Forslag til Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejligheder samt adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer)

Fremsat den 5. november 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.

(Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejligheder samt adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 214 af 6. marts 2023, foretages følgende ændringer

1.

§ 2, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Tilladelsen kan gives for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.

Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3

§ 2 a.

I byer med færre end 16.850 indbyggere, jf. stk. 3, kan der ske detailsalg fra butikker, der er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter årligt regler om, hvilke byer der er omfattet af stk. 1, i overensstemmelse med byopgørelsen fra Danmarks Statistik.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejligheder

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2.

Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byers bymidte eller lokalcenter

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

3.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) fremlagde i oktober 2024 en ny national turismestrategi ”Veje til bæredygtig turismevækst”.

Strategien indeholder flere initiativer, som skal sætte den strategiske retning for dansk turisme frem mod 2030.

Det foreslås i initiativ 2.6 at ændre lukkeloven for at øge vækst og omsætning i landdistrikterne.

Lukkeloven er igennem tiden blevet gradvist liberaliseret for at udvide butikkernes mulighed for at holde åbent.

Ændringer af lukkeloven er omfattet af forliget om lukkeloven fra 2009.

Den 27. maj 2025 blev ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ændring af lukkeloven” indgået.

Partierne bag aftalen har opsagt det dagældende forlig om lukkeloven fra 2009 med virkning fra næste folketingsvalg.

Det fremgår af aftalen om ændring af lukkeloven, at partierne er enige om fra næste folketingsvalg at indgå et nyt forlig, der viderefører det hidtidige forlig uændret bortset fra de ændringer, der følger af aftalen.

Aftalen om lukkeloven indeholder to ændringer af loven, som har til formål, at butikker bedre kan udnytte efterspørgslen fra turister og lokale borgere i lukkedagene.

Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen.

Regeringen og forligspartierne ønsker at skabe fleksible vilkår, så butikker bedre kan udnytte efterspørgslen fra turister og handlende i lukkedagene.

Flere af de mindre byer i Danmark oplever problemer med butiksdød og tomme gågader.

Herudover oplever disse byer, at lukkelovens regler udgør en barriere i forhold til at tiltrække flere turister og handlende eller afholde arrangementer på lukkelovens lukkedage.

Det er vigtigt, at bymidterne ikke er præget af tomme facader og livløse gader, men at turister og andre handlende i stedet oplever en levende bymidte med åbne butikker.

Med dette lovforslag foreslås det, at lukkeloven liberaliseres yderligere.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at butikker i bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere får mulighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage, dvs. helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Hvis der ikke er udlagt en bymidte i byen, gælder ændringen dog også for butikker placeret i et lokalcenter.

Den foreslåede ændring vil også gælde for butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter beliggende i bymidten eller i lokalcenteret.

Storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er ikke omfattet af den foreslåede ændring.

Herudover foreslås det, at kommuner kan få tilladelse til, at butikker kan foretage detailsalg på lukkelovens lukkedage i forbindelse med særlige lejligheder over en eller flere dage, i en eller flere perioder, f.eks. både i julen, påsken og pinsen, uden at der skal gives tilladelse hvert år.

Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede ordning, fremover kunne give dispensation for en periode på op til 10 år, hvis der er tale om en årligt tilbagevendende begivenhed.

Det foreslås desuden, at der fremover ikke vil skulle være krav om, at kommunerne skal dokumentere, at arrangementet har officiel karakter.

En lempelse af lukkeloven vil bl.a. muliggøre, at butikkerne i bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte efterspørgslen fra både turister og lokale borgere i helligdagene og øvrige lukkedage.

De foreslåede ændringer af lukkeloven vil bidrage til at løse problemet med mennesketomme bymidter og butiksdød i landets mindre og mellemstore byer.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejligheder

2.1.1.

Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Ved butik forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2.

Lukkeloven gælder dog ikke for apoteker, jf. § 1, stk. 3.

Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Der er i lukkeloven en række undtagelser, så der på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15.00 på nytårsaftensdag kan ske detailsalg.

Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Fravigelsen indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag, hvor den pågældende særlige lejlighed afholdes.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2014-15, L 153, som fremsat side 4, indebærer bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan meddeles dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinsekarneval.

Der skal dog være tale om arrangementer, der har officiel karakter.

Det følger videre af bemærkningerne, som fremsat side 14, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for at sikre, at arrangementerne har officiel karakter.

Et eksempel på et arrangement, der har officiel karakter er, hvis kommunen eller en anden offentlig instans er medarrangør af arrangementet.

Et andet eksempel på et arrangement, der har officiel karakter er, hvis offentlige personer med repræsentative pligter deltager officielt i arrangementet.

Det fremgår af side 14, at en dispensation kan omfatte hele kommunen, en egn eller en hel by eller en bydel i kommunen.

De omfattede butikker vil være dem, som er beliggende inden for det område, som arrangementet vedrører.

Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde nærmere oplysninger om omfanget af arrangementet.

Dispensation kan ikke gives til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller lignende.

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr, 4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt havebrugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved torvehandel.

Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for: 1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3) butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bagerbutikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have.

Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt 10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og lignende.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte butikker.

Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, kan holde åbent på lukkedagene.

Det betyder, at mindre dagligvarebutikker også er undtaget fra lukkelovens lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.

Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl.

moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl.

moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode inkl.

moms og opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detail‍omsætningsindeks‍.

Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering.

I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætningsgrænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr. inkl.

moms og 19,2 mio. kr. inkl.

moms.

Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder, undtages fra § 2, stk. 1.

Ifølge bemærkningerne til lov om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste indkøbsmulighed i området.

En dagligvarebutik er en butik, der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker indenfor en afstand af ca. 4 km.

fra butikken, som ansøger om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

I dag oplever flere kommuner og lokale erhvervsdrivende, som ønsker at tiltrække flere turister, og som samtidig ønsker at afholde arrangementer på lukkelovens lukkedage, at lukkelovens regler om tilladelser til særlige lejligheder står i vejen for dette.

Barrieren vedrører bl.a., at ansøgningsprocessen for at få en tilladelse er for byrdefuld, da tilladelsen kun gives til ét enkeltstående arrangement, selv i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal ansøge Erhvervsstyrelsen om dispensation til at holde åbent på en konkret lukkedag med henvisning til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Erhvervsministeriet har derfor overvejet, hvad der kan gøre processen for dispensationsansøgninger og afholdelse af arrangementer mere smidig og herved hjælpe kommunerne og de lokale erhvervsdrivende med at tiltrække flere turister i forbindelse med afholdelse af arrangementer på lukkelovens lukkedage.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fremadrettet får mulighed for at få dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed for en længere årrække, f.eks. et pinsekarneval, blomsterfestival eller lignende, i stedet for som nu, hvor der skal ansøges årligt til hvert enkelt arrangement.

For at sikre en smidig proces i afholdelsen af arrangementer vurderer Erhvervsministeriet, at det er hensigtsmæssigt, at kravet om, at et arrangement skal have officiel karakter, fjernes, og at tilladelsen fra Erhvervsstyrelsen kan gives for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at forslaget vil være et positivt tiltag, som vil gøre det mere smidigt for kommunerne og de lokale erhvervsdrivende at afholde arrangementer i forbindelse med særlige lejligheder på lukkelovens lukkedage.

2.1.3.

Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås en lempelse af dispensationsadgangen, så tilladelsen vil kunne gives for en periode på op til 10 år for tilbagevendende arrangementer, og at det ikke vil skulle dokumenteres, at arrangementet har officiel karakter.

Det vil fortsat være Erhvervsstyrelsen, der efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der sker detailsalg ved særlige lejligheder på lukkelovens lukkedage.

Lukkedagene omfatter helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle søge om tilladelse til, at der kan foregå detailsalg fra butikker i forbindelse med særlige lejligheder.

Med særlige lejligheder forstås bl.a. omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller tilsvarende karakter, og ofte med deltagelse af danske og udenlandske organisationer, men også til øvrige særlige lejligheder, som f.eks. ved mindre, lokale arrangementer såsom lokale festivaler og byfester.

Derudover foreslås det, at Erhvervsstyrelsen vil kunne tildele en tilladelse ved en årligt tilbagevendende begivenhed, f.eks. et pinsekarneval, blomsterfestival, idrætsarrangement eller lignende, og at tilladelsen vil kunne gives for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Styrelsens afgørelser vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Dispensation vil ikke kunne gives til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller lignende.

Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde nærmere oplysninger om omfanget af arrangementet.

For nærmere om dispensationsadgangen ved særlige lejligheder henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.2.

Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byers bymidte eller lokalcenter

2.2.1.

Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Ved butik forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2.

Lukkeloven gælder dog ikke for apoteker, jf. § 1, stk. 3.

Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Fravigelse indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med den helligdag, hvor den pågældende særlige lejlighed afholdes.

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr, 4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt havebrugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved torvehandel.

Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for: 1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3) butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bagerbutikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have.

Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt 10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og lignende.

Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, kan holde åbent på lukkedagene.

Det betyder, at mindre dagligvarebutikker også er undtaget fra lukkelovens lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.

Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl.

moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl.

moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode inkl.

moms og opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detail‍om‍sætningsindeks‍.

Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering.

I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætningsgrænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr. inkl.

moms og 19,2 mio. kr. inkl.

moms.

Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder, undtages fra § 2, stk. 1.

Ifølge bemærkningerne til lov om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste indkøbsmulighed i området.

En dagligvarebutik er en butik, der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker indenfor en afstand af ca. 4 km.

fra butikken, som ansøger om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.

Det følger af § 5 m, stk. 1, 1. pkt., i lov om planlægning, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten).

Ifølge bemærkningerne til lov om planlægning § 5 m, stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4876, er bymidtens udgangspunkt typisk den historiske del af den oprindelige by, der oftest er karakteriseret ved, at der foruden butikker er forskellige offentlige institutioner som f.eks. kommunekontor, skole, læge, privat service og diverse kultur- og underholdningstilbud inden for indbyrdes ret korte afstande.

Det følger desuden af de samme lovbemærkninger til § 5 m, stk. 1, at inden for en vis afstand fra de øvrige »service-institutioner« ligger der i bymidten i de mindre byer typisk én eller flere butikker, der både sælger daglig- og udvalgsvarer.

I de større byer er der et større udbud af butikker – ofte placeret omkring en hovedgade eller et butiksstrøg.

Sidegaderne udgør ofte sekundære butiksstrøg.

Butikkerne i bymidten er en blanding af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Det er i bymidten, at de mere specialiserede og større butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer placerer sig, herunder f.eks. butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer.

Butikkerne i bymidten eller lokalcentret medvirker til at skabe liv og mangfoldighed i byen.

Det følger af § 5 m, stk. 2, i lov om planlægning, at beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Hver by kan kun have én bymidte.

