Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov)

Fremsat den 5. november 2025 af kirkeministeren (Morten Dahlin)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love

(Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023, foretages følgende ændringer

1.

§ 1 affattes således

§ 1.

Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anliggender, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Stk. 2.

Menighedsrådet er ansvarlig for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.

Stk. 3.

Menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdet ved kirken og kirkegården.

Menighedsrådet, provsten og biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.

Stk. 4.

Menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og øvrige faste ejendomme efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 5.

Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren, og indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets samlede økonomi, herunder gennem deltagelse i budgetsamrådet.

Stk. 6.

Menighedsrådet deltager i valg af biskop og medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 7.

Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

2.

Efter § 1 indsættes

§ 1 a.

To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

Stk. 2.

Der skal afholdes et menighedsmøde i sognet, jf. kapitel 7, hvor spørgsmålet om ændring af sognestruktur drøftes, inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal sammenlægges med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere sogne.

Stk. 3.

Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Stk. 4.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles menighedsråd, jf. stk. 1, og om oprettelse og nedlæggelse af sogne, jf. stk. 2, herunder om frister for beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og nedlæggelsen.

3.

I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Biskoppen kan beslutte at fritage provsten for hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis der er ansat en anden præst i sognet, som er født medlem af menighedsrådet, jf. stk. 1.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

4.

I § 2, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 1 a, stk. 1«.

5.

§ 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således

Antallet udgør fem for de første to tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt to tusinde, dog ikke over ti i alt.

6.

I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.

Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer.

7.

To steder i § 2, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

8.

I § 2 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke

Stk. 7.

Menighedsrådets beslutning om fastsættelse af antallet af valgte medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal træffes senest den 1. april i valgåret.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

9.

§ 2, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således

Stk. 8.

I et pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere præster, kan biskoppen beslutte, hvilke præster der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i pastoratet.

10.

§ 3 affattes således

§ 3.

Medarbejderne i sognet vælger blandt ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer ved kirken eller kirkegården i sognet en repræsentant for kirkefunktionærerne i det eller de sogne, menighedsrådet omfatter.

Hvis menighedsrådet omfatter flere sogne, vælges der én repræsentant.

Repræsentanten har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrådets møder.

Valget gælder for et år ad gangen.

Stk. 2.

Menighedsrådets personaleansvarlige sikrer, at samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til repræsentant efter stk. 1.

11.

Efter § 3 indsættes

§ 3 a.

Får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor der er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke valgt et medlem af menighedsrådet, har den tyske del af menigheden mulighed for at udpege en repræsentant, som kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om proces for udpegning af repræsentanten.

12.

Overskriften til kapitel 2 affattes således

Kapitel 2

Det konstituerende møde

13.

Efter § 7 indsættes

§ 7 a.

Menighedsrådet konstituerer sig efter

1)

en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. kapitel 2 a og 3, eller

2)

en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.

Stk. 2.

Valg af konstitueringsmodel kan ændres af menighedsrådet i forbindelse med den årlige konstituering.

14.

Før § 8 indsættes

Kapitel 2 a

Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg

15.

I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9« til: »§§ 8 a og 9«.

16.

I § 8, stk. 4, ændres »enkeltmandsposter« til: »de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9,«.

17.

Efter § 8 indsættes

§ 8 a.

Menighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der bemyndiges til at varetage menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Stk. 2.

Varetages hvervet som personaleansvarlig af et menighedsrådsmedlem, vælges vedkommende blandt menighedsrådets medlemmer.

Valget gælder for et år ad gangen.

Stk. 3.

Har menighedsrådet besluttet at ansætte en daglig leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige.

Stk. 4.

En personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, kan af kirkekassen tillægges et honorar, hvis størrelse skal godkendes af provstiudvalget.

Stk. 5.

En personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, kan af kirkekassen få udbetalt kompensation for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige, jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.

Stk. 6.

Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for den personaleansvarliges forretningsområde.

18.

§ 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

19.

§ 9, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således

Stk. 5.

Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal godkendes af provstiudvalget.

20.

I § 9, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »2, 4 og 5« til: »2 og 4«.

21.

Efter § 9 indsættes

§ 9 a.

Valg af medlemmer til de udvalg, der er nævnt i §§ 17-19, finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9.

Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.

22.

I § 10, stk. 1, udgår »og 3«.

23.

I § 10, stk. 3, ændres »Præsten« til: »Et medlem af menighedsrådet«, og »§ 9, stk. 5« ændres til: »§ 8 a«.

24.

I § 10, stk. 5, indsættes efter »fritages for«: »eller fratages«.

25.

I § 10, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9,« til: »§ 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin enkeltmandspost,«.

26.

I § 10, stk. 6, 2. pkt., ændres »en præst« til: »et menighedsrådsmedlem«, og »de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5« ændres til: »hvervet som personaleansvarlig«.

27.

§ 11, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Når valg af formand og næstformand har fundet sted, foretages valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9, for det kommende år.

28.

Efter § 11 indsættes

Kapitel 2 b

Konstituering efter en minimumsmodel

§ 11 a.

Menighedsrådet skal varetage følgende opgaver

1)

Personaleopgaver.

2)

Regnskabsopgaver.

3)

Valgbestyrelsesopgaver.

4)

Opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.

§ 11 b.

På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand.

Reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Et medlem af menighedsrådet har kun pligt til at være formand i 4 år.

Valget har virkning for et år ad gangen.

Stk. 2.

Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en personaleansvarlig, jf. § 8 a, og derefter vælges en tegningsberettiget, jf. § 9, stk. 8.

Valgene ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget.

Et medlem af menighedsrådet har ikke pligt til at modtage valg til personaleansvarlig og kan frasige sig hvervet i løbet af funktionsperioden.

Stk. 3.

Menighedsrådet skal på det konstituerende møde tage stilling til, om de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, skal varetages af menighedsrådet eller af enkelte menighedsrådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.

§ 11 c.

Menighedsrådet kan på det konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden nedsætte udvalg til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk. 1.

Stk. 2.

Menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed i et kommissorium for udvalget, herunder i hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence.

Menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.

Stk. 3.

Menighedsrådet kan tildele et udvalg en budgetramme, og udvalget kan disponere herover inden for de retningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.

§ 11 d.

Hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år.

Valget ledes af den afgående formand.

Når valg af formand har fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsberettiget for det kommende år.

Reglerne i § 11 b, stk. 1 og 2, om valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Menighedsrådet kan efter anmodning fritage formanden for hvervet for resten af funktionsperioden.

Stk. 3.

Når en formand fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i stk. 1, for resten af den afgående formands funktionsperiode.

Stk. 4.

Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til personaleansvarlig eller tegningsberettiget, fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis medlemmet frasiger sig opgaven som personaleansvarlig, foretages nyt valg til det eller de derved ledige hverv for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Kapitel 2 c

Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet

§ 11 e.

Formanden og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, jf. § 11 a, nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet varetagelse af sine opgaver.

Stk. 2.

Den personaleansvarlige har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk kursus målrettet rollen som personaleansvarlig.

Kravet om gennemførelse af kursus gælder ikke for et menighedsrådsmedlem, der er personaleansvarlig for en ansat daglig leder.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kurser, jf. stk. 1 og 2, herunder om frist for kursusdeltagelse, konsekvens af manglende gennemførelse af kurserne, kursernes emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-undervisning og udgifter og omkostninger forbundet med deltagelse.

29.

§ 12, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af By-, Land- og Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der er valgt til menighedsrådets formand og tegningsberettiget, samt hvem der varetager hvervet som personaleansvarlig.

Har menighedsrådet konstitueret sig efter kapitel 2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det indføres, hvem der er valgt som kirkeværge og kasserer, jf. § 9, stk. 1 og 2.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om indførelsens form, om frister for denne og om offentliggørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.

30.

§ 13, stk. 4, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

31.

§ 13, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 4, affattes således

4)

de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden.

32.

§ 13, stk. 5, affattes således

Stk. 5.

Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, indkalder formanden stedfortræderen til at deltage i sagens behandling.

33.

I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Et medlem kan af menighedsrådet blive frataget hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, når medlemmet

1)

vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet,

2)

undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,

3)

varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller

4)

udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

34.

I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »medlem af rådet«: », som undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, som varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen«.

35.

I § 15, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4 og 6«.

36.

I § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

Afgørelsen om udtræden af menighedsrådet efter stk. 6 kan først træffes, når menighedsrådet har frataget medlemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller enkeltmandsposter, jf. stk. 5, og menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen.

37.

I § 15 indsættes som stk. 8

Stk. 8.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funktionsperiode, jf. stk. 5, er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan inden 4 uger indbringes for biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

38.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

Kapitel 3

Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig med enkeltmandsposter og stående udvalg

39.

§ 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således

Er der flere menighedsråd i et pastorat, og bestyrer disse menighedsråd præsteembedets faste ejendomme, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.

40.

Efter § 20 indsættes

Kapitel 3 a

Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform

41.

§ 21, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

42.

I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »stede«: », jf. dog stk. 5«.

43.

I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset fra dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som online-møder eller hybrid-møder.

Beslutningen om at afholde online-møde træffes enstemmigt.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

44.

I § 24 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke

Stk. 5.

Beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

Beslutning om udtrædelse træffes ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

45.

I § 25 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Beslutningsprotokollen kan føres elektronisk.

Den elektroniske beslutningsprotokol skal underskrives digitalt via et system, der stilles til rådighed af By-, Land- og Kirkeministeriet.

46.

I § 27, stk. 1, ændres »præsteboliger« til: »tjenesteboliger«.

47.

I § 29, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster og« ændres til: »præster,«, og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3 a nævnte repræsentant«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster og« ændres til: »præster,«, og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3 a nævnte repræsentant«.

48.

I § 31, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 9« til: »§ 9, stk. 8«.

49.

§ 32 affattes således

§ 32.

Når menighedsrådet har konstitueret sig efter kapitel 2 a, fungerer menighedsrådets næstformand som formand ved formandens forfald og overtager samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.

50.

§ 34 ophæves.

51.

I § 38 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

Stk. 2.

Valgte medlemmer og præsten har adgang til at sætte de forhold, der fremgår af stk. 1, på dagsordenen på et menighedsrådsmøde.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

52.

I § 39 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Menighedsrådet skal orientere provst og biskop om påbud fra Arbejdstilsynet.

53.

I § 42 b, stk. 1, ændres »provstiudvalget i samme provsti« til: »et eller flere provstiudvalg«.

54.

I § 42 b, stk. 1, nr. 3, og § 42 c, stk. 1, nr. 2, udgår », herunder af præsteboliger«.

55.

I § 42 b, stk. 2, ændres »provstiudvalget« til: »provstiudvalg«.

56.

I § 42 b, stk. 4, og § 42 c, stk. 3, ændres »hvilket provstiudvalg« til: »hvilke provstiudvalg«.

57.

I § 42 c, stk. 1, ændres »provstiudvalget i samme provsti« til: »et eller flere provstiudvalg«, og »finansiering til provstiudvalget« ændres til: »finansiering til provstiudvalgene«.

58.

I § 43 b, stk. 1, indsættes efter »stiftsråd eller provstiudvalg«: », jf. dog stk. 3«.

59.

I § 43 b indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Kravet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5, gælder ikke for samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.

De nærmere bestemmelser om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal offentliggøres på stiftets hjemmeside.

§ 2

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023, som ændret ved § 39 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »3« til: »2«.

2.

I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »2« til: »1«.

3.

I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

4)

menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensation for personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet,

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

4.

§ 3, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder betaling for brug af kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5.

I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

6.

I § 5, stk. 9, 1. pkt., ændres »antal af valgte medlemmer i det enkelte råd« til: »antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker«.

7.

I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

8.

I § 7, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2,«.

9.

I § 7 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

10.

I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 10

10)

Udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker, herunder til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er overdraget til enheden, efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

11.

§ 14, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter og betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.

12.

I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet«.

13.

§ 17 a, stk. 4, affattes således

Stk. 4.

Valgret til provstiudvalgets repræsentant for præsterne har medlemmerne af provstiets menighedsråd og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

En sognepræst, der er medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke er provst, er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.

14.

I § 17 c, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

15.

I § 17 d, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

16.

I § 17 f indsættes efter »provstiudvalg,«: »herunder valgform og udvalgsstruktur,«.

17.

I § 17 g indsættes som stk. 8

Stk. 8.

Provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter og udgifter til køb og salg af disse ejendomme udredes af provstiudvalgskassen.

18.

§ 17 h, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes

Provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtægter vedrørende faste ejendomme bestyret af provstiudvalget samt renter og udbytte af provstikapitalen.

Den del af provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

19.

I § 17 h, stk. 4, indsættes efter »samt«: »om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og«.

20.

§ 21 affattes således

§ 21.

Menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse, brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme, herunder om høringspligt og klageadgange, og om afholdelse af syn over præsteembedernes faste ejendomme.

Biskopperne ansætter bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af kirkers og præsteembedernes formue samt regler om menighedsrådets og provstiudvalgets køb og salg af fast ejendom.

21.

§ 21 a ophæves.

22.

§ 21 b affattes således

§ 21 b.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen efter regler fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 2.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af provstiudvalget, indbetales til provstikapitalen efter regler fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 3.

Kirkeministeren kan fastsætte regler om udbetaling af kirkekapitalen og provstikapitalen.

23.

§ 23, stk. 4, affattes således

Stk. 4.

Præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd, har valgret og er valgbare til stiftsrådet som repræsentanter for præsterne.

24.

I § 23, stk. 5, indsættes efter »organisering,«: »valgform,«.

25.

§ 23 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således

Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkekapitalen og på provstiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen.

§ 3

I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer

1.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »udsmykning«: », jf. dog § 8 a«.

2.

I § 7, 1. pkt., indsættes efter »kirke«: », der bestyres af menighedsrådet,«.

3.

Efter § 8 indsættes i kapitel II

§ 8 a.

Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, som skal varetage følgende opgaver

1)

Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder.

2)

Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker.

3)

Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overdragelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.

Kirkeministeren fastsætter regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.

4.

I § 18, stk. 1, udgår »en af provstiudvalget godkendt«.

5.

I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner for umistelige kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6.

I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »godkendt«, og efter »godkendelse« indsættes: »eller vedtagelse«.

7.

I § 19, stk. 2, ændres »stiftsøvrigheden« til: »menighedsrådet«.

8.

I § 19, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige kirkegårde.

9.

I §§ 23 og 24 indsættes efter »kirkegården«: », jf. dog § 27, stk. 2«.

10.

I § 27 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

§ 4

I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020 og § 2 i lov nr. 1679 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd kan menighedsrådene beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg bestående af menighedsrådsmedlemmerne fra primærsognet, to menighedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige menighedsråd og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra hvert menighedsråd.

Menighedsrådene skal være enige om at nedsætte et ansættelsesudvalg.

Biskoppen udpeger primærsognet i forbindelse med opslag af stillingen.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2.

I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2,«.

3.

I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

4.

I § 9, stk. 3, indsættes efter »menighedsråds«: », og ansættelsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2,«.

5.

Efter § 9 indsættes

§

9 a.

I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.

6.

I § 10, 1. pkt., indsættes efter »(menighedsrådene)«: »eller mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

7.

I § 10, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller mellem biskop og ansættelsesudvalget«.

8.

I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsrådets«: »eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2,«.

9.

I § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »ministeren for ligestilling og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop« til: »kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil«.

§ 5

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2020, som ændret ved lov nr. 746 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »flersognspastorater«: »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

2.

I § 5 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd,«: »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

3.

I § 6 a, indsættes som stk. 9

Stk. 9.

I de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for den tyske del af menigheden, bliver de kandidater fra den tyske del af menigheden, som ikke opnår valg, personlige stedfortrædere for de valgte kandidater fra denne del af menigheden.

4.

I § 6 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »sogne,«: »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

§ 6

I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter »menighedsrådet«: », jf. dog stk. 5«.

2.

I § 1 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.

3.

I § 19 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Kirkeministeren fastsætter regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, nr. 17, 18, 21, 22 og 25, træder i kraft den 1. januar 2029.

Stk. 3.

§ 5, nr. 1, 2 og 4, har virkning fra valg til menighedsråd i 2026.

Menighedsråd, der afholder valg før valget til menighedsråd i 2026, skal anvende de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Den i § 1, nr. 28, foreslåede § 11 e i lov om menighedsråd har virkning fra menighedsrådets ordinære konstituering i november 2026.

En personaleansvarlig, formand, kasserer eller et medlem med ansvar for regnskabsopgaver, der er valgt før den ordinære konstituering i november 2026, har pligt til at gennemføre det obligatoriske kursus fra november 2026.

Stk. 5.

§ 1, nr. 3, 5-8, 11 og 47, § 2, nr. 6, 12, 13 og 23, § 4, nr. 5, og § 5, nr. 3, har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028.

Menighedsråd, der afholder valg før det ordinære valg til menighedsråd i 2028, skal fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet efter de hidtil gældende regler.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning og baggrund

Den danske folkekirke er med sine århundredlange rødder en uadskillelig del af dansk kultur og historie.

Folkekirken er samtidig et levende og aktivt samlingspunkt for mennesker i hele Danmark på tværs af geografi, alder, holdninger og alle de andre forskelle, som kendetegner danskerne.

Mere end 70 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken.

Nogle bruger kirken ofte, andre sjældent.

For mange er folkekirken en ramme både om livets store begivenheder og et sted at søge hen, når livet er svært.

Det er en værdi, som ikke kan gøres op i penge.

Folkekirken tager vare på den dyrebare kulturarv, som kirker og kirkegårde rummer.

Folkekirken bidrager dagligt med samvær, sammenhæng og mening til lokalsamfund overalt i Danmark.

Det har værdi for alle danskere og for det danske samfund.

Forholdet mellem stat og kirke i Danmark følger af grundloven.

Staten understøtter folkekirken, men ansvaret for kirkens liv og vækst er lagt i hænderne på de lokale menighedsråd.

Det giver mulighed for, at forskellige kirkesyn kan rummes og udfoldes inden for folkekirkens mange sogne og menigheder.

Menighedsrådene er helt centrale for netop den særlige rolle, som folkekirken spiller i Danmark.

Siden menighedsrådenes oprettelse i begyndelsen af 1900-tallet har de været med til at forme og værne om kirkens lokale liv.

Med kirker i hvert eneste sogn i landet sikrer menighedsrådene en dyb lokal forankring og sørger for, at den lokale kirke tilpasser sig de mennesker, som lever og bor i sognet.

Den lokale kirke samler gamle og unge i store og små lokalsamfund – ikke kun til gudstjenester, men også gennem et rigt kulturliv med kor, koncerter, debatarrangementer, sorggrupper, frivilligt arbejde m.v. Menighedsrådene fungerer som den centrale drivkraft i alle disse aktiviteter og det kirkelige liv i lokalsamfundet.

Men menighedsrådene bærer også et stort administrativt ansvar som forvaltere af kirkens bygninger, økonomi og personale, herunder Danmarks omkring 1.700 middelalderkirker, dvs. kirker opført før reformationen i 1536.

For at menighedsrådsmedlemmerne fortsat kan spille den vigtige rolle som centralt omdrejningspunkt for det lokale fællesskab, er det afgørende, at menighedsrådene får de rette forudsætninger for at kunne varetage deres administrative opgaver på en effektiv og meningsfuld måde.

På den baggrund igangsatte kirkeministeren i februar 2024 projektet ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, der havde til formål at komme med konkrete forslag til at gøre det administrativt lettere for menighedsrådene at løfte deres opgaver gennem en revision af gældende lovgivning på det kirkeretlige område.

I april 2025 afleverede en styregruppe med repræsentation fra folkekirkens parter rapporten ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet” til kirkeministeren.

Rapporten indeholder 24 anbefalinger i form af forslag til administrative forenklinger, opgavemæssige justeringer og organisatoriske frisættelsestiltag, der vil sikre, at menighedsrådene får bedre mulighed for at fokusere på kirkens liv og vækst samt det fællesskab, de er en del af.

De 24 anbefalinger fra styregruppen omfatter tre hovedområder, som hver især og tilsammen indeholder ambitiøse tiltag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet

Med udgangspunkt i styregruppens anbefalinger indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 21. maj 2025 en aftale om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, hvor aftaleparterne tilslutter sig de 24 konkrete forslag og supplerer forslagene med henholdsvis skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet, fleksibilitet i forhold til provstiudvalgets varetagelse af ansvaret for ejendomme og jorder m.v., lokal fleksibilitet til fastsættelse af antal valgte menighedsrådsmedlemmer, samt et krav om at bevare de gældende regler for funktionsperiodens start.

På baggrund af den offentlige høring over lovforslaget, som udmønter initiativerne, drøftede partierne bag aftalen i september 2025 at justere lovforslaget for at give yderligere lokal fleksibilitet ved fastsættelse af antal valgte medlemmer og ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejendomme til provstiudvalget samt for at indføre muligheder for at fritage præster og provster fra hvervet som menighedsrådsmedlem i visse tilfælde og efter en konkret vurdering.

I marts 2024 nedsatte kirkeministeren endvidere på indstilling fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.

Udvalgets anbefalinger fremgår af ”Bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver – Hovedrapport”, som blev offentliggjort den 15. maj 2025.

Udvalget foreslår en række tiltag til styrket prioritering og styring af folkekirkens fællesfond, herunder en justering af landskirkeskatten, som kanaliserer en andel af den løbende vækst i folkekirkens samlede økonomi til en række konkrete fællesfondsudgifter, herunder til et øget udligningstilskud og etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker samt til et vist, øget råderum i fællesfonden fremover.

De fleste af udvalgets anbefalinger kan iværksættes inden for den gældende kirkelige lovgivning og udmøntes af kirkeministeren i samarbejde med relevante folkekirkelige repræsentanter.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at gennemføre og implementere de dele af henholdsvis styregruppens anbefalinger og den politiske aftale om ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet” samt de anbefalinger fra Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, som kræver lovændring.

Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører en øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken, herunder nye regler vedrørende fratagelse af et menighedsrådsmedlems enkeltmandsposter og supplerende regler for udelukkelse af et menighedsrådsmedlem fra menighedsrådet, tydeliggørelse af menighedsrådets ansvar og rammerne for varetagelsen af arbejdsgiverrollen gennem indførelse af en personaleansvarlig, som enten ansættes eller vælges blandt menighedsrådets medlemmer, og som skal deltage i et nyt, obligatorisk kursus, samt indførelse af større fleksibilitet ved tilrettelæggelse af menighedsrådets arbejde gennem mulighed for konstituering efter en ny minimumsmodel.

Forslaget indeholder for det andet tiltag, der har til formål at aflaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrke samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet, herunder forslag, der skaber hjemmel til, at provstiudvalget kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme.

Der sikres samtidig mulighed for lokal fleksibilitet ved, at budgetsamrådet får kompetence til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder til at ansvaret for landbrugsejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt.

Det foreslås endvidere, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget, medmindre budgetsamrådet ved vægtet, kvalificeret flertal modsætter sig dette.

Provstiudvalgets afgørelse skal i givet fald begrundes.

Der foreslås derudover indførelse af en ny kapital benævnt provstikapitalen, mens den eksisterende kirke- og præsteembedekapital ændrer navn til kirkekapitalen.

Det foreslås endvidere, at menighedsrådets ansvar for kirkegården fastholdes, men at de gældende krav om godkendelse af beslutninger om køb, salg, opførelse af bygninger m.v. hos provstiudvalg og stiftsøvrighed afskaffes.

Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, herunder nye regler for valg til provstiudvalg og stiftsråd, ændring af antal menighedsrådsmedlemmer kombineret med muligt for at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til, samt nye regler for det tyske mindretals repræsentation i menighedsrådet og for afholdelse af valgforsamling for mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen som sikrer, at folkekirkemedlemmer bosat på mindre øer på lige fod med folkekirkemedlemmer i andre sogne har mulighed for at deltage i orienteringsmødet.

Forslaget indeholder for det fjerde det retlige grundlag for etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker, samt præcisering af procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken

2.1.1.

Samarbejde i menighedsrådet

2.1.1.1.

Gældende ret

§ 1 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) angiver formålet med menighedsrådets arbejde.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i menighedsrådsloven, at sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen, mens det fremgår af § 1, stk. 2, at det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

De øvrige bestemmelser i menighedsrådsloven skal læses i lyset af denne bestemmelse.

De valgte medlemmer bidrager som repræsentanter for sognets medlemmer af folkekirken med deres ønsker til og interesse for det kirkelige liv.

Præsten repræsenterer præsteembedets opgaver og forpligtelser og har, som teologisk sagkyndig, en viden og indsigt, som vedkommende bidrager med i menighedsrådsarbejdet.

Præsten er uafhængig af menighedsrådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, jf. menighedsrådslovens § 37.

Præsten har ansvaret for forløbet af gudstjenester og kirkelige handlinger.

Samarbejdet mellem valgte medlemmer og præster i menighedsrådet skal derfor ske med respekt for hinandens fagområder og kompetencer, både når det gælder almindelige driftsopgaver, administration og rammerne for præstens pastorale forpligtelser, som fremgår af menighedsrådslovens § 37.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 34, stk. 1, at menighedsrådet deltager i valg af biskop og i valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter regler, der er fastsat herom.

Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og kirkegård, jf. § 34, stk. 2.

Menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom, jf. § 34, stk. 3.

Menighedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menighedsrådet kompetence i forhold til de enkelte sagsområder, idet denne kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige kirkelige lovgivning.

Bestemmelsen tjener dog til at give menighedsrådene et overblik over de væsentligste ansvarsområder.

For så vidt angår samarbejdet mellem præsten og de valgte medlemmer af menighedsrådet i relation til beslutninger vedrørende det kirkelige liv, indeholder i menighedsrådslovens §§ 35 og 38 proceduren herfor og sætter i den forbindelse de retlige rammer i forhold til, hvilke beslutninger der ikke kan træffes af præsten alene.

Det fremgår således af menighedsrådslovens § 38, at præsten herefter skal have menighedsrådets tilslutning til beslutninger vedrørende indsamlinger, liturgi m.v. I sager omfattet af menighedsrådslovens § 38 har præsten en egentlig vetoret og deltager ikke i afstemningen.

Ophør af medlemskabet af menighedsrådet i løbet af funktionsperioden er reguleret i menighedsrådslovens §§ 15 og 16.

§ 15 regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger, at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit samtykke hertil.

Der består således ikke nogen lovgivningsmæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendelsesområde.

Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem modarbejder rådets virksomhed.

Det samme gælder ved uenighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets holdninger.

Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslutninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfrihed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtræden efter stk. 5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

2.1.1.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, har i sit arbejde drøftet og overvejet samarbejdet mellem de valgte og fødte medlemmer af menighedsrådet med henblik på at opnå en styrkelse af arbejdsmiljøet i folkekirken.

Samarbejdet mellem fødte og valgte medlemmer af menighedsrådet udgør fundamentet for menighedsrådets arbejde og er en vigtig forudsætning for varetagelsen af opgaverne med sognets kirkelige og administrative anliggender, og uklarhed om roller og beføjelser kan bidrage til et dårligt arbejdsmiljø i folkekirken.

Folkekirkens ledelsesstruktur med forskellige ansættelsesmyndigheder for præster og kirkefunktionærer forudsætter endvidere et konstruktivt samarbejde mellem menighedsrådets valgte og fødte medlemmer og mellem de folkekirkelige myndigheder i sogn, provsti og stift.

Styregruppen foreslår på den baggrund, at menighedsrådenes ansvarsområder og opgaver, som er fastlagt i forskellige bestemmelser i menighedsrådsloven, beskrives samlet, hvorved opgaverne og deres samspil med den interne organisering i menighedsrådet tydeliggøres.

Styregruppen foreslår endvidere, at menighedsrådslovens § 38 ændres, så det tydeliggøres i bestemmelsen, at både valgte medlemmer og præster kan sætte drøftelse af spørgsmål om indsamling og liturgi på dagsordenen.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftalens parter lægger vægt på, at styregruppens forslag om at tydeliggøre, at menighedsrådene kan sætte liturgiske spørgsmål på dagsordenen, ikke ændrer på, at præsten fortsat vil have vetoret og ikke vil kunne pålægges at anvende en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer ved de faste gudstjenester end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale samt styregruppens rapport, at nyaffatte menighedsrådslovens § 1 med henblik på at tydeliggøre og lave en samlet bestemmelse om menighedsrådets formål og væsentligste opgaver i den første bestemmelse i loven.

Det foreslås således, at de hidtil gældende bestemmelser i menighedsrådslovens § 1, stk. 1–2, og § 34 samles i den nye formålsbestemmelse i menighedsrådslovens § 1.

Den foreslåede bestemmelse har som noget nyt et særligt fokus på den gensidige forpligtelse for valgte medlemmer, præster og ansatte i sognet til at samarbejde for at sikre gode rammer for det kirkelige liv, herunder arbejdsmiljøet for de ansatte i sognet, samt den gensidige forpligtelse til samarbejde mellem menighedsrådet, som er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, og provst og biskop, som varetager arbejdsgiverrollen i forhold til præster.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår i forlængelse heraf som noget nyt, at det anføres i menighedsrådslovens § 1, stk. 3, at menighedsrådet har ledelsesansvar over for arbejdspladsen.

Formålet hermed er, at menighedsrådenes ledelsesansvar tydeliggøres med henblik på, at det kan blive prioriteret som en væsentlig og særskilt opgave blandt menighedsrådenes administrative og kirkelige opgaver med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i sognet.

Formålet er endvidere at understrege den gensidige forpligtelse for menighedsråd, provst og biskop til at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen ved at informere om processer og aftaler, der er relevante på tværs af niveauer og på tværs af gejstlige og læge funktioner, eksempelvis informationer om præsters sygemeldinger, orlov eller andet.

Med ændringen understreges, at valgte menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkefunktionærer har et fælles ansvar for arbejdspladsen og for arbejdsmiljøet.

Allerede i dag er der et betydeligt samarbejde og en gensidig afhængighed mellem menighedsrådenes og provstiudvalgets økonomi, hvilket afspejles i den lokale budgetproces, der indebærer, at menighedsrådet har et overordnet medansvar for den lokale kirkelige økonomi.

Menighedsrådet indgår således i et forpligtende samarbejde bl.a. gennem deltagelse i budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget og repræsentanter for provstiets menighedsråd.

For at understrege dette samspil mellem menighedsråd og provstiudvalg, foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet på baggrund af styregruppens anbefalinger, at det tydeliggøres i menighedsrådslovens § 1, stk. 5, at menighedsrådene har et medansvar for provstiets samlede økonomi.

Den foreslåede formålsbestemmelse understreger endvidere forpligtigelsen for menighedsrådet til at indgå i det lokale samarbejde i provstiet om den økonomiske forvaltning af provstiets økonomiske midler.

På baggrund af den politiske aftale og styregruppens rapport foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet endvidere, at der indsættes et nyt § 38, stk. 2, i menighedsrådsloven, hvorefter både valgte medlemmer og præster har adgang til at sætte de liturgiske spørgsmål, der fremgår af § 38, stk. 1, på dagsordenen på et menighedsrådsmøde.

Styregruppen anbefaler, at der indføres mulighed for, at menighedsrådet kan beslutte at fratage et medlems enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, og at den eksisterende mulighed i menighedsrådslovens § 15, stk. 5, for udelukkelse af et medlem af menighedsrådet udvides.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftaleparterne lægger afgørende vægt på, at medlemskab af et menighedsråd hviler på et demokratisk mandat, som giver meget vide rammer for den valgtes varetagelse af sit medlemskab.

Fratagelse af medlemskabet bør derfor kun kunne ske helt undtagelsesvist og efter en saglig proces med mægling og grundig behandling i menighedsrådet samt med klagemulighed til såvel biskoppen som kirkeministeren.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale og styregruppens rapport, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 15, stk. 5, til, at et medlem kan få frataget hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, hvis vedkommende vedvarende undlader at opfylde sine pligter i forhold til enkeltmandsposten eller hvervet, hvis medlemmet aktivt undlader at følge et påbud fra Arbejdstilsynet, eller hvis et medlem varigt og systematisk udviser en adfærd, som udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø.

Det foreslås endvidere, at en beslutning om at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost for resten af funktionsperioden skal træffes på et menighedsrådsmøde og kræver, at mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede og afgøres ved simpelt flertal.

Den foreslåede ordning vil således medføre, at der indføres en mulighed for at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funktionsperiode, uden at medlemmet samtidig skal udtræde af menighedsrådet.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at den gældende § 15, stk. 5, i menighedsrådsloven om fratagelse af medlemskabet af menighedsrådet udvides, så den også omfatter de situationer, hvor medlemmet undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, hvis medlemmet varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller hvis medlemmet udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.

Bestemmelsen vil fortsat have et snævert anvendelsesområde af hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at afgørelse om fratagelse af medlemskab af menighedsrådet alene kan træffes, hvis menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen, og, hvis relevant, har frataget medlemmet eventuelle enkeltmandsposter eller hvervet som formand eller næstformand.

Det er således en forudsætning, at konflikten løses med den mindst indgribende metode, og at udelukkelse kun finder sted undtagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.

I forlængelse heraf foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der i menighedsrådslovens § 24, stk. 5, indføres skærpede regler for afstemninger i forbindelse med menighedsrådets beslutning om fratagelse af medlemskab af menighedsrådet.

Det forslås således, at beslutningen om fratagelse af medlemskab af menighedsrådet skal behandles på to ordinære møder i menighedsrådet, at mindst 2/3 af medlemmerne skal være til stede, og at der blandt dem skal være 2/3 flertal for beslutningen.

De skærpede krav til menighedsrådets beslutning understreger, at fratagelse af medlemskab af menighedsrådet har undtagelsens karakter og kun kan finde sted i helt særlige situationer, samtidig med at de sikrer, at beslutningen ikke hastes igennem, og at der er bred opbakning til beslutningen i menighedsrådet.

2.1.2.

Menighedsrådets konstituering

2.1.2.1.

Gældende ret

Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden funktionsperioden begynder, jf. menighedsrådslovens § 6, stk. 1.

På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og derefter personer til de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 9, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., ligesom der vælges medlemmer til de lovpligtige udvalg, jf. menighedsrådslovens § 21, stk. 1.

Formanden og næstformanden vælges blandt menighedsrådets medlemmer ved hemmelig afstemning, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 3.

Det fremgår således af § 9 i menighedsrådsloven, at menighedsrådet skal vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og tegningsberettiget person.

Menighedsrådet skal af sin midte vælge en kasserer, men den praktiske udførelse af opgaverne vedrørende budgetlægning og regnskabsførelse kan varetages af en kirkefunktionær eller overlades til en professionel regnskabsfører, som ikke er medlem af rådet, jf. § 9, stk. 2.

Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte vælger en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold.

Menighedsrådet kan endvidere beslutte, at opgaven som kontaktperson deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

Præsten er ikke forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden, jf. § 10, stk. 3.

Kirkefunktionærer ansat ved kirken eller kirkegården kan ikke vælges til kirkeværge, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., og formanden kan ikke vælges til kirkeværge, kasserer eller være den professionelle regnskabsfører, jf. § 9, stk. 3.

Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for kirkeværgens, kassererens, sekretærens og kontaktpersonens forretningsområder, jf. menighedsrådslovens § 9, stk. 7.

Valg til formand, næstformand og enkeltmandsposter har gyldighed for et år ad gangen, jf. menighedsrådslovens §§ 8-9.

Menighedsrådet består af et antal valgte medlemmer samt sognepræster i pastoratet, såfremt de er ansat som tjenestemænd eller overenskomstansatte med en ansættelse af mindst ét år, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 1.

Andre præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 2.

Ved fælles menighedsråd, som er oprettet på tværs af pastorater, består menighedsrådet af et antal valgte medlemmer og de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 3.

Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret således, at antallet udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten valgte medlemmer i alt, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 4.

Har to eller flere sogne et fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 5.

Rådet må dog højst bestå af summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til, jf. stk. 4, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, jf. stk. 4, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds.

Hvert sogn skal mindst have 1 valgt medlem.

Menighedsrådet skal meddele biskoppen antallet af medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af medlemmer mellem de deltagende sogne.

Når den kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere sogne, er ordnet således, at betjeningen af et enkelt sogn væsentligt er overdraget til en af præsterne, kan biskoppen ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet mellem præsterne bestemme, at hver af dem skal være medlem af menighedsrådet i sit sogn, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 6.

Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf. § 8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven) og den tilhørende bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Det fremgår af ansættelseslovens § 9, stk. 1, at et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstillingen af disse pastoraters menighedsråd.

Skal flere menighedsråd medvirke ved indstillingen, afgives indstillingen i et fællesmøde, jf. ansættelseslovens § 9, stk. 2.

To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. menighedsrådslovens § 1, stk. 3.

Hvis et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1.

Sagen fremsendes med indstilling fra provst og biskop.

Oprettelse og nedlæggelse af sogne godkendes af biskoppen efter anmodning fra menighedsrådet og med anbefaling fra provsten.

Der er ikke krav om, at oprettelse eller nedlæggelse af et sogn forud skal været drøftet på et menighedsmøde i de berørte sogne.

Menighedsrådets beslutninger træffes i møder, der som hovedregel er offentlige, jf. menighedsrådslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., og § 24, stk. 1, 1. pkt. Menighedsrådet er kun beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.

Menighedsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 3.

Menighedsrådets beslutninger skal indføres i en beslutningsprotokol, og det skal fremgå, hvordan hvert enkelt medlem har stemt, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 2, og § 25, 1. pkt. Protokollen skal ved mødets afslutning underskrives af de tilstedeværende medlemmer, jf. menighedsrådslovens § 25, 2. pkt.

2.1.2.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i juni 2024 gennemført en brugerundersøgelse blandt landets ca. 13.800 menighedsrådsmedlemmer, der peger på, at det er tidskrævende arbejde at sidde i et menighedsråd både for medlemmer, der varetager hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter, og for de øvrige menighedsrådsmedlemmer.

Næsten 6 ud af 10 menighedsrådsmedlemmer mener, at det vil være en hjælp for menighedsrådsarbejdet, hvis der gives større frihed til intern organisering.

Derudover har erfaringer fra forsøg i folkekirken, der blev gennemført med hjemmel i lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken i perioden fra 2017-2021, vist, at en større grad af fleksibilitet til intern organisering af arbejdet i menighedsrådet gør det muligt at tilpasse organiseringen til den praktiske virkelighed i sognet.

Menighedsrådsmedlemmerne kan på den måde i højere grad beskæftige sig med de områder, de finder mest interessante, og de kan i højere grad deles om opgaverne, hvilket har positiv betydning for fastholdelse og rekruttering af medlemmer til menighedsrådet.

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, foreslår på den baggrund, at der indføres mere fleksible muligheder for den interne organisering af menighedsrådet således, at organiseringen af menighedsrådet kan tilpasses de lokale forhold i sognet.

By-, Land- og Kirkeministeriet tilslutter sig styregruppens anbefaling og foreslår, at menighedsrådet på det konstituerende møde kan vælge at bruge en ny og enklere konstitueringsform, som tager højde for menighedsrådets opgaver, og som samtidig gør det muligt for samme menighedsrådsmedlem at varetage flere forskellige opgaver, ligesom der bliver mulighed for at placere opgaver i udvalg med eksterne deltagere eller menighedsrådets ansatte.

Valget af konstitueringsform kan ændres i forbindelse med de årlige konstitueringer, jf. den foreslåede § 7 a i menighedsrådsloven.

Forslaget til indførelse af en ny minimumsmodel for konstituering medfører, at menighedsrådet er frit stillet i forhold til organiseringen af det interne arbejde under forudsætning af, at arbejdet tilrettelægges, så menighedsrådets opgaver håndteres.

Det vil fortsat være muligt for menighedsrådene at konstituere sig efter den gældende konstitueringsform med enkeltmandsposter og stående udvalg.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at reguleringen af konstituering efter den nye minimumsmodel indsættes som et nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven.

Det foreslås herefter, at menighedsrådet kan forenkle organiseringen ved kun at vælge en formand, en personaleansvarlig og en tegningsberettiget og ikke de resterende enkeltmandsposter, jf. den foreslåede § 11 b i menighedsrådsloven.

I forlængelse heraf foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at menighedsrådene får mulighed for at vælge mellem to modeller for varetagelse af arbejdsgiverrollen.

Menighedsrådet skal efter forslaget enten vælge en personaleansvarlig blandt rådets medlemmer, eller også skal menighedsrådet ansætte en professionel daglig leder.

Kravene til professionel ledelse er stigende og en øget professionalisering af varetagelsen af opgaven som arbejdsgiver kan være med til at lette menighedsrådets opgaver som personaleansvarlig og sikre stabilitet og tryghed hos de ansatte.

Professionel ledelse gennem ansættelse af en daglig leder kan være løsningen i fx store sogne med mange ansatte, men kan også være en løsning for menighedsråd i mindre sogne, hvor man i samarbejde med andre menighedsråd kan ansætte en daglig leder.

Baggrunden for indførelse af valgfrihed for menighedsrådet mellem de to modeller er, at der hermed tages højde for, at menighedsrådene har meget forskellige vilkår, herunder i forhold til økonomi.

Den foreslåede ordning afløser den gældende ordning med valg af kontaktperson.

Formålet med ændringen af betegnelsen fra kontaktperson til personaleansvarlig er at tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal henvende sig til i personalespørgsmål.

For at styrke menighedsrådsmedlemmernes kompetencer foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet desuden, at der indføres obligatoriske kurser for menighedsrådsmedlemmer målrettet deres opgaver og funktioner, jf. den foreslåede § 11 e.

Det foreslås endvidere, at en personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, kan få kompensation svarende til højeste dagpengesats for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige og for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 5, i menighedsrådsloven sammenholdt med den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om folkekirkens økonomi.

Styregruppen anbefaler, at præstens medlemskab af menighedsrådet som født medlem fastholdes og understreger, at præsten, som født medlem af menighedsrådet, og de valgte medlemmer i arbejdet som menighedsrådsmedlemmer skal virke sammen om at skabe gode vilkår for kirkens liv og vækst og evangeliets forkyndelse.

Styregruppen foreslår dog, at præster kun skal være fødte medlemmer, hvis deres ansættelse i pastoratet er på mindst halvtid og har en varighed af mindst et år.

Hvis der kun er ansat en præst i pastoratet, bør vedkommende være født medlem, uanset at ansættelsen er på mindre end halvtid.

Styregruppen foreslår også, at provsten ikke skal være født medlem af menighedsrådet, medmindre provsten er den eneste præst i pastoratet.

Styregruppen er opmærksom på, at det i pastorater med mange sogne, der ikke har fælles menighedsråd, kan være en stor opgave for præsten at være født medlem af flere menighedsråd.

I forhold til antallet af medlemmer af menighedsrådet foreslår styregruppen, at antallet af valgte medlemmer af menighedsråd fremover skal fastsættes til mellem 5 og 9 medlemmer.

Det foreslås samtidig, at intervallet for, hvornår antallet af valgte medlemmer stiger, ændres, så antallet fremover stiger med en for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer i sognet i stedet for en for hver påbegyndt 1.000.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftaleparterne er enige om at justere styregruppens forslag, så antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet som udgangspunkt skal være mellem 5 og 10 medlemmer ved, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer.

For at give en vis lokal fleksibilitet til at fastsætte menighedsrådets størrelse er aftaleparterne desuden enige om, at menighedsrådet lokalt skal kunne beslutte at hæve antallet af medlemmer ud over det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.

På baggrund af den offentlige høring over lovforslaget, som indeholdt mulighed for at hæve antallet af medlemmer med yderligere ét medlem, har partierne bag aftalen i september 2025 drøftet, at menighedsrådet skal kunne beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.

I forlængelse af den øgede fleksibilitet i fastsættelsen af antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer drøftede partierne bag aftalen desuden i september 2025, at den vægtede stemmeafgivning i budgetsamrådet, der består af repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som efter de gældende regler i lov om folkekirkens økonomi kan træffe en række bindende beslutninger for provstiets økonomi og organisering, fremover skal baseres på antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller sogne, som et menighedsråd dækker, fremfor antal valgte medlemmer i menighedsrådsrådet.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale og styregruppens rapport, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til fem i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med en for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer, jf. den foreslåede § 2, stk. 4, i menighedsrådsloven.

Menighedsrådet skal lokalt kunne beslutte at hæve antallet af medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.

Den foreslåede ordning vil medføre, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer lokalt kan fastsættes mere fleksibelt med henblik på, at menighedsrådet har en størrelse, hvor de valgte medlemmer sammen med præsten, kan udgøre et velfungerende arbejdsfællesskab.

Beslutningen om antallet af valgte medlemmer, herunder beslutningen om eventuelt at hæve antallet med op til tre medlemmer, skal træffes så tidligt i valgåret, at den kan offentliggøres samtidig med indkaldelsen til orienteringsmødet, dvs. i praksis senest 1. april.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår i forlængelse heraf, at bestemmelserne om vægtet stemmeafgivning i lokale budgetsamråd i lov om folkekirkens økonomi ændres, så vægtningen baseres på antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller sogne, som et menighedsråd dækker, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk. 9, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi.

I september 2025 drøftede partierne bag aftalen desuden at indføre nye muligheder for at fritage præster og provster for hvervet som fødte medlemmer af menighedsrådet i visse tilfælde og efter en konkret vurdering.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund, at biskoppen skal kunne beslutte at fritage provsten for hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis der er ansat en anden præst i sognet, som er født medlem af menighedsrådet, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at biskoppen i pastorater med flere sogne, der betjenes af flere præster, kan beslutte, hvilke præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet i det pågældende pastorat, jf. den foreslåede § 2, stk. 6, der bliver § 2, stk. 8, i menighedsrådsloven.

Alle menighedsråd skal have mindst en præst, der er født medlem af menighedsrådet i det pågældende sogn.

Styregruppen anfører, at ansættelsesprocessen i forbindelse med præsteansættelser kan være lang i pastorater, hvor der er mange menighedsråd og dermed mange menighedsrådsmedlemmer, der skal deltage i møderne.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder i den forbindelse, at det er væsentligt for menighedsrådenes kaldsret, at de medvirker fuldt ud ved ansættelsen af præster i pastorater med 1 eller 2 menighedsråd.

Med henblik på at forenkle ansættelsesprocessen i forbindelse med præsteansættelser i pastorater med tre eller flere menighedsråd foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet imidlertid, at der indføres hjemmel i § 8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. til, at der ved ansættelse i præstestillinger indføres mulighed for, at der kan nedsættes et ansættelsesudvalg, der består af menighedsrådsmedlemmerne fra primærsognet, samt to repræsentanter fra de øvrige menighedsråd samt en medarbejderrepræsentant fra hvert menighedsråd.

