Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion)

Fremsat den 7. november 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

(Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og som ændret senest ved § 12 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter kapitel 33 indsættes i afsnit IX

Kapitel 33 a

Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti

§ 203 a.

For udgifter efter stk. 4 udgør den samlede beløbsgrænse en øvre grænse for den samlede kommunale udgift i det pågældende år i opgørelsen af efterreguleringen af den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Beskæftigelsesministeriet opgør den endelige beløbsgrænse for kommunerne for et regnskabsår som antallet af personer efter stk. 2 ganget med grænsen efter stk. 3 for 2026 og efter stk. 7 for efterfølgende år.

Stk. 2.

Beregningen af den samlede beløbsgrænse for kommunerne, jf. stk. 1, sker på grundlag af personer, som er omfattet af § 6, nr. 1-10, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Personer, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed samt personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, indgår ikke i beregningen.

Beskæftigelsesministeriet opgør det endelige antal af fuldtidspersoner for hele året.

Stk. 3.

For 2026 gælder en grænse på 10.602 kr. pr. fuldtidsperson (2026-niveau) i målgruppen, jf. stk. 2.

En tilsvarende grænse kan fastsættes for efterfølgende år i henhold til stk. 7.

Stk. 4 .

Beløbsgrænsen, jf. stk. 1, gælder for kommunernes udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Samme beløbsgrænse gælder også for udgifterne til personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, jf. § 105 b.

Beløbsgrænsen vedrører kommunernes reale udgifter efter fradrag af statsrefusion.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 1. juli en foreløbig grænse efter stk. 7 for det kommende år.

Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 31. december den endelige grænse efter stk. 7 for det kommende år.

Stk. 6.

Den 1. januar hvert år reguleres grænsen i stk. 3 med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Ved den årlige regulering af grænsen i stk. 3 oprundes det regulerede beløb til nærmeste hele beløb.

Beløbet før oprunding danner grundlag for kommende års satsregulering.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeriet fastsætter efter reglerne i stk. 1-6 den foreløbige og endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 og efterfølgende år.

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret senest ved § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, indsættes efter »sygedagpenge,«: »jf. dog litra e,«.

2.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »jf. dog litra e,«.

3.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, indsættes efter »virksomhed,«: »jf. dog litra e,«.

4.

I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter litra d, som nyt litra

e) i udgifterne til opgørelsen af den kommunale budgetgaranti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til kommunerne, jf. litra b-d, medregnes kommunernes reale udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, op til en samlet beløbsgrænse, jf. § 203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, «.

Litra e og f bliver herefter litra f og g.

§ 3

I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20

§ 19 a.

Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 4 hele regnskabsår, således at refusion og medfinansiering kan opgøres for denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Perioden i 1. pkt. på 4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Stk. 2.

Kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1, skal alt data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.«

§ 19 b.

Fordringer af betydning for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år, regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Forældelsesfristen i stk. 1 gælder ikke, hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed.

I dette tilfælde indtræder forældelsen først på det tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af genopretning af data.

Hvis opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering ikke er endelig opgjort efter 10 år, bortfalder kommunernes og statens krav på refusion og medfinansiering.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 1 finder ikke anvendelse på udgifter, der afholdes efter den 1. januar 2026 vedrørende aktivering m.v., der er omfattet af § 14, stk. 2, nr. 5, litra b – d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og som vedrører perioden til og med den 31. december 2025.

Stk. 3.

§ 14, stk. 2, nr. 5, litra e, som indsat ved lovforslagets § 2, nr. 4, finder anvendelse første gang for udgifter vedrørende året 2026.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025 ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen - Mere værdighed, større frihed og færre regler”.

Aftalepartierne er enige om, at regeringen på baggrund af den politiske aftale skal indgå aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om udmøntning og implementering af den samlede reform i foråret 2025, herunder realiseringen af de økonomiske konsekvenser af reformen og den samlede besparelse på 2,8 mia. kr. i 2030.

I den forbindelse indgik regeringen og KL desuden den 21. maj 2026 ”Aftale om udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen”.

Dette lovforslag udmønter initiativet om at indføre en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti, som var en del af aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen - Mere værdighed, større frihed og færre regler samt aftale mellem KL og regeringen.

Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti foreslås at træde i kraft 1. januar 2026.

De nævnte aftaler omtales herefter som beskæftigelsesreformen.

Det forventes, at der træder en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft 1. januar 2027.

Der forventes fremsat lovforslag herom i februar 2026.

Nærværende lovændring er således fremsat med henblik på fastsættelsen af grænsen for 2026 og fastsættelsen og offentliggørelsen i 2026 af grænsen for 2027.

Fastsættelsen og offentliggørelsen af grænsen for 2028 forventes at skulle ske med udgangspunkt i den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I dette lovforslag foreslås det yderligere, at der indføres forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion, jf. lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Grænse for visse udgifter i den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til den kommunale budgetgaranti – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.1.

Gældende ret

Kommunerne kan afholde udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering, andre driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024.

Disse udgifter er omfattet af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021.

Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbsmæssig begrænsning af kommunernes udgifter, der er omfattet af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Nedenfor gennemgås reglerne for de af kommunernes udgifter omfattet af budgetgarantien, som foreslås omfattet af en beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

2.1.1.1.

Driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering

Kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter bl.a. § 90 om ordinær uddannelse, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.

Uddannelsen skal umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Kommunerne kan give tilbud efter lovens § 90 til personer fra alle målgrupper i loven bortset fra personer omfattet af lovens § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af lovens § 6, nr. 11 (førtidspensionister).

Dertil kommer, at der i lovens § 91 i kapitel 14 er hjemmel til, at kommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af lovens § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særlig tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Alle personer, som er omfattet af målgrupperne i loven, jf. § 6, kan få tilbud herom bortset fra personer omfattet af lovens § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed.

Tilbud efter lovens § 91 kaldes ofte for tilbud om ”øvrig vejledning og opkvalificering”.

Efter lovens kapitel 14 er der mulighed for tilbud om studie- og kompetencegivende uddannelse efter lovens § 95 til personer under 30 år, der er omfattet af lovens § 6, nr. 1-5, og som ikke har kompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.

Målgrupperne efter lovens § 6, nr. 1-5, er modtagere af dagpenge og kontanthjælp.

De øvrige bestemmelser i lovens kapitel 14 omhandler i §§ 96, 97, 97 a og 97 b tilbud finansieret af forskellige puljer som f.eks. den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.

Udgifter efter lovens kapitel 9 om 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere kan under visse betingelser ligeledes betragtes som vejledning og opkvalificering som minder om ordinær uddannelse.

Ud over udgifter til tilbud efter lovens kapitel 14 om vejledning og opkvalificering er der i loven andre bestemmelser, som indeholder driftsudgifter ved aktivering.

Det drejer sig om følgende situationer

2.1.1.2.

Udgifter til mentorstøtte

Det følger af lovens § 167, at med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan kommunerne give mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder.

Personerne kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Vurderingen kan bl.a. gå på overvejelser om formålet med forlængelsen af mentorstøtte.

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte er store udgiftsposter i størrelsesordenen 3,5 mia. kr., som dermed udgør en stor del af de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesreformen indeholder derfor en lang række initiativer, der i sig selv forventes at reducere udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte.

Det er primært drevet af afskaffelsen af krav om gentagen aktivering for unge og afskaffelsen af ressourceforløb, som forventes at reducere antallet af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorforløb.

Disse initiativer vil indgå i en lovpakke om reform af beskæftigelsesindsatsen, der forventes fremsat i februar 2026.

Derudover indgår der i beskæftigelsesreformen, at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil skulle reduceres yderligere via en beløbsgrænse over kommunernes udgifter hertil i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Grænsen vil skulle understøtte, at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil blive nedbragt, men at kommunerne samtidig ikke vil blive underlagt nye lovgivningsmæssige krav, som vil indskrænke kommunernes mulighed for at foretage lokale prioriteringer.

Kommunerne vil derfor kunne udmønte besparelserne på de målgrupper og indsatser, som lokalt giver bedst mening.

Regeringen og KL er enige om, at der igangsættes drøftelser om den konkrete udmøntning, og at opfølgningsmodellen på udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen vil blive aftalt i fællesskab.

KL vil løbende gå i dialog med kommuner, som måtte vise sig at have vanskeligt ved at nedbringe udgifterne.

Udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen forventes at ville blive fulgt i perioden 2027-2030.

Beskæftigelsesministeriet vil opgøre udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorordningen ultimo maj for det forudgående år, så aftalepartierne, kommunerne og KL løbende vil kunne orientere sig i udviklingen af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen.

Hvis det viser sig, at udgifterne ikke vil blive reduceret i tråd med den politiske aftale, vil aftalepartierne genbesøge behovet for at lovgive på området.

2.1.2.1.

Grænsen pr. fuldtidsaktiveret for 2026 og efterfølgende år

Det foreslås, at der indføres en grænse pr. fuldtidsperson, og at grænsen vil blive fastsat til 10.602 kr. (2026-niveau) for 2026 pr. fuldtidsperson.

Videre foreslås det, at grænsen pr. fuldtidsperson for efterfølgende år fastsættes af Beskæftigelsesministeriet.

Det foreslås endeligt, at Beskæftigelsesministeriet fastsætter den foreløbige og endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 og efterfølgende år.

Forslaget vil betyde, at der som noget nyt vil komme en begrænsning på, i hvilket omfang kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil blive medregnet i budgetgarantien.

Idet der vil blive fastsat én samlet grænse, vil der ikke blive fastsat separate grænser for kommunernes udgifter til hhv.

øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen.

Med fastsættelsen af grænsen som ét samlet beløb pr. fuldtidsperson i målgruppen for den aktive beskæftigelsesindsats vil forslaget desuden betyde, at den statslige kompensation af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen vil følge udviklingen i ledigheden samtidig med, at ordningernes direkte påvirkning af kommunernes samlede finansiering vil blive begrænset i tråd med de politiske ambitioner.

Den foreslåede grænse pr. fuldtidsperson for 2026 vil blive opgjort som de forventede udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i 2026 (inkl.

reformvirkning) divideret med det forventede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for 2026.

Med den foreslåede bestemmelse vil Beskæftigelsesministeriet få bemyndigelse til at fastsætte den årlige grænse pr. fuldtidsperson fra og med 2027 ud fra en bemyndigelse.

Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet med henblik på at fastsætte den årlige grænse pr. fuldtidsperson fra og med 2027.

Metoden til at beregne grænsen for efterfølgende år forventes at ville foregå ud fra den samme metode som for 2026.

I de efterfølgende år vil beregningen også indeholde Beskæftigelsesministeriets budgetterede udgifter, den forudsatte besparelse for det pågældende år og det beregnede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for det pågældende år efter virkningen af beskæftigelsesreformen.

De generelle besparelser på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. forventes fuldt indfaset i 2036.

Beskæftigelsesministeriet har med udgangspunkt i de budgetterede udgifter og det beregnede antal fuldtidspersoner for 2026-2029 beregnet grænsen pr. fuldtidsperson.

Fastsættelsen af den foreløbige og den endelige grænse pr. fuldtidsperson vil dog skulle ske i forhold til bl.a. eventuelle politiske initiativer, som i væsentligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte pr. fuldtidsperson, eller eventuelle væsentlige ændringer i forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson.

Forslaget betyder, at det i efteråret 2026 i forhold til den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson vil skulle vurderes, om der bl.a. vil være politiske initiativer, som i væsentligt omfang vil ændre på den forudsatte brug af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, og som vil skulle afspejles i fastsættelsen af den endelige grænse pr. fuldtidsperson, eller eventuelle væsentlige ændringer i forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson.

Den ovenfor beskrevne metode til fastsættelsen af den årlige grænse pr. fuldtidsperson vil være baseret på Beskæftigelsesministeriets skøn over udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte og det beregnede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper.

Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at det vil være Beskæftigelsesministeriet, der vil få bemyndigelsen til at fastsætte den årlige grænse pr. fuldtidsperson.

2.1.2.2.

Den samlede beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti

Det foreslås, at den samlede beløbsgrænse udgør en øvre grænse for, i hvilket omfang kommunernes udgifter indgår i efterreguleringen af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Forslaget vil betyde, at den samlede beløbsgrænse for 2026 vil indgå, når budgetgarantien efterreguleres i sommeren 2027.

Hvis de faktiske kommunale regnskabstal for driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil være højere end den samlede beløbsgrænse, vil beløbsgrænsen sætte grænsen for, i hvilket omfang disse vil indgå i opgørelserne, der vil ligge til grund for efterreguleringen af budgetgarantien.

Hvis de faktiske kommunale regnskabstal vil være lavere end den faktiske samlede beløbsgrænse, vil de kommunale regnskabstal indgå fuldt ud i forbindelse med efterreguleringen af budgetgarantien, hvilket vil svare til gældende regler.

Hvis der vil ske ændringer i skønnet over antallet af personer i relevante målgrupper for 2026, når der skønnes over det indeværende år i sommeren 2026 i forhold til overførselsskønnet fra 2025, vil den samlede beløbsgrænse blive ændret på baggrund heraf.

Forslaget vil endvidere betyde, at ved overførelsesskønnet for 2027 vil beløbsgrænsen blive fastsat på baggrund af den beregnede foreløbige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 sammen med skønnet over det forventede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for 2027.

Antallet af personer vil blive skønnet i forbindelse med forslag til finanslov for 2027 inkl.

evt.

ændret ledighedsskøn i Økonomisk Redegørelse i maj 2026.

Hvis der sker ændringer i skønnet over antal personer i relevante målgrupper for 2027, når der vil blive skønnet over indeværende år i sommeren 2027 i forhold til overførselsskønnet for 2027, vil den samlede beløbsgrænse blive ændret på baggrund heraf.

Dette vil ligeledes gælde for de efterfølgende år.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet opgør den samlede beløbsgrænse for et regnskabsår som antallet af personer efter stk. 2 ganget med grænsen pr. fuldtidsperson for 2026 og for efterfølgende år.

Det vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet i foråret 2027 vil opgøre den samlede beløbsgrænse for 2026 på baggrund af dels grænsen pr. fuldtidsperson for 2026 og dels antallet af personer, når det faktiske antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper vil kunne opgøres for 2026.

2.1.2.3.

Udgifter, der er omfattet af beløbsgrænsen for udgifter i forhold til den kommunale budgetgaranti

Udgifter efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til øvrig vejledning og opkvalificering skønnes at være en meget stor udgiftspost for kommunerne.

Den foreslåede indførelse af grænsen vil betyde, at langt hovedparten af udgifterne, hvor der vil være en samlet beløbsgrænse for udgifter, der indgår i den kommunale budgetgaranti, vil være udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens § 91.

De øvrige typer driftsudgifter ved aktivering, som vil skulle indgå i udgifterne, skyldes, at tilbud i øvrig vejledning og opkvalificering i høj grad overstiger antal tilbud om ordinær uddannelse målt på forskellige parametre såsom antal aktiverede, forløb og fuldtidsaktiverede, jf. jobindsats.dk.

Udgifter til partnerskabsaftaler med en arbejdsgiver efter lovens § 15, undervisningsmaterialer efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176, som kan vedrøre såvel ordinær uddannelse som øvrig vejledning og opkvalificering foruden andre typer tilbud, antages således at ville blive reduceret i takt med reduktionen i udgifterne til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens § 91.

Det foreslås, at driftsudgifter ved aktivering i tilbud efter lovens § 91 omfattes af beløbsgrænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Videre foreslås det, at driftsudgifter ved aktivering efter lovens §§ 15, 172 og 176 også vil blive omfattet af beløbsgrænsen.

Forslaget vil derfor betyde, at udgifter efter lovens §§ 15, 91, 172 og 176 vil blive omfattet af beløbsgrænsen.

Den samlede beløbsgrænse vil ikke omfatte udgifter efter lovens kapitel 9 om 6 ugers jobrettet uddannelse, § 90 om ordinær uddannelse, § 95 om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse og §§ 96, 97, 97 a og 97 b om tilbud finansieret af puljer.

Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.1.1.1. ovenfor.

Det skyldes, at disse udgifter vil vedrøre kommunernes tilbud om ordinær uddannelse, som ikke ønskes begrænset.

Foruden udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. foreslås også driftsudgifter til mentorstøtte at blive omfattet af den samlede beløbsgrænse.

Der henvises til beskrivelsen af mentorstøtte i pkt. 2.1.1.2. ovenfor.

Da udgifterne til mentorstøtte ikke vil have samme omfang som udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. vil det betyde, at en mindre del af den samlede beløbsgrænse vil vedrøre kommunernes udgifter til mentorstøtte.

Kommunerne vil kunne udmønte besparelserne på mentorstøtte, som lokalt giver bedst mening.

2.1.2.4.

Afgrænsning af personer, der medgår i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse

Der er ikke adgang til offentligt statistiske oplysninger om antallet af personer i alle de relevante målgrupper, der kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, og hvor udgifterne er omfattet af budgetgarantien.

Det foreslås derfor, at der bliver foretaget en afgrænsning til personer omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 1-10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 9, men ikke personer som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og ikke personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, dvs., fordrevne personer fra Ukraine og personer omfattet af arbejdspligt efter integrationsloven.

Forslaget betyder, at forslaget vil omfatte de fuldtidspersoner, som vil modtage dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse ved deltagelse i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelse og revalidering inkl.

for-revalidering.

Det vil gælde såvel ydelsesmodtagere som personer ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil også gælde for modtagere af dagpenge og ledighedsydelse, som deltager i 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 9.

Med det fremtidige forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.), forventes revalideringsordningen og ressourceforløb at ophøre pr. 1. februar 2026.

Tilsvarende forventes jobafklaringsforløb at ophøre pr. 1. januar 2027 i forbindelse med det fremtidige forslag om en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der vil dog efterfølgende være personer på ordningerne, der færdiggør deres forløb, og de vil indgå i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse.

Antallet af personer ansat i fleksjob eller i selvstændig virksomhed i fleksjobordningen forslås ikke at indgå, idet de er undtaget fra hjemlen til tilbud efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil betyde, at de personer, som vil være omfattet fra målgruppen i lovens § 6, nr. 9, som vil medgå i optællingen, er ledighedsydelsesmodtagere, idet de kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens § 91.

Det bemærkes, at afgrænsningen af personer, der medgår i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse, ikke vil påvirke, at alle udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil skulle være omfattet af den samlede beløbsgrænse uanset hvilken målgruppe, udgiften vil vedrøre.

Alle sygedagpengemodtagere vil således tælle med uanset visitationskategori, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, jf. i lovbekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2025 (herefter sygedagpengeloven).

Forslaget vil betyde, at der i beregningen af den samlede beløbsgrænse ikke vil indgå antallet af førtidspensionister, selvforsørgende eller samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som indgår i målgrupperne efter § 6, nr. 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der ikke medregnes antallet af modtagere af mentorstøtte.