Det følger af lovbemærkningerne til lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, at ud over bymidter og bydelscentre kan der udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning.

En bys bymidte eller lokalcenter fastsættes af kommunalbestyrelsen, og fremgår på www.plandata.dk.

Bekendtgørelse nr. 508 af 16. maj 2025 om det digitale planregister Plandata.dk fastsætter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer, planforslag, landzonetilladelser m.v. med tilhørende oplysninger til registret.

Det fastsættes i § 5 t i lov om planlægning, at beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 meter under loftet i kælderen medregnes.

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

I dag oplever mange små og mellemstore danske byer, at ikke alle butikker kan holde åbent på lukkelovens lukkedage.

Især i forbindelse med lukkedagene i foråret, specifikt påsken, pinsen, Kr. himmelfartsdag og grundlovsdag må butikkerne i bymidterne eller lokalcentrene holde lukket.

Butikkerne i bymidten eller lokalcentret har derfor ikke mulighed for at servicere de turister og handlende, som opholder sig i byen.

Regeringen og forligspartierne ønsker at skabe fleksible vilkår, så butikkerne i de små og mellemstore byer bedre kan udnytte efterspørgslen fra turister og handlende i lukkedagene.

Indbyggertallet på 16.850 indbyggere er fastsat i det politiske forlig om ændring af lukkeloven, som den 27. maj 2025 blev indgået mellem Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Den fastsatte grænse på 16.850 indbyggere beror derfor på en politisk beslutning, som udmøntes med lovforslaget.

Grænsen er fastsat med hensyn til at ramme en balance, der åbner mere op for, at butikkerne i de små og mellemstore byer kan holde åbent på lukkelovens lukkedage, men samtidig sikre, at butikker i større byer fortsat skal holde lukket.

Erhvervsministeriet har overvejet, hvordan byerne kan opgøres.

Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fastsætte de omfattede byer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks byopgørelse, da Danmarks Statistik er Danmarks nationale statistikmyndighed og statistikken anvendes som grundlag for udvikling af demokratiet og samfundsøkonomien.

Danmarks Statistiks definerer en by som: ”En naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere.

At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende.

Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by – også selv om afstanden imellem er mindre end 200 meter.

For at 2 byer kan klassificeres som værende vokset sammen, forudsætter det, at både afstanden mellem dem er under 200 meter, samt at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen, udover begrænsningerne nævnt ovenfor.

” Danmarks Statistiks definition bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.

Langt hovedparten af de danske byer på tværs af landet har færre end 16.850 indbyggere.

For borgere, der bor i små og mellemstore byer, spiller bymidterne eller lokalcentrene en vigtig rolle for det lokale fællesskab.

Det er dér, man mødes, og hvor man kan mærke livet i sin by.

Derfor er det vigtigt, at bymidterne eller lokalcentrene ikke er præget af tomme facader og livløse gader.

Bymidternes store variation af funktioner bidrager til en samlet set større kundestrøm og dermed synergieffekt i form af et generelt attraktivt by- og kulturmiljø, der understøtter byens mulighed for at tiltrække bosætning, erhverv og turisme.

I nogle byer har kommunen ikke afgrænset en bymidte, evt.

fordi området ikke lever op til kriterierne for en bymidte efter lov om planlægning.

Det vil typisk være tilfældet i små byer med omkring eller under 1.000 indbyggere.

I nogle tilfælde er der i de små byer udlagt et lokalcenter eller enkeltstående butikker som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, primært i form af dagligvarer, eventuelt suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer.

Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt, at den foreslåede lempelse gælder for bymidten eller lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte.

Hermed tilvejebringes muligheden for at flere butikker i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, kan holde åbent.

Det vil således afhænge af den enkelte kommunes planlægning, om det centrale område i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter eller enkeltstående butikker.

Det vil være op til den enkelte butik eller f.eks. den lokale handelsstandsforening at beslutte, om det ønskes at udnytte muligheden.

Det er regeringens ønske at styrke udviklingen i hele landet og hjælpe små og mellemstore byer med at udvikle og omstille sig.

De små og mellemstore byer spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

En lempelse af lukkeloven vil være et virkemiddel til at sikre sig imod butiksdød i lokalcentre og bymidter i små og mellemstore byer, særligt i Danmarks yderområder.

En lempelse af lukkeloven vil derfor tilgodese byer over hele landet.

Det er regerings vurdering, at ændringen af lukkeloven bør målrettes de mindre byer i Danmark, fordi et aktivt byliv er vigtigt for de mindre byer og lokalsamfund i Danmark.

Det er desuden vurderingen, at den foreslåede mulighed for at have åbne butikker på lukkedage vil være særligt gavnlige for udviklingsmulighederne i de mindre byer, som dermed kan imødekomme efterspørgslen fra både lokale borgere og danske og udenlandske turister.

Det er intentionen at give et rygstød til de mindre butikker i bymidten eller lokalcentret i landets små og mellemstore byer.

Det er derfor vurderingen, at butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter ikke skal omfattes af den foreslåede lempelse.

Storcentre eller øvrige centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer samt stormagasiner eller hypermarkeder er ikke klart definerede begreber i dansk ret.

Det er derfor Erhvervsministeriet vurdering, at begreberne i forhold til den foreslåede bestemmelse i lukkeloven skal forstås som beskrevet i det følgende.

Stormagasiner vil være kendetegnet ved at udgøre én større, sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken, der fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, der kan åbnes og lukkes som en enhed.

