Forslag til Lov om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område

Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1.

Denne lov har til formål at ensarte og effektivisere administrationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, som er bevilliget på de årlige finanslove og på aktstykker, herunder bevillinger i medfør af lov om udlodning af overskud fra lotteri, i det omfang disse projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning.

Stk. 3.

Loven omfatter ikke driftstilskud.

§ 2.

I denne lov forstås ved

1)

Projekttilskud m.v.: Tilskudstyper i form af betalinger til en modtager uden direkte real modydelse, herunder tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg samt refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud, legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger.

2)

Anden tilskudsforvalter: En underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., der i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Formål og anvendelsesområde

Definitioner

Tildeling og administration

Delegation

Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling

Afrapportering, regnskab, revision og tilsyn

Behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger

Forældelse og stamdata

Klage

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ændringer i anden lovgivning

§ 3.

Kulturministeren administrerer og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

1)

tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister og beregningsgrundlag,

2)

udbetaling, herunder at projekttilskud m.v. kan forudbetales, og

3)

betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.

§ 4.

Kulturministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov til en underordnet myndighed.

Stk. 2.

Kulturministeren kan i nærmere bestemt omfang henlægge opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v.

Stk. 3.

Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2, til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., finder forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven anvendelse i forhold til organets eller institutionens administration af det pågældende område.

Stk. 4.

Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2, til en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for tilsyn med institutionens eller foreningens administration af projekttilskud m.v.

§ 5.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvisning om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger.

§ 6.

Afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling.

§ 7.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan træffe afgørelser og udstede andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har truffet afgørelsen eller udstedt dokumentet.

Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

§ 8.

Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn, herunder om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse med tilsyn, og om at oplysninger kan indhentes til statistisk brug.

§ 9.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at projektilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt inkl.

renter.

§ 10.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projektilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at den myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for at administrere en bevilling på Kulturministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til parter, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, inden for disse myndigheders ressortområde.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

§ 11.

Fristen for forældelse af et krav på hel eller delvis tilbagebetaling af et projekttilskud m.v. regnes fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgørende afrapportering, regnskab eller anden dokumentation, der udgør et vilkår for projekttilskuddet m.v. Fastsættes en ny frist for indsendelse af dokumentationen, regnes fristen for forældelse af kravet fra dagen efter den nye fastsatte frist.

Stk. 2.

Kulturministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om stamdata til brug for inddrivelse af krav om tilbagebetaling af tilskud omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 12.

Kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges opsættende virkning.

§ 13.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Tekstanmærkning nr. 247 og nr. 348 til § 21.

Kulturministeriet i finansloven for 2026, ophæves.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse for administration af projekttilskud m.v., hvor ansøgning er indgivet før lovens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Regler, der er fastsat i medfør af

1)

§ 8, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

2)

§§ 2 og 3, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 7-9 i denne lov.

3)

§ 24, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

4)

§ 17, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne lov.

5)

§ 12 a, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

6)

§§ 7-9, i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne lov.

7)

§ 15 c, stk. 5, § 24, stk. 3, og § 31 a, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

8)

§ 10, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.

9)

§ 44, stk. 3-4, § 51 c og § 53, stk. 3, folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.

10)

§ 17 b, stk. 2, og §§ 34-37, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, §§ 8 og 9 i denne lov.

§ 14.

I lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning foretages følgende ændringer

1.

Overskriften før § 8 ophæves.

2.

§ 8 ophæves.

§ 15.

I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, foretages følgende ændring

1.

§§ 2 og 3 ophæves.

§ 16.

I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, foretages følgende ændring

1.

Kapitel 8 ophæves.

§ 17.

I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023, §§ 2 og 3 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

Kapitel 3 ophæves.

§ 18.

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, foretages følgende ændring

1.

Kapitel 4 a ophæves.

§ 19.

I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling foretages følgende ændring

1.

Kapitel 4 ophæves.

§ 20.

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 15 c, stk. 5, ophæves.

2.

§ 24, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3.

Kapitel 13 a ophæves .

§ 21.

I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

1.

Overskriften før § 10 ophæves.

2.

§ 10 ophæves.

§ 22.

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

§ 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæves.

§ 23.

I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri, som ændret ved § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021 og § 3 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændring

1.

§ 5, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.

§ 24.

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 17 b, stk. 2, ophæves.

2.

Kapitel 11 ophæves.

§ 25.

I lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, som ændret ved § 2 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende ændring

1.

§ 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse, herunder grænser for krav herom.«

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har med finansloven for 2025 besluttet at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk.

På Kulturministeriets område er det bl.a. besluttet at fjerne fem årsværk til tilskudsadministration i Slots- og Kulturstyrelsen fra 2026.

Det er forudsat, at fuld realisering er betinget af en ny tilskudslov.

Det følger samtidig af regeringsgrundlaget, Ansvar for Danmark , at regeringen vil reformere forældet lovgivning på kulturområdet.

Udover at understøtte og gennemføre dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område har lovforslaget til formål at afbureaukratisere tilskudsadministration til gavn for tilskudsmodtagere og understøtte, at Kulturministeriet fremover i højere grad kan udmønte politisk besluttede projekttilskud m.v. hurtigt og effektivt.

Med lovforslaget foreslås det, at kulturministeren får en overordnet og generel bemyndigelse til at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Det foreslås også, at kulturministeren får en overordnet og generel bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område og til at delegere beføjelser efter loven til andre parter, medmindre andet følger af anden lov.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at en række bestemmelser, der regulerer administration af projekttilskud m.v., som findes i andre love på Kulturministeriets område, ophæves.

For at understøtte afbureaukratisering til gavn for tilskudsmodtagere lægges der med lovforslaget op til at hæve bagatelgrænser for, hvornår der stilles krav om regnskab og revision for både projekttilskud m.v. og driftstilskud.

Med henblik på at modvirke svindel og urigtig anvendelse af statslige tilskudsmidler, forudsættes det samtidig, at hævede bagatelgrænser modsvares af risikobaserede kontroller.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at kulturministeren får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler, der kan understøtte tidssvarende tilskudsadministration.

Det gælder bl.a. bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling samt bemyndigelse til at fastsætte regler om udveksling af oplysninger med andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.

Samlet set tilvejebringes der med lovforslaget et samlet, tidssvarende og smidigt grundlag for administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, der samtidig understøtter afbureaukratisering og regelforenkling.

2.

Baggrund

Kulturministeriet yder - udover driftstilskud - årligt projekttilskud m.v. til en lang række forskellige kunst- og kulturaktører.

Med projekttilskud m.v. menes tilskudstyper i form af betalinger til en modtager uden direkte real modydelse, herunder tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg samt refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud, legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger.

En del af tilskuddene er relativt små, og tilskudsmodtagere har ikke altid en ansat ledelse og/eller administration.

Hovedparten af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område administreres og tildeles af underordnede myndigheder, herunder primært Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut, og af uafhængige kollegiale organer, herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og tv-nævnet.

En række tilskud administreres og tildeles endvidere af offentlige institutioner og private parter, f.eks. af Nimbi – Danmarks Institut for Spiludvikling, Lokale og Anlægsfonden, Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkehøjskolernes Forening i Danmark og af idrætsorganisationer.

Endelig bliver projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i nogle tilfælde fordelt direkte i finansloven, herunder på aktstykke.

Med undtagelse af visse krav i budgetvejledningen af 2021 er det i vid udstrækning det enkelte ministeriums ansvar at tilrettelægge en forsvarlig og effektiv tilskudsadministration.

Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning fra Økonomistyrelsen fastsætter en række anbefalinger.

Vejledningen vedrører primært tilskudsordninger, som ydes efter ansøgning, og hvor der er et element af konkurrence om midlerne.

Vejledningen er ikke normerende.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Lovens anvendelsesområde

3.1.1.

Gældende ret

Der eksisterer i dag ikke en lov for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, som indeholder generelle regler for tilskudsadministrationen.

Tekstanmærkning nr. 187 til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, der omfatter en lang række tilskudsområder på Kulturministeriets område, herunder både projektilskud m.v. og driftstilskud, bemyndiger kulturministeren til at træffe afgørelse om tilskud og til at fastsætte visse regler om tilskudsadministration.

Tekstanmærkningen indeholder herudover hjemmel til, at der kan ske forudbetaling af tilskud, hjemmel om sanktioner, hvis tilskudsmodtager ikke opfylder betingelser for tilskud, og hjemmel til at stille krav om anvendelse af digitale løsninger og til at dispensere herfra.

En række sektorlove indeholder endvidere hjemler til at udstede regler om administration af projekttilskud m.v. Det gælder f.eks. nedenstående love, som bekendtgørelse nr. 1479 af 22. december 2014 om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet (projekttilskudsbekendtgørelsen), der omfatter hovedparten af projekttilskud på Kulturministeriets område, er udstedt med hjemmel i

For en række projekttilskud m.v. er der endvidere udstedt særskilte bekendtgørelser – enten med hjemmel i ovenstående sektorlove, andre sektorlove eller tekstanmærkninger til finansloven.

Et eksempel herpå er bekendtgørelse nr. 125 af 24. januar 2025 om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, der er udstedt i medfør af ovennævnte folkeoplysningslov.

Et andet eksempel er bekendtgørelse nr. 1616 af 16. december 2024 om pulje til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil, der er udstedt i medfør af lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling.

Et tredje eksempel er bekendtgørelse nr. 276 af 7. marts 2025 om pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranchen, der er udstedt i medfør af tekstanmærkning nr. 187 ad 21.24.03. til § 21.

Kulturministeriet på finansloven for 2025.

Projekttilskudsbekendtgørelsen regulerer krav til tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse, beretning og revision, men f.eks. ikke tildeling af tilskud, udbetaling, betingelser og vilkår for tilskud, digital kommunikation, automatiseret sagsbehandling, tilsyn, tilbagebetaling af tilskud, inddrivelse, behandling af oplysninger samt klageadgang.

Der eksisterer for disse områder således ikke tværgående regler i dag, og det varierer, i hvilket omfang områderne er reguleret særskilt for tilskudsordninger og hvordan.

Udover projekt- og aktivitetstilskud, som projekttilskudsbekendtgørelsen omfatter, ydes der i dag en række andre tilskudstyper på Kulturministeriets område, som reguleres særskilt.

Det gælder f.eks. biblioteksafgift til forfattere m.v., distributionstilskud til visse blade og tidsskrifter, redaktionel produktionsstøtte til nyhedsmedier og visningsvederlag til kunstnere m.v. Hertil kommer driftstilskud, der er omfattet af lov nr. 1531 af den 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere ændringer, medmindre andet er fastsat ved lov.

3.1.2.

Kulturministeriets overvejelser

Der sker en løbende tilpasning af retsgrundlaget for administration af projektilskud m.v. på Kulturministeriets område, herunder særligt i forbindelse med oprettelse af nye tilskudsordninger.

Det sker ved ændring eller indførelse af ny sektorlov eller via finanslov, herunder i tekstanmærkninger.

Det er Kulturministeriets vurdering, at der kan spares ressourcer i både Folketinget og på Kulturministeriets område ved at erstatte den nuværende løbende og spredte regulering af administrationen af projekttilskud m.v. med en generel regulering herom.

Det gælder særligt i forhold til nye tilskudsordninger, hvor en generel regulering vil medføre, at det ikke vil være nødvendigt at tilvejebringe nye, særskilte hjemler for tilskudsadministration, før udmøntning af den nye tilskudsordning kan finde sted.

Generel regulering af administration af projekttilskud m.v. vil samtidig reducere den samlede regelmængde og styrke retsgrundlag og ensartethed på tværs af Kulturministeriets område.

Det vurderes nødvendigt for en effektiv administration af projekttilskud m.v. og af hensyn til ligebehandling af tilskudsmodtagere, at krav til tilskudsmodtagere i videst muligt omfang ensartes på tværs af Kulturministeriets tilskudsområder, og uafhængig af hvem der er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v., herunder også når uafhængige kollegiale organer er bemyndiget.

3.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at loven vil finde anvendelse for al administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, i det omfang administration af projekttilskud m.v. ikke er helt eller delvist reguleret i anden lov.

For projekttilskud m.v., hvor administration er reguleret i anden lov, foreslås det, at administrationen af disse tilskud alene vil blive omfattet af loven, i det omfang loven regulerer forhold, der ikke er reguleret i anden lov, jf. princippet om lex specialis.

Med lovforslaget foreslås endvidere generelle bemyndigelser, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler for administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, uanset hvem der er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. De foreslåede bemyndigelser til at fastsætte regler for administration af projekttilskud m.v., vil dog ikke finde anvendelse, hvis en anden part i henhold til anden lov er bemyndiget hertil.

Med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om f.eks. tildeling af tilskud, udbetaling, betingelser og vilkår for tilskud, digital kommunikation, automatiseret sagsbehandling, afrapportering, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn, tilbagebetaling af tilskud, inddrivelse, behandling af oplysninger samt klageadgang.

I det omfang bemyndigelser til at udstede disse regler i dag er tilvejebragt i anden lovgivning, vil disse bemyndigelsesbestemmelser blive ophævet, jf. lovforslagets §§ 13-24, medmindre særlige forhold taler for at opretholde særregulering.

Herved vil kulturministerens bemyndigelser til at udstede regler for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i højere grad blive samlet og ensartet, og et mere korrekt og tidssvarende rets- og administrationsgrundlag for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område vil kunne etableres.

Der vil tillige kunne udstedes tværgående regler om administration af projekttilskud m.v. i en bekendtgørelse.

Det bemærkes generelt, at bestemmelser i anden lovgivning om, hvad der kan ydes tilskud til og om formålet med et tilskud eller en tilskudsordning, vil blive bibeholdt.

Det gælder f.eks. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, hvoraf det følger hvilke nærmere områder på filmområdet, Det Danske Filminstitut kan yde støtte til.

Tilsvarende vil det blive bibeholdt i anden lovgivning, hvis der er fastsat forhold, herunder i lovbemærkninger, som har konkret betydning for administrationen af en given tilskudsordning.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der i sektorlovgivning findes regler om konkrete kriterier for tildeling af en pulje, eller hvor sektorlovgivning bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler for tildeling af en specifik pulje, og det er specificeret, herunder i lovbemærkninger, hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med fastsættelsen af tildelingskriterier m.v. Et eksempel på sidstnævnte er § 19, stk. 3, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer.

3.2.

Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision for projekttilskud m.v.

3.2.1.

Gældende ret

Projekttilskudsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i en række sektorlove, jf. afsnit 3.1.1, og omfatter hovedparten, men ikke alle Kulturministeriets projekttilskud, fastsætter krav til regnskab, beretning og revision, der er differentieret efter tilskudsstørrelse.

Det fremgår af projekttilskudsbekendtgørelsen, at modtagere af projekttilskud over 100.000 kr. skal indsende regnskab og beretning om tilskuddets anvendelse, jf. § 2, stk. 2 og § 4.

For tilskud ydet som garanti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film skal tilskudsmodtager aflægge regnskab uanset tilskuddets størrelse, jf. § 2, stk. 3.

