

Med det foreslåede stk. 1, vil en speciallæge i almen medicin skulle ansøge vedkommendes regionsråd om at blive godkendt, forinden speciallægen vil kunne erhverve et ydernummer.

Bestemmelsen vil gælde ved erhvervelse af ydernummer fra enhver, herunder fra regionen og andre alment praktiserende læger.

Ansøgning om godkendelse vil skulle indgives til regionsrådet i den region, som har tildelt eller påtænker at tildele det pågældende ydernummer.

Kravet om en godkendelse ved køb af et ydernummer vil betyde, at regionsrådet fremover skal foretage en konkret vurdering af potentielle erhververe af ydernumre.

Regionsrådet vil skulle foretage sin vurdering på baggrund af den udtømmende liste over kriterier, som følger af den foreslåede § 227 c, stk. 2.

Formålet med vurderingen er at sikre, at det efter en forhåndsvurdering er sandsynligt, at erhververen kan og vil efterleve gældende regler for af almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud indgået efter det foreslåede § 227 a.

Med det foreslåede stk. 1, vil det påhvile regionsrådet at vurdere, om erhvervelse af ydernummer kan godkendes.

Regionsrådet vil kunne forankre opgaven i Sundhedsrådet, der forventes nedsat under regionsrådet.

Et afslag på en forhåndsgodkendelse vil kunne påklages til Praksisklagenævnet, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 276 b.

Regionsrådets vurdering vil bl.a. skulle bero på oplysninger, som ikke vil kunne forventes at være i regionsrådets besiddelse.

Regionsrådet vil i så fald kunne anmode erhververen om at fremlægge dokumentation for disse.

Hvis erhververen undlader at imødekomme anmodningen, vil regionsrådet kunne meddele afslag på ansøgningen om godkendelse til erhvervelse af ydernummer.

Dette vil f.eks. kunne ske, hvis erhververen undlader at fremsende sin private straffeattest, eller hvis ansøgeren nægter at samtykke til indhentelse af børneattest.

Det foreslås i § 227 c, stk. 2, at regionsrådet ved sin godkendelse skal lægge vægt på en række kriterier, som fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1-7.

Kriterierne er tænkt som en udtømmende opregning af hensyn til potentielle overdragere og erhververes forventninger.

Regionsrådet vil skulle foretage konkret vurdering af de enkelte punkter, som er anført i det foreslåede stk. 2, nr. 1-7.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af ydernummer, at en erhverver af et ydernummer har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Har erhververen ikke autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke, vil regionsrådet allerede af den grund ikke kunne godkende ansøgningen om erhvervelse af et ydernummer.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af et ydernummer, at ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Har erhververen ikke tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, vil regionsrådet ikke kunne godkende erhvervelse af et ydernummer.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af et ydernummer, at ansøgerens virksomhedsområde ikke er indskrænket af betydning i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Har erhververen fået indskrænket sit virksomhedsområde vil regionsrådet ikke kunne godkende erhvervelse af ydernummer.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af ydernummer, at ansøgeren vil drive og tage ansvar for egen klinik eller egne klinikker ved fysisk tilstedeværelse.

Ved regionsrådets vurdering vil der skulle lægges vægt på, om ydernumrene og de dertil knyttede kapaciteter befinder sig i en sådan geografisk nærhed af hinanden, at det er sandsynligt, at erhververen af ydernummeret har mulighed for at varetage det sundhedsfaglige ansvar for patienterne i alle klinikker.

Erhververen vil i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernumre skulle oplyse regionsrådet om beliggenheden af erhververens øvrige almenmedicinske tilbud, ligesom regionsrådet som led i sagsoplysningen kan anmode om yderligere informationer herom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådene i sin vurdering vil skulle inddrage, om erhververen har øvrig beskæftigelse ud over den påtænkte drift af det almenmedicinske tilbud, som godkendelsen indhentes for samt øvrige tilbud.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en erhverver af et ydernummer må forventes at deltage i driften af sin klinik eller klinikker samt tage ansvaret herfor.

Regionsrådet vil i sin vurdering skulle inddrage, om en bibeskæftigelse har et omfang, så det må anses for tvivlsomt, at erhververen vil bruge hovedparten af sin tid på at indgå i driften af det almenmedicinske tilbud.

Regionsrådet vil kunne tage hensyn til, om sammensætningen af en købers beskæftigelse viser et plausibelt billede af, at erhververen af et ydernummer vil indgå så tilstrækkeligt meget i driften af klinikken, at vedkommende kan stå til ansvar for, at kravene til det almenmedicinske tilbud overholdes.

Erhververen vil i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernumre skulle oplyse regionsrådet om øvrig beskæftigelse, ligesom regionsrådet som led i sagsoplysningen kan anmode om yderligere informationer herom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. den foreslåede § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis.

Den foreslåede ordning vil betyde, at hvis en erhverver har modtaget afgørelser om f.eks. påbud fra regionsråd efter den foreslåede § 276 b, eller hvis erhververen har modtaget sanktioner fra Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, kan dette have betydning for, om det er sandsynligt, at erhververen kan og vil efterleve gældende regler for almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud indgået efter det foreslåede § 227 a.

Regionsrådet vil navnlig skulle inddrage karakteren af det forhold, som sanktionen vedrører samt den tid, der er forløbet siden det forhold, sanktionen vedrører, fandt sted.

Den foreslåede ordning vil betyde, at erhververen i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernumre vil skulle oplyse regionsrådet om afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller afgørelser om sanktioner fra Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, ligesom regionsrådet som led i sagsoplysningen kan anmode om yderligere informationer herom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil betyde, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Regionsrådet vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle bede om, at ansøgeren indsender sin private straffeattest, dvs. den straffeattest, som lægen selv kan indhente.

Dette med henblik på at sikre, at lægen så vidt muligt kan fremskaffe den nødvendige dokumentation på forhånd.

Regionen vil derudover skulle indhente en børneattest for den ansøgende læge.

Ordningen vil betyde, at regionsrådet vil skulle tillægge det betydning, hvis ansøgeren har en anmærkning på den private straffeattest eller børneattesten, hvis de anførte forhold giver anledning til tvivl om, hvorvidt lægen kan og vil efterleve gældende regler for almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud indgået efter den foreslåede § 227 a.

Regionsrådet vil navnlig skulle inddrage forhold som karakteren og grovheden af den pågældende lovovertrædelse samt den tid, der er forløbet, siden forholdet fandt sted.

Med den foreslåede ordning, vil regionsrådet skulle tillægge eventuelle anmærkninger på børneattesten væsentlig betydning.

Lægen vil i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af et ydernummer skulle fremsende kopi af erhververens private straffeattest samt samtykke til indhentelse af erhververens børneattest.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning ikke fremsender kopi af den private straffeattest eller undlader at samtykke til indhentelse af børneattesten, skal der meddeles afslag på ansøgningen.

Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det, at der vil ske behandling af personoplysninger af hhv.

Rigspolitiet i forbindelse med videregivelse af børneattest til regionsrådet samt for regionsrådene i forbindelse med behandling af den private straffeattest og børneattest til brug for vurdering af ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernummer.

Behandling af oplysninger om strafbare forhold skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen), databeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 og kriminalregisterbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021.

Regionsrådets behandling er reguleret i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det vurderes, at behandlingen af personoplysningerne efter lovforslagets § 233 c, stk. 2, nr. 7, vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens art.

