Forslag til Lov om ændring af folkeoplysningsloven (Lempelser af krav til underskrivelse af tilskudsregnskab, mellemkommunal refusion og fjernundervisning)

Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af folkeoplysningsloven

(Lempelser af krav til underskrivelse af tilskudsregnskab, mellemkommunal refusion og fjernundervisning)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

§ 1

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 8, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

Den enkelte forening kan beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab.

2.

§ 29, stk. 1, 2. pkt., affattes således

Regnskabet skal som minimum underskrives af foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.

3.

§ 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.

4.

I § 43, stk. 6, udgår », jf. stk. 5, 2. pkt«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 2026.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på ansøgninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevilget før lovens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger eller bevillinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

Lovforslaget har til formål at afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige idræts- og foreningsliv.

Forslaget gennemfører dele af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) udspil om afbureaukratisering af foreningslivet, som er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet, som regeringen nedsatte i august 2024 med deltagelse af organisationer fra foreningslivet m.v.

På baggrund af anbefalingerne lancerede regeringen i august 2025 et foreningsudspil Mindre bøvl – mere fællesskab med mål om at gøre op med unødvendigt bureaukrati i idræts- og foreningslivet.

Dette lovforslag gennemfører dele af udspillet.

Folkeoplysningsloven skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

Med lovforslaget foreslås der tre ændringer i folkeoplysningsloven.

Der foreslås en lempelse af krav om, at hele bestyrelsen skal underskrive foreningens tilskudsregnskab.

Der foreslås endvidere en lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion, så der ikke skal indhentes fuldt personnummer på deltagere.

Endelig foreslås der mere fleksibilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke er krav om, at 30 pct. af undervisningen på det enkelte kursus skal gennemføres i fællesskab.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Lempelse af underskriftskrav for foreningers tilskudsregnskab

2.1.1.

Gældende ret

Folkeoplysningslovens kapitel 8 vedrører regnskab, revision og tilbagebetaling.

Det er et krav i henhold til § 29, stk. 1, at folkeoplysende foreninger skal aflægge regnskab til kommunen for tilskud, som foreningen modtager efter folkeoplysningsloven til bl.a. folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Det er et krav i henhold til den gældende § 29, stk. 1, 2. pkt., i folkeoplysningsloven, at foreningens regnskab skal underskrives af samtlige medlemmer af foreningens bestyrelse.

2.1.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Folkeoplysende foreninger oplever, at det er unødigt bebyrdende, at der i folkeoplysningsloven er krav om, at tilskudsregnskaber skal skrives under af hele bestyrelsen.

I visse tilfælde er der op til 15 medlemmer i en bestyrelse, hvormed kassereren eller andre frivillige kan have en stor opgave med at få alle medlemmer til at skrive under.

På den baggrund har partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet anbefalet lempelse af kravet om underskrift af tilskudsregnskaber, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsberettigede for foreningen skriver under på regnskabet.

Det er Kulturministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at lempe kravet til underskrift af tilskudsregnskab, så foreningen ikke skal indhente underskrifter fra samtlige bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med aflæggelse af tilskudsregnskab, men kan nøjes med at sikre, at de tegningsberettigede underskriver regnskabet.

Foreningerne vil derved opleve, at det vil være mindre byrdefuldt at aflægge tilskudsregnskab.

Ministeriet vurderer, at lempelsen ikke vil påvirke opfyldelsen for formålet med aflæggelsen af tilskudsregnskab, da der fortsat vil være krav om, at regnskabet skal være underskrevet af de bestyrelsesmedlemmer, der har ret til at handle og indgå bindende aftaler på vegne af foreningen.

Hensynet til at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed kan derved opnås ved, at foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, f.eks. formand og kasserer, underskriver regnskabet.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring af bestyrelsens ansvar i øvrigt, herunder i forhold til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og dokumentation for virksomheden.

Det foreslås således at ændre folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt., så det af bestemmelsen vil fremgå, at regnskabet som minimum skal underskrives af foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover, når en folkeoplysende forening skal aflægge tilskudsregnskab til kommunen, vil være tilstrækkeligt, at regnskabet er underskrevet af de bestyrelsesmedlemmer, som er tegningsberettigede for foreningen, og ikke som i dag, hvor tilskudsregnskabet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

2.2.

Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion

2.2.1.

Gældende ret

Det følger af folkeoplysningslovens § 43, stk. 1, at borgeres deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning ikke er betinget af bopæl i den kommune, hvor aktiviteten finder sted.