Biskoppen udpeger primærsognet i forbindelse med opslag af præstestillingen.

Forslaget medfører, at ansættelsesudvalget vil kunne deltage i orienterings- og indstillingsmøder, ligesom det vil være ansættelsesudvalget, der gennemfører ansættelsessamtalerne.

Gudstjenester med prøveprædiken er fortsat offentligt tilgængelige, og menighedsrådsmedlemmer, der ikke sidder i ansættelsesudvalget, har derfor fortsat mulighed for at overvære prøveprædikenen.

Herved sikres det, at de medlemmer, der kun overværer prøveprædiken, har et grundlag for at orientere deres repræsentanter i ansættelsesudvalget om, hvilke ansøgere de foretrækker til stillingen.

For at forenkle kravene til menighedsrådenes afholdelse af menighedsrådsmøder og gøre menighedsrådsarbejdet mere fleksibelt og tidssvarende i et øget digitaliseret samfund, foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet endvidere, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 24, stk. 2, til, at det bliver muligt at afholde menighedsrådsmøder som online- eller hybrid-møder, med undtagelse af de møder, der fremgår af menighedsrådslovens § 13, stk. 4, hvor der stilles særlige krav til offentlighed og demokratisk legitimitet.

Samtidig foreslås det, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 25, stk. 2, til, at beslutningsprotokollen kan underskrives digitalt.

For at sikre åbenhed og debat i forbindelse med ændringer af sognestruktur foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at menighedsrådet eller menighedsrådene for to eller flere sogne, der ønsker, at sognene skal lægges sammen, bliver forpligtet til at afholde et menighedsmøde i hvert sogn, inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal sammenlægges med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere sogne.

Med forslaget opnås parallelitet i den lokale proces for oprettelse og nedlæggelse af sogne og oprettelse af fælles menighedsråd.

2.2.

Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet

2.2.1.

Gældende ret

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven).

Reglerne om budgetlægning for kirkekasserne er økonomilovens kapitel 1 a, der bl.a. indeholder regulering af budgetsamråd, som består af repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som bl.a. kan træffe beslutning om at begrænse provstiudvalgets kompetence i økonomiske spørgsmål.

Det fremgår af økonomilovens § 3, stk. 1, at kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.

Det fremgår af økonomilovens § 3, stk. 2, at renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

Provenu fra salg eller anden afståelse af rettigheder over præsteembedets faste ejendom indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. økonomilovens § 21 b, stk. 1, medmindre provstiudvalget forud for salget har godkendt, at provenuet ikke skal indbetales.

Provenuet skal i givet fald anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.

Anvendelsen af provenuet skal i så fald være godkendt af provstiudvalget forud for salget.

Reglerne om bestyrelse af kirkens og præstembedernes faste ejendomme fremgår bl.a. af økonomiloven, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt af regler fastsat i medfør heraf.

Det fremgår af økonomilovens § 21, stk. 1, at menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger for præster, landbrugsejendomme, jorder og andre ejendomme til brug for præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig, som nu anvendes som sognegård.

Der er fastsat nærmere regler om menighedsrådets bestyrelse af tjenesteboliger for præster i cirkulære om tjenesteboliger for præster, og der er fastsat nærmere regler for menighedsrådets bestyrelse af de øvrige ejendomme i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme.

Reguleringen af menighedsrådets ansvar og opgaver med kirkegårde er fastsat i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse.

Menighedsrådet har ansvaret for at udarbejde forslag til ændring m.v. af kirkegården samt udarbejdelse af forslag til opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirken eller kirkegårde.

Menighedsrådets beslutninger om disse forhold skal godkendes af provstiudvalget eller stiftsøvrigheden.

I menighedsrådslovens kapitel 8 er en række regler vedrørende samarbejde mellem menighedsråd, mellem provstiudvalg og på tværs af niveauer, herunder regulering af, hvilke samarbejder der kræver kirkeministerens godkendelse.

Samarbejde mellem provstiudvalg kræver efter de gældende regler som udgangspunkt kirkeministerens godkendelse, jf. menighedsrådslovens § 43 b.

2.2.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i juni 2024 gennemført en brugerundersøgelse blandt landets ca. 13.800 menighedsrådsmedlemmer, der særligt peger på behov for at aflaste menighedsrådene for opgaver og ansvar vedrørende vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger og andre bygninger i sognet ud over kirken, ligesom der er behov for en reduktion af sagsgange på bl.a. kirkegårdsområdet.

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, foreslår derfor, at provstiudvalget fremover bestyrer præsteembedets faste ejendomme, herunder tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder og eventuelt andre ejendomme til brug for præsteembedet.

Styregruppens flertal foreslår desuden, at de gældende krav om godkendelse ved provstiudvalg eller stiftsøvrighed af menighedsrådets beslutninger vedrørende kirkegården afskaffes, men at menighedsrådene forpligtes til at foretage en høring af kirkegårdskonsulenten ved ændringer på kirkegården, sådan som stiftsøvrigheden er forpligtet til efter de gældende regler.

Af hensyn til kulturarv på kirkegårdsområdet forslås det, at der gennemføres en screening af alle kirkegårde med henblik på at sikre bevarelsen af umistelige kirkegårde i hele landet.

Umistelige kirkegårde er kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

For umistelige kirkegårde anbefaler flertallet bag forslaget, at der fortsat skal gælde et krav om godkendelse hos stiftsøvrigheden af salg af arealer og bygninger på kirkegården, af opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården og af anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af disse kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården.

Fældning af træer og reguleringsplaner for disse kirkegårde, som hidtil har skullet godkendes af provstiudvalget, vil fremover skulle godkendes af stiftsøvrigheden i stedet.

Flertallet bag forslaget finder, at screeningen af kirkegårde bør ske ved inddragelse af lokale kirkegårdskonsulenter og udvalget for kirkegårde.

Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at styregruppens forslag om flytning af ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. til provstiudvalget suppleres med en mulighed for, at menighedsrådene i et provsti på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke flytter til provstiudvalget, samt at menighedsrådene efter flytning af ansvaret skal have vetoret i forhold til provstiudvalgets dispositioner i visse tilfælde.

Det følger således af aftalen, at menighedsrådet i provstier, hvor ansvaret er flyttet til provstiudvalget, skal høres ved opførelse af tekniske anlæg som fx vindmøller og solcelleanlæg på præsteembedets jorder, og at en eventuel indsigelse fra menighedsrådet skal have vetovirkning.

Det fremgår endvidere af aftalen, at menighedsrådet skal høres ved salg af en sognegård, der ligger på samme matrikel som en tjenestebolig, og at en eventuel indsigelse fra menighedsrådet skal have vetovirkning, medmindre provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan anvendes som sognegård.

Det følger endvidere af aftalen, at budgetsamrådet, som består af repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som også i dag kan træffe beslutning om at begrænse provstiudvalgets kompetence i økonomiske spørgsmål, skal kunne beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke flytter til provstiudvalget.

Budgetsamrådet skal endvidere kunne beslutte, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget.

Budgetsamrådets beslutning skal træffes på det første budgetsamråd efter nyvalg til menighedsråd, og aftaleparterne er derfor enige om, at flytningen af ansvaret for præsteembedets faste ejendomme m.v. først skal træde i kraft efter næste menighedsrådsvalg, dvs. fra 1. januar 2029.

På baggrund af den offentlige høring over lovforslaget drøftede partierne bag aftalen i september 2025 derudover at øge den lokale fleksibilitet yderligere ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejendomme til provstiudvalget ved, at budgetsamrådet også kan beslutte, at ansvaret for landbrugsejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt.

Partierne drøftede endvidere, at enkelte menighedsråd lokalt skal kunne fravælge, at ansvaret for deres ejendomme flytter i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget, medmindre budgetsamrådet med et kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer i budgetsamrådet stemmer imod.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den politiske aftale og partiernes drøftelse i september 2025 samt styregruppens rapport og brugerundersøgelsen, at der sker en videreførelse af reglerne om, at menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen.

Baggrunden herfor er et politisk ønske om, at menighedsrådet som udgangspunkt fastholder ansvaret for kirke, kirkegård og sognegård, som udgør centrale omdrejningspunkter for det lokale kirkelige liv.

Det fremgår således af den politiske aftale, at kirken, kirkegården og sognegården både danner rammen om menighedens gudstjenester og fællesskab og samtidig udgør en værdifuld kulturarv samt at kirkegårdene desuden er vigtige grønne åndehuller og mindesteder med plads til ro og refleksion.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at der indføres en bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2, til, at der kan fastsættes regler om, at opgaven, ansvaret og finansieringen af vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, præsteembedernes landbrugsejendomme og jorder m.v., herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, samt opgaver vedrørende køb og salg af disse ejendomme som udgangspunkt varetages af provstiudvalget.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer derudover, at der fastsættes regler om, at budgetsamrådet får kompetence til at træffe beslutning om, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder om, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget.

Der forventes også fastsat regler om, at budgetsamrådet kan træffe beslutning om, at ansvaret for landbrugsejendomme og jorde forbliver hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller at ansvaret for tjenesteboliger forbliver hos menighedsrådene, mens ansvaret for landbrugsejendomme og jorde flyttes til provstiudvalget.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer endvidere, at der fastsættes regler om, at budgetsamrådets beslutning vedrørende bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme skal træffes på det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd.

Det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd vil være i 2029, da næste ordinære menighedsrådsvalg er i 2028.

Budgetsamrådets beslutning om, at ansvaret for præsteembedets ejendomme skal forblive hos menighedsrådene, træffes med vægtede stemmer og almindeligt stemmeflertal.

Som ved øvrige beslutninger om at begrænse provstiudvalgets kompetence vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk. 9, i økonomiloven.

Reglerne omfatter både de tilfælde, hvor budgetsamrådet beslutter, at ansvaret for alle præsteembedets faste ejendomme forbliver hos menighedsrådene, og de tilfælde, hvor budgetsamrådet beslutning indebærer, at landbrugsejendomme og jorde forbliver hos menighedsrådene i provstiet, mens ansvaret for tjenesteboligerne flytter til provstiudvalget, eller omvendt.

Træffes der ikke beslutning herom, flytter ansvaret for præsteembedets faste ejendomme til provstiudvalget.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget, medmindre budgetsamrådet med kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer i budgetsamrådet stemmer imod.

Det forventes i den forbindelse, at der fastsættes regler om, at der inden afstemning på budgetsamrådet skal ske en drøftelse af synspunkter og bevæggrunde for at afvise ønsket fra et menighedsråd om at beholde ansvaret.

Disse bevæggrunde kan fx være vedligeholdelses- eller arbejdsmiljømæssige omstændigheder.

Der forventes fastsat regler om, at der skal udarbejdes referat af budgetsamrådets beslutning om at afvise det pågældende ønske, hvoraf begrundelsen herfor fremgår.

Hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret hos menighedsrådene, flyttes ansvaret til provstiudvalget og kan ikke senere flyttes tilbage.

I provstier, hvor ansvaret som følge af beslutning på budgetsamrådet i begyndelsen af 2029 fortsat er ved menighedsrådet, skal flertallet på ny bekræftes på første budgetsamråd efter næste ordinære valg til menighedsråd, og så fremdeles.

Med afsæt i den poliske aftale foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet derudover, at der fastsættes regler om, at der efter provstiudvalgets overtagelse af bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, skal være enighed mellem menighedsrådene og provstiudvalget, hvis der påtænkes opført tekniske anlæg som fx vindmøller og solcelleanlæg på præsteembedets jorder eller salg af sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, medmindre provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan anvendes som sognegård.

For så vidt angår sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der fastsættes regler om, at provstiudvalget fremover varetager opgaver, ansvar og finansiering af bygningen, mens menighedsrådet bevarer opgaver, ansvar og finansiering af sognegårde, der ligger på andre matrikler end tjenesteboligen, uanset om sognegården tilhører kirken eller præsteembedet.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at der fastsættes regler om, at provstiudvalg, der varetager bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, herunder sognegårde på samme matrikel som tjenesteboligen, skal høre menighedsrådet om køb og salg af tjenesteboliger, ligesom den præst, der bor i tjenesteboligen, vil skulle høres og får mulighed for at klage over køb og salg af tjenesteboliger.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det sikres, at menighedsrådet fortsat har afgørende indflydelse på beslutninger om præsteembedets ejendomme, der kan betyde forandringer af væsentlig betydning for menighedsrådets øvrige aktiviteter og lokale forankring.

For de provstier, hvor provstiudvalget i medfør af forslaget overtager bestyrelsen af præsteembedets faste ejendomme, forventes forslaget at medføre en væsentlig aflastning og forenkling af arbejdet i menighedsrådet og en forbedring af arbejdsmiljøet for præster i sognet.

Derudover forventes forslaget i disse provstier at bidrage positivt til folkekirkens grønne omstilling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets samlede jorder vurderes at have bedre mulighed for at prioritere på tværs i provstiet end det enkelte menighedsråd.

Forslaget vil i forhold til disse provstier desuden indebære en administrativ forenkling for eksterne samarbejdspartnere, herunder de 23 lokale treparter, som kommunerne har nedsat, og som under ledelse af 23 udpegede formands- og sekretariatskommuner skal omsætte Den Grønne Trepart til konkrete forandringer i det danske landskab.

Det forventes endvidere, at forslaget for disse provstier vil muliggøre en effektiv tilrettelæggelse af provstiudvalgets opgaver med ejendomme og jorder, herunder opbygning af kompetencer, omlægning af økonomien og langsigtet økonomisk planlægning fx i forhold til grøn omlægning af folkekirkens jorder, og der forventes en større kontinuitet og forudsigelighed i varetagelsen af tjeneboligområdet til gavn for præstens arbejdsmiljø.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter fra folkekirken og By-, Land- og Kirkeministeriet, der skal være med til at sikre smidig implementering af forslaget om flytning af opgaverne med tjenesteboliger og landbrugsejendomme, jorder m.v. til provstiudvalgene.

Med inddragelse fra arbejdsgruppen skal der indsamles erfaringer og afklares juridiske spørgsmål med henblik på, at de foreslåede ændringer træder i kraft i 2029.

I forlængelse af forslaget om at indføre nye regler vedrørende bestyrelse af præsteembedets faste ejendomme foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet visse ændringer af økonomiloven i relation til provstiudvalgets og menighedsrådets økonomi.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår således, at der i økonomilovens § 21 b, fastsættes regler om, at fremtidige kapitaler fra salg af tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme m.v. skal indbetales til en ny kapitaltype blandt stiftsmidlerne benævnt provstikapitalen, idet der samtidig foreslås indført mulighed for, at provenuet efter provstiudvalgets beslutning vil kunne anvendes til finansiering af nye ejendomserhvervelser eller særskilte anlægsarbejder vedrørende faste ejendomme, som provstiudvalget bestyrer.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at kirke- og præsteembedekapitalen ændrer navn til kirkekapitalen, der herefter består af provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af menighedsrådet, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, i økonomiloven.

Der foreslås ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for kirkekapitalen, der herefter fortsat vil kunne udbetales til brug for nye ejendomserhvervelser eller anlægsarbejder på kirken eller en sognegård bestyret af menighedsrådet i det pågældende sogn eller til afdrag på kirkekassens gæld.

Som en yderligere konsekvens af forslaget om at indføre nye regler vedrørende bestyrelse af præsteembedets faste ejendomme foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der gives mulighed for, at samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme kan etableres uden godkendelse af By-, Land- og Kirkeministeriet, jf. den foreslåede § 43 b, stk. 3, i menighedsrådsloven.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at de gældende krav om godkendelse af ændringer på kirkegården afskaffes.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 3, samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at menighedsrådene fremover kan beslutte køb og salg af arealer og bygninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården, ligesom menighedsrådet kan beslutte anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående godkendelse.

Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet er forpligtet til at inddrage de lokale kirkegårdskonsulenter for forudgående rådgivning og udtalelser til brug for menighedsrådets behandling og beslutning om visse ændringer af kirkegården.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet fremover vil kunne beslutte at fælde træer på kirkegården og vedtage en reguleringsplan for kirkegården uden forudgående godkendelse.

Forslaget ændrer dog ikke på, at provstiudvalget skal godkende kirkegårdens vedtægt og føre tilsyn med menighedsrådets bestyrelse af kirkegården, ligesom menighedsrådet fortsat skal sikre, at der ikke sker forringelser af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, herunder ved fældning af markante træer.

De gældende regler om godkendelse af beslutninger vedrørende kirkebygningen, kirkegårdens indhegning og indgangspartier foreslås ikke ændret.

Af hensyn til kulturarv på kirkegårdsområdet foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der indføres hjemmel i § 19, stk. 5, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde til, at der kan fastsættes nærmere regler om umistelige kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale menighedsråd men også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på et mindre antal udpegede kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Den foreslåede ordning vil indebære, at der skal ske en kategorisering af landets kirkegårde for at bevare stiftsøvrighedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården, når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at kirkegårdskonsulenterne, der er tilknyttet landets 10 stifter, skal screene og udpege de kirkegårde i stiftet, som vurderes at være umistelige.

De udpegede kirkegårde skal forelægges for udvalget om kirkegårde, som allerede i dag afgiver udtalelse i sager om nedlæggelse af kirkegårde.

2.3.

Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd

2.3.1.

Gældende ret

Reglerne om valg til menighedsråd findes i lov om valg til menighedsråd (herefter valgloven) og tilhørende cirkulærer.

Reglerne om valg til provstiudvalg og stiftsråd findes i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven) og bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Menighedsrådsmedlemmer vælges på en offentlig valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. valglovens § 1, stk. 2, og § 6 a.

I flersognspastorater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge.

Kravet om, at valgforsamlingen afholdes samme dag i alle sogne, sikrer, at der gennem nationale kampagner kan sættes fokus på valget.

Valgformen for valg til menighedsråd indebærer, at valgprocessen har tre trin: 1) optakt med obligatorisk orienteringsmøde den 2. tirsdag i maj, jf. valglovens § 5 a, stk. 1, 2) valg på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. valglovens § 1, stk. 2, og 3) offentliggørelse af resultatet med mulighed for at udløse et efterfølgende afstemningsvalg, der i givet fald holdes midt i november, jf. valglovens § 6 b, stk. 1.

Det fremgår af valglovens § 6 a, stk. 7, at valgret udøves ved personligt fremmøde, og der er kun rent undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kirkeministeren mulighed for at stemme ved fuldmagt.

Biskoppen kan efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år.

Ved valg til menighedsråd med nedsat funktionsperiode følges reglerne i valgloven, jf. valglovens § 34 a, stk. 1.

I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsentant for provstiets præster, jf. økonomilovens § 17 a, stk. 1.

I hvert stift nedsættes et stiftsråd, der består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti, jf. økonomilovens § 23, stk. 1.

I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsrepræsentanter for hvert provsti.

Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til såvel provstiudvalg som stiftsråd er, at valget afvikles som et afstemningsvalg svarende til den valgform, der gjaldt ved valg til menighedsråd indtil menighedsrådsvalget i 2020, hvor ordningen med valgforsamling blev indført.

Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant for provstiets præster til provstiudvalget sker ved to separate valg, mens valg af menighedsrepræsentanter, valg af præsterepræsentanter og valg af repræsentanter for provsterne til stiftsrådet sker ved tre separate valg.

2.3.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, finder, at der i forhold til det tyske mindretal er en række særlige forhold, som begrunder, at valgformens udgangspunkt ved menighedsrådsvalg fraviges i de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire sognepræster for den tyske del af menigheden er ansat.

Styregruppen har i sin drøftelse lagt vægt på, at der i Danmark kun findes et anerkendt nationalt mindretal, nemlig det tyske mindretal, og at denne gruppes interesser i videst muligt omfang beskyttes og fremmes i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregruppens overvejelser og foreslår, at der indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 3 a til, at det tyske mindretal kan være repræsenteret uden stemmeret i menighedsrådet i de pågældende sogne i de tilfælde, hvor den tyske del af menigheden ikke har opnået valg til en plads i menighedsrådet på valgforsamlingen.

Det foreslås endvidere, at der i valglovens § 6 a, stk. 9, indsættes en bestemmelse om, at der i de tilfælde, hvor en repræsentant for det tyske mindretal er blevet valgt som medlem af menighedsrådet, bliver de øvrige kandidater fra den tyske del af menigheden personlige stedfortrædere for vedkommende.

Det er en forudsætning, at der er afgivet stemmer på de pågældende kandidater på valgforsamlingen.

Styregruppen anfører endvidere i sin rapport, at der findes en række mindre øer, hvor færgeafgangene mellem flere øer i sognet er begrænsede, og hvor der har været tilfælde, hvor medlemmerne bosat på disse øer ikke på lige fod med sognets andre beboere har haft mulighed for at deltage i orienteringsmøde og valgforsamling i forbindelse med valg til menighedsråd efter kl.

16 på de fastsatte dage.

Styregruppen anbefaler derfor, at reglerne om, at orienteringsmødet i forbindelse med valg til menighedsråd skal afholdes hhv.

den anden tirsdag i maj og valgforsamlingen den tredje tirsdag i september i valgåret, bør lempes, sådan at der bliver mulighed for, at valgbestyrelsen i disse helt konkrete, ekstraordinære situationer kan beslutte at afholde hhv.

orienteringsmødet og valgforsamlingen en anden dag i samme uge.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregruppens anbefalinger og foreslår, at der indføres hjemmel i valglovens § 1, stk. 2, til, at valgbestyrelsen i et sogn, der dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om valgforsamlingen skal afholdes en anden dag i samme uge som den tredje tirsdag i september.

Forslaget vil medvirke til, at folkekirkemedlemmer, der er nødsaget til at rejse med færge mellem to øer i sognet eller mellem en ø og fastlandet, både kan komme til og fra valgforsamlingen uden at være forhindret af særlige udfordringer med transport til og fra øen, herunder begrænsede færgeafgange.

Der foreslås tilsvarende ændring for så vidt angår orienteringsmødet og en evt.

ekstraordinær valgforsamling ved ændring af valglovens § 5a, stk. 2, og § 6 c, stk. 2.

Anvendelse af de foreslåede bestemmelser vil være afgrænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlandet og en mindre ø, og hvor deltagelse i valgforsamlingen er udfordret af begrænsede muligheder for transport til og fra øen, herunder begrænsede færgeforbindelser mellem øerne eller mellem fastlandet og en ø.

De foreslåede bestemmelser vil ikke kunne anvendes, hvis der er broforbindelse til og mellem de omfattede mindre øer eller fastlandet og den omfattede mindre ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen som gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at forslaget vil sikre, at folkekirkemedlemmer bosat på mindre øer på lige fod med folkekirkemedlemmer i andre sogne har mulighed for at deltage i orienteringsmødet, valgforsamlingen og en evt.

ekstraordinær valgforsamling.

Styregruppen anbefaler derudover, at processen for valg til provstiudvalg og valg til stiftsråd forenkles og ensrettes med reglerne for valg til menighedsråd.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at det vil medføre en forenkling at harmonisere reglerne for henholdsvis valg til provstiudvalg, valg til stiftsråd og valg til menighedsråd, samtidig med at det vil give mulighed for, at det demokratiske mandat ved valg til provstiudvalg og valg til stiftsråd vil blive styrket gennem det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlingen, hvor det bliver obligatorisk med en præsentation af kandidaterne og en debat mellem kandidaterne indbyrdes og med de stemmeberettigede.

Forslaget medfører, at der skabes hjemmel i økonomiloven til, at den nuværende valgform ved valg af menighedsrepræsentanter og præsterepræsent til provstiudvalg ændres til valg på en valgforsamling svarende til den valgform, der i dag gælder ved valg til menighedsråd.

Dette giver mulighed for, at personer, der ønsker at stille op som enten menighedsrepræsentant eller præsterepræsentant i provstiudvalget, kan få ordet og præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlem af provstiudvalget, uanset om der er tale om personer, der genopstiller, eller kandidater, der opstiller for første gang.

Herefter vil der være mulighed for dialog og debat mellem og med kandidaterne og de stemmeberettigede med det formål at øge de fremmødtes kendskab til kandidaternes ønsker og prioriteter for provstiudvalgsarbejdet.

Forslaget medfører endvidere, at reglerne om valgret ved valg til provstiudvalg ændres sådan, at alle menighedsrådsmedlemmer skal kunne stemme både ved valg af menighedsrepræsentanterne og ved valg af præsterepræsentanten i provstiudvalget.

Ud over kredsen af menighedsrådsmedlemmer foreslås det, at en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af et menighedsråd, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven, også har stemmeret ved valg af menighedsrepræsentanter og ved valg af præsterepræsentanten.

Det foreslås samtidig, at kredsen af præster med stemmeret ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget ændres sådan, at præster, der er fødte medlemmer af menighedsråd i provstiet, og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet, har stemmeret ved valg af præsterepræsentanten i provstiudvalget.

Dermed er det den samme kreds af præster, der deltager i valget af præsterepræsentant og i valget af menighedsrepræsentanterne.

Kredsen af præster med stemmeret ved valg af præsterepræsentanten bliver med forslaget lidt bredere end i dag, hvor det kun er sognepræster, der er fastansat i provstiet, der kan stemme, når der vælges præsterepræsentant.

Forslaget medfører endvidere, at den nuværende valgform ved valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd ændres til valg på en valgforsamling i det enkelte provsti med mulighed for præsentation af kandidaterne og efterfølgende dialog og debat mellem de fremmødte stemmeberettigede og kandidaterne, svarende til den valgform, der i dag gælder ved valg til menighedsråd.

Forslaget medfører derudover, at der ikke vil være mulighed for at udløse et afstemningsvalg ved valg til provstiudvalg eller ved valg af menighedsrepræsenter til stiftsråd.

I forhold til valg af præsterepræsentanter i stiftsrådet foreslås det, at kredsen af præster, der er valgbare og har valgret ved valg af præsterepræsentanter til stiftsrådet, afgrænses til samme kreds som ved bispevalg.

Det betyder, at kredsen omfatter præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd.

Ændringen betyder, at præster ansat i kortere vikariater fremover ikke vil kunne vælges som præsterepræsentant til stiftsrådet.

Den nye valgform for valg til stiftsråd og valg til provstiudvalg forventes at få virkning for valgene i 2029.

2.4.

Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker, herunder oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker

2.4.1.

Gældende ret

Folkekirkens kirker er overvejende selvejende kirker, der bestyres af menighedsrådet, jf. § 1 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, i ovennævnte lov.

En kirke er selvejende, når kirken eller en til denne henlagt tiendeafløsningssum ikke er undergivet andres ejendomsret.

Reguleringen af menighedsrådets ansvar og opgaver med kirkebygningen og kirkegården er fastsat i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse.

Det fremgår af § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at lovens formål er, at

1) virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter,

2) sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og

3) sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.

Menighedsrådet sørger for vedligeholdelsen af kirken og dens inventar samt udsmykning og sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere, jf. henholdsvis § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det fremgår af §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at stiftsøvrigheden skal godkende istandsættelse af kirkebygninger, der er over 100 år gamle eller er undergivet særligt tilsyn, samt at ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt, kun må ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår det, at stiftsøvrigheden desuden skal godkende forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af bestemte dele af inventaret.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådets beslutning om nedlæggelse af en kirkegård skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Ved en eventuel nedlæggelse af en kirkegård skal der bl.a. tages højde for brugsrettighederne til de gravsteder, hvor fredningstiden endnu ikke er udløbet, jf. § 17 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed og sognets begravelsesvæsen.

Udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen omfatter bl.a. udgifter til vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning og udgifter vedrørende kirkegården.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i økonomiloven, at folkekirkens fællesfond ikke kan afholde udgifter, der afholdes af kirkekasserne i henhold til økonomilovens § 2.

Fællesfonden er således med den gældende lovgivning afskåret fra at afholde udgifter til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde, som bestyres af menighedsrådet.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (herefter bygningsfredningsloven), at bygninger opført før år 1536 uden særlig beslutning er fredet efter loven.

Dette gælder dog ifølge samme lovs § 5 ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet af loven om folkekirken.

Middelalderkirker er pr. definition opført før 1536 og vil derfor automatisk være fredet efter bygningsfredningsloven, hvis de nedlægges om kirke.

Kirkegårde, som ligger i umiddelbar tilknytning til en middelalderkirke, kan blive omfattet af bygningsfredningen, såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed, jf. bygningsfredningslovens § 3, stk. 2.

Nedlæggelse af en middelalderkirke som kirke indebærer, at bygningen ikke er indviet som kirke, men det indebærer ikke en ændring i bestyrelsesforholdet, og menighedsrådet vil derfor fortsat have ansvaret for bygningen, men nu efter de bestemmelser i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der vedrører bygninger til brug for kirken, samt efter bestemmelserne i bygningsfredningsloven, medmindre kirken kan afhændes til anden side, fx gennem et salg.

2.4.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvalget for bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver anfører i sin rapport, at demografiske forandringer sætter menighedsrådenes vedligeholdelsesopgave i forhold til middelalderkirker i visse landdistriktsområder under et betydeligt pres.

Det er udvalgets vurdering, at det udfordrer det lokale økonomiske råderum i områder med mange middelalderkirker i forhold til beskatningsgrundlaget og antallet af folkekirkemedlemmer.

Det påvirker desuden arbejdsbyrden for menighedsrådsmedlemmerne i de pågældende områder, hvilket over tid også kan bidrage til udfordringer med at rekruttere og fastholde menighedsrådsmedlemmer i visse landdistrikter.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at den lokale forankring og finansiering af vedligeholdelsesopgaven for folkekirkens middelalderkirker generelt sikrer middelalderkirkernes status som både kulturarv og brugsrum.

By-, Land- og Kirkeministeriet ønsker derfor at bidrage til at understøtte, at middelalderkirkerne kan bevares lokalt.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog, at der i særlige tilfælde kan opstå situationer, hvor flere middelalderkirker ligger meget tæt på hinanden i meget tyndt befolkede områder, og hvor det lokale menighedsråd derfor ikke vurderer at menighedsrådet har brug for alle kirkebygninger til de lokale kirkelige aktiviteter, og hvor menighedsrådet samtidig savner både menneskelige og økonomiske ressourcer til at varetage vedligeholdelsesopgaven for alle kirkerne.

Menighedsråd i denne situation vil sjældent kunne afhænde kirken til anden side, og den kirkelige lovgivning muliggør heller ikke, at andre dele af folkekirken kan overtage ansvaret for kirken.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en ny § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker.

Enheden skal yde rådgivning og undervisning af folkekirken samt varetage dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker.

Enheden skal desuden kunne overtage vedligeholdelsesansvaret for et mindre antal middelalderkirker i landdistriktsområder, hvor et menighedsråd selv ønsker kirken taget ud af brug som sognekirke som følge af tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte vedligeholdelsesopgaven.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår i den forbindelse, at enheden for folkekirkens middelalderkirker bestyrer de selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, jf. den foreslåede § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8 a, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at enhedens opgaver bl.a. skal omfatte generel rådgivning, indsamling af viden, gennemførelse af analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse samt koordination af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen og andre aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne.

Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet, og gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter.

Enheden vil desuden kunne bidrage med understøttelse af private fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer endvidere, at der i medfør af den foreslåede § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det bemærkes, at menighedsrådet ved overdragelse af en middelalderkirke med tilhørende kirkegård vil bevare ansvaret for kirkegårdsdriften, indtil den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet.

Når kirkegården overgår til enheden for folkekirkens middelalderkirker, vil kirkegården således ikke have aktive gravstedsaftaler og dermed heller ikke gravsteder, hvor fredningstiden ikke er udløbet.

Enheden kan derfor beslutte at nedlægge kirkegården og sælge arealet, medmindre kirkegården er erklæret for umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan nedlægges.

Kirken vil, så længe den bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, ikke blive nedlagt ved kgl. resolution og vil derfor fortsat være indviet som kirke.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kirken i særlige tilfælde vil kunne benyttes til gudstjenester m.v. efter tilladelse fra enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Samtidig vil kirken stadig være omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, idet der forventes med hjemmel i denne lov at blive fastsat regler om vedligeholdelse af kirkebygningen, ligesom kirken fortsat vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bygningsfredningslovens § 5.

Den foreslåede ordning medfører således ikke nogen ændringer i bygningens status i forhold til bygningsfredningslovens §§ 4 og 5.

Som konsekvens af forslaget om at indføre det retlige grundlag for at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet visse ændringer i økonomiloven i relation til fællesfondens udgifter og indtægter.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår således, at der indsættes en ny § 11, stk. 1, nr. 10, i økonomiloven om, at udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker, herunder udgifter til vedligeholdelse og drift af de middelalderkirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden, kan finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

I forlængelse heraf foreslås det, at det i § 14, stk. 3, i økonomiloven præciseres, at fællesfonden kan have indtægter i form af betaling for brug af kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, og at provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.

2.5.

Orientering om foreløbige ligningsbehov i den lokale budgetproces

2.5.1.

Gældende ret

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven).

Folkekirkens lokale udgifter afholdes af de lokale kasser, hvis bevillingsmæssige rammer fastlægges af provstiudvalget, eller i visse tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg.

De lokale kassers primære indtægtskilde er den lokale kirkeskat, som ligeledes fastlægges af provstiudvalget eller i visse tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudvalget fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for henholdsvis kirkekasserne, selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, samt for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiudvalget på baggrund af de nævnte bevillinger fastsætter det ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen.

Endelig fremgår det af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til kirkekasserne, selvstændige juridiske enheder og til præsteembedernes faste ejendomme og om fastsættelse og udmøntning af en reserve.

Kirkeministeren er således bemyndiget til at fastsætte regler om budgetprocessen for provstiudvalgskassen.

Disse regler er fastsat i cirkulære om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision m.v. Det fremgår af § 7, stk. 6, 2. pkt., at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Kirkeministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om den lokale budgetproces omfatter bl.a. nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for de lokale kirkekasser, jf. § 7, stk. 6, 1. pkt., og nærmere regler om fastsættelse af provstiudvalgskassens budget, jf. § 17 h, stk. 4.

2.5.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver har foreslået en årlig koordination mellem biskopper og provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent i ro.

Udvalget understreger i sin rapport, at koordinationen principielt alene kan være proces- og dataunderstøttende, da koordinationen ikke ændrer på beføjelserne til fastlæggelse af størrelsen af den lokale kirkeskat.

By-, Land- og Kirkeministeriet deler udvalgets vurdering af, at bestemmelsen om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, ikke afskærer kirkeministeren fra at kunne fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af kirkekassernes udgifter eller kirkeskattens størrelse med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Ministeriet deler samtidig udvalgets betragtning om, at det kan overvejes at præcisere denne adgang til at fastsætte procesmæssige bestemmelser i økonomiloven gennem en præcisering af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i økonolovens § 7, stk. 6, 1. pkt.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund at præcisere bemyndigelsesbestemmelserne i økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og 17 h, stk. 4, således, at det tydeliggøres, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov.

Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Forslaget ændrer ikke på bestemmelsen i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Forslagene vil indebære, at kirkeministeren får mulighed for at fastsætte frister for, at det enkelte provstiudvalg, budgetsamråd eller budgetudvalg på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen afgiver en foreløbig vurdering til stiftets biskop, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret.

Provstiudvalgenes vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af forventningerne til de lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af stifterne.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i de foreslåede § 7, stk. 6, 1. pkt., og § 17 h, stk. 4, i økonomiloven, vil blive fastsat nærmere regler om, at provstiudvalg, budgetsamråd og budgetudvalg inden en bestemt frist skal indsende en foreløbig vurdering til stiftets biskop, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.

Lovforslaget har dog konsekvenser for folkekirken, som gennemgås i det følgende.

Det samlede lovforslag vurderes at understøtte en mere professionel og bæredygtig organisering af menighedsrådsarbejdet, men vil også, særligt i de første år, kræve implementeringskonsekvenser, investeringer og øget administrativ kapacitet i både sogne og provstier.

Lovforslagets § 1, nr. 17 vedrørende øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse forventes at medføre visse merudgifter for menighedsrådene.

Menighedsråd kan vælge at ansætte en daglig leder som personaleansvarlig.

Menighedsråd, der ansætter en allerede ansat kordegn som daglig leder, skønnes at have øgede udgifter på ca. 100.000 kr. årligt, mens menighedsråd, der opretter en ny kordegnestilling med ledelsesopgaver eller en ny kirkegårdslederstilling til at varetage opgaven som personaleansvarlig, vil have udgifter til aflønning i intervallet 327.665-485.000 kr. + evt.

kvalifikationstillæg og pension, afhængig af den nærmere lønindplacering.

Menighedsråd, som vælger at udpege et valgt menighedsrådsmedlem som personaleansvarlig, vil kunne få udgifter til kompensation for anvendte fridage svarende til højeste dagpengesats til den personaleansvarliges tilstedeværelse på arbejdspladsen i egen arbejdstid i konkrete tilfælde.

Menighedsrådene vil desuden have udgifter til det obligatoriske kursus for den personaleansvarlige samt til formanden og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og 27.

Udgifterne til kurset for den personaleansvarlige er estimeret til ca. 15.000 kr. pr. deltager anhængigt af udbyder og evt.

overnatning, mens udgifterne til online-kurset for formanden og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, er estimeret til ca. 100-350 kr. pr. deltager pr. webinar.

Lovforslagets § 2, nr. 17-22, vedrørende aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom vurderes af have begrænsede økonomiske konsekvenser for folkekirken.

For de provstier, hvor provstiudvalget overtager bestyrelsen af præsteembedets faste ejendomme, vil forslaget indebære, at udgifterne til vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme m.v. som udgangspunkt flyttes fra kirkekasserne til provstiudvalgskassen, ligesom provstiudvalget vil skulle finansiere anlægsudgifter og udgifter til køb af nye tjenesteboliger.

Udgifterne i provstiudvalgskassen modsvares således af tilsvarende besparelser på bevillingerne til kirkekasserne.

I forhold til forvaltningen af præsteembedernes landbrugsejendomme vurderes der umiddelbart ikke at være behov for øgede ressourcer til brug for den nødvendige sagkyndige bistand, som fremover skal ydes til provstiudvalget.

Det skyldes, at det meste jord allerede i dag er bortforpagtet, at provstiudvalget umiddelbart forventes at kunne overtage forpagtningsaftalerne, og at provstiudvalget vil kunne få samme sagkyndige bistand af præstegårdskonsulenterne for landbrug, som menighedsrådene hidtil har fået.

Evt.

udgifter i forbindelse med registrering af provstiudvalget som bestyrer af præsteembedets faste ejendom i CVR-registret eller tingbogen er ikke estimeret og vil skulle afklares i implementeringsfasen.

I provstier, hvor ansvaret for præsteembedets ejendomme i sin helhed flytter til provstiudvalget, bør muligheden for effektivisering og planlægning af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering på sigt kunne føre til besparelser for ligningsområdet som sådan.

Effektiviseringspotentialet vil dog afhænge af, i hvilket omfang budgetsamrådet benytter sig af muligheden for at fastholde ansvaret for landbrugsejendomme og/eller tjenesteboliger hos menighedsrådene som helhed, og om enkelte menighedsråd i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiet, ønsker at fastholde ansvaret og budgetsamrådet ikke afviser ønsket med et kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer.

Afskaffelse af godkendelseskompetencer på kirkegårdsområdet vil indebære opgavebortfald hos både provstiudvalg og stiftsøvrigheden og dermed et mindre ressourcebehov hos disse myndigheder.

Den præcise besparelse er ikke estimeret.

På enkelte punkter vil økonomiske konsekvenser til implementering som følge af forslagene blive finansieret af fællesfonden.

Det forventes således, at fællesfonden får udgifter svarende til i alt 4,5 mio. kr. fordelt på fire år til implementering af forslag om tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v., herunder udgifter til afklaring af principielle problemstillinger ifht.

tinglysning og CVR, arbejdsgruppe, sekretariatsbetjening samt ekstern konsulentbistand.

Der vil herudover være behov for tilpasning af udvalgte IT-systemer, herunder KAS-, KIS- og FLØS-systemerne mv. Udgifterne hertil konsolideres nærmere og vil i nødvendigt omfang skulle dækkes af fællesfonden.

Der forventes endvidere udgifter for fællesfonden på 2,6 mio. kr. til screening og kategoriseringen af umistelige kirkegårde, herunder sekretariatsbetjening af Udvalget om kirkegårde.

Der forventes desuden udgifter til etablering af en elektronisk beslutningsprotokol i form af en engangsudgift på ca. 300.000 kr.

Lovforslagets § 3, nr. 3, vedrørende oprettelse af en fællesfondsfinansieret enhed for folkekirkens middelalderkirker vurderes at have økonomiske konsekvenser for folkekirkens fællesfond, der forventes modsvaret af besparelser på lokalt niveau hos menighedsråd og provstiudvalg, som vil få gavn af enhedens rådgivning og vejledning vedrørende vedligeholdelse af middelalderkirker.

Desuden forventes der realiseret besparelser hos de menighedsråd, som måtte overdrage en kirkebygning til enheden for folkekirkens middelalderkirker, i form af de udgifter, menighedsrådet indtil da har haft til drift og vedligeholdelse af den pågældende kirkebygning.

Det forventes, at enheden for folkekirkens middelalderkirker skal have et årligt budget på 4,0 mio. kr. i 2026, 5,0 mio. kr. i 2027-2028 og 7,0 mio. kr. derefter.

Udgiften finansieres af folkekirkens fællesfond.

Dette budget forventes at kunne dække driftsudgifterne for en enhed bemandet med ca. fire medarbejdere samt vedligeholdelsesudgifterne ved overtagelse af ca. fem middelalderkirker.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

Dog vurderes det, at forslaget om at indføre hjemmel til, at ansvaret for præsteembedets jorder kan flyttes til provstiudvalget, kan bidrage positivt til folkekirkens grønne omstilling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets jorder har bedre mulighed for at prioritere på tværs i provstiet end det enkelte menighedsråd, ligesom forslaget kan indebære en administrativ forenkling for eksterne samarbejdspartnere.

Det vil for eksempel gælde i forhold til de 23 lokale treparter, som kommunerne har nedsat, og som under ledelse af 23 udpegede formands- og sekretariatskommuner skal omsætte Den Grønne Trepart til konkrete forandringer i det danske landskab.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retslige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 25. august 2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder, Budgetfølgegruppen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den danske Præsteforening, FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer, HK, Kirkekultur.nu, Kirkemusikskolerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Nationalmuseet i København, Organistforeningen, Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd og 3F Fagligt Fælles Forbund.

1)

Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken.

2)

Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet.

3)

Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget vil medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for folkekirken.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

For folkekirken medfører lovforslaget forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådene.

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget vil medføre implementeringskonsekvenser for folkekirken.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser, men forslaget om at indføre hjemmel til, at ansvaret for præsteembedets jorder kan flyttes til provstiudvalget, kan bidrage positivt til folkekirkens grønne omstilling.

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 2, at det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

Med en ændring af menighedsrådsloven i 2007 blev lovens § 1 præciseret således, at det blev tydeliggjort, at menighedsrådets valgte og fødte medlemmer er gensidigt forpligtede til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette ansvar både vedrører rammerne (administrative anliggender) og indholdet (kirkelige anliggender).

Samvirket mellem fødte og valgte medlemmer af menighedsrådet udgør fundamentet og er en vigtig forudsætning for varetagelsen af opgaverne med sognets kirkelige og administrative anliggender.

Folkekirkens ledelsesstruktur, med forskellige ansættelsesmyndigheder for henholdsvis præster og kirkefunktionærer, forudsætter endvidere et konstruktivt samarbejde mellem menighedsrådets valgte og fødte medlemmer og mellem de folkekirkelige myndigheder i sogn, provsti og stift.

Menighedsrådslovens § 1, stk. 1 og 2, angiver formålet med menighedsrådets arbejde, og de øvrige bestemmelser i menighedsrådsloven skal læses i lyset af disse bestemmelser.

Menighedsrådslovens § 34 indeholder en overordnet beskrivelse af menighedsrådets centrale administrative opgaver.

Her fremgår det af stk. 1, at menighedsrådet efter de regler, der er fastsat herom, deltager i valg af biskop og i valg af medlemmer af provstiudvalg og stiftsråd.

Det fremgår af stk. 2, at menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og kirkegård.

Af stk. 3 fremgår det, at menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom.

Menighedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menighedsrådet kompetence i forhold til de enkelte sagsområder, idet denne kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige kirkelige lovgivning.

Bestemmelsen tjener dog til at give menighedsrådene et overblik over de væsentligste ansvarsområder.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 1, at menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anliggender, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Ud over en mindre sproglig forenkling, hvor menighedsrådet fremhæves først i sætningen, er bestemmelsen en videreførelse af den gældende § 1, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at menighedsrådet som hidtil skal samarbejde om de kirkelige og administrative anliggender, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Der er således tale om, at hele menighedsrådet, valgte og fødte medlemmer, sammen vil have et ansvar for at samarbejde om de kirkelige og administrative anliggender.

Samarbejdet vil omfatte rammerne for det kirkelige liv i sognet, hvorimod den konkrete udøvelse af præstens pastorale forpligtelser vil være omfattet af præstens uafhængighed af menighedsrådet.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 2, at menighedsrådet er ansvarlige for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 1, indebære, at det understreges og tydeliggøres, at menighedsrådets væsentligste opgave, uanset sognets størrelse, vil være at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, gudstjeneste, kirkelige handlinger m.v., og at administrationen skal støtte dette formål.

Ansvaret for denne opgave fremgår for præsternes vedkommende af præste- og ordinationsløftet og for de valgte medlemmer af det menighedsløfte, som de skal afgive første gang, de vælges til menighedsrådet, jf. § 7 i menighedsrådsloven.

For kirkefunktionærer fremgår dette ansvar af loyalitetspligten over for arbejdsgiveren.

Præsten og de valgte medlemmer af et menighedsråd vil således med hver deres bidrag og tilgang skulle drøfte og overveje, hvordan det kirkelige liv i sognet skal administreres og udvikles, såvel for så vidt angår rammerne som indholdet.

Det kan fx være med aktiviteter inden for undervisning, gudstjenester, diakoni og mission, men også i forhold til vedligeholdelse af kirkens ejendomme, personaleforhold, samarbejde med andre menighedsråd om fælles aktiviteter osv.

De valgte medlemmer vil skulle bidrage som repræsentanter for sognets medlemmer af folkekirken med deres ønsker til og interesse for det kirkelige liv.

Præsten repræsenterer præsteembedets opgaver og forpligtelser og har som teologisk sagkyndig en viden og indsigt, som vedkommende bidrager med i menighedsrådsarbejdet.