Det vil betyde, at det alene vil være antallet af fuldtidspersoner omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr. 1-10, som vil medgå i beregningen af den samlede beløbsgrænse, selvom modtagergruppen for mentorstøtte vil være bredere end målgrupperne i lovens § 6, nr. 1-13.

Der gives f.eks. mentorstøtte til personer i ordinær beskæftigelse og uddannelse.

Der vil således ikke blive foretaget et selvstændigt skøn over eller optælling af faktiske modtagere af mentorstøtte, og dette antal modtagere af mentorstøtte vil derfor ikke indgå selvstændigt i beregningen af den samlede beløbsgrænse.

Det vil være muligt for kommunerne at følge med i antallet af personer, der vil indgå i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse, idet antallet af de forskellige målgrupper vil blive opgjort på jobindsats.dk hver måned.

Beskæftigelsesministeriet vil opgøre det endelige antal af fuldtidspersoner for hele året i det efterfølgende år (forventeligt medio april), jf. den foreslåede stk. 2.

2.1.2.5.

Offentliggørelse og regulering af grænse pr. fuldtidsperson

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet senest den 1. juli offentliggør en foreløbig grænse pr. fuldtidsperson for det kommende år.

Forslaget vil betyde, at den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson vil kunne indgå i kommunernes budgetlægning for det kommende år.

Kommunerne skal senest 15. oktober have lagt budget for det kommende år.

Det forventes, at offentliggørelsen vil ske ved, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse herom, og det vil første gang skulle ske senest den 1. juli 2027.

Det foreslås videre, at Beskæftigelsesministeriet offentliggør en endelig grænse pr. fuldtidsperson for det kommende år.

Forslaget vil betyde, at kommunerne vil blive informeret om, hvorvidt den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson også vil være den endelige grænse eller om der vil blive fastsat en anden endelig grænse.

Offentliggørelsen af den endelige grænse pr. fuldtidsperson forventes at ske i en bekendtgørelse.

Tidspunktet for offentliggørelsen vil afhænge af vedtagelsen af finansloven, men forventeligt vil offentliggørelsen ske i løbet af december, dog senest den 31. december forud for det år, grænsen vil vedrøre.

Det foreslås videre, at grænsen pr. fuldtidsperson vil skulle opreguleres til kommende års pris- og lønniveau ved, at beløbet vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten.

Forslaget vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson vil kunne beregnes i det indeværende års pris- og lønniveau for så at blive opreguleret til kommende års pris- og lønniveau.

Det foreslås videre, at opreguleringen vil ske til nærmeste hele beløb.

Det vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson f.eks. ikke vil blive nedrundet, men at der vil blive oprundet til det nærmeste kronebeløb.

Hensigten vil være at forenkle beregningerne af grænsen.

Desuden foreslås det, at det vil være den uafrundede grænse pr. fuldtidsperson forud for opreguleringen, der bliver lagt til grund for fastsættelsen af grænsen for det efterfølgende år.

Forslaget vil betyde, at evt.

opregulering af grænsen til nærmeste hele beløb i foregående år ikke vil blive akkumuleret over tid, men at der hver gang vil blive taget udgangspunkt i den beregnede grænse ved pris- og lønopreguleringen.

De generelle besparelser på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. forventes at blive fuldt indfaset i 2036, hvorfor der fra 2037 som udgangspunkt kun forventes den årlige pris- og lønregulering af det foregående års grænse pr. fuldtidsperson, hvis der bl.a. ikke vil være politiske initiativer, som i væsentligt omfang vil ændre brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson.

2.2.

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

2.2.1.

Gældende ret

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgår bl.a. bestemmelser om faste reguleringer af statens årlige tilskud til kommunerne, jf. lovens § 14, som udmøntes i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke.

Heri indgår bl.a. en regulering for udviklingen i en række budgetgaranterede udgifter i kommunerne under ét, hvor der sker en foreløbig regulering af det kommende års bloktilskud og senere som led i en efterregulering på baggrund af en endelig opgørelse af kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter, der er omfattet af den kommunale budgetgaranti, jf. lovens § 14, stk. 2, nr. 5.

Kommunernes driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt driftsudgifter til mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat er omfattet af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Udgifterne efter lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, omfatter aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i sygedagpengeloven

Aktivering er i denne sammenhæng al aktivering efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. henholdsvis virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering.

Hertil kommer også følgeudgifter som hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til ledige og sygemeldte.

Når sygedagpengemodtagere i visitationskategori 1 er nævnt som en undtagelse skyldes det, at der ikke er forudsat driftsudgifter ved aktivering i de første 8 ugers sygeforløb, hvorfor de heller ikke kan være omfattet af budgetgarantien.

Udgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, er driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Driftsudgifter ved aktivering af målgrupperne i litra c er mere begrænsede end aktiveringsudgifter i litra b.

Driftsudgifterne omfatter ikke tilbud om løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men tilbud om aktivering i vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hertil kommer også følgeudgifter som hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til disse målgrupper efter kapitel 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Udgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omhandler udgifter til mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foruden andre ordninger så som personlig assistance til handicappede efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jobrotationsydelse efter kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt hjælpemidler efter kapitel 28 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed.

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om, at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte er omfattet af budgetgarantien, fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Som følge af indførelse af en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti er der behov for at gennemføre tilpasninger i bestemmelserne om opgørelse af udgifterne, som medregnes i den kommunale budgetgaranti i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Selve fastsættelsen af grænsen sker som en regel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1.

Dette lovforslag vil ikke medføre ændring af, at alle ovennævnte typer af kommunale udgifter efter fradrag af statsrefusion vil være omfattet af budgetgarantien.

Ændringen vil bestå i, at kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i opgørelsen af budgetgarantien alene vil blive medregnet op til en beløbsgrænse for omfanget af kommunernes udgifter, der vil kunne indgå i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets § 1, nr 1.

Gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, vil fortsat finde anvendelse.

Dels vil kommunerne afholde udgifter i 2026 og senere, der vedrører aktivitet i tidligere år, som derfor ikke vil være omfattet af grænsen, og dels vil der i lovens litra b-d være udgifter, som ikke vil være omfattet af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte og dermed for opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets § 1, nr 1.

Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indsættes en henvisning til den foreslåede litra e.

Forslaget vil betyde,at udgifter, der fremgår af § den foreslåede 203, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr 1, i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti fremadrettet vil være omfattet af en beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte, jf. den foreslåede § 203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Definition af beløbsgrænsen vil fremgå af den foreslåede § 203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det det vil fremgå af stk. 4, at den vil vedrøre udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil handle om de udgifter efter lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, hvor førnævnte beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte første gang vil finde anvendelse for udgifter for 2026 i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti.

Forslaget om indførelse af beløbsgrænsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil konkret betyde en begrænsning af, i hvilket omfang udgifter efter lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, vil blive medtaget i opgørelsen af budgetgarantien for så vidt, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige den samlede beløbsgrænse.

Det vil omfatte driftsudgifter ved aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende og sygedagpengemodtagere for de dele af driftsudgifter ved aktivering, som fremgår af § den foreslåede 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets § 1, nr 1.

Når sygedagpengemodtagere, jf. § 6, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i visitationskategori 1 er nævnt som en undtagelse i lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, skyldes det, at der ikke er forudsat driftsudgifter ved aktivering i de første 8 ugers sygeforløb, hvorfor disse udgifter heller ikke vil være omfattet af budgetgarantien.

Visitationskategorierne forventes i øvrigt at blive ophævet pr. 1. juli 2026 med lovforslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.).

Undtagelsen vil således ikke have praktisk betydning derefter.

Forslaget om indførelse af en grænse vil også betyde en begrænsning af, hvilke udgifter i lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der fuldt ud vil blive medregnet i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti for så vidt, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige den foreslåede samlede beløbsgrænse.

Driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år vil indgå i beløbsgrænsen for de dele af driftsudgifter ved aktivering, som fremgår af den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforslagets § 1, nr 1.

§ 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omhandler bl.a. udgifter til mentorstøtte.

Forslaget om indførelse af en beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte, der vil sætte en øvre grænse for udgifter der vil blive medregnet i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets §1, nr 1, vil alene påvirke udgifter til mentorstøtte i litra d.

2.3.

Indførelse af regler om sletning af data og forældelse i Ydelsesrefusion

2.3.1.

Gældende ret

Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 med senere ændringer, fastsætter reglerne for beregning af refusion og medfinansiering af ydelserne udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Ydelsesrefusion blev taget i brug i 2020, og har derfor nu i knap seks år beregnet kommunernes refusion og medfinansiering af ydelser på beskæftigelsesområdet.

Loven forholder sig ikke eksplicit til, hvor længe Ydelsesrefusion skal genberegne kommunernes refusion og medfinansiering, når der sker korrektioner tilbage i tid.

Derfor gælder de almindelige regler om forældelse, opbevaring og kassation.

I praksis betyder det, at Ydelsesrefusion først kan kassere data efter 10 år.

I dag er Ydelsesrefusion bygget til at håndtere ydelseshistorik tilbage til primo januar 2020 samt det indeværende løbende år.

Der er i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, ikke fastsat regler om, hvor længe data skal opbevares i Ydelsesrefusion.

Data er derfor omfattet af de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 med senere ændringer.

Det fremgår af forældelseslovens § 1, at fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Det betyder, at krav, der udspringer af offentligretlige forhold, også er omfattet af loven, herunder myndigheders indbyrdes krav.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, i forældelsesloven, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, fra hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 1, i forældelsesloven, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Dette er lovens hovedregel.