Når borgere deltager i folkeoplysende voksenundervisning i form af undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter folkeoplysningslovens kapitel 4 i en anden kommune end dér, hvor de bor, kan kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kræve godtgørelse fra den kommune, hvor borgeren har hjemsted (bopæl).

Hjemstedskommunen er den kommune, hvor borgeren er tilmeldt folkeregistret ved begyndelsen af undervisningen m.v. Dette følger af reglerne om mellemkommunale betalinger i folkeoplysningslovens § 43, stk. 2, og de nærmere bestemmelser herom i folkeoplysningsbekendtgørelsen nr. 1251 af 12. december 2011.

For borgere, der modtager visse former for hjælp og støtte efter servicelovens regler, er der dog efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 3, særlige regler for, hvilken kommune, der har betalingsforpligtelsen.

Her er det den kommune, som efter regler fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har handle- eller refusionspligten i forhold til den sociale indsats, som tilskudskommunen kan kræve godtgørelse fra.

Det følger videre af folkeoplysningslovens § 43, stk. 5, at foreninger (aftenskoler m.v.), der modtager tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (dog undtaget debatskabende aktiviteter), skal oplyse personnummer til tilskudskommunen for deltagere, der har hjemsted i en anden kommune.

Foreningen skal gøre deltagerne opmærksomme på, at personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen.

For borgere, der har bopæl i kommunen, skal der alene oplyses navn, adresse samt fødselsdato og år.

Efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. § 43, stk. 5, 2. pkt.

2.2.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Medlemmer af partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet oplever, at det er unødigt bebyrdende, at aftenskoler af hensyn til mellemkommunal refusion, skal indhente fuldt personnummer fra deltagere, der ikke har bopæl i kommunen.

Det fremgår af partnerskabets anbefalinger, at aftenskolerne ofte oplever, at deltagere ikke er parate til at afgive deres personnumre, og at kravet af den grund kan medvirke til, at færre melder sig til aftenskolernes kurser.

På den baggrund har partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet anbefalet lempeligere regler.

Kulturministeriet vurderer, at hensynet til, at kommunen kan identificere borgeren og tilgå oplysninger om borgerens bopæl til brug for mellemkommunale betalinger, vil kunne opnås ved alene at stille krav om oplysning af navn og adresse samt fødselsdato og år, svarende til hvad der i dag gælder for deltagere med bopæl i kommunen.

Kulturministeriet vurderer videre, at en sådan ændring vil kunne bidrage til, at borgere ikke af denne grund afholder sig fra at tilmelde sig aftenskolekurser, ligesom det sikres, at der ikke skal indhentes og behandles personoplysninger i videre omfang end nødvendigt.

Med lovforslaget foreslås det derfor at ophæve folkeoplysningslovens § 43, stk. 5, så der ikke længere vil være krav til foreninger, der modtager tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, om at oplyse fuldt personnummer på deltagere, der ikke har hjemsted i kommunen.

Det foreslåede vil indebære, at aftenskolerne m.v. herefter alene vil skulle indhente oplysninger fra deltagere og oplyse om navn, adresse samt fødselsdato og år for alle deltagere til kommunen, uanset om de pågældende har bopæl i eller uden for kommunen.

Tilskudskommunen vil fortsat kunne kræve mellemkommunal betaling fra den ansvarlige kommune efter reglerne i folkeoplysningslovens § 43, stk. 2-4, og regler fastsat i medfør heraf.

2.3.

Lempelse af krav til fjernundervisning

2.3.1.

Gældende ret

Kommunalbestyrelsen yder tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, jf. folkeoplysningslovens § 2, stk. 2, nr. 1.

Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder.

Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, jf. folkeoplysningslovens § 7, stk. 1.

Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter, hvortil der som udgangspunkt er knyttet deltagerbetaling og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, jf. folkeoplysningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt. Som fleksible tilrettelæggelsesformer anses åbne studiekredse, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervisning m.v.

Folkeoplysningsloven indeholder regler om kommunalbestyrelsens tilskud.

Efter lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., yder kommunalbestyrelsen således et grundtilskud til foreningen til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning.

Kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte, at der ydes supplerende grundtilskud til udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere inden for folkeoplysende voksenundervisning for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne, jf. folkeoplysningslovens § 8, stk. 2.

Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., skal den enkelte forening (aftenskole m.v.) afsætte 10 pct. af beløbsrammen, jf. stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, som kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.

Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 4, kan den enkelte forening (aftenskole m.v.) desuden afsætte op til 40 pct. af den resterende beløbsramme til hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.

Fleksible tilrettelæggelsesformer omfatter åbne studiekredse, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervisning m.v., jf. folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 5, fastsætter kulturministeren regler for anvendelsen af puljerne nævnt i stk. 3 og 4 til hhv.

debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæggelsesformer, og kommunalbestyrelsen kan inden for disse rammer fastsætte lokale retningslinjer.

Hensigten med indførelsen af bemyndigelsen, for så vidt angår fleksibel læring (fjernundervisning), var at fastsætte regler om, at mindst 30 pct. af timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 215.

I folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, er der fastsat regler herom.

2.3.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nogle folkeoplysende foreninger oplever, at folkeoplysningslovens regler om fleksible tilrettelæggelsesformer indenfor folkeoplysende voksenundervisning, herunder fjernundervisning, er svære at benytte i praksis og dermed er begrænsende for aftenskolerne.

På den baggrund har nogle medlemmer i partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet anbefalet mere fleksibilitet for aftenskolerne i tilrettelæggelsen af disse aktiviteter.

Konkret efterspørges det, at aftenskoler frit skal kunne beslutte, hvor stor en andel af deres samlede tilskud, de ønsker at anvende til fleksibel tilrettelagt undervisning, samt at der for fjernundervisning ikke længere er krav om, at mindst 30 pct. af undervisningen gennemføres i fællesskab for det enkelte hold.

Andre organisationer i partnerskabet er imod at lempe kravene til fjernundervisning med henvisning til vigtigheden af fysiske fællesskaber for folkeoplysning og trivsel.

Kulturministeriet er enig i, at de nuværende regler om fjernundervisning, hvorefter 30 pct. af undervisningen på det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, kan være vanskelige at anvende i praksis.

Det er Kulturministeriets vurdering, at kravet til fjernundervisning om, at 30 pct. af undervisningen gennemføres i fællesskab for det enkelte hold, kan ophæves.

Ministeriet har lagt vægt på, at ændringen kan skabe klarere og mere fleksible rammer for aftenskolerne til gavn for borgere, som af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for at deltage i undervisning med fysisk fremmøde.

Ministeriet har videre lagt vægt på, at undervisningen fortsat vil skulle leve op til lovens formålsbestemmelser m.v., herunder fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab m.v., men at aftenskoler m.v., der ønsker at tilbyde folkeoplysende fjernundervisning, bør have friere rammer til selv at kunne tilrettelægge undervisningen for det enkelte hold m.v., så det giver mening lokalt.

Det vil således være op til den enkelte forening at beslutte, om og i hvilket omfang, fjernundervisning på det enkelte hold skal ske i fællesskab.

Kulturministeriet vurderer dog samtidig, at det er væsentligt at fastholde de nuværende regler for, hvor stor en andel af grundtilskuddet en forening (aftenskole m.v.) kan afsætte til fleksible tilrettelæggelsesformer, herunder fjernundervisning.

Der bør således fortsat være krav om, at den enkelte forening skal afsætte 10 pct. af grundtilskudsmidlerne til debatskabende aktiviteter, og at foreninger af det resterende grundtilskud højst må afsætte op til 40 pct. til fleksible tilrettelagte hold såsom studiekredse, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervisning m.v. Dette skal sikre, at hovedparten af midlerne fortsat vil gå til traditionel aftenskoleundervisning, der ikke f.eks. afvikles virtuelt.

Det foreslås derfor, at der i folkeoplysningslovens § 8, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at det er den enkelte forening, der selv kan beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab.

Som følge heraf foreslås det gældende krav for fjernundervisning i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, om, at mindst 30 pct. af timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, ophævet.

Bekendtgørelsen er en udmøntning af lovens § 8, stk. 5.

Der foreslås ikke ændringer til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 8, stk. 5, da bemyndigelsen til kulturministeren til at fastsætte regler om de puljer, der er nævnt i lovens § 8, stk. 3 og 4, til henholdsvis debatskabende aktiviteter og fleksibelt tilrettelagt undervisning, fortsat er relevant.