5 og art.

6 samt databeskyttelseslovens § 8, da behandlingen sker med henblik på at forebygge strafbare forhold hos ejere af det i det almenmedicinske tilbud, herunder bl.a. risikoen for seksuelle overgreb og øvrig kriminalitet mod børn, unge og voksne.

Ejere af ydenummer vil således varetages en central tillidsfunktion og ledelsesrolle i forhold til det almenmedicinske tilbud.

Der foretages som nævnt ovenfor en konkret vurdering af betydning af strafbare forhold i regionens sagsbehandling.

Det foreslås i § 227 c, stk. 3, at regionsrådene træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgningen.

I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet vil skulle træffe afgørelse om en erhverves ansøgning efter stk. 1, senest 20 hverdage efter regionsrådet har modtaget erhververens ansøgning.

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at regionsrådet i særlige tilfælde vil kunne forlænge fristen.

Fristen vil først skulle igangsættes, når ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger.

Hvis ansøgningen ikke indeholder den nødvendige dokumentation, og denne skal indhentes hos ansøger, vil fristen først påbegyndes, når denne er indsendt.

Regionsrådet vil kunne forlænge fristen i særlige tilfælde, f.eks. hvis ansøgningen giver anledning til særlige overvejelser om forhold på den private straffeattest eller børneattesten.

Det foreslås i § 227 c, stk. 4, 1. pkt., at ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet selv vil kunne bestemme, hvilken digital selvbetjeningsløsning ansøgere skal anvende, herunder om ansøgninger skal indgives ved hjælp af Digital Post eller anden digital løsning.

Det foreslås i § 227 c, stk. 4, 2. pkt., at regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige grunde taler derimod.

Ved »særlige grunde« forstås bl.a. tilfælde, hvor ansøgeren er fritaget fra Digital Post efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uanset om ansøgninger skal indgives ved hjælp af Digital Post eller en anden digital løsning.

Hvis regionsrådet afviser af behandle en ansøgning efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil regionrådet skulle vejlede ansøgeren om den korrekte indgivelse af ansøgninger.

Det foreslås i § 227 c, stk. 4, 3. pkt., at en ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.

Den foreslåedes bestemmelse vil betyde, at ansøgningen er kommet frem, når den er sendt til regionsrådet via den digitale løsning, som regionsrådet har stillet til rådighed.

Til nr. 14

Det fremgår af § 229 i sundhedsloven, at foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at honorarerne for de enkelte ydelser nedsættes i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydelser.

Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme.

Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser knyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om henvisning til behandling.

Det foreslås, at i § 229, stk. 1, 1. pkt., ændres »overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1,« til »overenskomst eller aftale vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«.

Det foreslås, at i § 229, stk. 1, 4. pkt., ændres »overenskomstfastsatte forpligtigelser« til »overenskomst- og aftalefastsatte forpligtigelser«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres, men også fremover vil give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler i mangel af en aftale, jf. den foreslåede § 227 a, stk. 1, efter dette lovforslags § 1, nr. 13.

Til nr. 15

(Til § 233 a)

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat nationale rammer for regionernes mulighed for at stille krav og følge op på efterlevelse af kravene til det almenmedicinske tilbud samt rammer for et 1. og 2. instans.

De fleste regler fremgår i dag i Overenskomst om almen praksis og sanktioneres via Overenskomstens regler om Samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

Der er i Overenskomsten om almen praksis aftalt et serviceklagesystem, der er etableret ved særlige paritetiske samarbejdsorganer med ligelig repræsentation for RLTN og PLO.

Systemet er bygget op som et 2-instanssystem med Samarbejdsudvalget som 1. instans og Landssamarbejdsudvalget som 2. instans.

Samarbejdsudvalget er nedsat i hver region med repræsentanter fra regionerne og PLO på hhv.

regionalt og nationalt niveau.

Samarbejdsudvalget behandler bl.a. spørgsmål om fortolkning og anvendelse af overenskomsten, adfærds- og serviceklager, bestemte tilladelser m.v.

Overenskomsten om almen praksis forudsætter, at uoverensstemmelser om fortolkning af overenskomstaftalen, herunder manglende kvalitet, håndteres i samarbejdsudvalget.

Det betyder, at både fastlæggelsen af opgaver og afklaring af eventuelle tvister finder sted i et paritetisk rum, hvor parterne skal være enige om en beslutning.

Ved behov for dybere fortolkning af overenskomsten og drøftelse af principielle sager kan disse tages op i Landssamarbejdsudvalget, der ligeledes behandler anke af afgørelser truffet af Samarbejdsudvalget.

I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om iværksættelse af en sanktion kan sagen af én eller begge parter indbringes for en opmand.

Sundhedsloven indeholder endvidere ikke bestemmelser om Praksisklagenævn.

I medfør af Overenskomst om almen praksis er der fastsat regler om, at Landssamarbejdsudvalget kan tildele regioner advarsel, udtale misbilligelse, pålægge regionen at efterbetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb samt pålægge regionen at betale en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tildele læger advarsler, udtale misbilligelse, pålægge lægen at tilbagebetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb, pålægge bod, der stilles til rådighed for velgørende formål, suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten, udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten samt udelukke lægen midlertidigt eller permanent fra at blive ansat i klinikker, der drives i henhold til overenskomsten.

Emnerne er i dag reguleret i Overenskomst om almen praksis og sanktioneres via overenskomstens regler om samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter sundhedslovens afsnit XVIII indsættes et nyt afsnit XVIII a med overskrift »Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren« og som indeholder et nyt kapitel 72 a.

Det foreslås, at der i det nye afsnit XVIII a indsættes et nyt kapitel 72 a med overskriften ”Praksisklagenævnet”.

Det foreslås i § 233 a, stk. 1 , at Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet bliver ankeinstans for forvaltningsretlige afgørelser truffet af regionsrådet overfor privatpraktiserende læger i almen medicin, som ejer og driver et almenmedicinsk tilbud.

Praksisklagenævnet er således ankeinstans i forhold til om afgørelser, som angår et regionsråds sanktioner overfor et almenmedicinsk tilbud efter § 276 b, er truffet korrekt.

Hertil vil den foreslåede ordning betyde, at Praksisklagenævnet vil kunne vurdere om regionsrådets afgørelser, der er truffet om det antal patienter en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken har ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter i henhold til § 206 b, er korrekt, og om regionsrådet f.eks. har givet afslag på en ansøgning om en forhåndsgodkendelse efter § 227 c, på rette grundlag.

Det foreslås i § 233 a, stk. 2 , at Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil regionrådets manglende overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, kunne vurderes af Praksisklagenævnet.

Der kan f.eks. klages over, om et regionsråd har overholdt en aftale, hvis regionsrådet f.eks. foretager en disposition eller en undladelse, som ikke er i overensstemmelse med aftalen, som regionsrådet er forpligtet af, jf. § 227, stk. 1 eller 2, med negative konsekvenser til følge for en ejer af et almenmedicinsk tilbud, som på den baggrund vil være berettiget til at klage til Praksisklagenævnet.

Praksisklagenævnet vil også være kompetent til at vurdere om et regionsråd har overholdt fristen for vurdering af en ansøgning om en forhåndsgodkendelse.

Det foreslås i § 233 a, stk. 3, at Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Med den foreslåede bestemmelse vil Praksisklagenævnet kunne begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Nævnet vil dog fortsat have mulighed for og efter omstændighederne pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmålet om tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet.

Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter.

Praksisklagenævnet vil således kunne prøve andre dele af afgørelsen end de påklagede, ligesom nævnet vil kunne oplyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet og til belysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker at inddrage i sagsbehandlingen.

Det foreslås i § 233 a, stk. 4 , at Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet skal være uafhængigt, hvilket vil indebære, at nævnet og dets sekretariat ikke kan modtage instrukser i nogen henseende om en enkelt sags afgørelse og behandling.

Kravet om uafhængighed i forhold til arbejdet for nævnet vil også gælde medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra det almenmedicinske tilbud og regionsrådene.

Klagenævnet og dets afgørelser er dermed uafhængige af f.eks. de politisk valgte regionsråd og regionsforvaltningen, og sikrer dermed, at klagenævnet ikke varetager regionernes interesser på bekostning af klageren.

Praksisklagenævnet virker inden for den offentlige forvaltning og de almindelige regler om inhabilitet er derfor gældende for nævnet og dets medlemmer.

(Til § 233 b)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 b, stk. 1 , at Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet ud over en formand består af et antal næstformænd.

Dette medfører, at der på baggrund af en konkret vurdering af nævnets aktuelle behov og sagsportefølje vil kunne være ingen, en eller flere næstformænd, der deltager i nævnsbehandlingen.

Den foreslåede ordning vil desuden indebære, at Praksisklagenævnet består af et antal sagkyndige medlemmer.

Antallet af sagkyndige vil blive fastsat på baggrund af det til enhver tid værende behov i nævnet i forhold til sagsvolumen.

Den foreslåede ordning vil dermed sikre, at nævnets størrelse kan tilpasses løbende.

Den foreslåede sammensætning af klagenævnets medlemmer vil medføre, at klagenævnet vil have både juridiske kompetencer, men også faglig ekspertise i forhold til vilkår og regulering af de almenmedicinske tilbud.

Afgørelsen i de enkelte sager træffes af en formand eller en næstformand samt en ligelig fordeling af sagkyndige medlemmer.

Dette gælder dog ikke i de situationer, hvor afgørelseskompetencen er delegeret til formanden eller sekretariatet efter den foreslåede § 233 b, stk. 5.

Der vil som udgangspunkt skulle deltage 4 sagkyndige medlemmer, hvoraf 2 af de sagkyndige medlemmer vil være indstillet af den organisation, som repræsenterer regionsrådene og 2 af de sagkyndige medlemmer vil blive indstillet af den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger.

Det forudsættes, at kun i sager af principiel karakter og af stor samfundsmæssig interesse, vil der skulle deltage 6 sagkyndige medlemmer, hvoraf 3 af de sagkyndige medlemmer er indstillet af den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og 3 af de sagkyndige medlemmer er indstillet af den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger.

Antallet af medlemmer vil således kunne variere alt afhængigt af sagens karakter.

Formanden eller næstformandens stemme vil være udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed blandt nævnets sagkyndige medlemmer.

Det foreslås i § 233 b, stk. 2, at Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren.

Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3.

Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.

Da erhvervsministeren er ressortansvarlig for Nævnenes Hus, hvor også Praksisklagenævnet etableres, vil den foreslåede bestemmelse betyde, at erhvervsministeren vil være ansvarlig for at udnævne medlemmer af nævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremgår udtrykkeligt, at formanden og næstformænd til Praksisklagenævnet i medfør af bestemmelsen i retsplejeloven udnævnes af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som retspræsidenten har bemyndiget hertil og ikke af erhvervsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 233 b, stk. 2.

Bestemmelsen vil understøtte dommeres uafhængighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden og næstformændene skal være byretsdommere.

Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene og den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger.

For at blive udnævnt skal en sagkyndig have bredt kendskab til rammerne for det almenmedicinske tilbud i henhold til gældende lovgivning og aftaler på området.

De sagkyndige medlemmer skal indstilles i kraft af deres personlige kompetencer og ikke i kraft af deres ansættelsesforhold eller særinteresser for at sikre nævnets uafhængighed.

De sagkyndige skal således sikre belysning af saglige forhold i nævnets afgørelser og inddragelse af de hensyn, som de nationale rammer for de almenmedicinske tilbud har til formål at varetage.

Det vil derfor være en klar forudsætning, at der ikke indstilles medlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer.

Det foreslås i § 233 b, stk. 3, at Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse.

Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.

Den foreslåede ordning vil indebære, at nævnets medlemmer beskikkes for en periode på om til 4 år, samt at der vil være mulighed for at medlemmerne kan genbeskikkes.

Derudover vil et nyt medlem kunne beskikkes som stedfortræder for et medlem som udtræder før tid, i den resterende del af perioden.

Det foreslås i § 233 b, stk. 4, at indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren i tilfælde af, at en eller flere indstillingsberettigede efter anmodning ikke indstiller et eller flere sagkyndige medlemmer, enten kan genbeskikke et sagkyndigt medlem eller midlertidigt kan beskikke et medlem efter indstilling fra formanden.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor en genbeskikkelse eller midlertidig beskikkelse er nødvendig for at opretholde et funktionsdygtigt Praksisklagenævn, indtil der kan udnævnes et medlem efter indstilling af den pågældende indstillingsberettigede eller en anden indstillingsberettiget efter anmodning indstiller et medlem.

Det foreslås i § 233 b, stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om at digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at erhvervsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, vil fastsætte regler om Praksisklagenævnets sagsbehandling og virke.

Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en bekendtgørelse.

En bekendtgørelse om Praksisklagenævnet vil skulle indeholde regulering af formandens kompetencer, som angår juridiske vurderinger.

Det kan f.eks. være, hvornår formanden kan træffe afgørelse om opsættende virkning af en sag, afgørelse af en anmodning om aktindsigt i nævntes sager eller genoptagelse af en sag.

Bekendtgørelsen vil også kunne indeholde regulering af, at kompetencen til at genudnævne eller midlertidigt udnævne sagkyndige nævnsmedlemmer vil kunne delegeres til direktøren for Nævnenes Hus, såfremt der ikke er blevet indstillet det nødvendige antal sagkyndige medlemmer.

Derudover vil bekendtgørelsen kunne indeholde regulering af, hvornår sekretariatet kan træffe afgørelser på Praksisklagenævnets vegne med henblik på en optimal udnyttelse af nævnets ressourcer.

Sammensætningen af nævnets medlemmer, sagkyndige og antal vil også kunne reguleres i bekendtgørelsen.

Det er udgangspunktet, at al skriftlig kommunikation til og fra Praksisklagenævnet, vil skulle foregå digitalt.

Det vil i bekendtgørelsen nærmere kunne reguleres, hvorledes den digitale kommunikation skal foregå.

I den sammenhæng vil der kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation.

Det foreslås i § 233 b , stk. 6, at erhvervsministeren, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, fastsætter Praksisklagenævnets forretningsorden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, erhvervsministeren, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en forretningsorden for Praksisklagenævnet om f.eks. formandens opgaver og beføjelser, indgivelse af oplysninger til en sag, regler om inhabilitet og tavshedspligt.

Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en bekendtgørelse.

Forretningsordenen forventes desuden at skulle indeholde regulering af sekretariatets opgaver og understøttelse af nævnets formandskab.