Den 3-årige forældelsesfrist regnes fra tidspunktet for fordringens forfaldstidspunkt, jf. § 2, stk. 1, i forældelsesloven, og den 3-årige frist kan suspenderes, jf. § 3, stk. 2, i forældelsesloven.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2, at når fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i bestemmelsens stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

I forhold til staten vil det gælde både, når kommunerne skal modtage refusion samt medfinansiere ydelser, mens det for kommunerne alene vil gælde i de tilfælde, hvor de skal medfinansiere ydelser.

Baggrunden for dette er, at det for ydelser, hvor kommunerne skal have refusion fra staten, er kommunerne selv, der er ansvarlige for indberetning af data om ydelserne, mens kommunerne i sager, hvor de skal medfinansiere ydelser, ikke selv er ansvarlige for indberetningen af data om ydelserne.

Bestemmelsen medfører, at forældelsesfristen ikke løber i den periode, hvor fordringshaveren har været afskåret fra at iværksætte afbrydelse af forældelsen på grund af ukendskab til forhold, der var nødvendige herfor.

Det kan f.eks. være ukendskab til fordringen, det vil sige til de omstændigheder, som den udspringer af.

Vurderingen i forhold til § 3, stk. 2, vil altid afhænge af, om kreditor har udvist den grad af agtpågivenhed, som måtte kræves i den pågældende situation.

Det fremgår af § 3, stk. 3, nr. 4, i forældelsesloven, at forældelse indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.

Den absolutte forældelsesfrist på 10 år løber således fra samme tidspunkt som den 3-årige forældelsesfrist, hvis denne ikke havde været suspenderet efter § 3, stk. 2.

Det indebærer, at suspensionen højst kan udskyde begyndelsestidspunktet for den 3-årige forældelsesfrist i 7 år.

Hvis suspensionen fortsat løber ved 10-års fristen, indtræder forældelse på dette tidspunkt, da der er tale om en absolut frist.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) fremgår, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.

Det betyder, at når personoplysningerne ikke længere er nødvendige, skal de som udgangspunkt slettes eller anonymiseres.

Det er den dataansvarlige selv, der skal vurdere, hvornår personoplysningerne skal slettes.

Vurderingen skal ske på baggrund af formålene med de behandlinger af personoplysninger, der foretages.

Det er nødvendigt, at den dataansvarlige for hver af de konkrete behandlinger, der foretages, dokumenterer de slettefrister, der fastlægges.

KL og kommunerne har f.eks. fastlagt slettefristen til 5 år efter sagsafslutningen for sager med personoplysninger på ydelsesområder.

I cirkulære nr. 1996 af 15. oktober 2019 om budget- og regnskabssystemer for kommuner kapitel 7.0, litra H fremgår det, at regnskabsmateriale fra kommuner skal opbevares i 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører, jf. lov om forældelse af fordringer og arkivlovgivningens regler om bevaring og kassation.

Såfremt anden opbevaringslængde af andet regnskabsmateriale er fastsat i anden lovgivning, gælder denne.

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er et problem for Ydelsesrefusion, at Ydelsesrefusion vil være nødt til at gemme data i 10 år som følge af den absolutte forældelsesfrist på 10 år.

Data vil dermed først kunne slettes, når der er gået 10 år fra begyndelsestidspunktet, hvor kommunerne kunne kræve fordringen opfyldt.

Ydelsesrefusion vil derfor skulle opbevare store datamængder, hvilket medfører udgifter for kommunerne til opbevaring af data.

Samtidig er det konstateret, at efterreguleringerne i Ydelsesrefusion efter tre til fire år er begrænsede.

Det foreslås på denne baggrund, at det indføres regler om, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 4 hele regnskabsår, således at refusion og medfinansiering kan opgøres for denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Perioden på 4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Det vil betyde, at for opgørelse af refusion og medfinansiering for januar 2029 vil Ydelsesrefusion skulle opbevare data fra og med den 1. januar 2026.

I denne periode vil Ydelsesrefusion skulle kunne opgøre korrekt ydelsesanciennitet og genoptjening på ethvert tidspunkt for at kunne afregne korrekt refusion og medfinansiering.

Det vil også betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle genanvende oplysninger fra alle datakilder i tre år plus indeværende regnskabsår tilbage i tid og genberegne afregningen af refusion/medfinansiering, hvis der er ændringer i data i denne periode.

I tilfælde, hvor der vil blive opdaget en uhensigtsmæssighed i data, som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion skal fortolke data på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse hermed, eller fejl i data, som ligger ud over tre år plus indeværende regnskabsår, vil bestemmelsen betyde, at tre år fra udløbet af det regnskabsår, som den indberettede udgift vedrører, vil fordelingen af finansieringen mellem stat og kommune ikke kunne genoprettes.

Afhængig af fejlen vil det kunne være både staten eller kommunerne, der vil gå glip af finansiering af deres udgifter.

Det foreslås videre, at kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data til selskabets kendskab før udløbet af perioden på 4 hele regnskabsår, skal alt data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Alt data skal således opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Dette vil være forbundet med omkostninger, og størrelsen på disse vil afhænge af, hvor lang tid det vil tage at rette fejlen.

Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil have betydning for den enkelte borger.

Det vil alene være et økonomisk mellemværende mellem staten og kommunerne, idet Ydelsesrefusion udelukkende beregner kommunernes refusion og medfinansiering, som afregnes med staten.

Det foreslås videre, at fordringer af betydning for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år, regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører.

Det betyder, at der indføres en forældelsesfrist på en periode på 4 hele regnskabsår svarende til indeværende regnskabsår samt de tre forudgående regnskabsår, således at korrektion af kommunernes medfinansiering af visse offentlige ydelser som udgangspunkt ikke efter denne periode vil kunne ændres.

Forslaget vil indebære en ændring i forhold til den absolutte forældelsesfrist på 10 år, der følger af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

I tilfælde, hvor der vil blive opdaget en fejl m.v. i data, som f.eks. vil betyde, at Ydelsesrefusion skal fortolke data på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse hermed, eller fejl i data, som vil ligge ud over tre regnskabsår plus indeværende regnskabsår, vil fastsættelsen af forældelsesfristen til tre år fra udløbet af det regnskabsår, som den indberettede udgift vedrører, medføre, at fordelingen af finansieringen mellem stat og kommune ikke vil blive ændret som følge af forældelsesfristen.

Det foreslås, at forældelsesfristen i stk. 1 ikke skal gælde, hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed.

I dette tilfælde vil forældelsen først indtræde på det tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af genopretning af data.

Hvis opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering ikke er endelig opgjort efter 10 år, vil kommunernes krav på korrektion af refusion og medfinansiering bortfalde.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser vedrørende beskæftigelsesreformen

Hensigten med lovforslaget er at reducere kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen.

Det foreslås derfor at indføre en grænse pr. fuldtidsperson for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Niveauet for grænsen vil blive fastsat med udgangspunkt i de reduktioner af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen, som følger af Aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen af 21. maj 2025 samt Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen af 9. april 2025.

Grænsen vil isoleret set ikke medføre økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner, men vil skulle ses i sammenhæng med generelle besparelser fra beskæftigelsesreformen, og at der med reformen vil blive afskaffet en lang række proceskrav og målgrupper, som skønnes at reducere udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen.

KL vil løbende indgå i dialog med kommuner, som vil have svært ved at nedbringe udgifterne.

De økonomiske konsekvenser af at afskaffe proceskrav og målgrupper vil indgå i lovforslaget om reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af krav om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v. Derudover kommer den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.2 Økonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af forældelsesregler i Ydelsesrefusion

Lovforslagets del om indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion forventes at medføre en årlig besparelse for kommunerne på 0,3 mio. kr. i hhv.

2026 og 2027, 0,4 mio. kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029 og frem som følge af opbevaring af færre års data og færre genberegninger.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i kommuner, regioner og staten.

Der forventes ikke væsentlige implementeringsomkostninger i kommuner, regioner og staten.

Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Ved udarbejdelsen er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur i de kommunale udligningssystemer m.v.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 9. september 2025 til den 7. oktober 2025, svarende til 28 dage, været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsrådet (Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Kommunernes Landsforening), ATP, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Cabi, Dansk Erhverv, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen fleksjob, Landbrug og Fødevarer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensionister, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Danmark og Udlændingenævnet.

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Grænse for visse udgifter i den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til den kommunale budgetgaranti - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.1.

Gældende ret

2.1.1.1.

Driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering

2.1.1.2.

Udgifter til mentorstøtte

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1.

Grænsen pr. fuldtidsaktiveret for 2026 og efterfølgende år

2.1.2.2.

Den samlede beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti

2.1.2.3.

Udgifter, der er omfattet af beløbsgrænsen for udgifter i forhold til den kommunale budgetgaranti

2.1.2.4.

Afgrænsningen af personer, der medgår i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse

2.1.2.5.

Offentliggørelse og regulering af grænsen pr. fuldtidsperson

2.2.

Grænse for visse udgifter i den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til den kommunale budgetgaranti - Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Indførelse af regler om sletning af data og forældelse i Ydelsesrefusion

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.

Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

-

Udgifter til partnerskabsaftaler efter lovens § 15 med en arbejdsgiver om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11.

-

Udgifter til undervisningsmateriale for at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet efter lovens § 172 i forbindelse med tilbud efter lovens kapitel 11-14 om virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.

-

Anslåede udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176 ved at deltage i tilbuddet efter lovens kapitel 11, 13 og 14 for personer omfattet af lovens § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13, dvs., personer på kontanthjælp, i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke modtager offentlig forsørgelse samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Kommuner

2026:0,3

2027: 0,3

2028: 0,4

2029: 0,5

Kommuner

Ingen

Stat

Ingen

Stat

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke regler om, i hvilket omfang kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte skal indgå i den kommunale budgetgaranti.

