Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven (Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)

Fremsat den 7. november 2025 af minister for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven

(Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 634 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer

1.

I § 3, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«

2.

I § 3 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.

3.

Efter § 3 indsættes i kapitel 1

§ 3 a.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det.

4.

§ 4, stk. 1, affattes således

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger.

5.

§ 4, stk. 2 , ophæves .

Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.

6.

§ 4, stk. 4, der bliver stk. 3, ophæves.

7.

§ 4 a, stk. 1, affattes således

Der kan i regler fastsat efter § 4, stk. 1, fastsættes regler om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre sikringsrum.

8.

I § 6, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«

9.

I § 6 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.

10.

Efter § 8 indsættes

§ 8 a.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

11.

§ 12, stk. 1, affattes således

Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der opføres sikringsrum, varetager opførelse, vedligeholdelse og klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholder udgifterne hertil, jf. dog § 4 a.

12.

I § 15 indsættes som stk. 2-4

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med regler udstedt i medfør af § 4 og overholdelse af § 6.

Kommunalbestyrelsen kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsforanstaltninger

1)

Kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om regler udstedt i medfør af § 4 og lovens § 6, er overholdt.

2)

Mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af sikringsrum.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2 omfatter ikke Forsvarets bygninger og etablissementer.

Stk. 4.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og 2 af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygninger.

13.

Efter § 15 a indsættes

§ 15 b.

Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Styrelsen for Samfundssikkerhed kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsforanstaltninger

1)

Kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelsen, der er nødvendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

2)

Mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.

§ 15 c.

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert fjerde år det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste digitale løsning.

Stk. 2.

Styrelsen for Samfundssikkerhed kan i særlige tilfælde påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter stk. 1 skal foretages inden for en frist, der er fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

14.

I § 16, stk. 1, nr. 2 , udgår »§ 4, stk. 1 og 2,«.

15.

I § 20 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Godkender kommunalbestyrelsen nedlæggelse af sikringsrum efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.

16.

Overalt i loven ændres »indenrigs- og sundhedsministeren« til: »ministeren for samfundssikkerhed og beredskab«.

§ 2

I CER-loven, lov nr. 433 af 6. maj 2025, foretages følgende ændring

1.

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 164.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1 træder i kraft den 1. februar 2026.

Stk. 3.

Indberetningen efter § 15 c, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, foretages første gang senest den 1. januar 2030.

Stk. 4.

Har kommunalbestyrelsen inden denne lovs ikrafttræden udstedt påbud efter den dagældende § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, skal kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2026 underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bilag 1

»Bilag 1

Sektorer, delsektorer og enhedskategorier

Sektor

Delsektor

Enhedskategori

1.

Energi

a) Elektricitet

- Elektricitetsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 57, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944, der varetager funktionen »levering« som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 12

- Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 29, i direktiv (EU) 2019/944

- Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 35, i direktiv (EU) 2019/944

- Producenter som defineret i artikel 2, nr. 38, i direktiv (EU) 2019/944

- Udpegede elektricitetsmarkedsoperatører som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943

- Markedsdeltagere som defineret i artikel 2, nr. 25, i forordning (EU) 2019/943, der leverer tjenester, der vedrører aggregering, fleksibelt elforbrug eller energilagring som defineret i artikel 2, nr. 18, 20 og 59, i direktiv (EU) 2019/944

b) Fjernvarme og fjernkøling

- Operatører af fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001

c) Olie

- Olierørledningsoperatører

- Operatører af olieproduktionsanlæg, -raffinaderier og -behandlingsanlæg, olielagre og olietransmission

- Centrale lagerenheder som defineret i artikel 2, litra f, i Rådets direktiv 2009/119/EF

d) Gas

- Forsyningsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF

- Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2009/73/EF

- Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 4, i direktiv 2009/73/EF

- Lagersystemoperatører som defineret i artikel 2 nr. 10, i direktiv 2009/73/EF

- LNG-systemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 12, i direktiv 2009/73/EF

- Naturgasvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv 2009/73/EF

- Operatører inden for naturgasraffinaderier og -behandlingsanlæg

e) Brint

- Operatører inden for brintproduktion, -lagring og -transmission

2.

Transport

a) Luft

- Luftfartsselskaber som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning (EF) nr. 300/2008, der anvendes til kommercielle formål

- Lufthavnsdriftsorganer som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF, lufthavne som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 1, herunder de hovedlufthavne, der er anført i afsnit 2 i bilag II, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013, og enheder med tilknyttede anlæg i lufthavne

- Trafikledelses- og kontroloperatører, der udøver flyvekontroltjenester som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004

b) Jernbane

- Infrastrukturforvaltere som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU

- Jernbanevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2012/34/EU og operatører af servicefaciliteter som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 12

c) Vand

- Rederier, som udfører passager- og godstransport ad indre vandveje, i højsøfarvand eller i kystnært farvand som defineret for søtransport i bilag I til forordning (EF) nr. 725/2004, bortset fra de enkelte fartøjer, som drives af disse rederier

- Driftsorganer i havne som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2005/65/EF, herunder deres havnefaciliteter som defineret i artikel 2, nr. 11, i forordning (EF) nr. 725/2004, og enheder, der driver anlæg og udstyr i havne

- Operatører af skibstrafiktjenester som defineret i artikel 3, litra o, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF

d) Vejtransport

- Vejmyndigheder som defineret i artikel 2, nr. 12, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962, der er ansvarlige for trafikledelseskontrol, med undtagelse af offentlige enheder, for hvilke trafikledelse eller drift af intelligente transportsystemer er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet

- Operatører af intelligente transportsystemer som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU

e) Offentlig transport

- Operatører af offentlig trafikbetjening som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007

3.

Bankvirksomhed

- Kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013

4.

Finansiel markedsinfrastruktur

- Operatører af markedspladser som defineret i artikel 4, nr. 24, i direktiv 2014/65/EU

- Centrale modparter (CCP'er) som defineret i artikel 2, nr. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

5.

Sundhed

- Sundhedstjenesteydere som defineret i artikel 3, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU

- EU-referencelaboratorier som omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371

- Enheder, der udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF

- Enheder, der fremstiller farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater som omhandlet i hovedafdeling C, hovedgruppe 21, i NACE rev.

2

- Enheder, som fremstiller medicinsk udstyr, der betragtes som kritisk i en folkesundhedsmæssig krisesituation (»liste over kritisk medicinsk udstyr til folkesundhedsmæssige krisesituationer«) i den i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 anvendte betydning

- Enheder, der er indehavere af en forhandlingstilladelse som omhandlet i artikel 79 i direktiv 2001/83/EF

6.

Drikkevand

- Leverandører og distributører af drikkevand som defineret i artikel 2, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184, bortset fra distributører, for hvilke distribution af drikkevand er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet med distribution af andre råvarer og varer

7.

Spildevand

- Virksomheder, der indsamler, bortskaffer eller behandler byspildevand, husspildevand eller industrispildevand som defineret i artikel 2, nr. 1, 2 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF, bortset fra virksomheder, for hvilke indsamling, bortskaffelse eller behandling af byspildevand, husspildevand eller industrispildevand er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet

8.

Digital infrastruktur

- Udbydere af internetudvekslingspunkter som defineret i artikel 6, nr. 18, i direktiv (EU) 2022/2555

- DNS-tjenesteudbydere omhandlet i artikel 6, nr. 20, i direktiv (EU) 2022/2555, bortset fra operatører af rodnavneservere

- Topdomænenavneadministratorer som defineret i artikel 6, nr. 21, i direktiv (EU) 2022/2555

- Udbydere af cloudcomputingtjenester som defineret i artikel 6, nr. 30, i direktiv (EU) 2022/2555

- Udbydere af datacentertjenester som defineret i artikel 6, nr. 31, i direktiv (EU) 2022/2555

- Udbydere af indholdsleveringsnetværk som defineret i artikel 6, nr. 32, i direktiv (EU) 2022/2555

- Tillidstjenesteudbydere som defineret i artikel 3, nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014

- Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972

- Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i den i artikel 2, nr. 4, i direktiv (EU) 2018/1972 anvendte betydning, for så vidt deres tjenester er offentligt tilgængelige

9.

Offentlig forvaltning

- Offentlige forvaltningsenheder under den centrale forvaltning som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret

10.

Rummet

- Operatører af jordbaseret infrastruktur, der ejes, forvaltes og drives af medlemsstater eller private parter, og som understøtter levering af rumbaserede tjenester, undtagen udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 8, i direktiv (EU) 2018/1972

11.

Produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer

- Fødevarevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, der udelukkende beskæftiger sig med logistik og engrosdistribution samt industriel produktion og tilvirkning i stor skala

«

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesområdet

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2.

Fastsættelse af klargøringsvarsel

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.3.

Styrket tilsyn med overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

2.3.3.

Den foreslåede ordning

2.4.

Nye indberetningspligter vedrørende kapaciteten af offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

2.4.3.

Den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Miljømæssige konsekvenser

7.

Forholdet til EU-retten

8.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

9.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Den 15. januar 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en Aftale om beredskabsområdet 2025-2026.

Det fremgår af aftalen, at Danmark har et godt beredskab, som er parat, når hændelser og kriser rammer os, men at vi står over for en ny virkelighed med alvorlige og komplekse trusler mod vores sikkerhed, tryghed og frihed.

For så vidt angår civilbeskyttelse fremgår det af aftalen, at civilbeskyttelse, herunder evnen til at beskytte civilbefolkningen og videreføre samfundets grundlæggende funktioner under krig, kriser eller katastrofer, er en grundsten i et robust, modstandsdygtigt og sikkert samfund.

Det bemærkes i den forbindelse, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. ”Udsyn 2024” af 18. december 2024, vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Rigsfællesskabet, men det fremgår også, at den militære trussel fra Rusland vil stige over de kommende år.