Det fremgår endvidere af projekttilskudsbekendtgørelsen, at regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 3.

For tilskud over 100.000 kr., men højst 500.000 kr., skal regnskab enten være gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig person eller være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 2.

For tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film, skal regnskab for tilskud på mere end 100.000 kr. dog være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 4.

Der gælder andre revisionskrav til statslige, kommunale og regionale institutioner, der er underlagt særlige revisionsordninger, jf. § 7.

For projekttilskud m.v., hvor krav til regnskab og revision m.v. er reguleret særskilt i lov eller bekendtgørelse, gælder der i nogle tilfælde andre grænser for, hvornår der er krav om regnskab og revision.

Eksempelvis gælder det for projekttilskud ydet af Sydslesvigudvalget, hvor der i henhold til bekendtgørelse nr. 1594 af 14. december 2015 om regnskab for, revision af og indhentning af oplysninger fra foreninger og organisationer m.v., der modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget, skal aflægges regnskab uanset tilskudsstørrelse.

Grænsen for, hvornår der er krav om revision, er her 75.000 euro, jf. § 9 i bekendtgørelsen.

3.2.2.

Kulturministeriets overvejelser

Kulturministeriet yder relativt mange mindre tilskud.

Det er Kulturministeriets erfaring, at modtagere af mindre tilskud i dag anvender en forholdsmæssig stor andel af tilskuddet til afrapportering og revision, hvilket efterlader færre ressourcer til selve formålet med tilskuddet.

Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision m.v. vil bidrage til at afbureaukratisere og til at lette statslig administration, idet færre regnskaber og revisionspåtegninger vil skulle indsendes og gennemgås af den, der administrerer en tilskudsordning.

Omvendt kan hævede bagatelgrænser øge risikoen for, at svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler ikke i samme omfang opdages.

Denne risiko kan opvejes af risikobaserede kontroller blandt tilskudsmodtagere, hvis tilskud falder under bagatelgrænser.

3.2.3.

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at kulturministeren får en generel bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om regnskab og revision for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Det foreslåede vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes krav til regnskab og revision, herunder hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision i forhold til gældende regler.

Der vil svarende til gældende regler samtidig kunne stilles særlige revisionskrav til statslige, kommunale og regionale institutioner, der i medfør af anden lovgivning er underlagt særlige revisionsordninger.

Ved hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision vil det blive forudsat, at anvendelse af risikobaserede kontroller tilpasses for at modvirke svindel og urigtig anvendelse af tilskudsmidler.

Såfremt det vurderes på baggrund af gennemførte kontroller, at de fastsatte bagatelgrænser ikke er hensigtsmæssige, forudsættes det, at grænserne vil blive tilpasset til hensigtsmæssigt niveau.

3.3.

Delegation og klageadgang

3.3.1.

Gældende ret

Der eksisterer i dag ikke generelle regler om delegation og klageadgang for projektilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Kulturministeren kan på ulovbestemt grundlag efter almindelige forvaltningsretlige principper delegere afgørelseskompetence, herunder om tilskud, til underordnede myndigheder.

På den baggrund bliver en række bevillinger f.eks. administreret af Slots- og Kulturstyrelsen efter delegation fra kulturministeren.

Delegation til andre myndigheder eller til private kræver derimod som udgangspunkt klar og udtrykkelig lovhjemmel.

En række love på Kulturministeriets område indeholder regler om ekstern delegation.

Det gælder f.eks. folkeoplysningsloven, hvoraf det fremgår af lovens § 44, stk. 3, at kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere visse tilskud på folkeoplysningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018 med senere ændringer.

For andre tilskudsområder er det fastsat i tekstanmærkninger til finansloven, at kulturministeren er bemyndiget til at lade bestemte offentlige eller private institutioner m.v. varetage forvaltningen af konkrete tilskudsordninger.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at den, der lovligt har fået tildelt en opgave ved delegation, har samme pligter og beføjelser som den, der har delegeret opgaven.

Den delegerende myndighed har dog fortsat ansvaret for opgavens udførelse, herunder at opgaven udføres i overensstemmelse med lovgivningen.

Den delegerende myndighed har derfor også en tilsynspligt over for den bemyndigede og kan af egen drift gribe ind over for ulovlige afgørelser og lignende.

Den delegerende myndighed kan i den forbindelse ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage, og kan foretage call-in.

Delegationen kan tilbagekaldes enten generelt eller i det konkrete tilfælde.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer til en underordnet myndighed, er der – medmindre andet er fastsat – klageadgang fra denne myndighed til ministeren, for så vidt angår de afgørelser, som myndigheden træffer i medfør af den pågældende delegation.

Det samme gør sig gældende i tilfælde af ekstern delegation, herunder ved delegation af afgørelseskompetence til offentlige eller private institutioner.

På Kulturministeriets område findes en række uafhængige kollegiale organer med selvstændig afgørelseskompetence, herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og tv-nævnet.

Delegation af afgørelseskompetence til et sådant uafhængigt kollegialt organ kræver klar og utvetydig lovhjemmel.

For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg.

Ligeledes kan kulturministeren i medfør af § 40, stk. 5, i radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere ændringer, delegere opgaver på radio- og tv-området til Radio- og tv-nævnet.

Eftersom uafhængige kollegiale organer ikke indgår i det almindelige administrative hierarki, er der ej heller almindelige ulovbestemte styringsbeføjelser til eller fra disse.

Afgørelser truffet af uafhængige kollegiale organer kan – medmindre andet er fastsat – derfor heller ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Således kan de afgørelser, der træffes af Statens Kunstfond efter delegation fra kulturministeren, jf. § 7, stk. 5, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, ikke påklages til ministeren.

Ligeledes vil de afgørelser, der træffes i medfør af delegationen, blive truffet under det uafhængige kollegiale organs ansvar og efter de principper, der i øvrigt gælder for det pågældende organ.

Kulturministeren har dog i alle tilfælde pligt til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit ressortområde, hvilket også omfatter de uafhængige kollegiale organers forvaltning, herunder som følge af delegation.

3.3.2.

Kulturministeriets overvejelser

Det er Kulturministeriets vurdering, at en generel bemyndigelse til, at kulturministeren kan delegere opgaver med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område til andre parter, herunder private, vil kunne bidrage til at effektivisere administrationen.

Ved at give mulighed for, at sådanne opgaver efter en administrativ beslutning kan henlægges til aktører med særlig faglig indsigt eller kendskab til lokale forhold, vil der for en konkret tilskudsordning kunne tilvejebringes et mere fagligt funderet og relevant grundlag for administrationen af tilskudsordningen, uden at der skal tilvejebringes særskilt lovhjemmel.

Dette kan samtidig medvirke til, at behandlingen af ansøgninger og den øvrige opgavevaretagelse i højere grad sker med inddragelse af relevante faglige eller geografiske hensyn, der kan bidrage til at fremme tilskudsordningens formål.

3.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at kunne henlægge sine beføjelser efter lovforslaget eller efter regler udstedt i medfør af lovforslaget til en underordnet myndighed.

Kulturministeren vil endvidere i nærmere bestemt omfang kunne henlægge opgaver med administration af tilskud til en anden aktør, herunder en offentlig eller privat institution.

Herved sikres et mere ensartet, klarere og smidigere regelgrundlag for delegation af opgaver med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Henlægges beføjelser til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., vil forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finde anvendelse i forhold til organets eller institutionens administration af det pågældende område.

Herved understøttes god tilskudsforvaltning og transparens i forvaltningen, uanset hvem der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Med henblik på at sikre den nødvendige kontrol med den bemyndigedes opgavevaretagelse foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for tilsyn med den bemyndigedes administration af tilskudsordningen.

Tilsynet vil dels kunne understøtte, at opgaverne varetages i overensstemmelse med gældende regler og ordningens formål, og dels fungere som en garant for, at den delegerende myndighed fortsat bærer det overordnede ansvar, herunder i tilfælde hvor afgørelser ikke kan påklages administrativt.

Med lovforslaget foreslås det også, at kulturministeren får generel bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om klageadgang, herunder frister, og regler om, at klager kan tillægges opsættende virkning.

3.4.

Tidssvarende administrationsgrundlag

3.4.1.

Gældende ret

3.4.1.1.

Digital kommunikation

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at hvor der i lovgivningen ikke er fastsat særlige formkrav, har borgerne, herunder ansøgere og tilskudsmodtagere, som udgangspunkt ret til at henvende sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker.

Ansøgere og tilskudsmodtagere kan derfor ikke uden hjemmel i lov pålægges en pligt til at anvende digital kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til myndighederne.

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, at kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om anvendelse af digital kommunikation, bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapporteringer m.v. Det fremgår endvidere af stk. 6, at kulturministeren bemyndiges til at dispensere fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.

Tekstanmærkning nr. 187 omfatter hovedparten, men ikke alle tilskud på Kulturministeriets område.

En bestemmelse svarende til tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, fremgår af tekstanmærkning nr. 134 til finanslovens § 7.

Finansministeriet, der omfatter tilskud i medfør af visse andele af Kulturministeriets udlodningsmidler.

Derudover findes der i flere sektorlove hjemmel til at regulere obligatorisk digital kommunikation.

Eksempelvis fremgår det af § 10 a i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapportering m.v., til brug for administration af kunststøtte efter lovens § 3, stk. 1, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 med senere ændringer.

3.4.1.2.

Behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger

Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024.

Videregivelse af oplysninger om juridiske personer og oplysninger, der af andre grunde er fortrolige (uden at være personoplysninger), er derimod reguleret i forvaltningsloven.

Det følger således af forvaltningslovens § 28, stk. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, som ikke omfatter personoplysninger, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Derudover følger det af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Bestemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger og andre oplysninger.

Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 32, at en person, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

3.4.1.3.

Automatiseret sagsbehandling

Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en generel hjemmel til, at kulturministeren på tilskudsområdet kan fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling, herunder i forhold til afgørelsesvirksomhed.

Efter EU’s databeskyttelsesforordnings artikel 22 kræves hjemmel til fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed.

Det følger af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at udgangspunktet om, at man har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, kan fraviges, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller national ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser.

I præambelbetragtning nr. 41 er det angivet, at et sådant retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig foranstaltning bør være klar(t) og præcis(t), og at anvendelse heraf bør være forudsigelig for personer, der er omfattet af dets/dens anvendelsesområde.

Det er desuden angivet i præambelbetragtning nr. 71, at afgørelser, der alene bygger på automatisk behandling, bør være tilladt, når EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, udtrykkeligt tillader det.

Forordningen stiller således krav til retsgrundlagets klarhed, præcision og forudsigelighed.

3.4.1.4.

Anvendelse af kunstig intelligens

Der er i dag ikke bestemmelser, som forholder sig til anvendelsen af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven er teknologineutrale.

Der er i reglerne således ikke fastsat særlige regler om behandling af personoplysninger ved anvendelse af bestemte teknologier som f.eks. kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, jf. databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 15.

Ved kunstig intelligens forstås i medfør af artikel 3, stk. 1, nr. 1, i forordningen om kunstig intelligens (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828) ”(…) et maskinbaseret system, som er udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer.

”

Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til behandling af personoplysninger skal leve op til de krav, der følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Datatilsynet vurderede i 2023, i forbindelse med udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet i Københavns Kommune (journalnummer 2023-212-0015), at offentlige myndigheder inden for rammerne af den lovgivning, der forpligter eller berettiger offentlige myndigheder til at udføre en bestemt opgave, ofte kan designe, udvikle og teste AI-løsninger, som kan understøtte myndigheden i at varetage denne opgave.

Behandling af personoplysninger som led i driften af løsningen kunne imidlertid ikke ske inden for rammerne af denne lovgivning, da der ikke var tale om et tilstrækkeligt klart retsgrundlag i lyset af, hvor indgribende en behandlingsaktivitet der er tale om.

3.4.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.4.2.1.

Digital kommunikation

Idet det kræver hjemmel at pålægge ansøgere og tilskudsmodtagere at anvende digital kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til myndigheder og andre, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vurderer Kulturministeriet, at der er behov for at tilvejebringe en generel hjemmel hertil som led i at understøtte effektiv og tidssvarende administration af projekttilskud m.v.

3.4.2.2.

Behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger

En effektiv tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. forudsætter effektive redskaber hertil, herunder i forhold til at behandle, herunder indsamle, samkøre og videregive, oplysninger til andre myndigheder.

Tilsyns- og kontrolopgaver vedrørende projekttilskud m.v. kan bestå i at kontrollere rigtigheden af de modtagne oplysninger, som er angivet i forbindelse med ansøgning og afrapportering m.v. på de enkelte tilskudsordninger.

Kontrolopgaverne afhænger af den enkelte ordnings udformning og indhold.

I afrapporteringsfasen vil det eksempelvis kunne være nødvendigt at kontrollere oplysninger såsom cpr-numre og indkomstforhold, der er blevet oplyst i ansøgningen m.v., i indkomstregistret med henblik på at kontrollere rigtigheden heraf.

Der kan i forbindelse med afrapportering tillige være behov for tilsyn med, om institutioner, selskaber, foreninger m.v. har foretaget ændringer i deres stamdata, særligt ændringer i ledelses-, ejer- og ansættelsesforhold.

Oplysninger fra visse andre offentlige myndigheder, herunder andre offentlige myndigheders registre, vil i nogle tilfælde kunne styrke tilsyn og kontrol med tilskudsordninger med det formål at opdage eventuelle lovovertrædelser.

Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings udformning, herunder hvilke oplysninger, der skal indgå i forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig afrapportering.

Adgang til oplysninger fra indkomstregistret kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor ansøgers indkomst har betydning for, hvor stort et tilskud en ansøger er berettiget til.

Det gælder f.eks. i forhold til hædersydelser i medfør af lov om Statens Kunstfonds virksomhed.

Det fremgår af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2026-2029 , at offentlige data i højere grad skal deles for at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende offentlig sektor.

Det forudsætter, at myndighederne i højere grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplysninger, som de enkelte myndigheder allerede er i besiddelse af.

Det er ikke mindst nødvendigt, når flere myndigheder er involveret.

Rigsrevisionens beretning nr. 15/2016 om effektiv kontrol anbefaler tilsvarende, at myndigheder samarbejder systematisk om kontrol og vurderer, at dataudveksling mellem myndigheder vil kunne styrke kontrollens effektivitet samt reducere kontrollens belastning for virksomheder.

Genbrug og deling af data fra offentlige registre kan f.eks. understøtte tilsyn og kontrolindsatser, hvor f.eks. oplysninger fra årsregnskaber efter årsregnskabsloven kan valideres af visse oplysninger i virksomhedens skattemæssige regnskab, der aflægges i henhold til reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vurderes det, at kun myndigheder bør kunne gives adgang til at indsamle oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

For tilskudsordninger på Kulturministeriets område, der administreres eller tildeles af andre parter, herunder af selvejende institutioner og foreninger, bør disse parter i stedet kunne anmode om konkrete oplysninger fra andre myndigheder til brug for udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver via den myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for at administrere den pågældende bevilling på Kulturministeriets område (herefter bevillingsansvarlig myndighed).