Hvilke udgifter i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af budgetgarantien, fremgår af § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021.

For en nærmere gennemgang af gældende regler henvises til pkt. 2.1.1. ovenfor.

Det foreslås, at der efter kapitel 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes et nyt kapitel 33 a om grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Forslaget vil betyde, at der i loven vil blive indført en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte, der indgår i den kommunale budgetgaranti.

Disse udgifter er efter gældende regler fuldt ud omfattet af budgetgarantien, hvormed kommunerne under ét får dækket deres udgifter samlet.

Med forslaget vil der blive indført en beløbsmæssig begrænsning på omfanget af kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte, som skal indgå i den kommunale budgetgaranti.

Kommunerne vil således kunne afholde udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte ud over den samlede beløbsgrænse, men det er alene udgifterne op til den samlede beløbsgrænse, som vil indgå i budgetgarantien.

Det foreslås i § 203 a, stk. 1, 1. pkt., at for udgifter efter stk. 4 udgør den samlede beløbsgrænse en øvre grænse for den samlede kommunale udgift i det pågældende år i opgørelsen af efterreguleringen af den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet vil sammenligne den samlede beløbsgrænse med de kommunale udgifter, der fremgår af stk. 4, dvs. kommunernes udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Forslaget vil viderebetyde, at den beregnede beløbsgrænse vil indgå i efterreguleringen af budgetgarantien som en øvre grænse for de kommunale udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte, som medregnes i den kommunale budgetgaranti.

Den beregnede beløbsgrænse for 2026 vil således i sommeren 2027 indgå i efterreguleringen af budgetgarantien.

Hvis kommunale regnskabstal viser, at kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil være højere end den endeligt beregnede beløbsgrænse, vil beløbsgrænsen indgå i efterreguleringen af budgetgarantien.

Hvis de faktiske kommunale regnskabstal vil være lavere end den endeligt beregnede beløbsgrænse, vil de kommunale udgifter ifølge regnskabstal indgå fuldt ud i efterreguleringen af budgetgarantien, hvilket svarer til gældende regler.

De kommunale regnskabstal offentliggøres typisk af Danmarks Statistik ultimo april for det foregående år, og det vil derfor være det tidligste tidspunkt, hvor det vil kunne vurderes, om den samlede beløbsgrænse kan sammenlignes med de kommunale udgifter ifølge regnskabstal.

Der vil ikke være en beløbsgrænse, der vil få betydning for opgørelsen vedrørende 2025 i 2026 af efterregulering af budgetgarantien i bloktilskuddet for 2027.

Det skyldes, at der første gang vil blive beregnet en beløbsgrænse på baggrund af kommunale udgifter ifølge kommunale regnskabstal for 2026 og antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper i 2026, der vil blive offentliggjort i foråret 2027.

Opgørelsen af efterreguleringen af budgetgarantien for kommunale udgifter ifølge kommunale regnskabstal for 2025 vil således i 2026 ske efter gældende regler.

Der vil i 2026 skulle beregnes en samlet beløbsgrænse for 2027 ved at gange den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 med det forventede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for 2027, som vil blive skønnet i forbindelse med forslag til finanslovsbevilling inkl.

evt.

ændret ledighedsskøn i Økonomisk Redegørelse i maj 2026.

Det foreslås i § 203 a, stk. 1, 2. pkt., at Beskæftigelsesministeriet opgør den endelige beløbsgrænse for kommunerne for et regnskabsår som antallet af personer efter stk. 2 ganget med grænsen efter stk. 3 for 2026 og efter stk. 7 for efterfølgende år.

Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet efter opgørelsen af antallet af personer efter stk. 2 vil beregne den samlede beløbsgrænse for det foregående år ved at gange antallet af personer med grænsen pr. fuldtidsperson for det pågældende år.

Den samlede beløbsgrænse for 2026 vil således blive endeligt beregnet i foråret 2027 på baggrund af den endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2026 og det faktiske antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for 2026.

Den samlede beløbsgrænse vil gælde for alle kommuner under ét og opgøres ift.

de samlede udgifter for alle kommuner.

Beskæftigelsesministeriet vil således ikke udmelde en særskilt beløbsgrænse til den enkelte kommune.

Det foreslås i § 203 a, stk. 2, 1. pkt., at beregningen af den samlede beløbsgrænse for kommunerne, jf. stk. 1, sker på grundlag af personer, som er omfattet af § 6, nr. 1-10, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Forslaget vil betyde, at personer, som er omfattet af § 6, nr. 1-10, indgår i beregningen af den samlede beløbsgrænse.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-6 og 9, i loven er

Personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i loven er personer, der deltager i

Tilgang til jobafklarings- og ressourceforløb samt revalidering vil ophøre med den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2027, men der vil fortsat være udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i 2027 og frem til disse personer, mens forløbene afsluttes, og disse udgifter vil blive fuldt ud omfattet af begrænsningen.

Måleenheden vil være fuldtidspersoner, som fremgår af jobindsats, og vil også omfatte personer der er ansat med løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Afgrænsningen i den foreslåede § 203 a, stk. 2, til personer omfattet af § 6, nr. 1-10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsigt, skyldes, at der ikke er adgang til offentligt statistiske oplysninger om antallet af personer i § 6, nr. 11-13, der får tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

Det vil vedrøre

Udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering inkl.

øvrige driftsudgifter samt mentorstøtte til disse personer vil være omfattet af den samlede beløbsgrænse, jf. den foreslåede § 203 a, stk. 4, men antallet af disse personer vil således ikke indgå i beregningen af den samlede beløbsgrænse.

Modtagergruppen for mentorstøtte efter kapitel 26 er bredere end målgrupperne i lovens § 6.

Der gives f.eks. mentorstøtte til personer i ordinær beskæftigelse og uddannelse.

Forslaget vil betyde, at der ikke vil blive foretaget et selvstændigt skøn over eller optælling af faktiske modtagere af mentorstøtte, og dette antal modtagere af mentorstøtte vil ikke indgå selvstændigt i beregningen af den samlede beløbsgrænse.

Det foreslås i § 203 a, stk. 2, 2. pkt., at personer, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, samt personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, ikke indgår i beregningen.

Forslaget vil betyde, at antallet af personer i fleksjob eller i selvstændig virksomhed ikke vil indgå i antallet af personer i beregningen af grænsen pr. fuldtidsperson eller den samlede beløbsgrænse.

Antallet af personer i fleksjob eller som modtager tilskud til selvstændig virksomhed, er ellers en del af målgruppen i lovens § 6, nr. 9.

Kommunerne har imidlertid ikke hjemmel til at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 til personer i fleksjob eller som modtager tilskud til selvstændig virksomhed, hvorfor kommunerne ikke kan afholde udgifter hertil.

Forslaget vil betyde, at der ikke vil blive medregnet antallet af personer eller udgifter vedrørende personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, dvs. fordrevne personer fra Ukraine og personer omfattet af arbejdspligt efter integrationsloven.

Det foreslås i § 203 a, stk. 2, 3. pkt., at Beskæftigelsesministeriet opgør det endelige antal af fuldtidspersoner for hele året.

Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet i det efterfølgende år vil opgøre det endelige antal af fuldtidspersoner for det foregående år.

Efter det foreslåede vil Beskæftigelsesministeriet opgøre antallet af fuldtidspersoner, der vil skulle indgå i beregningen af den samlede beløbsgrænse på baggrund data fra jobindsats.

Oplysninger om det foregående år er typisk tilgængeligt medio marts, men ved at afvente oplysningerne medio april vil der være foretaget efterregulering af data, som bedre afspejler omfanget af relevante personer.

Endelig opgørelsestidspunkt vil afhænge af opgørelseskadencen m.v. på jobindsats.dk.

Data opdateres kontinuerligt på jobindsats.dk, hvorfor der er behov for at fastholde det antal fuldtidspersoner, der lægges til grund for beregningen af den endelige samlede beløbsgrænse.

Forslaget vil betyde, at det vil være muligt for kommunerne løbende at følge med i antallet, der vil indgå i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse, idet antallet af disse målgrupper bliver opgjort på jobindsats.dk hver måned.

Det foreslås i § 203 a, stk. 3, 1. pkt., at grænsen pr. fuldtidsperson for 2026 fastsættes til 10.602 kr. pr. fuldtidsperson (2026-niveau) i målgruppen, jf. stk. 2.

Forslaget vil betyde, at grænsen for 2026 vil blive fastsat til 10.602 kr. (2026-niveau) pr. fuldtidsperson i målgruppen, jf. forslagets § 1, nr. 1, ad § 203 a, stk. 2.

Den foreslåede grænse pr. fuldtidsperson for 2026 vil blive opgjort som de forventede udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i 2026 (inkl.

reformvirkning) divideret med det forventede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for 2026.

Der vil i fastsættelsen af en grænse bl.a. skulle tages højde for bl.a. politiske initiativer, som i væsentligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, eller væsentlige ændringer i forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson.

Det vedrører således ikke en evt.

ændring i antallet af personer i de relevante målgrupper, jf. stk. 2, men om bl.a. et politisk initiativ i væsentligt omfang påvirker, i hvilken grad personerne (målt som fuldtidspersoner) får tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt får bevilget mentorstøtte.

Forslaget vil videre betyde, at der vil blive indført en beløbsgrænse for, i hvilket omfang kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen under ét vil indgå i den kommunale budgetgaranti.

Der vil således ikke komme separate grænser for udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte, men én samlet grænse.