Ifølge FE’s opdaterede vurdering af truslen fra Rusland mod Rigsfællesskabet af 9. februar 2025, ønsker Rusland på nuværende tidspunkt fortsat at undgå at foretage handlinger, der kan medføre, at NATO aktiverer artikel 5.

FE vurderer dog, at Ruslands risikovillighed over for NATO sandsynligvis vil stige, hvis det relative styrkeforhold forskyder sig i russisk favør.

Rusland vil sandsynligvis være mere villig til at bruge militær magt i en regional krig mod et eller flere europæiske NATO-lande, hvis Rusland opfatter NATO som militært svækket eller politisk splittet.

Dette gælder særligt, hvis Rusland vurderer, at USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande i en krig med Rusland.

Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod NATO.

Det betyder ikke, at der er truffet beslutning om at starte en sådan krig, men Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at kunne tage den beslutning.

Det fremgår bl.a. af FE’s vurdering, at når krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod NATO.

I det tilfælde vil Rusland i løbet af cirka to år udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande og dermed være klar til en regional krig mod flere lande i Østersøregionen.

I løbet af ca. 5 år kan Rusland være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent.

De angivne tidshorisonter forudsætter, at NATO ikke samtidig opruster i samme tempo som Rusland, og at USA ikke involverer sig.

Hertil kommer, at FE i tjenestens vurdering af den hybride trussel mod Danmark af 3. oktober 2025 vurderer, at krigen i Ukraine har ført til, at spændingsniveauet i Danmarks nærområde er øget betragteligt.

Rusland udfører nu hybride angreb mod Vesten, som har en karakter og et omfang, som ligger langt ud over det, Rusland udførte før krigen i Ukraine.

Rusland bruger hybride aktiviteter i et forsøg på at svække NATO-landenes politiske sammenhold og beslutningskraft.

Målet for Rusland er ikke at opnå hurtige gevinster, men at skabe en vedvarende tilstand af usikkerhed, hvor NATO’s sammenhold langsomt undermineres.

Det er sandsynligt, at Rusland vil blive mere villig til at skærpe de hybride angreb, hvis alliancen ikke reagerer på dem.

Siden foråret 2025 er Ruslands aggressive militære adfærd over for NATO-lande blevet skærpet yderligere.

Ruslands udenrigsminister Lavrov udtalte senest offentligt den 25. september 2025, at NATO og EU har erklæret krig mod Rusland og deltager i den gennem støtten til Ukraine.

Det er meget sandsynligt, at Rusland mener, at landet befinder sig i en konflikt med Vesten, hvor virkemidlerne holdes under niveauet for væbnet konflikt.

Det er sandsynligt, at Rusland har fået den opfattelse, at landet kan anvende disse virkemidler uden risiko for eskalation eller repressalier.

Det er endvidere sandsynligt, at Rusland mener, at NATO-lande står bag lignende aktiviteter rettet mod Rusland.

FE vurderer på den baggrund, at Rusland for øjeblikket fører en hybrid krig mod NATO og Vesten.

Det er meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod NATO vil stige de kommende år.

Det fremgår endvidere af FE’s vurdering af den hybride trussel mod Danmark af 3. oktober 2025, at FE vurderer, at truslen fra militære provokationer mod NATO-lande generelt er HØJ.

Den skærpede sikkerhedspolitiske situation kalder nu på, at der igen tages konkret stilling til, hvordan Danmark bedst griber civilbeskyttelse an, og hvordan der bedst sikres beskyttelse af civilbefolkningen i tilfælde af kriser og i yderste tilfælde krig.

Det gælder bl.a. beskyttelsesrumsområdet.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at ændringer på beskyttelsesrumsområdet ikke kan foretages fra den ene dag til den anden.

Det igangsatte arbejde på området er derfor udtryk for rettidig omhu.

Som opfølgning på Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 igangsatte Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bl.a. et arbejde på beskyttelsesrumsområdet.

Som led i arbejdet blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2026 enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark.

Der blev samtidig igangsat et eftersyn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet.

Som følge af erfaringerne fra det igangsatte arbejde har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab konstateret, at den eksisterende regulering på beskyttelsesrumsområdet bør revideres.

Det overordnede formål med revisionen er for det første at styrke ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesrumsområdet, herunder i forhold til at kunne styre udviklingen i kapaciteten.

For det andet har lovforslaget til formål at skabe mere klarhed om de gældende regler om fastsættelse af et klargøringsvarsel for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

For det tredje foreslås en styrkelse af tilsynet med overholdelse af reguleringen på området.

Det foreslås for det fjerde, at der indføres en række indberetningspligter for kommunerne, som skal sikre, at relevante myndigheder på området er i besiddelse af oplysninger om bl.a. kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum, som i dag administreres af kommunerne, herunder til brug for borgerrettet kommunikation.

Lovforslaget har herudover til formål at ændre bilaget til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven), som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) i dansk ret.

Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed , fra bilaget til CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til CER-loven.

Det foreslås derfor at nyaffatte bilaget til CER-loven, så de tre enhedskategorier fra bilaget til CER-direktivet medtages.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesrumsområdet

2.1.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan efter stk. 2 fastsætte regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum.

Ved offentlige beskyttelsesrum forstås rum i bygninger og anlæg, som først og fremmest er beregnet for trafikanter og for beboere fra bykvarterer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt antal sikringsrum.

Offentlige beskyttelsesrum omfatter kombinerede offentlige beskyttelsesrum, som er bygningsmæssigt færdigindrettede rum, der kan tages i brug som beskyttelsesrum med kort varsel, og betondækningsgrave.

Herudover omfatter offentlige beskyttelsesrum de såkaldte supplerende offentlige beskyttelsesrum og de såkaldt offentlige nødbeskyttelsesrum.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan i dag ikke påbyde kommunalbestyrelsen at opføre nye offentlige beskyttelsesrum.

Det fremgår derudover af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1) fritliggende en- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig.

Sikringsrum er beregnet til beboere, beskæftigede samt personer, som normalt opholder sig i bygningen.

Sikringsrum er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes til egentlige beskyttelsesrum, når ministeren for samfundssikkerhed og beredskab påbyder det.

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 4, stk. 2, påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 2 og 3.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter lovens § 4 a, stk. 1, bestemme, at et påbud om opførsel af sikringsrum efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsens fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

Et påbud om, at der skal opføres et sikringsrum i nye bygninger meddeles i dag som vilkår i byggetilladelsen.

Kommunalbestyrelsen fører efter lovens § 15Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har efter lovens § 4, stk. 4, mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter lovens § 4, stk. 1 og 2.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan derudover efter bestemmelsens stk. 3 fastsætte regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af betydning for den almene samfærdsel.

tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af lovene eller i forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, bliver gennemført.

Dette omfatter tilsyn med, at kommunalbestyrelsens meddelte påbud om sikringsrumspligt efterleves.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan endvidere efter lovens § 5 fastsætte regler om indretning af sikringsrum, herunder om beregningen af det antal personer som et sikringsrum skal kunne rumme.

2.1.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum fra 1992 blev beføjelsen til at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal opføres sikringsrum, flyttet fra staten til kommunerne.

Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende lovs § 4, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, L 133, som fremsat, spalte 4309, at kommunalbestyrelsen ved påbud om opførelse af sikringsrum bl.a. bør lægge vægt på, at sikringsrum opføres i områder, hvor der ikke i forvejen er et tilstrækkeligt antal beskyttelsesrumspladser.

Der bør ifølge bemærkningerne endvidere lægges vægt på bebyggelsens tæthed, kommunens beliggenhed, og i hvor høj grad kommunen er udsat for særlige risici.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at baggrunden for at henlægge beføjelserne på sikringsrumsområdet til kommunerne var, at kommunalbestyrelsen selv bedst kan vurdere behovet for sikringsrum i kommunen bl.a. på baggrund af bebyggelsens tæthed og kommunens beliggenhed, ”udsathedsgraden” og særlige risici.

Hertil kommer, at det tillige er kommunerne, der varetager opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan i dag ikke pålægge kommunerne at opføre nye beskyttelsesrum.

Det er således som udgangspunkt op til kommunerne at styre udviklingen i kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at kommunerne i praksis kan have svært ved at vurdere, hvornår og i hvilket omfang udviklingen i trusselsbilledet tilsiger et behov for at øge kapaciteten af beskyttelsesrum, herunder både offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

Det er endvidere Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at kommunerne ikke har de rette forudsætninger for at vurdere, i hvor høj grad den enkelte kommune er udsat for særlige risici, der har betydning for behovet for at øge kapaciteten af sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum i kommunen.

Det er på denne baggrund Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt bør henlægges til staten fra kommunerne, således at det fremover alene er ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, der vurderer, hvornår og i hvilket omfang, der skal indføres sikringsrumspligt i nye bygninger.

Det bemærkes, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i dag allerede har mulighed for at pålægge kommuner at udnytte deres muligheder for at pålægge sikringsrumspligt.

Det er imidlertid Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at den gældende model for indførelse af sikringsrumspligt er uhensigtsmæssig, da beføjelserne på området i dag er både hos kommunerne og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Da det i praksis kan være svært for kommunerne at vurdere, om der er behov for at indføre sikringsrumspligt, er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt alene bør ligge hos ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, som i højere grad end kommunerne har de rette forudsætninger for at vurdere, i hvor høj grad der er behov for at indføre sikringsrumspligt.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at reglerne om sikringsrumspligt i øvrigt fortsat bør administreres af kommunerne, således at kommunerne i forbindelse med meddelelse af byggetilladelser skal sikre, at sikringsrumspligten overholdes.

Det er derudover Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab bør have hjemmel til at pålægge kommunerne at opføre offentlige beskyttelsesrum, herunder i specifikke kommuner og inden for et specifikt geografisk område, såfremt væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det.

Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at der er behov for at sikre, at der hurtigt vil kunne opføres nye beskyttelsesrum.

