Forslag til Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde (Ændring af princip for valg af suppleanter)

Fremsat den 5. november 2025 af ministeren for nordisk samarbejde (Morten Dahlin)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde

(Ændring af princip for valg af suppleanter)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde, som ændret ved lov nr. 263 af 22. maj 1974, lov nr. 220 af 16. maj 1984, lov nr. 521 af 4. december 1985 og lov nr. 841 af 18. december 1991, foretages følgende ændring

1.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »valg af«: »16«.

2.

§ 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således

På tilsvarende måde vælges 16 suppleanter, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde med senere ændringer indeholder bl.a. regler om valg af medlemmer og suppleanter til Nordisk Råds danske delegation.

Dette lovforslag har til formål at ændre reglerne for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation således, at der vælges 16 suppleanter, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret.

Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende ordning, hvor suppleanten er valgt som personlig stedfortræder for et af delegationens medlemmer, ikke er hensigtsmæssig med henblik på at sikre fuldtallighed i Nordisk Råds møder.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde.

Nordisk Råd blev dannet i 1952.

Nordisk Råd er initiativtagende og har i øvrigt de opgaver, der fremgår af Samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, herefter Helsingforsaftalen.

Helsingforsaftalen undertegnedes den 23. marts 1962 og trådte i kraft den 1. juli samme år.

Den oprindelige tekst er ændret ved overenskomster, som undertegnedes den 13. februar 1971, den 11. marts 1974, den 15. juni 1983, den 6. maj 1985, den 21. august 1991, den 18. marts 1993 og den 29. september 1995.

De seneste ændringer trådte i kraft den 2. januar 1996.

Nordisk Råd kan agere i forhold til de nordiske landes regeringer eller Nordisk Ministerråd ved at vedtage rekommandationer, rette henvendelser og afgive udtalelser.

Arbejdet for folketingsmedlemmerne i Nordisk Råd består bl.a. i at deltage i arbejdet i udvalgene og Nordisk Råds Præsidium, fremsætte forslag og anbefalinger til de nordiske regeringer, stille spørgsmål til de nordiske ministre eller regeringer samt kontrollere, at beslutninger i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd gennemføres nationalt.

2.

Ændring af princip for valg om suppleanter

2.1.

Gældende ret

Det følger af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 1 og 2, at Nordisk Råd består af 87 valgte medlemmer, regeringsrepræsentanter og repræsentanter for Færøernes Landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut samt Ålands Landskapsregering.

Af medlemmerne vælger Danmarks Folketing 16, Finlands Riksdag 18, Islands Alting 7, Norges Storting og Sveriges Riksdag hver 20, samt Færøernes Lagting, Grønlands Inatsisartut og Ålands Lagting hver 2.

Desuden vælger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter.

Det følger tillige af artiklens stk. 3, at valg af medlemmer og suppleanter foretages årligt og gælder for tiden indtil næste valg.

Ved valg skal forskellige politiske meningsretninger gives repræsentation i Nordisk Råd.

Efter artikel 47, stk. 4 kan kun medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, være valgt medlem eller suppleant i Nordisk Råd.

Det følger videre af Helsingforsaftalens artikel 48, stk. 1, at Danmarks Riges delegation består af de af Folketinget valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter samt Færøernes og Grønlands i andet stykke nævnte delegationer.

Det følger af artikel 48, stk. 2, at Færøernes delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af Landsstyret udpegede repræsentanter.

Grønlands delegation består af de af Inatsisartut valgte medlemmer og de af Naalakkersuisut udpegede repræsentanter.

De 87 medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at danne partigrupper.

Partigrupperne skal bestå af mindst 4 medlemmer og have repræsentanter fra mindst 2 lande.

Det er Nordisk Råds ledelse, Præsidiet, der fastsætter reglerne for, hvordan registreringen af partigrupper skal ske.

Der er i øjeblikket 5 partigrupper i Nordisk Råd.

Det er op til de enkelte lande at fastsætte de nærmere regler for valg af medlemmer og suppleanter.

Reglerne i Helsingforsaftalen suppleres på den baggrund af bestemmelser i lov om nordisk samarbejde vedrørende valg af medlemmer og suppleanter til den danske delegation.