Grænsen vil blive opgjort som ét samlet beløb pr. fuldtidsperson i målgruppen for den aktive beskæftigelsesindsats.

På den måde vil det blive sikret, at omfanget af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen, som vil blive medtaget i den kommunale budgetgaranti, ikke vil blive negativt påvirket af en forøgelse eller reduktion af antallet af ledige.

Selv om antallet af ledige f.eks. måtte blive forøget, og dermed få de samlede udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen til at stige, vil der i fastsættelsen af grænsen blive taget højde for, at brugen af ordningerne ønskes nedbragt, jf. intentionerne med beskæftigelsesreformen.

Det foreslås i § 203 a, stk. 3, 2. pkt., at en tilsvarende grænse fastsættes for efterfølgende år i henhold til stk. 7.

Forslaget vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson for 2027 og efterfølgende år vil blive fastsat på samme måde som beskrevet for 2026, dog med Beskæftigelsesministeriets budgetterede udgifter, den forudsatte besparelse og det beregnede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for det pågældende år.

Beskæftigelsesministeriet har i sommeren 2026 budgetterede udgifter og antal fuldtidspersoner for 2026-2029.

Det betyder bl.a., at hvis der kommer politiske initiativer, som i væsentligt omfang vil ændre brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, vil dette skulle afspejles i fastsættelsen af den foreløbige og den endelige grænse pr. fuldtidsperson.

Det foreslås i § 203 a, stk. 4, 1. pkt., at beløbsgrænsen, jf. stk. 1, gælder for kommunernes udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Forslaget vil betyde, at der vil komme en beløbsmæssig begrænsning på kommunernes udgifter efter lovens § 91, som vil indgå i den kommunale budgetgaranti.

Tilbud efter lovens § 91 kaldes ofte for tilbud om ”øvrig vejledning og opkvalificering”.

Ud over udgifter til tilbud efter lovens § 91 er der i loven andre bestemmelser, som indeholder driftsudgifter ved aktivering.

Disse udgifter vil også blive omfattet af den samlede beløbsgrænse.

Det betyder, at begrænsningen også vil omfatte udgifter til partnerskabsaftaler efter lovens § 15, undervisningsmateriale efter lovens § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176.

Der henvises til beskrivelsen af disse udgifter i pkt. 2.1.1.1. ovenfor.

Øvrige udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse efter lovens kapitel 27 og 28 om hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud og hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., vil ikke være omfattet af den foreslåede grænse.

Fastsættelsen af, hvilke udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. der beløbsmæssigt begrænses i forhold til den kommunale budgetgaranti, vil betyde, at grænsen ikke vil omfatte andre udgifter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der vil være omfattet af budgetgarantien.

Det vil dreje sig om udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 90 om ordinær uddannelse, studie- og kompetencegivende uddannelse efter lovens § 95 og lovens §§ 96, 97, 97 a og 97 b om tilbud finansieret af forskellige puljer som f.eks. den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.

Udgifter efter lovens kapitel 9 om 6 ugers jobrettet uddannelse vil heller ikke være omfattet af grænsen.

Der henvises til beskrivelsen af disse udgifter i pkt. 2.1.1.1. ovenfor.

Kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 i loven til unge, der får særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023, er ikke omfattet af budgetgarantien, og vil derfor ikke blive omfattet af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

I bestemmelserne om budgetgaranti er der en undtagelse vedr.

sygedagpengemodtagere i visitationskategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i sygedagpengeloven i lovbekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2025.

Undtagelsen fra budgetgarantien skyldes, at disse sygedagpengemodtagere forventes fuldt raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, og de er dermed så kort tid i beskæftigelsessystemet, at der ikke er forudsat driftsudgifter ved aktivering.

Fordi der ikke er forudsat afholdelse af sådanne udgifter, er de ikke omfattet af budgetgarantien, og derfor vil udgifter til disse sygedagpengemodtagere ikke blive omfattet af den foreslåede grænse.

Udgifter vedrørende aktivering af sygedagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering, som omfattes af grænsen, vedrører således visitationskategori 2 i sygedagpengeloven.

Visitationskategorierne forventes i øvrigt ophævet pr. 1. juli 2026 med lovforslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.).

Undtagelsen vil således ikke have praktisk betydning derefter.

Tilsvarende er der for personer ansat i fleksjob eller i selvstændig virksomhed i fleksjobordningen ikke driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering, idet de er undtaget fra hjemlen i lovens § 91 til at få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

Fordi der ikke er hjemmel til at afholde sådanne udgifter til personer i fleksjob eller i selvstændig virksomhed i fleksjobordningen, er sådanne udgifter ikke omfattet af budgetgarantien, og vil derfor ikke blive omfattet af begrænsningen.

Forslaget vil videre betyde, at kommunernes driftsudgifter til mentorstøtte efter lovens § 167 i kapitel 26 vil blive omfattet af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Udgifter til mentorstøtte er ellers fuldt ud omfattet af budgetgarantien.

Der henvises til beskrivelsen af mentorordningen i pkt. 2.1.1.2. ovenfor.

Det foreslås i § 203 a, stk. 4, 2. pkt., at samme beløbsgrænse gælder også for udgifterne til personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, jf. § 105 b.

Der er ikke foreslået en undtagelse vedr.

udgifter til personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, jf. § 105 b i loven.

Det betyder, at grænsen også vil komme til at gælde for de udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering, som personer omfattet af arbejdspligt efter loven vil få tilbud om.

Det er forudsat, at personer omfattet af arbejdspligt kun i begrænset omfang vil få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 i loven, idet de hovedsageligt skal have tilbud om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats efter kapitel 11 samt danskuddannelse efter kapitel 14 i loven.

Men i det omfang, kommunerne vil have udgifter efter § 91 i loven til personer omfattet af arbejdspligten, vil disse være omfattet af den foreslåede grænse.

Forslaget vil alene vedrøre tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil derfor betyde, at der ikke vil blive medregnet udgifter vedrørende personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, dvs. fordrevne personer fra Ukraine og personer omfattet af arbejdspligt efter integrationsloven.

Det foreslås i § 203 a, stk. 4, 3. pkt., at beløbsgrænsen vedrører kommunernes reale udgifter efter fradrag af statsrefusion.

Forslaget vil betyde, at det vil være kommunernes faktisk afholdte udgifter, der vil være omfattet af begrænsningen.

Der vil i de første år være afløbsudgifter, som vil være refusionsberettigende, hvorfor det vil være kommunernes udgifter efter fradrag af statsrefusionen, som vil være omfattet af begrænsningen.

Det foreslås i § 203 a, stk. 5, 1. pkt., at Beskæftigelsesministeriet senest den 1. juli offentliggør en foreløbig grænse efter stk. 7 for det kommende år.

Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet senest den 1. juli vil skulle offentliggøre en foreløbig grænse pr. fuldtidsperson for det kommende år.

Offentliggørelsen forventes at ske ved, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse herom og vil første gang skulle ske senest 1. juli 2027.

Det foreslås i § 203 a, stk. 5, 2. pkt., at Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 31. december den endelige grænse efter stk. 3 for det kommende år.

Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet vil offentliggøre den endelige grænse pr. fuldtidsperson for det kommende år.

Kommunerne vil på den måde blive informeret om, at den foreløbige grænse vil blive den endelige grænse, eller at der vil være beregnet en anden endelig grænse.

Det forventes også her, at offentliggørelsen vil ske i en bekendtgørelse.

Tidspunktet for offentliggørelsen vil afhænge af vedtagelsen af finansloven, men forventeligt vil offentliggørelsen ske i løbet af december, dog senest den 31. december forud for det år, som grænsen vedrører.

Det foreslås i § 203 a, stk. 6, 1. pkt., at den 1. januar hvert år reguleres grænsen efter stk. 3 med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Forslaget vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson vil skulle opreguleres til det kommende års pris- og lønniveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020, som i øvrigt anvendes til udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte.

Grænsen vil således kunne beregnes i det indeværende års pris- og lønniveau for så at blive opreguleret til kommende års pris- og lønniveau.

Det foreslås i § 203 a, stk. 6, 2. pkt., at ved den årlige regulering af grænsen i stk. 3 oprundes det regulerede beløb til nærmeste hele beløb.

Forslaget vil betyde, at der med oprundingen til nærmeste hele beløb ikke vil skulle anvendes decimaler, og at beløbet ikke vil skulle nedrundes.

Det foreslås i § 203 a, stk. 6, 3. pkt., at beløbet før oprunding danner grundlag for kommende års satsregulering.

Forslaget vil betyde, at det vil være den uafrundede grænse pr. fuldtidsperson forud for opreguleringen, der vil blive lagt til grund for fastsættelsen af grænsen for det efterfølgende år.

De generelle besparelser på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen forventes fuldt indfaset i 2036, hvorfor der fra 2037 som udgangspunkt kun forventes den årlige pris- og lønregulering af det foregående års grænse pr. fuldtidsperson.

Det foreslås endeligt i § 203 a, stk. 7, at Beskæftigelsesministeriet fastsætter efter reglerne i stk. 1-6 den foreløbige og endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 og efterfølgende år.

Forslaget vedrørende den foreløbige grænse betyder, at Beskæftigelsesministeriet vil skulle fastsætte en foreløbig grænse for 2027 i sommeren 2026 på baggrund af Beskæftigelsesministeriets budgetterede driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt udgifterne til mentorstøtte i 2026 fratrukket de forudsatte besparelser i forbindelse med aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen for 2027 og divideret med det beregnede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper i 2026.