Hertil vil den skulle indeholde regulering af nævnets afgørelser, som f.eks. skal være skriftlige.

Der vil også kunne fastsættes regler om, hvorvidt afgørelser skal offentliggøres og i hvilken form.

(Til § 233 c)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 c, stk. 1, at klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget af ejer af det almenmedicinske tilbud.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en klage kunne indgives over, at regionsrådet har truffet afgørelse om en sanktion overfor en ejer af et almenmedicinsk tilbud, jf. § 276 b, regionsrådets afgørelse om antallet af patienter, som en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken har ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, jf. § 206 b eller at regionsrådet har truffet afgørelse om afvisning af en ansøgning om en forhåndsgodkendelse efter § 227 c.

En klage vil være indgivet korrekt, når det sker i overensstemmelse med de retningslinjer, som regionsrådet har opstillet for at kunne modtage klager skriftligt.

Klagefristen efter den foreslåede bestemmelse på 20 hverdage vil skulle regnes fra den dag, hvor regionsrådet meddeler den alment praktiserende læge sin afgørelse efter sundhedslovens regler.

Det foreslås i § 233 c, stk. 2 , at klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet.

Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt inden 20 hverdage efter fristens udløb.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en ejer af et almenmedicinsk tilbud vil kunne indgive en skriftlig klage over regionsrådets manglende overholdelse af en aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1 og 2.

Hvis regionsrådet for eksempel forventes at løfte en opgave til understøttelse af almenmedicinske tilbud som følge af en lokal aftale, der gælder for regionens geografiske område, vil en ejer af et almenmedicinsk tilbud med adresse i regionen, kunne indgive en klage til regionsrådet, om at regionen ikke løfter opgaven i overensstemmelse med den lokale aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klageadgangen også vil omfatte tilfælde, hvor regionsrådet ikke har færdigbehandlet en ansøgning om en forhåndsgodkendelse inden fristen på 20 hverdage fra modtagelsen af ansøgningen.

Klagefristen vil i sådanne tilfælde skulle regnes fra dagen efter den dag, hvor regionsrådet skulle have færdigbehandlet ansøgningen om forhåndsgodkendelse.

Har regionsrådet forlænget fristen i overensstemmelse med det foreslåede § 227 c, stk. 3, 2. pkt., regnes klagefristen fra dagen efter den dag, hvor regionsrådet har meddelt, at ansøgningen forventes færdigbehandlet.

Det foreslås i § 233 c, stk. 3, at når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen.

Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet videresender sagen til Praksisklagenævnet, hvis regionsrådet vurderer, at den oprindelige afgørelse ikke skal ændres.

Dette vil skulle ske hurtigst muligt af hensyn til klager.

Den foreslåede ordning indebærer således, at regionsrådet vil have mulighed for at genvurdere sin afgørelse m.v. (remonstration), hvis der indgives en klage, uden at denne i første omgang indbringes for Praksisklagenævnet.

Herved vil det som følge af bestemmelsen kunne sikres, at i tilfælde af, at regionsrådet for eksempel har truffet en afgørelse på forkert grundlag, regionsrådet ikke har overholdt en aftale eller har overskredet en tidsfrist, så vil regionsrådet have mulighed for at rette op på forholdet uden, at sagen vil skulle indbringes for Praksisklagenævnet til behandling.

Regionsrådet vil efter almindelige forvaltningsretlige principper skulle orientere såvel klager som Praksisklagenævnet, hvis fristen på 20 hverdage for indsendelse af klagen undtagelsesvist ikke kan overholdes, med angivelse af, hvorfor fristen ikke kan overholdes, samt hvornår klagen kan forventes videresendt.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet fremsender sagen til Praksisklagenævnets behandling, hvis regionsrådet ikke er enigt i klagen.

Det foreslås i § 233 c, stk. 4, at videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.

Det foreslås i § 233 c, stk. 5, at formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at en klage kan afvises, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Tilfælde, hvor det vil være åbenbart, at der ikke kan gives medhold i en klage vil f.eks. kunne være, hvis regionsrådet har truffet afgørelse til fordel for lægen.

(Til § 233 d)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 d, stk. 1, at for behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil blive fastlagt et klagegebyr på 1.800 kr. for behandling af en klage ved nævnet.

Gebyret vil skulle betales inden klagenævnet begynder sagsbehandlingen.

Dette vil sikre, at der i videst muligt omfang ikke vil blive indgivet grundløse klager for nævnet, og at der ikke vil være behov for at fastsætte regler om afvisning af sager under en fastsat bagatelgrænse.

Derudover vil gebyret skulle medfinansiere klagenævnets drift.

Det foreslås i § 233 d, stk. 2 , at det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.

Den foreslåede ordning vil betyde, at klagegebyret vil blive reguleret den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggøres i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. januar 2027.

Det regulerede beløb vil skulle afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at Nævnenes Hus vil skulle offentliggøre størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside med henblik på, at potentielle klagere altid vil kunne orientere sig i gebyrets størrelse.

Det foreslås i § 233 d, stk. 3 , at afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.

Den foreslåede ordning vil indebære, at klagegebyret vil skulle tilbagebetales, hvis formanden for Praksisklagenævnet afviser at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Det foreslås i § 233 d , stk. 4 , at erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.

Den foreslåede ordning vil indebære, at erhvervsministeren fastsætter regler om klagegebyret i form af en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsens konkrete indhold vil skulle forhandles med indenrigs- og sundhedsministeren.

(Til § 233 e)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 e, stk. 1, at afgørelser truffet af Praksisklagenævnet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet træffer endelige administrative afgørelser i sagerne.

Når Praksisklagenævnet har afgjort en sag, vil den derfor ikke kunne efterfølgende prøves ved anden administrativ myndighed.

Derimod vil sagen kunne indbringes for domstolene, jf. nærmere herom i § 233 e, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 233 e, stk. 2, at Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.

Den foreslåede ordning vil indebære, at påstande i et søgsmål om, at Praksisklagenævnets afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende, vil af hver af parterne kunne indbringes for domstolene mod Praksisklagenævnet.

Praksisklagenævnets afgørelser vil således kunne indbringes for domstolene af ejere af almenmedicinske tilbud eller regionsråd.

Det foreslås i § 233 e, stk. 3, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Den forslåede ordning vil indebære, at en eventuel indbringelse af Praksisklagenævnets afgørelse for domstolene senest vil skulle være foretaget 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov for at afgørelsens adressatkan agere i tillid til Praksisklagenævnets afgørelser uden at risikere domstolsindbringelse lang tid efter, afgørelsen er truffet.

(Til § 233 f)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 f, at Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus bl.a. vil kunne forberede de enkelte nævnsmøder, hvis sådanne vil skulle afholdes, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra formanden eller eventuelt næstformanden, og vil kunne oplyse og behandle sagerne, ligesom de vil kunne udføre andre opgaver, der naturligt vil indgå i sekretariatsbetjening af Praksisklagenævnet.

Til nr. 16

(Til § 276 a)

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat nationale rammer for regionernes mulighed for at stille krav og følge op på efterlevelse af kravene til det almenmedicinske tilbud samt rammer for sanktionering.

De fleste regler fremgår i dag i Overenskomst om almen praksis og sanktioneres via Overenskomstens regler om Samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten eller lokale aftaler, som henviser til overenskomstens sanktionsbestemmelser, adgang til

A.

At tildele advarsel eller udtale misbilligelse

B.