I stormagasiner vil den overvejende andel af varer udgøre et bredt sortiment af udvalgsvarer.

Til forskel herfra vil storcentre være kendetegnet ved at være en større samling selvstændige butikker og erhvervsdrivende under fælles tag, som typisk arbejder sammen i en centerforening med egen administration, der varetager fælles opgaver, f.eks. koordineret salgsindsats for centret som helhed.

Ligesom i butiks- og indkøbscentre vil der i storcentre være tale om selvstændige butikker, men antallet af butikker i et storcenter vil være væsentligt større og typisk strække sig over et stort bruttoetageareal.

Med den foreslåede bestemmelse vil et hypermarked være et butikskoncept, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.

Et hypermarked vil være kendetegnet ved at være en kombination af et stormagasin og et varehus med et stort udvalg af både fødevarer og non-food.

Der kan ikke etableres nye hypermarkeder i Danmark, da der efter lov om planlægning ikke kan etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på over 5.000 kvadratmeter.

Hypermarkeder med et bruttoetageareal på over 15.000 kvadratmeter vil ikke være omfattet af lempelsen af lukkeloven.

Øvrige centre vil være kendetegnet som butiks- og indkøbscentre, og vil være en samling af selvstændige butikker, med hver sit særpræg i form af design og skiltning.

Butikkerne er både funktionelt og fysisk adskilte enheder, og har hver sin identitet.

Arkader og basarer deler også disse karaktertræk, men basarer kan have præg af en mere åben indretning.

Beregning af bruttoetageareal til butiksformål vil følge bestemmelsen i § 5 t i lov om planlægning og dermed ske efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal.

Lempelsen af lukkeloven vil bl.a. muliggøre, at butikker i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte efterspørgslen både fra turister og lokale borgere i helligdagene og øvrige lukkedage, hvilket vil bidrage til at styrke væksten i de omfattede byer.

Det vil f.eks. være butikker i Ribe, Bogense og Rønne, som historisk lever af turisme, der får muligheden for at holde åbent.

Omvendt vil butikker i større byer som København samt større provinsbyer som f.eks. Svendborg, Haderslev m.fl., ikke få mulighed for at holde åbent, medmindre de lever op til en af de andre undtagelser i lukkeloven.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en lempelse af lukkeloven vil være et positivt tiltag, som vil sikre, at butikker i byer med færre end 16.850 indbyggere kan holde åbent for turister og øvrige handlende på lukkelovens lukkedage.

2.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at give mulighed for, at butikker i bymidten eller lokalcentret i byer med færre end 16.850 indbyggere vil kunne holde åbent på lukkelovens lukkedage, som er helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Efter det foreslåede vil definitionen af byer ske i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i byopgørelsen, hvorefter en by defineres som ”En naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere.

At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende.

Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by – også selv om afstanden imellem er mindre end 200 meter.

For at 2 byer kan klassificeres som værende vokset sammen, forudsætter det, at både afstanden mellem dem er under 200 meter, samt at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen, udover begrænsningerne nævnt ovenfor.

” Danmarks Statistiks definition bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenhængende byområder i forbindelse med fastsættelsen af de omfattede byer vil blive vurderet som værende en by.

F.eks. vil Hovedstadsområdet blive betragtet som en by og vil omfatte København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, Ishøj by og Greve Strand samt dele af Ballerup og de tidligere Søllerød og Værløse kommuner.

Herudover vil f.eks. Espergærde tælle med under Helsingør by.

Det foreslås, at de butikker, der vil blive omfattet af lempelsen, skal være beliggende i bymidten.

Med bymidten menes det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og variation af en række bymidtefunktioner som f.eks. butikker og kulturtilbud samt privat og offentlig service.

Det foreslås, at afgrænsningen af, hvornår der er tale om en bymidte, tager udgangspunkt i den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten i kommuneplanen, jf. lov om planlægning § 5 m.

Efter denne regel skal beliggenheden og afgrænsningen af bymidter tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Hver by kan kun have én bymidte, jf. lov om planlægning § 5 m, stk. 2.

Det foreslås, at butikker i et lokalcenter eller enkeltstående butikker, jf. lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, der i praksis udgør bymidten, skal være omfattet af lempelsen i byer, hvor der ikke er afgrænset en bymidte jf. lov om planlægning § 5 m.

Det vil være de enkelte butikker i bymidten, eller lokalcentret, hvis der ikke er udlagt en bymidte, i byer med færre end 16.850 indbyggere, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at butikker i centre under 15.000 kvadratmeter også vil have mulighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage, hvis de er beliggende i bymidten eller lokalcentret i en by med færre end 16.850 indbyggere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, og vil fortsat skulle overholde lukkelovens lukkedage.

Afgrænsningen i forhold til øvrige centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer vil udover grænsen for bruttoetagearealet til butiksformål bero på en vurdering af størrelsen, indretningen og antallet af butikker i centret eller magasinet.

Denne vurdering kan også være relevant ved samlinger af butikker m.v. under åben himmel, hvis sammenslutningen ellers bærer præg af at være et storcenter, stormagasin, hypermarked eller øvrige centre med butikker.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at afgrænsningen af bruttoetagearealet til butiksformål i den foreslåede bestemmelse vil følge afgrænsningen i lov om planlægning § 5 t.

Med den foreslåede ordning vil Erhvervsstyrelsen årligt udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter hvilke byer, der har færre end 16.850 indbyggere.