Det fastsættes på de årlige finanslove, hvilken myndighed der er ansvarlig for en bevilling.

3.4.2.3.

Automatiseret sagsbehandling

Det er Kulturministeriets vurdering, at der bør skabes grundlag for, at relevante tilskudsordninger på Kulturministeriets område vil kunne administreres ved anvendelse af automatiserede sagsbehandlingsprocesser.

Det gør sig gældende for de tilskudsordninger, der er baseret på objektive kriterier, og hvor det derfor af effektivitets- og ressourcemæssige årsager vil være hensigtsmæssigt, at sagsbehandlingen, herunder afgørelsesvirksomheden, vil kunne ske ved en maskinel og automatiseret proces.

Dette vil kunne understøtte en effektiv og tidssvarende administration af projekttilskud m.v. Idet det kræver hjemmel at anvende automatiseret sagsbehandling, er der behov for at tilvejebringe en sådan.

3.4.2.4.

Anvendelse af kunstig intelligens

Det er Kulturministeriets vurdering, at der – herunder som led i automatiseret sagsbehandling – bør skabes grundlag for, at der vil kunne anvendes kunstig intelligens i administrationen af projekttilskud m.v. Det vil f.eks. kunne understøtte ensartethed og effektivisering i forhold til vejledning og i forbindelse med tilsyn og kontrolindsatser.

Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne anvende de oplysninger, som Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projektilskud m.v. på Kulturministeriets område, er i besiddelse af.

Kulturministeriet vurderer, at udvikling, træning og idriftsættelse af løsninger baseret på kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger vil kunne understøtte en effektiv og kvalificeret administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

3.4.3.

Den foreslåede ordning

3.4.3.1.

Digital kommunikation

Med lovforslaget foreslås en generel bemyndigelse til, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Det foreslås endvidere, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det foreslås tillige, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om dispensation fra krav om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.

Med den foreslåede ordning understøttes effektiv og tidssvarende administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og uanset hvem der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v.

3.4.3.2.

Behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Det foreslås endvidere, at kulturministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Herved vil eventuelle uoverensstemmende oplysninger om indkomstforhold og andre forhold, lovovertrædelser eller forsøg på lovovertrædelser i højere grad kunne opdages.

Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vil den foreslåede ordning medføre, at parter, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig myndighed, ikke vil kunne få direkte adgang til oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Kulturministeren vil i stedet kunne fastsætte regler om, at disse parter kan anmode den bevillingsansvarlige myndighed om at videregive konkrete oplysninger, herunder fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til disse parters udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Det foreslås samtidig, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne videregive indsamlede oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer.

Derved vil et samtykke til videregivelse af oplysningerne efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, nr. 1, ikke være nødvendigt.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder, som Kulturministeriet eller myndigheder, der administrer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne have behov for at indsamle oplysninger fra, kan f.eks. være oplysninger om fysiske personers indkomst og økonomiske forhold i øvrigt fra indkomstregistret, skatteoplysninger, skattekontoen og registre vedrørende statsstøtte samt registre som Nationalbibliografien og Virk.

Det vil i forbindelse med terminaladgangen til indkomstregistret skulle sikres, at Kulturministeriet eller en anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, alene opnår adgang til oplysninger i registret, når det er sagligt og nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.

3.4.3.3.

Automatiseret sagsbehandling

Det foreslås, at afgørelser efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven vil kunne træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, og at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom.

Anvendelsesmuligheden tilsigtes at være behandling af personoplysninger af ikke-følsom karakter som adresse- og indkomstoplysninger og oplysninger om cpr-nummer, som afgives ved ansøgning som fysisk person.

Den foreslåede ordning vil medføre, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om, at der vil kunne benyttes automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager samt væsentlige beslutninger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold vedrører tilskud omfattet af denne lov.

I begge tilfælde vil der være tale om behandling på baggrund af objektive kriterier.

Til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, vil der være mulighed for at give den registrerede ret til at fremkomme med sine synspunkter, anmode den dataansvarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen ved menneskelig indgriben.

3.4.3.4.

Anvendelse af kunstig intelligens

Det foreslås at give kulturministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan anvende it-systemer med kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen på tilskudsområdet, herunder med henblik på vejledning af tilskudsansøgere og -modtagere samt til tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.

Ved anvendelse af løsninger med kunstig intelligens vil tilskudsansøgere og -modtagere kunne få umiddelbar, korrekt og relevant vejledning inden for specifikke tilskudsområder uden kontakt til myndighedens ansatte.

I forhold til kontrol- og tilsynsområdet vil eksempelvis en machine learning-model kunne vurdere, om der f.eks. er høj risiko for, at en tilskudsansøger vil begå svig eller anden økonomisk kriminalitet.

Etablering og idriftsættelse af sådanne it-systemer til at understøtte sagsbehandlingen på tilskudsområdet vil indebære udvikling og træning af løsninger baseret på kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger.

Der stilles efter gældende ret krav til klarheden af det nationale retsgrundlag for behandling af personoplysninger i driften af en løsning, der anvender kunstig intelligens.

Jo mere indgribende behandlingen af personoplysninger i den pågældende løsning er for borgeren, desto større krav stilles til retsgrundlagets klarhed.

Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle personoplysninger i forbindelse med anvendelse af løsninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget, foreslås det, at der indføres en bemyndigelse i lovforslaget til, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget, og om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for anvendelse af løsninger med tilsvarende karakteristika som kunstig intelligens, uden at en sådan løsning nødvendigvis falder ind under definitionen af kunstig intelligens.

Det foreslås, at bemyndigelsen ikke skal kunne anvendes til at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til f.eks. profilering af borgere eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæssige afgørelser.

Det er således hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens, til at træffe afgørelser baseret på objektive kriterier og til at understøtte sagsbehandlingen m.v. efter lovforslaget.

3.5.

Ændringer i lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

3.5.1.

Gældende ret

3.5.1.1.

Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision

Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere ændringer (driftstilskudsloven) omfatter driftstilskud fra Kulturministeriet, medmindre andet er fastsat ved lov.

Loven regulerer bl.a. vedtægter, budget, regnskab, revision og tilsyn i forhold til driftstilskud fra Kulturministeriet.

Det fremgår af § 7, stk. 3, i driftstilskudloven, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse.

Ifølge bemærkningerne til driftstilskudslovens § 7, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 50 som fremsat, side 21-22, er det forudsat, at krav differentieres efter tilskuddets størrelse, og at der fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal indsendes budget og regnskab eller udføres revision.

Det er endvidere forudsat, at kravene differentieres efter organisationsform, så der sondres mellem selvejende institutioner m.v. og foreninger.

De konkrete krav til budget, regnskabsaflæggelse og revision er fastsat i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen).

Det følger af bekendtgørelsens § 4, at selvejende institutioner m.v. skal indsende budget til godkendelse ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeriet.

Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.

Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at tilskudsmodtager ved årligt driftstilskud til og med 200.000 kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets anvendelse, jf. f.eks. §§ 9 og 31.

For årligt driftstilskud over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregnskab inkl.

ledelsesberetning, jf. f.eks. §§ 10 og 32.

Krav til regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform.

Det fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at for driftstilskud over 200.000 kr. årligt skal årsregnskab for selvejende institutioner m.v. revideres af en godkendt revisor, jf. § 15.

For foreninger, der modtager over 200.000 kr., men højst 1 mio. kr. årligt, kan revision udføres af en foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor, jf. § 38.

For foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, skal revision udføres af en godkendt revisor, jf. § 42.

3.5.1.2.

Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9

Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv., at tilskudsyder skal stille en række minimumskrav, hvis driftstilskuddet årligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode på fire år eller mere.

Krav, der skal stilles, er f.eks. krav om, at tilskudsmodtager skal forpligtes til at følge rimelige lønniveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangspunkt ydes efter statens laveste takst.

Endvidere skal der f.eks. stilles krav om, at tilskudsmodtager i vedtægterne skal have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.

Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at krav skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor.

Krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 er i dag ikke gjort gældende for Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere, idet der ikke er eksplicit hjemmel til at gøre kravene gældende for denne gruppe.

Med faste udlodningsmodtagere menes navngivne tilskudsmodtagere, der i henhold til lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer (udlodningsloven) modtager et lovbestemt tilskudsbeløb.

3.5.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.5.2.1.

Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision

Det er Kulturministeriets vurdering, at grænser for krav om budget og regnskab bør være ens i tilfælde, hvor der er krav om indsendelse af både budget og regnskab.

For øvrige overvejelser henvises til afsnit 3.2.2., idet disse overvejelser, der vedrører hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision i forhold til projekttilskud m.v. også gør sig gældende i forhold til driftstilskud.

3.5.2.2.

Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9

Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere er efter gældende praksis ikke omfattet af krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, idet der efter gældende ret ikke er eksplicit hjemmel til at gøre kravene gældende for denne gruppe.

Det er Kulturministeriets vurdering, at gældende praksis bør videreføres af hensyn til den særlige status, som Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere har i kraft af, at de i henhold til udlodningsloven tildeles et lovbestemt tilskudsbeløb, der overvejende finansieres af overskud fra Danske Spil.

3.5.3.

Den foreslåede ordning

3.5.3.1.

Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision

Det foreslås, at det i bemyndigelsesbestemmelsen i driftstilskudlovens § 7, stk. 3, om at kulturministeren fastsætter nærmere regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse, tilføjes, at der herunder vil kunne fastsættes grænser for krav til budget, regnskab og revision.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om hævede grænser for, hvornår der stilles krav om budget, regnskab og revision.

Ved hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision forudsættes det, at anvendelse af risikobaserede kontroller vil blive tilpasset for at modvirke svindel og urigtig anvendelse af tilskudsmidler.

Såfremt det vurderes på baggrund af gennemførte kontroller, at bagatelgrænser ikke er hensigtsmæssige, forudsættes det, at grænserne vil blive tilpasset til hensigtsmæssigt niveau.

3.5.3.2.

Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9

Det foreslås, at kulturministeren efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 25 om nyaffattelse af driftstilskudslovens § 7, stk. 3, vil kunne fastsætte, at faste udlodningsmodtagere på Kulturministeriets område undtages fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.

Ved en sådan udmøntning af bemyndigelsen vil krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 i overensstemmelse med gældende praksis ikke kunne gøres gældende over for faste udlodningsmodtagere på Kulturministeriets område.

4.

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse på enhver behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Lovforslagets § 3 indebærer, at kulturministeren administrerer og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af denne lov.

Lovforslagets § 4, stk. 2, indebærer desuden, at kulturministeren i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v. Opgaver vil således efter lovforslaget kunne henlægges til private.

Lovforslagets § 6 indebærer, at der vil kunne træffes afgørelser efter lovforslaget ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, og at der vil kunne fastsættes regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der efter §§ 8 og 9 kan fastsættes regler om regnskabsaflæggelse og revision, tilsyn, samt om at projektilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt inkl.

renter.

I tillæg hertil giver lovforslagets § 10 mulighed for, at der kan fastsættes regler om behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, andre offentlige myndigheder og indkomstregistret, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af tilskuddet.

Ved administration af projekttilskud m.v. efter lovforslaget vil der i medfør af ovenstående kunne ske behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende både fysiske og juridiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder.

De personoplysninger, der vil kunne blive behandlet, omfatter almindelige personoplysninger om bl.a. navn, adresse, indkomst og erhvervsmæssige forhold i øvrigt med relevans for tilskuddet, herunder i forbindelse med tilsyn, kontrol og tilbagebetaling.

Oplysninger om cpr-nummer vil endvidere kunne blive behandlet.

Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil være dataansvarlig for behandlingen efter lovforslaget.

Dette vurderes at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, der definerer en dataansvarlig som den, der afgør formålene med og hjælpemidlerne til behandling af personoplysninger.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er Kulturministeriets vurdering, at behandlingen af de omhandlede oplysninger er nødvendig af hensyn til Kulturministeriets eller anden tilskudsforvalters myndighedsudøvelse, idet behandlingen sker af hensyn til at sikre administration, kontrol og tilsyn i medfør af de foreslåede bestemmelser.

Det er således vurderingen, at de foreslåede bestemmelser, herunder de regler som udstedes i medfør heraf, udgør det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, kan cpr-numre behandles med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Private parter, der i medfør af lovforslagets § 4, stk. 2, har fået henlagt opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v., må efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, behandle oplysninger om cpr-numre, når det følger af lovgivningen, eller når der foreligger samtykke.

Lovforslagets § 10 om muligheden for fastsættelse af regler om behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder og andre offentlige myndigheder vurderes nødvendig af hensyn til en effektiv udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver.

Om formålet med bestemmelsen henvises nærmere til pkt. 3.4.3.2. om den foreslåede ordning.

Som anført vil det i forbindelse med terminaladgang til indkomstregistret skulle sikres, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud, alene opnår adgang til oplysninger i registret, når det er sagligt og nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.

Om muligheden i lovforslagets § 6 for at kunne træffe afgørelser ved hjælp af automatiseret sagsbehandling henvises til bemærkninger til den foreslåede § 6.

Som anført vil der til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, skulle indføres mulighed for, at den registrerede kan anmode den dataansvarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen ved menneskelig indgriben samt give den registrerede ret til at fremkomme med sine synspunkter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget.

Bestemmelserne i § 10 indebærer desuden, at der vil kunne ske behandling af personoplysninger til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, og at der vil kunne fastsættes regler, der supplerer de generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre overholdelse af disse regler.

Det vil f.eks. kunne være regler om passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsætte, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens er overholdt, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen.

Dette gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer.

Der vil således skulle være opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intelligens.

Det bemærkes, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af lovforslaget.

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for staten, idet lovforslaget forventes at medføre en reduktion i administrative omkostninger svarende til 2,4 årsværk i Slots- og Kulturstyrelsen fra og med 2026.

Reduktionen i administrative årsværk forventes som følge af tilvejebringelse af generelle tilskudsadministrative hjemler, lempet tilsyn og mindre tidskrævende arbejdsgange i forbindelse med tilskudsadministration.

Det er ikke muligt på det foreliggende oplysningsgrundlag at vurdere de implementeringsmæssige og administrative konsekvenser af lovforslaget for Skatteforvaltningen, herunder it-udviklingsbehov og øvrige merudgifter til administration.

Udover eventuelle konsekvenser for Skatteforvaltningen vurderes lovforslaget ikke at have væsentlige negative økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten.

Herunder forventes lovforslaget som udgangspunkt ikke at kræve tilpasning af eksisterende it-systemer til tilskudsadministration, idet disse i forvejen understøtter anvendelse af offentlig infrastruktur som MitID og NemKonto.

Automatiseret sagsbehandling kan på sigt indebære udvikling af nye it-systemer, hvilket i fremtiden kan få selvstændige økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Særligt kan princip 2 om digital kommunikation fremhæves, da lovforslaget vil medføre, at der indføres en hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation i forbindelse med administrationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, herunder at ansøgning og afrapportering om tilskud kan ske digitalt.