At indstille til Landssamarbejdsudvalget

Forud for anvendelsen af de nævnte sanktioner har Samarbejdsudvalget mulighed for at

Landssamarbejdsudvalget har adgang til

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter sundhedslovens kapitel 83 indsættes et nyt kapitel 83 a med overskriften ”Opfølgning på nationale krav m.v. overfor de almenmedicinske tilbud”

Det foreslås, at der indsættes en ny § 276 a.

Det foreslås i § 276 a, at regionsrådet vejleder om og påser de almenmedicinske tilbuds efterlevelse af de nationale krav efter § 57 l, samt aftaler indgået efter § 227 a og § 227 b, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at regionsrådet i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler vil skulle vejlede om og påse overholdelsen af nationale krav efter § 57 l og aftaler indgået efter § 227 a, og § 227 b, stk. 3, inden regionsrådet træffer afgørelse efter den foreslåede § 276 b.

Hvis et regionsråd eksempelvis konstaterer, at en ejer af et almenmedicinsk tilbud handler i strid med de indgåede aftaler, vil regionsrådet skulle vejlede vedkommende ejer om, hvordan der handles i overensstemmelse med de indgåede aftaler.

Fortsætter vedkommende ejer imidlertid med at handle i strid med de indgåede aftaler, vil regionsrådet kunne træffe afgørelse efter den foreslåede § 276 b.

Som eksempel kan endvidere fremhæves, at hvis ejeren af at almenmedicinsk tilbud har opkrævet et højere honorar, end vedkommende ejer har været berettiget til, vil regionsrådet kunne indgå dialog med vedkommende ejer om at tilbagebetale beløbet frivilligt.

Hvis vedkommende ejer nægter dette, vil regionsrådet kunne træffe afgørelse efter det foreslåede § 276 b, stk. 1, nr. 2, om, at lægen skal tilbagebetale et uretmæssigt udbetalt beløb.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed indebære, at regionsrådet vil få ansvar for at følge op på lægernes efterlevelse af rammerne for det almenmedicinske tilbud og at regionsrådet forud for at anvende sanktioner, har været i dialog med den pågældende læge eller klinik med henblik på at få afklaret en mulig mistanke om manglende overholdelse af reglerne for de almenmedicinske tilbud eller løse eventuelle tvister i mindelighed.

Regionsrådet vil således have mulighed for at gå i dialog med en ydernummerejer om konkrete regler for drift af almenmedicinske tilbud, og vil f.eks. i den sammenhæng kunne rådgive og vejlede om reglerne.

Endelig vil regionsrådet kunne give en henstilling, som er en anmodning til en praksisyder om f.eks. at ændre en konkret adfærd uden, at det vil medføre, at regionsrådet vil skulle træffe afgørelse efter den foreslåede § 276 b.

Den foreslåede ordning vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 57 l, vedrørende krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud, som fastsættes i en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, og at regionsrådet som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både vil skulle understøtte den faglige udvikling i dialog med klinikkerne og følge op på klinikkernes efterlevelse.

(Til § 276 b)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om regionrådets sanktionsmuligheder samt bestemmelser om, at Praksisklagenævnet kan tillægge klage over regionsrådets afgørelse for opsættende virkning.

Det foreslås i § 276 b, stk. 1, at har regionsrådet vejledt i overensstemmelse med § 276 a, kan regionsrådet, ved misligholdelse af aftaler efter § 227 a, eller § 227 b, stk. 3, eller ved overtrædelse af krav og opgaver m.v. som fastsat efter § 57 l, stk. 3, træffe afgørelse over for ejeren af det almenmedicinske tilbud om de sanktioner, som står nævnt i stk. 1, nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionsrådenes sanktionsmuligheder fastsættes, i tilfælde af, at det ikke har været muligt at finde en løsning gennem vejledning efter den foreslåede § 276 a.

En afgørelse i henhold til den foreslåede ordning vil være en forvaltningsretlig afgørelse, hvor regionsrådet til enhver tid skal følge de almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder legalitet, saglighed, ret til partsaktindsigt og partshøring samt reglerne om, at der ikke må træffes afgørelse, før sagen er oplyst tilstrækkeligt (officialprincippet) m.v. Regionsrådet skal derudover foretage en konkret vurdering af forholdets grovhed, tidligere overtrædelser og ejeren eller ejerne af et almenmedicinsk tilbuds samarbejdsvillighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at regionsrådet kan træffe afgørelse om, at påbyde ejeren af et almenmedicinsk tilbud at foretage de handlinger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af aftaler efter § 227 a, og § 227 b, stk. 3 samt krav og opgaver m.v. efter § 57 l, stk. 3. inden for en nærmere bestemt frist.

Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet vil kunne udstede påbud til ejeren af et almenmedicinsk tilbud om at bringe nærmere opregnede forhold i orden inden for en bestemt frist eller straks.

Regionsrådet vil skulle fastsætte fristen i relation til det konkrete forhold, og fristen vil skulle være proportionel således at vedkommende ejer skal have mulighed for at kunne nå at rette op på pågældende forhold.

Det forventes, at strakspåbud navnlig vil skulle anvendes i tilfælde, hvor ejeren af et almenmedicinsk tilbud påbydes at undlade at foretage handlinger i strid med aftaler efter § 227 a og § 227 b, stk. 3, samt krav efter § 57 l, stk. 3.

Hvis ejeren af det almenmedicinske tilbud ikke retter op, eller vedkommende på et senere tidspunkt på ny handler i modstrid med aftaler, afgørelser eller nationale krav til almenmedicinske tilbud, vil det kunne indgå i regionsrådets vurdering af en passende sanktion, at vedkommende ejer tidligere har været meddelt påbud om at bringe forholdet i orden.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at regionsrådet kan kræve tilbagebetaling af ejeren af uretmæssigt udbetalte beløb.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kravet om tilbagebetaling vil kunne tages i anvendelse, hvis regionsrådet vurderer, at vedkommende ejer har fået udbetalt honorarer, hvor en ydelse f.eks. ikke er blevet foretaget eller hvor der er opkrævet et forkert honorar.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at regionsrådet kan pålægge ejeren midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet i den forbindelse vi kunne fastsætte betingelser for vedkommende ejer om, hvornår den midlertidige indstilling vil ophøre.

Den forslåede ordning vil endvidere indebære, at en afgørelse om midlertidigt at indstille virket som læge i et almenmedicinsk tilbud vil kunne gives f.eks. i det tilfælde hvor en ejer af det almenmedicinske tilbud ikke har rettet sig efter et påbud efter stk. 1, nr. 1, eller hvis regionsrådet f.eks. vurderer, at det ikke er muligt for ejeren at rette op på forholdet imens ejeren fortsætter sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

En afgørelse om midlertidig indstilling af virke som læge i det almenmedicinske tilbud vil skulle være tidsmæssigt afgrænset samt angive betingelserne for, hvornår den midlertidige indstilling ophører.

En afgørelse efter stk. 1, nr. 3, vil ikke ændre ved, at ejeren af det almenmedicinske tilbud fortsat vil eje tilbuddet, hvorfor ejeren vil kunne udøve sædvanlige beføjelser, herunder ansættelse eller afskedigelse af ansatte, udbetaling af løn m.v.

Afgørelsen vil vedrøre virket som læge i dagligdagen i klinikken.