Den foreslåede tilføjelse i stk. 4 vil dog indebære, at det reguleres direkte i loven, at den enkelte forening kan beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab, i stedet for i bekendtgørelsen udstedt i henhold til bemyndigelsen i § 8, stk. 5.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes at kunne indebære begrænsede positive implementeringskonsekvenser for kommuner som følge af forslaget om at lempe kravet til underskrift af tilskudsregnskab, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsberettigede for foreningen skriver under, da dette vil kunne reducere kommuners administrative opfølgning.

Lovforslaget vurderes endvidere at kunne indebære begrænsede negative implementeringskonsekvenser for kommuner som følge af forslaget om, at aftenskoler ikke længere skal oplyse fuldt personnummer for deltagere, der ikke har hjemsted i kommunen, men alene navn, adresse, fødselsdato og år, ligesom for kommunens egne borgere.

Det kan betyde, at der i nogle kommuner kan være behov for mindre tilpasninger af sagsgange, der dog vurderes begrænsede, også henset til, at der er tale om en ensretning af reglerne.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive administrative konsekvenser for borgerne, da borgerne ikke længere skal oplyse fuldt personnummer ved deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning i en anden kommune.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august 2025 til den 19. september 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

AOF, Børne- og Kulturchefforeningen, Civilsamfundets Brancheforening, Danmarks Cirkus Direktør Forening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Diakoniråd, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kulturliv, Dansk Live, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Seniorer, DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DOF, Erhvervsstyrelsen (Bedre Regulering), FOF, FORA, Friluftsrådet, Fritidssamrådet i Danmark, Frivilligrådet, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, ISOBRO, KAB, KL, LOF, Sammenslutningen af By- og Markedsfester og Ældre Sagen.

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Lempelse af underskriftskrav for foreningers tilskudsregnskab

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Lempelse af krav til fjernundervisning

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Begrænsede

Begrænsede

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive administrative konsekvenser for borgerne, da der bliver lempet på administrative krav.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folkeoplysende foreninger modtager tilskud fra kommunalbestyrelsen til aktiviteter inden for folkeoplysende voksenundervisning, herunder almindelig undervisning, fleksible tilrettelæggelsesformer samt debatskabende aktiviteter, jf. folkeoplysningslovens kapitel 4.

Folkeoplysningslovens § 8, stk. 1 og 2, indeholder regler om kommunalbestyrelsens grundtilskud og evt.

supplerende grundtilskud, der gives til foreningen til aflønning af ledere og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning.

Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., skal den enkelte forening afsætte 10 pct. af beløbsrammen, jf. stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, som kan afregnes på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.

Efter § 8, stk. 4, kan den enkelte forening desuden afsætte op til 40 pct. af den resterende beløbsramme til aktiviteter på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.

Det følger af stk. 5, 1. pkt., at kulturministeren fastsætter regler om anvendelse af de puljer, der er nævnt i stk. 3 og 4.

Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til de af kulturministeren fastsatte regler fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelse af puljerne.

Bemyndigelsen er udmøntet i folkeoplysningsbekendtgørelsen nr. 1251 af 12. december 2011.

Ifølge de specielle bemærkninger til lov nr. 1593 af 20. december 2006, hvor § 8, stk. 5, blev indført, jf. www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 215, var hensigten med indførelsen af bemyndigelsen i § 8, stk. 5, for så vidt angår fleksibel læring (fjernundervisning), at fastsætte regler om, at mindst 30 pct. af timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab.

I folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, er der fastsat regler herom.

Det foreslås, at der i folkeoplysningslovens § 8 indsættes et nyt stk. 4, 2. pkt., hvorefter den enkelte forening selv kan beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det gældende krav i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, om, at det for fjernundervisning gælder, at mindst 30 pct. af timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, ophæves.

Forslaget vil derfor medføre, at der ikke vil være krav til, at fjernundervisning skal gennemføres i fællesskab.

Det vil således være op til den enkelte forening at beslutte, i hvilket omfang, fjernundervisning vil ske i fællesskab.

Konsekvensen af forslaget vil endvidere være, at den enkelte forenings mulighed for at beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab, vil fremgå direkte i loven, og ikke i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsen i § 8, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 29, stk. 1, 1. pkt., i folkeoplysningsloven, at folkeoplysende foreninger skal aflægge regnskab til kommunen for tilskud, som foreningen modtager efter folkeoplysningsloven til bl.a. folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt., at de regnskaber, som folkeoplysende foreninger aflægger, skal underskrives af samtlige medlemmer af foreningens bestyrelse.