Væsentlige civile beredskabsformål vil bl.a. kunne omfatte aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der kan opstå behov for at etablere eller renovere beskyttelsesrum til civilbefolkningen m.v.

2.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil kunne fastsætte regler om, at der i nye bygninger skal opføres sikringsrum.

Reglerne herom vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse.

Der vil i bekendtgørelsen kunne fastsættes regler om, at sikringsrumspligten som udgangspunkt – ligesom det er tilfældet i dag – ikke gælder 1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig.

Der vil endvidere i bekendtgørelsen, ligesom tilfældet er i dag, kunne fastsættes regler om, at der i sådanne bygninger skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden for 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede.

Reglerne vil kunne indebære, at sikringsrumspligten begrænses til alene at gælde udvalgte kommuner.

Det forudsættes, at det i regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil blive bestemt, at sikringsrumspligten ikke omfatter bl.a. Forsvarets bygninger og etablissementer.

Det vil fortsat være kommunalbestyrelserne, der vil skulle administrere, om sikringsrumspligten overholdes.

Kommunalbestyrelserne vil således fortsat i forbindelse med meddelelse af byggetilladelser skulle indsætte et vilkår om opførsel af et sikringsrum, ligesom tilfældet er i dag.

Med den foreslåede ændring vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab på baggrund af en faglig vurdering, herunder dviklingen i trusselsbilledet og viden om kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet, kunne beslutte at indføre sikringsrumspligt i nye bygninger.

Ligesom tilfældet er i dag vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ved vurderingen af, i hvilket omfang sikringsrumspligten bør indføres, kunne lægge vægt på de enkelte kommuners udsathedsgrad og særlige risici.

Herved sikres, at kapaciteten af sikringsrum kan øges, såfremt der konkret vurderes at være behov herfor, herunder i den enkelte kommune.

Det bemærkes, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab også efter de gældende regler har mulighed for at påbyde kommunerne at indføre sikringsrumspligt.

Med den foreslåede ændring vil det fremover alene være ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, der vil kunne indføre sikringsrumspligt.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at kommunernes beføjelser til at indføre sikringsrumspligt overgår til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Der tilsigtes ikke i øvrigt ændringer i de gældende bestemmelsers materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4-7.

Det foreslås for det andet, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, herunder i visse kommuner.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil i medfør af den foreslåede ordning kunne pålægge kommunalbestyrelsen at opføre et beskyttelsesrum inden for et specifikt geografisk område.

Det bemærkes, at lov nr. 1097 af 15. september 2025 om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål trådte i kraft den 17. september 2025.

Med loven kan vedkommende minister efter forhandling med henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab under visse nærmere betingelser bl.a. fastsætte regler om fravigelse af anden lovgivning mv. i forbindelse med gennemførelse af et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet, der tjener et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.

Fravigelse forudsætter bl.a., at overholdelse af reglerne, som ønskes fraveget, ville forspilde projektets eller aktivitetens formål.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2024-25, Tillæg A, L 222, som fremsat, side 6, at bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der tjener væsentlige civile beredskabsformål, bl.a. vil kunne være begrundet i aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der eksempelvis kan være behov for at etablere eller renovere beskyttelsesrum til civilbefolkningen.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil som vedkommende minister med hjemmel i loven kunne tillade fravigelser af gældende regulering med henblik på bl.a. at fremskynde opførelse af beskyttelsesrum, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 3.

Den foreslåede ordning vil give ministeren for samfundssikkerhed og beredskab mulighed for at påvirke udviklingen i antallet af beskyttelsesrumspladser i både offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum, ligesom det sikres, at kapaciteten på området hurtigt kan øges, såfremt der konkret vurderes at være behov herfor, herunder navnlig i lyset af udviklingen i trusselsbilledet.

2.2.

Fastsættelse af klargøringsvarsel

2.2.1.

Gældende ret

Det følger af § 3, 2. pkt., i lov om beskyttelsesrum, at benyttelse af offentlige beskyttelsesrum til andre formål ikke må forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og at de skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Tilsvarende gælder sikringsrum, jf. lovens § 6, 2. pkt.

Der har tidligere været fastsat et klargøringsvarsel på 24 timer i den daværende lovgivning, som blev afskaffet med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat, side 3, at den daværende frist på 24 timer medførte en begrænsning i den mulighed, der består efter beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6 for at anvende rummene til andre formål.

Med ændringen fik indenrigs- og sundhedsministeren (i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) i stedet hjemmel til at fastsætte et klargøringsvarsel.

Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende § 3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, L 109, som fremsat, side 5, at klargøringsvarslet fastsættes efter en konkret vurdering i en given situation.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat et klargøringsvarsel.

2.2.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der bør indsættes en specifik hjemmel i lov om beskyttelsesrum, der giver ministeren for samfundssikkerhed og beredskab hjemmel til at fastsætte længden af klargøringsvarslet for både offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum i en bekendtgørelse.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at klargøringsvarslet i overensstemmelse med gældende ret, skal fastsættes efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af det aktuelle trusselsbillede.

2.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

Reglerne herom vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse, som forventes udstedt i forlængelse af lovens ikrafttræden.

Længden af klargøringsvarslet vil blive fastsat efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af trusselsbilledet.

2.3.

Styrket tilsyn med overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet

2.3.1.

Gældende ret

Det følger af § 15 i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver gennemført.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, som fremsat, spalte 4313, at kommunalbestyrelsens tilsynsopgaver var en videreførelse af kommunalbestyrelsens tilsynsopgaver efter den tidligere lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984.

Kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter ifølge bemærkningerne til lov om beskyttelsesrum, jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, som fremsat, spalte 4306, bl.a. tilsyn med, at der indrettes sikringsrum (§ 4 i den gældende lov) og med klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum (§ 8, stk. 2, i den gældende lov).

Kommunerne kan derudover efter lovens § 2 påbyde, at der i nye bygninger og anlæg skal opføres offentlige beskyttelsesrum.

Kommunerne fører tilsyn med påbuddenes overholdelse efter lovens § 15.

Kommunalbestyrelsen har i dag ikke udtrykkelig hjemmel til at kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere til brug for tilsynet eller at foretage kontrol af sikringsrum.

Der er i den gældende lovgivning på området ikke fastsat regler om tilsyn med kommuners overholdelse af reguleringen.

2.3.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at den gældende regulering om kommunernes tilsyn med sikringsrum bør justeres med henblik på at tydeliggøre og styrke kommunernes tilsyn med beskyttelsesrumsområdet.

Som nærmere beskrevet under pkt. 2.1.3 foreslås med dette lovforslag, at beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt henlægges til staten fra kommunerne.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at det fortsat bør være kommunerne, der fører tilsyn med overholdelse af sikringsrumspligten.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelserne fortsat i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse skal stille vilkår om opførsel af sikringsrum, samt at kommunalbestyrelserne skal sikre, at sikringsrummene i praksis opføres.

Sikringsrum kan efter den gældende lovs § 6 anvendes til andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum.

Benyttelsen må dog ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at det bør tydeliggøres i loven, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at sikringsrum ikke benyttes på en sådan måde, at rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum forringes.

For at sikre, at kommunerne kan føre tilstrækkeligt tilsyn hermed, er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at kommunerne bør have hjemmel til at kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om reglerne om sikringsrum er overholdt, herunder navnlig vedrørende vedligeholdelse af sikringsrum.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der ikke vil være tale om udlevering af personoplysninger, idet oplysningerne vil vedrøre standen af sikringsrum.

Da kommunerne i dag ikke har hjemmel til at foretage kontrol af sikringsrum, er besigtigelse heraf baseret på frivillighed fra bygningsejernes side.

I lyset af det aktuelle trusselsbillede kan der opstå behov for, at standen af sikringsrum efterses.

Det er på den baggrund Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at kommunerne bør have mulighed for at foretage kontrol af sikringsrum.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig.

Husundersøgelse, beslaglæggelse, undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf-, og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at kommunerne bør få hjemmel til at foretage kontrol af sikringsrum uden retskendelse.

Afhængig af udviklingen i trusselsbilledet kan der opstå behov for hurtigt at sikre, at sikringsrum lever op til reguleringen på området.

I sådanne tilfælde vil formålet med kontrollen forspildes, hvis der forud for kontrol skal indhentes en retskendelse.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen – så vidt muligt – altid vil varsle bygningsejeren, inden kontrollen udføres.

Det forudsættes endvidere, at kommunalbestyrelsen i praksis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt bygningsejeren ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan opnås ved brug mindre indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger.

Det er endvidere Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der er behov for, at kommunernes overholdelse af reguleringen på området underlægges tilsyn af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der er behov for tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af bl.a. vedligeholdelsespligten for offentlige beskyttelsesrum.

For at føre tilsyn hermed bør Styrelsen for Samfundssikkerhed have mulighed for at kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelserne, der er nødvendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever reguleringen på området.

Det er derudover Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at Styrelsen for Samfundssikkerhed – såfremt der konkret vurderes at være behov herfor – bør kunne foretage kontrol af eksisterende offentlige beskyttelsesrum.

På den måde sikres, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i tilfælde, hvor der er behov for at tage beskyttelsesrummene i brug, kan foretage kontrol heraf for at sikre, at rummene er i tilstrækkelig stand.

Som beskrevet ovenfor fremgår det af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig.

Husundersøgelse, beslaglæggelse, undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf-, og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

For at sikre, at kontrol af offentlige beskyttelsesrum kan foretages i akutte tilfælde, er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at Styrelsen for Samfundssikkerhed bør kunne foretage kontrollen uden retskendelse.

Det forudsættes, at Styrelsen for Samfundssikkerhed – så vidt muligt – altid vil varsle kommunen, inden kontrollen udføres.

Det forudsættes, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i praksis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt kommunen ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger.