Endvidere kan princip 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling fremhæves, da lovforslaget indeholder hjemmel til, at afgørelser efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Endelig kan princip 4 om bl.a. genbrug af data på tværs af myndigheder samt princip 7 om at forebygge snyd og fejl fremhæves, da lovforslaget indeholder bemyndigelsesbestemmelser om, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om adgang til at udveksle data med andre offentlige myndigheder i tilsynsøjemed.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have mindre, positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet det foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at krav til tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og revision m.v. lempes.

Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision for projekttilskud m.v. Det er forventningen, at der fastsættes regler i bekendtgørelse om, at der som udgangspunkt er krav om regnskab for tilskud over 500.000 kr. og krav om revision for tilskud over 1 mio. kr., hvilket er en forhøjelse af de nuværende grænser.

Det forventes, at knap 100 virksomheder vil blive berørt af lettelsen i forhold til grænsen for regnskab, og at det ca. vil kunne spare den enkelte virksomhed for 10 timers arbejde pr. år.

Derudover estimeres det, at omkring 50 virksomheder vil blive berørt af, at grænsen for revision forventes at blive sat op, og at dette pr. virksomhed vil kunne give en årlig besparelse på omkring 10 timer samt minimum 5.000 kr. til revisorudgifter.

Øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

På baggrund af ovenstående er det Kulturministeriets vurdering, at de administrative lettelser for erhvervslivet ikke vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres yderligere.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have mindre, positive administrative konsekvenser for borgerne, der også kan være tilskudsmodtagere, idet det foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at krav til tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og revision m.v. lempes.

8.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10.

Forholdet til EU-retten

I de tilfælde, hvor tilskud tildelt efter denne lov udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud tildeles i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For forholdet til EU-databeskyttelseslovgivning henvises til afsnit 4.

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2025 til den 21. august 2025 (50 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Anti Doping Danmark, Arkitektforeningen, Billedkunstnernes forbund (BKF), Bladpuljens fordelingsudvalg, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Journalistforbund, Dansk Kulturliv, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Rock Samråd (ROSA), Dansk Skoleidræt, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Dansk Trav og Galop Union, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO), Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Filminstruktører, Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), Danske Medier, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, Danske revisorer (FSR), Datatilsynet, Det Københavnske Teatersamarbejde, DGI, DI, DILEM, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeuniversitetet, Fordelingsudvalg for Bibliotekspengene for musik og lyd, Foreningen af Danske Zoologiske haver og Akvarier (DAZA), Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forfatterforeningen, Forfatterskolen, Idrættens Analyseinstitut, IFPI (musikselskabernes brancheorganisation), Jazz Danmark, Kommunernes Landsforening, Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturens Analyseinstitut, KVINFO, Lokale- og Anlægsfonden, Medienævnet, Museumsnævnet, Nimbi, Odense Symfoniorkester, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Organisationen af Danske Museer, Parasport Danmark, Producentforeningen, Radio- og tv-nævnet, Rådet for Zoologiske Anlæg, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af lokale radio og tv stationer (SLRTV), Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Scenit, Sjællands Symfoniorkester, Sport Event Denmark, Statens Kunstfond, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sønderjyllands Symfoniorkester, Team Danmark, TEMPI, Tipsungdomsnævnet, Unge Kunstnere og Kunstformidlere, Videnscenter om Handicap (tidligere Handicapidrættens Videnscenter), Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester.

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Lovens anvendelsesområde

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.2.

Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision for projekttilskud m.v.

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Delegation og klageadgang

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.4.

Tidssvarende administrationsgrundlag

3.4.1.

Gældende ret

3.4.1.1.

Digital kommunikation

3.4.1.2.

Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger

3.4.1.3.

Automatiseret sagsbehandling

3.4.1.4.

Anvendelse af kunstig intelligens

3.4.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.4.2.1.

Digital kommunikation

3.4.2.2.

Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger

3.4.2.3.

Automatiseret sagsbehandling

3.4.2.4.

Anvendelse af kunstig intelligens

3.4.3.

Den foreslåede ordning

3.4.3.1.

Digital kommunikation

3.4.3.2.

Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger

3.4.3.3.

Automatiseret sagsbehandling

3.4.3.4.

Anvendelse af kunstig intelligens

3.5.

Ændringer i lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

3.5.1.

Gældende ret

3.5.1.1.

Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision

3.5.1.2.

Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9

3.5.2.

Kulturministeriets overvejelser

3.5.2.1.

Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision

3.5.2.2.

Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9

3.5.3.

Den foreslåede ordning

3.5.3.1.

Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision

3.5.3.2.

Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9

4.

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

8.

Klimamæssige konsekvenser

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10.

Forholdet til EU-retten

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12.

Sammenfattende skema

-

Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer.

-

Lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed med senere ændringer.

-

Lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

-

Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025.

-

Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025.

-

Lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte med senere ændringer.

-

Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018 med senere ændringer.

-

Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020.

-

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere ændringer.

12.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Mindreudgifter for Slots- og Kulturstyrelsen svarende til 2,4 årsværk som følge af tilvejebringelse af generelle tilskudsadministrative hjemler, lempet tilsyn og mindre tidskrævende arbejdsgange i forbindelse med tilskudsadministration.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Positive implementeringsmæssige konsekvenser for staten svarende til de positive økonomiske konsekvenser, jf. ovenfor.

Mindre negative administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, i det omfang udmøntning af lovforslaget indebærer adgang til Skatteforvaltningens data.

Negative økonomiske og administrative konsekvenser for staten, såfremt lovforslagets adgang til at benytte automatiseret sagsbehandling indebærer udvikling af nye it-systemer i fremtiden.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Mindre, positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet krav til tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og revision m.v. lempes.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Mindre, positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, svarende til de positive økonomiske konsekvenser, jf. ovenfor.

Administrative konsekvenser for borgerne

Mindre, positive administrative konsekvenser for borgerne, der også kan være tilskudsmodtagere, idet krav til disses regnskabsaflæggelse og revision m.v. lempes.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

I de tilfælde hvor tilskud efter denne lov udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud tildeles i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For forholdet til EU-databeskyttelseslovgivning henvises til afsnit 4.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Regler om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område er i dag spredt i sektorlovgivning og tekstanmærkninger til finansloven.

Der eksisterer således ikke en overordnet og generel lov for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1, stk. 1 , at denne lov har til formål at ensarte og effektivisere administrationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Efter den foreslåede bestemmelse vil loven have til formål at ensarte og effektivisere administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Kulturministeriet er i dag ansvarlig for finanslovens § 21.

Kulturministeriet, herunder bevillinger tilvejebragt via aktstykke, der efterfølgende opføres på tillægsbevillingslov.

Kulturministeriet er endvidere ansvarlig for fordelingen af visse udlodningsmidler, herunder til projekttilskud m.v., jf. lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer.

Udlodningsmidler, som fordeles af Kulturministeriet, er opført under finanslovens § 7.

Finansministeriet.

Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, som er bevilliget på de årlige finanslove og på aktstykker, herunder bevillinger i medfør af lov om udlodning af overskud fra lotteri, i det omfang disse projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område vil blive omfattet af loven, uanset hvem der administrer et tilskud, i det omfang et tilskud ikke er reguleret i anden lovgivning.

Det omfatter bl.a. projekttilskud m.v. til skabende og udøvende kunst, bevaring og formidling af kulturarv, folkeoplysning, idræt, medier og mindretal i danske grænseområder.

Med lovforslaget samles herved regler om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, der i dag er spredt i forskellig lovgivning, med undtagelse af tilskudsordninger, hvor der fortsat vurderes behov for særskilt regulering.

Den foreslåede bestemmelse afspejler det lovhierarkiske princip om lex specialis, der indebærer, at særlovgivning har forrang over generel lovgivning.

I de tilfælde, hvor administration af et projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden lovgivning, vil loven finde anvendelse.

Modsat vil loven ikke finde anvendelse, hvor hele administrationen af et projekttilskud m.v. er reguleret i anden lovgivning.

I tilfælde, hvor administration af et projekttilskud m.v. er delvist reguleret i anden lovgivning, vil loven finde delvis anvendelse.

Det betyder f.eks., at bemyndigelsen i lovforslagets § 9, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt m.v., vil finde anvendelse, hvis forholdet ikke er reguleret i anden lovgivning.

Loven sikrer herved relevante hjemler til effektiv administration af projekttilskud m.v., når disse ikke følger af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven finder anvendelse for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, der udmøntes efter forslagets ikrafttræden, uanset hvornår tilskuddet er bevilliget.

Det foreslås i stk. 3, at loven ikke omfatter driftstilskud.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven ikke vil omfatte driftstilskud.

Driftstilskud ydet af Kulturministeriet er omfattet af lov nr. 1531 af den 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere ændringer, medmindre andet er fastsat ved lov.

Opstår der tvivl om, hvorvidt et tilskud ydes som et driftstilskud eller et projekttilskud m.v., vil den, der administrerer tilskuddet, skulle træffe afgørelse herom på baggrund af formålet med den konkrete tilskudsordning.

Til § 2

Det foreslås i § 2 at indsætte definitionsbestemmelser.

Det foreslås i § 2, nr. 1, at definere begrebet »Projekttilskud m.v.« som tilskudstyper i form af betalinger til en modtager uden direkte real modydelse, herunder tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg samt refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud, legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle typer af tilskud og økonomisk støtte vil blive omfattet af loven, idet de nævnte eksempler ikke er udtømmende.

Rejselegater og biblioteksafgift, der ydes til forfattere m.v., vil eksempelvis også kunne falde ind under definitionen.

Dog vil driftstilskud ikke være omfattet af begrebet »projekttilskud m.v.«, jf. den foreslåede § 1, stk. 3.

Det foreslås i nr. 2 at definere begrebet »Anden tilskudsforvalter« som en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., der i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle typer af myndigheder, organisationer m.v., som i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil blive omfattet af loven, idet de nævnte eksempler ikke er udtømmende.

Til § 3

Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for institutioner, der modtager tilskud, der udbetales i henhold til de finanslovskonti, der er omfattet af tekstanmærkningen.

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, at kulturministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på ansøgning om tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud.

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, at udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Tekstanmærkning nr. 187 omfatter en lang række finanslovskonti på Kulturministeriets område, der giver bevillingsmæssig hjemmel til at yde tilskud, herunder både projekttilskud m.v. og driftstilskud, men ikke alle.

En række sektorlove indeholder tilsvarende hjemler til, at kulturministeren kan træffe afgørelse om projektilskud m.v. og til, at kulturministeren kan fastsætte regler om administration af projekttilskud m.v. Det fremgår f.eks. af § 17 b, stk. 1, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, at kulturministeren kan yde tilskud med henblik på udvikling af museumsområdet, herunder tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande.

Det fremgår også af museumslovens § 17, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsberettigede museer, indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.

Der er også regler i en række sektorlove om, at tilskud kan forudbetales.

Det fremgår f.eks. af § 10, stk. 3, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Det fremgår endvidere af tekstanmærkning nr. 125, stk. 4, til finanslovens § 7.

Finansministeriet, at tilskud på op til 100.000 kr. som udgangspunkt kan forudbetales til små private modtagere uden særlige, saglige grunde.

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at kulturministeren administrerer og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil blive generelt bemyndiget til at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v., som er bevilliget på de dele af de årlige finanslove og på aktstykker, som Kulturministeriet er ansvarlig for.

I de tilfælde, hvor en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, en anden offentlig myndighed, et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i henhold til anden lov, finder den foreslåede bestemmelse ikke anvendelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, hvad angår bemyndigelse til at træffe beslutning om ydelse af tilskud, og tilsvarende bemyndigelse i visse sektorlove.

Det foreslås i stk. 2 , at kulturministeren kan fastsætte regler om tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., udbetaling samt betingelser og vilkår for projekttilskud m.v., jf. de foreslåede nr. 1-3.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges kulturministeren generelt til at kunne fastsætte regler om tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., udbetaling samt betingelser og vilkår for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil kunne fastsættes ensartede regler herom på tværs af tilskudsordninger for projekttilskud m.v., hvor dette vurderes hensigtsmæssigt.

Dette er ikke muligt i dag, da bemyndigelsesbestemmelser herom varierer i sektorlove og finanslov.

Eksempelvis er der ikke i alle sektorlove hjemmel til at fastsætte regler om betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler om tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister og beregningsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgørelsesform eller på anden vis vil kunne fastsættes regler om tildeling af tilskud i forbindelse med ansøgningspuljer, herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister, beregningsgrundlag og afslag på tilskud, hvilket er relevant, når projekttilskud m.v. tildeles efter ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse er ikke relevant i tilfælde, hvor det er politisk besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet er samt tilskuddets størrelse.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, hvad angår regler for fordeling af tilskud og indsendelse af ansøgning, og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om udbetaling, herunder at projekttilskud m.v. kan forudbetales.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om udbetaling af projekttilskud m.v., herunder at projekttilskud m.v. kan forudbetales.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om, at udbetaling som udgangspunkt skal ske via offentlig it-infrastruktur, f.eks. NemKonto.

I forhold til udbetalingstidspunkt vil udgangspunktet være, at udbetaling af projekttilskud m.v. så vidt muligt vil skulle følge forbrugstidspunktet eller det gennemsnitlige forbrugstidspunkt, således at der ikke er væsentlige forskydninger mellem de to tidspunkter.

Væsentlige forskydninger vil blive betragtet som forudbetaling.

At projekttilskud m.v. vil kunne forudbetales, skal ses i lyset af, at forudbetaling er afgørende for, at den eller de støttede indsatser kan gennemføres, hvis tilskudsmodtager ikke har mulighed for at finansiere indsatsen midlertidigt.

Mulighed for forudbetaling tilgodeser endvidere, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at fastlægge en præcis og realistisk udbetalingsplan i forbindelse med en ansøgning, projektbeskrivelse eller lign.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes en grænse for, hvornår der kan ske forudbetaling.

Med henblik på at minimere statens risiko for tab af forudbetalte tilskud forventes det, at det vil blive fastsat, at forudbetaling af projekttilskud m.v. over 1 mio. kr. som udgangspunkt vil skulle ske ratevis.

Det forudsættes samtidig, at samlet forudbetaling af tilskud over 1 mio. kr. vil kræve, at tilskudsmodtager kan dokumentere et særligt sagligt behov herfor, og at forudbetalingen aftales mellem Kulturministeriet og Finansministeriet.

Forudbetaling af flerårige projektilskud, hvortil bevilling er afsat i ét finansår, forudsætter, at er der hjemmel til tilsagn om tilskud i fremtidige finansår i en særlig bevillingsbestemmelse i finanslovens anmærkninger eller i aktstykke, jf. budgetvejledningens pkt. 2.2.11 Tilsagn om tilskud i fremtidige finansår.