Hvis der f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov, der offentliggøres i august, vil være eventuelle væsentlige ændringer i forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson eller politiske initiativer, som i væsentligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, vil dette skulle afspejles i fastsættelsen af den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson.

Forslaget vedrørende den endelige grænse pr. fuldtidsperson vil videre betyde, at den endelige grænse for 2027 fastsættes af Beskæftigelsesministeriet.

Det vil betyde, at det vil skulle vurderes i efteråret 2026, om der bl.a. vil være eventuelle væsentlige ændringer i forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson eller politiske initiativer, som i væsentligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, og som vil skulle afspejles i fastsættelsen af den endelige grænse pr. fuldtidsperson.

Det vil betyde, at den foreløbige grænse vil blive den endelige grænse, eller at der i den endelige grænse vil være taget højde for bl.a. eventuelle politiske initiativer.

Til § 2

Til nr. 1

Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbsgrænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, indsættes efter »sygedagpenge,«: »jf. dog litra e,«.

Forslaget vil betyde, at der vil blive henvist til forslaget om indførelse af en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, om § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en samlet beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte fra 1. januar 2026.

Forslaget vil videre betyde, at gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fortsat vil finde anvendelse.

Dels vil kommunerne afholde udgifter i 2026 og senere, der vedrører aktivitet i tidligere år, som derfor ikke vil være omfattet af den samlede beløbsgrænse, og dels vil der være udgifter, som ikke vil blive omfattet af grænsen.

Forslaget om indførelse af en grænse vil konkret betyde en begrænsning af, i hvilket omfang udgifter efter lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, vil indgå i opgørelsen af budgetgarantien for så vidt som, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige den samlede beløbsgrænse.

Det vil omfatte driftsudgifter ved aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende og sygedagpengemodtagere for de udgifter som fremgår af § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbsgrænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »jf. dog litra e,«.

Forslaget vil betyde, at der vil blive henvist til forslaget om indførelsen af en grænse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, ad § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti fra 1. januar 2026.

Forslaget vil videre betyde, at gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fortsat vil finde anvendelse.

Dels vil kommunerne afholde udgifter i 2026 og senere, der vedrører aktivitet i tidligere år, som derfor ikke vil være omfattet af grænsen over kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti, og dels vil der være udgifter, som ikke vil blive omfattet af grænsen efter § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget om indførelse af en grænse vil også betyde en begrænsning af, hvilke udgifter i § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der fuldt ud vil blive medregnet i budgetgarantien for så vidt som, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige den foreslåede samlede beløbsgrænse.

Driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år vil således indgå i den foreslåede grænse for de udgifter, der fremgår af § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 3

Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbsgrænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, indsættes efter »virksomhed,«: »jf. dog litra e,«.

Forslaget vil betyde, at der vil blive henvist til forslaget om indførelse af en grænse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, ad § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en grænse for, i hvilket omfang kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte medregnes i den kommunale budgetgaranti fra 1. januar 2026.

Forslaget vil videre betyde, at gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fortsat vil finde anvendelse.

Dels vil der være afløbsudgifter, der ikke vil være omfattet af grænsen, og dels vil der være udgifter, som ikke vil være udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte og derfor ikke vil blive omfattet af grænsen.

Forslaget om indførelse af en grænse vil også betyde en begrænsning af, hvilke udgifter i § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der fuldt ud vil blive medregnet i budgetgarantien for så vidt, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige den foreslåede samlede beløbsgrænse.

Driftsudgifter til mentorstøtte vil således indgå i den foreslåede grænse.

Til nr. 4

Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbsgrænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter litra d, som nyt litra

»e) i udgifterne til opgørelsen af den kommunale budgetgaranti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til kommunerne, jf. litra b-d, medregnes kommunernes reale udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats op til en samlet beløbsgrænse, jf. § 203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, «.

Forslaget vil betyde, at der i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner vil blive henvist til den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori der vil blive fastsat en grænse over kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte, der vil blive medregnet i den kommunale budgetgaranti.

Henvisningen vil have betydning for litra b-d, hvori udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte fuldt ud omfattes af budgetgarantien i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Henvisningen til § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil vedrøre udgifter til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil betyde, at der i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke vil være en beskrivelse af, hvilke udgifter der vil indgå i litra b-d, som vil være omfattet af grænsen over kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Til gengæld vil beskrivelsen af udgifterne indgå, der vil være omfattet af grænsen, i den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sammen med de øvrige bestemmelser om grænsen herunder hvorledes den samlede beløbsgrænse vil blive beregnet.

Forslaget vil videre betyde, at begrænsningen af, i hvilket omfang visse af kommunernes udgifter vil blive medregnet i budgetgarantien vil finde anvendelse for udgifter vedrørende året 2026.

Det vil samtidigt med indførelsen af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti være i den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft 1. januar 2026 for udgifter, der vil vedrøre 2026.

Beskæftigelsesministeriet vil årligt bidrage til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om betydningen af beløbsgrænsen efter § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for opgørelsen af budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er ikke i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indsat regler om en særskilt forældelsesfrist.

Det foreslås, at efter § 19 indsættes før overskriften før § 20 en ny § 19 a, stk. 1, 1. pkt., om at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, vil skulle opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 4 hele regnskabsår, således at refusion og medfinansiering vil kunne opgøres for denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Forslaget vil betyde, at fristen for opbevaring af data vil blive sat til indeværende regnskabsår samt de tre forudgående år.

Det vil sige, at for opgørelse af refusion og medfinansiering for januar 2029 vil Ydelsesrefusion skulle opbevare data fra og med den 1. januar 2026.

I denne periode vil Ydelsesrefusion skulle kunne opgøre korrekt ydelsesanciennitet og genoptjening på et hvert tidspunkt for at kunne afregne korrekt refusion og medfinansiering.

Forslaget vil videre betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle have mulighed for at genanvende oplysninger fra alle datakilder i tre år plus løbende regnskabsår tilbage i tid og genberegne afregningen af refusion/medfinansiering samt perioder med selvforsørgelse, hvis der har været ændringer i data i denne periode.

Forslaget vil endvidere medføre, at indplaceringen på refusionstrappen vil kunne ændre sig på baggrund af ændringer i data for perioden på indeværende regnskabsår og de forudgående 3 år.

Data vil således skulle korrigeres, hvis en person, der har modtaget hjælp i en periode, f.eks. bliver omfattet af en tilbagebetalingssanktion, som vil betyde, at personens ydelseshistorik vil skulle ændres til, at personen har været selvforsørgende i den periode, som tilbagebetalingssanktionen omfatter.

Det samme vil skulle ske, hvis Ankestyrelsen træffer en afgørelse om, at personen har haft ret til ydelser i en periode på baggrund af en klagesag, hvor kommunen f.eks. vil have vurderet, at personen ikke længere vil være berettiget til hjælp.

Her vil data også skulle ændres, således at det vil fremgå, at personen har modtaget en ydelse i perioden.

Det foreslås i § 19 a, stk. 1 , 2. pkt., at perioden i 1. pkt. på 4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Perioden for de 4 hele regnskabsår vil således løbe fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af data, som er modtaget fra kommunerne, Udbetaling Danmark eller arbejdsløshedskasserne, på ydelser, der er blevet indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Dette vil også gælde i situationer, hvor Ydelsesrefusion modtager korrektioner af data eller der modtages nye data til brug for beregningen af kommunernes refusion og medfinansiering.

Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1, vil alt data dog skulle opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering vil kunne beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Forslaget vil betyde, at hvis en uhensigtsmæssighed i data, som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion skal fortolke data på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse hermed, eller fejl i data bliver opdaget, før fristen for ikke længere at skulle opbevare datas udløb, vil sagen dog skulle behandles, og Ydelsesrefusion vil derfor skulle opbevare data, så oplysningerne (data) vil kunne udtrækkes og indgå i behandlingen af sagen.

Dette vil være forbundet med omkostninger, og størrelsen på disse vil afhænge af, hvor lang tid det tager at rette fejlen.

Hvis en fejl i data fra f.eks. 2022 opdages, inden fristen for opbevaring af data vil være udløbet, vil Ydelsesrefusion skulle bevare data fra før 2022, da disse data vil kunne medføre, at placeringen på refusionstrappen (Ydelsesanciennitet) ikke vil være korrekt, eller at der f.eks. har været en længere periode med selvforsørgelse, der vil medføre, at personen skulle være startet forfra på refusionstrappen.

Det kan have stor betydning for fordelingen mellem stat og kommune, da dette fastsætter, hvilken refusions- eller medfinansieringsprocent, som kommunen vil være omfattet af.

Ydelsesrefusion vil således skulle indrettes, så der i forbindelse med, at der konstateres fejl i datagrundlaget inden fristen for opbevaring af datas udløb, altid vil være mulighed for at udtrække relevante data, så disse vil kunne indgå i beregningen af og fastsættelsen af ydelseshistorikken særligt i forhold til ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og 6.

Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil have betydning for den enkelte borger.

Det vil alene være et økonomisk mellemværende mellem staten og kommunerne, idet Ydelsesrefusion udelukkende beregner kommunernes refusion og medfinansiering, som afregnes med staten.

Det foreslås i § 19 b, stk. 1, at fordringer af betydning for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år, regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører, jf. dog stk. 2.

Forslaget betyder, at fordringer, som har betydning for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, forældes, når der er gået 3 hele regnskabsår fra det år, ydelsen vedrører.

Det betyder, at der ved udløbet af forældelsesfristen som udgangspunkt ikke vil kunne ske ændringer i opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9.