Som nærmere beskrevet under pkt. 2.4 foreslås med dette lovforslag, at der indføres en række indberetningspligter for kommunerne til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at Styrelsen for Samfundssikkerhed tillige bør føre tilsyn med kommunernes overholdelse af de foreslåede indberetningspligter.

2.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med bygningsejeres overholdelse af reglerne om sikringsrum videreføres.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen som led i sit tilsyn kan anvende følgende tilsynsforanstaltninger: a) kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om reglerne om sikringsrum er overholdt, og b) mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af sikringsrum.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen også i dag fører tilsyn med bygningsejeres overholdelse af pålæg om opførelse af sikringsrum.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrelsernes gældende tilsyn med bygningsejeres overholdelse af reglerne om sikringsrum tydeliggøres.

Derudover vil kommunerne som noget nyt få hjemmel til at kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om reglerne om sikringsrum er overholdt.

Kommunerne vil derudover få hjemmel til uden retskendelse og mod behørig legitimation at foretage kontrol af sikringsrum.

Det foreslås i den forbindelse, at Forsvarets bygninger og etablissementer ikke vil være omfattet af kommunalbestyrelsens tilsyn.

Dette skal navnligt ses i lyset af, at det af sikkerhedsmæssige hensyn vurderes uhensigtsmæssigt at give kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn med Forsvarets bygninger og etablissementer.

Det foreslås endvidere, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens tilsyn af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygninger.

Bestemmelsen skal navnlig ses i lyset af, at der for visse typer af bygninger – udover for Forsvarets bygninger og etablissement – kan gælde særlige sikkerhedsmæssige hensyn, der tilsiger, at kommunalbestyrelsen ikke bør kunne foretage kontrol heraf, ligesom kommunalbestyrelsen ikke bør kunne kræve at få udleveret oplysninger herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 12.

Det foreslås for det andet, at Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet.

Det foreslås, at Styrelsen for Samfundssikkerhed som led i dette tilsyn kan anvende følgende tilsynsforanstaltninger: a) kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelsen, der er nødvendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever denne lov og regler udstedt i medfør af loven, og b) uden retskendelse og mod behørig legitimation foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed fremover vil skulle føre tilsyn med kommunernes overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet, herunder med overholdelse af vedligeholdelsespligten, indberetningspligter og overholdelse af pålæg om opførelse af nye beskyttelsesrum.

Med den foreslåede ordning sikres, at der fremover vil blive ført tilsyn med kommunernes overholdelse af deres forpligtelser på beskyttelsesrumsområdet, ligesom Styrelsen for Samfundssikkerhed vil kunne foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum for at sikre, at offentlige beskyttelsesrum er i den rette stand.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

2.4.

Nye indberetningspligter vedrørende kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet

2.4.1.

Gældende ret

Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum i 1992 blev alle lovregler om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum samlet i én lov.

Samtidig blev beføjelserne på sikringsrums- og beskyttelsesrumsområdet henlagt til kommunalbestyrelsen.

Reguleringen på beskyttelsesrumsområdet skelner grundlæggende mellem to typer af beskyttelsesrum: offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

Offentlige beskyttelsesrum er rum i bygninger og anlæg, som først og fremmest er beregnet for trafikanter og for beboere fra bykvarterer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt antal sikringsrum.

Offentlige beskyttelsesrum omfatter kombinerede offentlige beskyttelsesrum, som er bygningsmæssigt færdigindrettede rum, der kan tages i brug som beskyttelsesrum med kort varsel, og betondækningsgrave.

Herudover omfatter offentlige beskyttelsesrum betondækningsgrave samt de såkaldte supplerende offentlige beskyttelsesrum og de såkaldt offentlige nødbeskyttelsesrum.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Det fremgår endvidere af lovens § 19, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave.

Der er fastsat nærmere regler om fjernelse af betondækningsgrave i bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1015 af 10. juli 2025.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelserne skal varetage den fulde administration af offentlige beskyttelsesrum, herunder bl.a. i forbindelse med opførelse af nye offentlige beskyttelsesrum, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, L 133, som fremsat, spalte 4304 Det fremgår i forlængelse heraf af bemærkningerne til lovforslaget, at betondækningsgrave vederlagsfrit overføres til kommunalbestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen skal herefter varetage den fulde administration af betondækningsgrave.

Det er således i dag kommunalbestyrelserne, der er i besiddelse af oplysninger om Danmarks kapacitet af offentlige beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelserne er i dag ikke forpligtede til at indberette antallet beskyttelsesrumspladser i offentlige beskyttelsesrum til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Sikringsrum er beregnet til beboere, beskæftigede samt personer, som normalt opholder sig i bygningen.

Sikringsrum er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes til egentlige beskyttelsesrum, når ministeren for samfundssikkerhed og beredskab bestemmer det.

Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum fik kommunalbestyrelsen en række beføjelser i forhold til sikringsrum.

Kommunalbestyrelsen fik bl.a. beføjelse til at påbyde, at der skal opføres sikringsrum i visse nye bygninger.

Det fremgår således i dag af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1) fritliggende en- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde, at der i bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, og bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden for 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger henholdsvis 5 eller 10 personer samtidig.

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 4 a, stk. 1, bestemme, at et påbud om opførelse af et sikringsrum kan opfyldes ved at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsens fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

Kommunalbestyrelsen fører efter lovens § 15 tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver gennemført.

Dette omfatter bl.a., at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at meddelte påbud om opførelse af sikringsrum, bliver overholdt.

Det fremgår af § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan godkende nedlæggelse af sikringsrum, uden at der skal opføres erstatningsrum, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for gennemførelse af en aktuel ombygning.

Det er forudsat i bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 5, at bestemmelsen kan finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor sikringsrummet udgør en hindring for en planlagt ombygning eller lignende.

Det er således i dag kommunerne, der via deres byggesagsbehandling og registrering i den forbindelse, har grundlaget for at skabe et overblik over antallet af sikringsrum og sikringsrumspladser i Danmark.

Oplysninger om, at der opføres et sikringsrum i en bygning bør fremgå af Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Det fremgår i den forbindelse af § 3, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), at det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., herunder at føre kontrol med ejeres indberetninger.

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at data i Bygnings- og Boligregistret ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, skal kommunalbestyrelsen aktivt sørge for at ajourføre de pågældende data.

Kommunalbestyrelsen har i dog i dag ikke pligt til at indberette antallet af sikringsrumspladser til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

2.4.2.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

Som det fremgår af lovforslagets indledning, blev der i forlængelse af Aftale om beredskabsområdet 2025-26 igangsat et arbejde i relation til beskyttelsesrum.

Som led i arbejdet blev regeringen og KL i forbindelse med Aftale om Kommunernes økonomi 2026 enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum.

Arbejdet er forankret i Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Selve eftersynene af beskyttelsesrummene varetages af kommunerne i samarbejde med KL og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Til brug for eftersynene af eksisterende beskyttelsesrum har KL og Styrelsen for Samfundssikkerhed udvalgt en digital indberetningsløsning, som kommunerne skal anvende til brug for indberetning af lokalitet, stand og kapaciteten af betondækningsgrave til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Det vurderes, at eftersynet vil skabe et overblik over Danmarks kapaciteter på beskyttelsesrumsområdet.

For at sikre, at relevante myndigheder, herunder Styrelsen for Samfundssikkerhed, kontinuerligt er i besiddelse af oplysninger om den aktuelle kapacitet på beskyttelsesrumsområdet, vurderer Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at kommunalbestyrelserne bør have pligt at indberette det samlede antal beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrumspladser til Styrelsen for Samfundssikkerhed hvert fjerde år.

Da kommunalbestyrelserne endvidere har beføjelse til at træffe afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave og nedlæggelse af sikringsrum vurderes det endvidere, at der bør indføres pligt til, at kommunalbestyrelsen skal underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af en betondækningsgrav eller nedlæggelse af et sikringsrum.

Det bemærkes i den forbindelse, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab som led i det igangsatte eftersyn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet har ophævet § 5 a i bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave.

Dermed har kommunerne ikke længere mulighed for i særlige tilfælde og på eget initiativ at træffe beslutning om fjernelse af betondækningsgrave, uden at der opføres et offentligt beskyttelsesrum til erstatning herfor, jf. bekendtgørelse nr. 1015 af 10. juli 2025.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der i særlige tilfælde kan være behov for oplysninger om kapaciteten på området på andre tidspunkter.

Det er derfor ministeriets vurdering, at Styrelsen for Samfundssikkerhed bør få hjemmel til i særlige tilfælde at påbyde kommunalbestyrelsen at foretage indberetningen inden for en frist, som kan fastsættes af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

2.4.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen hvert fjerde år indberetter det samlede antal beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste digitale løsning.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de enkelte kommuner skal indberette det samlede antal beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Med den foreslåede ordning videreføres indberetningsmodellen, som vil blive anvendt i forbindelse med det igangsatte eftersyn af eksisterende beskyttelsesrum.

Der vil dog være mulighed for, at Styrelsen for Samfundssikkerhed kan anvise en anden indberetningsløsning.

Det foreslås derudover, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i særlige tilfælde kan påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter stk. 1, skal foretages inden for en frist, der er fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Med den foreslåede ordning vil Styrelsen for Samfundssikkerhed kunne påbyde kommunalbestyrelsen at foretage indberetningen om kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet, inden for en frist fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Med den foreslåede ordning sikres, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i særlige tilfælde, hvor der er behov for oplysninger om kapaciteten på området, vil kunne kræve at få indsendt oplysninger herom.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold skal underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, såfremt kommunalbestyrelsen godkender nedlæggelse af sikringsrum.

Med den foreslåede ændring, vil kommunalbestyrelserne være forpligtede til at underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om nedlægning af sikringsrum efter den gældende lovs § 20, stk. 2.

Underretningen skal foretages snarest muligt efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om nedlæggelse af sikringsrum.

Reglerne om fjernelse af betondækningsgrave findes i bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 om fjernelse af betondækningsgrave som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1015 af 10. juli 2025.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave.