Efter det foreslåede § 276 b, stk. 2, vil en ejer, som midlertidigt pålægges at indstille sit virke som læge i et almenmedicinsk tilbud, skulle sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær med henblik på at sikre den fornødne drift af klinikken og kontakt til patienterne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at regionsrådet kan pålægge ejeren at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om grov misligholdelse eller overtrædelse af reglerne samt et betydeligt antal gentagne overtrædelser.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne benyttes i situationer, hvor ejeren af et almenmedicinsk tilbud har modtaget en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, som af regionsrådet anses for at være uforeneligt med at praktisere efter § 227 a, og § 227 b, stk. 3.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis ejeren mister sin autorisation m.v.

Regionsrådet vil skulle foretage en afvejning af den samlede sags omstændigheder, herunder om afgørelse om afhændelse af ydernummer er en nødvendig og forholdsmæssig reaktion.

Efter udløbet af den fastsatte frist vil ejeren af det almenmedicinske tilbud ikke kunne modtage betaling i henhold til det pågældende ydernummer.

Hvis ejeren af det almenmedicinske tilbud ikke afhænder ydernummeret inden for den fastsatte frist, vil regionsrådet i medfør af det foreslåede § 276 b, stk. 3, endvidere kunne hjemtage (tilbagekalde) ydernummeret.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at regionsrådet kan bestemme, at ejeren i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale indgået i henhold til de foreslåede § 227 a eller § 227 b, stk. 3.

Den forslåede ordning vil indebære, at regionsrådets afgørelse efter den foreslåede bestemmelse kun vil skulle benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om grov misligholdelse eller overtrædelse af reglerne, og hvor der er risiko for, at ejeren af det almenmedicinske tilbud vil fortsætte med den grove misligholdelse eller overtrædelse af reglerne ved ansættelse i et andet almenmedicinsk tilbud i samme region, som har truffet afgørelsen.

Bestemmelsen vil endvidere bl.a. kunne benyttes i situationer, hvor ejeren af et almenmedicinsk tilbud modtager en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, som af regionsrådet anses for at være uforeneligt med at praktisere efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis ejeren mister sin autorisation m.v.

En afgørelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, vil ikke medføre, at vedkommende ejer af et almenmedicinsk tilbud ikke kan tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale med øvrige regioner i henhold til de foreslåede § 227 a og § 227 b, stk. 3.

Afgørelsen vil således være afgrænset geografisk til den region, som har truffet afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne benyttes i situationer, hvor en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter af regionsrådet anses for at være uforeneligt med at praktisere efter § 227 a og § 227 b, stk. 3, hvilket kan give anledning til udelukke lægen fra at blive ansat i klinikker der drives efter aftale med regionsrådet.

Med den foreslåede ordning vil regionsrådet kunne træffe afgørelse for en nærmere afgrænset tidsperiode.

Efter udløbet af den angivne tidsperiode vil vedkommende på ny kunne tage ansættelse i et almenmedicinsk tilbud.

Regionsrådet vil med den foreslåede ordning endvidere kunne træffe afgørelse indtil videre.

Vedkommende vil på den baggrund ikke kunne tage ansættelse i et almenmedicinsk tilbud drevet af andre klinikejere, medmindre regionen på et senere tidspunkt genoptager og ophæver afgørelsen.

Regionsrådet vil i medfør af de forvaltningsretlige regler skulle foretage en proportionel afvejning af den samlede sags omstændigheder, herunder om afgørelse om ikke at tage ansættelse i almenmedicinske tilbud er den mindst indgribende sanktion, som opnår formålet med afgørelsen.

Regionsrådet vil endvidere skulle vurdere, om en afgørelse skal være afgrænset tidsmæssigt, eller om afgørelsen træffes indtil videre.

Ved anmodninger om genoptagelse af afgørelse om, at vedkommende indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud vil regionsrådet skulle inddrage den tid, der er forløbet siden afgørelsen blev truffet, samt øvrige omstændigheder forbundet hermed.

Afgørelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, vil alene være rettet mod den pågældende ejer af et almenmedicinsk tilbud, som ikke må tage ansættelse i øvrige almenmedicinske tilbud.

For øvrige ejere vil vedkommende regionsråd kunne vejlede i medfør af det foreslåede § 276 a, om, at den pågældende ansatte ikke må tage ansættelse i det almenmedicinske tilbud.

Hvis en anden ejer desuagtet fastholder ansættelsen, vil regionsrådet kunne træffe selvstændig afgørelse efter den foreslåede § 276 b, over for denne anden ejer.

Det foreslås i § 276 b, stk. 2, at ved afgørelse om midlertidig indstilling af virke som læge efter stk. 1, nr. 3, skal ejeren af det almenmedicinske tilbud sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær.

Den foreslåede ordning vil skulle sikre, at patienterne tilknyttet det almenmedicinske tilbud fortsat kan modtage lægehjælp, mens afgørelse efter stk. 1, nr. 3, ville have virkning.

Den foreslåede ordning vil indebære, at den tilknyttede stedfortræder vil skulle anses for ansat i det pågældende almenmedicinske tilbud.

Honorar for stedfortræderens leverede ydelser vil skulle opkræves via ydernummeret tilknyttet ejeren af det almenmedicinske tilbud.

Det foreslås i § 276 b, stk. 3, at regionsrådet kan hjemtage et ydernummer, hvis der handles i strid med stk. 1, nr. 3 eller 4 eller stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionsrådet vil kunne hjemtage et ydernummer i de tilfælde, hvor en ejer af et almenmedicinsk tilbud er pålagt at afhænde et ydernummer inden for en fastsat periode, men desuagtet ikke har afhændet ydernummeret.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at regionsrådet vil kunne hjemtage et ydernummer i de tilfælde, hvor en ejer af et almenmedicinsk tilbud ikke overholder regionsrådets afgørelser, som er truffet efter § 276 b, stk. 1, nr. 3 eller 4 eller stk. 2.

Det vil betyde, at regionsrådet kan hjemtage ydernummeret i en række situationer, hvor ejerens manglende efterlevelse af regionsrådets afgørelse må risikere, at gå ud over driften af det almenmedicinske tilbud.

Det vil således være, hvis ejeren af et ydernummer ikke har indstillet sit virke efter et pålæg, ikke har afhændet sit ydernummer inden for en fastsat frist eller ikke har indsat en stedfortræder med den fornødne kapacitet til at varetage patienterne tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær, som følge af en afgørelse om midlertidigt at indstille sit virke som læge.

Regionsrådet vil i medfør af de forvaltningsretlige regler skulle foretage en proportionel afvejning af den samlede sags omstændigheder, herunder om afgørelse om at hjemtage et ydernummer er en nødvendig og proportional afgørelse i den givne situation.

Heri indgår, at et ydernummer og den tilknyttede klinik repræsenterer en betydelig økonomisk værdi for ejeren.

Hjemtagelse af et ydernummer forudsætter, at der ikke vurderes at være andre muligheder, herunder f.eks. afhændelse af det pågældende ydernummer til en anden læge.

Regionsrådet skal indgå i en konkret dialog og vejlede bedst muligt mhp.

at undgå en hjemtagelse af pågældende ydernummer.

Det foreslås i § 276 b, stk. 4 , at klage over afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 3-5 eller stk. 3, har opsættende virkning.