Samarbejdet vil skulle ske med respekt for hinandens fagområder og kompetencer, både når det gælder almindelige driftsopgaver og administration, samt når det gælder rammerne for præstens pastorale forpligtelser, som fremgår af menighedsrådslovens § 37, der ikke ændres med forslaget.

Præsten er således fortsat uafhængig af menighedsrådet i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser, herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning.

Præsten og de valgte medlemmer vil på lige fod være forpligtet til at deltage i menighedsrådets arbejde i sin helhed, herunder også arbejdet med økonomi, bygninger og kirkelige anliggender.

Som nævnt er præsten uafhængig af menighedsrådet i forhold til præstens pastorale forpligtelser, herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning, men præstens medlemskab af menighedsrådet forpligter præsten på menighedsrådets drøftelser og beslutninger, og præsten har som embedsindehaver i denne sammenhæng et særligt ansvar for at sikre, at det kirkelige arbejde har et evangelisk-luthersk grundlag.

Menighedsrådet vil derfor ikke kunne pålægge præsten af udføre en given opgave, men præsten må på den anden side i sin planlægning og prioritering af opgaverne, der falder ind under den pastorale forpligtelse, tage højde for at medvirke til at virkeliggøre de visioner, menighedsrådet har for folkekirkens virke i sognet.

For så vidt angår samarbejdet mellem præsten og de valgte medlemmer af menighedsrådet i relation til beslutninger vedrørende det kirkelige liv, indeholder menighedsrådslovens §§ 35 og 38 proceduren herfor og sætter i den forbindelse de retlige rammer i forhold til, hvilke beslutninger der ikke kan træffes af præsten alene.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 51, hvorefter det foreslås, at menighedsrådslovens § 38 tydeliggøres.

Folkekirkens overordnede opgave som evangelisk-luthersk kirke er på grundlag af kirkens bekendelse at forkynde evangeliet om Jesus Kristus i ord og handling.

Denne opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift.

Der skal holdes gudstjeneste på alle almindelige søndage, juleaftensdag, 1. og 2. juledag, 1. og 2. påskedag, 1. og 2. pinsedag, skærtorsdag, langfredag, Kristi Himmelfartsdag og nytårsdag, jf. Danske Lov 2-4-5.

Gudstjenester på søn- og helligdage kaldes faste gudstjenester.

Der er med virkning fra 1. søndag i advent 1992 autoriseret ny Gudstjenesteordning, der fastlægger ritualet for afviklingen af de faste gudstjenester.

Ved andre gudstjenester end de faste gudstjenester er præsten ikke bundet af den autoriserede gudstjenesteordning.

Kirkelige handlinger vedrører den kirkelige betjening af folkekirkens medlemmer og omfatter bl.a. dåb, konfirmation, vielse, begravelse og bisættelse.

Der er ved kongelig resolution autoriseret ritualer for dåb, nadver i hjemmet, konfirmation, vielse og jordpåkastelse.

Præsten har ansvaret for, at gudstjenester og kirkelige handlinger gennemføres med brug af den autoriserede liturgi og de autoriserede ritualer og på kirkens bekendelsesgrundlag.

Som eksempler på menighedsrådenes arbejde med gode rammer for gudstjenester og kirkelige handlinger kan nævnes samarbejde med præsten ved at understøtte liturgisk udvikling ved nye gudstjenesteformer som temagudstjenester, ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester eller friluftsgudstjenester.

Den kirkelige undervisning omfatter bl.a. undervisning af børnekonfirmander og konfirmationsforberedelse samt aktiviteter som fx babysalmesang, foredrag, koncerter, studiekredse eller tilsvarende i kirken.

Den kirkelige undervisning omfatter desuden at lede og udvikle korarbejdet, fx gennem kor for børn, unge og vokse og ved anden musikudøvelse.

Der er fastsat regler om børnekonfirmandundervisning og konfirmation i anordning nr. 1027 af 24. september 2014 om børnekonfirmandundervisning og konfirmation.

Ved diakoni forstås kirkeligt socialt arbejde.

Diakoni kan fx omfatte menighedspleje, oprettelse eller støtte til initiativer for ensomme eller socialt udsatte i sognet eller samarbejde med lokale organisationer om fx besøgstjeneste, sorgarbejde eller lektiehjælp.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., at menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdet ved kirken og kirkegården.

Forslaget vil medføre en videreførelse og en tydeliggørelse af en del af den gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven, hvor det fremgår, at menighedsrådet ansætter medarbejdere ved kirken og kirkegården.

Menighedsrådets adgang til at ansætte medarbejdere ved kirken og kirkegården er reguleret i § 16 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Som noget nyt tilføjes det, at menighedsrådet har ledelsesansvar for arbejdet ved kirken og kirkegården.

Formålet hermed er, at menighedsrådenes ledelsesansvar tydeliggøres med henblik på, at det kan blive prioriteret som en væsentlig og særskilt opgave blandt menighedsrådenes administrative og kirkelige opgaver med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i sognet.

Den foreslåede § 1, stk. 3, 1. pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 om en personaleansvarlig i alle sogne.

Samarbejde mellem menighedsrådet og kirkefunktionærerne og mellem præster og kirkefunktionærer er en forudsætning for, at menighedsrådets målsætninger og visioner for det kirkelige liv på stedet kan blive til virkelighed.

Valgte, præster og kirkefunktionærer vil således i fællesskab være forpligtet til aktivt at sikre, at den fælles arbejdsplads fungerer optimalt for dermed at sikre de bedste rammer for det kirkelige liv i sognet.

Den foreslåede § 1, stk. 2, i menighedsrådsloven vil i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 3, i menighedsrådsloven, indebære en præcisering af, at menighedsrådet er ansvarlig for at sikre gode vilkår for udførelsen af præsteembedets lovbestemte opgaver, herunder gudstjeneste og forkyndelse, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning og sjælesorgen.

Menighedsrådets ansvar vil skulle løftes bl.a. ved at ansætte medarbejdere til at varetage musikken og sangen, bygninger og kirkegårde, undervisningsopgaver samt diakonale og administrative opgaver.

Det foreslås i § 1, stk. 3, 2. pkt., at menighedsrådet, provsten og biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.

Bestemmelsen er ny og medfører, at den gensidige forpligtelse til at samarbejde mellem menighedsrådet, som er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, og provst og biskop, som varetager arbejdsgiverrollen i forhold til præster, tydeliggøres og understreges.

Menighedsrådets arbejde med at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse sker først og fremmest gennem det lokale arbejde i sognet, men forudsætter også et samarbejde med provst, provstiudvalg, biskop, stiftsøvrighed og stiftsråd.

Det er derfor en vigtig forudsætning for, hvordan rammerne for det kirkelige liv udfolder sig i det enkelte sogn, at dette samarbejde på tværs af myndigheder og niveauer fungerer respektfuldt og dialogisk.

Ud over samarbejdet i sognet er der således et betydeligt samspil og gensidig afhængighed mellem menighedsråd, provsti og biskop om ledelse af arbejdspladsen, hvilket understreges med forslaget til § 1, stk. 3.

2. pkt. om forpligtelse til samarbejde og gensidig inddragelse om forhold af betydning for arbejdspladsen.

Den gensidige forpligtelse mellem menighedsråd, provst og biskop omfatter bl.a. pligt til at informere om relevante processer og aftaler, eksempelvis informationer om præsters sygemeldinger, orlov eller andet.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 4, at menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og øvrige faste ejendomme efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven.

Med det foreslåede præciseres menighedsrådet som ansvarlig for bestyrelse af kirken, kirkegården og øvrige faste ejendomme efter de regler, der fastsat herom.

Forslaget vil indebære, at menighedsrådet fortsat vil skulle sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning, kirkegårdens vedligeholdelse, det daglige tilsyn med kirken og kirkegården, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

Nærmere regler herom er fastsat i lov folkekirkens kirker og kirkegårde og i lov om folkekirkens økonomi.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, vedrørende ændrede regler for bestyrelse af kirkens og præsteembedets faste ejendomme.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 5, at menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren, og indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets samlede økonomi, herunder gennem deltagelse i budgetsamrådet.

Den foreslåede ændring er en tydeliggørelse af den gældende § 34, stk. 3, i menighedsrådsloven.

Reglerne vedrørende sognets økonomi er bl.a. fastsat i lov om folkekirkens økonomi.

Forslaget vil indebære, at det fælles ansvar for og samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalget om ligningsområdets samlede økonomi tydeliggøres.

Den foreslåede bestemmelse understreger, at menighedsrådsmedlemmer ikke alene skal have øje for egen økonomi, men også for hele provstiets økonomi.

Formålet er således at sikre både trivsel, fællesskab og udvikling af det kirkelige liv på tværs af sognene i provstiet.

Forslaget skal ses i forlængelse af den foreslåede § 1, stk. 2, i menighedsrådsloven om menighedsrådets ansvar for folkekirkens virke i sognet og for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.

Der bør således i det lokale budgetarbejde være opmærksomhed på de enkelte sognes behov og mulighed for administrativ bistand, i form af fx ansættelse af personale eller ekstern understøttelse.

Forslaget understreger det samarbejde, der allerede i dag er forudsat som en del af budgetprocessen for de lokale kirkelige kasser.

Med bestemmelsen tydeliggøres det, at det ikke alene er sognet, der er menighedsrådets ansvarsområde, men at menighedsrådets økonomi skal ses i lyset af provstiets samlede økonomi.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 6, at menighedsrådet deltager i valg af biskop og medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 34, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at menighedsrådet som hidtil deltager i valg af biskop og medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom.

Reglerne om disse valg fremgår af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og den tilhørende bekendtgørelse samt af bekendtgørelse om valg til provstiudvalg og stiftsråd.

Endelig foreslås det i menighedsrådslovens § 1, stk. 7, at menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet skal foretage indstilling til ledige præstestillinger efter de regler, der er fastsat herom.

Den nærmere regulering af menighedsrådets indstilling til ledige præstestillinger er i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og den tilhørende bekendtgørelse.

For så vidt angår ansættelse i stillinger, hvor der skal medvirke tre eller flere menighedsråd, henvises til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at to eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

To eller flere menighedsråd i samme provsti kan således beslutte at etablere et fælles menighedsråd, hvis rådene hver for sig beslutter dette på et menighedsrådsmøde, og det efterfølgende besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene.

Hvis et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet, jf. § 43, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Sagen fremsendes med indstilling fra provst og biskop.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 4, at ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Bestemmelsen anvendes sjældent i praksis.

Oprettelse og nedlæggelse af sogne godkendes af biskoppen, jf. § 1 i cirkulære om decentralisering af sager om sognestruktur og sager om stadfæstelse af præster udsendt af Den Danske Kirke i Udlandet.

Oprettelse og nedlæggelse af sogne sker i praksis efter anmodning fra menighedsrådet og med anbefaling fra provsten.

Der er ikke krav om, at oprettelsen eller nedlæggelsen af sognet skal været drøftet på et menighedsmøde i de berørte sogne.

Ved oprettelse af et nyt sogn og ved oprettelse af nye fælles menighedsråd skal der afholdes nyvalg til menighedsrådet for de nye sogne.

Ofte vedrører ændringen i sognestrukturen sammenlægning af eksisterende sogne.

Hvis sammenlægningen af eksisterende sogne eller oprettelsen af det nye fælles menighedsråd sker i løbet af funktionsperioden, kan nyvalg efter konkret ansøgning til By-, Land- og Kirkeministeriet om dispensation fra kravet om nyvalg, jf. § 43, stk. 1, i menighedsrådsloven, undlades.

Menighedsrådet for det nye sogn dannes i givet fald af medlemmerne fra menighedsrådene for de sammenlagte sogne, ligesom det nye fælles menighedsråd dannes af medlemmerne fra de pågældende menighedsråd.

Hvis sognesammenlægningen sker med virkning fra et andet tidspunkt end 1. januar (regnskabsårets begyndelse) forudsættes det, at regnskaberne for de tidligere kirkekasser afsluttes, og at der oprettes et nyt regnskab for det nye sogn.

Dette har sammenhæng med, at regnskabsstrukturen skal afspejle den organisatoriske og geografiske struktur, der indebærer, at hvert menighedsråd bestyrer en kirkekasse.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 5, at ved oprettelse af et nyt sogn kan menighedsrådet for den del af sognet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal afholdes nyvalg.

Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen af det nye sogn træder i kraft.

Det foreslås at indsætte en ny § 1 a i menighedsrådsloven, der dels viderefører gældende regler, og dels indeholder nye regler.

Forslaget vil indebære, at de nævnte bestemmelser om strukturændringer adskilles fra formålsbestemmelsen i menighedsrådslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og får en ny selvstændig bestemmelse.

Dermed samles bestemmelserne om menighedsrådets og biskoppens opgaver i forhold til strukturændringer i en selvstændig bestemmelse, som alene omfatter proceskravene herfor og virkningerne heraf.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 1, at to eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

Der er tale om en videreførelse af den gældende § 1, stk. 3, i menighedsrådsloven.

Såfremt to eller flere menighedsråd ønsker at oprette et fælles menighedsråd, vil dette skulle besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene efter de regler, som fremgår af menighedsrådslovens kapitel 7.

Det foreslåede vil indebære, at der som udgangspunkt vil skulle afholdes nyvalg i forbindelse med oprettelse af et fælles menighedsråd i løbet af funktionsperioden, medmindre menighedsrådene søger By-, Land- og Kirkeministeriet om dispensation, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1.

Reglerne herom forventes at blive fastsat i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 4.

Det vil som hidtil stadig være muligt at sammenlægge menighedsråd på tværs af stifts- og provstigrænser, hvilket fortsat vil kræve By-, Land- og Kirkeministeriets godkendelse, jf. § 43 i menighedsrådsloven, på baggrund af en indstilling herom fra provst og biskop.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 2, at der skal afholdes et menighedsmøde i sognet, jf. kapitel 7, hvor spørgsmålet om ændring af sognestruktur drøftes, inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal sammenlægges med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere sogne.

Formålet med forslaget er at sikre åbenhed og debat om sammenlægningen henholdsvis sogneoprettelsen, inden denne foretages.

Herudover skabes der med forslaget parallelitet til reglerne om oprettelse af fælles menighedsråd, jf. forsalget til § 1 a, stk. 1, hvilket bidrager til forenkling.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet/menighedsrådene for to eller flere sogne, der ønsker, at sognene skal lægges sammen, vil blive forpligtet til at afholde et menighedsmøde, hvor spørgsmålet om ændring af sognestrukturen drøftes.

Tilsvarende gælder, når menighedsrådet ønsker sognet opdelt.

Menighedsmødet vil ikke få beslutningskompetence, hvilket hænger sammen med, at beslutningen om oprettelse og nedlæggelse af sogne træffes af biskoppen.

Der vil som udgangspunkt skulle afholdes nyvalg i forbindelse med oprettelse af et nyt sogn i løbet af funktionsperioden, medmindre menighedsrådene søger By-, Land- og Kirkeministeriet om dispensation, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1.

Reglerne herom forventes at blive fastsat i medfør af den foreslåede § 1 a, stk. 4.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 3, at ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 4, i menighedsrådsloven.

Forslaget vil indebære, at ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen som hidtil bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft.

Biskoppen skal fortsat fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 4, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles menighedsråd, jf. stk. 1, og om oprettelse og nedlæggelse af sogne, jf. stk. 2, herunder om frister for beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og nedlæggelsen.

Med forslaget indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kirkeministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles menighedsråd og om oprettelse og nedlæggelse af sogne, herunder om frister for beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og nedlæggelsen.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive udmøntet ved cirkulære, der vil indeholde regler om oprettelse af nye fælles menighedsråd og menighedsråd for nye sogne i funktionsperioden.

Strukturændringer i løbet af funktionsperioden forekommer ofte steder, hvor det har vist sig at være svært at opnå et fuldtalligt menighedsråd, og hvor en sammenlægning af sogne eller menighedsråd kan være en løsning på rekrutteringsproblemerne.

De gældende regler indeholder ikke frister for, hvornår på året beslutningen herom implementeres.

By-, Land- og Kirkeministeriet har dog de seneste år indført en praksis, hvor sammenlægningen sker pr. 1. januar af hensyn til at undgå regnskabs- eller registreringsudfordringer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om implementering af strukturændringer i form af oprettelse af fælles menighedsråd og oprettelse og nedlæggelse af sogne i funktionsperioden, herunder regler om regnskabsaflæggelse og afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og nedlæggelsen.

I forhold til regnskabsaflæggelse vil der skulle foretages en regnskabsafslutning for det/de tidligere menighedsråd og åbnes et nyt regnskab for det nye menighedsråd.

Det vil bl.a. betyde, at By-, Land- og Kirkeministeriets praksis og vejledning af stifterne ændres sådan, at der ved oprettelse af nye fælles menighedsråd eller menighedsråd for nye sogne på andre tidspunkter end ved kalenderårets start skal foretages regnskabsafslutning for de tidligere kirkekasser og oprettes nyt regnskab for det nye menighedsråd.

Dette har sammenhæng med, at regnskabsstrukturen skal afspejle den organisatoriske og geografiske struktur, der indebærer, at hvert menighedsråd bestyrer en kirkekasse.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Både præster med en mindre beskæftigelsesgrad i sognet og provster er således fødte medlemmer af pastoratets menighedsråd under forudsætning af, at de er ansat som tjenestemænd eller på overenskomst med en ansættelse i pastorat, der har en varighed af et år eller mere.

Overenskomstansatte præster, der ansættes uden en angivelse af ansættelsens varighed, betragtes som værende ansat for en periode af et år eller mere.

Det fremgår endvidere af § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven, at andre præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets møder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 2 , i menighedsrådsloven, hvorefter biskoppen kan beslutte at fritage provsten for hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis der er ansat en anden præst i sognet, som er født medlem af menighedsrådet, jf. stk. 1.

Forslaget vil medføre, at biskoppen får mulighed for at fritage provsten for medlemskabet af menighedsrådet i de tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt ud fra de lokale forhold, rollefordelinger og samarbejdsbehov, herunder fx hvis provsten alene har begrænsede præsteopgaver i sognet.

Det vil være en forudsætning for fritagelsen, at der er ansat en anden præst i sognet, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere og som derfor er født medlem af menighedsrådet efter § 2, stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at en provst, der er fritaget for medlemskabet af menighedsrådet, ikke vil have adgang til at deltage i menighedsrådets møder med tale- og forslagsret, jf. den gældende § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven, der bliver § 2, stk. 3.

Da møderne er offentlige, har provsten dog mulighed for at overvære møderne uden taleret.

Til nr. 4

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at to eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 3, at ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på tværs af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Det foreslås, at »§ 1, stk. 3« ændres til »§ 1 a, stk. 1« i menighedsrådslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter den gældende § 1, stk. 3, i menighedsrådsloven videreføres i den foreslåede § 1 a, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., at antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.

Videre fremgår det af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., at antallet af valgte medlemmer udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.

Det foreslås at nyaffatte menighedsrådslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., således, at antallet udgør fem for de første to tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt to tusinde, dog ikke over ti i alt.

Forslaget vil indebære, at antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet reduceres fra fem til femten medlemmer til fem til ti medlemmer, afhængigt af sognets størrelse.

Forslaget vil endvidere indebære, at antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet fastsættes til fem i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med et valgt medlem for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer.

Forslaget om at sænke det maksimale antal af valgte medlemmer fra femten til ti skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, om øget professionalisering af menighedsrådene, herunder gennem bistand fra ansatte til varetagelse af opgaverne som personaleansvarlig og andre administrative opgaver, og desuden med lovforslagets § 1, nr. 13 og 28, om øget frihed for menighedsrådet til at organisere arbejdet i menighedsrådet, der indebærer mulighed for at knytte frivillige til menighedsrådsarbejdet i mere projektlignende formater, som svarer bedre til moderne frivillighedskultur.

Disse forslag betyder samlet set, at menighedsrådene i højere grad fungerer som en bestyrelse med ansvar for de mere overordnede beslutninger.

Ændring i antallet af menighedsrådsmedlemmer vil således sikre, at menighedsrådet har en størrelse, hvor de valgte medlemmer sammen med præsten kan udgøre et velfungerende arbejdsfællesskab.

Forslaget om ændret beregningsmodel, så antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer stiger pr. påbegyndt 2.000 og ikke pr. påbegyndt 1.000 folkekirkemedlemmer, vil betyde, at flere sogne fremover kun skal vælge fem medlemmer.

Forslaget betyder også, at alle sogne med mere end 10.000 folkekirkemedlemmer skal vælge ti medlemmer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.

Dette forslag indebærer en større fleksibilitet end i dag til at tage hensyn til lokale forhold.

Forslaget vil bl.a. betyde, at sogne med indtil 3.000 folkekirkemedlemmer, som i dag har 5-7 valgte medlemmer, kan beslutte at fastholde dette antal eller øge antallet op til 9 valgte medlemmer – og at helt små sogne på op til 1.000 folkekirkemedlemmer kan hæve antallet til 8 valgte medlemmer.

De nye regler vedrørende antallet af valgte medlemmer har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028, jf. lovforslagets § 7, stk. 5.

Menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode vil således først skulle anvende de nye regler fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028 og ikke i forbindelse med valget i 2026, ligesom reglerne ikke finder anvendelse, hvis der oprettes nye fælles menighedsråd eller nye menighedsråd på grund af sognesammenlægninger før det ordinære valg i 2028.

Til nr. 6

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at to eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

To eller flere menighedsråd i samme provsti kan således beslutte at etablere et fælles menighedsråd, hvis rådene hver for sig beslutter dette på et menighedsrådsmøde, og det efterfølgende besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene.

Hvis et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet, jf. § 43, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Sagen fremsendes med indstilling fra provst og biskop.

Menighedsrådslovens § 2 indeholder regler om menighedsrådets sammensætning, herunder om antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet.

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i menighedsrådsloven, at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere.

Videre fremgår det af menighedsrådslovens § 2, stk. 3, at ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på tværs af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, at antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.

Antallet udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.

Det foreslås, at der i menighedsrådslovens § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes et nyt 3. pkt ., hvorefter menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer.

Formålet med forslaget er at sikre større fleksibilitet end i dag til at tage hensyn til lokale forhold.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, og medfører, at menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.

Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse for fælles menighedsråd, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 5, der bliver stk. 6.

Det fælles menighedsråd vil herefter kunne beslutte at hæve summen af antal valgte medlemmer med op til tre medlemmer pr. sogn i forhold til det medlemstal, det fælles menighedsråd maksimalt kan have.

Forslaget vil indebære, at et fælles menighedsråd, der fx består af tre sogne med henholdsvis 600, 700 og 2.100 folkekirkemedlemmer, skal have mindst 6 valgte medlemmer og maksimalt må have 16 valgte medlemmer efter den foreslåede § 2, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det fælles menighedsråd får med forslåede § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, mulighed for at hæve antallet af medlemmer til 25 valgte medlemmer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Vælger de tre sogne i stedet at lægge sognene sammen, vil det nye menighedsråd skulle have mindst 6 valgte medlemmer og maksimalt 9 valgte medlemmer.

Forslaget vil sammen med de ændringer, der forslås med lovforslagets § 1, nr. 5, bl.a. betyde, at sogne med indtil 3.000 folkekirkemedlemmer, som i dag har 5-7 valgte medlemmer, kan beslutte at fastholde dette antal eller øge antallet op til 9 valgte medlemmer – og at helt små sogne på op til 1.000 folkekirkemedlemmer kan hæve antallet til 8 valgte medlemmer.

Beslutning om at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer træffes af menighedsrådet.

Beslutningen skal være truffet senest den 1. april i valgåret med henblik på, at oplysningerne kan indtastes i Valgsystemet senest 1. maj, og med henblik på, at antallet af valgte medlemmer kan offentliggøres i forbindelse med indkaldelsen til orienteringsmødet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

De nye regler vedrørende antallet af valgte medlemmer har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028, jf. lovforslagets § 7, stk. 5.

Menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode vil således først skulle anvende de nye regler fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028 og ikke i forbindelse med valget i 2026.

Nye fælles menighedsråd, der oprettes i funktionsperioden frem til valget i 2028, eller nye menighedsråd, der oprettes på baggrund af ændringer i sognestruktur i funktionsperioden frem til valget i 2028, vil således skulle fastsætte antallet af valgte medlemmer efter de hidtil gældende regler.

Det samme gælder for menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode, der således først skal anvende de nye regler fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028 og ikke i forbindelse med valget i 2026.

Til nr. 7

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet.

Rådet må dog højst bestå af summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til, jf. stk. 4, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, jf. stk. 4, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds.

Hvert sogn skal mindst have 1 valgt medlem.

Menighedsrådet skal meddele biskoppen antallet af medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af medlemmer mellem de deltagende sogne.

Det foreslås, at »stk. 4« ændres til »stk. 5« to steder i menighedsrådslovens § 2, stk. 5 , 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der indsættes et nyt § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven.

Til nr. 8

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Videre fremgår det af menighedsrådslovens § 2, stk. 3 , at ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på tværs af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, at antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.

Antallet udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling, at hvis menighedsrådet ønsker en ændret struktur i form af oprettelse af nye fælles menighedsråd, ændring af fælles menighedsråd eller opløsning af fælles menighedsråd med virkning fra valget 2024, skal beslutning herom være truffet senest mandag den 1. april 2024.

Menighedsrådet skal senest mandag den 1. april 2024 indberette den ændrede struktur (fælles menighedsråd m.v.) til biskoppen.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling, at valgbestyrelsen senest onsdag den 1. maj 2024 skal have indtastet antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i det enkelte sogn, i Valgsystemet.

Oplysninger om antal valgte medlemmer i det enkelte sogn er synlige for stiftsadministrationen.

Videre følger det af cirkulærets § 11, stk. 2, at menighedsrådet senest 3 uger inden orienteringsmødet, dvs. i sidste halvdel af april skal bekendtgøre mødet.

For at synliggøre mødet over for så bred en kreds af interesserede mødedeltagere som muligt, skal menighedsrådet som minimum bekendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 7 , i menighedsrådsloven, hvorefter menighedsrådets beslutning om fastsættelse af antallet af valgte medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal træffes senest den 1. april i valgåret.

Forslaget vil medføre, at der som noget nyt indføres en lovfastsat frist for, hvornår menighedsrådet skal træffe beslutning om antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet, herunder om at hæve antallet af valgte medlemmer.

Forslaget vil herefter medføre, at menighedsrådets beslutning om fastsættelse af antallet af valgte medlemmer skal træffes senest den 1. april i valgåret.

Beslutningen træffes på et møde i menighedsrådet.

Forslaget om, at beslutningen om antallet af valgte medlemmer skal træffes senest den 1. april i valgåret, har sammenhæng med valgets tilrettelæggelse.

Antallet af valgte medlemmer skal således være indtastet i Valgsystemet senest den 1. maj, ligesom antallet skal offentliggøres som en del af indkaldelsen til orienteringsmødet.

Denne indkaldelse skal udsendes senest tre uger før orienteringsmødet, der skal afholdes den 2. tirsdag i maj.

Indkaldelsen til orienteringsmødet skal således offentliggøres i midten af april i valgåret.

Til nr. 9

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere.

Præsten har som født medlem af menighedsrådet samme ret og pligt som de valgte medlemmer til at deltage i menighedsrådsarbejdet.

Præsten har således ret og pligt til at deltage i menighedsrådets møder med forslags-, tale- og stemmeret.

Det følger af menighedsrådslovens § 2, stk. 6, at når den kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere sogne, er ordnet således, at betjeningen af et enkelt sogn væsentligt er overdraget til en af præsterne, kan biskoppen ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet mellem præsterne bestemme, at hver af dem skal være medlem af menighedsrådet i sit sogn.

Bestemmelsen forudsætter, at der er flere præster i pastoratet, og at en anden præst i det væsentlige betjener det pågældende sogn.

I det tilfælde har biskoppen kompetence til at beslutte, at præsterne skal være medlem af menighedsrådet i hvert af deres sogne.

Bestemmelsen anvendes ikke meget i praksis.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 2, stk. 6 , der bliver stk. 8, nyaffattes, og at det herefter fremgår af bestemmelsen, at i et pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere præster, kan biskoppen beslutte, hvilke præster, der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i pastoratet.

Forslaget vil medføre, at biskoppen får kompetence til at beslutte, hvilke præster, der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i pastorater med flere sogne, der betjenes af flere præster.

I pastorater med mange sogne, der ikke har fælles menighedsråd, kan det være en stor opgave for præsten at være født medlem af flere menighedsråd.

Tilsvarende kan der være behov for lokale tilpasninger i pastorater, hvor to eller flere sogne har fælles menighedsråd, men hvor der er ansat flere præster, herunder præster der primært arbejder på institutioner eller med særlige opgaver.

Med forslaget gives der mulighed for, at biskoppen ved sin beslutning vil kunne tage hensyn til lokale forhold, herunder forskellige teologiske retninger blandt præsterne.

Det bemærkes, at præster, der er ansat i pastoratet, men ikke er fødte medlemmer af menighedsrådet, har ret til at deltage i menighedsrådsmøder uden stemmeret, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 2, der bliver § 2, stk. 3.

Det bemærkes endvidere, at der alene kan løses sognebånd til en præst, der er medlem af et menighedsråd, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.

Til nr. 10

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at en repræsentant for de kirkefunktionærer, der er ansat eller konstitueret i den eller de menighedsrådskredse, menighedsrådet omfatter, har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder.

§ 3 blev indsat i menighedsrådsloven ved lov nr. 432 af 1. juni 1994.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende, Tillæg A, 1993-94 (1. samling), L 140 som fremsat, spalte 5523-5524, at kirkefunktionærerne som ansatte har et behov for at kunne følge med i menighedsrådets arbejde, og for at dette behov kan varetages, foreslås det, at de pågældende funktionærer får ret til at vælge en repræsentant, der uden stemmeret, men med tale- og forslagsret, kan deltage i menighedsrådets møder.

Efter § 3, stk. 2, i menighedsrådsloven kan kirkeministeren fastsætte nærmere regler herom.

Disse regler er fastsat i § 7 i bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene.

Det fremgår således af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at medarbejderne i sognet og på kirkegården vælger den repræsentant, som i henhold til menighedsrådslovens § 3 har ret til at deltage i rådets møder, jf. dog begrænsningerne nedenfor i stk. 3.

Videre fremgår det af § 7, stk. 2, at kun ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer i sognet eller på kirkegården er valgbare, jf. dog stk. 3.

Derudover fremgår det af § 7, stk. 3, at hvis menighedsrådet omfatter flere menighedskredse, vælges der én repræsentant, der har ret til at deltage i rådets møder i henhold til menighedsrådslovens § 3, og af § 7, stk. 4, fremgår, at valget foretages på et medarbejdermøde og har virkning for et år ad gangen.

Endelig fremgår det af § 7, stk. 5, at det påhviler menighedsrådets kontaktperson at sikre, at samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til repræsentant efter § 7, stk. 1.

Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den 11. marts 2025 en aftale om medarbejdermøder i folkekirken.

Aftalen fremgår af bilag 1 i cirkulære om aftale om medarbejdermøder i folkekirken, der trådte i kraft den 20. marts 2025.

Som konsekvens af aftalen skal bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene revideres således, at bestemmelserne om medarbejdermøder udgår.

Bekendtgørelsen indeholder herefter alene § 7 om medarbejderrepræsentanten.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 3 nyaffattes således, at det herefter fremgår af stk. 1, at medarbejderne i sognet blandt ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer ved kirken eller kirkegården i sognet vælger en repræsentant for kirkefunktionærerne i det eller de sogne, menighedsrådet omfatter.

Hvis menighedsrådet omfatter flere sogne, vælges der én repræsentant.

Repræsentanten har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrådets møder.

Valget gælder for et år ad gangen.

Det foreslås endvidere, at det herefter fremgår af § 3, stk. 2, at menighedsrådets personaleansvarlige sikrer, at samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til repræsentant efter stk. 1.

Formålet med forslaget er at videreføre de gældende regler i henholdsvis menighedsrådslovens § 3 og § 7 i bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene i en samlet bestemmelse i menighedsrådsloven.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler, og der foretages herefter ikke materielle ændringer i forhold til den gældende ordning med valg af medarbejderrepræsentant.

Forslaget vil medføre, at medarbejderne i sognet blandt ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer ved kirken eller kirkegården i sognet skal vælge en repræsentant for de kirkefunktionærerne i det eller de sogne, menighedsrådet omfatter.

Hvis menighedsrådet omfatter flere sogne, vælges der en repræsentant.

Repræsentanten vil have ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrådets møder.

Valget gælder for et år ad gangen.

Medarbejderrepræsentanten vil kunne deltage i alle menighedsrådets møder, også orienterings- og indstillingsmøder vedrørende ansættelse af præst.

Bestemmelsen skal sammenholdes med menighedsrådslovens § 27, stk. 5, hvorefter medarbejderrepræsentanten ikke kan deltage i forhandling i sager om ansættelse af kirkefunktionærer og i sager, der angår andre kirkefunktionærer ved kirken og kirkegården.

Forslaget vil endvidere indebære, at menighedsrådets personaleansvarlige skal sikre, at samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til repræsentant efter den foreslåede § 3, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter det foreslås, at betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig for at tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal henvende sig til i personalespørgsmål.

Som følge af den foreslåede bestemmelse forventes det, at bekendtgørelse medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene vil blive ophævet i sin helhed ved lovens ikrafttræden.

Til nr. 11

Valg til menighedsråd afholdes som offentlig valgforsamling på et møde, der finder sted den tredje tirsdag i september hvert fjerde år, jf. § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd.

Valgformen indebærer, at valgprocessen har tre trin: 1) optakt med obligatorisk orienteringsmøde den 2. tirsdag i maj, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, 2) valg på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, og 3) offentliggørelse af resultatet med mulighed for at udløse et afstemningsvalg, der i givet fald holdes midt i november, jf. § 6 b, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd.

Hverken lov om valg til menighedsråd eller lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) indeholder i dag særlige regler for det tyske mindretals repræsentation i menighedsrådet i de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en præst for mindretallet.

Det drejer sig aktuelt om 6 sogne.

Det foreslås, at der indføres en ny § 3 a i menighedsrådsloven, hvoraf det kommer til at fremgå, at får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor der er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke valgt et medlem af menighedsrådet, har den tyske del af menigheden mulighed for at udpege en repræsentant, som kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om proces for udpegning af repræsentanten.

Forslaget vil indebære, at en repræsentant for den tyske del af menigheden vil have adgang til at deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret, men med tale- og forslagsret, i de sogne, hvor der er ansat en præst for den tyske del af menigheden, og denne del af menigheden ikke har fået valgt et medlem af menighedsrådet ved valgforsamlingen.

Med forslaget indføres der således en særlig beskyttelse for det tyske mindretal, som har til hensigt at give mindretallet en bedre mulighed for at kunne følge med i og være mere inkluderet i menighedsrådsarbejdet også i den situation, at mindretallet ikke har fået valgt et medlem til menighedsrådet.

Formålet med det tyske mindretals repræsentants deltagelse på menighedsrådsmøder er at sikre, at den tyske del af menighedens interesser og forventninger til udviklingen af det kirkelige liv i sognet og på tværs af provstiet varetages og videreformidles bedst muligt.

Der foreslås endvidere indført bemyndigelse til, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om det tyske mindretals repræsentant, herunder regler om proces for udpegning af repræsentanten.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved administrativ forskrift, som fastsætter regler om, hvornår og hvordan menighedsrådet udpeger repræsentanten.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 5, hvor det foreslås, at i de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslaget § 5, nr. 3, om personlige stedfortrædere, når det tyske mindretal på valgforsamlingen har fået valgt et medlem af menighedsrådet.

Til nr. 12

Kapitel 2 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) omfatter §§ 6-16 og er benævnt med overskriften ”Menighedsrådet”.

Det foreslås, at Overskriften til kapitel 2 i menighedsrådsloven affattes således

»Kapitel 2

Det konstituerende møde «.

Forslaget vil medføre en nyaffattelse af overskriften til kapitel 2 i menighedsrådsloven.

Den foreslåede nyaffattelse af overskriften har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13 og 28, hvorefter der foreslås indført en ny minimumsmodel for konstituering af menighedsråd.

Til nr. 13

Det fremgår af § 6 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder.

Det følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i menighedsrådsloven, at menighedsrådet på det konstituerende møde konstituerer sig med valg af formand og næstformand samt valg af personer til enkeltmandsposter efter § 9, dvs. kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og tegningsberettiget person.

Det fremgår yderligere af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at valgene til formand, næstformand og øvrige enkeltmandsposter har virkning for 1 år ad gangen.

Det fremgår af § 21, stk. 3, i menighedsrådsloven, at menighedsrådet på det konstituerende møde nedsætter de i §§ 17-19 nævnte udvalg.

De nævnte udvalg er det stående kirke- og kirkegårdsudvalg, evt.

præstegårdsudvalg, der skal nedsættes, hvis der er flere menighedsråd i pastoratet, og et særligt kirke- og kirkegårdsudvalg, der skal nedsættes, hvis kirken ikke er selvejende og derfor ikke bestyres af menighedsrådet.

Nedsættelse af de nævnte udvalg har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.

Menighedsrådet skal endvidere nedsætte en valgbestyrelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 7 a, stk. 1 , at menighedsrådet konstituerer sig efter 1) en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. kapitel 2 a og 3, eller 2) en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.

Forslaget vil give menighedsrådet mulighed for at vælge mellem to konstitueringsformer.

Forslaget vil herefter dels indebære en videreførelse af den gældende konstitueringsform med enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1, nr. 1, og dels indførelse af en ny konstitueringsform i form af indførelse af en minimumsmodel, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1, nr. 2.

Den konstitueringsmodel, der beskrives i § 7 a, stk. 1, nr. 1 , er den hidtil gældende model for intern organisering af menighedsrådet.

Et menighedsråd, der vælger at konstituere sig efter denne model, vil derfor skulle vælge formand, næstformand, kirkeværge, kasserer, sekretær, personaleansvarlig, bygningskyndig og tegningsberettiget, ligesom der vil skulle nedsættes obligatoriske udvalg, som nævnt i menighedsrådslovens kapitel 3 i §§ 17-19 og § 6, stk. 1, 3. pkt. i lov om valg til menighedsråd.

Den konstitueringsform, der beskrives i § 7 a, stk. 1, nr. 2 , er ny og vil indebære et minimum af krav til, hvordan menighedsrådet organiserer sig.

Minimumsmodellen forudsætter, at menighedsrådet ved organiseringen sikrer, at personaleopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver vedrørende kirke og andre bygninger vil blive varetaget, jf. den foreslåede § 11 a.

Menighedsråd, der vælger at konstituere sig ved anvendelse af minimumsmodellen, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1, nr. 2, vil således skulle beslutte, om opgaverne skal håndteres af menighedsrådets medlemmer, af ansatte eller af udvalg.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter minimumsmodellen foreslås indført i et nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven.

Minimumsmodellen giver mulighed for, at menighedsrådet vil kunne forenkle organiseringen ved kun at vælge en formand, en tegningsberettiget og en personaleansvarlig, medmindre opgaven som personaleansvarlig varetages af en ansat personaleansvarlig, jf. også lovforslagets § 1, nr. 17.

Minimumsmodellen vil også give menighedsrådet mulighed for at nedsætte udvalg og i den forbindelse fastlægge udvalgets sammensætning, kompetence og bevillingsramme.

Det foreslås derudover i menighedsrådslovens § 7 a, stk. 2, at valg af konstitueringsmodel kan ændres af menighedsrådet i forbindelse med den årlige konstituering.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådene kan vælge at ændre konstitueringsmodel årligt.

Valg af konstitueringsform har således virkning for 1 år ad gangen ligesom den gældende konstitueringsform, hvor valg af formand og næstformand samt øvrige enkeltmandsposter har virkning for et år, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Menighedsrådet vil efter nyvalg skulle konstituere sig efter samme model, som hidtil har været anvendt i sognet, medmindre menighedsrådet beslutter at bruge en anden konstitueringsform.

Til nr. 14

Det fremgår af § 6 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder.

Menighedsrådslovens §§ 8-11 indeholder regler vedrørende konstituering af menighedsrådet med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Det foreslås, at der før § 8 indsættes en ny overskrift som Kapitel 2 a i menighedsrådsloven benævnt »Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg«.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådslovens §§ 8-11 udgør et nyt kapitel 2 a med titlen »Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg«.

Dermed samles de bestemmelser, som vedrører konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg i et nyt kapitel for at tydeliggøre, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse for menighedsråd, der vælger at konstituere sig efter denne model.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter minimumsmodellen foreslås indført i et nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven om konstituering efter minimumsmodellen.

Til nr. 15

§ 9 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) indeholder regler vedrørende valg af enkeltmandsposter i menighedsrådet.

Menighedsrådet skal efter denne bestemmelse vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og tegningsberettiget person.

Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte vælger 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold.

Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, at på det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og personer til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter.

Valgene har virkning for 1 år ad gangen.

Det foreslås, at »§ 9« ændres til »§§ 8 a og 9« i menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt .

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, at på det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og de i §§ 8 a og 9 nævnte enkeltmandsposter.

Valgene har virkning for 1 år ad gangen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter det foreslås, at bestemmelsen om menighedsrådets personaleansvarlige flyttes fra § 9, stk. 5, til en ny § 8 a.

Til nr. 16

§ 9 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) indeholder regler vedrørende valg til enkeltmandsposter i menighedsrådet.

Menighedsrådet skal efter denne bestemmelse vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og tegningsberettiget person.

Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte vælger 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold.

Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 4, at umiddelbart efter valget af formand og næstformand finder valg til enkeltmandsposter sted.

Det foreslås, at »enkeltmandsposter« ændres til »de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9,« i menighedsrådslovens § 8, stk. 4 .

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 8, stk. 4, i menighedsrådsloven, at umiddelbart efter valget af formand og næstformand finder valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9, sted.

Forslaget vil herefter indebære en præcisering og opdatering af menighedsrådslovens § 8, stk. 4, således, at der herefter henvises til både § 8 a og § 9, der med lovforslagets § 1, nr. 17, vil indeholde reguleringen af valg til enkeltmandsposter i menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter det foreslås, at bestemmelsen om menighedsrådets personaleansvarlige flyttes fra § 9, stk. 5, til en ny § 8 a.

Til nr. 17

Det fremgår af § 9, stk. 5, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet af sin midte vælger 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold, og at opgaven som kontaktperson efter menighedsrådets beslutning kan deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

Menighedsrådsloven giver herefter mulighed for 3 modeller i forhold til valg af kontaktperson: 1) Valg af en kontaktperson blandt de valgte medlemmer af menighedsrådet.

2) Valg af kirkens præst eller en af præsterne til hvervet som kontaktperson.

3) En kombination eller deling af opgaven mellem en præst og et valgt medlem af menighedsrådet.

Kontaktpersonen varetager i det daglige menighedsrådets arbejdsgiverfunktioner.

Dette betyder, at kontaktpersonen blandt andet skal søge at skabe et godt samarbejde mellem menighedsrådet og medarbejderne, mellem medarbejderne indbyrdes samt mellem præsten, menighedsrådet og medarbejderne.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 9, stk. 6, at størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen skal godkendes af provstiudvalget.

Honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 9, stk. 7, at menighedsrådet skal fastsætte en vedtægt for kontaktpersonens forretningsområde.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 11, stk. 1, at hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år.

Valget ledes af den afgående formand.

Videre følger det af menighedsrådslovens § 11, stk. 2, at når valg af formand har fundet sted, vælges 1 næstformand for det kommende år.

Reglerne i § 8, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Endelig følger det af § 11, stk. 3, at der efter valg af formand og næstformand foretages valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter for det kommende år.

Bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger indeholder en række regler vedrørende diæter til menighedsrådsmedlemmer.

Efter bekendtgørelsens § 2 kan der ydes diæter til valgte medlemmer af menighedsråd for deltagelse i forhandlingssager ved for eksempel overenskomstbrud og mæglingsmøder, hvor menighedsråd af stift, By-, Land- og Kirkeministeriet eller Økonomistyrelsen anmodes om at deltage.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 1. pkt., at der kan ydes diæter til valgte medlemmer af menighedsråd for deltagelse i møder inden for normal arbejdstid, som vedkommende biskop indkalder til.

Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den 11. marts 2025 en aftale om medarbejdermøder i folkekirken.

Aftalen fremgår af bilag 1 i cirkulære om aftale om medarbejdermøder i folkekirken, der trådte i kraft den 20. marts 2025.

Det fremgår af § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om medarbejdermøder i folkekirken, at en folkekirkelig arbejdsgiver i relation til medarbejdere, der er ansat af et menighedsråd, skal informere om beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold.

Ved medarbejdermøderne involveres medarbejderne, når der skal træffes centrale beslutninger.

Formålet med medarbejdermødet er at involvere medarbejderne, når der skal træffes centrale beslutninger.

Involveringen af medarbejderne skal bidrage til, at den folkekirkelige arbejdsgiver træffer beslutninger på et mere oplyst grundlag og samtidig understøtte et godt samarbejde og arbejdsmiljø, der er præget af trivsel og tillid.

Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse på medarbejdermøderne, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for den folkekirkelige arbejdsgivers endelige beslutning.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 1 , at menighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der bemyndiges til at varetage menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådene får mulighed for at vælge mellem to modeller for varetagelse af arbejdsgiverrollen.

Menighedsrådet vil herefter enten skulle vælge en personaleansvarlig blandt rådets medlemmer eller ansætte en professionel daglig leder til at varetage personaleansvaret over for kirkefunktionærerne i sognet.

Kirkefunktionærer i sognet er ansat ved kirken og kirkegården og har menighedsrådet som arbejdsgiver.

Formålet med hvervet som personaleansvarlig er at sørge for medarbejdernes arbejde og trivsel, herunder at sikre, at medarbejderne ved, hvem i menighedsrådet der har instruktionsbeføjelse, og hvortil de kan henvende sig.

Den personaleansvarlige varetager på menighedsrådets vegne arbejdsgiverrollen, herunder den daglige ledelse ved kirkerne og på kirkegårdene.

Den daglige ledelse kan konkret være delegeret til en ansat kirkefunktionær, hvilket ikke ændrer på, at ansvaret påhviler menighedsrådet.

Den foreslåede ordning afløser den gældende ordning med valg af kontaktperson.

Formålet med ændringen af betegnelsen fra kontaktperson til personaleansvarlig er at tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal henvende sig til vedrørende personalespørgsmål.