For at sikre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed har det fulde overblik over udviklingen i kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet, vurderer Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at kommunalbestyrelsen gennem en ændringsbekendtgørelse tilsvarende skal pålægges at underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, såfremt kommunalbestyrelsen med hjemmel i den gældende bekendtgørelse træffer afgørelse om fjernelse af en betondækningsgrav.

Den foreslåede ordning vil samlet set bidrage til, at Styrelsen for Samfundssikkerhed kontinuerligt er i besiddelse af oplysninger om Danmarks kapacitet på beskyttelsesrumsområdet, herunder fordelingen af beskyttelsesrumspladse i henholdsvis offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum i de enkelte kommuner.

På den måde sikres, at Styrelsen for Samfundssikkerhed kan følge udviklingen på beskyttelsesrumsområdet.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, samt bemærkningerne hertil.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer bl.a., at Styrelsen for Samfundssikkerhed fremover skal føre tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Dette omfatter bl.a. tilsyn med kommunalbestyrelsens vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum og administration af de underretninger, som Styrelsen for Samfundssikkerhed fremover vil modtage i henhold til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15.

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for staten, navnlig Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Derudover medfører lovforslaget, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab overtager kommunernes beføjelser til at indføre sikringsrumspligt i nye bygninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-7.

Overtagelse af beføjelsen kan anses som en økonomisk og administrativ lempelse for kommunerne.

Lovforslaget medfører på denne baggrund økonomiske og implementeringskonsekvenser for staten.

Lovforslaget indebærer derudover på visse punkter ændringer, der medfører nye eller ændrede opgaver for kommunerne.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for kommunerne, som bl.a. i henhold til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, vil blive underlagt indberetningspligter.

Derudover indebærer lovforslaget tydeliggørelse af kommunernes tilsynsforpligtelser vedrørende sikringsrum, herunder vedrørende standen af sikringsrum.

Kommunerne vil som led heri, som noget nyt, kunne påbyde bygningsejere at udlevere oplysninger, ligesom kommunerne uden retskendelse vil kunne foretage kontrol af sikringsrum.

Det forudsættes, at fysisk kontrol alene vil skulle foretages, såfremt dette er strengt nødvendigt og efter en konkret vurdering.

De nye indberetningspligter og tydeliggørelse af kommunernes tilsyn med sikringsrum vurderes at ville medføre begrænsede implementeringskonsekvenser for kommunerne.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, bemærkes det, at bestemmelsen i sig selv ikke vil have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner.

Hvis hjemlen bringes i anvendelse, vil denne kunne medføre økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne, der dog vil afhænge af forskellige faktorer, herunder størrelse, placering, tidspunkt for opførsel mv.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Det er ministeriets opfattelse, at princip nr. 1 er iagttaget, idet lovforslaget indeholder enkle og klare regler.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at princip 2 er iagttaget, da der bl.a. til brug for de foreslåede indberetningspligter i lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, lægges op til at gøre brug af digitale selvbetjeningsløsninger.

Det er ministeriets opfattelse, at de øvrige principper ikke er relevante for lovforslaget.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have beskedne økonomiske- og administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder navnlig for bygningsejere, der bl.a. vil skulle udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 1, nr. 12.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede § 2 gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet).

Det følger af artikel 26, stk. 1, i CER-direktivet, at direktivet skulle være gennemført i dansk ret senest den 17. oktober 2024 og træde i kraft senest den 18. oktober 2024.

Lov nr. 433 af 6. maj 2025 om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) trådte i kraft den 1. juli 2025.

Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed, i bilaget til CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til CER-loven.

Med henblik på at sikre, at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser, bør der derfor hurtigst muligt vedtages en lovændring, så de tre enhedskategorier medtages i bilaget til loven.

Den foreslåede ændring af bilag 1 til CER-loven vil medføre, at de pågældende tre enhedskategorier medtages i bilaget.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. september 2025 til den 24. oktober 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Beredskabsforbundet, Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Beredskaber, IDA og Kommunernes Landsforening.

Det bemærkes dog, at bilag 1 til denne lov – som efter den foreslåede § 2 udgør en nyaffattelse af bilag 1 til CER-loven – ikke var omfattet af den pågældende høring.

Bilaget har i sin helhed været sendt i høring i perioden fra den 5. juli 2024 til den 22. august 2024 (48 dage) forud for fremsættelse af lov nr. 433 af 6. maj 2025.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Overtagelse af beføjelsen til indførelse af sikringsrumspligt, jf. § 1, nr. 4-7, kan anses som en økonomisk og administrativ lempelse for kommunerne.

Omfanget heraf kan ikke kvalificeres nærmere på nuværende tidspunkt.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for kommunerne, som ikke kan kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre mindre merudgifter for Styrelsen for Samfundssikkerhed, som ikke kan kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsende implementeringskonsekvenser for kommunerne og Styrelsen for Samfundssikkerhed, som ikke kan kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget vurderes at have beskedne økonomiske- og administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder navnlig bygningsejere, der bl.a. vil skulle udlevere oplysninger til kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 1, nr. 12.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

§ 2 gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet).

Der henvises til EU-tidende 2022, nr. L 333, side 164.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser

JA

NEJ

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om beskyttelsesrum, at offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. lovens § 8, stk. 1.

Denne benyttelse må efter bestemmelsens 2. pkt. ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Den gældende bestemmelses 2. pkt. indeholder to særskilte krav: at 1) benyttelsen af offentlige beskyttelsesrum til andre formål efter bestemmelsens 1. pkt., ikke må forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og at 2) offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, jf. Folketingstidende 1992-92, Tillæg A, L 133, som fremsat, side 8, at formålet med bestemmelsen var at fastslå, at offentlige beskyttelsesrum – på lige fod med sikringsrum – i fredstid kan anvendes til andre formål.

Det er på denne baggrund forudsat i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Samfundssikkerhed) Reglement for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum af oktober 1993, som er udstedt i medfør af § 1, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at reglerne for indretning af offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum skal være ens med hensyn til den grundlæggende udformning, samt anvendelsesmuligheder i fredstid.

Det fremgår dog tillige af reglementet, at offentlige beskyttelsesrum – modsat sikringsrum – indrettes som færdige beskyttelsesrum allerede fra opførelsestidspunktet.

Efter de gældende reglementer skal offentlige beskyttelsesrum bl.a. kunne lukkes gastæt, som bl.a. nødvendiggør krav om, hvorledes fredtidsåbninger skal være forberedt til lukning.

Dette betyder konkret ifølge reglementet, at samtlige ekstra åbninger i offentlige beskyttelsesrum skal kunne lukkes gastæt med stålplader uden andre hjælpemidler end tilhørende ophæng eller tilsvarende.

Det fremgår endvidere af reglementet, at fredstidsinstallationer og -genstande er tilladt i offentlige beskyttelsesrum, forudsat at de sikres som angivet i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Samfundssikkerhed) Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger af september 2003, hvoraf det bl.a. fremgår, at tekniske installationer og anlæg, der ved brud kan frembyde særlig fare, ikke må forefindes i sikringsrum, men kan dog tillades, såfremt de kan sikres på en sådan måde, at de ikke længere frembyder nogen fare.

For så vidt angår løse genstande fremgår det af reglementet for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger, at løse genstande kan tillades i et sikringsrum i fredstid, forudsat at de kan fjernes fra rummet via adgangsvejen inden for en frist, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Offentlige beskyttelsesrum kan således i fredstid anvendes til andre formål, forudsat at benyttelsen stemmer overens med de krav, der er fastsat i de gældende reglementer, så det sikres, at benyttelsen ikke forringer rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at brugen af offentlige beskyttelsesrum ikke forringer rummets brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ”og de skal kunne klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte" udgår fra § 3, stk. 1, 2. pkt. , i lov om beskyttelsesrum.

Det foreslås således at opdele den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., således, at sidste led i den gældende bestemmelse udskilles til et nyt stykke, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 2.

Der tilsigtes ikke ændringer i bestemmelsens materielle indhold.

Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre de enkelte krav til offentlige beskyttelsesrum.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3 i lov om beskyttelsesrum, at offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. lovens § 8, stk. 1.

Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, jf. Folketingstidende 1992-92, Tillæg A, L 133, som fremsat, spalte 4308, at formålet med bestemmelsen var at fastslå, at offentlige beskyttelsesrum – på lige fod med sikringsrum – i fredstid kan anvendes til andre formål.

For så vidt angår benyttelsen af offentlige beskyttelsesrum i fredstid henvises til § 1, nr. 1.

Det er en forudsætning for benyttelsen af offentlige beskyttelsesrum i fredstid, at 1) benyttelsen ikke forringer rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og at 2) rummet kan klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.

Med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, L 109, som fremsat, blev det dagældende klargøringsvarsel på 24 timer, afskaffet.

Med ændringen fik indenrigs- og sundhedsministeren (i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) i stedet hjemmel til at fastsætte et klargøringsvarsel.

Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende § 3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, L 109, som fremsat, side 5, at klargøringsvarslet fastsættes efter en konkret vurdering i en given situation.

Det foreslås, at der i den gældende § 3 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.

Som beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, foreslås det med lovforslagets nr. 1 og 2, at sidste led i den gældende bestemmelse i § 3, 2. pkt., udskilles til en særskilt bestemmelse.

Det foreslåede stk. 2 er således en videreførelse af gældende ret.

Der tilsigtes ikke materielle ændringer i bestemmelsens indhold.

Formålet med at opdele den gældende § 3, 2. pkt. i to separate bestemmelser er at tydeliggøre bestemmelsens to individuelle krav.

Til nr. 3

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum i 1992 blev bl.a. ansvaret for opførelse af offentlige beskyttelsesrum henlagt til kommunerne.