I tilfælde, hvor en tilskudsmodtager har fået et projekttilskud m.v. forudbetalt og ikke opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet, vil bestemmelser om tilbagebetaling m.v. i medfør af lovforslagets § 9 kunne finde anvendelse.

Se hertil bemærkningerne til den foreslåede § 9.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kulturministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om betingelser og vilkår for tilskud.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, hvad angår vilkår for anvendelse af tilskud, og en række tilsvarende bestemmelser i sektorlove.

Det vil f.eks. kunne fastsættes i bekendtgørelse, at projekttilskud m.v. vil skulle anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt i overensstemmelse med formålet med tilskuddet og eventuelle øvrige tilskudsbetingelser.

Der vil også kunne fastsættes grænser for, hvor stor en andel af projekttilskuddet m.v., der kan anvendes til specifikke udgiftstyper, herunder til løn eller generel ledelse og administration, ligesom der vil kunne fastsættes maksimumssatser for bestemte udgiftstyper, herunder for løn.

Det vil endvidere kunne fastsættes i bekendtgørelse, at tilskudsmodtager skal oplyse om væsentlige ændringer i forhold til det forudsatte i forbindelse med tilsagn om tilskud eller senere godkendte ændringer.

Væsentlige ændringer kan f.eks. være i forhold til budgettet for den indsats, der ydes tilskud til.

Herved vil tilskudsforvalter skulle tage stilling til, om ændringer giver anledning til ændring i tilskudsberettigelse.

Det vil også kunne fastsættes i bekendtgørelse, at der vil kunne fastsættes yderligere betingelser og vilkår for tilskud i forbindelse med tilsagn om tilskud.

I tilfælde, hvor det er politisk besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet er samt tilskuddets størrelse, vil der i bekendtgørelse kunne stilles krav om fremsendelse af budget, projektbeskrivelse eller lign., der skal godkendes af tilskudsforvalter, som betingelse for udbetaling af tilskud.

De nævnte eksempler på betingelser og vilkår for tilskud, der vil kunne fastsættes i bekendtgørelse, er ikke udtømmende.

Til § 4

En række love på Kulturministeriets område indeholder regler om delegation af afgørelseskompetence og tilskudsadministration.

Det gælder eksempelvis folkeoplysningsloven, hvoraf det fremgår af § 44, stk. 3, at kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere visse tilskud på folkeoplysningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 21. august 2018.

For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg.

For Radio- og tv-nævnet fremgår det af § 40, stk. 5, i radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, at kulturministeren kan delegere andre opgaver på radio- og tv-området til Radio- og tv-nævnet.

Derudover er kulturministeren på andre tilskudsområder bemyndiget til at delegere administration og tildeling af konkrete tilskudsordninger til konkrete, navngivne parter, herunder private.

Det fremgår f.eks. af tekstanmærkning nr. 206 til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, at kulturministeren bemyndiges til at lade Folkehøjskolernes Forening i Danmark varetage forvaltningen af tilskud til visse puljer på højskoleområdet, herunder fastsættelsen af ansøgnings- og fordelingskriterier, afgørelseskompetencen samt udbetalingen af tilskud.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at kulturministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov til en underordnet myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren generelt vil kunne lade underordnede myndigheder administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kulturministeren vil kunne lade underordnede myndigheder udstede de regler, som kulturministeren med lovforslaget bemyndiges til at kunne udstede.

Bestemmelsen vil også indebære, at kulturministeren i henhold til stk. 1, vil kunne henlægge sin beføjelser efter stk. 2, til underordnede myndigheder, hvorefter de vil kunne henlægge konkrete opgaver i relation til administration af projekttilskud m.v. til en anden part, herunder til både offentlige og private parter.

Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut er de underordnede myndigheder på Kulturministeriets område, der primært varetager tilskudsadministration, og som det vil være relevant at henlægge beføjelser efter denne lov til, men andre underordnede myndigheder vil efter omstændighederne også kunne være relevante.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren generelt vil kunne henlægge konkrete opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. til en anden part, herunder til både offentlige og private parter.

Dette kan være relevant i tilfælde, hvor en anden part besidder kompetencer, der kan sikre optimal administration og fordeling af tilskud på et område.

F.eks. er forvaltning af godtgørelse for nedsat pris på scenekunstforestillinger for børn og unge mv. i dag uddelegeret til Scenit, herunder afgørelseskompetence samt udbetaling af godtgørelse.

Det forudsættes, at udvælgelse af anden part vil ske på baggrund af dennes faglige indsigt og viden inden for det pågældende tilskudsområde, og at denne part har tilstrækkelige administrative kompetencer og systemunderstøttelse til tilskudsadministration.

Det forudsættes endvidere, at en henlæggelse af opgaver vil ske efter forudgående aftale med den part, som får delegeret opgaverne, medmindre der er tale om en underordnet myndighed eller anden myndighed under Kulturministeriets ressort.

I forbindelse med delegation vil det skulle fastsættes præcist hvilke opgaver, der henlægges.

Der vil bl.a. skulle tages stilling til, om ansøgnings- og fordelingskriterier vil skulle fastsættes eller indstilles af den anden part, eller om dette vil skulle fastsættes af den delegerende.

Det forudsættes, at det vil fremgå tydeligt i forbindelse med opslag af en pulje, hvem der administrerer puljen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en ændring i de ulovbestemte principper for delegation.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne henlægges opgaver til uafhængige kollegiale organer inden for rammerne af den lov og de principper, der gælder for organets virksomhed.

Det vil betyde, at der som led i delegationen ikke vil følge ulovbestemte styringsbeføjelser fra ministeren.

Ansvaret for opgavevaretagelsen påhviler dermed det uafhængige kollegiale organ, og ministeren har alene pligt til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit ministerområde.

Sidstnævnte indebærer bl.a., at ministeren alene vil have en pligt til at handle, hvis ministeren får viden om, at et delegeret område eller en opgave ikke forvaltes lovligt, f.eks. ved en henstilling til det pågældende organ.

Delegationen vil således ikke medføre, at der vil kunne klages til ministeren over organets afgørelser, truffet som følge af delegationen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at hvis de beføjelser, som er nævnt i stk. 2, henlægges til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., finder forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven anvendelse i forhold til organets eller institutionens administration af det pågældende område.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de tilskudsopgaver, som varetages af en anden part på statens vegne, vil blive omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven, som hvis denne part var en offentlig myndighed.

Derved sikres det, at afgørelser om tildeling af tilskud skal være i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om inhabilitet og begrundelse ved afslag m.v. Endvidere sikres en åben og gennemskuelig beslutningsproces, idet offentligheden gives adgang til at søge om bl.a. aktindsigt i de afgørelser, som den anden part træffer om tildeling af tilskud.

Kun de konkrete opgaver, der udføres på statens vegne, vil være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, mens den anden parts øvrige virksomhed ikke vil være omfattet, medmindre andet fremgår af anden lovgivning eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Tilsvarende gælder for så vidt arkivloven, hvor de konkrete opgaver, der udføres på statens vegne, omfattes af arkivloven.

Dette sikrer, at dokumenter og oplysninger, der indgår i sagsbehandlingen, bevares og håndteres i overensstemmelse med gældende regler om arkivering.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelser i visse sektorlove og tekstanmærkninger.

Det foreslås i stk. 4, at hvis de beføjelser, som er nævnt i stk. 2, henlægges til en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v., kan kulturministeren fastsætte regler for tilsyn med institutionens eller foreningens administration af projekttilskud m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren generelt bemyndiges til at kunne fastsætte regler for tilsyn med varetagelsen af de tilskudsopgaver, som kulturministeren måtte henlægge til en offentlig institution, en selvejende institution eller en forening m.v. Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om eksempelvis krav til løbende afrapportering, revision og kontrol af behandlede sager.

Behovet for at fastsætte regler om tilsynet vil afhænge af den eller de konkrete opgaver, der henlægges.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse også vil kunne fastsættes regler om tilsyn i tilfælde, hvor klageadgang i medfør af anden lovgivning er afskåret.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fastsættes regler, der indskrænker det tilsyn og ansvar, der på ulovbestemt grundlag følger af delegation.

Den delegerende myndighed vil således, uagtet hvilke bestemmelser der måtte blive fastsat om tilsyn, kunne kræve alle nødvendige oplysninger om den bemyndigede parts opgavevaretagelse forbundet med delegationen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, at kulturministeren kan stille krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om anvendelse af digital kommunikation, bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapporteringer m.v. Det fremgår endvidere af tekstanmærkning nr. 187, stk. 6, at kulturministeren bemyndiges til at dispensere fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.

Tekstanmærkningen omfatter en lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.

Bestemmelse svarende til tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, fremgår af tekstanmærkning nr. 134 til finanslovens § 7.

Finansministeriet, der omfatter tilskud i medfør af visse andele af Kulturministeriets udlodningsmidler.

En række sektorlove fastsætter endvidere regler om digital kommunikation.

Det fremgår f.eks. af § 9 i lov om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, jf. lov nr. 1575 af 16. december 2024, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.

Der kan herunder fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der bl.a. vil kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om, at indgivelse af ansøgning og afrapportering om tilskud skal foregå digitalt.

Endvidere vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om fritagelse for pligten til digital kommunikation.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 5 og 6, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet og tekstanmærkning nr. 134 til finanslovens § 7.

Finansministeriet og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove.

Fritagelsesmuligheden vil bl.a. kunne anvendes for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.

Baggrunden for, at det som udgangspunkt skal være obligatorisk at kommunikere digitalt, er bl.a. et ønske om at sikre effektiv kommunikation mellem ansøgere/tilskudsmodtagere og Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter.

Det er samtidig et hensyn at sikre effektive arbejdsgange hos både ansøgere/tilskudsmodtagere og tilskudsforvalter.

Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov« indebærer, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer eller andre opgaver, der varetages i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven eller forvaltningsretlige forhold, der falder uden for denne lovs anvendelsesområde.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvisning om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at f.eks. indgivelse af ansøgning og afrapportering om tilskud samt udbetaling af tilskud skal ske via bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.

Anvisning af hvilket it-system m.v., der skal anvendes, vil kunne ske gennem administrativt fastsatte regler, hvori der kan være henvisning til f.eks. hjemmesideinformation.

Skulle en ansøger/tilskudsmodtager undlade at anvende et anvist it-system m.v., vil dette efter omstændighederne kunne føre til, at en indberetning, oplysning eller anden kommunikation vil blive anset for ikke at være kommet frem til Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter.

Der vil alene kunne fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Der vil således ikke kunne fastsættes regler om it-systemer, som tilskudsmodtager herudover anvender.

I bekendtgørelsen vil der kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til at anvende bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger.

Fritagelsesmuligheden vil bl.a. kunne anvendes, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en ansøger/tilskudsmodtager med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Fritagelsesmuligheden vil også kunne anvendes for borgere, der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.

Anvendelsen af bemyndigelsen vil skulle ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 5 og 6, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, tekstanmærkning nr. 134 til finanslovens § 7.

Finansministeriet og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove.

Begrebet »digitale formater« skal understrege, at der vil kunne stilles krav om, at ansøger/tilskudsmodtager skal stille data til rådighed i en standardiseret form.

Det vil eksempelvis kunne kræves, at data, dokumenter, m.v. skal oversendes eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., også selv om dette i princippet vil kunne påføre ansøger/tilskudsmodtager en mindre udgift til anskaffelse af gængse programmer.

Det bemærkes i øvrigt, at bemyndigelsen vil skulle anvendes i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.

Til § 6

Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en generel hjemmel til, at afgørelser på tilskudsområdet kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, eller at kulturministeren kan fastsætte regler herom.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil kunne benytte sig af automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.

Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« vil omfatte alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller anden væsentlig beslutning vil blive udformet og fremsendt, uden at en fysisk person er sagsbehandler.

En automatiseret sagsbehandling vil kunne omfatte både fysiske og juridiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder.

Formuleringen vil omfatte maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste og entydige kriterier.

Anvendelsesmuligheden for automatiseret sagsbehandling tilsigtes at være behandling af personoplysninger af ikke-følsom karakter som adresse- og indkomstoplysninger og oplysninger om cpr-nummer, som afgives ved ansøgning som fysisk person.

Ved anvendelse af bestemmelsen vil der blive tilstræbt løsninger, der letter de administrative arbejdsgange i administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Det foreslås i stk. 2 , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren bemyndiges generelt til at kunne fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling.

Der vil kunne fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om, at automatiseret sagsbehandling kan benyttes i afgørelsessager samt væsentlige beslutninger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold vedrører tilskud omfattet af denne lov.

I begge tilfælde vil der være tale om behandling på baggrund af objektive kriterier.

Der vil i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at automatiseret sagsbehandling eksempelvis kan anvendes i forhold til væsentlige sagsskridt som afvisning af ansøgninger som følge af manglende indsendelse af obligatorisk dokumentation eller afgørelse om afslag på ansøgning ved overskridelse af den angivne frist for ansøgningen.

Der vil herudover kunne fastsættes regler om, at automatiseret sagsbehandling kan anvendes i forbindelse med afgørelser, der træffes direkte på baggrund af ansøgers oplysninger, dvs. uden skøn eller nærmere kvalificering af oplysninger m.v.

Der vil også i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at behandling af oplysninger kan foretages af offentlige myndigheder på Kulturministeriets område, når det er nødvendigt for udvikling og drift af digitale løsninger, som kan understøtte administration af projektilskud m.v., herunder tildeling, beregning og tilbagebetaling af tilskud efter denne lov.

Til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, vil der være mulighed for at anmode den dataansvarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen ved menneskelig indgriben samt give den registrerede ret til at fremkomme med sine synspunkter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan anvende it-systemer med kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen på tilskudsområdet, herunder med henblik på vejledning og til tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.

Ved anvendelse af løsninger med kunstig intelligens vil bl.a. tilskudsansøgere og -modtagere kunne få umiddelbar, korrekt og relevant vejledning inden for specifikke tilskudsområder uden kontakt til myndighedens ansatte.

I forhold til kontrol- og tilsynsområdet vil eksempelvis en machine learning-model kunne vurdere, om der f.eks. er høj risiko for, at en tilskudsansøger vil begå svig eller anden økonomisk kriminalitet.

Den foreslåede bemyndigelse vil dermed medføre, at der eksempelvis vil kunne fastsættes nærmere regler om, at der som led i administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område kan anvendes machine learning ved udførelse af kontrol på tilskudsområdet.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der vil kunne fastsættes nærmere regler, som indebærer, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelsen af sagsbehandling inden for andre dele af administrationen efter lovforslaget.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens, til at træffe afgørelser baseret på objektive kriterier og til at understøtte sagsbehandlingen m.v. efter lovforslaget.

Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til f.eks. profilering af borgere, eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæssige afgørelser.

Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsætte, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens er overholdt, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen.

Dette gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer.

Der vil således skulle være opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intelligens.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger til § 10.

Til § 7

Det fremgår af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksomheder, m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt.

Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ikke gælder for dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling.

Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4, fremgår det, at der efter forhandling med finansministeren og justitsministeren kan fastsættes nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses for at være opfyldt.