Ansættelse af en daglig leder som personaleansvarlig vil som udgangspunkt skulle ske som en fastansættelse, der gælder indtil videre, og vil således ikke være tidsbegrænset til funktionsperioden.

Ansættelse af den daglige leder vil som udgangspunkt skulle foregå inden for rammerne af de gældende overenskomster i folkekirken.

I de sogne, hvor der er få kirkefunktionærer ansat, vil det ofte være en medarbejder, der varetager en anden stilling, som også bliver udpeget som daglig leder.

Den foreslåede bestemmelse vil sammen med aftalen om medarbejdermøder i folkekirken indebære, at hvis ansættelse af en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, vil det skulle drøftes på et medarbejdermøde.

Endelig beslutning om ansættelse af en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver, vil derfor først kunne træffes efter afholdelse af et medarbejdermøde, jf. § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om medarbejdermøder i folkekirken.

Hvis menighedsrådet på det konstituerende møde beslutter at arbejde henimod ansættelse af en daglig leder som personalesansvarlig, og dette fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, vil menighedsrådet således skulle vælge et menighedsrådsmedlem, der kan varetage hvervet som personaleansvarlig i perioden mellem det konstituerende møde og det møde i menighedsrådet, hvor der træffes endelig beslutning om ansættelse af en daglig leder som personaleansvarlig.

Det er menighedsrådet, der vil have kompetence til at træffe den endelige beslutning om at ansætte en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Hvis menighedsrådet på det konstituerende møde allerede har en ansat daglig leder fra det tidligere menighedsråds funktionsperiode, videreføres denne ordning uden ny beslutning herom på det konstituerende møde efter nyvalg.

Der skal ikke afholdes medarbejdermøde i forbindelse med videreførelse af en ordning med en ansat daglig leder.

Forslaget ændrer ikke på, at menighedsrådet er arbejdsgiver for de ansatte i sognet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11 e, stk. 2, i menighedsrådsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter der foreslås indført krav om, at den personaleansvarlige deltager i et obligatorisk kursus, uanset om den personaleansvarlige er valgt blandt menighedsrådets medlemmer eller ansat.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 2 , at varetages hvervet som personaleansvarlig af et menighedsrådsmedlem, vælges vedkommende blandt menighedsrådets medlemmer.

Valget gælder for et år ad gangen.

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 5, sammenholdt med § 8, stk. 1, 2. pkt., i den gældende menighedsrådslov.

Forslaget vil medføre, at både valgte medlemmer og præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet, vil kunne vælges til personaleansvarlig.

Forslaget vil endvidere medføre, at såfremt der blandt menighedsrådets medlemmer foretages valg af en personaleansvarlig, gælder valget for 1 år ad gangen.

Herefter vil der på ny skulle foretages valg af personaleansvarlig.

Menighedsrådet udpeger således en personaleansvarlig på det konstituerende møde inden funktionsperiodens begyndelse, som herefter vil være forpligtet til at gennemføre det obligatoriske kursus, jf. den foreslåede § 11 e, stk. 2, i menighedsrådsloven.

Det forventes, at det primært vil være mindre arbejdspladser i folkekirken, der vælger personaleansvarlig blandt rådets medlemmer.

Forslaget vil endvidere indebære, at hvervet som personaleansvarlig fremover ikke vil kunne deles mellem et valgt medlem og præsten som født medlem.

Dette medfører en forenkling i forhold til de gældende regler, ligesom der fremover vil gælde ens regler for valgte og fødte medlemmers forpligtelse til at påtage sig opgaven som personaleansvarlig, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 og 26.

Forslaget vil således skabe lige vilkår for de valgte og fødte medlemmer af menighedsrådet, samtidig med at det tager højde for de øgede krav til den personaleansvarlige, herunder det tidsforbrug, der er knyttet til varetagelse af hvervet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimumsmodel for konstituering i menighedsrådet.

Hvis menighedsrådet i forbindelse med konstitueringen vælger at organisere sig efter minimumsmodellen for intern organisering, er menighedsrådet i forbindelse med organiseringen forpligtet til at sikre, at opgaverne som personaleansvarlig bliver varetaget, herunder at det er entydigt både for personalet og for de kirkelige tilsynsmyndigheder, hvem der i dagligdagen varetager menighedsrådets arbejdsgiveransvar.

Det kan fx være gennem ansættelse af en professionel daglig leder, men det kan også være et menighedsrådsmedlem, der vælges som personaleansvarlig til at varetage opgaven.

Opgaven som personaleansvarlig vil ikke kunne placeres i et udvalg under menighedsrådet eller hos en gruppe af menighedsrådsmedlemmer.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 23 og 26, hvorefter der ikke er pligt til at modtage valg til personaleansvarlig.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med behovet for en mere fleksibel organisering, som skal understøtte, at menighedsrådsmedlemmerne i højere grad kan påtage sig de opgaver, der interesserer dem.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at kravene til varetagelse af opgaven som personaleansvarlig forudsætter, at der vælges en person, der både ønsker opgaven og har tid og kompetence til at løfte den.

Mulighed for at afslå at modtage valg som personaleansvarlig har hidtil kun været gældende for præster, men vil fremover også gælde for valgte medlemmer af menighedsrådet.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 3 , at har et menighedsråd besluttet at ansætte en daglig leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige.

Forslaget vil medføre, at når menighedsrådet vælger at ansætte en daglig leder, vil der skulle vælges et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige, jf. forslaget til § 8 a, stk. 3, 3. pkt. Selvom menighedsrådet vælger at ansætte en daglig leder som personaleansvarlig, vil det endelige ansvar for personalet stadig være forankret hos menighedsrådet som ansættelsesmyndighed, og den foreslåede bestemmelse har herefter til formål at sikre, at den daglige leder har en indgang til menighedsrådet.

Forslaget vil endvidere medføre, at menighedsråd, der har organiseret sig efter minimumsmodellen, også vil skulle vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 27.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 4 , at en personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, af kirkekassen kan tillægges et honorar, hvis størrelse skal godkendes af provstiudvalget.

Forslaget svarer til de gældende regler vedrørende honorar for kontaktpersoner, jf. menighedsrådslovens § 9, stk. 6.

Provstiudvalget vil herefter skulle godkende størrelsen af honorar til den personaleansvarlige, såfremt den personaleansvarlige er et valgt medlem af menighedsrådet, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 2, i menighedsrådsloven.

En præst, der varetager rollen som kontaktperson, kan ikke få honorar i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 4, men kan få et løntillæg.

Løntillægget aftales mellem biskoppen og Præsteforeningen og udbetales via præstens løn.

Beløbet opkræves efterfølgende hos menighedsrådet.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 5 , at en personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, af kirkekassen kan få udbetalt kompensation for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige, jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.

Forslaget vil medføre, at der indføres hjemmel til udbetaling af kompensation for de timer, som valgte medlemmer har været til stede på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelig arbejdstid samt ved deltagelse i obligatoriske kurser for personaleansvarlige inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.

Muligheden for at udbetale kompensation vurderes at være afgørende for, at valgte menighedsrådsmedlemmer, der er erhvervsaktive, har lyst til at påtage sig hvervet som personaleansvarlig.

En præst, der er valgt som personaleansvarlig eller en ansat daglig leder, vil ikke kunne få kompensation efter den foreslåede § 8 a, stk. 5, der alene finder anvendelse for valgte medlemmer.

Menighedsråd, som vælger at udpege et valgt menighedsrådsmedlem som personaleansvarlig, vil kunne få udgifter til kompensation for anvendte timer svarende til højeste dagpengesats til den personaleansvarliges tilstedeværelse på arbejdspladsen i egen arbejdstid i konkrete tilfælde.

Tilstedeværelse på arbejdspladsen skal forstås i snæver forstand som tilstedeværelse på kirkefunktionærernes arbejdsplads i sognet og således ikke tilstedeværelse ved fx forhandlinger i stiftet eller deltagelse i møder ved biskoppen.

Der vil i den forbindelse kunne udbetales diæter efter reglerne i bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indført hjemmel til, at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter til menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensation for personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 6, at menighedsrådet fastsætter en vedtægt for den personaleansvarliges forretningsområde.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt med funktionsbeskrivelse af de opgaver, som den personaleansvarlige skal varetage.

Kravet om en vedtægt med funktionsbeskrivelse gælder uanset, om den personaleansvarlige er medlem af menighedsrådet, eller der er ansat en daglig leder.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 9, stk. 7, i menighedsrådsloven, hvorefter menighedsrådet blandt andet skal fastsætte en vedtægt for kontaktpersonens forretningsområde.

Menighedsrådet vil skulle udarbejde vedtægten, der gælder indtil videre, og som erstatter vedtægten for den hidtidige kontaktperson.

Til nr. 18

Det fremgår af § 9, stk. 5, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet af sin midte vælger 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold.

Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 9, stk. 5, ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 9, stk. 5, i menighedsrådsloven ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter menighedsrådet får mulighed for at vælge, om hvervet som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder.

Menighedsrådet vil således fortsat være forpligtet til at sikre, at de opgaver, som i dag varetages af kontaktpersonen, også fremover er entydigt placeret hos den personaleansvarlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Formålet med ændringen af betegnelsen fra kontaktperson til personaleansvarlig er at tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal henvende sig til i personalespørgsmål.

Til nr. 19

Det fremgår af § 9, stk. 6, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen skal godkendes af provstiudvalget.

Honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 9, stk. 6, der bliver stk. 5, nyaffattes således, at det kommer til at fremgå heraf, at størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal godkendes af provstiudvalget.

Forslaget vil medføre en videreførelse af reglen om, at et eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal godkendes af provstiudvalget.

Honoraret kan således ikke fastsættes og aftales alene af menighedsrådet, selvom der er økonomisk dækning hertil i kirkekassen.

Forslaget vil endvidere medføre en ophævelse af reglen vedrørende honorar til kontaktpersonen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.

Reglerne vedrørende honorar til den personaleansvarlige foreslås herefter fastsat i den foreslåede § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Som følge heraf foreslås, at regler vedrørende honorar til kontaktpersonen udgår af menighedsrådslovens § 9, stk. 6, der bliver § 9, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 20

Det fremgår af § 9, stk. 7, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte personers forretningsområde.

Der skal i medfør heraf fastsættes en vedtægt for kirkeværgens, kassererens, sekretærens og kontaktpersonens forretningsområde.

Det foreslås, at »2, 4 og 5« ændres til: »2 og 4« i menighedsrådslovens § 9, stk. 7, der bliver stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter § 9, stk. 5, ophæves.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson erstattes af nye regler om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.

Reglerne vedrørende vedtægt for den personaleansvarliges forretningsområde foreslås herefter fastsat i den foreslåede § 8 a, stk. 6.

Som følge heraf foreslås, at regler vedrørende fastsættelse af vedtægt for kontaktpersonen udgår af menighedsrådslovens § 9, stk. 7, der bliver stk. 6.

Til nr. 21

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at valg af medlemmer til udvalg nævnt i §§ 17-19 finder sted umiddelbart efter valg af formand og næstformand for et menighedsråd, og at valgene har virkning for hele menighedsrådets funktionsperiode.

Når menighedsrådet har valgt sin formand og næstformand, vælges medlemmer til de lovpligtige udvalg, kirke- og kirkegårdsudvalg samt præstegårdsudvalg i pastorater med flere sogne, efter menighedsrådslovens §§ 17-19.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 a i menighedsrådsloven, hvorefter valg af medlemmer til de udvalg, der er nævnt i §§ 17-19, finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9.

Valgene efter 1. pkt., har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.

Forslaget er en videreførelse af menighedsrådslovens § 21, stk. 1, der foreslås indført i en ny § 9 a i menighedsrådsloven som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimumsmodel for konstituering i menighedsrådet.

Med forslaget tydeliggøres det, at nedsættelse af de i §§ 17-19 nævnte udvalg kun er en del af konstitueringen, når menighedsrådet konstituerer sig med enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. kapitel 2 a og 3.

Forslaget vil herefter medføre, at valg af medlemmer til de lovpligtige udvalg vil skulle ske efter menighedsrådets valg af formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9.

Forslaget vil endvidere indebære, at medlemmer af de lovpligtige udvalg er valgt for hele funktionsperioden for menighedsrådet.

Menighedsrådet skal konstituere sig før funktionsperiodens start, og menighedsrådet vil ikke kunne træffe beslutning om, at funktionsperioden for de valgte medlemmer af de udvalg, der er nævnt i §§ 17-19, skal være kortere end menighedsrådets funktionsperiode, heller ikke selv om der måtte være enighed herom blandt menighedsrådets medlemmer.

Hvis et medlem ønsker at udtræde af et lovpligtigt udvalg før tid, skal menighedsrådet behandle ønsket herom, og menighedsrådet skal vurdere, om der er en rimelig grund til medlemmets udtræden før tid.

Forslaget skal læses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 27 vedrørende nyaffattelse af menighedsrådslovens § 11, stk. 3.

Mens den foreslåede § 9 a vedrører menighedsrådets valg af medlemmer til udvalg i forbindelse med konstituering efter valg, vedrører den foreslåede § 11, stk. 3, menighedsrådets årlige valg til enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden, samt i forbindelse med medlemmers udtræden, død eller fratagelse af hverv, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 5 og 6.

Til nr. 22

§ 9 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) indeholder regler vedrørende valg til enkeltmandsposter i menighedsrådet.

Menighedsrådet skal herefter vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og tegningsberettiget.

Menighedsrådsmedlemmer har i medfør af menighedsrådslovens § 10, stk. 1, pligt til at modtage valg til formand, næstformand, samt de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 9, jf. dog § 10, stk. 2 og 3.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 2, at et medlem kun har pligt til at være formand i 4 år.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 3, at præsten ikke er forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.

Det foreslås, at »og 3« udgår i menighedsrådslovens § 10, stk. 1 .

Forslaget vil medføre, at henvisningen til menighedsrådslovens § 10, stk. 3, udgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 1, således, at et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 9, idet medlemmet dog kun har pligt til at være formand i 4 år, jf. § 10, stk. 2.

Pligten til at modtage valg som formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 9, gælder både for valgte og fødte medlemmer af menighedsrådet.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 23 og 26, hvorefter hverken valgte medlemmer eller præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet, har pligt til at modtage valg til personaleansvarlig.

Formålet hermed er en mere fleksibel organisering, som skal understøtte, at menighedsrådsmedlemmerne i højere grad kan påtage sig de opgaver, der interesserer dem.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at kravene til varetagelse af opgaven som personaleansvarlig forudsætter, at der vælges en person, der både ønsker opgaven og har tid og kompetence til at løfte den.

Til nr. 23

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at medlemmer af et menighedsråd har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i den gældende § 9 nævnte enkeltmandsposter.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 3, at præsten ikke er forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.

Det foreslås, at »Præsten« ændres til »Et medlem af menighedsrådet«, og at »§ 9, stk. 5« ændres til »§ 8 a« i menighedsrådslovens § 10, stk. 3.

Forslaget vil medføre, at såvel præsten som valgte medlemmer af menighedsrådet ikke vil være forpligtet til at modtage valg som personaleansvarlig over for de ansatte kirkefunktionærer i sognet.

Ved »et medlem af menighedsrådet« forstås både valgte medlemmer af menighedsrådet og præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet.

Forslaget indeholder derudover en ændring af ordlyden af menighedsrådslovens § 10, stk. 3, således, at et medlem af menighedsrådet ikke er forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 8 a, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 11 e, stk. 2, i menighedsrådsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter der foreslås indført krav om, at den personaleansvarlige deltager i et obligatorisk kursus, uanset om den personaleansvarlige er valgt blandt menighedsrådets medlemmer eller er ansat.

Til nr. 24

Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 5, at når en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode.

Det foreslås, at »eller fratages« indsættes efter »fritages for« i menighedsrådslovens § 10, stk. 5.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 10, stk. 5, at når en formand eller næstformand fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode.

Forslaget skal læses i sammenhæng med den foreslåede § 11 d, stk. 3, i menighedsrådsloven og medfører, at de regler vedrørende valg af formand og næstformand, som fremgår af den gældende § 11, stk. 1 og 2, i menighedsrådsloven, finder tilsvarende anvendelse, når der skal vælges ny formand og næstformand for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode i forbindelse med, at formanden eller næstformanden fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet.

Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode.

Den foreslåede bestemmelse præciserer samtidig, at nyt valg af formand eller næstformand bør finde sted på det samme møde, som spørgsmålet om fritagelse eller fratagelse behandles, og i hvert fald inden fritagelsen får virkning.

Formandens eller næstformandens fritagelse for deres hverv betyder ikke en fritagelse fra menighedsrådsarbejdet.

Muligheden for fritagelse fra menighedsrådsarbejdet er reguleret i menighedsrådslovens § 16, mens reglerne om udtræden af menighedsrådet er i lovens § 15.

Til nr. 25

Det fremgår af § 10, stk. 6, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Tilsvarende gælder, hvis en præst i løbet af funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5.

Menighedsrådslovens § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, indeholder regler vedrørende valg af kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningssagkyndig og tegningsberettiget.

Menighedsrådslovens § 15 og § 16 indeholder regler vedrørende et menighedsrådsmedlems udtræden af menighedsrådet.

Det foreslås, at »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9,« ændres til »§ 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin enkeltmandspost,« i menighedsrådslovens § 10, stk. 6, 1. pkt.

Forslaget vil medføre, at når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i § 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, dvs. personaleansvarlig, kirkeværge, kasserer, sekretær, bygningssagkyndig og tegningsberettiget, fratages sin enkeltmandspost, dør eller udtræder af menighedsrådet efter menighedsrådslovens § 15 eller § 16, foretages nyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

I forhold til hvervet som personansvarlig kan menighedsrådet vælge enten et menighedsrådsmedlem til at varetage hvervet eller at ansætte en personaleansvarlig, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode.

Til nr. 26

Det fremgår af § 10, stk. 6, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Tilsvarende gælder, hvis en præst i løbet af funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5.

Menighedsrådslovens § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, indeholder regler vedrørende valg af kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningssagkyndig og tegningsberettiget.

Menighedsrådslovens § 15 og § 16 indeholder regler vedrørende et menighedsrådsmedlems udtræden af menighedsrådet.

Det foreslås, at »en præst« ændres til »et menighedsrådsmedlem« og »de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5« ændres til »hvervet som personaleansvarlig« i menighedsrådslovens § 10, stk. 6, 2. pkt.

Forslaget vil medføre, at hvis et medlem af menighedsrådet i løbet af funktionsperioden frasiger sig hvervet som personaleansvarlig, vil der skulle foretages nyt valg til hvervet som personaleansvarlig for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Bestemmelsen gælder, uanset om det afgående medlem er født eller valgt medlem af menighedsrådet.

Forslaget sikrer, at der i hele menighedsrådets funktionsperiode er en personaleansvarlig.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 23 og 26, hvorefter et medlem af menighedsrådet til enhver tid kan frasige sig opgaven som personaleansvarlig.

Til nr. 27

Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at valg til enkeltmandsposterne omfattet af § 9, dvs. kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningssagkyndig og tegningsberettiget, foretages efter valg af formand og næstformand, jf. § 11, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen regulerer valget til enkeltmandsposter i forbindelse med de årlige konstitueringer i løbet af funktionsperioden.

Efter nyvalg er det fremgangsmåden i menighedsrådslovens §§ 8-9, der finder anvendelse.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 11, stk. 3, nyaffattes således, at det herefter fremgår af bestemmelsen, at når valg af formand og næstformand har fundet sted, foretages valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9, for det kommende år.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådets valg af personaleansvarlig, kirkeværge, kasserer, sekretær, personaleansvar, bygningssagkyndig og tegningsberettiget for det kommende år finder sted, når valg af formand og næstformand har fundet sted.

Forslaget vil endvidere medføre, at der sker en ændring af den gældende rækkefølge og proces for afvikling af valg til enkeltposterne i funktionsperioden, idet valget af den personaleansvarlige med lovforslagets § 1 nr. 16 sker lige efter valg af formand og næstformand og dermed før valget af de øvrige enkeltmandsposter i menighedsrådslovens § 9.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig, herunder den foreslåede § 8 a, stk. 1, hvorefter valget til rollen som personaleansvarlig gælder for et år ad gangen, hvis rollen varetages af et menighedsrådsmedlem.

Hvis menighedsrådet har ansat en daglig leder, vil ansættelsen som udgangspunkt være en fastansættelse, der gælder indtil videre.

Ansættelsen er således ikke tidsbegrænset til funktionsperioden for enkeltmandsposterne eller for menighedsrådet.

Forslaget skal endvidere læses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21.

Mens den foreslåede § 11, stk. 3, vedrører menighedsrådets årlige valg af enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden, vedrører den foreslåede § 9 a, menighedsrådets valg af medlemmer til udvalg i forbindelse med konstituering efter valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 28

Konstitueringen af menighedsrådet er reguleret i §§ 6-11 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven).

Det fremgår således af menighedsrådslovens § 6, stk. 1, at det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder.

Menighedsrådet kan efter de gældende regler konstituere sig efter en model med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til konstituering efter en minimumsmodel, ligesom der efter de gældende regler ikke er hjemmel til at pålægge menighedsrådsmedlemmer at deltage i kurser målrettet deres funktioner.

Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den 11. marts 2025 en aftale om medarbejdermøder i folkekirken.

Aftalen fremgår af bilag 1 i cirkulære om aftale om medarbejdermøder i folkekirken, der trådte i kraft den 20. marts 2025.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i aftalen om medarbejdermøder i folkekirken, at den folkekirkelige arbejdsgiver og medarbejderne gensidigt skal informere hinanden om forhold, der har betydning for arbejds-, personale- og/eller samarbejdsforhold.

Videre fremgår det af aftalens § 2, stk. 2, litra C), at en folkekirkelig arbejdsgiver i relation til medarbejdere, der er ansat af et menighedsråd, skal informere om beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold.

Ved medarbejdermøderne involveres medarbejderne, når der skal træffes centrale beslutninger.

Involveringen af medarbejderne skal bidrage til, at den folkekirkelige arbejdsgiver træffer beslutninger på et mere oplyst grundlag og samtidig understøtte et godt samarbejde og arbejdsmiljø, der er præget af trivsel og tillid.

Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse på medarbejdermøderne således, at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for den folkekirkelige arbejdsgivers endelige beslutning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven med titlen »Konstituering efter en minimumsmodel«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås, at menighedsrådet får mulighed for at vælge mellem at konstituere sig efter en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg eller en minimumsmodel.

(Til § 11 a)

Det foreslås i 11 a, stk. 1, nr. 1-4, at menighedsrådet skal varetage følgende opgaver: 1) Personaleopgaver.

2) Regnskabsopgaver.

3) Valgbestyrelsesopgaver.

4) Opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.

Formålet med det foreslåede er at give mulighed for, at menighedsrådet kan forenkle organiseringen af menighedsrådets opgaver.

Organiseringen vil skulle tage højde for menighedsrådets opgaver, og med forslaget gives der mulighed for, at flere opgaver vil kunne varetages af samme menighedsrådsmedlem, ligesom der bliver mulighed for at placere opgaver i udvalg med eksterne deltagere eller menighedsrådets ansatte.

Menighedsråd, der vælger at konstituere sig efter minimumsmodellen, vil være forpligtet til at sikre, at følgende opgaver varetages: personaleopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.

Menighedsrådet vil på det konstituerende møde skulle beslutte, om opgaverne skal håndteres af menighedsrådets medlemmer, ansatte eller udvalg, jf. den foreslåede § 11 b, stk. 3.

Ved personaleopgaver forstås alle opgaver, der er knyttet til menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver for ansatte ved kirken og kirkegården.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11 b, stk. 2, 1. pkt., i menighedsrådsloven, hvorefter menighedsråd, der organiserer sig efter minimumsmodellen, er forpligtet til at vælge en personaleansvarlig eller ansætte en daglig leder, jf. den foreslåede § 8 a i menighedsrådsloven.

Ved regnskabsopgaver forstås opgaver vedrørende kirkekassens budget og regnskab samt menighedsrådets deltagelse i budgetarbejdet i provstiet.

Ved valgbestyrelsesopgaver forstås opgaver, som menighedsrådet har ansvar for i forbindelse med valg til menighedsråd.

Ved opgaver vedrørende kirken og andre bygninger forstås de opgaver, der følger af, at menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og andre bygninger og derfor har ansvaret for vedligeholdelse og drift, jf. dog lovforslagets § 2, nr. 20, vedrørende forslag til nye regler for bestyrelse af præsteembedets ejendomme m.v.

Det bemærkes, at den eller de personer, der varetager valgbestyrelsesopgaverne, har det samme ansvar som valgbestyrelsen, jf. § 6 i lov om valg til menighedsråd, ligesom reglerne i lov om valg til menighedsråd vedrørende valgbestyrelsen finder anvendelse på den eller dem, der varetager opgaven.

Den foreslåede model vil ikke have betydning i forhold til regnskabsopgaver, selvom der ikke vælges en kasserer, hvilket er at sammenligne med professionelle bestyrelser, hvor der heller ikke er nogen kasserer.

Uanset at der ikke vælges en kasserer, vil menighedsrådet være forpligtet til at overholde gældende regnskabsprincipper samt reglerne for menighedsrådets aflæggelse af regnskab og udarbejdelse af budget, jf. §§ 7 a og 9 i lov om folkekirkens økonomi.

(Til § 11 b)

Det foreslås i 11 b, stk. 1, 1. pkt. , at menighedsrådets formand vælges på det konstituerende møde.

Formålet med det foreslåede obligatoriske valg af formand er at sikre, at ansvaret for, at der bliver indkaldt til og forberedt møder, udarbejdet dagsorden med det fornødne materiale og udsendt mødeindkaldelse, er forankret hos en person.

Forslaget vil medføre, at der ved minimumsmodellen, ligesom ved den gældende model med konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg, skal vælges en formand.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil medføre, at der vil gælde de samme regler for valg af formand efter minimumsmodellen som efter den gældende model med konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Valget af formanden ledes således af det medlem, der har indkaldt til mødet, jf. menighedslovens § 8, stk. 2.

Formanden vælges blandt menighedsrådets medlemmer af de valgte medlemmer ved hemmelig afstemning, jf. § 8, stk. 3, 1. pkt.

Derudover vil reglerne om honorar i menighedsrådslovens § 8, stk. 5, finde anvendelse for en formand, der er valgt af et menighedsråd, der organiserer sig efter minimumsmodellen.

Menighedsrådet vil således kunne beslutte at tillægge formanden honorar.

Honorar vil dog kun kunne tillægges formanden, såfremt denne er valgt medlem af menighedsrådet.

Formanden vil være forpligtet til at modtage honoraret.

Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudvalget.

Der er ikke fastsat regler vedrørende formandshonoraret, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 6.

Forslaget til § 11 b, stk. 1, 2. pkt., medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, stk. 6, også vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om formandshonoraret for menighedsråd, der organiserer sig efter minimumsmodellen.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt. , at et medlem af menighedsrådet kun har pligt til at være formand i 4 år.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 10, stk. 1 og 2, i menighedsrådsloven og medfører, at der vil gælde de samme regler for pligten til at modtage valg til formand og til at være formand i 4 år ved konstituering efter minimumsmodellen, som gælder for menighedsråd, der konstituerer sig med en model med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt. , at valget har virkning for et år ad gangen.

Forslaget vil medføre, at valget af formand har virkning for et år ad gangen, hvorefter menighedsrådet på ny skal vælge en formand.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8, stk. 1, i menighedsrådsloven vedrørende valg af formand ved konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. , at så snart valget af formanden har fundet sted, vælges en personaleansvarlig, jf. § 8 a, og derefter vælges en tegningsberettiget, jf.§ 9, stk. 8.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet vil være forpligtet til at vælge en personaleansvarlig med henblik på, at det er entydigt både for personalet og for de kirkelige tilsynsmyndigheder, hvem der i dagligdagen varetager menighedsrådets arbejdsgiveransvar.

Reglerne om menighedsrådets personaleansvarlige fremgår af den foreslåede § 8 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Menighedsrådet vil herefter have mulighed for at beslutte, at opgaven som personaleansvarlig løses gennem ansættelse af en professionel daglig leder eller ved at vælge et menighedsrådsmedlem som personaleansvarlig til at varetage opgaven.

Opgaven som personaleansvarlig vil ikke kunne placeres i et udvalg under menighedsrådet eller hos en gruppe af menighedsrådsmedlemmer.

Forslaget vil endvidere medføre, at der skal vælges en tegningsberettiget, der sammen med formanden skal underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån, jf. menighedsrådslovens § 9, stk. 9, der som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, bliver § 9, stk. 8.

Funktionen som tegningsberettiget skal sikre, at væsentlige økonomiske dispositioner kun kan effektueres med to involverede menighedsrådsmedlemmer, og at der altid er to personer, der medvirker ved disponering af midler.

Valget af en tegningsberettiget sker efter den procedure, som fremgår af menighedsrådsloven § 9, stk. 9, der bliver § 9, stk. 8.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at valgene af personaleansvarlig og tegningsberettiget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget.

Forslaget svarer til den gældende § 8, stk. 3, 3. pkt., i menighedsrådsloven, hvorefter det ligeledes er formanden eller i dennes forfald det medlem, der har ledet formandsvalget, der er med til at sikre, at valget gennemføres efter de regler, der er fastsat herom.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at et medlem af menighedsrådet ikke har pligt til at modtage valg til personaleansvarlig og kan frasige sig hvervet i løbet af funktionsperioden.

Formålet med forslaget er at give menighedsrådene mulighed for en mere fleksibel organisering, som skal understøtte, at menighedsrådsmedlemmerne i højere grad kan påtage sig de opgaver, der interesserer dem.

Forslaget vil herefter medføre, at såvel præsten som valgte medlemmer af menighedsrådet ikke vil være forpligtet til at modtage valg som personaleansvarlig over for de ansatte kirkefunktionærer i sognet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kravene til varetagelse af opgaven som personaleansvarlig forudsætter, at der vælges en person, der både ønsker opgaven og har tid og kompetence til at løfte den.

Forslaget svarer til lovforslagets § 1, nr. 23, vedrørende menighedsrådslovens § 10, stk. 3, der finder anvendelse for menighedsråd, der konstituerer sig efter en model med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Det foreslås i stk. 3, at menighedsrådet på det konstituerende møde skal tage stilling til, om de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, skal varetages af menighedsrådet eller af enkelte menighedsrådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.

Med forslaget vil menighedsrådet på det konstituerende møde skulle tage stilling til, hvordan personaleopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver vedrørende kirken og andre bygninger skal varetages og herunder til, om de skal varetages af det samlede menighedsråd, af enkelte medlemmer, ansatte eller udvalg.

Menighedsrådet vil fx kunne vælge at nedsætte udvalg, der kan varetage opgaver eller lade en ansat varetage en opgave.

Det skal være tydeligt for kirkens ansatte, hvem der varetager personaleopgaver, jf. forslaget til § 11 b, stk. 2.

Opgaven som personaleansvarlig vil derfor ikke kunne placeres i et udvalg under menighedsrådet eller hos en gruppe af menighedsrådsmedlemmer, jf. § 8 a, stk. 1, forudsætningsvis.

Forslaget vil sammen med aftalen om medarbejdermøder i folkekirken medføre, at hvis menighedsrådets beslutning på det konstituerende møde vedrørende varetagelse af menighedsrådets opgaver, herunder fx beslutning om ansættelse af en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver, fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, skal det drøftes på et medarbejdermøde.

Endelig beslutning om ansættelse af en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver, vil derfor først kunne træffes efter afholdelse af et medarbejdermøde, jf. § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om medarbejdermøder i folkekirken.

Formålet med medarbejdermødet er at involvere medarbejderne, når der skal træffes centrale beslutninger.

Involveringen af medarbejderne skal bidrage til, at menighedsrådet træffer beslutninger på et mere oplyst grundlag og samtidig understøtte et godt samarbejde og arbejdsmiljø, der er præget af trivsel og tillid.

Det er menighedsrådet, der vil have kompetence til at træffe den endelige beslutning om at ansætte af en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Hvis menighedsrådet på det konstituerende møde beslutter at arbejde henimod ansættelse af en daglig leder som personalesansvarlig, og dette fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, vil menighedsrådet skulle vælge et menighedsrådsmedlem, der kan varetage hvervet som personaleansvarlig i perioden mellem det konstituerende møde og det møde i menighedsrådet, hvor der træffes endelig beslutning om ansættelse af en daglig leder som personaleansvarlig.

Hvis menighedsrådets beslutning på det konstituerende møde vedrørende varetagelse af menighedsrådets opgaver ikke fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, men vedrører arbejds- og personaleforhold, vil menighedsrådet skulle informere om beslutningen efter aftalens § 2, stk.1.

(Til § 11 c)

Det foreslås i § 11 c, stk. 1, at menighedsrådet på det konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden kan nedsætte udvalg til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet får mulighed for at tilrettelægge arbejdet i menighedsrådet således, at der nedsættes udvalg til varetagelse af menighedsrådets opgaver eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, dog med den begrænsning, at hvervet som personaleansvarlig ikke kan henlægges til et udvalg, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1, hvorefter menighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder.

Der vil dog være mulighed for i forbindelse med konkrete ansættelser at nedsætte et ansættelsesudvalg, der deltager i ansættelsesprocessen.

Den endelige beslutning om ansættelse træffes af menighedsrådet eller af den personalesansvarlige efter bemyndigelse fra menighedsrådet.

De opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, er personaleopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.

Ved personaleopgaver forstås alle opgaver, der er knyttet til menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver for ansatte ved kirken og kirkegården.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11 b, stk. 2, 1. pkt., i menighedsrådsloven, hvorefter menighedsråd, der organiserer sig efter minimumsmodellen, er forpligtet til at vælge en personaleansvarlig eller ansætte en daglig leder, jf. den foreslåede § 8 a i menighedsrådsloven.

Ved regnskabsopgaver forstås opgaver vedrørende kirkekassens budget og regnskab samt menighedsrådets deltagelse i budgetarbejdet i provstiet.

Ved valgbestyrelsesopgaver forstås opgaver, som menighedsrådet har ansvar for i forbindelse med valg til menighedsråd.

Ved opgaver vedrørende kirken og andre bygninger forstås de opgaver, der følger af, at menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og andre bygninger og derfor har ansvaret for vedligeholdelse og drift, jf. dog lovforslagets § 2, nr. 20, vedrørende forslag til nye regler for bestyrelse af præsteembedets ejendomme m.v.

Forslaget giver på den baggrund mulighed for, at menighedsrådet vil kunne nedsætte udvalg fx til varetagelse af de opgaver, som varetages af enkeltmandsposter i menighedsråd, der konstituerer sig efter en model med enkeltmandsposter og stående udvalg, men der vil også kunne være tale om varetagelse af de opgaver, som stående udvalg eller menighedsrådet som sådan varetager, hvis menighedsrådet konstituerer sig efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. menighedsrådslovens kapitel 2a.

Af hensyn til menighedsrådets demokratiske mandat bør varetagelsen af opgaverne tilrettelægges således, at politiske og principielle spørgsmål behandles i det samlede menighedsråd, mens mere driftsmæssige opgaver med fordel kan placeres i et udvalg.

Sager om strukturelle spørgsmål, som oprettelse af fælles menighedsråd, sognesammenlægninger og sogneoprettelser, sager om udelukkelse af medlemmer, afgivelse af udtalelser til provsti og stift samt sager om indsamlinger og liturgi skal afgøres af menighedsrådet.

Disse spørgsmål og områder vil derfor ikke kunne henlægges til beslutning i udvalg, men her kan udvalget udføre den forberedende eller rådgivende funktion for menighedsrådet.

De pågældende forhold er i dag reguleret i menighedsrådslovens §§ 1, 15, 35 og 38.

Beslutninger af vidtrækkende økonomisk betydning, som fx køb og salg af fast ejendom, samt væsentlige ændringer af kirkegården, bør ligeledes træffes af menighedsrådet, men forberedelse, gennemførelse og de dertil hørende beslutninger vil kunne overlades til et udvalg.

Hvis menighedsrådets beslutning om nedsættelse af et udvalg indebærer betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse for medarbejdere ansat af menighedsrådet, skal beslutningen forinden være drøftet på et medarbejdermøde i henhold til § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om medarbejdermøder i folkekirken, og kan derfor ikke være en beslutning, der træffes på det konstituerende møde.

I det tilfælde, hvor beslutningen om nedsættelse af et udvalg ikke fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, men vedrører arbejds- og personaleforhold, skal menighedsrådet informere om beslutningen efter aftalens § 2, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. , at menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed i et kommissorium for udvalget, herunder i hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence.

Forslaget vil medføre, at såfremt menighedsrådet på det konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden beslutter at nedsætte et udvalg, jf. den foreslåede § 11 c, stk. 1, vil menighedsrådet have kompetence til at beslutte udvalgets sammensætning og regler for dets virksomhed.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet frit vil kunne vælge, om det nedsætter stående udvalg med beslutningskompetence eller ad hoc-udvalg, der kun i begrænset omfang har beslutningskompetence.

Menighedsrådet vil skulle fastlægge det enkelte udvalgs sammensætning således, at enkeltmedlemmer eller grupper i menighedsrådet ikke afskæres fra at deltage i arbejdet.

Menighedsrådet beslutter i den forbindelse, om udvalget skal sammensættes af menighedsrådsmedlemmer, ansatte og/eller frivillige, jf. den foreslåede § 11 c, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget vil endvidere indebære, at menighedsrådet i forbindelse med udvalgets nedsættelse skal udarbejde en beskrivelse af udvalgets kompetencer og råderum ved at fastsætte regler for udvalgets virksomhed i et kommissorium, herunder regler om, i hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence.

Ved regler om udvalgets virksomhed forstås fx regler om ind- og udtræden af udvalget, regler om ophør af udvalgsarbejdet og nærmere regler om de opgaver, som udvalget skal varetage.

Det vil skulle fremgå af kommissoriet, om der er tale om et stående eller ad-hoc udvalg, ligesom det vil skulle fremgå, om udvalget er tildelt en budgetramme, jf. den foreslåede § 11 c, stk. 3.

Menighedsrådet bør i forbindelse med nedsættelse af udvalget fastsætte, at udvalget vil være forpligtet til at give en status i menighedsrådet mindst en gang i kvartalet.

Herved sikres indsigt i udvalgets aktiviteter og dermed åbenhed og gennemsigtighed om menighedsrådets samlede opgavevaretagelse.

Såvel menighedsrådet som udvalget bør være opmærksomme på, om udvalgets virksomhed påvirker eller har indvirkning på arbejdsvilkår og arbejdstider for kirkens ansatte, og at udvalget i givet fald samarbejder med den personaleansvarlige, som har ansvar for prioritering af medarbejderressourcer.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.

Forslaget vil medføre, at medlemskabet af udvalg ikke vil være begrænset til menighedsrådsmedlemmer, men at både ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.

Ansatte kan inddrages i udvalg for at fremme samarbejdet på arbejdspladsen og med henblik på, at de ansatte kan bidrage med faglig viden i udvalgene.

Det vil endvidere være muligt at inddrage frivillige i udvalg med henblik på at aflaste menighedsrådsmedlemmerne og skabe interesse i en bredere kreds af folkekirkemedlemmer for rådets arbejde.

Det er menighedsrådet, der beslutter udvalgets sammensætning, jf. den foreslåede § 11 c, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3 , at menighedsrådet kan tildele et udvalg en budgetramme, og at udvalget kan disponere herover inden for de retningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.

Forslaget vil betyde, at udvalget kan få en budgetramme, der er fastsat af menighedsrådet, som udvalget kan disponere over.

Udvalget skal føre budget og regnskab og en gang i kvartalet orientere menighedsrådet om dette samt større dispositioner.

Menighedsrådet vil således fortsat have ansvar for at sikre, at udvalget overholder de økonomiske rammer for udvalgsarbejdet.

Den kvartalsvise afrapportering skal ses i sammenhæng med menighedsrådenes forpligtelse til hvert kvartal at indsætte kvartalsrapport om kirkekassens økonomi til provstiudvalget, jf. § 11, stk. 1, i cirkulære om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision m.v.

(Til § 11 d)

Det foreslås i § 11 d, stk. 1, 1. pkt. , at hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år.

Forslaget vil medføre, at menighedsråd, der organiserer sig med konstituering efter minimumsmodellen, skal vælge en formand for det kommende år inden udløbet af formandens funktionsperiode.

Forslaget skal ses i sammenhæng med menighedsrådslovens § 11, stk. 1, hvorefter menighedsråd, der konstituerer sig med enkeltmandsposter og stående udvalg, hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode ved hemmelig afstemning vælger formand for det kommende år.

Forslaget vil medføre en ensretning mellem reglerne for årlig konstituering, der herefter følger samme fremgangsmåde, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmodellen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at valget ledes af den afgående formand.

Forslaget svarer til den gældende § 11, stk. 1, 2. pkt., i menighedsrådsloven og medfører, at menighedsrådets valg af formand for det kommende år ledes af den afgående formand.

Forslaget vil medføre en ensretning mellem reglerne for årlig konstituering, der herefter følger samme fremgangsmåde, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmodellen.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt. , at når valg af formand har fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsberettiget for det kommende år.

Forslaget vil medføre en ensretning mellem reglerne for årlig konstituering, der herefter følger samme fremgangsmåde, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmodellen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med menighedsrådslovens § 11, stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt. , at reglerne i § 11 b, stk. 1 og 2, om valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget, finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil medføre, at der gælder de samme regler for valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget i forbindelse med den årlige konstituering som ved valg i forbindelse med det konstituerende møde efter nyvalg.

Forslaget vil medføre en ensretning mellem reglerne for årlig konstituering, der herefter følger samme fremgangsmåde, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmodellen.

Det foreslås i stk. 2, at menighedsrådet efter anmodning kan fritage formanden for hvervet for resten af funktionsperioden.

Forslaget svarer til den gældende § 10, stk. 4, i menighedsrådsloven og vil medføre en mulighed for, at menighedsrådet på et menighedsrådsmøde vil kunne træffe beslutning om at fritage formanden for hans hverv, hvis der foreligger en saglig og konkret begrundelse herfor.

Det er en beslutning, der træffes af menighedsrådet og således ikke en rettighed for formanden.

Menighedsrådet vil ikke med henvisning til den foreslåede § 11 d, stk. 2, kunne træffe beslutning om fritagelse for formandshvervet med virkning fra et fjernere fremtidigt tidspunkt.

Fritagelse kan tidligst meddeles umiddelbart før det tidspunkt, fritagelsen skal have virkning fra.

Forslaget vil medføre, at der gælder samme regler for fritagelse af formanden for hvervet, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmodellen.

Det foreslås i stk. 3 , at når en formand fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i stk. 1, for resten af den afgående formands funktionsperiode.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den gældende § 10, stk. 5, i menighedsrådsloven og vil medføre, at de regler vedrørende valg af formand, som fremgår af den foreslåede § 11 d, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, når der skal vælges ny formand for resten af den afgående formands funktionsperiode i forbindelse med, at formanden fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode.

Den foreslåede bestemmelse præciserer samtidig, at nyt valg af formand bør finde sted på det samme møde, som spørgsmålet om fritagelse behandles, og i hvert fald inden fritagelsen får virkning.

Formandens fritagelse for sit hverv betyder ikke en fritagelse fra menighedsrådsarbejdet.

Muligheden for fritagelse fra menighedsrådsarbejdet er reguleret i menighedsrådslovens § 16, mens reglerne om udtræden af menighedsrådet er i lovens § 15.

Det foreslås i stk. 4 , at når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til personaleansvarlig eller tegningsberettiget, fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis medlemmet frasiger sig opgaven som personaleansvarlig, foretages nyt valg til det eller de derved ledige hverv for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Forslaget vil medføre, at der skal foretages nyt valg af personaleansvarlig eller tegningsberettiget, når denne fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis medlemmet frasiger sig opgaven som personaleansvarlig.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende § 10, stk. 6, som finder anvendelse for menighedsråd, der har konstitueret sig efter modellen med enkeltmandsposter og udvalg.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode.

Forslaget vil medføre en præcisering af, at nyt valg af personaleansvarlig eller tegningsberettiget bør finde sted på det samme møde, som spørgsmålet om fritagelse behandles, og i hvert fald inden fritagelsen får virkning.

Fritagelse for hvervet som tegningsberettiget eller personaleansvarlig betyder ikke en fritagelse fra menighedsrådsarbejdet.

Muligheden for fritagelse fra menighedsrådsarbejdet er reguleret i menighedsrådslovens § 16, mens reglerne om udtræden af menighedsrådet er i lovens § 15.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 c i menighedsrådsloven med titlen »Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet«.

Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at der som noget nyt indføres et kursuskrav, hvilket foreslås reguleret i § 11 e.

Herudover indgår §§ 12-16, som regulerer generelle forhold for menighedsrådet uanset konstitueringsmodel, i det foreslåede kapitel 2 c.

(Til §11 e)

Det foreslås i § 11 e, stk. 1, at formanden og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, jf. § 11 a, nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet varetagelse af sine opgaver.

Forslaget vil medføre, at formanden og kassereren skal gennemføre et målrettet, obligatorisk kursus med fokus på tilrettelæggelsen af menighedsrådsarbejdet og mødeledelse m.v. for formanden og indføring i budget og regnskab for kassereren eller det medlem, der varetager denne opgave.

Såfremt menighedsrådet organiserer sig efter minimumsmodellen og har en ansat regnskabsfører, vil en evt.

valgt kasserer ikke være forpligtet til at deltage i det obligatoriske kursus for kassereren.

Hvis regnskabsopgaven alene varetages af et valgt medlem, vil dette medlem være forpligtet til at deltage i det obligatoriske kursus.

Forslaget vil derudover medføre, at formanden og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, kun har pligt til at deltaget i kurset én gang.

Forslaget vil endvidere medføre, at de obligatoriske kurser for formanden og kassereren vil blive udbudt som online-kurser for at skabe den fornødne fleksibilitet.

Det foreslås i stk. 2, at den personalansvarlige har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk kursus målrettet rollen som personaleansvarlig.

Kravet om gennemførelse af kursus gælder ikke for et menighedsrådsmedlem, der er personaleansvarlig for en ansat daglig leder.

Formålet med forslaget om kompetenceudvikling gennem uddannelse er at sikre bedre kvalitet i varetagelse af arbejdsgiverfunktionen og dermed bidrage til bedre arbejdsmiljø for kirkefunktionærerne i sognet.

Forslaget vil også kunne bidrage til at mindske konfliktpotentialet i menighedsrådet, da den personaleansvarlige gennem det obligatoriske kursus får viden om konflikthåndtering og ledelse.