Den forslåede ordning vil skulle sikre, at de mest byrdefulde afgørelser ikke effektueres, førend Praksisklagenævnet har taget stilling til klagesagen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en klage over afgørelser om midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud, om at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist, afgørelse om, at vedkommende i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud der drives efter aftale med vedkommende regionsråd samt afgørelse om tilbagekaldelse af ydernummer, som udgangspunkt har opsættende virkning.

Det forudsættes med det foreslåede § 276 b, stk. 2, at regionsrådet ikke fuldbyrder en afgørelse efter stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3 indtil klagefristen i det foreslåede § 233 b, stk. 1, på 20 hverdage er udløbet.

Regionsrådets afgørelser efter stk. 1, nr. 3-5 og stk. 3, effektueres dermed som udgangspunkt først, når regionsrådet har truffet afgørelse og klagefristen er udløbet.

Er der indenfor klagefristen indgivet en klage over afgørelsen, effektueres afgørelsen ikke, førend Praksisklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, har afvist klagen, eller at Praksisklagenævnet eller formanden har meddelt, at klagen ikke tillægges opsættende virkning.

Det foreslås i § 276 b, stk. 5, at Praksisklagenævnet kan i særlige tilfælde tillægge øvrige afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opsættende virkning.

Den foreslåede ordning vil skulle sikre, at Praksisklagenævnet vil få mulighed for at vurdere, om en afgørelse konkret er så bebyrdende, at fuldbyrdelsen af regionsrådets afgørelse skal udsættes til, at Praksisklagenævnet har taget stilling til klagesagen.

Dette vil eksempelvis være i tilfælde, hvor regionsrådet pålægger en ejer af et almenmedicinsk tilbud at tilbagebetale beløb svarende til 15 % eller derover af det samlede beløb, som det pågældende almenmedicinske modtager i medfør af aftaler indgået efter det foreslåede § 227 a, stk. 1 og 2.

Ved opgørelsen heraf medregnes således ikke indtægter, som stammer fra øvrige private ydelser, som ejeren af det almenmedicinske tilbud måtte udbyde.

Som følge af ovenstående skal vedkommende regionsråd ved oversendelse af klage til Praksisklagenævnet, jf. § 233 b, stk. 3, gøre Praksisklagenævnet opmærksom på, at klagen bør tillægges opsættende virkning i medfør af det foreslåede § 276 b, stk. 5, hvis regionsrådets afgørelse indebærer tilbagebetaling af beløb svarende til 15 % eller derover af det almenmedicinske tilbuds omsætning fra aftaler indgået efter § 227 a.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 2, at lokale aftaler, som inden den 1. januar 2027 er indgået efter den hidtil gældende § 206 b, stk. 6, i sundhedsloven har fortsat virkning efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ordning vil medføre, at lokale aftaler, som er indgået efter § 206 b, stk. 6, også vil anses for, at være gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Det vil betyde, at såfremt regionsrådet indgår lokale aftaler frem til 1. januar 2027 efter § 206 b, stk. 1, vil disse aftaler stadig anses for gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Regionsrådet vil efter 1. januar 2027 kunne indgå nye lokale aftaler med almenmedicinske tilbud efter den forslåede § 227 a, stk. 2, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13.

Det foreslås i stk. 3, at aftaler, som inden den 1. januar 2027 er indgået efter den hidtil gældende § 227, stk. 6, i sundhedsloven har fortsat virkning efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ordning vil medføre, at aftaler, som er indgået efter § 227, stk. 6, også fremadrettet vil anses for gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Det vil betyde, at såfremt regionsrådet, til dette lovforslags ikrafttræden den 1. januar 2027, indgår aftaler efter § 227, stk. 6, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionsrådets forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57, vil disse aftaler stadig anses for gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 4 , at § 227 c, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13, har ikke virkning for købsaftaler indgået før den 1. januar 2027.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være tidspunktet for, hvornår erhverver og sælgers underskriver en købsaftale, der er afgørende for, hvornår en erhverver af et ydernummer vil skulle ansøge regionsrådet om en forhåndsgodkendelse i overensstemmelse med den foreslåede § 227 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Hvis en sælger af et ydernummer indgår i forhandlinger med en mulig erhverver af ydernummeret i december 2026, og parterne først underskriver købsaftalen den 1. januar 2027 eller senere, så vil køber skulle indhente en forhåndsgodkendelse fra regionsrådet før, at aftalen kan blive juridisk bindende.

Regionsrådet vil først være forpligtet til at foretage vurderinger af ansøgninger om godkendelse af erhvervelse af et ydernummer efter den 1. januar 2027.

Det vil medføre, at erhverver og sælger af et ydernummer, vil skulle tage højde for regionsrådets behandling af ansøgningen i deres aftale om overtagelse af ydernummeret.

Regionsrådet vil skulle træffe afgørelse om en læges ansøgning om en forhåndsgodkendelse hurtigst muligt og senest indenfor 20 hverdage efter modtagelse, jf. den foreslåede § 227 c, stk. 3, som indsat med dette lovforslags § 1, nr. 13.

Hvis en erhverver og en sælger af et ydernummer indgår en købsaftale inden den 1. januar 2027 gælder kravet om en godkendelse af en erhverver er et ydernummer, jf. § 227 c, ikke.

Aftaleindgåelsen vil således skulle overholde de gældende regler for køb og salg af ydernumre.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer af sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører bestemmelser, der ikke er omfattet af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, og dermed ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer af sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

a)

at lægen til regionen skal betale eller tilbagebetale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb i de tilfælde, hvor lægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og eller dets opgørelse,

b)

at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål,

c)

at lægen suspenderes.

Suspensionen ophører ved parternes enighed herom.

d)

at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

Landssamarbejdsudvalget fastsætter en frist for afhændelse af praksis i disse tilfælde.

a)

tilbyde rådgivning og vejledning

b)

tilbyde kollegial støtte, f.eks. fra mentor eller netværk

c)

give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden (f.eks. efterleve økonomisk lægemiddelordination, aftalte forløbsprogrammer m.v.).

a)

at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,

b)

at beslutte at lægen til regionen skal betale eller tilbagebetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb,

c)

at pålægge lægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål

d)

at suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.

e)

at udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten.

f)

at udelukke lægen midlertidigt eller permanent fra at blive ansat i klinikker, der drives i henhold til nærværende overenskomst.

Beslutninger efter b) og c) kan af regionen effektueres ved modregning i lægens tilgodehavende.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret bl.a. ved lov nr. 718 af 20. juni 2025 og senest ved lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 57 a.

Stk. 1, 1. pkt. Regionsrådet yder mod betaling behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet.

1.

I § 57 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 227, stk. 5« til »§ 227 b, stk. 5«.

2.

Efter kapitel 13 b indsættes

»Kapitel 13 c

Nationale krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud

§ 57 l.

Sundhedsstyrelsen fastsætter efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud i den nationale opgavebeskrivelse med en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, herunder nærmere regler om indhold og udarbejdelse af krav og opgaver m.v. og inddragelse af det rådgivende udvalg.

Stk. 2.

Regionsrådet tilvejebringer og tilrettelægger det almenmedicinske tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse efter stk. 1, herunder fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikker i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen.

Stk. 3.

Klinikker i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med krav og opgaver m.v. fastsat i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.«

§ 155.

Stk. 2, 1 pkt. Medicintilskudsnævnet består af højst 8 medlemmer, der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for 4 år ad gangen.