Det foreslås i § 7, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan træffe afgørelser og udstede andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har truffet afgørelsen eller udstedt dokumentet.

Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser digitalt.

Omfattet vil være alle dokumenter, som udstedes på lovens område, således at dokumenterne kan udstedes uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet.

Det forudsættes, at den person, der er ansvarlig for afgørelsen, kan identificeres entydigt.

Til § 8

Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for modtagere af tilskud, der udbetales i henhold til ovennævnte finanslovskonti.

Tekstanmærkningen omfatter en lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.

En række sektorlove indeholder tilsvarende bemyndigelser, herunder de love, som den gældende projekttilskudsbekendtgørelse er udstedt med hjemmel i.

Det fremgår f.eks. af § 12 a, stk. 1, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, at kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.

Det fremgår af gældende projekttilskudsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1479 af 22. december 2014, der omfatter hovedparten, men ikke alle Kulturministeriets projekttilskud, at modtagere af projekttilskud på 100.000 kr. eller derunder skal afgive en erklæring om tilskuddets anvendelse, jf. § 2, stk. 1.

For projekttilskud over 100.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende regnskab og beretning om tilskuddets anvendelse, jf. § 2, stk. 2, og § 4.

For tilskud ydet som garanti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film, skal tilskudsmodtager dog aflægge regnskab uanset tilskuddets størrelse, jf. § 2, stk. 3.

Regnskab for tilskud over 100.000 kr. men højst 500.000 kr. skal enten være gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig person eller være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 2.

Regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 3.

For tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film, skal regnskab for tilskud på mere end 100.000 kr. dog være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 4.

Det foreslås i § 8 , at kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn, herunder om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse med tilsyn, og om at oplysninger kan indhentes til statistisk brug.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, hvad angår regler om regnskab og revision, og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove, som ophæves med lovforslaget.

Der vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om krav til regnskabsaflæggelse, herunder om beretning og ledelseserklæring om tilskudsanvendelse, og revision samt tilsyn, herunder om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse med tilsyn.

Krav til regnskabsaflæggelse, beretning og revision vil kunne gradueres efter tilskudsstørrelse.

Bagatelgrænser for kravene forventes at blive hævet i forhold til gældende projekttilskudsbekendtgørelse med henblik på at afbureaukratisere til gavn for tilskudsmodtagere samt for at bidrage til at gøre det muligt at reducere administrative årsværk i staten.

Af hensyn til afbureaukratisering forventes det, at der i bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om regnskab og beretning for tilskud over 500.000 kr. Lavere grænser for krav herom vil kunne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konstateret eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler.

For tilskud under bagatelgrænse forventes det, at der i bekendtgørelse vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsende erklæring om anvendelse af tilskuddet, og at denne vil kunne udtages til kontrol.

Udtages en tilskudsmodtager til kontrol, forventes det, at der vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsende regnskab og beretning med henblik på, at det vil kunne kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem erklæring og regnskab og beretning.

Bagatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønreguleres.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor tilskudsmodtager skal indsende erklæring om anvendelse af tilskuddet, fordi tilskuddet er under bagatelgrænsen for krav om regnskab, vil erklæringer til det offentlige være underlagt straffeansvar efter straffelovens § 163.

I forhold til revision forventes det, at der i bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om revision for tilskud over 1 mio. kr. Lavere grænse for krav om revision vil kunne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konstateret eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler.

Bagatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønreguleres.

I forhold til revision forventes det endvidere, at der svarende til gældende ret, vil blive fastsat regler om, at revision skal gennemføres af en godkendt revisor, dvs. en registreret eller statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark.

Der vil endvidere svarende til gældende ret kunne stilles krav om, at revisionen skal udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).

Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et regnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som led i revisionen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren også kunne fastsætte regler om tilsyn.

Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for at gennemføre kontrol og tilsyn i forhold til projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, medmindre en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

I disse tilfælde forudsættes det, at denne vil være ansvarlig for at gennemføre kontrol og tilsyn, medmindre andet følger af anden lov.

Hvor det er politisk besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet er, samt tilskuddets størrelse, forudsættes det, at den part, der i henhold til finansloven administrerer tilskuddet, vil være ansvarlig for at gennemføre kontrol og tilsyn.

Formålet med tilsynet er at kontrollere, om tilskudsmodtager anvender tilskuddet til formålet i overensstemmelse med de betingelser og vilkår, der knytter sig til tilskuddet.

I den forbindelse skal det vurderes, om regnskabet underbygger dette, og om regnskabs- og revisionsregler er overholdt.

Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren bl.a. kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at der kan indhentes oplysninger fra tilskudsmodtager, som er nødvendige for at føre tilsyn med, at udbetalte tilskud anvendes i overensstemmelse med betingelser og vilkår for tilskuddet.

Tilsynet vil først og fremmest basere sig på gennemgang af det materiale, som tilskudsmodtager skal indsende.

Der vil herudover kunne indhentes yderligere materiale fra tilskudsmodtager til brug for en nøjere regnskabsgennemgang m.v., til brug for Rigsrevisionen og til statistisk brug.

I forbindelse med tilsyn vil der tillige kunne indgå oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, oplysninger, som den tilsynsførende i øvrigt er i besiddelse af samt yderligere oplysninger fra tilskudsmodtager, som den tilsynsførende vil kunne indhente efter behov, og oplysninger fra andre offentlige myndigheder, jf. lovforslagets § 10.

Det bemærkes, at det følger af § 4 i rigsrevisorloven, at rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister kan kræve regnskaber fra tilskudsmodtagere forelagt til gennemgang.

Til § 9

Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 4, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Tekstanmærkningen omfatter en lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.

En række sektorlove indeholder tillige sanktionsbestemmelser, herunder lov om Statens Kunstfonds virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 458 af 8. marts 2013.

Det foreslås i § 9, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt inkl.

renter.

Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om, i hvilke tilfælde projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bortfalde m.v. helt eller delvist.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at et allerede udbetalt projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt inkl.

renter.

Der vil herved kunne fastsættes bestemmelser svarende til tekstanmærkning nr. 187, stk. 4, til finanslovens § 21.

Kulturministeriet og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove, dog med tilføjelse af bestemmelser om rentetillæg.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v. i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke har opfyldt betingelser for tilskuddet.

Eksempler på, at betingelser for et tilskud ikke er opfyldt, kan være, at tilskudsmodtager ikke har gennemført alle aktiviteter som forudsat, at et projekt er videreført efter tilskudsperiodens udløb uden godkendelse, eller at der har været afholdt væsentligt højere lønudgifter eller andre udgiftstyper end tilladte niveauer.

Det kan også være i tilfælde, hvor tilskudsmodtagers aktiviteter eller projekt m.v. viser sig at afvige væsentligt fra det givne formål.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fastsættes regler om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v. i tilfælde, hvor tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller fortiet væsentlige oplysninger.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om opkrævning af rentetillæg i forbindelse med krav om tilbagebetaling af projekttilskud m.v. forventes alene at blive anvendt i forhold til sager, hvor der har været et element af svig fra tilskudsmodtagers side, eller hvor der er udbetalt ulovlig eller uforenelig statsstøtte.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvorvidt projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kan kræves tilbagebetalt.

Det forudsættes, at der i den forbindelse bl.a. vil blive lagt vægt på, om en tilskudsmodtager bevidst har afgivet urigtige oplysninger m.v.

Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for at træffe afgørelser om tilbagebetaling og andre sanktioner, medmindre en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

I disse tilfælde forudsættes det, at denne vil være ansvarlig for at træffe afgørelse om tilbagebetaling m.v., medmindre andet følger af anden lov.

Hvor det er politisk besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet er, samt tilskuddets størrelse, forudsættes det, at den part, der i henhold til finansloven administrerer tilskuddet, vil være ansvarlig for at træffe afgørelser om tilbagebetaling og andre sanktioner.

Til § 10

Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en generel hjemmel til, at kulturministeren på tilskudsområdet kan fastsætte regler om behandling af oplysninger, herunder om indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil kunne behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, herunder fra cvr-registret, søgemaskiner som f.eks. Google, kortdata og adresseoplysninger m.v., når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

For tilskudsordninger på Kulturministeriets område, som administreres ved opslag af puljer med beskrivelse af kriterier for at opnå tilskud, vil Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter modtage ansøgninger med de relevante oplysninger – når der er fastsat krav herom – via digital ansøgningsportal eller ved dispensation herfra pr. mail eller med fysisk post.

Ved bevillinger afsat direkte på finansloven og aktstykker indhentes oplysninger fra de pågældende med henblik på udbetaling m.v.

Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter behandler, herunder indsamler og samkører, oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud/udbetaling af tilskud og efterfølgende afrapportering.

Det vil i nogle tilfælde endvidere kunne være nødvendigt at behandle oplysninger med henblik på at få tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt, ligesom det i enkelte tilfælde vil kunne være nødvendigt at behandle og videregive oplysninger på baggrund af mistanke om f.eks. svigagtig adfærd eller hvidvask.

Behandling, herunder indsamling og samkøring, efter stk. 1 vil kunne bruges til at styrke kontrol med udbetalte tilskudsmidler, hvor dette vurderes nødvendigt.

De oplysninger, der vil kunne behandles efter lovforslaget, vedrører oplysninger om fysiske personers indkomst og økonomiske forhold i øvrigt, samt oplysninger om eksempelvis ejerforhold i virksomheder.

Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil således kunne behandle, herunder samkøre og videregive, ikke-følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om cpr-nummer med de undtagelser, der fremgår af bestemmelsens stk. 2-5.

Det er vurderingen, at behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 10, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, som led i myndighedsudøvelsen, herunder ved at træffe afgørelser og i kontroløjemed.

Udtrykket »samkøring« er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registre.

Under samkøring hører maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det modtagende register udvides med disse oplysninger.

Til begrebet samkøring vil endvidere blive henregnet maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.

Begrebet »offentligt tilgængelige kilder« vil skulle forstås bredt og omfatter således både personoplysninger og andre oplysninger fra enhver offentligt tilgængelig kilde, herunder enhver informationskilde af både elektronisk og ikke-elektronisk karakter, som inden for rammerne af gældende ret kan tilgås i det offentlige rum.

Oplysninger og kilder, der er tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår, f.eks. gennem betaling af abonnement eller andre former for betalingstjenester, vil tillige blive anset som offentligt tilgængelige.

Med »oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af« sigtes til alle typer af ikke-følsomme personoplysninger.

Det vil eksempelvis kunne være oplysninger, som tilskudsmodtager har indberettet som følge af indberetningspligt i henhold til ansøgninger, regnskabsaflæggelser, afrapporteringer og lignende i forbindelse med den almindelige administration af projekttilskud m.v. Eller det vil kunne være oplysninger, som Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter har indsamlet fra tilskudsmodtager i forbindelse med kontrol.

Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område« sigtes til, at der ikke ændres på det grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger.

Indsamlingen og behandlingen af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder vil omfatte oplysninger, som er offentliggjort, forud for lovens ikrafttræden.

Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger om f.eks. fysiske personers indkomst og økonomiske forhold i øvrigt fra offentlige datakilder såsom indkomstregistret, skatteoplysninger, skattekontoen og register vedrørende statsstøtte samt registre som Nationalbiografien og Virk.

Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings udformning, herunder af hvilke oplysninger, der skal indgå i forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig afrapportering.

Adgangen kan f.eks. være nødvendig i tilfælde, hvor ansøgers indkomst har betydning for, hvor stort et tilskud en ansøger er berettiget til.

Behandling, herunder indsamling og samkøring, efter stk. 2 vil kunne bruges til at styrke kontrol med udbetalte tilskudsmidler og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, hvor dette vurderes nødvendigt.

For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område« henvises til bemærkninger til stk. 1.

Behandlinger, herunder indsamling af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, vil omfatte oplysninger, som er offentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse af forud for ikrafttræden.

Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3 , at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projektilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, eller til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Herved vil der kunne fastsættes regler om, at data fra indkomstregistret vil kunne anvendes til sammenstilling og samkøring af oplysninger.

Data fra indkomstregistret vil bl.a. kunne anvendes til at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som ansøger/tilskudsmodtager afgiver i forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig afrapportering, og vil f.eks. kunne anvendes til at foretage efterregulering af tilskud.

Ved »terminaladgang« vil menes en direkte elektronisk adgang til at indsamle oplysninger fra det pågældende register.

Der vil alene være adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt.

Hvorvidt det er tilfældet vil bl.a. afhænge af den enkelte tilskudsordnings udformning og indhold.

For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område« henvises til bemærkninger til stk. 1.

Behandlingen, herunder indsamling af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, vil omfatte oplysninger, som er offentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse af forud for lovens ikrafttræden.

Oplysningerne vil således kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.

Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan få terminaladgang.

Der vil med bestemmelsen dermed ikke kunne fastsættes regler om terminaladgang for andre parter, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, herunder selvejende institutioner og foreninger m.v.

Det forudsættes i forbindelse med terminaladgangen til indkomstregistret, at Kulturministeriet eller en anden offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, alene vil kunne opnå adgang til oplysninger i registret, når det vil være sagligt og nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 gives mulighed for anvendelse af de i bestemmelserne nævnte oplysninger med henblik på udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der er nødvendige til understøttelse af administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Med henvisning til, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil kunne behandle, herunder foretage samkøring, af oplysninger, »når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område«, sigtes til, at der ikke ændres på det helt grundlæggende princip om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslovens regler i den forbindelse.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 indebærer, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil kunne foretage samkøring af disse oplysninger med henblik på udvikling af automatiserede sagsbehandlingssystemer, som vil kunne målrette, understøtte og effektivisere tilskudsadministration, når det er nødvendigt.

I forbindelse med selve udviklingen af machine learning-modeller m.v. er der dog en række forhold, Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil skulle være opmærksom på.

Der vil skulle være ét eller flere konkrete, saglige og afgrænsede formål med opbygningen af modellerne.

Formålet vil kunne være konkret, f.eks. afdækning af svindel med tilskud til særlig medievirksomhed, men formålet kan også være at gennemføre analyser eller være mere serviceorienteret i sin karakter med henblik på at yde den rette vejledning.

De oplysninger, der indgår i en machine learning-model, vil skulle være afgrænset til dem, som vurderes at være nødvendige for at opfylde formålene, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2 og 3.

Det er hensigten med bemyndigelsen til udvikling af automatiserede sagsbehandlingssystemer, at der alene vil kunne fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget.

Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler om løsninger, der anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af borgere, eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæssige afgørelser.

Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsætte, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens er overholdt, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen.

Dette gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer.

Der forudsættes således opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intelligens.

Der lægges med bemyndigelsen også op til at give kulturministeren mulighed for at kunne fastsætte regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger.

Der vil således kunne fastsættes regler, der supplerer de generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre overholdelse af disse regler, f.eks. regler om passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Kulturministeren kan efter det foreslåede stk. 6 fastsætte regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Der vil skulle fastsættes en praksis for sletning og ajourføring af data, så oplysningerne kasseres/arkiveres, når formålet er opnået, eller når den oprindelige registrering kasseres/arkiveres.