Forslaget vil medføre, at den personaleansvarlige vil skulle gennemføre et obligatorisk kursus med uddannelse målrettet rollen som personaleansvarlig.

Det forventes, at det nærmere indhold i kurset vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 11 e, stk. 3.

Forslaget vil derudover indebære, at den personaleansvarlige kun har pligt til at deltage i kurset én gang.

Forslaget vil endvidere medføre, at kursuskravet vil gælde, uanset om den personaleansvarlige er menighedsrådsmedlem eller ansat som daglig leder, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1, i menighedsrådsloven.

Kursuskravet vil således også gælde for præster, der vælges som personaleansvarlig.

Forslaget vil herudover medføre, at kursuskravet ikke vil gælde for et menighedsrådsmedlem, der alene er personaleansvarlig for en ansat daglig leder.

Et menighedsrådsmedlem, der alene er den daglige leders personaleansvarlige, kan deltage i kurset, men vedkommende ikke er forpligtet til at deltage.

Den ansatte daglige leder vil være forpligtet til at gennemføre kurset, jf. ovenfor.

Det foreslås i stk. 3, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kurser, jf. stk. 1 og 2, herunder om frist for kursusdeltagelse, konsekvens af manglende gennemførelse af kurserne, kursernes emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-undervisning og udgifter og omkostninger forbundet med deltagelse.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved administrativ forskrift, som skal fastsætte regler om frister for kursusdeltagelse, konsekvenser af manglende gennemførelse, emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-undervisning og udgifter og omkostninger forbundet med deltagelse.

Det forventes i den forbindelse, at kurset for den personaleansvarlige vil have fokus på personaleledelse ud fra folkekirkens organisering og karakteristika og omhandle emner inden for fx ledelse, samarbejde, konflikthåndtering, ansættelsesretlige regler og overenskomster.

Det forventes bl.a., at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler for kurset for den personaleansvarlige, der skal forventes at blive tilrettelagt som et 3-dagesforløb med tilstedeværelsesundervisning, suppleret af en række 2-timers webinarer.

Deltagelse i de kurser, som fremgår af den foreslåede § 11 e, stk. 1-2, er obligatoriske og kan ikke fraviges.

Der forventes således ikke at blive fastsat regler om dispensation til ikke at gennemføre kurserne.

Formålet hermed er at understrege vigtigheden i kursuskravet.

At der ikke kan søges dispensation, skal ses i sammenhæng med de særlige forhold, der gør sig gældende på folkekirkens område.

Det forventes, at der fastsættes regler om mulighed at få merit, hvis den personaleansvarlige har gennemført et ledelseskursus om folkekirken fx fra Landsforeningen af Menighedsråd eller stifterne inden for de sidste 6 år.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at den personaleansvarlige skal gennemføre kurset hurtigst muligt og inden for et år.

Fristen har til formål at give den personaleansvarlige tid til at sætte sig ind i rollens omfang og opgaver, ligesom der også tages hensyn til de situationer, hvor den pågældende personaleansvarlige fx er ramt af et sygdomsforløb, skal på barsel, orlov m.v.

Det forventes endvidere, at der fastsættes regler om, at hvis den personaleansvarlige ikke har gennemført det obligatoriske kursus inden et år, er menighedsrådet forpligtet til at vælge en ny personaleansvarlig.

For at sikre, at posten ikke går på skift mellem medlemmerne, der alle undlader at gennemføre kurset, forventes der fastsat regler om, at vedkommende herefter ikke ved en senere konstituering i menighedsrådets funktionsperiode vil kunne vælges til personaleansvarlig.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at det obligatoriske kursus for formanden og kassereren vil have fokus på tilrettelæggelsen af menighedsrådsarbejdet og mødeledelse m.v. for formanden og indføring i budget og regnskab for kassereren eller det medlem, der varetager denne opgave.

Til nr. 29

Det fremgår af § 12, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at den nyvalgte formand for et menighedsråd sørger for, at det indføres i et af Ministeriet for Ligestilling og Kirke anvist informationssystem, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, kirkeværge, kasserer, kontaktperson og tegningsberettiget i medfør af § 9, stk. 9, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler om indførelsens form og om frister for denne.

Det er således efter lovgivningen den nyvalgte formands opgave at sørge for, at oplysningerne om menighedsrådets konstituering indføres i et af ministeriet anvist informationssystem.

By-, Land- og Kirkeministeriet har ansvaret for informationssystemet.

Det er ikke formanden personligt, som nødvendigvis skal indtaste oplysningerne, men det er formandens ansvar at sørge for, at indtastningen sker.

Der er fastsat regler om indførelsens form og frister for denne samt om offentliggørelse af menighedsrådets sammensætning og fordeling af enkeltmandsposter på sogn.dk.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 12, stk. 3 , nyaffattes.

Det fremgår herefter af menighedsrådslovens § 12, stk. 3, at den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af By-, Land- og Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der er valgt til menighedsrådets formand og tegningsberettiget, samt hvem der varetager hvervet som personaleansvarlig.

Har menighedsrådet konstitueret sig efter kapitel 2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det indføres, hvem der er valgt som kirkeværge og kasserer, jf. § 9, stk. 1 og 2.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om indførelsens form, om frister for denne og om offentliggørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.

Med forslaget tydeliggøres hjemlen til offentliggørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.

Forslaget vil medføre, at det er den nyvalgte formands opgave at sørge for, at oplysningerne om menighedsrådets konstituering i form af oplysninger om formand, tegningsberettiget og personaleansvarlig indføres i et informationssystem, der stilles til rådighed af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Det forventes, at det pågældende system vil være det eksisterende Kirkeministeriets InformationsSystem, KIS.

Hvis menighedsrådet har konstitueret sig med enkeltmandsposter og udvalg, vil formanden ligeledes skulle sørge for, at det indføres, hvem der er valgt til kirkeværge og kasserer i medfør af menighedsrådslovens § 9, stk. 1 og 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28 vedrørende indførelse af en minimumsmodel for konstituering i menighedsrådet.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 12, stk. 3, 3. pkt., vil blive fastsat regler i cirkulære om indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation af valgmateriale m.v. om, hvordan oplysningerne indføres i systemet, frister herfor samt om offentliggørelse af oplysninger om menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.

Til nr. 30

Det fremgår af § 13, stk. 4, nr. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til de møder, jf. § 10, stk. 5 og 6, og § 11, hvor valg af formand og næstformand og valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter finder sted.

I bestemmelsen opregnes således de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 13, stk. 4, nr. 3, ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 13, stk. 4, nr. 3, i menighedsrådsloven ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, hvorefter der sker en videreførelse af en del af den gældende § 13, stk. 4, nr. 3.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimumsmodel for konstituering i menighedsrådet.

Til nr. 31

§ 13, stk. 4, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) fastlægger, hvilke enkeltstående møder der skal indkaldes stedfortræder til, hvis det valgte medlem har forfald til mødet.

Det fremgår af § 13, stk. 4, nr. 3, i menighedsrådsloven, at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til de møder, jf. § 10, stk. 5 og 6, og § 11, hvor valg af formand og næstformand og valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter finder sted.

I bestemmelsen opregnes således de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden.

Det fremgår af menighedsrådsloven § 13, stk. 4, nr. 5, at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til provstiudvalg eller af medlemmer til stiftsråd.

Det foreslås, at menighedsrådsloven § 13, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 4 , nyaffattes, så det fremgår af bestemmelsen, at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden.

Forslaget vil dels medføre en videreførelse af den gældende § 13, stk. 4, nr. 3, i menighedsrådsloven, dels en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde med henblik på, at den finder anvendelse for alle menighedsråd uanset konstitueringsform.

Der vil således fortsat skulle indkaldes stedfortræder ved et medlems forfald, hvis der i løbet af funktionsperioden skal foretages valg af formand, næstformand eller til enkeltmandsposter, fordi det medlem, der hidtil har varetaget posten, fx fritages for hvervet, dør eller udtræder af menighedsrådet.

Der vil også fortsat skulle indkaldes stedfortræder ved et medlems forfald til det årlige konstitueringsmøde, jf. § 11.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimumsmodel for konstituering i menighedsrådet.

Forslaget vil herefter medføre, at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden, uanset hvilken konstitueringsform menighedsrådet har valgt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle møder, hvor der skal foretages konstituering efter reglerne i henholdsvis menighedsrådslovens kapitel 2 a vedrørende konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg og kapitel 2 b vedrørende konstituering efter en minimumsmodel.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 16 og 24, hvorefter der foreslås indført nye regler vedrørende valg til provstiudvalg og stiftsråd med henblik på, at valg af medlemmer sker ved valgforsamling, der afholdes fælles for alle menighedsrådene i provstiet, og hvor muligheden for at udløse et afstemningsvalg afskaffes.

Der vil således ikke fremover skulle foretages afstemning ved valg til provstiudvalg og stiftsråd i menighedsrådsmøder.

Den ændrede valgform for valg til provstiudvalg og stiftsråd vil herefter medføre, at den gældende § 13, stk. 4, nr. 5, i menighedsrådsloven, ikke længere er relevant.

Til nr. 32

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, at medlemmer af menighedsrådet vælges på en valgforsamling.

Valget på valgforsamlingen sker som et personvalg uden kandidatlister, jf. § 19 sammenholdt med § 23, stk. 3, i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling.

Der anvendes således ikke kandidatlister ved valget på valgforsamling.

Det fremgår af § 6 a, stk. 8, i lov om valg til menighedsråd, at der efter valg af medlemmer til menighedsrådet på valgforsamlingen foretages valg af stedfortrædere.

Stedfortræderne er ikke personlige, men er stedfortrædere i den rækkefølge, de bliver valgt.

Det fremgår af § 6 e, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, at hvis en kandidatliste indgives senest 4 uger efter valgforsamlingen, udløses afstemningsvalg.

§ 1, stk. 2, og § 6 e, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, blev indsat ved lov nr. 312 af 25. april 2018, hvor valgformen blev ændret fra, at afstemningen tidligere skete i henhold til kandidatlister, til, at valg som udgangspunkt sker på en valgforsamling.

Ved menighedsrådsvalget i 2024 blev der udløst afstemningsvalg i 10 sogne, der dækker 9 menighedsråd.

Det fremgår af § 13, stk. 5, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Det fremgår endvidere af menighedsrådslovens § 26, stk. 1, at menighedsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i menighedsrådets forhandling og afstemning om sagen.

Det pågældende medlem er ikke udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om sin inhabilitet.

Beslutningen kan indbringes for biskoppen.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 13, stk. 5, nyaffattes, så det fremgår af bestemmelsen, at når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, indkalder formanden stedfortræderen til at deltage i sagens behandling.

Forslaget vil medføre en ajourføring af reglerne i menighedsrådsloven på baggrund af den ændring af lov om valg til menighedsråd, som blev vedtaget ved lov nr. 312 af 25. april 2018, hvorved valgformen ændredes til som udgangspunkt at ske på en valgforsamling.

Hermed vil der kun i de tilfælde, hvor der efter valgforsamlingen indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e, foreligge en kandidatliste.

Forslaget vil medføre, at når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, skal formanden indkalde stedfortræderen til at deltage i sagens behandling.

Forslaget vil således medføre, at det bliver obligatorisk at indkalde stedfortræderen, når et medlem forventes at blive erklæret inhabilt.

Indkaldelse af stedfortræderen forudsætter, at formanden inden mødet er bekendt med den mulige inhabilitet, så formanden kan sørge for at indkalde stedfortræderen.

Den obligatoriske stedfortræderindkaldelse skal ses i sammenhæng med hensynet til, at menighedsrådet så vidt muligt er fuldtalligt.

Ved inhabil forstås, at det pågældende medlem vil være inhabil i medfør af menighedsrådslovens § 26 eller § 27, stk. 5, sammenholdt med forvaltningslovens § 3.

Ved stedfortræder forstås en stedfortræder, der er valgt efter § 6 a, stk. 8, i lov om valg til menighedsråd.

Til nr. 33

Hvervet som medlem af menighedsrådet er ikke et borgerligt ombud, men når man har samtykket i opstillingen og er blevet valgt, er man som menighedsrådsmedlem forpligtet til at varetage hvervet i funktionsperioden.

Det fremgår i den forbindelse af § 10, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 21, stk. 3, at medlemmer af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg samt til at udføre øvrige hverv, som menighedsrådet måtte tildele dem.

Ophør af medlemskabet i løbet af funktionsperioden er reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven.

§ 15 regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger, at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit samtykke hertil.

Der består således ikke nogen lovgivningsmæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendelsesområde.

Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem modarbejder rådets virksomhed.

Det samme gælder ved uenighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets holdninger.

Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslutninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfrihed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.

Bestemmelsen kan således som udgangspunkt kun anvendes i de tilfælde, hvor medlemmet vedholdende undlader at opfylde sin pligter som menighedsrådsmedlem, fx hvis medlemmet undlader at deltage i menighedsrådsmøder uden lovligt forfald, eller hvis medlemmet bevidst undlader at underskrive beslutningsprotokollen ved afslutning af menighedsrådsmødet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at valg til formand, næstformand og til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter gælder for et år.

Formanden og næstformanden kan efter anmodning fritages for hvervet for resten af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 4.

Der er ikke i dag hjemmel til, at et medlem kan blive frataget hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden imod medlemmets ønske.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 15, stk. 5 , i menighedsrådsloven, hvorefter et medlem af menighedsrådet kan blive frataget hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, når medlemmet

Forslaget vil medføre, at der indføres en mulighed for at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, uden at medlemmet samtidig vil skulle udtræde af menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 34, og som det mindre i det mere, hvor fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost bør overvejes og i større omfang anvendes i tilfælde, hvor medlemmet misligholder sit hverv og ikke overholder den kompetencefordeling, menighedsrådet har fastlagt, frem for det mere indgribende skridt med at ekskludere et medlem fra rådet.

Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 1 , at fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan ske, når medlemmet vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet.

Ved vedholdende forstås, at den pågældende i en længere periode og gentagne gange undlader at opfylde sine pligter.

Ved pligter som medlem af rådet forstås, at vedkommende er forpligtet til at deltage i menighedsrådets møder og varetage de hverv eller opgaver, som menighedsrådet pålægger vedkommende.

Undladelse af at opfylde pligter skal være knyttet konkret til hvervet.

Bestemmelsen medfører herefter, at det vil være muligt at fratage kassereren hvervet som kasserer, hvis vedkommende fx ikke udviser økonomisk ansvarlighed.

Tilsvarende vil en personaleansvarlig, der undlader at varetage sine forpligtelser som fx afholdelse og opfølgning på medarbejderudviklingssamtaler (MUS), kunne fratages hvervet som personaleansvarlig.

Det er fortsat det samlede menighedsråd, der vil have ansvaret for såvel økonomien som arbejdsgiveransvaret.

Det er hensigten, at bestemmelsen skal have et snævert anvendelsesområde, der svarer til anvendelsesområdet for den gældende § 15, stk. 5, der bliver stk. 6.

Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 2 , at fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan ske, når medlemmet undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet.

Bestemmelsen finder alene anvendelse ved en konkret undladelse af at følge et påbud fra Arbejdstilsynet.

Det forhold, at den pågældende i menighedsrådet stemmer imod menighedsrådets beslutning om, hvordan påbuddet konkret skal efterleves, vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at fratage vedkommende hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost.

En undladelse af at følge påbud fra Arbejdstilsynet foreligger fx, hvor vedkommende agerer i modstrid med menighedsrådets konkrete beslutninger om, hvordan påbuddet efterleves.

Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 3, at fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan ske, når medlemmet varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø.

Ved varigt og systematisk forstås, at vedkommende over en længere periode og gentagne gange udviser en adfærd, der er belastende for det lokale arbejdsmiljø.

I forhold til belastende adfærd for det lokale arbejdsmiljø er det hensigten, at bestemmelsen fx finder anvendelse, hvis et menighedsrådsmedlem agerer som personaleansvarlig uden at være det, eller hvis kirkeværgen eller andre medlemmer agerer som daglig leder over for graveren eller andre ansatte.

Det er i den forbindelse væsentligt, at menighedsrådet som led i processen med at fratage medlemmet hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost forud tydeliggør over for det pågældende medlem, hvilken kompetence vedkommende har, og hvilken adfærd menighedsrådet forventer.

Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 4 , at fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan ske, når medlemmet udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.

Ved intimiderende eller krænkende adfærd forstås adfærd, der ville kunne have medført en alvorlig advarsel eller bortvisning af en ansat.

Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med de almindelige regler herom, som finder anvendelse på arbejdspladser.

Bestemmelsen finder fx anvendelse, hvis et medlem har en truende adfærd eller en forhånende eller diskriminerende tone.

Det er menighedsrådet, der efter en konkret vurdering vil skulle beslutte, om et medlem skal fratages hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost i medfør af den foreslåede § 15, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, med forslag til et nyt § 15, stk. 8.

Beslutningen om at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost skal træffes på et menighedsrådsmøde, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. Her skal de almindelige forvaltningsretlige principper overholdes.

En afgørelse om, at et medlem skal fratages hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost skal ledsages af en saglig begrundelse samt en vejledning om, hvordan afgørelsen kan påklages, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. Det pågældende menighedsrådsmedlem vil have ret til at deltage under punktet således, at vedkommende vil kunne fremkomme med sine synspunkter forud for beslutningen, i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper om partshøring, hvor den pågældende har mulighed for at fremkomme med en udtalelse, før der træffes endelig beslutning.

Beslutningen om at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost træffes ved simpelt flertal i lighed med andre beslutninger i menighedsrådet.

Det pågældende medlem vil ikke have stemmeret i forhold til denne beslutning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter der foreslås en udvidelse af anvendelsesområdet for menighedsrådslovens § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, i forhold til udtræden af menighedsrådet.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 37, hvorefter menighedsrådets afgørelse om at fratage hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost inden 4 uger vil kunne påklages til biskoppen, hvis afgørelse er endelig.

Til nr. 34

Hvervet som medlem af menighedsrådet er ikke et borgerligt ombud, men når man har samtykket i opstillingen og er blevet valgt, er man som menighedsrådsmedlem forpligtet til at varetage hvervet i funktionsperioden.

Det fremgår i den forbindelse af § 10, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 21, stk. 3, at medlemmer af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg samt til at udføre øvrige hverv, som menighedsrådet måtte tildele dem.

Ophør af medlemskabet i løbet af funktionsperioden er reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven.

§ 15 regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger, at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit samtykke hertil.

Der består således ikke nogen lovgivningsmæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendelsesområde.

Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem modarbejder rådets virksomhed.

Det samme gælder ved uenighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets holdninger.

Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslutninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfrihed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.

Bestemmelsen kan således om udgangspunkt kun anvendes i de tilfælde, hvor medlemmet vedholdende undlader at opfylde sin pligter som menighedsrådsmedlem, fx hvis medlemmet undlader at deltage i menighedsrådsmøder uden lovligt forfald, eller hvis medlemmet bevidst undlader at underskrive beslutningsprotokollen ved afslutning af menighedsrådsmødet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at valg til formand, næstformand og til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter gælder for et år.

Formanden og næstformanden kan efter anmodning fritages for hvervet for resten af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 4.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, efter »medlem af rådet« indsættes », som undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, som varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, at et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, som undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, som varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen, skal udtræde af rådet.

Forslaget vil herefter medføre en snæver udvidelse af den gældende § 15, stk. 5, vedrørende udtræden af menighedsrådet således, at bestemmelsen ud over at omfatte den situation, hvor et medlem vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, også vil omfatte den situation, hvor et medlem undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.

En undladelse af at følge påbud fra Arbejdstilsynet foreligger fx, hvor vedkommende agerer i modstrid med menighedsrådets konkrete beslutninger om, hvordan påbuddet efterleves.

Bestemmelsen finder herefter alene anvendelse ved en konkret undladelse af at følge et påbud fra Arbejdstilsynet.

Det forhold, at den pågældende i menighedsrådet stemmer imod menighedsrådets beslutning om, hvordan påbuddet konkret skal efterleves, vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at fratage vedkommende hvervet som menighedsrådsmedlem.

Ved varigt og systematisk forstås, at vedkommende over en længere periode og gentagne gange udviser en adfærd, der er belastende for det lokale arbejdsmiljø.

I forhold til belastende adfærd for det lokale arbejdsmiljø er det hensigten, at bestemmelsen fx finder anvendelse, hvis et menighedsrådsmedlem agerer som personaleansvarlig uden at være det, eller hvis kirkeværgen eller andre medlemmer agerer som daglig leder over for graveren eller andre ansatte.

Det er i den forbindelse væsentligt, at menighedsrådet som led i processen frem mod, at det besluttes, at medlemmet skal udtræde af menighedsrådet, tydeliggør over for det pågældende medlem, hvilken kompetence vedkommende har, og hvilken adfærd menighedsrådet forventer.

Ved intimiderende eller krænkende adfærd forstås adfærd, der ville kunne have medført en alvorlig advarsel eller bortvisning af en ansat.

Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med de almindelige regler herom, som finder anvendelse på arbejdspladser.

Bestemmelsen finder fx anvendelse, hvis et medlem har en truende adfærd eller en forhånende eller diskriminerende tone.

Bestemmelsen vil fortsat have et snævert anvendelsesområde af hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.

Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder for menighedens liv og vækst vil fortsat ikke være omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen vil heller ikke omfatte tilfælde, hvor flertallet mener, at et medlem modarbejder menighedsrådets virksomhed.

Det samme gælder ved uenighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets holdninger.

Det vil således fortsat være legitimt at være uenig i flertallets beslutninger, ligesom medlemmet har ytringsfrihed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.

Ændringen vil dog betyde, at det gøres tydeligere, at menighedsrådsmedlemmer har pligt til loyalt at efterleve de beslutninger, rådet har truffet, og loyalt respektere den interne fordeling af poster og opgaver i rådet samt til at udvise en adfærd på arbejdspladsen, der ikke er intimiderende, krænkende eller på anden måde belastende for det lokale arbejdsmiljø.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33 og nr. 36.

Afgørelse om udtræden af menighedsrådet vil herefter alene kunne træffes, hvis menighedsrådet har forsøgt at løse en konflikt ved at deltage i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen, og, hvis relevant, ved at fratage medlemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller enkeltmandsposter.

Det er således en forudsætning, at konflikten løses med den mindst indgribende metode, og at udelukkelse kun finder sted undtagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.

Biskoppen kan fx forsøge at løse konflikten ved at mægle mellem de konfliktende parter, fx ved at deltage i menighedsrådsmøder eller ved at indbyde menighedsrådet til møde hos biskoppen.

I forbindelse med kirkevisitatsbesøg kan biskoppen eller provsten beramme møde med menighedsrådet eller dets valgte medlemmer alene, jf. § 22, stk. 7, i menighedsrådsloven.

Disse møder vil kunne give biskoppen og provsten en fornemmelse af, om der er problemer i menighedsrådet.

Biskoppen vil også kunne beslutte, at det er provsten, der på vegne af biskoppen skal forestå mæglingen mellem de konfliktramte parter, idet denne kan have et bedre lokalkendskab.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 44, hvorefter beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, skal behandles på to ordinære møder i menighedsrådet og kræver, at mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, og at beslutningen træffes med kvalificeret flertal på mindst 2/3 blandt de tilstedeværende medlemmer.

Det vil være menighedsrådet, der har initiativretten og beslutningskompetencen i forhold til udelukkelse af et menighedsrådsmedlem.

Ethvert medlem af menighedsrådet vil kunne bede om at få spørgsmålet om udelukkelse af et medlem sat på dagsordenen for et menighedsrådsmøde.

Menighedsrådet skal i forbindelse med behandlingen af en sag om udelukkelse af et menighedsrådsmedlem iagttage de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om partshøring og inhabilitet.

En afgørelse om udelukkelse af et menighedsrådsmedlem skal ledsages af en saglig begrundelse samt en vejledning om, hvordan afgørelsen kan påklages, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Menighedsrådets afgørelse vil kunne påklages til biskoppen, hvis afgørelse kan påklages til kirkeministeren, jf. § 15, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt.

Menighedsrådslovens § 15, stk. 5, der bliver § 15, stk. 6, gælder ikke for præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet.

Det skyldes, at præsten er ansat og derfor omfattet af almindelige ansættelsesretlige regler, der vil kunne anvendes af ansættelsesmyndigheden i de situationer, hvor bestemmelsen kan anvendes overfor et valgt medlem.

Til nr. 35

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Det foreslås, at »stk. 1-5« ændres til »stk. 1-4 og 6« i § 15, stk. 6 , der bliver til stk. 7.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter der indsættes et nyt § 15, stk. 5, vedrørende fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller af enkeltmandsposter, som medfører, at § 15, stk. 5, bliver § 15, stk. 6.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 37, hvorefter der foreslås indført en ny bestemmelse i § 15, stk. 8, vedrørende menighedsrådets afgørelse om fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller af enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funktionsperiode.

Til nr. 36

Hvervet som medlem af menighedsrådet er ikke et borgerligt ombud, men når man har samtykket i opstillingen og er blevet valgt, er man som menighedsrådsmedlem forpligtet til at varetage hvervet i funktionsperioden.

Det fremgår i den forbindelse af § 10, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 21, stk. 3, at medlemmer af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg samt til at udføre øvrige hverv, som menighedsrådet måtte tildele dem.

Ophør af medlemskabet i løbet af funktionsperioden er reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven.

§ 15 regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger, at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit samtykke hertil.

Der består således ikke nogen lovgivningsmæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendelsesområde.

Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem modarbejder rådets virksomhed.

Det samme gælder ved uenighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets holdninger.

Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslutninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfrihed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.

Bestemmelsen kan således om udgangspunkt kun anvendes i de tilfælde, hvor medlemmet vedholdende undlader at opfylde sin pligter som menighedsrådsmedlem, fx hvis medlemmet undlader at deltage i menighedsrådsmøder uden lovligt forfald, eller hvis medlemmet bevidst undlader at underskrive beslutningsprotokollen ved afslutning af menighedsrådsmødet.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at valg til formand, næstformand og til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter gælder for et år.

Formanden og næstformanden kan efter anmodning fritages for hvervet for resten af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 4.

Der er ikke i dag hjemmel til, at et medlem kan blive frataget hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden imod medlemmets ønske.

Det foreslås, at der indføres et nyt § 15, stk. 6, 2. pkt., der bliver til stk. 7, hvorefter afgørelsen om udtræden af menighedsrådet efter stk. 6, først kan træffes, når menighedsrådet har frataget medlemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller enkeltmandsposter, jf. stk. 5, og menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen.

Forslaget vil medføre, at et medlem først kan udelukkes af menighedsrådet, når menighedsrådet har forsøgt at løse konflikten ved at fratage medlemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller enkeltmandsposter, og når menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen.

Der vil herefter først kunne træffes beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet efter gennemførelse af mæglingsforløbet.

Det er dermed en forudsætning, at konflikten løses med den mindst indgribende metode, og at udelukkelse kun finder sted undtagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.

Biskoppen kan fx forsøge at løse konflikten ved at mægle mellem de konfliktende parter, fx ved at deltage i menighedsrådsmøder eller ved at indbyde menighedsrådet til møde hos biskoppen.

I forbindelse med kirkevisitatsbesøg kan biskoppen eller provsten beramme møde med menighedsrådet eller dets valgte medlemmer alene, jf. § 22, stk. 7, i menighedsrådsloven.

Disse møder vil kunne give biskoppen og provsten en fornemmelse af, om der er problemer i menighedsrådet.

Det er biskoppens ansvar at fastsætte mæglingsforløbet.

Biskoppen vil dog kunne beslutte, at provsten på vegne af biskoppen skal forestå mæglingen mellem de konfliktramte parter, idet denne kan have et bedre lokalkendskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 44, hvorefter beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, skal behandles på to ordinære møder i menighedsrådet og kræver, at mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, og at beslutningen træffes med kvalificeret flertal på mindst 2/3 blandt de tilstedeværende medlemmer.

Menighedsrådets afgørelse kan påklages til biskoppen, hvis afgørelse kan påklages til kirkeministeren, jf. menighedsrådslovens § 15, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt.

Til nr. 37

§ 15 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet.

Det fremgår således af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

Det fremgår videre af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 1-5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

Der er i dag ikke hjemmel til, at et medlem kan blive blive frataget hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden imod medlemmets ønske.

Det foreslås, at indsætte et nyt § 15, stk. 8, i menighedsrådsloven, hvorefter menighedsrådet afgør, om betingelserne for at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funktionsperiode, jf. stk. 5, er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan inden 4 uger indbringes for biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Forslaget til § 15, stk. 8, 1. pkt. vil medføre, at beslutningen om at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden vil ligge hos menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode.

Forslaget til § 15, stk. 8, 2. pkt. , vil medføre, at menighedsrådets beslutning inden 4 uger vil kunne indbringes for biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Biskoppens afgørelse vedrørende fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden vil herefter ikke kunne påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet og er derfor endelig.

Klage til biskoppen skal ske inden 4 uger efter, at menighedsrådet har truffet beslutning om fratagelse af de pågældende hverv.

Forslaget ændrer ikke på, at menighedsrådets beslutning om udelukkelse af et medlem af menighedsrådet kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse fortsat kan indbringes for kirkeministeren, jf. den gældende menighedsrådslovs § 15, stk. 6, 2. pkt., der som følge af lovforslagets § 1, nr. 33 og 36, bliver stk. 7, 3. pkt.

Der vil således være mulighed for at få prøvet lovligheden af menighedsrådets beslutning om fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller af enkeltmandsposter hos biskoppen, der også har tilsynet med menighedsrådenes funktion.

Den foreslåede § 15, stk. 8, i menighedsrådsloven finder anvendelse for alle menighedsråd, uanset om menighedsrådet er konstitueret efter en model med enkeltmandsposter og stående udvalg eller en minimumsmodel, jf. det foreslåede kapitel 2 a og kapitel 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 28.

Til nr. 38

Kapitel 3 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) omfatter §§ 17-21 og er benævnt med overskriften ”Udvalg”.

Kapitel 3 indeholder i §§ 17-21 regler om, hvilke udvalg menighedsrådet skal nedsætte, når menighedsrådet vælger at konstituere sig efter den gældende ordning med enkeltmandsposter og stående udvalg.

Det foreslås, at Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Kapitel 3

Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig med enkeltmandsposter og stående udvalg«.

Forslaget vil medføre en nyaffattelse af overskriften til kapitel 3 i menighedsrådsloven.

Den foreslåede nyaffattelse af overskriften har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter der foreslås indført valgfrihed mellem konstituering efter den gældende ordning med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter en ny minimumsmodel for konstituering af menighedsråd.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 40, hvorefter der foreslås indført et nyt kapitel 3 a, vedrørende fælles bestemmelser for udvalg uanset konstitueringsform.

Til nr. 39

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at er der flere menighedsråd i et pastorat, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.

Udvalget består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd.

Funktionsperioden for præstegårdsudvalget svarer til menighedsrådets funktionsperiode, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt. i menighedsrådsloven.

Bestemmelsen vedrører de pastorater, hvor der er flere menighedsråd, og disse menighedsråd derfor i fællesskab har ansvaret for præsteembedets faste ejendomme.

Hvis pastoratet kun omfatter et menighedsråd, er der ikke pligt til at nedsætte et præstegårdsudvalg.

Det foreslås, at menighedsrådslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes således, at det kommer til at fremgå heraf, at er der flere menighedsråd i et pastorat, og bestyrer disse menighedsråd præsteembedets faste ejendomme, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.

Forslaget vil medføre, at der alene vil skulle nedsættes et stående præstegårdsudvalg i et pastorat med flere menighedsråd, såfremt menighedsrådene bestyrer præsteembedets faste ejendomme.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menighedsrådet.

Menighedsrådslovens § 18, stk. 1, forventes herefter at have et begrænset anvendelsesområde.

Til nr. 40

Menighedsrådslovens §§ 20 a og 21 indeholder regler vedrørende udvalg for henholdsvis menighedsråd, der samarbejder, og generelle regler for valg af medlemmer til udvalg.

Det forslås, at der efter § 20 indsættes et nyt kapitel 3 a

»Kapitel 3 a

Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform « .

Forslaget vil medføre, at der indsættes en ny kapiteloverskrift i menighedsrådsloven, der kommer til at indeholde §§ 20 a og 21.

Formålet med forslaget er at synliggøre, at disse bestemmelser, som vedrører udvalg, gælder uanset, om menighedsrådet vælger at konstituere sig med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmodellen, lovforslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 41

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at valg af medlemmer til de i §§ 17-19 nævnte udvalg finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand og næstformand.

Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 21, stk. 1, i menighedsrådsloven ophæves.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvorefter menighedsrådslovens § 21, stk. 1, foreslås videreført i en ny § 9 a.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13 og 28, hvorefter der foreslås indført en ny minimumsmodel for konstituering af menighedsråd, herunder en ny § 11 c vedrørende nedsættelse af udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelsen af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsråd, der vælger at konstituere sig efter minimumsmodellen.

Til nr. 42

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets beslutninger træffes i møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Det foreslås, at der i menighedsrådslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., efter »stede« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Forslaget vil medføre, at det herefter vil fremgå af § 24, stk. 1, 2. pkt., at menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, jf. dog stk. 5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 44, hvor det foreslås, at der indsættes et § 24, stk. 5, hvorefter beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to møder, at menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, og at beslutning herom træffes ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.

Den foreslåede ændring med henvisning til bestemmelsens stk. 5 skal ses som en undtagelse til hovedreglen i § 24, stk. 1, 2. pkt., om, at menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Til nr. 43

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets møder er offentlige.

Menighedsrådet kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed.

Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis det bestemmes af menighedsrådet eller formanden.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 24, stk. 1, at menighedsrådets beslutninger træffes i møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Menighedsrådets møder er i medfør af denne bestemmelse fysiske møder, og deltagelse i afstemninger forudsætter herefter personligt fremmøde.

Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt eller forud for mødet.

Det fremgår videre af § 24, stk. 2, at afstemninger sker således, at det klart fremgår, hvorledes det enkelte medlem stemmer, jf. dog §§ 8 og 11.

Videre fremgår det af § 24, stk. 3, at beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 24, stk. 2, hvoraf det fremgår, at menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset fra dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som online-møder eller hybrid-møder.

Beslutningen om at afholde online-møde træffes enstemmigt.

Forslaget til ny § 24, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at der som noget nyt indføres mulighed for, at menighedsrådet kan beslutte, at menighedsrådets møder afholdes som online-møder eller hybrid-møder.

Begrebet online-møder skal forstås som rene online-møder, mens der med hybrid-møder forstås møder, hvor nogle medlemmer deltager fysisk og andre online i det samme møde.

Et menighedsråd, der beslutter at afholde menighedsrådets møder som online-møder, vil fortsat skulle opfylde den gældende menighedsrådslovs § 23, stk. 1, 1. pkt., hvorefter menighedsrådets møder er offentlige.

Menighedsrådet vil således skulle sikre, at offentligheden har adgang til mødet, fx via offentlig video- eller lydtransmission fra mødet, der er tilgængeligt på kirkens hjemmeside samtidig med mødets afvikling.

Det vil således være afgørende for, at et online-møde kan sidestilles med et obligatorisk offentligt møde, at dem, der overværer mødet, reelt har mulighed for at overvære mødet samtidig med, at det afvikles.

Menighedsrådet vil dog fortsat kunne beslutte, at en sag behandles for lukkede døre og i den forbindelse begrænse offentlighedens adgang til online-mødet.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke finder anvendelse på de møder, der er nævnt i menighedsrådslovens § 13, stk. 4, nr. 1-4.

Menighedsrådslovens § 13, stk. 4, nr. 1-4, vedrører de møder, hvor der i dag skal indkaldes en stedfortræder, hvis et medlem har forfald, og disse møder skal efter forslaget fortsat afholdes fysisk.

Forslaget vil medføre, at det også vil kunne besluttes, at menighedsrådsmøder, hvor der indgår sager, der skal behandles for lukkede døre, afholdes som hybrid-møder eller online-møder.

Det påhviler i den forbindelse det enkelte menighedsrådsmedlem at sikre, at mødet afholdes på en sådan måde, at der sikres fortrolighed om sagens behandling, herunder fx at der ikke er andre, der kan overvære behandlingen af det eller de punkter, der behandles for lukkede døre.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, hvorefter der foretages ændringer i menighedsrådslovens § 13, stk. 4.

De møder, der med lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, herefter fremgår af § 13, stk. 4, er 1) det konstituerende møde, jf. § 6, 2) de møder, hvor behandlingen af henholdsvis de kirkelige kassers årlige budget og de kirkelige kassers årlige regnskab finder sted, 3) de møder, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelser eller afgives udtalelse om provsteansættelse, og 4) de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden.

Forslaget til ny § 24, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at beslutningen om at afholde online-møde skal træffes enstemmigt blandt alle menighedsrådets medlemmer.

Baggrunden herfor er, at ikke alle menighedsråd vil have behov for eller ønske om at kunne afholde menighedsrådsmøder som online-møder, ligesom nogle menighedsrådsmedlemmer kan være begrænset i deres tekniske færdigheder for at deltage i et online-menighedsrådsmøde.

Det er en grundlæggende forudsætning for, at menighedsrådet kan beslutte at afholde online-menighedsrådsmøder, at alle medlemmer af menighedsrådet kan deltage på lige vilkår.

Det vil sige, at alle medlemmer kan koble sig på mødet, bede om ordet, indgå i drøftelserne og underskrive beslutningsprotokollen.

Muligheden for og omfanget af at afholde online-møder vil derfor skulle besluttes enstemmigt på et menighedsrådsmøde, hvor alle medlemmer er til stede.

Beslutning om afholdelse af hybrid-møder træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf. § 24, stk. 3, da en beslutning om afholdelse af menighedsrådsmøder som hybridmøder ikke vil udelukke menighedsrådsmedlemmer fra at deltage i mødet på lige vilkår fx på grund af begrænsninger i tekniske færdigheder.

En menighedsrådsbeslutning om, at menighedsrådsmøderne kan afholdes online eller hybridt, vil skulle indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol, og mødeformen vil skulle beskrives i forretningsordenen.

Beslutning om at afholde menighedsrådsmøder som online-møder eller hybrid-møder træffes af menighedsrådet på det møde, hvor menighedsrådet fastlægger mødeplan og mødested for det kommende år, jf. § 22, stk. 1.

Det forudsættes, at oplysninger om online-mødet offentliggøres i så god tid forud for møderne, at deltagerne har mulighed for at indrette sig herefter.

Det forventes, at der vil blive udstedt en vejledning til menighedsrådene om afholdelse af online-menighedsrådsmøder med anbefalinger om afvikling af online-menighedsrådsmøder.

Til nr. 44

Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets beslutninger træffes i møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 24, stk. 3, at beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 24, stk. 5 , i menighedsrådsloven, hvoraf det fremgår, at beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

Beslutning om udtrædelse træffes ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.

Forslaget vil medføre, at der indføres skærpede regler for afstemninger i forbindelse med menighedsrådets beslutning om udelukkelse af et medlem af menighedsrådet, således, at beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, vil skulle behandles på to møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

Beslutning om udtrædelse træffes ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.

Formålet med de skærpede krav til menighedsrådets beslutning er at understrege, at udelukkelse af et medlem af menighedsrådet har undtagelsens karakter og kun kan finde sted i helt særlige situationer.

Kravene om, at beslutningen om fratagelse af medlemskab af menighedsrådet skal behandles på to ordinære møder i menighedsrådet, og de skærpede krav til tilstedeværelse og til kvalificeret flertal har dermed til formål at sikre, at beslutningen ikke hastes igennem, og at der er bred opbakning til beslutningen i menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 34, vedrørende ændring af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, om udtræden af menighedsrådet, og er en undtagelse fra hovedreglen i menighedsrådslovens § 24, stk. 3, om, at beslutninger i menighedsrådet træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33 og nr. 36.

Afgørelse om fratagelse af medlemskab af menighedsrådet vil herefter alene kunne træffes, hvis menighedsrådet har forsøgt at løse en konflikt ved at deltage i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen, og, hvis relevant, ved at fratage medlemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller enkeltmandsposter.

Det er således en forudsætning, at konflikten løses med den mindst indgribende metode, og at udelukkelse kun finder sted undtagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.

Menighedsrådets afgørelse om udelukkelse af et menighedsrådsmedlem vil kunne påklages til biskoppen, hvis afgørelse kan påklages til kirkeministeren, jf. menighedsrådslovens § 15, stk. 6, der bliver stk. 7.

Til nr. 45

Det fremgår af § 25 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol med angivelse af, hvorledes det enkelte medlem har stemt.

Beslutningsprotokollen underskrives ved slutningen af mødet af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen.

Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit særstandpunkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 25, stk. 2, i menighedsrådsloven, hvorefter beslutningsprotokollen kan føres elektronisk.

Den elektroniske beslutningsprotokollen skal underskrives digitalt via et system, der stilles til rådighed af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Forslaget vil medføre, at der indføres mulighed for, at menighedsrådets beslutningsprotokol føres elektronisk, og dermed, at protokollen underskrives digitalt.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for både fysiske møder, online-møder og hybrid-møder.

Den elektroniske beslutningsprotokol vil skulle indeholde en angivelse af, hvorledes det enkelte medlem har stemt, jf. menighedsrådslovens § 25, stk. 1, og vil derfor skulle underskrives elektronisk ved mødets slutning.

Ved afholdelse af fysiske menighedsrådsmøder vil det fortsat være muligt for menighedsrådet at føre en manuel beslutningsprotokol, der underskrives ved mødets slutning af de tilstedeværende medlemmer.

Med forslaget indføres der en mulighed for at underskrive beslutningsprotokollen ved brug af digital underskrift.

Muligheden for at underskrive beslutningsprotokollen ved digital underskrift, vil ikke være begrænset til online-møder eller hybrid-møder, men vil kunne anvendes både ved fysiske møder, online-møder og ved hybrid-møder.

By-, Land- og Kirkeministeriet stiller et digitalt system til rådighed for menighedsrådene til brug for digital underskrift af beslutningsprotokol.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 43, hvor der indføres mulighed for at afholde menighedsrådsmøder som online-møder eller hybrid-møder.

Til nr. 46

Der knyttes tjenestebolig til tjenestemandsstillinger som sognepræst, jf. § 18 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at præster ikke kan deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger eller en anden præst i pastoratet.

Det foreslås, at »præsteboliger« ændres til: »tjenesteboliger« i menighedsrådslovens § 27, stk. 1 .

Forslaget vil medføre, at præster ikke vil kunne deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører tjenesteboliger eller en anden præst i pastoratet.

Forslaget vil herefter indebære en ændring af ordlyden i § 27, stk. 1, med henblik på ensretning af begreberne i den kirkelige lovgivning således, at præstens bolig benævnes tjenestebolig.

Ved en tjenestebolig forstås en bolig, som et eller flere menighedsråd stiller til rådighed for en sognepræst som led i dennes ansættelsesforhold, og som sognepræsten har pligt til at bebo under sit ansættelsesforhold samt fraflytte ved dettes ophør, jf. § 1 i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster.

Tjenesteboligen ligger typisk i pastoratet, men kan også ligge i et nabosogn.

Kirkeministeren kan undtage fra tjenesteboligpligten, sådan at tjenesteboligen nedlægges, jf. § 18 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Der er pr. 30. januar 2025 1.585 tjenesteboliger.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Menighedsrådslovens § 27, stk. 1, om, at præster ikke kan deltage i forhandling og afstemning i sager, vil finde anvendelse for menighedsråd, hvor ansvaret og opgaven vedrørende tjenesteboligen er overgået til provstiudvalget, ligesom det også vil gælde for de menighedsråd, der på første budgetsamråd efter nyvalg til menighedsråd har besluttet at fastholde ansvaret for tjenesteboligerne hos menighedsrådene i sin helhed eller for enkelte menighedsråd i tilfælde, hvor tjenesteboligerne i øvrigt flytter til provstiudvalget.

Til nr. 47

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets formand forbereder menighedsrådets møder og indkalder medlemmerne, de i § 2, stk. 2 og 3, nævnte præster og den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant til møderne.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 29, stk. 2, at formanden inden menighedsrådets møder i videst muligt omfang giver medlemmerne, de i § 2, stk. 2 og 3, nævnte præster og den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.

Formanden sørger så vidt muligt for, at det fornødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes de i 1. pkt. nævnte personer i god tid før mødet.

Det foreslås, at »stk. 2 og 3« ændres til »stk. 3«, at »præster og« ændres til »præster,«, og at der efter »repræsentant« indsættes »og den i § 3 a nævnte repræsentant« i § 29, stk. 1 og 2, 1. pkt.

Forslaget vil medføre, at det herefter vil fremgå af menighedsrådslovens § 29, stk. 1, at menighedsrådets formand forbereder menighedsrådets møder og indkalder medlemmerne, de i § 2, stk. 3, nævnte præster, den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant og den repræsentant, der er udpeget efter § 3 a, til møderne.

Der er tale om en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte en repræsentant udpeget efter § 3 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter der indsættes en ny § 3 a i menighedsrådsloven vedrørende en repræsentant for det tyske mindretal.

Forslaget vil herefter medføre, at menighedsrådets formand, ud over medlemmerne, de præster, der er nævnt i § 2, stk. 3, og den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant, også vil skulle indkalde en repræsentant udpeget af de tyske mindretal til menighedsrådets møder.

Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 29, stk. 2 , at formanden inden menighedsrådets møder i videst muligt omfang giver medlemmerne, de i § 2, stk. 3, nævnte præster, den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant og den repræsentant, der er udpeget efter § 3 a, underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.

Formanden vil så vidt muligt skulle sørge for, at det fornødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes de personer, der er nævnt i 1. pkt., i god tid før mødet.

Der er tale om en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte en repræsentant udpeget efter den foreslåede § 3 a i menighedsrådsloven.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter der indsættes en ny § 3 a i menighedsrådsloven vedrørende en repræsentant for det tyske mindretal.

Forslaget vil herefter medføre, at menighedsrådets formand som noget nyt også vil skulle give en repræsentant udpeget af de tyske mindretal underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet og sende materialet til sagens bedømmelse i god tid før mødet.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der indsættes et nyt § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven således, at menighedsrådslovens § 2, stk. 2-5, bliver stk. 3-6.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslaget § 5, nr. 3, om personlige stedfortrædere, når det tyske mindretal på valgforsamlingen har fået valgt et medlem af menighedsrådet.

Hvis mindretallet allerede er repræsenteret ved et eller flere valgte medlemmer, vil der ikke være mulighed for, at en repræsentant for mindretallet kan deltage med tale- og forslagsret i medfør af den foreslåede § 3 a i menighedsrådsloven.