Det foreslås, at § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes, således, at regnskabet som minimum skal underskrives af foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremover vil være tilstrækkeligt, at tilskudsregnskabet underskrives af de medlemmer af bestyrelsen, som er tegningsberettigede for foreningen.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen ændring af bestyrelsens ansvar i øvrigt, herunder i forhold til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og dokumentation for virksomheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af folkeoplysningslovens § 43, stk. 1, at deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning ikke er betinget af bopæl i den kommune, hvor aktiviteten finder sted.

Det følger af § 43, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan kræve godtgørelse for udgifter til voksenundervisning efter kapitel 4 fra den kommune, hvor deltageren har hjemsted.

Hjemstedskommunen er defineret som den kommune, hvor deltageren er tilmeldt folkeregistret ved undervisningens begyndelse.

Det følger endvidere af § 43, stk. 3, at der i visse tilfælde, hvor deltagere modtager ydelser efter serviceloven, kan kræves godtgørelse fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune i henhold til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 43, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere regler om godtgørelse for undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4, herunder regler om opkrævning, samt regler om mellemkommunal udligning.

Efter § 43, stk. 5, 1. pkt., skal foreninger, der modtager tilskud efter kapitel 4, bortset fra debatskabende aktiviteter, jf. § 8, stk. 3, oplyse navn og adresse samt fødselsdato og -år til kommunalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen.

En forening skal desuden for deltagere, der har hjemsted i anden kommune, og som deltager i undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, oplyse personnummer, når deltagerne indgår i tilskudsberegningen.

Foreningen skal gøre deltagerne opmærksomme på, at personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en folkeoplysende forening, der modtager tilskud efter folkeoplysningslovens kapitel 4, ikke længere vil skulle indhente personnummer på kursusdeltagere, der har bopæl i en anden kommune.

I stedet vil disse deltagere alene skulle oplyse navn, adresse samt fødselsdato og år, svarende til, hvad der i dag gælder for de øvrige kursusdeltagere.

Det vil således fortsat på baggrund af oplysninger om navn, adresse samt fødselsdato og år være muligt at identificere borgeren og borgerens bopæl med henblik på, at tilskudskommunen ligesom i dag vil kunne opkræve mellemkommunale betalinger efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 2-4, og regler fastsat i medfør heraf.

Tilskud, der er ansøgt om eller bevilget inden lovforslagets ikrafttræden, vil skulle følge de regler om oplysning af personnummer, der var gældende på tidspunktet for ansøgningen eller bevillingen.

Der henvises til opgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. lovens § 43, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at der i § 43, stk. 6, udgår », jf. § 43, stk. 5, 2. pkt.«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, stk. 3, om oplysning af personnummer for deltagere, der ikke har hjemsted i kommunen.

Den foreslåede ændring i stk. 6, skal alene sikre, der ikke vil blive henvist tilbage til en ophævet bestemmelse.

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af stk. 6, hvorfor det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at personer, der ikke har dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse på ansøgninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevilget før lovens ikrafttræden.

Der henvises til § 2, stk. 4 og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 2026.

Tidspunktet er sat af hensyn til, at kommuner har tid til at tilpasse eksisterende sagsgange m.v. til de nye krav.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, ikke skal finde anvendelse på ansøgninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevilget før lovens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger eller bevillinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, der allerede var ansøgt om og/eller bevilget, inden lovens ikrafttræden, vil skulle følge de regler om oplysning af personnummer, der var gældende på tidspunktet for ansøgningen eller bevillingen.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da folkeoplysningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 8.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Den enkelte forening kan af beløbsrammen, jf. stk. 1og 2, fratrukket 10 pct., jf. stk. 3, afsætte op til 40 pct. til aktiviteter på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.

1.

I § 8, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Den enkelte forening kan beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab.«

§ 29.

Foreninger aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5.

Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.

2.

§ 29, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Regnskabet skal som minimum underskrives af foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.«

Stk. 2-6.

---

§ 43.

---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

En forening, som modtager tilskud efter kapitel 4, bortset fra § 8, stk. 3, skal oplyse navn og adresse samt fødselsdato og -år til kommunalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen.

En forening skal desuden for deltagere, der har hjemsted i anden kommune, og som deltager i undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, oplyse personnummer, når deltagerne indgår i tilskudsberegningen.

Foreningen skal gøre deltagerne opmærksom på, at personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen.

3.

§ 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der ikke har dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. stk. 5, 2. pkt.

4.

I § 43, stk. 6, udgår: », jf. stk. 5, 2. pkt.«