Det er derfor centralt, at formålet med det it-system eller den model, der udvikles, er klart defineret og velbeskrevet, og at der er klare retningslinjer for, hvornår der vil skulle ske ajourføring af data, herunder hvornår de oplysninger, der indgår i modellen, vil skulle slettes.

Det er ikke afgørende, at den endelige operationelle anvendelse af en given model er klarlagt fra start, men der vil skulle være en hypotese for, hvad modellen vil skulle anvendes til.

Det foreslås i stk. 4 , at kulturministeren kan fastsætte regler om, at den myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for at administrere en bevilling på Kulturministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til parter, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at selvejende institutioner og foreninger m.v., der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne få adgang til oplysninger omfattet af stk. 1-3, via den bevillingsansvarlige myndighed.

Med bevillingsansvarlig myndighed menes den myndighed, der i henhold til finansloven administrerer den bevilling, der finansierer en tilskudsordning.

Det forudsættes, at den bevillingsansvarlige myndighed træffer afgørelse om videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 1-3 til selvejende institutioner og foreninger m.v., efter dennes anmodning om konkrete oplysninger til brug for dennes udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

Det foreslås i stk. 5 , at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, inden for disse myndigheders ressortområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne fastsættes regler om, at offentlige myndigheder, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når oplysningerne er nødvendige for andre myndigheders kontrol, tilsyn og udvikling af it-systemer.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, af egen drift kan videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, som vurderes at være af væsentlig betydning for disse myndigheders kontrol- og tilsynsopgaver.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige myndigheders adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger, som Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, er kommet i besiddelse af, herunder oplysninger indsamlet i medfør af stk. 1-3.

Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder.

Disse spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven.

Derudover vil oplysninger i medfør af den foreslåede stk. 5, alene kunne videregives til andre offentlige myndigheder, som har hjemmel til at anvende disse.

Dette medfører ikke et krav om eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre det i forhold til bestemte oplysninger, f.eks. oplysninger om konkurskarantæne, hvor der er krav om hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

De kontrolresultater, som andre offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, opnår som følge af oplysninger, der er videregivet efter regler udstedt i medfør af stk. 5, kan have betydning for Kulturministeriet eller andre offentlige myndigheder, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og deres fremadrettede vurdering af risikoen for, at tilskudsmodtagere vil begå lovovertrædelser omfattet af andre offentlige myndigheders lovgivning, herunder skatte- og afgiftslovgivningen.

Regler om adgangen til at behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger, som er fastsat efter stk. 1-3, vil derfor også omfatte andre offentlige myndigheders, herunder Skatteforvaltningens, kontrolresultater, som er dannet på grundlag af videregivelse af oplysninger til disse andre offentlige myndigheder fra Kulturministeriet eller andre offentlige myndigheder, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.

I medfør af den foreslåede stk. 5 vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om, hvilke andre offentlige myndigheder, som Kulturministeriet eller andre offentlige myndigheder, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne videregive oplysninger til.

Det foreslås i stk. 6, at kulturministeren kan fastsætte regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Personoplysninger, som efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, behandles til at understøtte sagsbehandlingen, vil blive opbevaret så længe, det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Regler, som fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle være i overensstemmelse med arkivlovens regler om bevaring og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, der indeholder krav til opbevaring og sletning.

Ved »sletning« i den foreslåede bestemmelse vil skulle forstås arkivering og kassation af oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne efter forældelsesloven regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Efter forældelseslovens § 2, stk. 2, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig.

For så vidt angår myndigheders afgørelser om tilbagebetaling i tilskudssager, følger det af retspraksis, jf. Vestre Landsrets dom af 26. marts 2018 offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2018.2443, at et krav i medfør af en udtrykkelig tilbagebetalingshjemmel ikke kan kræves opfyldt, før det ved en administrativ afgørelse er besluttet at gøre kravet gældende.

Forældelsesfristen for kravet må efter formuleringen i forældelseslovens § 2, stk. 1, derimod – ifølge den nævnte dom – regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket myndigheden kunne kræve kravet opfyldt.

Det vil sige, når sagen er tilstrækkelig oplyst, og der er foretaget partshøring, og altså ikke nødvendigvis først, når der træffes afgørelse om tilbagebetaling.

Der gælder i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige særlige regler af betydning for forældelsen i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer.

I § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår det, at et hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter, der alle er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, i relation til forældelse udgør et fordringskompleks, hvor alle fordringer har samme forældelsesdato, uanset om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter op- eller nedskrives, efter at de er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller uanset om flere fordringer er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden som en sammenlagt fordring.

Forældelsesdatoen for fordringskomplekset er den til enhver tid gældende forældelsesdato for hovedkravet, efter at dette kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om hovedkravet, da det kom under inddrivelse, var ikkeinddrivelsesparat eller senere bliver ikkeinddrivelsesparat.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår det, at for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen tre år, selvom hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.

Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige følger, at for fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, indtræder forældelse tidligst tre år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter bestemmelsen indrømmes der ved modtagelsen af en retskraftig fordring hos restanceinddrivelsesmyndigheden en tillægsfrist, der regnes fra modtagelsen.

Egentlig afbrydelse af forældelsen eller inddrivelse kan således finde sted inden for tillægsfristen.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige om henholdsvis inddrivelsessystemet PSRM og inddrivelsessystemet DMI.

I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår det, at ved overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse skal fordringshaveren eller dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller cvr-nummer som journalnummer.

Oplysninger om cpr-nummer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshaveren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe sådanne oplysninger.

Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har i aftaler med bl.a. Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen fastlagt, hvilke stamdata der skal medfølge for forskellige fordringstyper ved oversendelse til inddrivelse.

Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige afvises fordringer fra registrering i modtagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter bekendtgørelsens § 3 er medsendt.

Hvis de oversendte oplysninger giver restanceinddrivelsesmyndigheden anledning til at søge oplysninger bekræftet hos fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren sender fordringen til inddrivelse, anses fordringen for modtaget, når de oversendte oplysninger er rettet eller bekræftet, og rettelsen eller bekræftelsen er registreret i modtagelsessystemet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at fristen for forældelse af et krav på hel eller delvis tilbagebetaling af et projekttilskud m.v. regnes fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgørende afrapportering, regnskab eller anden dokumentation, der udgør et vilkår for projekttilskuddet m.v. Fastsættes en ny frist for indsendelse af dokumentationen, regnes fristen for forældelse af kravet fra dagen efter den nye fastsatte frist.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 8 og 9, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler om henholdsvis regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt tilbagebetaling af tilskud m.v., eksempelvis i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne og vilkår for tilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle bidrage til øget klarhed for både fordringshaver og skyldner om, hvornår forældelsesfristen løber, og hvornår en fordring må anses for forældet.

Samtidig har bestemmelsen til formål at understøtte en mere ensartet, forenklet og effektiv tilskudsforvaltning, der vil kunne danne bedre grundlag for masseforvaltning.

Den, der administrerer et tilskud, vil typisk først, når der er aflagt fyldestgørende afrapportering for udbetalt tilskud, have grundlag for at vurdere, om tilskudsmodtageren lever op til betingelserne og vilkår for tilskuddet, og – hvis det ikke er tilfældet – om der skal rejses et tilbagebetalingskrav.

Det kan imidlertid i den enkelte sag være vanskeligt at afgøre, fra hvornår forældelsesfristen konkret beregnes, herunder i relation til, når sagen overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

I sager, hvor afrapporteringen er mangelfuld, og der skal indhentes flere oplysninger, vil der således efter forældelseslovens regler – og i overensstemmelse med den ovennævnte retspraksis – skulle foretages en vurdering af, hvornår tilskudsforvalter rimeligvis har kunnet opgøre det endelige krav.

Det vil i praksis være, når den, der administrerer tilskuddet, har modtaget de endelige og afgørende oplysninger fra tilskudsmodtageren.

I praksis har denne vurdering imidlertid vist sig ressourcekrævende, idet vurderingen – når fordringen skal overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden – typisk forudsætter en manuel gennemgang og stillingtagen til omstændighederne ved afrapporteringen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forældelsesfristen for tilbagebetalingskravet vil blive regnet fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgørende afrapportering, regnskab eller anden påkrævet dokumentation, i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for tilskuddet.

Overholdes fristen for indsendelse af dokumentationen ikke, eller er den indsendte dokumentation ikke fyldestgørende, herunder i forhold til at kunne vurdere, om der skal rejses et tilbagebetalingskrav eller til at fastsætte størrelsen af det eventuelle krav, vil der efter omstændighederne kunne blive fastsat en ny frist for indsendelse af materialet.

Forældelsesfristen vil da blive regnet fra dagen efter den senest fastsatte frist.

Det vil afhænge af omstændighederne i den enkelte sag eller sagstype, om der er anledning til at forlænge fristen for indsendelse af materialet.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt vil således efter bestemmelsen tidligst kunne indtræde dagen efter, at fristen for at indsende dokumentation er udløbet.

Er der efter aftale undtagelsesvist ydet henstand, vil forældelsesfristen for tilbagebetalingskravet i overensstemmelse med forældelseslovens almindelige regler først skulle regnes fra tidspunktet for henstandens ophør.

Ved en afdragsordning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag.

For hvert enkelt afdrag vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke andet er fastsat, løbe fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag.

Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at medføre en ændring i antallet af krav, der risikerer at blive forældet efter forældelsesloven.

Bestemmelsen vil imidlertid forenkle administrationen, idet bestemmelsen vil reducere behovet for ressourcetunge, manuelle vurderinger i forbindelse med sagsbehandling og oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter det foreslåede stk. 2, kan kulturministeren efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om stamdata til brug for inddrivelse af krav om tilbagebetaling af tilskud omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

Bemyndigelsen har til formål for det første at sikre, at den, der administrerer et projekttilskud m.v., knytter tilstrækkelige og ensartede stamdata til den enkelte fordring, der udspringer af et tilbagebetalingskrav, således at den bevillingsansvarlige myndighed efterfølgende kan lade fordringen inddrives effektivt af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bestemmelsen vil dernæst sammen med det foreslåede stk. 1 kunne bidrage til på sigt at nedbringe antallet af forskellige fordringstyper på Kulturministeriets område og på den baggrund mindske det administrative ressourceforbrug forbundet med håndteringen heraf.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til grund som stamdata i forbindelse med overdragelsen af fordringer udsprunget af krav om tilbagebetaling, herunder bl.a. hvilket tidspunkt der vil skulle anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, samt om forældelsesdato.

Til § 12

Enkelte sektorlove på Kulturministeriets område bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler om klageadgang.

Det fremgår f.eks. af § 4, stk. 2, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang.

Det fremgår af § 38, stk. 2, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, at kulturministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Herudover er klageadgang reguleret direkte i en række sektorlove.

F.eks. fremgår det af § 5 i lov om eliteidræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013, at Team Danmarks afgørelser om støttetildeling ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås i § 12 , at kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren bemyndiges generelt til at kunne fastsætte regler om klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges opsættende virkning.

Med »opsættende virkning« menes, at den afgørelse, der klages over, ikke får virkning, før klagesagen er afsluttet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om bl.a. fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af klage og om procedurer for genvurdering af afgørelser.

Der vil således bl.a. kunne fastsættes regler om, hvordan og hvortil en klage skal indgives, herunder frister for indgivelse af klage, og hvordan klagen skal behandles.

Det vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes, at klagen inden for en given frist skal fremsendes til den myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over, og at denne myndighed m.v. inden en given frist efter modtagelsen skal videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen, hvis den vil fastholde afgørelsen.

Bemyndigelsen forventes udnyttet under behørig hensyntagen til retssikkerhed og forudsigelighed.

Hvor det er relevant, bør der i forbindelse med udstedelse af regler i medfør af bemyndigelsen, indsættes overgangsbestemmelser, der sikrer, at klager over afgørelser, der er truffet før en bekendtgørelses ikrafttræden behandles efter de tidligere regler.

Dette bidrager til den nødvendige administrative fleksibilitet og understøtter samtidig hensynet til retssikkerhed, forudsigelighed og borgernes berettigede forventninger.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fastsættes regler om afskæring af en klageadgang, som følger af et over-/underordnelsesforhold eller af de almindelige delegationsprincipper.

Som følge af princippet om lex specialis vil der ej heller kunne fastsættes regler om klageadgang i tilfælde, hvor klageadgang for en tilskudsordning er reguleret direkte i anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Det foreslås i § 13, stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at tekstanmærkning nr. 247 og nr. 348 til § 21.

Kulturministeriet i finansloven for 2026, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der samtidig med lovens ikrafttræden vil ske ophævelse af visse tekstanmærkninger, der regulerer administration af projekttilskud m.v., og som fremadrettet vil blive omfattet af denne lov.

Der er tale om en konsekvens af, at regler vedrørende administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, hvor det er hensigtsmæssigt, vil blive samlet i denne lov.

Det foreslås i stk. 3 , at loven ikke finder anvendelse for administration af projekttilskud m.v., hvor ansøgning er indgivet før lovens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgere, som har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, vil skulle have deres ansøgning behandlet efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at regler, der er fastsat i medfør af de i nr. 1-10 oplistede love- og lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4, nr. 1-10 skal sikre, at gældende regler, som er udstedt i medfør af de oplistede love, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af bestemmelser i denne lov.

I den foreslåede nr. 1, vil regler, der er fastsat i medfør af § 8, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 2, vil regler, der er fastsat i medfør af §§ 2 og 3, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 7-9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 3, vil regler, der er fastsat i medfør af § 24, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 4, vil regler, der er fastsat i medfør af § 17, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 5, vil regler, der er fastsat i medfør af § 12 a, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 6, vil regler, der er fastsat i medfør af §§ 7-9, i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 7, vil regler, der er fastsat i medfør af § 15 c, stk. 5, § 24, stk. 3 og § 31 a, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 8, vil regler, der er fastsat i medfør af § 10, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 9, vil regler, der er fastsat i medfør folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.

I den foreslåede nr. 10, vil regler, der er fastsat i medfør museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.

Til § 14

Til nr. 1

§ 8 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning omhandler forvaltning af tilskud samt budget, regnskab og revision.

Det foreslås, at overskriften før § 8 ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås, at lovens § 8 ophæves, jf. nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, om indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om regnskabsaflæggelse og revision.

Det fremgår af § 8, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Det fremgår af § 8, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Det fremgår af § 8, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det fremgår af § 8, stk. 5, i samme lov, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til lovens §§ 2-4.

Det foreslås, at § 8 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 8, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 15

Til nr. 1

Det fremgår af § 2 i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter med senere ændringer, at kulturministeren kan bemyndige en under Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturministeren.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud, om indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i samme lov, at udbetaling af tilskud kan ske forskudsvis.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Det foreslås, at §§ 2 og 3 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i §§ 2 og 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 16

Til nr. 1

Kapitel 8 i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, omhandler regnskab og revision.