Til nr. 48

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget dertil af menighedsrådet, jf. § 10, stk. 9.

Såfremt dispositionen vedrører flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de nævnte repræsentanter for hvert af menighedsrådene.

Menighedsrådslovens §§ 8-11 blev nyaffattet ved lov nr. 646 af 12. juni 2013, og i den forbindelse blev den daværende § 10, stk. 9, der vedrørte valg af 1 person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån, videreført i lovens § 9, stk. 9.

Det fremgår af § 9, stk. 9, at menighedsrådet af sin midte vælger 1 person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån.

Det foreslås, at henvisningen til »§ 10, stk. 9« ændres til en henvisning til »§ 9, stk. 8« i § 31, 1. pkt .

Forslaget vil medføre, at dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget dertil af menighedsrådet, jf. § 9, stk. 8.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter § 9, stk. 9, bliver § 9, stk. 8.

Forslaget har til formål at foretage en konsekvensrettelse af § 31 som følge af § 1, nr. 5, i lovforslag nr. 182 af 13. marts 2013, jf. Folketingstidende, Tillæg A, 2012-13, L182 som fremsat, side 14-15, samt § 1, nr. 18 i dette lovforslag.

Til nr. 49

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets formand og næstformand og personer til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter vælges på det konstituerende møde.

Valget har virkning for 1 år ad gangen.

Det fremgår endvidere af menighedsrådslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., at så snart valget af formand har fundet sted, vælges 1 næstformand til at fungere i formandens forfald.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 32, at når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.

Det foreslås, at § 32 nyaffattes, og at det herefter fremgår af bestemmelsen, at når menighedsrådet har konstitueret sig efter kapitel 2 a, fungerer menighedsrådets næstformand som formand ved formandens forfald og overtager samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.

Forslaget vil medføre, at når menighedsrådet har konstitueret sig efter en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg, fungerer menighedsrådets næstformand som formand i formandens forfald og overtager samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.

Det er formanden og i sidste ende menighedsrådet, der vil skulle beslutte, hvornår situationen nødvendiggør, at næstformanden overtager formandens funktioner.

Hvis der er tale om varigt forfald fra formandens side ved fx udtræden af menighedsrådet eller død, vil næstformanden skulle varetage formandens opgaver, indtil der kan vælges en ny formand.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, hvor det foreslås, at menighedsrådet på det konstituerende møde vælger mellem den nuværende organisering med enkeltmandsposter og stående udvalg og en minimumsmodel, hvor der kun er krav om, at der skal vælges en formand, en personaleansvarlig, og en tegningsberettiget, og dermed ikke en næstformand.

Til nr. 50

§ 34 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) indeholder en overordnet beskrivelse af menighedsrådets centrale administrative opgaver.

Her fremgår det af stk. 1, at menighedsrådet efter de regler, der er fastsat herom, deltager i valg af biskop og i valg af medlemmer af provstiudvalg og stiftsråd.

Det fremgår af stk. 2, at menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og kirkegård.

Af stk. 3 fremgår det, at menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom.

Menighedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menighedsrådet kompetence i forhold til de enkelte sagsområder, idet denne kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige kirkelige lovgivning.

Det foreslås, at § 34 ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 34 i menighedsrådsloven ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor der foreslås en nyaffattelse af menighedsrådslovens § 1.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at den gældende § 34, stk. 1, i menighedsrådsloven videreføres i den foreslåede § 1, stk. 6, den gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven videreføres i den foreslåede § 1, stk. 7, mens den gældende § 34, stk. 3, i menighedsrådsloven foreslås videreført i § 1, stk. 4.

Til nr. 51

Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at præsten skal have menighedsrådets samtykke til,

Til de ændringer, der er nævnt i nr. 3, kræves tillige biskoppens samtykke.

Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. menighedsrådslovens § 38, stk. 2.

Beslutning om de i § 38, stk. 1, nævnte spørgsmål kræver enighed mellem præsten og et flertal af menighedsrådets valgte medlemmer, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 1 og 3.

Menighedsrådet forvalter de midler, der indkommer ved indsamlinger i kirken, jf. § 2 b, i lov om folkekirkens økonomi.

Der er i medfør heraf fastsat regler vedrørende indsamling i kirkerne i cirkulære nr. 10217 af 1. december 2016 om indsamling i kirkerne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 38, stk. 2, i menighedsrådsloven, hvoraf det fremgår, at valgte medlemmer og præsten har adgang til at sætte de forhold, der fremgår af stk. 1, på dagsordenen på et menighedsrådsmøde.

Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at både valgte medlemmer og præster har adgang til at sætte spørgsmål om indsamling og brug af anden liturgi m.v. på dagsordenen for et menighedsrådsmøde.

Baggrunden for forslaget er et ønske om, at det fremgår direkte af menighedsrådsloven, at valgte menighedsrådsmedlemmer kan sætte liturgiske spørgsmål på dagsordenen.

Forslaget ændrer ikke ved, at menighedsrådet fx ikke vil kunne pålægge præsten at anvende en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer ved de faste gudstjenester end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden.

Beslutning om de i § 38, stk. 1, nævnte spørgsmål vil således fortsat kræve enighed mellem præsten og et flertal af menighedsrådets valgte medlemmer i menighedsrådet, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 1 og 3.

Til nr. 52

§ 39 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) vedrører menighedsrådets rettigheder og pligter i forhold til de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Det fremgår af § 39, stk. 1, i menighedsrådsloven, at menighedsrådet skal udtale sig om de spørgsmål, der forelægges det af de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Menighedsrådet har herefter pligt til at give korrekte og fyldestgørende svar på de spørgsmål, som stilles af de kirkelige myndigheder.

Indkalder biskoppen således til dialogmøde med henblik på at håndtere og løse opståede udfordringer på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet, kan menighedsrådet herefter ikke afvise at deltage i mødet, ligesom medlemmer vil have pligt til at udtale sig korrekt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 39, stk. 4, i menighedsrådsloven, hvorefter menighedsrådet skal orientere provst og biskop om påbud fra Arbejdstilsynet.

Forslaget vil medføre, at der som noget nyt indføres en pligt for menighedsrådet til at orientere provst og biskop om påbud fra Arbejdstilsynet.

Forslaget vedrører efter sin ordlyd alle påbud, som et menighedsråd har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Forslaget vil medføre, at der både skal orienteres om påbud vedrørende det psykiske arbejdsmiljø og om påbud vedrørende det fysiske arbejdsmiljø.

Herved sikres det, at provsten og biskoppen bliver orienteret om alle forhold af væsentlig betydning for arbejdsmiljøet.

Underretningen af provsten og biskoppen vil betyde, at biskoppen får bedre mulighed for at aktivere et tilsyn således, at der kan følges op på menighedsrådets efterlevelse af påbuddet.

Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre underretningspligten for menighedsrådet og handlepligten for tilsynet med henblik på at sikre, at de kirkelige myndigheder reagerer rettidigt på påbud fra Arbejdstilsynet.

Biskoppen vil som led i tilsynet kunne yde vejledning til menighedsrådet.

Biskoppen skal i sin vejledning være opmærksom på ikke at blive inhabil i forhold til klagesager.

Det forventes, at forslaget vil medvirke til, at en dialog mellem biskoppen og menighedsrådet potentielt kan løse konflikten, inden yderligere sanktioner tages i brug.

Til nr. 53

Det fremgår af § 42 b, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver, 2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde og 6) Kommunikation.

Bestemmelsen er indført ved lov nr. 393 af 18. april 2023 om bl.a. udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder.

Samarbejder, der rækker ud over det enkelte provsti, fx mellem flere provstiudvalg, kræver fortsat ministeriets godkendelse, jf. menighedsrådslovens § 43 b.

Det foreslås i § 42 b, stk. 1 , at ændre »provstiudvalget i samme provsti« til »et eller flere provstiudvalg«.

Formålet med forslaget er at gøre det administrativt lettere for menighedsråd og flere provstiudvalg at etablere samarbejder vedrørende de opgaver, der fremgår af § 42 b, stk. 1, på tværs af provstigrænser og ligningsområder.

Forslaget vil indebære, at det herefter kommer til at fremgå af § 42 b, stk. 1, at et eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver, 2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde og 6) Kommunikation.

Forslaget vil medføre, at samarbejdsmulighederne udvides, så samarbejde mellem menighedsråd og flere provstiudvalg om de nævnte opgaver vil kunne etableres uden, at vedtægten skal godkendes af ministeriet.

Etablering af samarbejdet vil fortsat kræve, at menighedsrådene og provstiudvalgene er enige om at samarbejde.

Til nr. 54

Det fremgår af § 42 b, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver, 2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde og 6) Kommunikation.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 1, at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende: 1) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder af præsteboliger, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4) Skole-kirke-samarbejde, 5) Kommunikation.

Det foreslås i § 42 b, stk. 1, nr. 3, og i § 42 c, stk. 1, nr. 2 , at », herunder præsteboliger« udgår.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 42 b, stk. 1, nr. 3, at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende bygningsvedligeholdelse og drift.

Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår af § 42 c, stk. 1, nr. 2, at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter bygningsvedligeholdelse og drift.

Forslaget vil indebære en sproglig justering af menighedsrådslovens §§ 42 b, stk. 1, nr. 3, og 42 c, stk. 1, nr. 2, der har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Menighedsråd, der fortsat bestyrer præsteembedernes faste ejendomme, vil fortsat have mulighed for at indgå samarbejde og drift og vedligeholdelse heraf med hjemmel i menighedsrådslovens § 42 b, stk. 1, nr. 3, og § 42 c, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 55

Det fremgår af § 42 b, stk. 2, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalget.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 42 b, stk. 2 , at ændre »provstiudvalget« til »provstiudvalg«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 42 b, stk. 2, at samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalg.

Forslaget har alene til hensigt at udvide samarbejdsmuligheden til at omfatte flere provstiudvalg og medfører ikke i øvrigt materielle ændringer i forhold til bestemmelsens anvendelsesområde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 53, hvorefter samarbejdet kan etableres mellem et eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg.

Til nr. 56

Det fremgår af § 42 b, stk. 4, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Det fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 3, at vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Det foreslås i § 42 b, stk. 4 og § 42 c, stk. 3, at ændre »hvilket provstiudvalg« til »hvilke provstiudvalg«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 42 b, stk. 4, at vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilke provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 3, at vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilke provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til vedtægtens indhold, og den foreslåede ændring har således alene til hensigt at udvide samarbejdsmuligheden til at omfatte flere provstiudvalg.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 53 og 57, hvorefter samarbejdet kan etableres mellem et eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg.

Til nr. 57

Det fremgår af § 42 c, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende:1) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4) Skole-kirke-samarbejde og 5) Kommunikation.

Samarbejder, der rækker ud over det enkelte provsti, fx mellem flere provstiudvalg, kræver ministeriets godkendelse, jf. menighedsrådslovens § 43 b.

Det foreslås i menighedsrådslovens § 42 c, stk. 1 , at ændre »provstiudvalget i samme provsti« til »et eller flere provstiudvalg« og at »finansiering til provstiudvalget« ændres til »finansiering til provstiudvalgene«.

Formålet med forslaget er at gøre det administrativt lettere for menighedsråd og flere provstiudvalg at etablere samarbejder vedrørende de opgaver, som fremgår af § 42 c, stk. 1, på tværs af provstigrænser og ligningsområder.

Forslaget vil sammen med den foreslåede ændring af § 42 c, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, medføre, at det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 1, at et eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalgene, når samarbejdet omfatter følgende:1) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4) Skole-kirke-samarbejde og 5) Kommunikation.

Forslaget vil medføre, at samarbejdsmulighederne udvides, så samarbejde mellem menighedsråd og flere provstiudvalg om at delegere kompetence, opgaver og finansiering af de nævnte områder vil kunne etableres uden, at vedtægten skal godkendes af ministeriet.

Forslaget har alene til hensigt at udvide muligheden for at indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til flere provstiudvalg og medfører ikke i øvrigt materielle ændringer i forhold til bestemmelsens anvendelsesområde.

Etablering af samarbejdet vil fortsat kræve, at menighedsrådene og provstiudvalgene er enige om at samarbejde.

Til nr. 58

Det fremgår af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.

Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangspunkt i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse.

Samarbejder på tværs af niveauer eller mellem to eller flere provstiudvalg skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, hvis samarbejdet medfører ændringer i de beføjelser, som efter den kirkelige lovgivning tilkommer det enkelte menighedsråd eller provstiudvalg, hvis samarbejdet indebærer fravigelse af gældende lovbestemmelser, fx om hvilke udgifter der kan finansieres af provstiudvalgskassen, eller hvis der som led i samarbejdet nedsættes en bestyrelse for samarbejdet.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan efter menighedslovens § 43 b, jf. § 43, dispensere fra bestemmelserne i lov om menighedsråd (bortset fra kapitel 8), lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Der skal udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, der skal godkendes af kirkeministeren, jf. § 43, stk. 3, jf. i menighedsrådsloven, og dispensationen gives i praksis samtidig med godkendelse af vedtægten.

Når der samarbejdes om, at provstiudvalget skal varetage opgaver, der efter den kirkelige lovgivning som udgangspunkt varetages af et menighedsråd, og finansieringen i den forbindelse flyttes fra kirkekassen til provstiudvalgskassen, vil samarbejdet indebære fravigelse af den kirkelige lovgivning, hvorfor vedtægten for samarbejdet skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, der i forbindelse med godkendelsen påser, at vedtægten indeholder bestemmelser om samarbejdets indhold, finansiering, organisering, tilsyn, ophør m.v., ligesom der gives dispensation fra konkrete bestemmelser i den kirkelige lovgivning.

Det foreslås, at der i menighedsrådslovens § 43 b, stk. 1 , efter »stiftsråd eller provstiudvalg« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 43 b, stk. 1, at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd vil finde tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg, jf. dog stk. 3.

Forslaget vil medføre, at der i § 43 b, stk. 1, indsættes en undtagelse til hovedreglen om, at samarbejder, der efter § 43, stk. 1-5, kræver godkendelse af By-, Land- og Kirkeministeriet, fraviges.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 59, hvorefter der foreslås indført et nyt § 43 b, stk. 3, om, at kravet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5, ikke vil gælde for samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.

Til nr. 59

Det fremgår af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.

Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangspunkt i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse.

Samarbejder på tværs af niveauer eller mellem to eller flere provstiudvalg skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, hvis samarbejdet medfører ændringer i de beføjelser, som efter den kirkelige lovgivning tilkommer det enkelte menighedsråd eller provstiudvalg, hvis samarbejdet indebærer fravigelse af gældende lovbestemmelser, fx om hvilke udgifter der kan finansieres af provstiudvalgskassen, eller hvis der som led i samarbejdet nedsættes en bestyrelse for samarbejdet.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan efter menighedslovens § 43 b, jf. § 43, dispensere fra bestemmelserne i lov om menighedsråd (bortset fra kapitel 8), lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Der skal udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, der skal godkendes af kirkeministeren, jf. § 43, stk. 3, jf. i menighedsrådsloven, og dispensationen gives i praksis samtidig med godkendelse af vedtægten.

Når der samarbejdes om, at provstiudvalget skal varetage opgaver, der efter den kirkelige lovgivning som udgangspunkt varetages af et menighedsråd, og finansieringen i den forbindelse flyttes fra kirkekassen til provstiudvalgskassen, vil samarbejdet indebære fravigelse af den kirkelige lovgivning, hvorfor vedtægten for samarbejdet skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, der i forbindelse med godkendelsen påser, at vedtægten indeholder bestemmelser om samarbejdets indhold, finansiering, organisering, tilsyn, ophør m.v., ligesom der gives dispensation fra konkrete bestemmelser i den kirkelige lovgivning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 43 b , stk. 3, i menighedsrådsloven, hvorefter kravet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5, ikke gælder for samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.

De nærmere bestemmelser om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.

Forslaget vil medføre, at samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme vil kunne etableres uden godkendelse af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger for præster, landbrugsejendomme, jorder og evt.

andre ejendomme til brug for præsteembedet.

Forslaget vil endvidere medføre, at samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning til menighedsrådene, vil kunne etableres uden godkendelse af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Samarbejdet vil fx kunne omfatte samarbejde om ansættelse af en personalekonsulent.

Ansættelsesforhold og lønniveau for en personalekonsulent skal forelægges for HR-gruppen vedrørende kirkefunktionærer, jf. cirkulære af 12. januar 2012 om fælles konsulenter ansat af flere menighedsråd i fællesskab.

HR-gruppen vedrørende kirkefunktionærer består af repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsråd, stifternes løncentre, biskopperne, Provsteforeningen og By-, Land- og Kirkeministeriet, og har til opgave at koordinere og styrke den generelle indsats på HR-området for kirkefunktionærer, herunder at drøfte spørgsmål vedr.

løn og vilkår for fælleskonsulenter ansat af flere menighedsråd i fællesskab.

Forslaget vil derudover medføre, at det vil være et krav, at der udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, som offentliggøres på stiftets hjemmeside.

Med forslaget vil stiftsadministrationen blive tillagt en mindre screeningsopgave i forhold til vedtægterne svarende til den screeningsopgave, som stiftsadministrationen allerede udfører for samarbejder efter menighedsrådslovens §§ 42 a-c.

Det forudsættes, at vedtægten skal indeholde de samme oplysninger, som ved øvrige samarbejder efter menighedsrådslovens §§ 42 b-c, dvs. oplysninger om, hvilke provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre provstiudvalgs optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Hvis samarbejdet omfatter provstiudvalg i flere stifter, skal det fremgå af vedtægten, hvilken biskop der varetager tilsynet med samarbejdet samt eventuelt hvilken biskop, der afgør tvister om vedtægtens forståelse.

Etablering af samarbejdet vil fortsat kræve, at provstiudvalgene er enige om at samarbejde.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Det fremgår endvidere af økonomilovens § 1, stk. 2, at et samarbejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør 1) minimum 3 årsværk eller 2) en omsætning på mindst 2 mio. kr. om året.

To eller flere menighedsråd kan efter lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) § 42 a indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver, der finansieres af kirkekassen efter § 2 i økonomiloven.

Menighedsråd kan også efter menighedsrådslovens § 43 indgå aftale om samarbejde, der - i modsætning til samarbejde efter § 42 a i menighedsrådsloven - kræver dispensation fra den kirkelige lovgivning, forudsat at samarbejdet vedrører løsning af folkekirkelige opgaver.

Samarbejdet kan i begge situationer oprettes som selvstændige juridiske enheder - forudsat at betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i økonomiloven er opfyldt - med eget regnskab, momsregnskab, eget CVR-nummer og mulighed for at ansætte medarbejdere.

Det foreslås, at »3« ændres til »2« i økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 1 .

Forslaget vil medføre, at den eksisterende mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-nummer og mulighed for at ansætte medarbejdere vil blive opretholdt, dog således at minimumsbetingelserne herfor i forhold til antallet af årsværk nedjusteres fra 3 til 2 årsværk.

Herefter vil et samarbejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kunne oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør minimum 2 årsværk eller opfylder betingelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, i økonomiloven vedrørende minimumsomsætning.

Muligheden for at oprette et samarbejde mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab vil fortsat være en undtagelse til stk. 1, hvorefter det kun er muligt ved hvert menighedsråd at oprette én kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor minimumskravet til årlig omsætning for samarbejde oprettet som selvstændig juridisk enhed nedjusteres fra 2 mio. kr. om året til 1 mio. kr. om året.

Forslaget til ændring af økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil, sammen med forslaget til ændring af § økonomilovens 1, stk. 2, nr. 2, indebære, at samarbejder, der minimum har et omfang, som udgør 2 årsværk eller en omsætning på 1 mio. kr. om året, vil kunne oprettes som selvstændige juridiske enheder.

Den fastsatte mindstestørrelse skal sikre, at administrative udgifter til oprettelse og drift af nye juridiske enheder står i et rimeligt forhold til samarbejdets økonomiske omfang.

Hensigten er endvidere at sikre, at udgangspunktet i § 1, stk. 1, i økonomiloven ikke fraviges, medmindre der er tale om et så økonomisk omfattende samarbejde, at det lokalt vurderes hensigtsmæssigt at adskille det fra det enkelte menighedsråds kirkekasse.

Den foreslåede nedjustering af minimumsgrænsen for, hvornår et samarbejde vil kunne oprettes som en selvstændig juridisk enhed, er fastsat ud fra et politisk ønske om, at det skal være lettere for menighedsråd at oprette samarbejder som selvstændige juridiske enheder.

Derudover er nedjusteringen baseret på erfaringerne fra forsøgsordningerne under lov om forsøg i folkekirken, hvor der netop var gode erfaringer med samarbejder oprettet som selvstændige juridiske enheder, hvor samarbejdets omfang udgjorde minimum 2 årsværk eller en omsætning på mindst 1 mio. kr. om året.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Det fremgår endvidere af økonomilovens § 1, stk. 2, at et samarbejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør 1) minimum 3 årsværk eller 2) en omsætning på mindst 2 mio. kr. om året.

To eller flere menighedsråd kan efter lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) § 42 a indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver, der finansieres af kirkekassen efter § 2 i lov om folkekirkens økonomi.

Menighedsråd kan også efter menighedsrådslovens § 43 indgå aftale om samarbejde, der - i modsætning til samarbejde efter § 42 a i loven - kræver dispensation fra den kirkelige lovgivning, forudsat at samarbejdet vedrører løsning af folkekirkelige opgaver.

Samarbejdet kan i begge situationer oprettes som selvstændige juridiske enheder - forudsat at betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i økonomiloven er opfyldt - med eget regnskab, momsregnskab, eget CVR-nummer og mulighed for at ansætte medarbejdere.

Det foreslås, at »2« ændres til »1« i økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 2.

Forslaget vil medføre, at den eksisterende mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-nummer og mulighed for at ansætte medarbejdere vil blive opretholdt, dog således at minimumsbetingelserne herfor i forhold til årlig omsætning nedjusteres fra 2 mio. kr. om året til 1 mio. kr. om året.

Herefter vil et samarbejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i menighedsrådsloven kunne oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør en omsætning på minimum 1 mio. kr. årligt eller opfylder betingelsen i § 1, stk. 2, nr. 1, i økonomiloven vedrørende antallet af årsværk.

Muligheden for at oprette et samarbejde mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab vil fortsat være en undtagelse til stk. 1, hvorefter det kun er muligt ved hvert menighedsråd at oprette én kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvor minimumskravet til antallet af årsværk nedjusteres fra minimum 3 årsværk til minimum 2 årsværk.

Forslaget til ændring af økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 2, vil, sammen med forslaget til ændring af økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 1, indebære, at samarbejder, der minimum har et omfang, som udgør 2 årsværk eller en omsætning på 1 mio. kr. om året, vil kunne oprettes som selvstændige juridiske enheder.

Den fastsatte mindstestørrelse skal sikre, at administrative udgifter til oprettelse og drift af nye juridiske enheder står i et rimeligt forhold til samarbejdets økonomiske omfang.

Hensigten er endvidere at sikre, at udgangspunktet i § 1, stk. 1, i økonomiloven ikke fraviges, medmindre der er tale om et så økonomisk omfattende samarbejde, at det lokalt vurderes hensigtsmæssigt at adskille det fra det enkelte menighedsråds kirkekasse.

Den foreslåede nedjustering af minimumsgrænsen for, hvornår et samarbejde vil kunne oprettes som en selvstændig juridisk enhed, er fastsat ud fra et politisk ønske om, at det skal være lettere for menighedsråd at oprette samarbejder som selvstændige juridiske enheder.

Derudover er nedjusteringen baseret på erfaringerne fra forsøgsordningerne under lov om forsøg i folkekirken, hvor der netop var gode erfaringer med samarbejder oprettet som selvstændige juridiske enheder, hvor samarbejdets omfang udgjorde minimum 2 årsværk eller en omsætning på mindst 1 mio. kr. om året.

Til nr. 3

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven).

Det følger af økonomilovens § 2, stk. 1, at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter inden for følgende områder: 1) sognets kirkelige virksomhed, 2) sognets begravelsesvæsen, 3) indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, 4) fremme af det kirkelige liv i provstiet, 5) kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed, 6) den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og 7) personregistrering.

Efter økonomilovens § 2, stk. 2, er kirkeministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om menighedsrådets afholdelse af udgifter.

Der er med hjemmel i denne bestemmelse fastsat regler om honorarer og diæter i bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter og bekendtgørelse nr. 1427 af 30. november 2016 om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 1, nr. 4, i økonomiloven, hvorefter menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter vedrørende menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensation til personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet.

Formålet med forslaget er at skabe direkte hjemmel til, at menighedsrådet af kirkekassen vil kunne afholde udgifter til menighedsrådsmedlemmers uddannelse, herunder finansiering af obligatoriske kurser for menighedsrådets formand, den personaleansvarlige og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, og til kompensation til den personaleansvarlige for de timer, hvor den personaleansvarlige har været til stede på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid, samt for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt i forbindelse med deltagelse i det obligatoriske kursus for den personaleansvarlige.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter det foreslås, at henholdsvis menighedsrådets formand, den personaleansvarlige og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, vil skulle gennemføre et obligatorisk kursus målrettet varetagelse af sine opgaver.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter der foreslås indsat en ny § 8 a i lov om menighedsråd om, at en personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, vil kunne få udbetalt kompensation for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige, jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.

Såvel den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, i økonomiloven, som den foreslåede § 8 a, stk. 5, i menighedsrådsloven vil alene finde anvendelse ved kompensation til en personaleansvarlig, som er valgt medlem af menighedsrådet.

En præst, der er valgt som personaleansvarlig, eller en ansat daglig leder vil ikke kunne få kompensation efter de foreslåede bestemmelser.

Forslaget vil således medføre, at menighedsrådet af kirkekassen vil kunne afholde udgifter til menighedsrådsmedlemmernes deltagelse i kurserne samt udgifter til kompensation til en personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 5, i menighedsrådsloven.

Det forudsættes, at udgifterne til kompensation til den personaleansvarlige svarer til højeste dagpengesats.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse med hjemmel i henholdsvis økonomilovens § 2, stk. 2, samt den foreslåede § 11 e, stk. 3, i lov om menighedsråd.

Til nr. 4

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven).

Det følger af § 2, stk. 1, i økonomiloven, at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter inden for følgende områder: 1) sognets kirkelige virksomhed, 2) sognets begravelsesvæsen, 3) indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, 4) fremme af det kirkelige liv i provstiet, 5) kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed, 6) den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og 7) personregistrering.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i økonomiloven, at kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.

Kirkens kapitaler omfatter primært kirke- og præsteembedekapitalen, som bl.a. består af provenu fra salg eller anden afståelse af kirkens og præsteembedernes faste ejendomme, jf. § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, og betaling for fremtidig vedligeholde af gravsteder, jf. § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.

Derudover omfatter kirkens kapitaler lokalt bestyrede kapitaler, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i økonomiloven, at renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, i økonomiloven, at den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk. 1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Menighedsrådet bestyrer efter økonomilovens § 21, stk. 1, kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter regler fastsat af kirkeministeren, mens stiftsrådet på menighedsrådenes vegne efter økonomilovens § 23 a, stk. 4, bestyrer kirkernes og præsteembedernes kapital.

Nærmere regler er indeholdt i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen, hvoraf det fremgår, at der føres en konto for hvert enkelt kirke- og præsteembedekapital (§ 7, stk. 1), og at kapitalen forrentes til fordel for kirkekassen efter fradrag af forvaltningsomkostninger (§ 7, stk. 3).

Det foreslås, at § 3, stk. 1 og 2 , i økonomiloven ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt § 3, stk. 1 , hvorefter kirkekassen oppebærer indtægter, herunder betaling for brug af kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet.

Med den foreslåede nyaffattelse samles den gældende § 3, stk. 1 og 2, vedrørende kirkekassens indtægter i et stykke, som dels indeholder en videreførelse af gældende ret og dels indeholder ændringer, der har sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag.

Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Ud over de oplistede indtægter oppebærer kirkekassen også indtægter fra donationer, indsamlinger, arrangementer mv.

For så vidt angår kirkekassens indtægt fra betaling for brug af kirke og kirkegård er der tale om en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås således, at kirkekassen fortsat oppebærer indtægter for betaling for brug af kirke og kirkegård.

Indtægterne herfra vedrører bl.a. indtægter fra begravelsesvæsenet i form af takster for betaling af erhvervelse, ren- og vedligeholdelse samt fornyelse af gravsteder, kremeringer foretaget på folkekirkens krematorier samt betaling for brug af folkekirkens kirkebygninger og brug og udleje af andre bygninger.

I forhold til kirkekassens indtægt fra renter og udbytte af kirkens kapitaler indføres med lovforslagets § 2, nr. 20 og 22, om ændrede bestyrelsesforhold for præsteembedets faste ejendomme, en ny kapitaltype benævnt kirkekapitalen.

Kirkekapitalen afløser den nuværende kapitaltype benævnt kirke- og præsteembedekapitalen.

Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen, dog således, at fremtidige kapitaler i form af salgssummer m.v. vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, indbetales til provstikapitalen.

Der foreslås således ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præsteembedekapitaler, som allerede er indbetalt til stiftsmidlerne.

Kirke- og præsteembedekapitalen ændrer alene navn til kirkekapitalen, og kirkekapitalen vil fortsat blive bestyret af stiftsrådet.

Renter og udbytte af kirkekapitalen vil med den foreslåede bestemmelse indgå i kirkekassen, ligesom renter og udbytte fra kirke- og præsteembedekapitalen gør i dag.

Forslaget ændrer ikke på reglerne om menighedsrådets bestyrelse af kirkekassen, herunder hvilke udgifter menighedsrådet kan afholde af kirkekassen, jf. § 2 i økonomiloven.

Forslaget har således sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på menighedsrådets vegne bestyrer kirkekapitalen.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 22 om, at der indføres en ny kapitaltype benævnt provstikapitalen.

Provstikapitalen opstår, fordi provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme, der bestyres af provstiudvalget, fremover skal indbetales til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet og forrentes til fordel for provstiudvalgskassen.

De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen - afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.

Forslaget om, at leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet indgår i kirkekassen, har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af kirkens og præsteembedernes faste ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at det alene er leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet, der indgår i kirkekassen.

Dermed indgår leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af provstiudvalget ikke i kirkekassen.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 18, hvorefter det foreslås, at leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af provstiudvalget indgår i provstiudvalgskassen.

Til nr. 5

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven).

Det følger af § 2, stk. 1, i økonomiloven, at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter inden for følgende områder: 1) sognets kirkelige virksomhed, 2) sognets begravelsesvæsen, 3) indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, 4) fremme af det kirkelige liv i provstiet, 5) kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed, 6) den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og 7) personregistrering.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i økonomiloven, at kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.

Kirkens kapitaler omfatter primært kirke- og præsteembedekapitalen, som bl.a. består af provenu fra salg eller anden afståelse af kirkens og præsteembedernes faste ejendomme, jf. § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, og betaling for fremtidig vedligeholdelse af gravsteder, jf. § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.

Derudover omfatter kirkens kapitaler lokalt bestyrede kapitaler, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i økonomiloven, at renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, i økonomiloven, at den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk. 1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Økonomilovens § 3, stk. 3, vedrører således lokalkirkeskatten.

Det foreslås, at »og 2« udgår i økonomilovens § 3, stk. 3, der bliver stk. 2.

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter den gældende § 3, stk. 1 og 2, i økonomiloven ophæves og erstattes af et nyt § 3, stk. 1.

Til nr. 6

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd.

Hvis provstiet består af to eller flere kommuner eller dele af flere kommuner, afholdes budgetsamrådet dog særskilt for sognene i den enkelte kommune.

Der kan afholdes flere budgetsamråd.

Det fremgår endvidere af økonomilovens § 5, stk. 2, at budgetsamrådet er offentligt.

Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen.

I bekendtgørelsen angives hvilke emner, der skal behandles på budgetsamrådet.

Videre fremgår det af økonomilovens § 5, stk. 3, at budgetsamrådet ikke har besluttende myndighed, jf. dog stk. 4, hvorefter menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet inden for fire områder, der er angivet i § 5, stk. 4, nr. 1-4.

Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.

Endelig fremgår det af økonomilovens § 5, stk. 9, at når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4 og 5, eller om etablering af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3.

Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 7, ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samarbejdet.

Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Det foreslås, at »antal af valgte medlemmer i det enkelte råd« ændres til »antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker« i § 5, stk. 9, 1. pkt.

Det kommer herefter til at fremgå af § 5, stk. 9, 1. pkt., at når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4 og 5, eller om etablering af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3.

Forslaget vil medføre en ændring i forbindelse med stemmeafgivning i budgetsamråd således, at så det enkelte menighedsråds stemme vægtes i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller sogne, som menighedsrådet dækker.

Det vil være menighedsrådets flertal, der bestemmer mandatet til repræsentanterne på budgetsamrådet.

Der kan derfor ikke blive tale om, at et vist antal stemmer fra det enkelte menighedsråd repræsenterer rådets flertal og et vist antal rådets mindretal.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5-7, hvorefter der indføres større fleksibilitet i det enkelte menighedsråds fastsættelse af antal valgte medlemmer i det pågældende menighedsråd.

Formålet med den foreslåede ændring af stemmevægtningen i budgetsamrådet er således at sikre, at den vægtede stemmeafgivning i budgetsamrådet følger de enkelte sognes relative størrelse, uanset en eventuel lokal beslutning om at øge antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet.

Ved at lade stemmevægten følge antallet af folkekirkemedlemmer i stedet for antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer undgås det, at spørgsmålet om stemmevægt ved eventuelle afstemninger i budgetsamrådet vil få betydning for fastsættelse af antallet af menighedsrådsmedlemmer.

Ændringen vil samtidig tage højde for, at et stort og stigende antal lokale sogne gennem de senere år har valgt at oprette fælles menighedsråd med mulighed for at fastsætte et lavere antal valgte menighedsrådsmedlemmer, end hvis de havde haft separate menighedsråd med det lovbestemte antal medlemmer.

Til nr. 7

Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at provstiudvalget efter budgetsamrådet fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for 1) kirkekasser, jf. § 1, stk. 1, 2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og 3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.

Økonomilovens § 7, stk. 1, nr. 3, vedrører de situationer, hvor der i et flersognspastorat er flere menighedsråd, og hvor disse menighedsråd derfor er fælles om at bestyre præsteembedets faste ejendomme.

Det foreslås, at der i økonomilovens § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes »bestyrelse af« efter »om«.

Forslaget vil medføre, at provstiudvalget efter budgetsamrådet fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområdet for økonomilovens § 7, stk. 1, nr. 3, til alene at finde anvendelse, når der er flere menighedsråd i pastoratet, og disse menighedsråd fortsat bestyrer præsteembedets faste ejendomme.

Hvis der alene er et menighedsråd i pastoratet, og dette menighedsråd fortsat bestyrer præsteembedets faste ejendomme, fastsætter provstiudvalget driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekassen, jf. den gældende § 7, stk. 1, nr. 1, i økonomiloven.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Til nr. 8

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Af § 2, stk. 1, i økonomiloven fremgår, hvilke udgifter der kan afholdes af kirkekassen, og af § 3, stk. 1-2, fremgår, at kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård og leje- og driftsindtægter for præsteembedets faste ejendomme.

Den del af kirkekassens udgifter, der ikke kan afholdes af kirkekassens indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer, jf. § 3, stk. 3, i økonomiloven.

Budgetlægningen for kirkekasserne er beskrevet i økonomilovens kapitel 1 a, jf. §§ 5-9, og foregår lokalt i det enkelte provsti, hvor provstiudvalget bl.a. er forpligtet til at afholde budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget og repræsentanter for provstiets menighedsråd, jf. § 5, stk. 1-2.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudvalget fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekasserne, evt.

selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiudvalget på baggrund af de nævnte bevillinger fastsætter det ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen.

I tilfælde, hvor menighedsrådene har besluttet at flytte kompetencen hertil fra provstiudvalget til budgetsamrådet, fastsættes ligningsbeløbet dog af budgetsamrådet, jf. økonomilovens § 5, stk. 4.

I tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, fastsættes ligningsbeløbet enten af et budgetudvalg bestående af repræsentanter for provstiudvalgene eller af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, jf. økonomilovens §§ 17 c-d.

Det fremgår af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til kirkekasserne, selvstændige juridiske enheder og til præsteembedernes faste ejendomme og om fastsættelse og udmøntning af en reserve.

Det fremgår af § 7, stk. 6, 2. pkt., at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven indsættes »om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2,« efter »jf. stk. 1,«.

Det fremgår herefter af økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger, jf. stk. 1, om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2, og om fastsættelse og udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5.

Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Forslaget ændrer ikke i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det enkelte provstiudvalg, budgetsamråd eller budgetudvalg på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal afgive en vurdering til stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til kirkekasserne og andre kasser på sogneniveau.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at oplysningerne skal omfatte en vurdering af, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret.

Det forventes endvidere, at fristen for aflevering af vurderingen af det foreløbige ligningsbehov vil blive fastsat til foråret.

Provstiudvalgenes vurdering heraf vil derpå kunne indgå i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af forventningerne til de lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af stifterne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 19, hvorefter kirkeministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om provstiudvalgets orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til provstiudvalgskassen.

Til nr. 9

Det fremgår af § 7 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at menighedsråd, som er fælles om præsteembeders faste ejendomme, fastsætter budgettet for de faste ejendomme inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i økonomiloven.

Menighedsrådene træffer beslutning om budgettet ved stemmeflertal på et fællesmøde.

Til brug for fællesmødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudvalget.

Budgettet disponeres af det menighedsråd, som administrerer budgettet på vegne af præstegårdsudvalget.

Økonomilovens § 7 a, stk. 4, vedrører de situationer, hvor der i et flersognspastorat er flere menighedsråd, og hvor disse menighedsråd derfor er fælles om at bestyre præsteembedets faste ejendomme.

Det foreslås, at der i økonomilovens § 7 a, stk. 4, 1. pkt. , indsættes »bestyrelse af« efter »om«.

Forslaget vil medføre, at menighedsråd, som er fælles om bestyrelse af præsteembeders faste ejendomme, vil skulle fastsætte budgettet for de faste ejendomme inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i økonomiloven.

Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområdet for § 7 a, stk. 4, til alene at finde anvendelse, når der er flere menighedsråd i pastoratet, der i fællesskab bestyrer præsteembedernes faste ejendomme.

Hvis der alene er et menighedsråd i pastoratet, og dette menighedsråd fortsat bestyrer præsteembedets faste ejendomme, vil menighedsrådet skulle fastsætte og disponere sit budget inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, og § 7 a, stk. 1.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme foretages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Til nr. 10

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at folkekirkens fællesfond ikke kan afholde udgifter, der afholdes af de lokale kasser i henhold til samme lovs § 2.

Økonomiloven indeholder i dag ikke direkte hjemmel til, at fællesfonden kan finansiere en enhed for folkekirkens middelalderkirker, herunder udgifter til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11, stk. 1, nr. 10 , i økonomiloven, hvorefter udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker, herunder til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er overdraget til enheden, kan finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udgifter til enheden for folkekirkens middelalderkirker vil kunne afholdes af fællesfonden.

Udgifterne vil bl.a. omfatte udgifter til enhedens drift, herunder løn til ansatte.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om, at der kan udbetales honorar til de to sagkyndige repræsentanter i bestyrelsen for enheden for middelalderkirker.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at udgifter til vedligeholdelse af de kirker, inventar og evt.

tilhørende kirkegård, som bliver overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, fremover kan afholdes af fællesfonden.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der skal yde rådgivning af folkekirken og varetage dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker, samt bestyre og vedligeholde kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde.

Til nr. 11

Det fremgår af § 10 i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at fællesfonden er folkekirkens fælleskasse.

Fællesfonden bestyres af biskopperne og af et administrativt fællesskab efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren og under ansvar over for kirkeministeren.

Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden.

Økonomilovens § 14, stk. 1-3, angiver en række indtægter i fællesfonden.

Det fremgår således af § 14, stk. 1, 1. pkt., at fællesfonden oppebærer pensionsbidrag fra kirkekasserne for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer.

Af § 14, stk. 2, fremgår, at fællesfonden kan oppebære refusioner af udgifter, der er afholdt af fællesfonden, men vedrører lokale kirkelige aktiviteter.

Og af § 14, stk. 3, fremgår, at fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter.

Det foreslås, at økonomilovens § 14, stk. 3, nyaffattes således, at det herefter fremgår af bestemmelsen, at fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter og betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Provenu og andre kapitaler, som er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.

Med forslaget videreføres den gældende bestemmelse om, at fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter.

Derudover vil forslaget indebære, at det præciseres i § 14, stk. 3, i økonomiloven, at fællesfonden vil kunne have indtægter i form af betaling for brug af kirker, jf. lovforslagets § 6, nr. 2 og 3, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at hvis en middelalderkirke, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 6, nr. 2, overdrages til tredjemand, vil salgsprovenu og andre kapitaler, der opstår som følge heraf, skulle indbetales til folkekirkens fællesfond.

Ved provenu og andre kapitaler forstås provenu, salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Ved rettighed forstås fx jordrenterettigheder eller grundbyrderettigheder.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden.

Der forventes i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 2, i lov om kirkebygninger og kirkegårde at blive fastsat regler om salg af kirkebygninger, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter der forventes fastsat regler om, at kirkerne med særlig tilladelse fra enheden for folkekirkens middelalderkirker i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger, hvor der i givet fald kan opkræves betaling for denne brug, samt lovforslagets § 6, nr. 3, hvorefter kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke vil indebære, at der indbetales provenu til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. økonomilovens § 21 b, stk. 1, i forbindelse med menighedsrådets overdragelse af en middelalderkirke til enheden for folkekirkens middelalderkirker, da overdragelsen ikke sker som et salg.

Til nr. 12

Det fremgår af § 17 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der i hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsentant for provstiets præster.

Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til provstiudvalg er, at valget afvikles som et afstemningsvalg svarende til den valgform, der gjaldt ved valg til menighedsråd indtil ikrafttræden af lov nr. 312 af 25. april 2018 om ændring af lov om valg til menighedsråd.

Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant for provstiets præster sker ved to separate valg.

Valgret ved valg af provstiudvalgets menighedsrepræsentanter har medlemmerne af provstiets menighedsråd, jf. § 17 a, stk. 2, i økonomiloven.

Det betyder, at både valgte og fødte medlemmer af menighedsrådene i provstiet har valgret ved valget de læge medlemmer i provstiudvalget.

En repræsentant i et menighedsråd for en valgmenighed har også stemmeret ved valget.

Det følger af § 4 i lov om menighedsråd, at hvis en valgmenighed i medfør af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. benytter en sognemenigheds kirke, er valgmenigheden berettiget til at vælge en repræsentant, der tiltræder menighedsrådet.

Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes »og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet« efter »menighedsråd«.

Forslaget vil medføre, at det som i dag vil være menighedsrådenes medlemmer, der vælger provstiudvalgets læge medlemmer.

Forslaget vil samtidig medføre, at en provst, der efter lovforslagets § 1, nr. 3, er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet, fortsat vil have valgret ved valget af provstiudvalgets læge medlemmer.

Bestemmelsen om valgret for en repræsentant for en valgmenighed, jf. økonomilovens § 17 a, stk. 2, 4. pkt., ændres ikke.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 13, hvorefter der foreslås ændring af kredsen af valgberettigede ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget.

Der er tale om en administrativ forenkling for valgbestyrelsen, da kredsen af valgberettigede valgte og fødte menighedsrådsmedlemmer ved de valg, der finder sted på valgforsamlingen ved valg til provstiudvalg og stiftsråd, fremover vil være den samme.

Der foretages som nævnt ikke ændringer, for så vidt angår valgret for repræsentanten for valgmenigheder, der fortsat kun deltager i valget af læge medlemmer i provstiudvalget, jf. § 17 a, stk. 2, 4. pkt.

Til nr. 13

Det fremgår af § 17 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der i hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsentant for provstiets præster.

Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til provstiudvalg er, at valget afvikles som et afstemningsvalg svarende til den valgform, der gjaldt ved valg til menighedsråd indtil ikrafttræden af lov nr. 312 af 25. april 2018 om ændring af lov om valg til menighedsråd.

Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant for provstiets præster sker ved to separate valg.

En sognepræst, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præsterne, jf. § 17 a, stk. 4, i økonomiloven.

Kredsen af stemmeberettigede præster er således i dag mindre end kredsen af præster, der er fødte medlemmer af provstiets menighedsråd, ligesom de valgte medlemmer af provstiets menighedsråd ikke deltager i valget af præsterepræsentanten.

Det foreslås, at økonomilovens § 17 a, stk. 4, nyaffattes således, at det kommer til at fremgå, at valgret til provstiudvalgets repræsentant for præsterne har medlemmerne af provstiets menighedsråd og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

En sognepræst, der er født medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke er provst, er valgbar til provstiudvalgets repræsentant for præsterne.

Forslaget til § 17 a, stk. 4, 1. pkt., i økonomiloven vil medføre, at der foretages en udvidelse af kredsen af stemmeberettigede i forhold til valg af provstiudvalgets repræsentant for præsterne således, at alle menighedsrådsmedlemmer vil kunne stemme ved valg af præsterepræsentanten i provstiudvalget.

Forslaget vil således betyde, at både valgte og fødte medlemmer af provstiets menighedsråd fremover vil have valgret ved valg af præsterepræsentanten.

Forslaget vil endvidere medføre, at en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet, fortsat vil have valgret ved valg af præsterepræsentanten til provstiudvalget.

Forslaget har således sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås samtidig, at kredsen af præster med valgret ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget ændres sådan, at præster, der er fødte medlemmer af menighedsråd i provstiet, vil have stemmeret ved valg af præsterepræsentanten i provstiudvalget.

Dermed er det den samme kreds af præster, der deltager i valget af præsterepræsentant og menighedsrepræsentanterne.

Kredsen af præster med valgret ved valg af præsterepræsentanten bliver med forslaget lidt bredere end i dag, hvor det kun er sognepræster, der er fastansat i provstiet, der kan stemme, når der vælges præsterepræsentant.

Med forslaget til § 17 a, stk. 4, 2. pkt., ændres reglerne om præsters valgbarhed således, at en sognepræst, der er født medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke er provst, vil være valgbar til provstiudvalgets repræsentant for præsterne.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af præsters valgret og vil indebære, at princippet om, at kredsen af præster med valgret svarer til kredsen af valgbare præster, fastholdes.