Fastsættelsen af byer med færre end 16.850 indbyggere vil ske i overensstemmelse med og i umiddelbar forlængelse af den årlige byopgørelse fra Danmarks Statistik, der udstedes omkring den 1. juni hvert år.

På den måde vil det årligt kunne tilpasses, hvis en bys indbyggertal vokser og når grænsen på 16.850 eller flere indbyggere, eller hvis en bys indbyggertal falder til under 16.850 indbyggere, og byen dermed vil være omfattet af undtagelsen.

Det vil være i de byer, som fastsættes i bekendtgørelsen, at butikkerne vil kunne holde åbent på lukkelovens lukkedage – forudsat at de er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte.

Bekendtgørelsen vil dermed sikre klarhed om i hvilke byer butikker samt centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter i bymidten, eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, der kan holde åbent på helligdage og øvrige lukkedage i det pågældende år.

For nærmere om adgangen til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byers bymidte eller lokalcenter henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

3.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for verdensmål nr. 8 ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”, herunder delmål 8.9, idet lovforslaget vil give mulighed for, at flere butikker kan holde åbent på lukkelovens lukkedage og derigennem vil fremme bæredygtig turisme, som vil skabe arbejdspladser og vil fremme lokal kultur og produkter.

Ligeledes vurderes lovforslaget at have positive konsekvenser for verdensmål nr. 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, idet formålet med lovforslaget vil sikre, at butikkerne i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte efterspørgslen både fra turister og lokale borgere ved at holde åbent på lukkelovens lukkedage.

Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede lempelse af lukkeloven vil bidrage til delmål 11.a., om at positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil være forbundet med overvejende positive økonomiske konsekvenser for staten, regioner og kommuner.

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at have positive administrative implementeringskonsekvenser for staten, da kommunerne fremover ikke vil skulle søge dispensation hos Erhvervsstyrelsen hvert år, og det fremover ikke være et krav, at et arrangement skal have officiel karakter, og da Erhvervsstyrelsen ikke hvert år vil skulle udarbejde dispensationer til årligt tilbagevendende arrangementer, som er en særlig lejlighed.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Princip 1: Det vurderes, at princippet om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af de overordnede formål, der forfølges med lovforslaget bl.a., ved at ændringerne vil blive udformet på en entydig og konsistent måde, samt at de omfattede byer årligt vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunikation, da lovforslaget ikke ændrer på kommunikationsmåden, hvorpå kommunalbestyrelsen skal indstille overfor Erhvervsstyrelsen, at der afholdes et arrangement på en eller flere af lukkelovens lukkedage.

Princip 3: Det vurderes, at princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehandling efterleves, i og med at lovforslaget understøtter automatisk sagsbehandling, da den foreslåede ordning ikke medfører ændringer i ansøgningsprocessen for kommunerne.

Det forhold, at en bymidte fastsættes af kommunalbestyrelserne, og fremgår på www.plandata.dk, sikrer, at der ikke åbnes for skøn ift.

hvad der udgør bymidten i en by.

Det forhold, at der bruges en eksisterende IT-løsning, bidrager ligeledes til efterlevelse af princippet.

Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i begreber, der allerede følger af lukkeloven og lov om planlægning.

Princip 5: Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princippet om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Princip 6: Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget hensyn til princippet om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, da ændringerne i lukkeloven, ikke vil påvirke den måde, hvorpå kommunalbestyrelsen indstiller overfor Erhvervsstyrelsen, at der afholdes et arrangement på en eller flere af lukkelovens lukkedage.

Princip 7: Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget hensyn til princippet om forebyggelse af snyd og fejl, da lempelsen af lukkeloven stadig sikrer, at der vil ske en konkret og individuel sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen, som vil træffe afgørelse på baggrund af kommunalbestyrelsens ansøgning og oplysninger.

Det vurderes derfor, at de rette kontrolmekanismer er til stede, så bestemmelsen ikke bliver misbrugt eller omgået.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre væsentlige positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er vurderingen, at ændringen af lukkeloven overordnet vil få positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v., herunder i byer med færre end 16.850 indbyggere, da lempelsen af lukkeloven vil give mulighed for, at butikkerne i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte efterspørgslen både fra turisterne, men også fra lokale borgere og borgere fra de større byer i helligdagene og øvrige lukkedage.

Det vurderes at bidrage til at styrke væksten i bymidterne eller i lokalcentrene.

Lempelsen af lukkeloven vil betyde, at flere butikker kan holde åbent, hvilket vil skabe en større konkurrence, som kan medføre at nogle butikker må lukke eller omlægge deres forretning.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser forbundet med lovforslaget.

Den foreslåede ændring af lukkeloven vil give de omfattede detailbutikker mulighed for at opnå ekstra indtjening, hvis de fremover holder åbent.

Det vurderes derfor, at lovforslaget giver detailbutikkerne en yderligere produktionsmulighed, som vurderes at give en væsentlig løbende besparelse for erhvervslivet, hvilket vurderes at være en positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2025 til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

3F, Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC), Aktive Ejere, Alle biskopper, Alle byretter, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Beskæftigelsesrådet (BER), Bryggeriforeningen, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS – Center for Politiske Studier, CEREDA, CO10, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Iværksættere, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Præsteforening, Det Faglige Hus, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, DM, DM&T, Domstolsstyrelsen, DSR – Dansk Sygeplejeråd, Effektivt Landbrug, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, First North, FOA, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, FSR – Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), GRAKOM, HK, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, KL, ITD/ITD Arbejdsgiver, Komiteen for God Selskabsledelse, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, LD Fonde, Landsforeningen af Menighedsråd, Lederne, Lokale Pengeinstitutter, Managementrådgiverne, Maskinmestrenes Forening, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nærbutikkernes Landsforening (NBL), OAO, OXFAM IBIS – International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Provsteforeningen, Salling Group A/S, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, SEGES, SMV Danmark, Syddansk Universitet, Udbetaling Danmark (UDK), Vestre Landsret, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Aarhus Universitet.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at have væsentlige positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Ved butik forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2.