Kapitel 8 indeholder § 24.

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om film, at de, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflægge regnskab herfor.

Regnskabet revideres af den af tilskudsmodtageren valgte revisor i henhold til reglerne om god revisionsskik.

Det fremgår af § 24, stk. 2, i samme lov, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen, herunder om revisionskompetencen og revisionens udførelse.

Det fremgår af § 24, stk. 3, i samme lov, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det fremgår af § 24, stk. 4, i samme lov, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til lovens § 17 a.

Det foreslås, at kapitel 8 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i kapitel 8, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 17

Til nr. 1

Kapitel 3 i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte med senere ændringer, omhandler sanktioner.

Kapitel 3 indeholder § 17.

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om mediestøtte, at Medienævnet kræver udbetalt tilskud helt eller delvis tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, og i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 2, at Medienævnet i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 kan fastsætte skærpede vilkår for tilskud til det pågældende nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.

Det foreslås, at kapitel 3 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i kapitel 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 18

Til nr. 1

Kapitel 4 a i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, omhandler regnskab og revision.

Kapitel 4 a indeholder § 12 a.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om musik, at kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.

Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Det fremgår af § 12 a, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det fremgår af § 12 a, stk. 5, i samme lov, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til lovens § 3.

Det foreslås, at kapitel 4 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i kapitel 4 a, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 19

Til nr. 1

Kapitel 4 i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling omhandler administration.

Kapitel 4 indeholder §§ 7-9.

Det fremgår af § 7, i lov om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for uddeling af tilskud til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil samt tilskud til spilfremme, herunder kriterier for at opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, forudbetaling, modtagerkreds og udbetaling af tilskud.

Det fremgår af § 8, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol i forhold til uddeling af tilskud.

Det fremgår af § 9, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Der kan herunder fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det foreslås, at kapitel 4 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i kapitel 4, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 20

Til nr. 1

Det fremgår af § 15 c, stk. 5, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre.

Det foreslås, at § 15 c, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 15 c, stk. 5, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til nr. 2

Det fremgår af § 24, stk. 3, i lov om scenekunst, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for tildeling og anvendelse af tilskud til formidling af teaterforestillinger.

Det foreslås, at § 24, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 24, stk. 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til nr. 3

Kapital 13 a i lov om scenekunst, omhandler regler for regnskab og revision for tilskudsmodtagere efter kapitel 7-7 a i lov om scenekunst.

Kapitel 13 a indeholder § 31 a.

Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i lov om scenekunst, at kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.

Det fremgår af § 31 a, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Det følger af § 31 a, stk. 3, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Endelig fremgår det af § 31 a, stk. 4, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det foreslås, at kapitel 13 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i kapitel 13 a, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 21

Til nr. 1

§ 10 i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed med senere ændringer, omhandler forvaltning af tilskud, garantier m.v. samt budget, regnskab og revision.

Det foreslås, at overskriften før § 10 ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås, at § 10 ophæves, jf. nr. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af 10, stk. 1, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og revision.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i samme lov, at afgivne tilsagn om tilskud, garantier m.v. kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier m.v. kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Det fremgår af § 10, stk. 4, i samme lov, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det foreslås, at § 10 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 10, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 22

Til nr. 1

Det fremgår af § 44, stk. 3, i folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018 med senere ændringer, at kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

Det fremgår af § 44, stk. 4, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Det fremgår af § 44, stk. 5, i samme lov, at kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger skal finde anvendelse ved organisationernes administration af tilskud, jf. stk. 3.

Det fremgår af § 51 c, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det fremgår af § 53, stk. 3, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Det foreslås, at § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæves .

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 23

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om fordeling af de i lovens § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.

Det foreslås, at § 5, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 5, stk. 4, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov for så vidt angår projekttilskud m.v. og efter gældende ret af lov nr. 1531 af den 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere ændringer for så vidt angår driftstilskud.

Til § 24

Til nr. 1

Det fremgår af § 17 b, stk. 2, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.

Det foreslås, at § 17 b, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i § 17 b, stk. 2, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til nr. 2

Kapitel 11 i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, omhandler regnskab og revision.

Kapitel 11 indeholder §§ 34-37.

Det fremgår af § 34, stk. 1, i museumsloven, at kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i medfør af denne lov.

Det fremgår af lovens § 34, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det fremgår af § 35, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.

Det fremgår af lovens § 35, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det fremgår af § 36, stk. 1, i samme lov, at udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.

Det fremgår af lovens § 36, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det fremgår af § 37, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren kan bestemme, at afgivne tilsagn om tilskud bortfalder, og at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Det fremgår af lovens § 37, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det foreslås, at kapitel 11 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i én lov.

De forhold, der er nævnt i kapitel 11, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 25

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere ændringer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse.

Ifølge bemærkningerne til driftstilskudslovens § 7, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 50 som fremsat, side 21-22, er det forudsat, at krav differentieres efter tilskuddets størrelse, og at der fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal indsendes budget og regnskab eller udføres revision.

Det er endvidere forudsat, at kravene differentieres efter organisationsform, så der sondres mellem selvejende institutioner og foreninger.

I dag er der med hjemmel i driftstilskudslovens § 7, stk. 3, fastsat regler om krav til budget, regnskabsaflæggelse og revision i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen).

Det følger af bekendtgørelsens § 4, at selvejende institutioner m.v. skal indsende budget til godkendelse ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeriet.

Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.

Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at tilskudsmodtager ved årligt driftstilskud til og med 200.000 kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets anvendelse, jf. f.eks. §§ 9 og 31.

For årligt driftstilskud over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregnskab inkl.

ledelsesberetning, jf. f.eks. §§ 10 og 32.

Krav til regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform.

Det fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at for driftstilskud over 200.000 kr. årligt skal årsregnskab for selvejende institutioner m.v. revideres af en godkendt revisor, jf. § 15.

For foreninger, der modtager over 200.000 kr., men højst 1 mio. kr. årligt, kan revision udføres af en foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor, jf. § 38.

For foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, skal revision udføres af en godkendt revisor, jf. § 42.

Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv., at tilskudsyder skal stille en række minimumskrav, hvis driftstilskuddet årligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsindtægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode på fire år eller mere.

Krav, der skal stilles, er f.eks. krav om, at tilskudsmodtager skal forpligtes til at følge rimelige lønniveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangspunkt ydes efter statens laveste takst.

Endvidere skal der f.eks. stilles krav om, at tilskudsmodtager i vedtægterne skal have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.

Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at krav skal stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil kunne ændres, stiller hindringer herfor.

Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, således at den nuværende formulering ændres til, at kulturministeren fastsætter regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse, herunder grænser for krav herom.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære en sproglig ændring og en tilføjelse af, at kulturministeren fastsætter regler om grænser for krav om budget, regnskabsaflæggelse og revision.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at der i bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om budgettet for tilskudsmodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revision, herunder grænser for, hvornår der stilles krav herom.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive udstedt en ny bekendtgørelse, hvori grænser for krav til budget, regnskab inkl.

ledelsesberetning og revision vil blive hævet i forhold til de regler, der gælder i dag, og som fremgår af driftstilskudsbekendtgørelsen.

Det er hensigten, at krav til budget fortsat vil blive gradueret efter organisationsform svarende til gældende driftstilskudsbekendtgørelse.

Det er samtidig hensigten, at krav til regnskab og revision ikke vil blive differentieret efter organisationsform, hvilket er tilfældet efter gældende driftstilskudsbekendtgørelse, for så vidt angår revision.

Dog er det hensigten, at der i en ny bekendtgørelse vil blive stillet særlige revisionskrav til statslige, kommunale og regionale institutioner, der i medfør af anden lovgivning er underlagt særlige revisionsordninger.

Af hensyn til afbureaukratisering forventes det, at der i en ny bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om budget og regnskab inkl.

ledelsesberetning for driftstilskud over 500.000 kr. årligt Lavere grænser for krav herom vil kunne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konstateret eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler.

Foreninger vil svarende til gældende driftstilskudsbekendtgørelse ikke skulle indsende budget, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning eller i regler, som er udstedt i medfør heraf.

For tilskud under bagatelgrænse forventes det, at der i en ny bekendtgørelse vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsende erklæring på tro og love om anvendelse af tilskuddet, og at denne vil kunne udtages til kontrol.

Udtages en tilskudsmodtager til kontrol, forventes det, at der vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsende regnskab inkl.

ledelsesberetning med henblik på, at det vil kunne kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem erklæring og regnskab inkl.

ledelsesberetning.

Bagatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønreguleres.

I forhold til revision forventes det, at der i en ny bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om dette for årligt driftstilskud over 1 mio. kr. Undtaget herfra vil være statslige, kommunale og regionale institutioner, der i medfør af anden lovgivning er underlagt særlige revisionsordninger.

Lavere grænse for krav om revision vil kunne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konstateret eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler.

Bagatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønreguleres.

Det forventes også, at der i en ny bekendtgørelse vil blive fastsat regel om, at modtagere af varige driftstilskud over 500.000 kr. og op til og med 1 mio. kr. pr. år som led i kontrol vil kunne blive mødt af krav om revision.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive fastsat regler i bekendtgørelse, hvor det vil blive nærmere specificeret, hvilke minimumsoplysninger tilskudsmodtagerens budgetter, regnskaber m.v. skal indeholde, og hvornår materiale som fx budgetter og regnskaber skal indsendes til den tilsynsførende myndighed.

Tilskudsmodtagere vil som udgangspunkt blive omfattet af årsregnskabsloven og bogføringsloven, medmindre andet er anført i tilskudsbetingelserne knyttet til ydelsen af det konkrete tilskud.

Det er hensigten, at kravene til minimumsoplysninger vil blive gradueret i forhold til tilskuddets størrelse.

Det er endvidere hensigten i bekendtgørelse at fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår ekstraordinære dispositioner vil skulle forelægges til tilsynsmyndighedens godkendelse.

I overensstemmelse med gældende regler vil foreninger ikke skulle have godkendt ekstraordinære dispositioner.

Det er hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at institutionernes oplysninger om anvendelsen af statstilskud og andre offentlige tilskud er omfattet af revisors påtegning eller erklæring om regnskabet, således at selvstændige revisorerklæringer om tilskudsoplysningerne er unødvendige.

Revisorerklæringen vil komme til at indgå som grundlag for tilsynet.

Statsautoriserede og registrerede revisorer er underlagt lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 20. februar 2025 med senere ændringer.

Der er for erklæringer aftalt et fælles paradigme mellem Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Rigsrevisionen.

Endelig er det hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede nyaffattelse af § 7, stk. 3, vil blive anvendt til at undtage modtagere af udlodningsmidler i henhold til § 4, stk. 1, nr. 1-8, §§ 9-14 og § 17 i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer (udlodningsloven), fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv. En undtagelse vil svare til gældende praksis, idet der efter gældende ret ikke er eksplicit hjemmel til at gøre krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 gældende for tilskud i medfør af udlodningsloven.

Der vil i overensstemmelse med gældende praksis ej heller blive stillet nærmere budgetkrav i medfør af driftstilskudsloven, herunder til hvor stor en andel af tilskuddet, der kan anvendes til lønudgifter.

Herved vil den særlige status, som faste udlodningsmodtagere på Kulturministeriets område har i kraft af, at de i henhold til udlodningsloven tildeles et lovbestemt tilskudsbeløb, der overvejende er finansieret af overskud fra Danske Spil, blive videreført.

Det forudsættes, at gældende praksis tilsvarende vil blive videreført for øvrige driftstilskudsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 14.

I lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk formgivning foretages følgende ændringer

Forvaltning af tilskud samt budget, regnskab og revision

1.

Overskriften før § 8 ophæves.

§ 8.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, om indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2.

Afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 3.

Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Stk. 5.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til §§ 2-4.

2.

§ 8 ophæves.

§ 15.

I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, foretages følgende ændring

§ 2.

Kulturministeren kan bemyndige en under Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturministeren.

§ 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud, om indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud.

Stk. 2.

Udbetaling af tilskud kan ske forskudsvis.

Stk. 3.

Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

1.

§§ 2 og 3 ophæves.

§ 16

I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020, foretages følgende ændring

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 24.

De, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflægge regnskab herfor.

Regnskabet revideres af den af tilskudsmodtageren valgte revisor i henhold til reglerne om god revisionsskik.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen, herunder om revisionskompetencen og revisionens udførelse.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 17 a.

1.

Kapitel 8 ophæves.

§ 17

I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

Kapitel 3

Sanktioner

§ 17.

Medienævnet kræver udbetalte tilskud helt eller delvis tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, og i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter.

Stk. 2.

Medienævnet kan i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede vilkår for tilskud til det pågældende nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.

1.

Kapitel 3 ophæves.

§ 18

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts 2025, foretages følgende ændring

Kapitel 4 a

Regnskab og revision

§ 12 a.

Kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2.

Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 3.

Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Stk. 5.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 3.

1.

Kapitel 4 a ophæves.

§ 19

I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling foretages følgende ændring

Kapitel 4

Administration

§ 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for uddeling af tilskud til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil samt tilskud til spilfremme, herunder kriterier for at opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, forudbetaling, modtagerkreds og udbetaling af tilskud.

§ 8.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol i forhold til uddeling af tilskud.

§ 9.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Der kan herunder fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

1.

Kapitel 4 ophæves.

§ 20.

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, foretages følgende ændringer

§ 15 c.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre.

1.

§ 15 c, stk. 5 , ophæves.

§ 24.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tildeling og anvendelse af tilskud til formidling af teaterforestillinger.

Stk. 4.

---

2 .

§ 24, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Kapitel 13 a

Regler for regnskab og revision for tilskudsmodtagere efter kapitel 7-7 a

§ 31 a.

Kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2.

Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 3.

Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

3.

Kapitel 13 a ophæves .

§ 21.

I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

Forvaltning af tilskud, garantier m.v. samt budget, regnskab og revision

1.

Overskriften før § 10 ophæves.

§ 10.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2.

Afgivne tilsagn om tilskud, garantier m.v. kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier m.v. kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 3.

Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

2.

§ 10 ophæves.

§ 22.

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

§ 44.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5.

Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger skal finde anvendelse ved organisationernes administration af tilskud, jf. stk. 3.

§ 51 c.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

§ 53.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

1.

§ 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæves.

§ 23.

I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri, som ændret ved § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021 og § 3 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændring

§ 5.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om fordeling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.

Stk. 5-8.

---

1.

§ 5, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.

§ 24.

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, foretages følgende ændringer

§ 17 b.

---

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsberettigede museer, indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.

1.

§ 17 b, stk. 2, ophæves.

Kapitel 11

Regnskab og revision

§ 34.

Kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

§ 35.

Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

§ 36.

Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

§ 37.

Kulturministeren kan bestemme, at afgivne tilsagn om tilskud bortfalder, og at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

2.

Kapitel 11 ophæves.

§ 25.

I lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, som ændret ved § 2 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende ændring

§ 7.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse.

1.

§ 7, stk. 3, affattes således

» Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse, herunder grænser for krav herom.«