1 medlem beskikkes efter indstilling fra det i § 227 nævnte forhandlingsudvalg.

3.

I § 155, stk. 2, 2. pkt., ændres »i § 227 nævnte forhandlingsudvalg« til »nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven«.

§ 175.

Stk. 1.

Regler om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte personer, fastsættes ved de i § 227 nævnte overenskomster.

Foreligger der ingen overenskomst herom, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler.

4.

I § 175, 1. pkt., ændres »§ 227 nævnte overenskomster« til »§ 227 a, stk. 1, nævnte aftaler« og i 2. pkt., ændres »overenskomst« til »aftaler«.

§ 205 a.

Stk. 1.

Regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af kommunale sundhedsydelser.

5.

I § 205 a, stk. 1, og § 205 b, stk. 1, ændres »§ 227, stk. 1« til »§ 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1«, og »§ 227, stk. 3« ændres til »§ 227 b, stk. 3«.

§ 205 b.

Stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af regionale, ambulante sygehusydelser.

§ 206 b.

Stk. 5.

Regionsrådet kan i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 indgå aftaler om et midlertidigt tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter § 227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel.

6.

§ 206 b, stk. 5, affattes således

» Stk. 5.

Regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Ejer eller ejere af kompagniskabet skal senest 4 måneder inden, der er gået 1 år, varsle regionsrådet om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt.

Bliver kapaciteten ikke besat, senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionsrådet, når der er gået 1 år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på 1 år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet.«

Stk. 6.

Regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.«

7.

§ 206 b, stk. 6, ophæves.

§ 227.

Stk. 1, 1. pkt.: Det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser.

8.

§ 227, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58, 59, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 174 nævnte ydelser.«

Stk. 2.

Ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1.

Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer.

En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Stk. 4.

Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.

Stk. 5.

Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, der leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2.

Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale almenmedicinske tilbud, jf. § 59.

Stk. 6.

Regionsrådet kan i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57

Stk. 7 og 8.

---

Stk. 9.

Overenskomster indgået i medfør af stk. 1 må ikke indeholde bestemmelser, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.

10.

I § 227, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »Overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til »Overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«, og efter »disse overenskomster« indsættes »og aftaler«.

Stk. 10.

En region eller en kommune må ikke undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Stk. 11.

En region eller en kommune må ikke undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Stk. 12.

I overenskomster indgået i medfør af stk. 1 kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst uden at være medlem af den forening, som er part i overenskomsten, skal betale et gebyr til dækning af en forholdsmæssig andel af omkostningerne ved levering af de ydelser, som bliver stillet til rådighed for de pågældende, og som parterne er enige om er nødvendige for drift af praksis og for administration og udvikling af overenskomstens regler, herunder samarbejds- og klagesystemet, på kommunalt, regionalt og centralt niveau.

Parterne kan aftale både et engangsgebyr, som forfalder i forbindelse med sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten, og et periodevist gebyr, som forfalder løbende.

Stk. 13.

---

12.

I § 227, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »I overenskomster indgået i medfør af stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst« til »I overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst eller aftale«, og i 2. pkt. ændres »sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten« til »sundhedspersoners tilslutning til overenskomsten og aftaler«.

13.

Efter § 227 indsættes

Ȥ 227 a.

Det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Stk. 2.

Regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.

Stk. 3.

Honorarer til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum honorere for efterlevelse af krav til almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.

Stk. 4.

Dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for deling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.

§ 227 b.

Ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, kan af en praksisejer overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår.

Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1.

Salg af ydernumre kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer.

En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre.

Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.

Stk. 2.

Regionsrådet kan til og

med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Stk. 3.

Regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.

Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet.

Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra alment praktiserende læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Stk. 4.

Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste.

Regionsrådet har mulighed for at afvise et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning med andre bud.

Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.

Stk. 5.

Regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2.

Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.

§ 227 c.

Regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.

Stk. 2.

Regionsrådet lægger ved sin vurdering vægt på,

1)

om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge,

2)

om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin,

3)

om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket,

4)

beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud,

5)

om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid,

6)

om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, og

7)

om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Stk. 3.

Regionsrådet træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgning.

I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.

Stk. 4.

Ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed.

Regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige årsager taler derimod.

En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.«

§ 229.

Stk. 1.

Foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at honorarerne for de enkelte ydelser nedsættes i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydelser.

Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme.

Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser knyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om henvisning til behandling.

14.

I § 229, 1. pkt., ændres »overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1,« til »overenskomst eller aftale vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«, og i , 4. pkt., ændres »overenskomstfastsatte forpligtigelser« til »overenskomst- og aftalefastsatte forpligtigelser«.

15.

Efter afsnit XVIII indsættes

»Afsnit XVIII a

Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren

Kapitel 72 a

Praksisklagenævnet

§ 233 a.

Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.

Stk. 2.

Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.

Stk. 3.

Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Stk. 4.

Praksisklagenævnet er

uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 233 b.

Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2.

Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren.

Formanden og næstformændene skal være byretsdommere.

Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3.

Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.

Stk. 3.

Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse.

Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsbeslutninger samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.

Stk. 6.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren Praksisklagenævnets forretningsorden.

§ 233 c.

Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er meddelt ejer af det almenmedicinske tilbud.

Stk. 2.

Klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet.

Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt til regionsrådet inden 20 hverdage efter fristens udløb.

Stk. 3.

Når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen.

Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med rådets bemærkninger til sagen og anførte klagepunkter.

Stk. 4.

Videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.

Stk. 5.

Formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

§ 233 d. For behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.

Stk. 3.

Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.

§ 233 e.

Afgørelser truffet af Praksisklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.

Stk. 3.

Søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 233 f.

Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.«

16.

Efter kapitel 83 indsættes

Kapitel 83 a

Opfølgning på nationale krav m.v. over for de almenmedicinske tilbud

§ 276 a.

Regionsrådet vejleder om og påser de almenmedicinske tilbuds efterlevelse af de nationale krav efter § 57 l, samt aftaler indgået efter § 227 a og § 227 b, stk. 3.

§ 276 b .

Har regionsrådet vejledt i overensstemmelse med § 276 a, kan regionsrådet, ved misligholdelse af aftaler indgået efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3, eller ved overtrædelse af krav og opgaver m.v. som fastsat efter § 57 l, stk. 3, træffe afgørelse over for ejeren af det almenmedicinske tilbud om følgende

1) Påbyde ejeren at foretage de handlinger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af aftaler indgået efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3 samt krav og opgaver m.v. efter § 57 l, stk. 3, inden for en nærmere bestemt frist.

2) Kræve tilbagebetaling af ejeren af uretmæssigt udbetalte beløb.

3) Pålægge ejeren midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

4) Pålægge ejeren, at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist.

5) Bestemme at ejeren i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale indgået i henhold til § 227 a eller § 227 b, stk. 3.

Stk. 2.

Ved afgørelse om midlertidig indstilling af virke som læge efter stk. 1, nr. 3, skal ejeren af det almenmedicinske tilbud sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær.

Stk. 3.

Regionsrådet kan hjemtage et ydernummer, hvis der handles i strid med stk. 1, nr. 3 eller 4 eller stk. 2.

Stk. 4.

Klage over afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 3-5, eller stk. 3, har opsættende virkning.

Stk. 5.

Praksisklagenævnet kan i særlige tilfælde tillægge klager over afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opsættende virkning.«