Lukkeloven gælder dog ikke for apoteker, jf. § 1, stk. 3.

Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Der er i lukkeloven en række undtagelser, så der på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15.00 på nytårsaftensdag kan ske detailsalg.

Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Fravigelsen indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag, hvor den pågældende særlige lejlighed afholdes.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2014-15, L 153, som fremsat side 4, indebærer bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan meddeles dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinsekarneval.

Der skal dog være tale om arrangementer, der har officiel karakter.

Det fremgår videre af bemærkningerne, som fremsat side 14, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen om arrangementerne for at sikre, at arrangementet har officiel karakter.

Et eksempel på et arrangement, der har officiel karakter er, hvis kommunen eller en anden offentlig instans er medarrangør af arrangementet.

Et andet eksempel på et arrangement, der har officiel karakter er, hvis offentlige personer med repræsentative pligter deltager officielt i arrangementet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2014-15, L 153, som fremsat side 14, at en dispensation kan omfatte hele kommunen, en egn eller en hel by eller en bydel i kommunen.

De omfattede butikker vil være dem, som er beliggende inden for det område, som arrangementet vedrører.

Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde nærmere oplysninger om omfanget af arrangementet.

Dispensation kan ikke gives til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller lignende.

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr, 4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt havebrugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved torvehandel.

Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for: 1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3) butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bagerbutikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have.

Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt 10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og lignende.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte butikker.

Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, kan holde åbent på lukkedagene.

Det betyder, at mindre dagligvarebutikker er også undtaget fra lukkelovens lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.

Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl.

moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl.

moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode inkl.

moms og opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detail‍omsætningsindeks.

Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering.

I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætningsgrænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr. inkl.

moms og 19,2 mio. kr. inkl.

moms.

Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder, undtages fra § 2, stk. 1.

Ifølge bemærkningerne til lov om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste indkøbsmulighed i området.

En dagligvarebutik er en butik, der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker indenfor en afstand af ca. 4 km.

fra butikken, som ansøger om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.

Det foreslås i § 2, stk. 2 , 1. pkt. , at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der sker detailsalg ved særlige lejligheder.

Tilladelsen vil gælde for alle butikker inden for et nærmere afgrænset område.

Med særlige lejligheder forstås bl.a. omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller tilsvarende karakter, og ofte med deltagelse af danske og udenlandske organisationer, men også til øvrige arrangementer som f.eks. ved mindre, lokale arrangementer såsom lokale festivaler og byfester.

Hertil vil der også blive mulighed for, at der meddeles dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed som f.eks. et pinsekarneval, blomsterfestival, idrætsarrangement eller lignende.

De omfattede butikker vil være dem, som er beliggende inden for det område, som arrangementet ved‍rører.

Dispensation vil ikke blive givet til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller lignende.

Kommunalbestyrelsens indstilling til Erhvervsstyrelsen skal indeholde nærmere oplysninger om omfanget af arrangementet, herunder anledning, varighed, karakter og lokation.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det ikke længere vil være et krav, at arrangementet har officiel karakter.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 2, stk. 1, 1. pkt., bortset fra kravet om et arrangements officielle karakter.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at tilladelsen kan gives for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ved en årligt tilbagevendende begivenhed kan give tilladelsen for en periode på op til 10 år.

Det vil være en forudsætning, at arrangementet afholdes hvert år i den givne dispensationsperiode, og ikke ændrer karakter eller lokation.

Et arrangement vil ændre karakter, hvis det ikke længere afholdes ud fra de forudsætninger, som kommunalbestyrelsen har indstillet til Erhvervsstyrelsen, eller de forudsætninger, som Erhvervsstyrelsen har givet tilladelsen ud fra, ikke overholdes, f.eks. hvis arrangementet ikke længere er en særlig lejlighed.

Hvis arrangementet ikke afholdes i dispensationsperioden, eller ændrer karakter eller lokation, skal kommunalbestyrelsen søge om en ny tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.

Hvis en årligt tilbagevendende begivenhed helt ekstraordinært eller undtagelsesvist forhindres i at blive afholdt, eller bliver aflyst i løbet af afholdelsen, vil arrangementet ikke have ændret karakter, og dispensationen vil opretholde sin gyldighed, og dermed kunne afholdes de efterfølgende år indtil dispensationen udløber.

Dispensationen gælder for en bestemt lokation, der omfatter hele kommunen, en egn eller en hel by eller en bydel i kommunen.

Hvis arrangementet ikke længere afholdes indenfor den af kommunalbestyrelsen angivne lokation, skal der ansøges på ny om dispensation fra lukkeloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at kommunalbestyrelsen ikke årligt vil skulle anmode om dispensation fra lukkeloven ved årligt tilbagevendende begivenheder og medføre en reduktion i antallet af dispensationsansøgninger, som Erhvervsstyrelsen vil skulle behandle.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 3. pkt., at Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsens afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er dog muligt at anlægge sag ved domstolene.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Ved butik forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2.

Lukkeloven gælder dog ikke for apoteker, jf. § 1, stk. 3.

Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Der er i lukkeloven en række undtagelser, så der på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15.00 på nytårsaftensdag kan ske detailsalg.

Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Fravigelsen indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag, hvor den pågældende særlige lejlighed afholdes.

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr, 4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt havebrugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved torvehandel.

Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for: 1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3) butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bagerbutikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have.

Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt 10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og lignende.

Efter bestemmelsens stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte butikker.

Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl.

moms, kan holde åbent på lukkedagene.

Det betyder, at mindre dagligvarebutikker er også undtaget fra lukkelovens lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.

Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl.

moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl.

moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1.

Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode inkl.

moms og opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detail‍omsætningsindeks.

Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering.

I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætningsgrænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr. inkl.

moms og 19,2 mio. kr. inkl.

moms.

Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrelsen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder, undtages fra § 2, stk. 1.

Ifølge bemærkningerne til lov om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste indkøbsmulighed i området.

En dagligvarebutik er en butik, der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker indenfor en afstand af ca. 4 km.

fra butikken, som ansøger om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.

Det følger af § 5 m, stk. 1, i lov om planlægning, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten).

Ifølge bemærkningerne til lov om planlægning § 5 m, stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4876, følger det, at bymidtens udgangspunkt typisk er den historiske del af den oprindelige by, der oftest er karakteriseret ved, at der foruden butikker er forskellige offentlige institutioner som f.eks. kommunekontor, skole, læge, privat service og diverse kultur- og underholdningstilbud inden for indbyrdes ret korte afstande.

Det følger desuden af de samme lovbemærkninger til § 5 m, stk. 1, at inden for en vis afstand fra de øvrige »service-institutioner« ligger der i bymidten i de mindre byer typisk én eller flere butikker, der både sælger daglig- og udvalgsvarer.

I de større byer er der et større udbud af butikker – ofte placeret omkring en hovedgade eller et butiksstrøg.

Sidegaderne udgør ofte sekundære butiksstrøg.

Butikkerne i bymidten er en blanding af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Det er i bymidten, at de mere specialiserede og større butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer placerer sig, herunder f.eks. butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer.

Butikkerne i bymidten eller lokalcentret medvirker til at skabe liv og mangfoldighed i byen.

Det følger af § 5 m, stk. 2, i lov om planlægning, at beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Hver by kan kun have én bymidte.

I nogle byer har kommunen ikke afgrænset en bymidte, evt.

fordi området ikke lever op til kriterierne for en bymidte efter lov om planlægning.

Det vil typisk være tilfældet i små byer med omkring eller under 1.000 indbyggere.

I nogle tilfælde er der i de små byer udlagt et lokalcenter eller enkeltstående butikker jf. lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, dvs. butikker som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, primært i form af dagligvarer, eventuelt suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer.

Det vil således afhænge af den enkelte kommunes planlægning, om det centrale område i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter eller enkeltstående butikker.

En bys bymidte eller lokalcenter fastsættes af kommunalbestyrelsen, og fremgår på www.plandata.dk.

Bekendtgørelse nr. 508 af 16. maj 2025 om det digitale planregister Plandata.dk fastsætter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer, planforslag, landzonetilladelser m.v. med tilhørende oplysninger til registret.

Efter § 5 t i lov om planlægning beregnes bruttoetagearealet til butiksformål efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 meter under loftet i kælderen medregnes.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2 a, der fastsætter en mere lempelig bestemmelse om adgang til at holde åben på lukkelovens lukkedage .

Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at der i byer med færre end 16.850 indbyggere, jf. stk. 3, kan ske detailsalg fra butikker, der er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at butikker i bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere får mulighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage.

Hvis der ikke er udlagt en bymidte i byen, vil ændringen dog også gælde for butikker placeret i et lokalcenter.

Lukkedagene vil omfatte helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

I det foreslåede skal en by forstås i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition af en by som: ”En naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere.

At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende.

Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by – også selv om afstanden imellem er mindre end 200 meter.

For at 2 byer kan klassificeres som værende vokset sammen, forudsætter det, at både afstanden mellem dem er under 200 meter, samt at de ud fra et topografisk skøn hører naturligt sammen, udover begrænsningerne nævnt ovenfor.

” Danmarks Statistiks definition bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenhængende byområder i forbindelse med fastsættelsen af de omfattede byer blive vurderet som værende en by.

F.eks. vil Hovedstadsområdet blive betragtet som en by og vil omfatte København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, Ishøj by og Greve Strand samt dele af Ballerup og de tidligere Søllerød og Værløse kommuner.

Herudover vil f.eks. Espergærde tælle med under Helsingør by.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Erhvervsstyrelsen årligt fastsætter regler om, i hvilke byer, der kan ske detailsalg fra butikker, der er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag i overensstemmelse med byopgørelsen fra Danmarks Statistik.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgrænsningen af hvornår der er tale om en bymidte, vil tage udgangspunkt i den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten i kommuneplanen, jf. lov om planlægning § 5 m.

Efter denne bestemmelse skal beliggenheden og afgrænsningen af bymidter tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Hver by kan kun have én bymidte, jf. lov om planlægning § 5 m, stk. 2.

Det vil være de butikker, der er beliggende i bymidten, eller lokalcentret, hvis der er tale om byer uden en afgrænset bymidte, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Med bymidten menes det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og variation af en række bymidtefunktioner som f.eks. butikker og kulturtilbud samt privat og offentlig service.