Det fremgår således af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1992-98, Tillæg A, L 133, som fremsat, side 8, at kommunalbestyrelsen blev tillagt ansvaret for den samlede administration af såvel nye som eksisterende offentlige beskyttelsesrum.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen som led i varetagelse af opførelsen af offentlige beskyttelsesrum selv kan stå som bygherre, men at bygherren også kan være en anden offentlig myndighed eller en privat bygherre m.v. Det er endvidere forudsat i bemærkningerne, at det ikke med henlæggelsen af kompetencen, blev pålagt kommunerne at opføre offentlige beskyttelsesrum.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har i dag ikke hjemmel til at pålægge kommunerne at opføre offentlige beskyttelsesrum.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a efter § 3 i kapitel 1 i den gældende lov om beskyttelsesrum.

Det foreslås, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det.

Formålet med bestemmelsen er at give ministeren for samfundssikkerhed og beredskab mulighed for at pålægge kommunerne at opføre offentlige beskyttelsesrum.

Der kan i lyset af det aktuelle trusselsbillede opstå et behov for hurtigt at opføre nye offentlige beskyttelsesrum.

Det vurderes, at kommunerne ikke er nærmest til at have kendskab til trusselsbilledet, herunder den enkelte kommunes udsathedsgrad, og dermed ikke har forudsætningerne for at vurdere, om der er behov for at øge kapaciteten af offentlige beskyttelsesrum.

Visse kommuner kan i praksis være mere udsatte end andre på grund af bl.a. deres beliggenhed eller placeringen af kritisk infrastruktur i kommunen mv.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kunne pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil have et snævert anvendelsesområde og alene kunne anvendes, hvis der konkret vurderes at være behov for bl.a. hurtig opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

Ved vurderingen af, om der er behov for at pålægge kommunalbestyrelsen at opføre nye offentlige beskyttelsesrum, vil der bl.a. skulle lægges vægt på trusselsbilledet, sammenholdt med kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet på det pågældende tidspunkt.

Der vil endvidere kunne lægges vægt på kommunens beliggenhed, udsathedsgrad og særlige risici, herunder om der er placeret kritisk infrastruktur i kommunen mv. Der er ikke tale om en udtømmende oplistning af hensyn.

Væsentlige civile beredskabsformål vil bl.a. kunne omfatte alvorlige og uforudsete naturlige eller menneskeskabte trusler, herunder hybride (sammensatte) trusler mod kritisk infrastruktur mv. Derudover vil sådanne formål bl.a. kunne foreligge i aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der bl.a. kan være behov for at etablere eller renovere beskyttelsesrum.

Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at meddele kommunalbestyrelsen et generelt pålæg om opførelse af offentlige beskyttelsesrum i den pågældende kommune, såvel som et pålæg om at opføre et offentligt beskyttelsesrum inden for et specifikt geografisk område i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle varetage opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der opføres efter et påbud meddelt af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, jf. § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum.

For så vidt angår finansiering af sådanne offentlige beskyttelsesrum, vil udgifterne til opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der opføres efter pålæg fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, skulle afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med § 4 a, stk. 2, kunne benytte midler i en beskyttelsesrumspulje til opførelse af sådanne offentlige beskyttelsesrum.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1) fritliggende en- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig og bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum nyaffattes, således at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger.

Den nye formulering vil medføre, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab overtager kommunalbestyrelsens beføjelse til at indføre sikringsrumspligt i nye bygninger.

Det forudsættes, at sikringsrumspligten vil kunne indføres enten for samtlige kommuner eller for nærmere udvalgte kommuner på baggrund af bl.a. bebyggelsens tæthed, kommunens beliggenheden, kommunens udsatgradhed og øvrige særlige risici.

Regler om indførelse af sikringsrumspligt vil skulle fastsættes i bekendtgørelsesform.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om indførelse af sikringsrumspligt kunne fastsætte nærmere regler om undtagelser til sikringsrumspligten, herunder bl.a. de undtagelser, der i dag følger af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum.

Det forudsættes således, at det i regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil blive bestemt, at sikringsrumspligten som udgangspunkt ikke omfatter 1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig.

Der vil endvidere i bekendtgørelsen, ligesom tilfældet er i dag efter § 4, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, som ophæves med lovforslagets § 1, nr. 5, kunne fastsættes regler om, at der i sådanne bygninger skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden for 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede.

Reglerne vil kunne indebære, at sikringsrumspligten begrænses til alene at gælde visse udvalgte kommuner.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om, at visse bygninger af sikkerhedsmæssige årsager, undtages fra pligten til opførelse af sikringsrum.

Det forudsættes i den forbindelse, at det i regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil blive bestemt, at sikringsrumspligten ikke omfatter bl.a. Forsvarets bygninger og etablissementer.

I overensstemmelse med administrationen af sikringsrumsområdet i dag, vil det fortsat være kommunerne, der i forbindelse med meddelelse af byggetilladelser, vil skulle administrere sikringsrum, ligesom kommunerne fortsat vil skulle varetage tilsynsforpligtelserne på sikringsrumsområdet.

For så vidt angår tilsynet med sikringsrum henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

De foreslås, at § 4, stk. 2, i den gældende lov om beskyttelsesrum ophæves.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive videreført i de regler, der vil blive udstedt i medfør af lovforslaget § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om beskyttelsesrum, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren), kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 4, stk. 4 , i lov om beskyttelsesrum, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved ministeren for samfundssikkerhed og beredskab overtager kommunalbestyrelsens hjemmel til at indføre sikringsrumspligt i nye bygninger.

Det er ministeriet for samfundssikkerhed og beredskabs opfattelse, at § 4, stk. 4, som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, i praksis vil være indholdsløs.

Til nr. 7

Det følger af § 4 a, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1994-95, Tillæg A, L 44, som fremsat, at der med bestemmelsen blev skabt en adgang for kommunalbestyrelsen til at tilbyde ejere af bygninger, at disse i stedet for at opføre sikringsrum, indbetaler et beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje.

Bestemmelsen åbnede således for, at kommunalbestyrelsen kan give ejere af nye bygninger mulighed for at vælge, om de vil opføre sikringsrum, eller om de vil betale et beløb, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, til en beskyttelsesrumspulje.

Om ejerne skal have valget beror på kommunalbestyrelsen.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at kommunen kun vil tilbyde denne mulighed for ejere af nye sikringsrumspligtige bygninger i områder, hvor der allerede er et tilstrækkeligt antal beskyttelsesrumspladser.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 1 , i lov om beskyttelsesrum, nyaffattes, således, at der i regler fastsat efter § 4, stk. 1, kan fastsættes regler om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre sikringsrum.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4-6, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab overtager beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt fra kommunerne.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 4 a, stk. 1, dog således, at regler om indbetaling af beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse efter den nye bestemmelse i § 4, stk. 1.

Der forudsættes ikke ændringer i de eksisterende regler om beskyttelsesrumspuljer i øvrigt.

Til nr. 8

Det følger af § 6 i lov om beskyttelsesrum, at sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. lovens § 8, stk. 2.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at denne benyttelse ikke må forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Det foreslås, ”og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte” udgår fra § 6, 2. pkt.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at sidste led i den gældende bestemmelse i § 6, 2. pkt., udskilles til et nyt stk. 2.

Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring af § 3 i lov om beskyttelsesrum, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Formålet med nyaffattelsen er at tydeliggøre de to selvstændige krav i den gældende bestemmelse: at 1) benyttelse af sikringsrum i fredstid til andre formål ikke må forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og at 2) sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsættes.

Der tiltænkes ikke ændringer i den gældende bestemmelses materielle indhold.

Der er i medfør af § 5 i lov om beskyttelsesrum fastsat regler om indretning af sikringsrum i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Samfundssikkerhed) Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger af september 2003.

For at sikre, at fredstidsbenyttelse af sikringsrum ikke forringer deres brugbarhed som beskyttelsesrum, skal fredstidsbenyttelse ske i overensstemmelse med det gældende reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger, herunder bl.a. for så vidt angår fredstidsåbninger samt fredstidsinstallationer og -genstande.

Benyttes sikringsrum på en sådan måde, at rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum forringes, vil der i medfør af lovens § 16, stk. 1, nr. 1, kunne sanktioneres med bøde.

Til nr. 9

Det følger af § 6, 2. pkt., i lov om beskyttelsesrum, at denne benyttelse ikke må forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Sikringsrum er ufærdige beskyttelsesrum beregnet til beboere, beskæftigede samt personer, som normalt opholder sig i bygningen.

Sikringsrum er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes til egentlige beskyttelsesrum, når ministeren for samfundssikkerhed og beredskab påbyder det.

Der er fastsat regler om indretning af sikringsrum i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Samfundssikkerhed) Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger af september 2003.

Der fremgår heraf, at et sikringsrum bygningsmæssigt indrettes til en sådan standard, at det i tilfælde af krise eller krig kan klargøres med sandsække, stålplader, kraftige yderdøre, nødklosetter etc. inden for en frist, som fastsættes af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Der er i dag ikke fastsat en frist for klargøring af sikringsrum eller offentlige beskyttelsesrum.

Fastsættelse heraf skal ske i bekendtgørelsesform ud fra en konkret vurdering i en given situation.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i den gældende § 6 i lov om beskyttelsesrum.

Det foreslås, sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.

Den foreslåede formulering svarer til sidste led i den gældende § 6, 2. pkt. Der tiltænkes ikke ændringer i den gældende bestemmelses materielle indhold.

Til nr. 10

Det følger af § 3, 2. pkt., i lov om beskyttelsesrum, at benyttelse af offentlige beskyttelsesrum til andre formål ikke må forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og at de skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.

Tilsvarende gælder sikringsrum, jf. lovens § 6, 2. pkt.

Der har tidligere været fastsat et klargøringsvarsel på 24 timer, som blev afskaffet med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat, side 3, at den daværende frist på 24 timer medførte en begrænsning i den mulighed, der består efter beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6, for at anvende rummene til andre formål.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i lov om beskyttelsesrum, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab få en klar hjemmel til at fastsætte klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum i en bekendtgørelse.