Det fremgår således af § 3, stk. 1, i lov om nordisk samarbejde, at Folketingets valg af medlemmer til Nordisk Råds danske delegation sker efter afholdelse af valg til Folketinget samt ved begyndelsen af hvert folketingsår.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 2 , 1. pkt., at valget sker efter forholdstal.

Forholdstal forstås i overensstemmelse med § 36, stk. 1 i Forretningsorden for Folketinget, jf. bekendtgørelse nr. 9860 af 21. august 2025.

Af § 3, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at for hvert medlem vælges på samme måde en suppleant, der indtræder i Nordisk Råds danske delegation, når medlemmet er forhindret.

Det fremgår af § 3, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer og suppleanter skal være medlemmer af Folketinget.

Det følger af § 3, stk. 3, 2. pkt., at hvis et medlem eller en suppleant udtræder af Nordisk Råd eller af Folketinget, vælger Folketinget en anden i medlemmets sted.

2.2.

Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende model for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation, hvorefter suppleanterne er personligt valgt for det enkelte medlem, har vist sig i praksis at medføre udfordringer i forhold til at sikre fuldtallig repræsentation i Nordisk Råd i den situation, hvor både det valgte medlem og suppleanten er forhindret i at deltage i mødet.

Konsekvensen heraf er, at det i en række situationer ikke har været muligt at være repræsenteret ved 16 medlemmer fra Danmark til Nordisk Råds møder.

Som oplyst af Folketinget har det i praksis været administreret således, at hvis et medlem er forhindret, så spørges suppleanten om deltagelse.

Hvis suppleanten ikke kan deltage, forsøges pladsen besat blandt suppleanterne inden for samme partigruppe i Nordisk Råd, som så besætter pladsen med et medlem fra et andet nordisk parlament.

Dette resulterer ofte i, at delegationen ikke er fuldtallig til Nordisk Råds møder.

Nordisk Råds danske delegation har foreslået, at der indføres en ordning, der svarer til den, der anvendes ved valg af medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, jf. § 1 i lov nr. 54 af 5. marts 1954 om Det Udenrigspolitiske Nævn, hvorefter der vælges lige så mange suppleanter som medlemmer, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret, herunder at disse suppleanter ikke er personligt valgt i forhold til det enkelte medlem.

Udpegningen af suppleanter skal sikre, at delegationen så vidt muligt afspejler Folketingets sammensætning.

Det er hvert enkelt land, der selv fastlægger reglerne for valg af suppleanter.

Udenrigsministeriet har kendskab til, at praksis i de øvrige nordiske parlamenter er, at der i overvejende grad anvendes en model med ikke-personlige suppleanter, da dette sikrer den størst mulige fleksibilitet.

Udenrigsministeriet finder, at ordninger, der fremmer størst mulig dansk parlamentarisk repræsentation i Nordisk Råds arbejde, bør fremmes.

Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at en ordning med ikke-personlige suppleanter, der svarer til bestemmelsen om valg af suppleanter til Det Udenrigspolitiske Nævn, vil medvirke til at fremme dette mål.

Udenrigsministeriet foreslår på den baggrund, at der indføres en ordning for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation, hvorefter der vælges 16 suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds danske delegation.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det bliver muligt at indkalde forskellige suppleanter ved et medlems fravær.

Ordningen vil ikke ændre, at Færøernes Lagting og Grønlands Inatsisartut hver vælger to medlemmer og tilsvarende antal suppleanter jf. Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2.

Af den foreslåede ordning følger, at suppleanter ikke bliver valgt som personlige suppleanter for bestemte medlemmer.

Lovforslaget ændrer ikke på, at delegationen så vidt muligt afspejler Folketingets sammensætning, således at der leves op til princippet om forholdstal, jf. § 3, stk. 2, 1 pkt.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive administreret således, at når et medlem er forhindret i at deltage, indkaldes en suppleant fra samme parti.

Såfremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en suppleant fra et parti i Folketinget, der tilhører samme nordiske partigruppe i Nordisk Råd.