Forslaget vil betyde, at i tilfælde, hvor der vil blive opdaget en fejl m.v. i data, som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion skal fortolke data på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse hermed, eller fejl i data, som ligger ud over tre år plus indeværende år, vil fastsættelsen af forældelsesfristen til tre år fra udløbet af det regnskabsår, som den indberettede udgift vedrører, medføre, at fordelingen af finansieringen mellem stat og kommune ikke vil blive ændret som følge af forældelsesfristen.

Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 1. pkt., at forældelsesfristen i stk. 1 ikke vil skulle gælde, hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed.

I denne situation vil Ydelsesrefusion fortsat skulle opbevare data til brug for genberegning af kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9, hvis der er fejl eller uhensigtsmæssigheder i data.

Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 2. pkt., at i dette tilfælde vil forældelsen først skulle indtræde på det tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af genopretning af data.

I dette tilfælde vil forældelsesfristen således skulle løbe frem til det tidspunkt, hvor der vil være sket en endelig opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af genopretning af data.

Forældelsesfristen vil i dette tilfælde først indtræde, når der er sket en korrekt opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering af visse offentlige ydelser efter §§ 3-9, og kravet på fordringen vil således først forældes på dette tidspunkt.

Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 3. pkt., at hvis opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering ikke er endelig opgjort efter 10 år, bortfalder kommunernes krav på korrektion af refusion og medfinansiering.

Forældelsesfristen vil i denne situation få virkning, hvis kravet på fordringen ikke er endeligt opgjort inden for en 10-årig periode fra kravets opståen.

I denne situation vil der ikke kunne ske en ændring af den tidligere opgjorte refusion og medfinansiering efter §§ 3-9, og det opgjorte krav vil således være endeligt og fordringen vil bortfalde.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede regler i lovforslagets §§ 1-2 om en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti vil medføre, at fra og med den 1. januar 2026 vil kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte ikke fuldt ud blive medregnet i den kommunale budgetgaranti, hvis kommunernes udgifter hertil under ét vil overstige den samlede beløbsgrænse.

Den samlede beløbsgrænse for et regnskabsår vil blive beregnet som antallet af personer i de relevante målgrupper ganget med en grænse pr. fuldtidsperson for det pågældende år.

Forslaget vil videre betyde, at de foreslåede regler i lovforslagets § 3 om forældelse af data i Ydelsesrefusion fra og med den 1. januar 2026 vil blive omfattet af en forældelsesfrist.

Det betyder, at data vil skulle opbevares i det indeværende hele regnskabsår plus de forudgående 3 hele regnskabsår.

I det omfang der vil opstå en fejl eller uhensigtsmæssighed i forhold til data, vil Ydelsesrefusion skulle bevare data, således at data vil kunne anvendes frem til fejlen eller uhensigtsmæssigheden er rettet.

Forslaget vil videre betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle have mulighed for at genanvende oplysninger fra alle datakilder i tre år plus løbende regnskabsår tilbage i tid og genberegne afregningen af refusion/medfinansiering samt perioder med selvforsørgelse, hvis der har været ændringer i data i denne periode.

Forslaget vil endvidere medføre, at indplaceringen på refusionstrappen vil kunne ændre sig på baggrund af ændringer i data for perioden på løbende regnskabsår og de forudgående 3 år.

Forslaget vil yderligere betyde, at hvis en fejl eller uhensigtsmæssighed vil blive opdaget før forældelsesfristens udløb, vil sagen dog skulle behandles, og Ydelsesrefusion vil derfor skulle opbevare data, så oplysningerne (data) vil kunne udtrækkes og indgå i behandlingen af sagen.

Ydelsesrefusion vil således skulle indrettes, så der i forbindelse med, at der konstateres fejl i datagrundlaget inden forlængelsesfristens udløb, altid vil være mulighed for at udtrække relevante data, så disse vil kunne indgå i beregningen af og fastsættelsen af ydelseshistorikken særlig i forhold til ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og 6 i loven.

Det foreslås i stk. 2, at § 1 ikke finder anvendelse på udgifter, der afholdes efter den 1. januar 2026 vedrørende aktivering m.v., der er omfattet af § 14, stk. 2, nr. 5, litra b - d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og som vedrører perioden til og med den 31. december 2025, er ikke omfattet af den samlede beløbsgrænse for 2026 og frem i § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget vil betyde, at udgifter i 2026 vedrørende øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte, som foregår til og med 2025, ikke vil være omfattet af grænsen gældende fra 1. januar 2026.

Det er tidspunktet for aktiviteten, og ikke bevillingen, som vil afgøre, om udgiften vil være omfattet af den samlede beløbsgrænse.

Som et eksempel tages udgangspunkt i et mentorforløb, der vil forløbe over årsskiftet 2025-2026.

De udgifter, der vil blive registreret i 2026-regnskabet vedrørende den del af mentorforløbet, som vil foregå før den 1. januar 2026, vil ikke være omfattet af grænsen, mens udgifter, der vil blive registreret i 2026-regnskabet vedrørende den del af mentorforløbet, som vil foregå fra og med den 1. januar 2026, vil være omfattet af grænsen.

Det foreslås i stk. 3, at § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, som indsat ved lovforslagets § 2, nr. 4, første gang finder anvendelse for udgifter vedrørende året 2026.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede regler i lovforslagets § 2, nr. 4, første gang finder anvendelse for udgifter vedrørende året 2026, dvs. i sommeren 2027 til brug for opgørelsen af budgetgarantien for 2028.

Heri vil der skulle indgå en efterregulering i forhold til udviklingen i kommunernes reale udgifter for 2024-2026 og en permanent regulering for udviklingen i kommunernes reale udgifter for 2025-2026.

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

-

Dagpengemodtagere inkl.

deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 9

-

Kontanthjælpsmodtagere uanset visitationsgruppe inkl.

tidligere uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse som ikke er omfattet af program efter integrationsloven.

-

Sygedagpengemodtagere

-

Ledighedsydelsesmodtagere.

-

Jobafklaringsforløb

-

Ressourceforløb

-

Revalidering inkl.

personer i forrevalidering.

-

Førtidspensionister

-

Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse

-

Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og som ændret senest ved § 12 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter kapitel 33 indsættes

» Kapitel 33 a

Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti

§ 203 a.

For udgifter efter stk. 4 udgør den samlede beløbsgrænse en øvre grænse for den samlede kommunale udgift i det pågældende år i opgørelsen af efterreguleringen af den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Beskæftigelsesministeriet opgør den endelige beløbsgrænse for kommunerne for et regnskabsår som antallet af personer efter stk. 2 ganget med grænsen efter stk. 3 for 2026 og efter stk. 7 for efterfølgende år.

Stk. 2.

Beregningen af den samlede beløbsgrænse for kommunerne, jf. stk. 1, sker på grundlag af personer, som er omfattet af § 6, nr. 1-10, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9.

Personer, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed samt personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, indgår ikke i beregningen.

Beskæftigelsesministeriet opgør endeligt antallet af fuldtidspersoner for hele året.

Stk. 3.

Der fastsættes i 2026 en grænse på 10.602 kr. pr. fuldtidsperson (2026-niveau) i målgruppen, jf. stk. 3.

En tilsvarende grænse fastsættes for efterfølgende år i henhold til stk. 7.

Stk. 4 .

Beløbsgrænsen, jf. stk. 1, gælder for kommunernes udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Samme beløbsgrænse gælder også for udgifterne til personer omfattet af arbejdspligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91, jf. § 105 b.

Det vedrører kommunernes reale udgifter efter fradrag af statsrefusion.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 1. juli en grænse efter stk. 7 for det kommende år.

Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 31. december den endelige grænse efter stk. 7 for det kommende år.

Stk. 6.

Den 1. januar reguleres grænsen i stk. 3 med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Ved den årlige regulering af grænsen i stk. 3 oprundes det regulerede beløb til nærmeste hele beløb.

Beløbet før oprunding danner grundlag for kommende års satsregulering.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeriet fastsætter efter reglerne i stk. 1-6 den foreløbige og den endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 og efterfølgende år.

«

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 14.

….

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes som summen af

1-4…

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til

a) …

b) aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede personer med handicap, som er ansat med løntilskud, og sygedagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,

1.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, tilføjes efter »sygedagpenge,«: »jf. dog litra e,«.

c) driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18 år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2.

I § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, tilføjes efter »beskæftigelsesindsats,«: »jf. dog litra e,«.

d) mentorstøtte, personlig assistance til handicappede og jobrotationsydelse samt hjælpemidler til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig virksomhed,

e-f)…

3.

I § 14, stk. 2, nr. 5. litra d, tilføjes efter »virksomhed,«: »jf. dog litra e,«.

4.

I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter litra d, som nyt litra

»e) i udgifterne til opgørelsen af den kommunale budgetgaranti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til kommunerne, jf. litra b-d, medregnes kommunernes reale udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, op til en samlet beløbsgrænse, jf. § 203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, «.

Litra e og f bliver herefter litra f og g.

§ 3

I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20

Ȥ 19 a.

Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb af visse offentlige ydelser, jf. §§ 3-9, i en periode på 4 hele regnskabsår, således at refusion og medfinansiering kan opgøres i denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

Perioden i 1. pkt. på 4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalendermåned.

Stk. 2.

Kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende data til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1, skal alt data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.

§ 19 b.

Fordringer af betydning for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år, regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Forældelsesfristen i stk. 1 gælder ikke, hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed.

I dette tilfælde indtræder forældelsen først på det tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af genopretning af data.

Hvis opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering ikke er endelig opgjort efter 10 år, bortfalder kommunernes og statens krav på refusion og medfinansiering.«