Klargøringsvarslet skal fastsættes efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af trusselsbilledet.

Det forventes, at en sådan bekendtgørelse vil blive udstedt i forlængelse af lovforslagets ikrafttræden.

Til nr. 11

Det følger af § 12, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der skal opføres sikringsrum, skal opføre sikringsrummet og afholde udgifterne hertil, jf. dog § 4 a.

Ejeren skal efter bestemmelsens 2. pkt. ligeledes klargøre sikringsrum til beskyttelsesrum og afholde udgifterne hertil.

Det foreslås, at § 12, stk. 1 , i lov om beskyttelsesrum, nyaffattes.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at ejeren af en bygning varetager ansvaret for opførsel, vedligeholdelse og klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholder udgifterne hertil.

Der tilsigtes med den foreslåede formulering ikke ændringer i bygningsejeres forpligtelser vedrørende sikringsrum, men en tydeliggørelse af vedligeholdelsespligten, jf. hertil også lovforslagets § 1, nr. 8.

Som nærmere beskrevet under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, kan sikringsrum anvendes til andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum.

Det påhviler således på denne baggrund bygningens ejer at sikre, at sikringsrum på ethvert tidspunkt er vedligeholdt, således at de kan klargøres til beskyttelsesrum, inden for den frist, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter.

Til nr. 12

Det følger af § 15 i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver gennemført.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om beskyttelsesrum, jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, L 109, som fremsat, spalte 4306, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget bl.a. skulle varetage administration af sikringsrumsreglerne, herunder føre tilsyn med, at der indrettes sikringsrum, rådgive bygherrer mv. om sikringsrumsreglerne og føre tilsyn med klargøring af sikringsrum.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 15 i lov om beskyttelsesrum, hvorefter kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 4 og lovens § 6.

For så vidt angår lovens § 4 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen vil således som hidtil skulle føre tilsyn med, at der indrettes sikringsrum i nye bygninger, i det omfang, at sikringsrumspligten indføres.

Som hidtil vil kommunalbestyrelsen således som led i byggesagsbehandlingen i kommunen skulle meddele et vilkår om opførelse af sikringsrum, ligesom kommunalbestyrelsen skal rådgive bygherre herom.

Kommunalbestyrelsen vil som hidtil endvidere skulle føre tilsyn med standen af sikringsrum, herunder om benyttelse af sikringsrum i fredstid ikke forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, jf. lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., samt om de kan klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9.

Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse bl.a. skulle føre tilsyn med, at sikringsrum lever op til de til enhver tid gældende regler om indretning af sikringsrum, jf. § 5 i lov om beskyttelsesrum.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 15 a i lov om beskyttelsesrum kan henlægge sine beføjelser efter loven til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til § 15 a i lov om beskyttelsesrum, jf. Folketingstidende 2015-16, Tillæg, A, L 167, som fremsat, side 11, at det i praksis er det lokale kommunale redningsberedskab, der varetager den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om beskyttelsesrum.

På denne baggrund – og efter ønske fra KL – blev bestemmelsen indsat i lov om beskyttelsesrum.

Muligheden for henlæggelse af kompetencer til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk.2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 1, vil tilsvarende gælde for de nye beføjelser, som tillægges kommunalbestyrelsen med denne lov.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen som led i sit tilsyn kan anvende to tilsynsforanstaltninger.

Det foreslås med nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om regler udstedt i medfør af § 4 og lovens § 6, er overholdt.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen få hjemmel til at afkræve bygningsejere at udlevere oplysninger, der er relevante for kommunalbestyrelsens tilsyn med sikringsrum, herunder eksempelvis oplysninger om standen af eksisterende sikringsrum.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der ikke vil være tale om udlevering af personoplysninger, da oplysningerne vil vedrøre standen af sikringsrum.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen alene vil gøre brug af påbudsmuligheden, såfremt bygningsejeren ikke frivilligt vil medvirke til at fremsende oplysninger om standen af sikringsrum.

Det bemærkes, at lovens §§ 4 og 6 er bødebelagt efter lovens § 16, stk. 1.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der vil være tale om en oplysningspligt omfattet af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Dette indebærer bl.a., at lovens kapitel 4 (om retten til ikke at inkriminere sig selv mv.) vil gælde i tilfælde, hvor der måtte være konkret mistanke om, at en bygningsejer har begået en overtrædelse af lovgivningen, der kan medføre straf.

Der henvises i øvrigt til kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og bemærkningerne hertil.

Der henvises til Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 3075-3078 og side 3096-3099.

Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig.

Husundersøgelse, beslaglæggelse, undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf-, og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Kommunalbestyrelsen har i dag ikke hjemmel til uden retskendelse at foretage kontrol at sikringsrum.

Kontrol af sikringsrum kan således i dag alene foretages, hvis bygningsejeren frivilligt medvirker hertil.

Det foreslås med nr. 2, at kommunalbestyrelsen mod behørig legitimation og uden retskendelse kan foretage kontrol af sikringsrum.

For effektivt at kunne konstatere, om sikringsrum er i tilstrækkelig stand til at kunne anvendes til beskyttelsesrum, er det nødvendigt at sikre, at kommunalbestyrelsen som led i deres tilsyn med bygningsejeres overholdelse af reglerne om sikringsrum, herunder de fastsatte regler om indretning af sikringsrum, kan få adgang til sikringsrummene.

I en situation, hvor der er behov for at klargøre sikringsrum til beskyttelsesrum, vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle indhente en retskendelse, inden kontrollen foretages.

Det foreslås derfor, at kontrollen bør kunne foretages uden retskendelse og mod behørig legitimation.

Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsen i praksis – så vidt muligt – vil varsle bygningsejeren om besøget, inden kontrollen foretages.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i praksis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt bygningsejeren ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og formålet med kontrollen ikke kan opnås ved mindre indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger efter den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.

Det foreslås i stk. 3 , at kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2 ikke omfatter Forsvarets bygninger og etablissementer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsens tilsyn med sikringsrum ikke gælder for Forsvarets bygninger og etablissementer.

Dette skal navnlig ses i lyset af, at det af sikkerhedsmæssige årsager vurderes uhensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med sådanne bygninger.

Det foreslås i stk. 4, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og 2 af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i en bekendtgørelse vil kunne bestemme, at visse typer af bygninger af sikkerhedsmæssige hensyn ikke skal være underlagt tilsyn af kommunalbestyrelsen efter § 15, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen skal navnlig ses i lyset af, at der for visse typer af bygninger – udover for Forsvarets bygninger og etablissementer – kan gælde særlige sikkerhedsmæssige hensyn, der tilsiger, at kommunalbestyrelsen ikke bør kunne foretage kontrol heraf, ligesom kommunalbestyrelsen ikke bør kunne kræve at få udleveret oplysninger herom.

Til nr. 13

(Til § 15 b)

Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, jf. § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum.

Der er i dag ikke fastsat regler om tilsyn med kommunalbestyrelsens varetagelse af disse opgaver.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 15 b, hvorefter Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af lov om beskyttelsesrum og forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven.

Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Samfundssikkerhed skulle føre tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet, herunder vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum, og at brug af offentlige beskyttelsesrum til andre formål i fredstid ikke forringer rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, jf. lovens § 3, stk. 1, og at rummene kan klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.

Det bemærkes, at § 3, stk. 1, er bødebelagt efter lovens § 16, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås med § 15 b, 2. pkt. , at Styrelsen for Samfundssikkerhed kan anvende to tilsynsforanstaltninger, som led i sit tilsyn.

Det følger således af den foreslåede nr. 1 , at Styrelsen for Samfundssikkerhed kan kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelsen, der er nødvendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.

Dette vil eksempelvis omfatte oplysninger om standen af eksisterende offentlige beskyttelsesrum.

Der vurderes ikke at være tale om personoplysninger, da oplysningerne vil vedrøre standen af offentlige beskyttelsesrum og ikke oplysninger om enkeltpersoner.

Det bemærkes, at det følger af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse hermed være forpligtet til at videregive de oplysninger, som Styrelsen for Samfundssikkerhed måtte anmode om, som led i sit tilsyn.

Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig.

Husundersøgelse, beslaglæggelse, undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf-, og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Det foreslås med nr. 2 , at Styrelsen for Samfundssikkerhed som led i et sit tilsyn mod behørig dokumentation og uden retskendelse kan foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.

Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Samfundssikkerhed som led i sit tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet kunne foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.

For effektivt at kunne konstatere, om offentlige beskyttelsesrum er i tilstrækkelig stand til at kunne anvendes til beskyttelsesrum, er det nødvendigt at sikre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed som led i sit tilsyn med kommunalbestyrelsernes overholdelse af reglerne om offentlige beskyttelsesrum, herunder de fastsatte regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum, kan få adgang til beskyttelsesrummene.

I en situation, hvor der er behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum, vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle indhente en retskendelse, inden kontrollen foretages.

Det foreslås derfor, at kontrollen bør kunne foretages uden retskendelse og mod behørig legitimation.

Det forudsættes dog, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i praksis – så vidt muligt – vil varsle kommunalbestyrelsen om besøget, inden kontrollen foretages.

Det forudsættes endvidere, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i praksis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt kommunen ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan opnås ved brug mindre indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 15 c)

Kommunalbestyrelsen er i dag ikke forpligtet til at underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed om det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 c i lov om beskyttelsesrum, hvorefter kommunalbestyrelsen hvert fjerde år indberetter det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste digitale løsning.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen hvert fjerde år skulle indberette det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen som led i det igangsatte eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum vil skulle indberette bl.a. antallet af offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Den foreslåede indberetningspligt vil således være en videreførelse af denne ordning, så det sikres, at relevante myndigheder, herunder navnlig Styrelsen for Samfundssikkerhed kontinuerligt er i besiddelse af oplysninger om kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet.