Ved nordisk partigruppe forstås det partisamarbejde i Nordisk Råd, som partierne er medlemmer af.

Såfremt ingen danske medlemmer fra samme nordiske partigruppe kan deltage, indkaldes en suppleant fra et andet parti.

Det foreslåede vil ikke ændre ved, at suppleanten skal være medlem af Folketinget, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslåede vil ikke have betydning for Færøernes og Grønlands valg af suppleanter.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamiljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december 2023 til den 8. januar 2024 (35 dage) været sendt i høring hos følgende organisationer

Foreningen Norden

Lovforslaget har været forelagt de færøske og grønlandske myndigheder, der ikke har haft bemærkninger til forslaget.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2, at Danmark skal vælge 16 medlemmer til Nordisk Råd.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om nordisk samarbejde, at Folketingets valg af medlemmer til Nordisk Råd sker efter afholdelse af valg til Folketinget samt ved begyndelsen af hvert folketingsår.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, i lov om nordisk samarbejde, at der efter ”valg af” indsættes ”16”.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1 foretages for at præcisere i loven, at det er 16 medlemmer til Nordisk Råd som Danmark skal vælge, hvorfor der alene er tale om præcisering af gældende ret.

Til nr. 2

Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2, sidste pkt., at desuden vælger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter.

Det fremgår af § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om nordisk samarbejde, at valget af medlemmer til Nordisk Råds danske delegation sker efter forholdstal.

Forholdstal forstås i overensstemmelse med § 36, stk. 1 i Forretningsorden for Folketinget, jf. bekendtgørelse nr. 9860 af 21. august 2025.

Det fremgår af § 3, stk. 2, 2. pkt., at for hvert medlem vælges på samme måde en suppleant, der indtræder i Nordisk Råd, når medlemmet er forhindret.

Det fremgår af § 3, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer og suppleanter skal være medlemmer af Folketinget.

Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 2, 2. pkt., således, at der vælges 16 suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds danske delegation.

Ved suppleanter forstås ikke-personlige suppleanter.

Det foreslåede vil medføre, at der indføres en suppleantordning med 16 suppleanter, hvorefter der vælges lige så mange suppleanter som medlemmer, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret, herunder at disse suppleanter ikke er personligt valgt i forhold til det enkelte medlem.

Suppleanten vil deltage i mødet i Nordisk Råd, når det pågældende medlem er forhindret.

Med henblik på at sikre, at udpegningen af suppleanter afspejler Folketingets sammensætning, forudsættes det, at når et medlem vil være forhindret i at deltage, indkaldes en suppleant fra samme parti, der er medlem af Folketinget.

Såfremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en dansk suppleant fra samme nordiske partigruppe.

Såfremt ingen fra samme nordiske partigruppe kan deltage, indkaldes en stedfortræder fra de andre partier.

Den foreslåede ændring vil således indebære, at det sikres, at der kan vælges blandt flere suppleanter til møder i Nordisk Råd, når medlemmerne ikke har mulighed for at deltage.

Det betyder, at Nordisk Råds danske delegation fremadrettet har større mulighed for at være repræsenteret til Nordisk Råds møder, hvilket er vigtigt for at sikre, at danske synspunkter afspejles i rådets arbejde.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Loven vil gælde for Færøerne og Grønland, da hovedloven gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede § 1, nr. 2, vil dog ikke have betydning for Færøerne og Grønland, da Færøerne og Grønland hver vælger to medlemmer og suppleanter, jf. Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde, som ændret ved lov nr. 263 af 22. maj 1974, lov nr. 220 af 16. maj 1984, lov nr. 521 af 4. december 1985 og lov nr. 841 af 18. december 1991, foretages følgende ændring

§ 3.

---

Stk. 1.

Folketingets valg af medlemmer til Nordisk Råd sker efter afholdelse af valg til folketinget samt ved begyndelsen af hvert folketingsår.

1.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »valg af«: »16«.

§ 3.

---

Stk. 2.

Valget sker efter forholdstal.

For hvert medlem vælges på samme måde en suppleant, der indtræder i rådet, når medlemmet er forhindret.

2.

§ 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»På tilsvarende måde vælges 16 suppleanter, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret.«