Butikkerne på en havn vil f.eks. være omfattet, hvis havnen er beliggende i bymidten.

I nogle byer har kommunen ikke afgrænset en bymidte, evt.

fordi området ikke lever op til lov om planlægnings kriterier for en bymidte.

Det vil typisk være tilfældet i små byer med omkring eller under 1.000 indbyggere.

I de små byer kan der være udlagt et lokalcenter eller enkeltstående butikker jf. lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, dvs. butikker som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, primært i form af dagligvarer, eventuelt suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer.

Det vil således afhænge af den enkelte kommunes planlægning, om det centrale område i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter eller enkeltstående butikker.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at butikker i et lokalcenter eller enkeltstående butikker, jf. lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, der i praksis udgør bymidten, vil være omfattet af lempelsen i byer, hvor der ikke er afgrænset en bymidte jf. lov om planlægning § 5 m.

Ændringen vil ikke gælde for butikker beliggende i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i § 2 a, stk. 2, at butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er ikke omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter i byer med færre end 16.850 indbyggere ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 1, og skal overholde lukkelovens almindelige lukkeregler.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at centre med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter, såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer, vil have mulighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage, hvis de er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte.

Det foreslåede bestemmelse vil medføre, at begreberne i forhold til den foreslåede regel i lukkeloven vedrørende storcentre eller øvrige centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer samt stormagasiner eller hypermarkeder skal forstås som beskrevet i det følgende.

Butiks- og indkøbscentre vil være kendetegnet ved at være en samling af selvstændige butikker, med hver sit særpræg i form af design og skiltning.

Butikkerne er både funktionelt og fysisk adskilte enheder, og har hver sin identitet.

Arkader vil begrebsmæssigt svare til butiks- og indkøbscentre, men er typisk arkitektonisk indrettet med rækker af buer båret af søjler eller piller.

Basarer vil være kendetegnet ved at være permanente markeder, der finder sted på en fast lokalitet, hvor salget ikke er kortvarigt, og det er de samme virksomheder, som driver standene.

Konceptet vil svare til det, der gør sig gældende for butiks- og indkøbscentre, men kan have præg af en mere åben indretning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at storcentre og butikker i disse, samt stormagasiner og hypermarkeder ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, og vil fortsat skulle overholde lukkelovens lukkedage.

Afgrænsningen i forhold til butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer beror udover grænsen for bruttoetagearealet til butiksformål på en vurdering af størrelsen, indretningen og antallet af butikker i centret eller magasinet.

Denne vurdering kan også være relevant ved samlinger af butikker m.v. under åben himmel, hvis sammenslutningen ellers bærer præg af at være storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter.

Stormagasiner er kendetegnet ved at udgøre én større butik, at den overvejende andel af varer skal være udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf, at der er en sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af butikken, at butikken fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og at butikken kan åbnes og lukkes som en enhed.

Til forskel herfra er storcentre kendetegnet ved at være en større samling selvstændige butikker, restauranter, banker og erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, under fælles tag, som dog arbejder sammen i en centerforening med egen administration, der varetager fælles opgaver, herunder en koordineret salgsindsats for centret som helhed.

Ligesom i butiks- og indkøbscentre vil der i storcentre være tale om butikker med hver sit særpræg i form af design og skiltning.

Butikkerne er både funktionelt og fysisk adskilte enheder, og har hver sin identitet, men antallet af butikker i et storcenter vil være væsentligt større og typisk strække sig over et stort bruttoetageareal.

Et hypermarked er et butikskoncept, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.

De er kendetegnet ved at være en kombination af et stormagasin og et varehus med et stort udvalg af både fødevarer og non-food.

Der kan ikke etableres nye hypermarkeder i Danmark, da der efter lov om planlægning, ikke kan etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på over 5.000 kvadratmeter.

Hypermarkeder med et bruttoetageareal på over 15.000 kvadratmeter vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgrænsningen af bruttoetagearealet til butiksformål følger definitionen i lov om planlægning § 5 t, hvorefter bruttoetagearealet til butiksformål beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 meter under loftet i kælderen medregnes.

Det foreslås i § 2 a, stk. 3 , at Erhvervsstyrelsen årligt fastsætter regler om, hvilke byer der er omfattet af stk. 1 i overensstemmelse med byopgørelsen fra Danmarks Statistik.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om i hvilke byer, der kan ske detailsalg fra butikker på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvori det fastsættes hvilke byer, der har et indbyggertal på færre end 16.850 indbyggere.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed sikre klarhed om, i hvilke byer de enkelte butikker samt centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter i bymidten, eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, kan holde åbent på helligdage og øvrige lukkedage i det pågældende år.

Fastsættelsen vil ske i overensstemmelse med den årlige byopgørelse fra Danmarks Statistik, der udgives omkring den 1. juni hvert år.

Bekendtgørelsen vil årligt blive ændret i overensstemmelse hermed.

Til § 2

Det foreslås i § 2 , at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås , at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke indeholder en sådan anordningshjemmel.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 214 af 6. marts 2023, foretages følgende ændringer

§ 2.

---

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

1.

§ 2, stk. 2, affattes således

» Stk. 2 .

Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder.

Tilladelsen kan gives for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

2.

Efter § 2 indsættes

Ȥ 2 a.

I byer med færre end 16.850 indbyggere, som fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 3, kan der ske detailsalg fra butikker, der er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter årligt regler om, hvilke byer der er omfattet af stk. 1, i overensstemmelse med byopgørelsen fra Danmarks Statistik.«