Som det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, skal indberetningen efter den foreslåede § 15 c, stk. 1, foretages første gang senest den 1. januar 2030.

Det foreslås med stk. 2, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i særlige tilfælde kan påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter stk. 1, skal foretages inden for en frist, der er fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Med bestemmelsen vil Styrelsen for Samfundssikkerhed – når der konkret vurderes at være behov herfor – kunne anmode kommunalbestyrelsen om at indberette kapaciteten af offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Dette vil bl.a. kunne være relevant i tilfælde, hvor Styrelsen for Samfundssikkerhed konkret vurderer, at der opstår et behov for at skabe et opdateret overblik over kapaciteten på området.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om beskyttelsesrum, at med bøde straffes den, der ikke efterkommer påbud i henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, og § 10.

Det foreslås, at henvisningen til § 4, stk. 1 og 2, udgår fra § 16, stk. 1, nr. 2 , i lov om beskyttelsesrum.

Ændringen er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum nyaffattes til en bemyndigelsesbestemmelse i stedet for en påbudsbestemmelse.

Det bemærkes, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i forbindelse med udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 4, vil kunne fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen, jf. § 16, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum.

Til nr. 15

Det følger af § 20, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan godkende nedlæggelse af sikringsrum, uden at der skal opføres erstatningsrum, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for gennemførelse af en aktuel ombygning.

Kommunalbestyrelsen er i dag ikke forpligtet til at orientere Styrelsen for Samfundssikkerhed om nedlæggelse af sikringsrum.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 20, hvorefter kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold skal underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvis kommunalbestyrelsen godkender nedlæggelse af sikringsrum.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, såfremt kommunalbestyrelsen godkender nedlæggelse af sikringsrum.

Underretningen skal foretages snarest muligt efter, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om nedlæggelse af sikringsrum.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed har et overblik over Danmarks kapaciteter på beskyttelsesrumsområdet.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med underretningen af Styrelsen for Samfundssikkerhed skulle redegøre for baggrunden for nedlæggelse af sikringsrummet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det foreslås, at ”indenrigs- og sundhedsministeren” overalt i loven ændres til ”ministeren for samfundssikkerhed og beredskab”.

Ressortansvaret for beredskabsområdet blev ved kongelige resolution af 19. januar 2004 overført fra Indenrigs- og Sundhedsministeren til Forsvarsministeriet.

Med den kongelige resolution af 29. august 2024 blev ressortansvaret for bl.a. beredskabsområdet overdraget fra Forsvarsministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Dette omfattede bl.a. ansvaret for beskyttelsesrumsområdet.

Med den forslåede ændring korrigeres kompetencen på beskyttelsesrumsområdet fra ”indenrigs- og sundhedsministeren” til ”ministeren for samfundssikkerhed og beredskab”, således at lovteksten afspejler det nuværende ressortansvar for beskyttelsesrumsområdet.

Til § 2

I medfør af CER-loven skal kritiske enheder bl.a. foretage en risikovurdering med henblik på at vurdere alle relevante risici, der kan forstyrre leveringen af enhedernes væsentlige tjenester samt træffe passende og forholdsmæssige tekniske, sikkerhedsmæssige og organisatoriske foranstaltninger for at sikre enhedernes modstandsdygtighed på grundlag af den nationale risikovurdering og den kritiske enheds egen risikovurdering.

CER-loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet).

Det følger af CER-direktivets artikel 6(1), at medlemsstaterne skal identificere kritiske enheder for sektorerne og delsektorerne anført i bilaget til CER-direktivet.

Der er derfor medtaget et bilag til CER-loven, som svarer til bilaget til CER-direktivet.

Bilaget er opdelt i sektorer indeholdende delsektorer og herunder enhedskategorier, ud fra hvilke vedkommende ministre kan træffe afgørelse om identifikation eller afidentifikation af kritiske enheder, jf. lovens § 3, stk. 1.

Det følger af CER-lovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på enheder, der er omfattet af enhedskategorierne i lovens bilag, jf. dog stk. 2-7.

Bilaget til CER-loven angiver tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed.

Der er tale om sundhedstjenesteydere som defineret i artikel 3, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU, EU-referencelaboratorier som omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 og enheder, der udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF.

Bilaget til CER-direktivet angiver imidlertid seks enhedskategorier under sektor 5, Sundhed.

Ved en fejl blev de tre øvrige enhedskategorier under sektor 5 i bilaget til CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til CER-loven.

Der er tale om enheder, der fremstiller farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater som omhandlet i hovedafdeling C, hovedgruppe 21, i NACE rev.

2, enheder, som fremstiller medicinsk udstyr, der betragtes som kritisk i en folkesundhedsmæssigkrisesituation (»liste over kritisk medicinsk udstyr til folkesundhedsmæssige krisesituationer«) i den i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 anvendte betydning samt enheder, der er indehavere af en forhandlingstilladelse som omhandlet i artikel 79 i direktiv 2001/83/EF.

Det foreslås , at bilag 1 i lov nr. 433 af 6. maj 2025 om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) affattes som bilag 1 til denne lov.

Med den foreslåede bestemmelse nyaffattes bilaget til CER-loven, så det er i overensstemmelse med bilaget til CER-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at de pågældende enhedskategorier, som fejlagtigt ikke blev medtaget i lovforslaget til CER-loven, medtages i CER-lovens bilag, og at der derved sikres en fuld implementering af CER-direktivet i dansk ret.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det følger af artikel 26, stk. 1, i CER-direktivet, at direktivet skulle have været implementeret i dansk ret senest den 17. oktober 2024.

CER-loven, der implementerer CER-direktivet i dansk ret, trådte i kraft den 1. juli 2025.

Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed, i bilaget til CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til CER-loven.

Med henblik på hurtigst muligt at bringe Danmark i overensstemmelse med sine EU-retlige forpligtelser, foreslås det, at § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 træder i kraft den 1. februar 2026.

Det foreslås i stk. 3, at indberetningen efter den foreslåede § 15 c for første gang foretages senest den 1. januar 2030.

Det følger af den foreslåede § 15 c, at kommunalbestyrelsen hvert fjerde år skal indberette det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste digitale løsning.

Det følger af § 4, stk. 1, i den gældende lov om beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig.

Det foreslås i stk. 4, at har kommunalbestyrelsen inden denne lovs ikrafttræden udstedt påbud efter den dagældende § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, skal kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2026 underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner, der inden lovforslagets ikrafttræden har påbudt, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger, skal underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at den gældende § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, med lovforslagets § 1, nr. 4, nyaffattes således, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab overtager kommunalbestyrelsens beføjelse til at indføre sikringsrumspligt.

Såfremt kommunalbestyrelsen i medfør af den gældende § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum har meddelt påbud om indførelse af sikringsrumspligt i kommunen, vil sådanne påbud fortsat være gyldige efter denne lovs ikrafttræden.

Den foreslåede underretningspligt skal sikre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed er bekendt med eksistensen af eventuelle gyldige påbud om indførelse af sikringsrumspligt.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskyttelsesrum jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 634 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer

§ 3.

Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. § 8, stk. 1.

Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte.

1.

I § 3, 2. pkt., udgår » , og de skal kunne klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«

2.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke

» Stk. 2.

Offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.«

3.

Efter § 3 indsættes i kapitel 1

» § 3 a .

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det.«

§ 4.

Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af

1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,

2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og

3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.

4.

§ 4, stk. 1, affattes således

» Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger.«

5.

§ 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter stk. 1 og 2.

6.

§ 4, stk. 4, der bliver til stk. 3, ophæves.

§ 4 a .

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum.

7.

§ 4 a, stk. 1, affattes således

» Der kan i regler fastsat efter § 4, stk. 1, fastsættes regler om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre sikringsrum.

«

Stk. 2 og 3 ---

§ 6.

Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2.

Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte.

8.

I § 6, 2. pkt., udgår » , og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«

9.

I § 6 indsættes som stk. 2

» Sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.«

10.

Efter § 8 indsættes

Ȥ 8 a.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.«

11.

§ 12, stk. 1, affattes således

» Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der opføres sikringsrum, varetager opførsel, vedligeholdelse og klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholde udgifterne hertil, jf. dog § 4 a.«

12.

I § 15 indsættes som stk. 2

» Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med regler udstedt i medfør af § 4 og overholdelse af § 6.

Kommunalbestyrelsen kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsforanstaltninger

1)

Kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vurdere, om regler udstedt medfør af § 4 og lovens § 6 er overholdt.

2)

Mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af sikringsrum.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2 omfatter ikke Forsvarets bygninger og etablissementer.

Stk. 4.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og 2 af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygninger.«

§ 15 a.

13.

Efter § 15 a indsættes

» § 15 b.

Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven.

Styrelsen for Samfundssikkerhed kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsforanstaltninger

3)

Kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelsen, der er nødvendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

4)

Mod behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.

§ 15 c.

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert fjerde år det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste digitale løsning.

Stk. 2.

Styrelsen for Samfundssikkerhed kan i særlige tilfælde påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter stk. 1, skal foretages inden for en frist, der er fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

§ 16.

Med bøde straffes den, der

1) benytter offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum på en sådan måde, at benyttelsen forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, eller

2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, og § 10.

14.

I § 16, stk. 1, nr. 2 , udgår »§ 4, stk. 1 og 2,«.

Stk. 3.

---

§ 20.

---

Stk. 2.

---

15.

I § 20 indsættes som stk. 3

» Stk. 3.

Godkender kommunalbestyrelsen nedlæggelse af sikringsrum efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed herom.«

16.

Overalt i loven ændres »indenrigs- og sundhedsministeren« til: »ministeren for samfundssikkerhed og beredskab«.

§ 2

I CER-loven, lov nr. 433 af 6. maj 2025 om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) foretages følgende ændring

1.

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.