Ændringerne betyder, at der vil være lige adgang for alle menighedsrådsmedlemmer til at vælge repræsentanterne til provstiudvalget, ligesom ændringen vil tydeliggøre, at en præsterepræsentant i provstiudvalget ikke alene arbejder for præsternes interesser.

Ændringen forventes i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, at bidrage til at tydeliggøre det forudsatte samvirke mellem læge og gejstlige medlemmer af menighedsrådet om sognets kirkelige og administrative anliggender.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 12, hvorefter der foreslås ændring af kredsen af valgberettigede ved valg af læge medlemmer i provstiudvalget.

Der er tale om en administrativ forenkling for valgbestyrelsen, da kredsen af valgberettigede valgte og fødte menighedsrådsmedlemmer ved de valg, der finder sted på valgforsamlingen ved valg til provstiudvalg og stiftsråd, fremover vil være den samme.

Der foretages ikke ændringer, for så vidt angår repræsentanten for valgmenigheder, der fortsat alene deltager i valget af læge medlemmer i provstiudvalget, jf. økonomilovens § 17 a, stk. 2, 4. pkt.

Til nr. 14

Det fremgår af § 17 c, stk. 1-3, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der skal nedsættes et budgetudvalg bestående af provsterne og et antal valgte medlemmer fra berørte provstiudvalg, hvis 1) kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 % eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller 2) kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf mindst ét har mere end 20 %, men mindre end 50 % af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen.

Det fremgår af § 17 c, stk. 8, i økonomiloven, at budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, og fordelingen mellem provstierne for 1) kommunens kirkekasser, 2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, 3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme, og 4) provstiudvalgskasserne.

Økonomilovens § 17 c, stk. 8, vedrører de situationer, hvor et budgetudvalg skal fastsætte særskilte ligningsbeløb til præsteembedernes faste ejendomme, fordi der i de berørte provstier er flersognspastorater med flere menighedsråd, som er fælles om at bestyre præsteembedets faste ejendomme.

Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 c, stk. 8, nr. 3, indsættes »bestyrelse af« efter »om«.

Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområdet for økonomilovens § 17 c, stk. 8, nr. 3, til alene at finde anvendelse, når der i provstierne er flersognspastorater med flere menighedsråd, og disse menighedsråd fortsat bestyrer præsteembedernes faste ejendomme.

Hvis der i provstierne ikke er flersognspastorater med flere menighedsråd, som fortsat bestyrer præsteembedets faste ejendomme, fastsætter budgetudvalget fordelingen af ligningsbeløbet mellem provstierne for kommunens kirkekasser, jf. økonomilovens § 17 c, stk. 8, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, og fordelingen mellem provstierne for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om bestyrelse af de faste ejendomme.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme foretages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Til nr. 15

Det fremgår af § 17 d, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at i kommuner, der omfatter flere provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c, fastsætter provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, og fordelingen mellem kasserne for 1) kommunens kirkekasser, jf. § 1, stk. 1, 2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og 3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.

Økonomilovens § 17 d, stk. 1, vedrører de situationer, hvor der skal fastsættes særskilte ligningsbeløb til præsteembedernes faste ejendomme, fordi der i de berørte provstier er flersognspastorater med flere menighedsråd, som er fælles om at bestyre præsteembedets faste ejendomme.

Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 d, stk. 1, nr. 3 , indsættes »bestyrelse af« efter »om«.

Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområdet for § 17 d, stk. 1, nr. 3, til alene at finde anvendelse, når der i provstierne er flersognspastorater med flere menighedsråd, der fortsat bestyrer præsteembedernes faste ejendomme.

Hvis der i provstierne ikke er flersognspastorater med flere menighedsråd, som fortsat bestyrer præsteembedets faste ejendomme, fastsætter provstiudvalget fordelingen af ligningsbeløbet mellem kommunens kirkekasser, jf. økonomilovens § 17 d, stk. 1, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at i kommuner, der omfatter flere provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c i økonomiloven, fastsætter provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, og fordelingen mellem kasserne for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme foretages af menighedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.

Til nr. 16

Det fremgår af § 17 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der i hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsentant for provstiets præster.

Af økonomilovens § 17 f følger, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om valg til provstiudvalg.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 17 f i økonomiloven er udmøntet i bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Det følger af §§ 15 og 29 i bekendtgørelsen, at valget af hhv.

menighedsrepræsentanter og præsterepræsentanten som udgangspunkt gennemføres ved afstemningsvalg.

Det betyder også, at der i forbindelse hermed indleveres kandidatlister, jf. §§ 8 og 24 i bekendtgørelsen.

Hvis der kun indkommer én gyldig liste, aflyses afstemningen, jf. §§ 12 og 26 i bekendtgørelsen.

Valg af menighedsrepræsentanter og valg af præsterepræsentanter sker ved to separate valg.

Det fremgår af § 17 a, stk. 5, i økonomiloven, at ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen af oktober måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted.

Valget gælder fra 1. november, og funktionsperioden er 4 år.

Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 f indsættes »herunder valgform og udvalgsstruktur« efter »provstiudvalg,«.

Forslaget vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen i økonomilovens § 17 f ændres med henblik på, at der skabes udtrykkelig lovhjemmel til, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om valgformen ved provstiudvalg samt om udvalgsstruktur, herunder muligheden for at oprette udvalg under provstiudvalget.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at der kan oprettes udvalg under provstiudvalget, der fx kan varetage opgaven med bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes endvidere, at der ved en ændring af bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd vil blive fastsat regler om, at valg til provstiudvalg sker ved valgforsamling, der skal afholdes i efteråret i valgåret, som for provstiudvalget er året efter, at der har været valg til menighedsråd.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat bestemmelser om perioden for afholdelse af valgforsamlingen, hvorefter valgbestyrelsen inden for dette tidsinterval kan fastsætte det konkrete tidspunkt for valgforsamlingen.

På valgforsamlingen vælges menighedsrepræsentanter og præsterepræsentant til provstiudvalget.

Formålet med forslaget er således at skabe hjemmel til, at den nuværende valgform ved valg af menighedsrepræsentanter og præsterepræsent til provstiudvalg ændres til valgforsamling svarende til den valgform, der i dag gælder ved valg til menighedsråd.

Dette giver mulighed for, at personer, der ønsker at stille op som enten menighedsrepræsentanter eller præsterepræsentanter i provstiudvalget, vil kunne få ordet og præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlem af provstiudvalget, uanset om der er tale om personer, der genopstiller, eller om kandidater, der opstiller for første gang.

Herefter vil der være mulighed for dialog og debat mellem og med kandidaterne og de stemmeberettigede med det formål at øge de fremmødtes kendskab til kandidaternes ønsker og prioriteter for provstiudvalgsarbejdet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at der efter debat og præsentation afvikles valg ved skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede kandidater.

Der forventes samtidig at blive givet mulighed for, at kandidater vil kunne opstille ved fuldmagt, såfremt de er forhindret i at deltage i valgforsamlingen.

På valgforsamlingen afvikles valget som et valg mellem valgbare personer.

Det forventes endvidere, at der ikke som i dag stilles krav om, at de opstillede kandidater skal have opbakning fra et vist antal stillere.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at hver stemmeberettiget kan stemme på op til det antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i provstiudvalget.

Skal der vælges et ulige antal kandidater, rundes resultatet op.

Valg af henholdsvis menighedsrepræsentanter og præsterepræsentant i provstiudvalget gennemføres i forlængelse af hinanden på det samme møde.

Når provstiudvalget er valgt, foretages opstilling og afstemning om stedfortrædere på samme måde som beskrevet ovenfor, idet det forudsættes, at der ikke længere vil være mulighed for personlige stedfortrædere.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der indføres en obligatorisk ekstraordinær valgforsamling i tilfælde af, at der ikke bliver valgt tilstrækkelige menighedsrepræsentanter eller en præsterepræsentant ved den ordinære valgforsamling.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om perioden for afviklingen af ekstraordinære valgforsamlinger, der afvikles på samme måde som den ordinære valgforsamling.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at der forud for valget til provstiudvalg indkaldes til et offentligt orienteringsmøde vedrørende valg af menighedsrepræsentanter til provstiudvalg samt præsterepræsentant til provstiudvalg, og at valgbestyrelsen beslutter, hvilken dag inden udgangen af maj måned i valgåret det offentlige orienteringsmøde skal afholdes.

Der vil blive mulighed for, at valgbestyrelsen kan beslutte, at der er mulighed for at deltage både digitalt og fysisk i det offentlige orienteringsmøde forud for valgforsamlingen.

Det forventes endvidere, at der ikke vil være mulighed for at udløse et afstemningsvalg ved valg til provstiudvalg, og at biskoppen får kompetence til at udskrive udfyldningsvalg, såfremt et medlem dør eller udtræder af provstiudvalget, og der ikke findes stedfortrædere, der kan indtræde i provstiudvalget.

Kompetencen svarer til den kompetence, biskoppen har til at udskrive udfyldningsvalg til menighedsråd, jf. § 14 i lov om menighedsråd.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 24, vedrørende valgformen til stiftsråd.

Forslagene vil være en administrativ forenkling, idet reglerne for valg til henholdsvis provstiudvalg, stiftsråd og menighedsråd harmoniseres.

Samtidig vil det demokratiske mandat blive styrket gennem det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlingen, hvor det bliver obligatorisk med en præsentation af kandidaterne og en debat mellem kandidaterne indbyrdes og med vælgerne.

Til nr. 17

Det fremgår af § 17 g, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der ved hvert provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiudvalget.

Økonomilovens § 17 g, stk. 2-7, angiver herefter en række udgifter, der kan afholdes af provstiudvalgskassen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 17 g, stk. 8, i økonomiloven, hvorefter provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter og udgifter til køb og salg af disse ejendomme udredes af provstiudvalgskassen.

Forslaget vil betyde, at når provstiudvalget bestyrer præsteembedernes faste ejendomme og i den forbindelse har udgifter til vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, præsteembedets landbrugsejendomme, jorder m.v., vil udgifterne hertil kunne afholdes af provstiudvalgskassen, ligesom provstiudvalget vil kunne finansiere anlægsudgifter og udgifter ved køb og salg af disse ejendomme.

Det er en forudsætning, at der er tale om udgifter knyttet til provstiudvalgets bestyrelse af de pågældende ejendomme.

Udgifter til vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter og udgifter til køb og salg for så vidt angår ejendomme, der bestyres af menighedsrådet, vil således ikke kunne afholdes af provstiudvalgskassen efter den foreslåede bestemmelse.

Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger for præster, landbrugsejendomme, jorder og andre ejendomme til brug for præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig eller forpagterbolig.

Ved anlægsudgifter forstås udgifter til ejendomme eller aktiver, der indebærer væsentlige ændringer i eller fornyelse af bestående bygninger eller anlæg, samt udgifter til nybyggeri og ejendomskøb.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter det foreslås, at kirkeministeren får bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om bestyrelse m.v. af præsteembedernes faste ejendomme.

Såfremt provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 2, nr. 20, overtager bestyrelsen af præsteembedets faste ejendomme, vil der være tale om en betydelig forøgelse af provstiudvalgets opgaver, særligt for så vidt angår forvaltningen af tjenesteboliger.

Provstiudvalgskassen vil i den forbindelse skulle afholde udgifter, som hidtil har været afholdt af kirkekassen, herunder må det, afhængig af forholdene i det enkelte provsti, forventes, at der skal afholdes udgifter til konsulentbistand, fx professionel byggesagkyndig hjælp til opgaven med at drive tjenesteboligerne.

Der forventes samlet set ikke en stigning i udgifter til vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme.

Udgifterne til konsulentudtalelser afholdes i dag af kirkekassen.

Med den foreslåede nye § 17 g, stk. 8, i økonomiloven indføres hjemmel til, at provstiudvalgets udgifter til konsulentbistand i forbindelse med vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter og udgifter til køb af tjenesteboliger, kan afholdes af provstiudvalgskassen.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, stk. 57, om samarbejde mellem provstiudvalg om den løbende administration af præsteembedernes faste ejendomme.

Til nr. 18

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

Det fremgår af økonomilovens § 17 g, stk. 1, at der ved hvert provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiudvalget.

Økonomilovens § 17 g, stk. 2-7, angiver herefter en række udgifter, der kan afholdes af provstiudvalgskassen.

Det følger endvidere af økonomilovens § 17 h, stk. 1, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Omfatter provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne.

Det foreslås, at økonomilovens § 17 h, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 1. og 2. pkt., hvorefter provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtægter vedrørende faste ejendomme bestyret af provstiudvalget samt renter og udbytte af provstikapitalen.

Den del af provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Forslaget vil medføre en udvidelse af den gældende § 17 h, stk. 1, idet provstiudvalgskassen udover indtægter fra ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen herefter også oppebærer leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af provstiudvalget samt renter og udbytte af provstikapitalen.

Den del af provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne fra leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af provstiudvalget samt renter og udbytte af provstikapitalen, vil skulle dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Såfremt provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 2, nr. 20, overtager bestyrelsen af præsteembedets faste ejendomme, vil provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtægter fra de pågældende ejendomme.

Disse leje- og driftsindtægter vil i medfør af den foreslåede tilføjelse i økonomilovens § 17 h, stk. 1, kunne anvendes til at dække provstiudvalgskassens udgifter, jf. § 17 g, stk. 1-8.

Hvis menighedsrådene i provstiet beslutter, at de fortsat bestyrer præsteembedernes faste ejendomme eller en del af disse ejendomme, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, vil provstiudvalgskassen ikke have indtægter fra disse ejendomme, og provstiudvalgskassens udgifter vil fortsat skulle dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Forslaget har derudover sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter det foreslås, at det alene er leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet, der indgår i kirkekassen.

Dermed indgår leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af provstiudvalget ikke i kirkekassen.

Som en følge af forslaget om ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme foreslås indført en ny kapitaltype blandt stiftsmidlerne benævnt provstikapitalen, jf. lovforslagets § 2, nr. 20.

Provstikapitalen opstår, fordi provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme, der bestyres af provstiudvalget, fremover vil skulle indbetales til provstikapitalen, der vil blive bestyret af stiftsrådet og vil blive forrentet til fordel for provstiudvalgskassen, jf. lovforslagets § 2, nr. 22.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på provstiudvalgets vegne bestyrer provstikapitalen.

Renter og udbytte som følge af stiftsrådets bestyrelse af provstikapitalen vil med den foreslåede tilføjelse i økonomilovens § 17 h, stk. 1, indgå i provstiudvalgskassen og vil her kunne anvendes til at dække provstiudvalgskassens udgifter.

Som konsekvens af forslaget om ændrede bestyrelsesforhold for præsteembedets faste ejendomme, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, indføres en ny kapitaltype benævnt kirkekapitalen.

Kirkekapitalen afløser den nuværende kapitaltype benævnt kirke- og præsteembedekapitalen.

Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen dog således, at fremtidige kapitaler i form af salgssummer m.v. vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til provstikapitalen.

Der foreslås således ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præsteembedekapitaler, som allerede er indbetalt til stiftsmidlerne.

Kirke- og præsteembekapitalen ændrer alene navn til kirkekapitalen, og kirkekapitalen vil fortsat blive bestyret af stiftsrådet og forrentet til fordel for kirkekassen.

De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen - afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.

Til nr. 19

Det fremgår af § 17 g, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der ved hvert provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiudvalget.

Af stk. 2-7 fremgår, hvilke udgifter der kan finansieres af provstiudvalgskassen.

Det fremgår endvidere af § 17 h, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Omfatter provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne.

Af stk. 2 fremgår det, at provstiudvalget som led i den årlige budgetproces fastsætter driftsrammen, anlægsbevillinger og projektbevillinger for provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet på baggrund heraf.

Af stk. 3 fremgår, at ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget.

I tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, og hvor der skal nedsættes et budgetudvalg bestående af repræsentanter for provstiudvalgene, fastsættes ligningsbeløbet til provstiudvalgskasserne dog af budgetudvalget, jf. økonomilovens § 17 c, stk. 8.

Det fremgår videre af § 17 h, stk. 4, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse og offentliggørelse, samt om tilsyn.

Det foreslås, at der i § 17 h, stk. 4, i økonomiloven efter »samt« indsættes »om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af økonomilovens § 17 h, stk. 4, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse og offentliggørelse, samt om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og om tilsyn.

Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.

Forslaget ændrer ikke i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det enkelte provstiudvalg, budgetsamråd eller budgetudvalg på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal afgive en vurdering til stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til provstiudvalgskassen.

Det forventes, at oplysningerne skal omfatte en vurdering af, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret.

Det forventes endvidere, at fristen for aflevering af vurderingen af det foreløbige ligningsbehov vil blive fastsat til foråret.

Provstiudvalgenes vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af forventningerne til de lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af stifterne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter der foreslås indsat en bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om provstiudvalgets orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov.

Til nr. 20

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd.

Hvis provstiet består af to eller flere kommuner eller dele af flere kommuner, afholdes budgetsamrådet dog særskilt for sognene i den enkelte kommune.

Der kan afholdes flere budgetsamråd.

Det fremgår endvidere af økonomilovens § 5, stk. 2, at budgetsamrådet er offentligt.

Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen.

I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på budgetsamrådet.

Videre fremgår det af økonomilovens § 5, stk. 3, at budgetsamrådet ikke har besluttende myndighed, jf. dog stk. 4, hvorefter menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet inden for fire områder, der er angivet i § 5, stk. 4, nr. 1-4.

Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.

Kirkeministeren kan i medfør af økonomilovens § 5, stk. 10, fastsætte nærmere regler om afholdelse af budgetsamråd.

Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren, jf. økonomilovens § 21, stk. 1.

Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger for præster, landbrugsejendomme, jorder og andre ejendomme til brug for præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig, som nu anvendes som sognegård.

Der er fastsat nærmere regler om menighedsrådets bestyrelse af tjenesteboliger for præster i cirkulære om tjenesteboliger for præster, og der er fastsat nærmere regler for menighedsrådets bestyrelse af de øvrige ejendomme i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme.

Der knyttes tjenestebolig til tjenestemandsstillinger som sognepræst, jf. § 18 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Ved en tjenestebolig forstås således en bolig, som et eller flere menighedsråd stiller til rådighed for en sognepræst som led i dennes ansættelsesforhold, og som sognepræsten har pligt til at bebo under sit ansættelsesforhold samt fraflytte ved dettes ophør, jf. § 1 i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster.

Det er generelt antaget, at sognepræstens pligt til at bo i sit sogn er en vigtig forudsætning i folkekirkens struktur, og tjenesteboligen ligger typisk i pastoratet, men kan også ligge i et nabosogn.

Kirkeministeren kan undtage fra tjenesteboligpligten, sådan at tjenesteboligen nedlægges, jf. § 18 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Der er aktuelt 1.585 tjenesteboliger.

Når der er knyttet tjenestebolig til stillingen, er menighedsrådet forpligtet til at stille en bolig til rådighed for præsten.

Menighedsrådets beslutning om køb af byggegrund til opførelse af tjenestebolig, om køb af eksisterende ejendom til tjenestebolig og om salg, leje, nedrivning eller forslag – herunder ændringsforslag – til ombygning af tjenesteboliger skal godkendes af provstiudvalget, jf. § 33, jf. § 35, stk. 1, i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster.

Hvis bygningen er fredet, skal menighedsrådets beslutning godkendes af stiftsøvrigheden, jf. § 35, stk. 2, i cirkulære om tjenestebolig for præster.

Præstegårdsbrug er i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme defineret som en ejendom, der ejes af præsteembedet, og som helt eller delvis består af jorder, der kan udnyttes landbrugsmæssigt.

Et præstegårdsbrug kan bestå af beboelsesbygninger/forpagterboliger, eventuelle avlsbygninger og jorder eller af bygningsløse arealer, uanset om ejendommen er noteret i matriklen som landbrugsejendom.

En tjenestebolig for folkekirkens præster er ikke beboelsesbygning på et præstegårdsbrug.

I bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme er der bl.a. fastsat regler vedrørende menighedsrådets køb og salg af præsteembedernes faste ejendomme.

Menighedsrådets beslutning om salg af præsteembedets landbrugsejendomme og anden fast ejendom, der ikke er en tjenestebolig, eller om opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger eller vedrørende servitutter på en sådan ejendom skal godkendes af provstiudvalget, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme.

Menighedsrådets beslutning om præsteembedets køb af landbrugspligtige jorder på 2 ha eller mere skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, mens køb eller leje af fast ejendom til brug for præsteembedet skal godkendes af provstiudvalget, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme.

Præsteembedets landbrugsejendommes samlede areal (jord) er senest i 2023 opgjort til ca. 8.200 ha markarealer fordelt på 541 ejere og opdelt i 2.028 markarealer.

Hertil kommer ca. 3.200 ha skovareal.

Menighedsrådet må ikke selv drive landbrug, men kan i stedet for bortforpagtning vælge at lade jorderne henligge som natur, indgå i et naturgenopretningsprojekt eller indgå i skovrejsning efter de herom gældende regler.

98,5 pct. af præsteembedernes samlede landbrugsarealer (jord) var i 2023 bortforpagtet.

Sognegårde anvendes til kirkelige aktiviteter.

Disse bygninger ligger ofte i tilknytning til kirken og er registreret som tilhørende kirken.

Nogle steder er sognegården dog beliggende på præsteembedets jord og derfor registret som tilhørende præsteembedet.

Det er fx tilfældet, når sognegården er indrettet i en bygning, der tidligere har været tjenestebolig, eller når sognegården ligger i en bygning i tjenesteboligens have eller i en selvstændig bygning på samme grund, hvor tjenesteboligen ligger.

Sognegården bestyres, uanset om den er registreret som tilhørende kirken eller præsteembedet, af menighedsrådet.

En række af menighedsrådets beslutninger vedrørende sognegården – fx om køb, salg, ombygning m.v. – skal godkendes af provstiudvalget eller stiftsøvrigheden.

Det fremgår af § 21, stk. 2, i økonomiloven, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme mv. og om afholdelse af syn over dem.

Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Reglerne herom er bl.a. fastsat i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendomme, cirkulære om fremgangsmåden ved salg af faste ejendom under menighedsrådenes bestyrelse og cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster.

For så vidt angår bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter er der fastsat nærmere regler om ansættelse heraf i bekendtgørelse om folkekirkens konsulenter, cirkulære om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter og vejledning om folkekirkens konsulenter.

Det fremgår af § 21, stk. 3, i økonomiloven, at forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom kun kan ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden eller provstiudvalget.

I bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen er der bl.a. fastsat regler om menighedsrådets forbrug af kirke- og præsteembedekapitalen.

Kirke- og præsteembedekapitaler, der bestyres af stiftsrådet, omfatter bl.a. salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers eller præsteembeders faste ejendomme, jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelsen.

Provenu fra salg eller anden afståelse af rettigheder over præsteembedets faste ejendom indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, medmindre provstiudvalget forud for salget har godkendt, at provenuet ikke skal indbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. § 5 i bekendtgørelsen.

Provenuet skal i givet fald anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 5 i bekendtgørelsen.

Stiftsrådet kan tillade, at et salgsprovenu, der er indbetalt til stiftsmidlerne, udbetales til kirkekassen, såfremt provenuet anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Der føres en konto for hver enkelt kirke- og præsteembedekapital, der forvaltes af stiftsrådet, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Kirke- og præsteembedekapitalen forrentes til fordel for vedkommende kirkekasse efter fradrag af omkostningerne forbundet med kapitalforvaltningen, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Kirke- og præsteembedekapitalen kan bl.a. udlånes til kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet, jf. § 8 i bekendtgørelsen.

Det er ikke teknisk muligt at opdele kirke- og præsteembedekapitalen i stiftsmidlerne i kapitaler, der stammer fra salg af rettigheder over kirken, og kapitaler, der stammer fra salg af rettigheder over præsteembedets øvrige faste ejendom.

Det foreslås, at økonomilovens § 21 nyaffattes.

Det foreslås i § 21, stk. 1 , at menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Den foreslåede § 21, stk. 1, 1. pkt., vil dels medføre en videreførelse af de gældende regler om, at menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, og dels en ændring af de gældende regler, idet menighedsrådet herefter som udgangspunkt ikke bestyrer præsteembedets faste ejendomme, herunder jorder, tjenesteboliger og sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, jf. herved den foreslåede bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2.

Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker og dermed taget ud af brug som sognekirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker efter regler fastsat herom.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet efter overdragelse af det fulde ansvar for kirke, inventar og evt.

tilhørende kirkegård til enheden ikke længere vil have ansvaret for at bestyre og finansiere kirken m.v. og dermed heller ikke længere vil have råderet over kirken til gudstjenester, kirkelige handlinger m.v., ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse af den kirkelige betjening i sognet.

Kirken vil således kun i særlige tilfælde og efter særlig tilladelse fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Med betegnelsen kirker i den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., forstås kirkebygningen og dens inventar og udsmykning samt kirkegården.

Med kirkens faste ejendomme forstås kirken og dens inventar og udsmykning, kirkegården, menighedslokaler og evt.

andre bygninger i sognet, herunder bygninger på og uden for kirkegården til brug for kirken eller kirkegården.

En sognegård, kan være en del af kirkens faste ejendom, men kan også tilhøre præsteembedet, hvis sognegården fx er indrettet i en nu nedlagt tjenestebolig.

Menighedsrådet vil efter forslaget bestyre sognegårde, der ligger på en anden matrikel end tjenesteboligen, uanset om disse sognegårde tilhører kirken eller præsteembedet.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger kirkeministeren til at fastsætte regler om menighedsrådets bestyrelse af kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen.

Det forventes, at der vil ske en videreførelse af de gældende regler herom.

I nogle tilfælde ligger en sognegård som nævnt i en bygning på samme grund, hvor tjenesteboligen ligger.

Det er baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse er afgrænset til sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21, stk. 3, i økonomiloven, hvorefter det forventes, at der for så vidt angår kirkegården og bygninger til brug for kirkegården vil ske en afskaffelse af de gældende godkendelseskrav i forhold til menighedsrådets beslutninger vedrørende kirkegården.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 8, hvorefter det forventes, at der vil blive fastsat regler om stiftsøvrighedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården fældning af træer på kirkegården samt vedtagelse af reguleringsplaner, når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård.

Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave af bestyre og vedligeholde en kirke, dens inventar og kirkegård, hvis kirken er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirke.

Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., vil således tydeliggøre, at de kirker, der er overdraget til enheden for middelalderkirker i henhold til den foreslåede § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, bestyres af denne enhed efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Det foreslås i økonomilovens § 21, stk. 2, at kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse, brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme, herunder om høringspligt og klageadgange, og om afholdelse af syn over præsteembedernes faste ejendomme.

Biskopperne ansætter bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der kan fastsættes regler om, at det som udgangspunkt er provstiudvalget, der bestyrer præsteembedernes faste ejendomme, herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, men at det samtidig bliver muligt at fastsætte visse undtagelser hertil.

Der er dels tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2, for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præstembedernes faste ejendomme og om afholdelse af syn over dem, og dels tale om en udvidelse af bemyndigelsen, idet kirkeministeren med den foreslåede bestemmelse også bemyndiges til at fastsætte regler om bestyrelse af præsteembedets faste ejendomme, herunder om at bestyrelsen varetages af andre myndigheder end menighedsrådet.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at provstiudvalget overtager menighedsrådets nuværende opgave med at bestyre præsteembedernes faste ejendomme, herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at opgaven, ansvaret og finansieringen af vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, præsteembedernes landbrugsejendomme og jorder, herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, samt opgaver vedrørende køb og salg af disse ejendomme varetages af provstiudvalget.

For så vidt angår tjenesteboliger medfører forslaget, at det bliver muligt at fastsætte regler om, at provstiudvalget overtager alle opgaver og ansvar vedrørende vedligeholdelse og drift af tjenesteboligen fra menighedsrådet, ligesom det fremover vil være provstiudvalget, der træffer beslutning om køb og salg m.v. af tjenesteboliger, herunder foretager syn over tjenesteboligen mindst hvert 2. år.

Menighedsrådet deltager ikke i synet.

Det forventes, at stiftsøvrighedens godkendelseskompetence ved køb, salg m.v. af en fredet tjenestebolig afskaffes, når bestyrelsen varetages af provstiudvalget.

Det forudsættes på den baggrund, at biskoppen orienterer provstiudvalget om påtænkte ændringer i pastorater, og at provstiudvalget bliver forpligtet til at orientere biskoppen om overvejelser om køb og salg af tjenesteboliger så tidligt i processen, at der kan tages hensyn til ændrede behov på grund af ændret pastoratinddeling i provstiudvalgets beslutningsproces.

Den foreslåede bemyndigelse berører ikke tjenesteboligpligten for tjenestemandsansatte præster, jf. tjenestemandslovens § 14, men indebærer alene kompetence til at fastsætte regler om, hvilken myndighed der har ansvaret for vedligeholdelse og drift af tjenesteboligerne og for køb og salg af disse.

Når der er knyttet tjenestebolig til en stilling, vil provstiudvalget således være forpligtet til at stille en bolig til rådighed.

Sognepræstens drifts- og vedligeholdelsespligt af tjenesteboligen følger af §§ 9-10 i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster og berøres ikke af den foreslåede bestemmelse.

Såfremt provstiudvalget varetager vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, vil det betyde, at alle spørgsmål i tilknytning til tjenesteboliger, som i dag varetages af menighedsråd, fremover skal varetages af provstiudvalget.

Det betyder, at også udgifter til fx IT-udstyr, kontorhold, møbler m.v. fremover skal finansieres af provstiudvalgskassen.

Herved bliver ansvaret entydigt placeret hos provstiudvalget.

Forslaget omfatter også de nævnte udgifter i forhold til præster, der ikke har tjenesteboligpligt, og indebærer dermed, at disse udgifter for alle præster samles et sted af hensyn til enkel og ensartet administration.

For så vidt angår præsteembedernes landbrugsejendomme og jorder medfører forslaget, at der kan fastsættes regler om, at provstiudvalget varetager opgaven, ansvaret og finansieringen af vedligeholdelse og drift af præsteeembedets landbrugsejendomme og jorder m.v. samt opgaver vedrørende køb og salg af disse ejendomme.

Forslaget ændrer ikke på de grundlæggende rammer for driften af landbrugsjorden, men alene på, hvilken myndighed, der har ansvaret for vedligeholdelse og drift og for køb og salg af landbrugsjord.

Det forventes således fortsat at være en forudsætning, at landbrugsejendomme og jorder, der anvendes til jordbrugsformål, bortforpagtes.

Det forventes, at den gældende regel i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme, hvorefter beslutning om køb af landbrugspligtige jorde på 2 ha eller mere skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, vil blive opretholdt.

Det meste af præsteembedets jorder er i dag allerede bortforpagtet, og det forventes, at provstiudvalg, der fremover skal varetage bestyrelsen heraf, kan overtage de nuværende forpagtningsaftaler.

Det forventes endvidere, at menighedsrådet bevarer opgaver, ansvar og finansiering af sognegårde, der ligger på andre matrikler end tjenesteboligen, uanset om sognegården tilhører kirken eller præsteembedet.

Baggrunden herfor er, at sognegården er et centralt omdrejningspunkt for kirkens liv, og at den anvendes til kirkens lokale aktiviteter og arrangementer og derfor bør ses i sammenhæng med selve kirkebygningen, som menighedsrådet også har ansvaret for vedligeholdelse af, jf. § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

For så vidt angår sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at provstiudvalget fremover varetager opgave, ansvar og finansiering af bygningen, da sognegårde og tjenestebolig i disse tilfælde må anses for at udgøre et samlet hele.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om menighedsrådets brugsret til sognegården.

Det forventes, at menighedsrådet bevarer den eksisterende adgang til at bruge en tjenesteboligs konfirmandstue, der er større end 95 m2, til fx menighedsrådsmøder og kirkelige aktiviteter.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet skal høres i forbindelse med salg af sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, og at en eventuel indsigelse fra menighedsrådet vedrørende salget medfører, at salget ikke vil kunne gennemføres, medmindre provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre lokaler, der vil kunne anvendes som sognegård.

Provstiudvalg, der er omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, og herefter har overtaget bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, vil også overtage eventuel gæld i ejendommene.

Afdrag på gælden finansieres gennem indtægter og ligningsmidler, som tidligere er tilfaldet kirkekassen, men som fremover tilfalder provstiudvalgskassen, jf. lovforslagets § 2, nr. 18.

Det forventes derudover, at der skal foretages ændringer i tingbogen af den tinglyste ejer af de tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v., der efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse bestyres af provstiudvalget.

Ejeren vil fortsat være x præsteembede, men bestyrelsesforholdet ændres fra x menighedsråd til x provstiudvalg.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at provstiudvalg, der varetager bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, herunder sognegårde på samme matrikel som tjenesteboligen, skal høre menighedsrådet om køb og salg af tjenesteboliger, ligesom den præst, der bor i tjenesteboligen, vil skulle høres.

Det forventes endvidere, at der vil blive indført en klageadgang således, at præster og menighedsråd kan klage til biskoppen over provstiudvalgets beslutninger over køb og salg af tjenesteboliger.

Biskoppens afgørelse i sådanne sager vil være endelig.

Det forventes, at der vil blive fastsat visse undtagelser i forhold til udgangspunktet om, at provstiudvalget bestyrer præsteembedernes faste ejendomme, herunder særligt for sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen.

Det forventes herefter, at der med hjemmel i den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven vil blive fastsat regler vedrørende budgetsamrådets kompetence i forhold til at træffe beslutning om, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder om at budgetsamrådets beslutning kan indebære, at ansvaret for alle præsteembedets ejendomme i provstiet forbliver hos menighedsrådet, eller at ansvaret for landbrugsejendomme og jorder forbliver hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at budgetsamrådet kan beslutte, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget.

Det forventes endvidere, at der med hjemmel i den foreslåede § 21, stk. 2, og den gældende § 5, stk. 10, i økonomiloven vil blive fastsat regler om, at budgetsamrådets beslutning vedrørende bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme skal træffes på det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd.

Det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd vil være i 2029, da næste ordinære menighedsrådsvalg er i 2028.

Budgetsamrådets eventuelle beslutning om, at ansvaret for præsteembedets ejendomme skal forblive hos menighedsrådene i sin helhed vil skulle træffes med vægtede stemmer og almindeligt stemmeflertal.

Som ved øvrige beslutninger om at begrænse provstiudvalgets kompetence vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, der indebærer ændring af § 5, stk. 9, i økonomiloven.

Reglerne vil både omfatte de tilfælde, hvor budgetsamrådet beslutter, at ansvaret for alle præsteembedets faste ejendomme forbliver hos menighedsrådene og de tilfælde hvor budgetsamrådet beslutning indebærer at landbrugsejendomme og jorde forbliver hos menighedsrådene i provstiet, mens ansvaret for tjenesteboligerne flytter til provstiudvalget, eller omvendt.

Træffes der ikke beslutning herom, flytter ansvaret for præsteembedets faste ejendomme til provstiudvalget.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget, medmindre budgetsamrådet med kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer i budgetsamrådet stemmer imod.

Det forventes derudover, at der fastsættes regler om, at der inden afstemning på budgetsamrådet skal ske en drøftelse af synspunkter og bevæggrunde for at afvise ønsket fra et menighedsråd om at beholde ansvaret.

Disse bevæggrunde kan fx være vedligeholdelses- eller arbejdsmiljømæssige omstændigheder.

Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at der skal udarbejdes referat af budgetsamrådets beslutning om at afvise det pågældende ønske, hvoraf begrundelsen herfor fremgår.

Hvis budgetsamrådet med et vægtet og kvalificeret flertal på 2/3 afviser et ønske fra et menighedsråd om at beholde ansvaret for ejendommene, vil ansvaret blive flyttet til provstiudvalget og vil ikke senere kunne flyttes tilbage.

I provstier, hvor ansvaret som følge af beslutning på budgetsamrådet i begyndelsen af 2029 fortsat er ved menighedsrådet, skal flertallet på ny bekræftes på første budgetsamråd efter næste ordinære valg til menighedsråd og så fremdeles.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der skal være enighed mellem menighedsrådene og provstiudvalget, hvis der påtænkes opført tekniske anlæg som fx vindmøller og solcelleanlæg på præsteembedets jorder eller salg af sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, medmindre provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan anvendes som sognegård.

Det forventes, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter fra folkekirken og By-, Land- og Kirkeministeriet, der skal være med til at sikre smidig implementering af forslaget om flytning af opgaverne med tjenesteboliger og landbrugsejendomme, jorder m.v. til provstiudvalgene.

Med inddragelse fra arbejdsgruppen skal der indsamles erfaringer og afklares juridiske spørgsmål med henblik på, at de foreslåede ændringer træder i kraft i 2029.

For de provstier, hvor provstiudvalget i medfør af forslaget overtager bestyrelsen af alle præsteembedets faste ejendomme, forventes forslaget at medføre en væsentlig aflastning og forenkling af arbejdet i menighedsrådet og forventes derudover at bidrage positivt til folkekirkens grønne omstilling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets samlede jorder vurderes at have bedre mulighed for at prioritere på tværs i provstiet end det enkelte menighedsråd.

Forslaget vil i forhold til disse provstier desuden indebære en administrativ forenkling for eksterne samarbejdspartnere, herunder de 23 lokale treparter, som kommunerne har nedsat, og som under ledelse af 23 udpegede formands- og sekretariatskommuner skal omsætte Den Grønne Trepart til konkrete forandringer i det danske landskab.

Det forventes endvidere, at forslaget for disse provstier vil give størst mulig kontinuitet og forudsigelighed i varetagelsen af tjenesteboligområdet, som har væsentlig betydning for præstens arbejdsmiljø.

Forslaget vil i disse provstier samtidig muliggøre en effektiv tilrettelæggelse af provstiudvalgets opgaver med ejendomme og jorder, herunder opbygning af kompetencer, omlægning af økonomien og langsigtet økonomisk planlægning fx i forhold til grøn omlægning af folkekirkens jorder.

Det forventes, at udmøntningen af den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven vil ske ved bekendtgørelse.

For så vidt angår den foreslåede § 21, stk. 2, 2. pkt., i økonomiloven, hvorefter biskopperne ansætter bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter, er der tale om en videreførelse af den gældende ordning, idet der dog er foretaget en sproglig ajourføring af bestemmelsen således, at det herefter fremgår, at konsulenterne ansættes af biskopperne, hvor det af den gældende regel fremgår, at konsulenterne udpeges af biskopperne.

Forslaget vil ikke medføre en ændring i den gældende ordning.

Ændringen foretages således alene med henblik på at ajourføre bestemmelsen og skabe overensstemmelse med de administrative forskrifter, som indeholder regulering vedrørende folkekirkens konsulenter, herunder bekendtgørelse om folkekirkens konsulenter og vejledning om folkekirkens konsulenter, hvorefter det også er forudsat, at der sker en egentlig ansættelse af den pågældende konsulent.

Det foreslås i økonomilovens § 21, stk. 3, at kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af kirkers og præsteembedernes formue samt regler om menighedsrådets og provstiudvalgets køb og salg af fast ejendom.

Forslaget har til formål at skabe hjemmel til, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om forbrug af kirkers og præsteembedernes formue samt køb og salg af fast ejendom, herunder regler om, at menighedsrådets forbrug af kirkens formue samt køb og salg af fast ejendom skal ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller den, som kirkeministeren bemyndiger hertil.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om forbrug af præsteembedets formue forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at fremtidige kapitaler fra salg af tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme m.v., skal indbetales til en ny kapitaltype blandt stiftsmidlerne benævnt provstikapitalen, jf. også lovforslagets § 2, nr. 18 og 22.

Det forventes endvidere, provenuet i forbindelse med salget efter provstiudvalgets beslutning vil kunne anvendes til finansiering af nye ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende faste ejendomme, som provstiudvalget bestyrer.

Provenuet vil fx kunne anvendes til køb af en ny tjenestebolig i samme pastorat eller et andet sted i provstiet eller til istandsættelse af en tjenestebolig.

Salgsprovenuet vil derimod ikke kunne anvendes af provstiudvalget til almindelig drift eller til anlægsopgaver vedrørende kirker eller til faste ejendomme, der bestyres af menighedsrådet.

Endelig forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at et provenu, der er indbetalt til stiftsmidlerne som tilhørende provstikapitalen, med stiftsrådets tilladelse vil kunne udbetales til brug for provstiudvalgets køb eller særskilte anlægsarbejder vedrørende tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme m.v. i provstiet.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at kirkekapitalen og provstikapitalen ligesom i dag kan udlånes til bl.a. kirker og præsteembeder.

Provstiudvalget skal således som bestyrer af præsteembedets faste ejendomme have mulighed for at optage lån i stiftsmidlerne.

For så vidt angår de kirke- og præsteembedekapitaler, der allerede er indbetalt til stiftsmidlerne, foreslås der, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder.

Navnet på kapitalerne foreslås dog ændret til kirkekapitalen.

Disse kapitaler vil således stadig kunne udbetales til brug for fx anlægsarbejder på kirken eller en sognegård bestyret af menighedsrådet i det pågældende sogn eller til afdrag på kirkekassens gæld.

Det forventes derudover, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler vedrørende beslutning og godkendelse af menighedsrådets og provstiudvalgets køb og salg af fast ejendom, samt regler om fordeling af salgssummer, hvor præsteembedets faste ejendomme omfatter flere sogne.

Det forventes, at stiftsøvrighedens godkendelseskompetence ved køb og salg m.v. af en fredet tjenestebolig afskaffes, når bestyrelsen varetages af provstiudvalget.

Det forventes i stedet, at der vil blive fastsat regler om, at biskoppen skal orientere provstiudvalget om påtænkte ændringer i pastorater, og at provstiudvalget skal orientere biskoppen om overvejelser om køb og salg af tjenesteboliger, tidligst muligt med henblik på, at der kan tages hensyn til ændrede behov på grund af ændret pastoratinddeling i provstiudvalgets beslutningsproces.

Det forventes endvidere, at den nuværende regel i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme, hvorefter beslutning om køb af landbrugspligtige jorde på 2 ha eller mere skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet, vil blive opretholdt også for provstiudvalg, der i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven overtager bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler, der ophæver de gældende godkendelseskompetencer for stiftsøvrigheden og provstiudvalg i forhold til menighedsrådets beslutning på kirkegårdsområdet.

Det forventes således, at der med hjemmel i den foreslåede § 21, stk. 3, i økonomiloven samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet fremover kan beslutte køb og salg af arealer og bygninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården, samt anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående godkendelse.

Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet er forpligtet til at inddrage de lokale kirkegårdskonsulenter for forudgående rådgivning og udtalelse til brug for menighedsrådet behandling og beslutning om visse ændringer af kirkegården.

Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler, hvorefter menighedsrådet fremover kan beslutte at fælde træer på kirkegården, uden at dette skal godkendes af provstiudvalget, ligesom menighedsrådet kan vedtage en reguleringsplan for kirkegården, uden at den skal godkendes.

De gældende regler om godkendelse af beslutninger vedrørende kirkebygningen og dens inventar forventes ikke ændret.

Det forventes, at de gældende godkendelseskrav vedrørende kirkegårdens indhegning og indgangspartier, hvorefter disse ikke må ændres, omsættes eller nedrives uden godkendelse af stiftsøvrigheden, vil blive opretholdt.

Med ændringerne fastholdes menighedsrådenes ansvar for kirke, kirkegård og sognegård, som udgør centrale omdrejningspunkter for det lokale kirkeliv.

Kirken, kirkegården og sognegården danner således både rammen om menighedens gudstjenester og fællesskab og udgør samtidig en værdifuld kulturarv.

Kirkegårdene er desuden vigtige grønne åndehuller og mindesteder med plads til ro og refleksion.

Det forventes, at de gældende regler om, at provstiudvalget skal godkende kirkegårdens vedtægt og føre tilsyn med menighedsrådets bestyrelse af kirkegården, vil blive opretholdt.

Menighedsrådet vil fortsat skulle overholde de beskyttelsesbestemmelser for kirker og kirkegårde, som fx fremgår af lokalplaner, kirkebyggelinjer og Exner-fredninger, der sikrer indkigget til kirkerne og placering af bebyggelse eller beplantning tæt på kirker og kirkegårde, ligesom relevant sektorlovgivning vil skulle overholdes, herunder reglerne vedrørende inddragelse af kulturhistorisk museum, jf. museumslovens kapitel 8.

Menighedsrådet vil således fortsat skulle sikre, at der ikke sker forringelser af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, herunder ved fældning af markante træer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 8, hvorefter der indsættes en bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale menighedsråd men også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på et mindre antal udpegede kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Det forventes, at der med hjemmel i lovforslagets § 3, nr. 8, vil blive fastsat regler om stiftsøvrighedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården, fældning af træer på kirkegården samt vedtagelse af reguleringsplaner, når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 21, hvorefter § 21 a foreslås ophævet.

Til nr. 21

Det fremgår af økonomilovens § 21 a, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at præsteembedets kapitaler overføres til kirke- og præsteembedekapitalen i det pågældende sogn.

Hvis et præsteembede omfatter flere sogne, fordeles præsteembedets kapital på kirke- og præsteembedekapitalen forholdsmæssigt efter antallet af medlemmer af folkekirken i de pågældende sogne.

Den samme fordeling finder anvendelse ved salg af præsteembedets faste ejendom.

Det foreslås, at økonomilovens § 21 a ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 21 a, i økonomiloven ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at præsteembedets kapitaler blev overført til kirke- og præsteembedekapitalen i forbindelse med implementeringen af lov nr. 47 af 28. januar 2009 om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.).

Der er således ikke længere behov for regulering vedrørende fordeling og overførelse af præsteembedets kapitaler.

For så vidt angår § 21 a, 3. pkt. bemærkes, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i økonomilovens § 21, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, forventes fastsat regler vedrørende fordeling af salgssummer, hvor præsteembedets faste ejendomme omfatter flere sogne.

Til nr. 22

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i økonomiloven, at renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

Provenu fra salg eller anden afståelse af rettigheder over præsteembedets faste ejendom indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, medmindre provstiudvalget forud for salget har godkendt, at provenuet ikke skal indbetales.

Provenuet skal i givet fald anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.

Anvendelsen af provenuet skal i så fald være godkendt af provstiudvalget forud for salg.

Det fremgår af § 21 b, stk. 2, i økonomiloven, at kirkeministeren fastsætter regler om udbetaling af kirke- og præsteembedekapitalen.

Stiftsrådet har i medfør af § 23 a, stk. 4, i økonomiloven til opgave på menighedsrådets vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserne efter et serieprincip.

I bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen er fastsat en række regler vedrørende kirke- og præsteembedekapitalen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at kirke- og præsteembedekapitaler, der bestyres af stiftsrådet, er: 1) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirke- eller præstetiende, 2) Gravstedskapitaler (engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse) og andre kapitaler vedrørende kirkegårdenes vedligeholdelse og drift, som ikke bestyres af menighedsrådene, 3) Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers eller præsteembeders faste ejendomme, 4) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirkers eller præsteembeders grundbyrderettigheder, 5) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembeders jordrenterettigheder og 6) Andre kapitaler, som tilhører kirkerne eller præsteembederne, og som ikke bestyres af menighedsrådene.

Stiftsrådet kan tillade, at et salgsprovenu, der er indbetalt til stiftsmidlerne, udbetales til kirkekassen, såfremt provenuet anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Der føres en konto for hver enkelt kirke- og præsteembedekapital, der forvaltes af stiftsrådet, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Kirke- og præsteembedekapitalen forrentes til fordel for vedkommende kirkekasse efter fradrag af omkostningerne forbundet med kapitalforvaltningen, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Kirke- og præsteembedekapitalen kan bl.a. udlånes til kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet, jf. § 8 i bekendtgørelsen.

Det er ikke teknisk muligt at opdele kirke- og præsteembedekapitalen i stiftsmidlerne i kapitaler, der stammer fra salg af rettigheder over kirken, og kapitaler, der stammer fra salg af rettigheder over præsteembedets øvrige faste ejendom.

Kirke- og præsteembedekapitalerne i stiftsmidlerne var i 2024 på i alt ca. 5 mia. kr.

I 2024 havde kirkekasserne indtægter i form af provenu fra salg af præsteembedernes faste ejendomme på i alt 105 mio. kr.

Restgæld på udlån fra stiftsmidlerne til præsteembederne var i januar 2025 324 mio. kr. fordelt på 145 lån.

Samtidig er der registreret realkreditgæld vedr.

præsteembedernes faste ejendomme i kirkekassernes regnskab for 2024 på 74 mio. kr. på landsplan.

Denne gæld vurderes primært at vedrøre lån til tjenesteboliger.

Det foreslås, at økonomilovens § 21 b, nyaffattes.

Det foreslås således i økonomilovens § 21 b, stk. 1, at provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen efter regler fastsat herom af kirkeministeren.

Forslaget har dels til formål at indføre en kapitaltype benævnt kirkekapitalen.

Kirkekapitalen afløser den nuværende kapitaltype benævnt kirke- og præsteembedekapitalen.

Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen dog således, at fremtidige kapitaler i form af salgssummer m.v. vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til provstikapitalen.

Der foreslås således ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præsteembedekapitaler, som allerede er indbetalt til stiftsmidlerne.

Kirke- og præsteembekapitalen ændrer alene navn til kirkekapitalen, og kirkekapitalen vil fortsat blive bestyret af stiftsrådet.

Ved provenu og andre kapitaler forstås provenu, salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over ejendomme bestyret af menighedsrådet.

Ved rettighed forstås fx jordrenterettigheder eller grundbyrderettigheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter renter og udbytte af kirkekapitalen vil indgå i kirkekassen, ligesom renter og udbytte fra kirke- og præsteembedekapitalen gør i dag.

Forslaget har således sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på menighedsrådets vegne bestyrer kirkekapitalen.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af kirkens- og præsteembedernes faste ejendomme samt forslaget til § 21 b, stk. 2, i økonomiloven, om, at der indføres en ny kapitaltype benævnt provstikapitalen.

Provstikapitalen opstår, fordi provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme, der bestyres af provstiudvalget, fremover vil skulle indbetales til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet og forrentes til fordel for provstiudvalgskasse.

De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen - afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.

Den foreslåede bestemmelse medfører herefter, at provenu og andre kapitaler fra salg af en ejendom eller afståelse af en anden rettighed, som menighedsrådet bestyrer, jf. den foreslåede § 21, stk. 1 og 2, indbetales til kirkekapitalen.

Forslaget betyder således, at såfremt menighedsrådet fortsat bestyrer præsteembedernes faste ejendomme, vil disse kapitaler fremover benævnes kirkekapitalen.

Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte regler om indbetaling til kirkekapitalen.

Det foreslås i økonomilovens § 21 b, stk. 2, at provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af provstiudvalget, indbetales til provstikapitalen efter regler fastsat herom af kirkeministeren.

Forslaget har til formål at indføre en ny kapitaltype blandt stiftsmidlerne benævnt provstikapitalen, der består af provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af provstiudvalget, herunder kapitaler fra salg af tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme og jorder.

Ved provenu og andre kapitaler forstås provenu, salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over ejendomme bestyret af provstiudvalget.

Ved rettighed forstås fx jordrenterettigheder eller grundbyrderettigheder.

Den foreslåede bestemmelse medfører herefter, at provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme, som provstiudvalget bestyrer, jf. den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til provstikapitalen.

Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte regler om indbetaling til provstikapitalen.

Forslaget har dels sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af kirkens og præsteembedernes faste ejendomme.

Provstikapitalen opstår således, fordi provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme, der bestyres af provstiudvalget, fremover vil skulle indbetales til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet og forrentes til fordel for provstiudvalgskassen.

De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen - afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.

Det bemærkes i den forbindelse, at provstiudvalg, der overtager bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, også overtager eventuel gæld i ejendommene.

Afdrag på gælden finansieres gennem ligningsmidler, som tidligere er tilfaldet kirkekassen, men som fremover tilfalder provstiudvalgskassen.

Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på provstiudvalgets vegne bestyrer provstikapitalen.

Det foreslås i økonomilovens § 21 b, stk. 3, at kirkeministeren fastsætter regler om udbetaling af kirkekapitalen og provstikapitalen.

Forslaget er en videreførelse af bemyndigelsen i den gældende § 21 b, stk. 2, hvor kirke- og præsteembedekapitalen er ændret til kirkekapitalen og provstikapitalen som en konsekvens af, at der oprettes to nye kapitaler benævnt henholdsvis kirkekapitalen og provstikapitalen, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1 og 2 i økonomiloven.

Kirkekapitalen erstatter den eksisterende kirke- og præsteembedekapital.

Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen, dog således at fremtidige kapitaler i form af fx salgssummer vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, indbetales til provstikapitalen.

Forslaget har således sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af kirkens- og præsteembedernes faste ejendomme.

Det forventes, at reglerne vedrørende udbetaling af kirkekapitalen og provstikapitalen vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

For så vidt angår udbetaling af kirkekapitalen forventes de nuværende regler i kapitel 2 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen at blive videreført.

Det forventes ikke, at der foretages ændringer i forhold til bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præsteembedekapitaler, der allerede er indbetalt til stiftsmidlerne, for at sikre, at menighedsråd med eksisterende kapitaler, der bl.a. vedrører salgs- og erstatningssummer vedrørende præsteembedernes faste ejendomme, ikke mister råderetten over disse.

Navnet på disse kapitaler forventes ændret til kirkekapitalen og vil stadig kunne udbetales til brug for fx anlægsarbejder på kirken eller en sognegård bestyret af menighedsrådet i det pågældende sogn eller til afdrag på kirkekassens gæld.

Der forventes endvidere ikke ændringer i forhold til bestyrelsesforhold og frigivelsesmuligheder for fremtidige kirkekapitaler.

For så vidt angår udbetaling af provstikapitalen forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at provenuet i forbindelse med salg eller anden afståelse af rettigheder efter provstiudvalgets beslutning vil kunne anvendes til finansiering af nye ejendomserhvervelser eller særskilte anlægsarbejder vedrørende faste ejendomme, som provstiudvalget bestyrer.

Provenuet vil fx kunne anvendes til køb af en ny tjenestebolig i samme pastorat eller et andet sted i provstiet eller til istandsættelse af en tjenestebolig.

Salgsprovenuet vil derimod ikke kunne anvendes af provstiudvalget til almindelig drift eller til anlægsopgaver vedrørende kirker eller til faste ejendomme, der bestyres af menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på menighedsrådets vegne bestyrer kirkekapitalen, og at stiftsrådet på provstiudvalgets vegne bestyrer provstikapitalen.

De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen - afspejler det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.

Til nr. 23

Det følger af § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der i hvert stift nedsættes et stiftsråd.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti.

I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsrepræsentanter for hvert provsti.

Valgbar som præsterepræsentant i stiftsrådet er alle præster ansat i stiftet, jf. § 23, stk. 4, 1. pkt., i økonomiloven.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for præsterne har alle præster ansat i stiftet, jf. § 23, stk. 4, 2. pkt., i økonomiloven.

Det betyder, at alle præster ansat i stiftet har valgret og er valgbare til stiftsrådet – bortset fra domprovsten, der som født medlem ikke er valgbar, men har valgret ved valg af præsterepræsentanten.

Kredsen omfatter således alle præster ansat i stiftet, uanset ansættelsens længde og uanset om vedkommende er ansat i et pastorat eller ved en institution.

Provster opfylder også betingelserne for valgret og valgbarhed som præsterepræsentant i stiftsrådet.

Opstilling af kandidater og indlevering af kandidatliste til stiftsråd sker på samme måde som ved valg af menighedsrepræsentanter til provstiudvalg, jf. § 33 i bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Afstemningen gennemføres som en urafstemning, hvor valgbestyrelsen sender afstemningsmateriale, som består af en stemmeseddel og en frankeret adresseret konvolut til de stemmeberettigede præster i stiftet.

Efter at have udfyldt stemmesedlen med et kryds sender præsten konvolutten med stemmesedlen tilbage til valgbestyrelsen, jf. §§ 37 og 38 i bekendtgørelsen.

Det foreslås, at økonomilovens § 23 a, stk. 4, nyaffattes således, at det kommer til at fremgå, at præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd, har valgret og er valgbare til stiftsrådet som repræsentanter for præsterne.

Forslaget vil medføre, at kredsen af præster, der er valgbare og har valgret, ændres således, at kredsen afgrænses på samme måde som ved valg af biskop.

Det vil sige, at præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd, vil have valgret og være valgbare.

Den sidste gruppe omfatter bl.a. provster, der ikke er fødte medlemmer af et menighedsråd, og præster ved institutioner.

Forslaget vil herefter medføre en forenkling, idet reglerne for, hvilke præster der er valgbare og stemmeberettigede til stiftsråd og bispevalg, harmoniseres.

Kredsen er dermed smallere end i dag, hvor alle præster uanset ansættelsens længde har valgret og er valgbare ved valg af præsterepræsentanten til stiftsrådet.

Det betyder, at præster, der er ansat i et vikariat af kortere varighed, i dag kan opstille og blive valgt til stiftsrådet.

Når vikariatet afsluttes, mister vedkommende sin valgbarhed og skal derfor udtræde af stiftsrådet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for kontinuiteten i stiftsrådets arbejde.

I lyset af stiftsrådets opgaver med kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, medier og kirkemusik vurderes det, at også præster, der ikke er medlemmer af menighedsråd, men dog har en ansættelse af en vis længde, bør have stemmeret.

Dette er også baggrunden for, at kredsen af valgberettigede præster foreslås at være lidt bredere end ved valg af præsterepræsentanten til provstiudvalget, hvor kredsen af præster med stemmeret afgrænses til de præster, der er fødte medlemmer af menighedsråd samt en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet, jf. lovforslagets § 2, nr. 13.

Til nr. 24

Det følger af § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der i hvert stift nedsættes et stiftsråd.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti.

I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsrepræsentanter for hvert provsti.

Af økonomilovens § 23, stk. 5 fremgår det, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om valg til stiftsråd.

Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Det følger af §§ 22, jf. § 15, og 38, stk. 1, i bekendtgørelsen, at valget af hhv.

menigheds- og præsterepræsentanter som udgangspunkt gennemføres ved afstemningsvalg.

Det betyder også, at der i forbindelse hermed indleveres kandidatlister, jf. §§ 17 og 32 i bekendtgørelsen.

Hvis der kun indkommer én gyldig liste, aflyses afstemningen, jf. §§ 19 og 34 i bekendtgørelsen.

Valg af menighedsrepræsentanter, valg af præsterepræsentanter og valg af repræsentanter for provsterne sker ved tre separate valg.

Det foreslås, at der efter »organisering,« indsættes »valgform,« i økonomilovens § 23, stk. 5.

Forslaget vil medføre, at det kommer til at fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen i § 23, stk. 5, i økonomiloven, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg til stiftsrådet, herunder om valgets organisering, valgform, gennemførelse m.v.

Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at den nuværende valgform ved valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd ændres til valgforsamling i det enkelte provsti med mulighed for præsentation af kandidaterne og efterfølgende dialog og debat mellem de fremmødte stemmeberettigede og kandidaterne, svarende til den valgform, der i dag gælder ved valg til menighedsråd.

Herved sikres åbenhed om, hvem kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket også bidrager til legitimiteten ved et eventuelt valg uden modkandidater.

Den nye valgform forventes at få virkning for valgene i 2029.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der indføres en obligatorisk ekstraordinær valgforsamling i tilfælde af, at der ikke bliver valgt tilstrækkelige menighedsrepræsentanter ved den ordinære valgforsamling.

Ordinært valg til stiftsråd skal i dag foretages inden udgangen af oktober måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted.

Det forventes ikke, at der med forslaget vil blive fastsat regler om, at tidsrummet for afholdelse af ordinære og ekstraordinære valgforsamlinger forlænges.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 16, vedrørende valgformen til provstiudvalg.

Forslagene vil være en administrativ forenkling, idet reglerne for valg til henholdsvis provstiudvalg, stiftsråd og menighedsråd harmoniseres.

Samtidig vil det demokratiske mandat blive styret gennem det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlingen, hvor det bliver obligatorisk med en præsentation af kandidaterne og en debat mellem kandidaterne indbyrdes og med vælgerne.

I forhold til valg af præsterepræsentanter i stiftsrådet forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at opstilling til valget sker som enkeltpersoner.

Det gældende krav om opstilling på kandidatlister ved valg af præsterepræsentanter forventes således afskaffet.

Der forventes også fastsat regler om, at de tre kandidater som præsterepræsentanter, der får flest stemmer, er valgt til stiftsrådet.

Hvis der ikke er flere, der stiller op, end det antal præsterepræsentanter, der skal vælges, aflyses afstemningen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at biskoppen kan udskrive udfyldningsvalg, såfremt et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er stedfortrædere for vedkommende, der kan indtræde i stiftsrådet.

Til nr. 25

Det følger af § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), at der i hvert stift nedsættes et stiftsråd.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti.

I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsrepræsentanter for hvert provsti.

Stiftsrådet vælges hvert 4. år samtidig med valg til provstiudvalg, jf. § 3 i bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Stiftsrådet har flere centrale opgaver, herunder bl.a. på vegne af menighedsrådene at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler, jf. § 23 a, stk. 4, i økonomiloven.

Stiftsrådenes forvaltning af de indbetalte kirke- og præsteembedekapitaler, hvoraf forudbetalt gravstedsvedligeholdelse udgør langt hovedparten, består i at bestyre de kapitaler, der ikke bestyres af menighedsrådene.

Bestyrelsen består af tre hovedopgaver: Administration af udlån, indlån og placeringen af kapital, der ikke er udlånt.

Bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen indeholder nærmere regler om, hvilke formål kirkernes og præsteembedernes kapitaler kan udlånes til, og hvordan disse udlån forrentes.

Inden for disse rammer skal stiftsrådet fastlægge en politik for udlån, som administreres af stiftsadministrationen.

I udlånspolitikken kan der for eksempel være indsat bestemmelser om, hvor stor en del af stiftsmidlerne der skal henholdsvis udlånes og investeres, samt om at mindre udlån behandles administrativt, mens udlån over en vis størrelse skal behandles i stiftsrådet.

Udlån af stiftsmidler androg ultimo 2024 ca. 1,6 mia. kr., som er udlånt til kirkerne og præsteembederne til anlægsarbejder, byggeri og andre større projekter på kirker, kirkegårde, tjenesteboliger m.v.

Efter §§ 10-12 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen skal kapitaler, der ikke er udlånt, placeres efter nærmere fastsatte principper.

Stiftsrådet skal beslutte, hvordan den ikke-udlånte kapital inden for disse rammer skal placeres.

Stiftsrådet kan videre beslutte at overlade det til en professionel kapitalforvalter at placere kapitalen, efter retningslinjer fastlagt af stiftsrådet.

Stiftsrådet kan overlade sine opgaver helt eller delvist til stiftsadministrationen, herunder den daglige forvaltning og administration af stiftsmidlerne.

Stiftsrådet kan fastsætte retningslinjer for stiftsadministrationens forvaltning af midlerne.

Det foreslås, at økonomilovens § 23 a, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes således, at det fremgår, at stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkekapitalen og på provstiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen.

Forslaget vil medføre, at stiftsrådet får til opgave på provstiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen samt på menighedsrådets vegne at bestyre kirkekapitalen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der oprettes to nye kapitaler benævnt henholdsvis kirkekapitalen og provstikapitalen.

Kirkekapitalen erstatter den eksisterende kirke- og præsteembedekapital.

Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen, dog således, at fremtidige kapitaler i form af salgssummer m.v. vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til provstikapitalen.

Der foreslås således ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præsteembedekapitaler, som allerede er indbetalt til stiftsmidlerne.

Kirke- og præsteembedekapitalen ændrer alene navn til kirkekapitalen, og kirkekapitalen vil fortsat blive bestyret af stiftsrådet.

Renter og udbytte af kirkekapitalen vil, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, indgå i kirkekassen, ligesom renter og udbytte fra kirke- og præsteembedekapitalen gør i dag.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af kirkens og præsteembedernes faste ejendomme, samt med lovforslagets § 2, nr. 22, om indførelse af en ny kapitaltype benævnt provstikapitalen.

Provstikapitalen opstår således, fordi provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme, der bestyres af provstiudvalget, fremover vil skulle indbetales til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet og forrentes til fordel for provstiudvalgskasse, jf. lovforslagets § 2, nr. 18.

De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen - afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.

Det forventes, at stiftsrådets bestyrelse af provstikapitalen vil ske efter de principper, som i dag er fastsat i bekendtgørelse om bestyrelse af bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen vedrørende bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Der vil herefter blive fastsat regler vedrørende udlån af provstikapitalen, herunder nærmere regler om hvilke formål provstikapitaler vil kunne udlånes til, og hvordan disse udlån forrentes.

I forhold til stiftsrådets bestyrelse af kirkekapitalen forventes de nuværende regler vedrørende bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler at blive videreført.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning, og af samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

I bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er fastsat nærmere regler om menighedsrådets vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt om ændring og regulering af kirkegårdens indretning.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes », jf. dog § 8 a« efter »udsmykning«.

Forslaget vil medføre, at det kommer til at fremgå af § 3, stk. 1, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning, jf. dog § 8 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde, samt den foreståede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren kan fastsætte regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning.

Formålet med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er at indføre en undtagelse til udgangspunktet om, at menighedsrådet har ansvaret for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet ikke har dette ansvar, når kirken, dens inventar og udsmykning er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, jf. den foreslåede § 8 a.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker har ansvaret for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning, når kirken er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirke.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeligt fremgår, at menighedsrådet ikke har ansvaret for vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden for middelalderkirke og taget ud af brug som sognekirke.

Til nr. 2

Det fremgår af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at der ved enhver kirke skal være en af Kirkeministeriet godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeriet godkendt protokol.

Det foreslås, at der i § 7, 1. pkt., indsættes », der bestyres af menighedsrådet,« efter »kirke«.

Det fremgår herefter af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at ved enhver kirke, der bestyres af menighedsrådet, skal der være en af Kirkeministeriet godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeriet godkendt protokol.

Forslaget vil medføre, at kravet om en standardprotokol eller en anden af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt protokol i medfør af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kun vil gælde for kirker, der bestyres af menighedsrådet.

Kravet vil dermed ikke gælde for kirker, der er overdraget til enheden for middelalderkirker, jf. den foreslåede § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, herunder regler fastsat i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 2.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde, samt lovforslaget § 6, nr. 2, og den foreståede § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirken.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der foreslås indsat en ny bemyndigelses i § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der indfører hjemmel til, at kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det forventes, at der i medfør af denne bemyndigelse vil blive fastsat bestemmelser om synsprotokol for enhedens synsforretninger vedrørende de kirker og tilhørende kirkegårde, som er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning, og af samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

I bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er fastsat nærmere regler om menighedsrådets vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt om ændring og regulering af kirkegårdens indretning.

Kirkeministeren har ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til at oprette en ny selvstændig myndighed under By- Land- og Kirkeministeriet i form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a, stk. 1, i kapitel II i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, som skal varetage følgende opgaver

Formålet med bestemmelsen er, at kirkeministeren får en udtrykkelig hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan understøtte den lokale bevarelse af middelalderkirker samt i visse tilfælde overtage ansvar og opgaver vedrørende bestyrelse og vedligeholdelse af et mindre antal middelalderkirker, disses inventar og eventuelt tilhørende kirkegårde.

Enheden for folkekirkens middelalderkirker vil være en offentlig myndighed under By-, Land- og Kirkeministeriet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enhedens afgørelser ikke kan påklages til ministeriet eller anden administrativ myndighed.

Den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at enheden for folkekirkens middelalderkirker vil få til opgave af rådgive og undervise de folkekirkelige myndigheder, dvs. menighedsråd, provstiudvalg, biskopper og stiftsøvrigheder om drift og vedligeholdelse af middelalderkirker.

Enheden vil i den forbindelse bl.a. kunne forestå netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet og gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter.

Enheden vil desuden kunne bidrage med understøttelse af private fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.

Den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at enheden for folkekirkens middelalderkirker vil få til opgave at varetage dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker, herunder varetage opgaver vedrørende sagsbehandling af ansøgninger om overtagelse af ansvaret for en middelalderkirke.

Ved relevante myndigheder forstås fx kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen, mens der med relevante aktører forstås fx private fonde eller konkrete entreprenører, der er specialiserede inden for middelalderkirkers renoveringsbehov.

Den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at enheden for folkekirkens middelalderkirker vil få til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er overtaget af enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde.

Opgaven med at bestyre og vedligeholde kirken skal forstås i bred forstand og dækker således over alle opgaver i relation til kirken, herunder bestyrelse og brug samt vedligeholdelse og istandsættelse.

Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at enheden efter at have overtaget kirken varetager alle opgaver i relation til kirken, herunder bestyrelse, vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, og kirkegården samt varetage opgaver vedrørende bestyrelse, brug og salg af kirkebygningen.

Regler herom vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 2, samt den foreslåede § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Den foreslåedes § 8 a, stk. 1, nr. 3, skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. vil blive fastsat nærmere regler om enhedens bestyrelse af middelalderkirker.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet efter overdragelse af det fulde ansvar for kirke, inventar og evt.

tilhørende kirkegård til enheden ikke længere har ansvaret for at bestyre og finansiere kirken og dermed heller ikke længere vil have råderet over kirken til gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse af den kirkelige betjening i sognet.

Kirken vil således kun i særlige tilfælde og efter særlig tilladelse fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overdragelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.

Forslaget vil medføre, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.

I forhold til regler om enhedens virksomhed forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enhedens opgaver skal omfatte generel rådgivning, undervisning, indsamling af viden og gennemførelse af analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen og med andre konkrete aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne.

Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet, gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan bidrage med understøttelse af menighedsråd i forhold til private fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.

I forhold til regler vedrørende kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheden efter kirkeministerens beslutning og på indstilling fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden kan overtage det fulde ansvar for et antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård, som et menighedsråd ønsker taget ud af brug som sognekirke.

Det forventes, at det kun vil være et mindre antal kirker, der overdrages til enheden i de kommende år, og det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheden først overtager kirkegården, når alle gravstedsaftaler er udløbet.

Der vil således ikke være gravsteder, hvor fredningstiden ikke er udløbet, og det vil derfor ikke være relevant at fastsætte regler om brugsret til gravsteder.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansvaret for kirkegårdens arealer efter udløbet af den sidste fredningstid overgår til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det forventes derudover, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at et menighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en middelalderkirke med eventuelt tilhørende kirkegård skal være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder og med et mellemliggende menighedsrådsvalg, samt om at beslutningen om at indgive ansøgning desuden skal præsenteres på et menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget.

Endvidere er det forventningen, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at det af menighedsrådets ansøgning skal fremgå,

1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov for den pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlemmerne i pastoratet som følge af tilstrækkeligt med andre kirker i pastoratet,

2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og

3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhørende kirkegård er dækket af andre nærliggende kirkegårde i sognet eller i pastoratet.

Desuden forventes der fastsat regler om, at ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat kan varetage vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den pågældende kirke.

Herudover forventes der fastsat en regel om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker skal fremsende sin faglige vurdering af menighedsrådets ansøgning om overdragelse af en kirke, herunder en vurdering af de fremadrettede vedligeholdelsesomkostninger, til By-, Land- og Kirkeministeriet til brug for udarbejdelse af indstilling fra fællesfondens budgetfølgegruppe, hvorefter kirkeministeren træffer beslutning om overdragelse af en middelalderkirke.

Den foreslåede § 8 a, stk. 2, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, og lovforslagets § 6, nr. 3, hvorefter kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker og taget ud af brug som sognekirker.

Endelig forventes det, at der med hjemmel i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker skal ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af kirkeministeren for en fireårig periode.

Det forventes, at bestyrelsen vil skulle bestå af en biskop, en repræsentant fra Provsteforeningen, en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant fra By-, Land- og Kirkeministeriet og to sagkyndige repræsentanter med kompetencer inden for materiel kulturarv, ledelse af større tværfaglige projekter eller fundraising og fondsfinansiering.

Den daglige ledelse af enheden varetages af en sekretariatsleder.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter regler om enhedens vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes det, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at enheden skal sørge for vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning og af den tilhørende kirkegård, når dette er overdraget til enheden.

Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at stiftsøvrigheden fortsat skal godkende istandsættelse af kirkebygningen.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan træffe beslutning om salg af kirken.

Salg af kirken vil i givet fald forudsætte, at kirkeministeren godkender, at kirken nedlægges, hvilket i praksis sker ved kgl. resolution.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan beslutte at nedlægge kirkegården og sælge den til tredjemand, medmindre kirkegården er kategoriseret som umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan nedlægges, jf. § 19, stk. 4, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Til nr. 4

Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at brugsretten til et gravsted kan kræves fornyet mod betaling, når den udløber.

Det gælder dog ikke, hvis det til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården er besluttet, at et gravsted skal inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet, jf. lovens § 18, stk. 1.

Ifølge § 18, stk. 2, ophører retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

Bestemmelsen medfører, at et menighedsråd skal anmode om provstiudvalgets godkendelse af en reguleringsplan, som menighedsrådet har vedtaget vedrørende ændring af kirkegårdens indretning.

Bestemmelsen angiver endvidere tidsmæssige rammer for menighedsrådets mulighed for ved en reguleringsplan at inddrage et gravsted helt eller delvis, hvilket først kan finde sted, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet.

Det foreslås, at »en af provstiudvalget godkendt« udgår i § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Forslaget vil medføre, at det ikke længere fremgår af § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at en reguleringsplan skal godkendes af provstiudvalget.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 5, og vil medføre, at en reguleringsplan, som menighedsrådet har vedtaget vedrørende ændring af kirkegårdens indretning, ikke skal godkendes af provstiudvalget.

Forslaget ændrer ikke i øvrigt på menighedsrådets mulighed for ved reguleringsplan at vedtage ændringer af kirkegårdens indretning.

Menighedsrådets beslutning om reguleringsplan træffes på et offentligt møde og skal fremgå af menighedsrådets beslutningsprotokol, som skal offentliggøres efter menighedsrådsmødet, jf. menighedsrådslovens § 22, stk. 4.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter det forventes, at der vil blive fastsat regler, der ophæver de gældende godkendelseskompetencer for stiftsøvrigheden og provstiudvalg i forhold til menighedsrådets beslutninger på kirkegårdsområdet.

Det forventes således, at der med hjemmel i den foreslåede § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven) samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet fremover kan beslutte køb og salg af arealer og bygninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården, samt anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående godkendelse.

De gældende regler om godkendelse af beslutninger vedrørende kirkebygningen og dens inventar forventes ikke ændret.

De gældende godkendelseskrav vedrørende kirkegårdens indhegning og indgangspartier forventes heller ikke ændret.

Det forventes, at der ikke foretages ændringer i reglerne om, at provstiudvalget skal godkende kirkegårdens vedtægt og føre tilsyn med menighedsrådets bestyrelse af kirkegården, ligesom reglerne om, at indhegning og indgangsparti ikke må ændres, omsættes eller nedrives uden godkendelse af stiftsøvrigheden, forventes opretholdt.

Menighedsrådet vil skulle overholde de beskyttelsesbestemmelser for kirker og kirkegårde, som fx fremgår af lokalplaner, kirkebyggelinjer og Exner-fredninger, der sikrer indkigget til kirkerne og placering af bebyggelse eller beplantning tæt på kirker og kirkegårde, ligesom et kulturhistorisk museum i relevant omfang skal inddrages, jf. museumsloven.

Forslaget ændrer således ikke på, at menighedsrådet skal sikre, at der ikke sker forringelser af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, herunder ved fældning af markante træer.

Til nr. 5

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet.

Bestemmelsen medfører, at et menighedsråd skal anmode om provstiudvalgets godkendelse af en reguleringsplan, som menighedsrådet har vedtaget vedrørende ændring af kirkegårdens indretning.

Det fremgår endvidere af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren opretter et udvalg om kirkegårde.

Det fremgår af § 19, stk. 2, at inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget.

Udvalget afgiver i medfør af § 19, stk. 3, udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevaringsværdige kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.

Det er udvalget, som har kompetence til at kategorisere en kirkegård som umistelig.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 2 , i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner for umistelige kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.

Formålet med forslaget er at sikre, at det ikke kun er det lokale menighedsråd, men også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på umistelige kirkegårde og herved sikre hensyn til kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Forslaget vil indebære, at menighedsråd, der bestyrer kirkegårde, der af udvalget for kirkegårde er kategoriseret som umistelige, skal anmode om stiftsøvrighedens godkendelse af en reguleringsplan, som menighedsrådet har vedtaget vedrørende ændring af kirkegårdens indretning.

Menighedsrådets beslutning om reguleringsplan træffes på et offentligt møde og skal fremgå af menighedsrådets beslutningsprotokol, som skal offentliggøres efter menighedsrådsmødet, jf. menighedsrådslovens § 22, stk. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

En reguleringsplan medfører således begrænsninger i retten til at foretage begravelse i et gravsted, dog således at der skal være forløbet en fredningsperiode efter den senest foretagne begravelse.

Dette følger også af § 17, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter et gravsted ikke kan nedlægges, forinden fredningstiden efter den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.

Det foreslås, at »godkendt« udgår i § 18, stk. 2 , der bliver stk. 3, og at der efter »godkendelse« indsættes »eller vedtagelse«.

Med de foreslåede justeringer i § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse eller vedtagelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 4 og 5, hvorefter menighedsråd kan vedtage reguleringsplaner for ændring af kirkegårdens indretning uden, at dette skal godkendes af provstiudvalget.

Der er tale om en sproglig tilpasning af bestemmelsen med henblik på, at denne både kan omfatte umistelige kirkegårde, hvor menighedsrådenes reguleringsplaner for ændring af kirkegårdens indretning skal godkendes af stiftsøvrigheden, jf. den foreslåede § 18, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, og de øvrige kirkegårde, hvor menighedsråd kan vedtage en reguleringsplan uden krav om yderligere godkendelse, jf. den foreslåede § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Forslaget vil ikke i øvrigt medføre ændringer i bestemmelsens indhold.

Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en reguleringsplan, vil herefter ophøre, når der er forløbet en fredningsperiode efter den begravelse, der senest er foretaget forud for reguleringsplanens vedtagelse i menighedsrådet eller godkendelse af stiftsøvrigheden, for så vidt angår umistelige kirkegårde, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

Menighedsrådets beslutning om reguleringsplan træffes på et offentligt møde og skal fremgå af menighedsrådets beslutningsprotokol, som skal offentliggøres efter menighedsrådsmødet, jf. menighedsrådslovens § 22, stk. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren opretter et udvalg om kirkegårde.

Udvalget består af 1 medlem udpeget efter indstilling fra Akademiraadet, 1 medlem udpeget efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn og 1 medlem udpeget efter indstilling fra Nationalmuseet samt 1 medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg.

Udvalget sekretariatsbetjenes af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Det fremgår endvidere af § 19, stk. 2, at inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget.

Udvalget afgiver i medfør af § 19, stk. 3, udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevaringsværdige kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.

Det fremgår af § 19, stk. 3, at udvalget afgiver udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevaringsværdige kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.

Det fremgår derudover af § 19, stk. 4, at en kirkegård, som i medfør af stk. 3, nr. 1, er umistelig, ikke må nedlægges.

Det fremgår endelig af § 19, stk. 5, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed.

I medfør heraf er der udstedt bekendtgørelse nr. 489 af 17. maj 2014 om udvalget om kirkegårde.

Det fremgår af forarbejderne til § 19 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 84 som fremsat, at en umistelig kirkegård er kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det (i 2013) er forudsat, at der vil være et relativt beskedent antal kirkegårde, fx 10-15 stk., der vil blive vurderet som umistelige.

Det fremgår endvidere, at kriterierne for vurderingen af en kirkegård som umistelig forudsættes at ligge på et højt niveau og skal tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvskonventionen.

Ved vurderingen af kirkegården må der således foretages en vurdering af anlæggets autenticitet, originalitet og integritet.

Det er udvalget, som har kompetence til at kategorisere en kirkegård som umistelig.

Udvalget har fastlagt kriterierne for vurdering og kategorisering af kirkegårde blandt andet med udgangspunkt i de definitioner, som er formuleret i Verdensarvskonventionens artikel 1 og 2.

Begrebet autenticitet forstås som et udtryk for kirkegårdens ægthed og oprindelighed.

Originalitet udtrykker kirkegårdens betydningsfuldhed, særlighed og sjældenhed.

Integritet anvendes i betydningen velbevaret og original.

Udvalget har derudover besluttet, at der i den konkrete vurdering af kirkegårdsanlægget må indgå følgende kriterier: A) Kirkegårdens enestående landskabelige eller bymæssige placering.

B) Egnens karakteristiske forhold som den afspejles i kirkegårdsanlægget.

C) Den lokale historie og geografi, som er karakteristisk for området fx ved, at kirkegårdsanlægget er et enestående eksempel på anvendelse af lokalt forekommende natursten i indhegning.

D) Særlig plantebrug og havekultur på kirkegården, fx kan planter være et udtryk for en (arkæologisk) arv.

E) Kirkegården som grøn tradition, fx ved at der kan påvises en enestående sammenhæng mellem beplantning og træer i samspil med kirkebygningen.

F) Eventuelle fredede fortidsminder.

G) Kirkegårdens arkitektur og stiltræk – forstået som de unikke havekunstneriske kvaliteter.

H) Eventuelle bygninger på kirkegården og deres indvirkning på den enestående kvalitet på kirkegården.

I) Det helt særlige og enestående samspil mellem bevaringsværdierne m.v. J) Eventuelle lokale eller nationale kulturhistoriske aspekter.

En kirkegård kan kategoriseres som bevaringsværdig, hvis det sagkyndige udvalg vurderer, at anlægget er bevaringsværdigt i sin helhed, eller hvis det vurderes, at kun enkelte elementer på kirkegården er bevaringsværdige.

Det foreslås, at »stiftsøvrigheden« ændres til »menighedsrådet« i § 19, stk. 2 .

Det kommer herefter til at fremgå af § 19, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at inden en kirkegård nedlægges, skal menighedsrådet indhente en udtalelse fra udvalget.

Formålet med forslaget er at forpligte menighedsrådet til at indhente en udtalelse fra udvalget om kirkegårde, inden en kirkegård nedlægges.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter det forventes, at der vil blive fastsat regler, der ophæver de gældende godkendelseskompetencer for stiftsøvrigheden og provstiudvalg i forhold til menighedsrådets beslutninger på kirkegårdsområdet.

Det forventes herefter, at der med hjemmel i den foreslåede § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven) samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet fremover kan beslutte køb og salg af arealer og bygninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården, samt anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående godkendelse.

Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 2, sikres, at pligten til at indhente en udtalelse fra udvalg om kirkegårde, inden en kirkegård nedlægges, videreføres.

Såvel bevaringsværdige kirkegårde som andre kirkegårde kan nedlægges, jf. § 19, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Afviklingen af en bevaringsværdig kirkegård foregår som oftest over mange år, og udvalget kan i sin udtalelse henstille, at der udarbejdes en plan for kirkegården, hvor driften søges forenklet og plejeniveauet tilpasses, indtil kirkegården kan tages helt ud af brug.

Til nr. 8

Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren opretter et udvalg om kirkegårde.

Udvalget består af 1 medlem udpeget efter indstilling fra Akademiraadet, 1 medlem udpeget efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn og 1 medlem udpeget efter indstilling fra Nationalmuseet samt 1 medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg.

Udvalget sekretariatsbetjenes af Kirkeministeriet.

Det fremgår endvidere af § 19, stk. 2, at inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget.

Udvalget afgiver i medfør af § 19, stk. 3, udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevaringsværdige kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.

Det fremgår derudover af § 19, stk. 4, at en kirkegård, som i medfør af stk. 3, nr. 1, er umistelig, ikke må nedlægges.

Det fremgår endelig af § 19, stk. 5, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed.

I medfør heraf er der udstedt bekendtgørelse nr. 489 af 17. maj 2014 om udvalget om kirkegårde.

Det fremgår af forarbejderne til § 19 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 84 som fremsat, at en umistelig kirkegård er kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det (i 2013) er forudsat, at der vil være et relativt beskedent antal kirkegårde, fx 10-15 stk., der vil blive vurderet som umistelige.

Det fremgår endvidere, at kriterierne for vurderingen af en kirkegård som umistelig forudsættes at ligge på et højt niveau og skal tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvskonventionen.

Ved vurderingen af kirkegården må der således foretages en vurdering af anlæggets autenticitet, originalitet og integritet.

Det er udvalget, som har kompetence til at kategorisere en kirkegård som umistelig.

Udvalget har fastlagt kriterierne for vurdering og kategorisering af kirkegårde blandt andet med udgangspunkt i de definitioner, som er formuleret i Verdensarvskonventionens artikel 1 og 2.

Begrebet autenticitet forstås som et udtryk for kirkegårdens ægthed og oprindelighed.

Originalitet udtrykker kirkegårdens betydningsfuldhed, særlighed og sjældenhed.

Integritet anvendes i betydningen velbevaret og original.

Udvalget har derudover besluttet, at der i den konkrete vurdering af kirkegårdsanlægget må indgå følgende kriterier: A) Kirkegårdens enestående landskabelige eller bymæssige placering.

B) Egnens karakteristiske forhold som den afspejles i kirkegårdsanlægget.

C) Den lokale historie og geografi, som er karakteristisk for området fx ved, at kirkegårdsanlægget er et enestående eksempel på anvendelse af lokalt forekommende natursten i indhegning.

D) Særlig plantebrug og havekultur på kirkegården, fx kan planter være et udtryk for en (arkæologisk) arv.

E) Kirkegården som grøn tradition, fx ved at der kan påvises en enestående sammenhæng mellem beplantning og træer i samspil med kirkebygningen.

F) Eventuelle fredede fortidsminder.

G) Kirkegårdens arkitektur og stiltræk – forstået som de unikke havekunstneriske kvaliteter.

H) Eventuelle bygninger på kirkegården og deres indvirkning på den enestående kvalitet på kirkegården.

I) Det helt særlige og enestående samspil mellem bevaringsværdierne m.v. J) Eventuelle lokale eller nationale kulturhistoriske aspekter.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 19, stk. 5, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige kirkegårde.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give kirkeministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for umistelige kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale menighedsråd, men også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på umistelige kirkegårde og herved sikre hensyn til kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.

Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat regler om stiftsøvrighedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården og fældning af træer på kirkegården, når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård.

Det forventes endvidere, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om udvalget om kirkegårdes opgaver i relation til umistelige kirkegårde, herunder processen for kategorisering af kirkegårde som umistelige.

Det forventes således, at der vil blive fastsat bestemmelser om, at kirkegårdkonsulenterne, der er tilknyttet landets 10 stifter, skal screene stiftets kirkegårde for kirkegårde, som vurderes at kunne komme i betragtning som umistelige.

Den enkelte stiftsøvrighed vil herefter skulle indsende kirkegårdskonsulentens vurdering til udvalget om kirkegårde, som allerede i dag afgiver udtalelse i stiftsøvrighedens sager om fx nedlæggelse af kirkegårde.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at udvalget på baggrund af kirkegårdkonsulenternes indledende screening og stiftets eventuelle yderligere bemærkninger foretager en kategorisering på tværs af landet og herved udpeger de 10-20 kirkegårde, som vurderes umistelige.

Screeningen vil ske på baggrund af de kriterier, som udvalget har fastsat, jf. ovenfor.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter det forventes, at der vil blive fastsat regler, der ophæver de gældende godkendelseskompetencer for stiftsøvrigheden og provstiudvalg i forhold til menighedsrådets beslutninger på kirkegårdsområdet, men indfører nærmere regler for umistelige kirkegårde med henblik på at sikre, at det ikke kun er det lokale menighedsråd, men også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på umistelige kirkegårde og herved sikre hensyn til kulturarv.

Til nr. 9

Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården.

Af § 24 i samme lov fremgår det, at menighedsrådet skal foretage et årligt syn over kirken og kirkegården sammen med en bygningskyndig, og at synet hvert fjerde år skal forestås af provsten med en bygningskyndig person, som er valgt af provstiudvalget (såkaldt provstesyn), jf. samme lovs § 26.

Provstiudvalget afgør, hvad der skal foretages på baggrund af synsforretningerne, jf. § 26, 7. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det fremgår af § 27 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretninger.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Det foreslås, at der i §§ 23 og 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indsættes », jf. dog § 27, stk. 2« efter »kirkegården«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården, jf. dog § 27, stk. 2.

Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår af § 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegård, at hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården, jf. dog § 27, stk. 2.

Formålet med forslaget er at indsætte en undtagelse i de pågældende bestemmelser således, at menighedsrådet alene har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården, og forpligtelsen til sammen med en bygningskyndig at foretage syn over kirken og kirkegården, når der ikke er fastsat andre regler herom i medfør af den foreslåede § 27, stk. 2.

Hensigten med den foreslåede ændring af §§ 23 og 24, er således at sikre, at menighedsrådenes tilsyn fremover vil omfatte de kirker, som bestyres af menighedsrådet, og således ikke vil omfatte kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der foreslås indsat en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der indfører hjemmel til, at kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde, samt lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirken.

Til nr. 10

Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården.

Af § 24 i samme lov fremgår det, at menighedsrådet hvert år inden 1. oktober sammen med en bygningskyndig skal foretage syn over kirken og kirkegården.

Det fremgår af § 27 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretninger.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Kirkeministeren har efter gældende regler ikke hjemmel til at fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for middelalderkirker.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Formålet med bestemmelsen er at indføre hjemmel til, at der kan fastsættes regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden om folkekirkens middelalderkirker, herunder regler om en synsprotokol.

Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker skal føre tilsyn og mindst hvert 4. år gennemføre syn af de kirker og kirkegårde, som er overdraget til enheden, og at synsforretningen indføres i enhedens synsprotokol.

Formålet hermed er at sikre, at tilsynsforpligtelsen med en kirkebygning, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, sammen med tilsynsforpligtelsen for en eventuelt tilhørende kirkegård, overgår til enheden for folkekirkens middelalderkirker på tidspunktet for overdragelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden.

Til § 4

Til nr. 1

Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf. § 8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven) og den tilhørende bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Det fremgår af ansættelseslovens § 9, stk. 1, at et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstillingen af disse pastoraters menighedsråd.

Af ansættelseslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at hvis flere menighedsråd skal medvirke ved indstillingen, afgives indstillingen i et fællesmøde.

Biskoppen kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i ansættelsesloven, at ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestillinger skal ministeren for ligestilling og kirke tage hensyn til mindretal i pastoratet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 2, hvorefter menighedsrådene ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd kan beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg bestående af menighedsrådsmedlemmerne fra primærsognet, to menighedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige menighedsråd og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra hvert menighedsråd.

Menighedsrådene skal være enige om at nedsætte et ansættelsesudvalg.

Biskoppen udpeger primærsognet i forbindelse med opslag af stillingen.

Forslaget vil indebære, at der i flersognspastorater, hvor der skal medvirke tre eller flere menighedsråd i ansættelsesproceduren, indføres mulighed for, at menighedsrådene kan vælge at nedsætte et ansættelsesudvalg med henblik på at forenkle og smidiggøre ansættelsesprocessen ved besættelse af den ledige præstestilling.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ansættelsesforløbet kan afvikles mere smidigt, idet der skal deltage færre personer i forløbet.

Samtidig vil processen komme til at minde om ansættelsesforløb på andre områder.

Det kan for ansøgerne virke både overvældende og forstyrrende at skulle forholde sig til et meget stort antal menighedsrådsmedlemmer fra hele pastoratet, og det vurderes, at et mindre ansættelsesudvalg kan give mulighed for en bedre samtale ved ansættelsen.

Forslaget vil indebære, at det er et krav, at de tre eller flere menighedsråd er enige om, at der skal nedsættes et ansættelsesudvalg.

Kravet om enighed indebærer, at hvert af menighedsrådene ved stemmeflertal skal beslutte, at der nedsættes et ansættelsesudvalg.

Et ansættelsesudvalg overtager alle menighedsrådenes opgaver i forbindelse med ansættelsen, jf. lovforslagets § 4, nr. 2-4 og 6-8.

Det vil således være ansættelsesudvalget, der skal deltage i orienterings- og indstillingsmøde, ligesom det vil være ansættelsesudvalget, der gennemfører ansættelsessamtalerne.

Gudstjenester med prøveprædiken er fortsat offentligt tilgængelige, og menighedsrådsmedlemmer, der ikke sidder i ansættelsesudvalget, vil derfor fortsat have mulighed for at overvære prøveprædikenen.

Herved sikres det, at de medlemmer, der kun overværer prøveprædiken, har et grundlag for at orientere deres repræsentanter i ansættelsesudvalget om, hvilke ansøgere de foretrækker til stillingen.

Biskoppen udpeger primærsognet i forbindelse med opslag af stillingen.

Primærsognet vil være det sogn, hvor præsten har hovedparten af sine arbejdsopgaver.

Forslaget vil indebære, at menighedsråd fra andre sogne end primærsognet kun er repræsenteret med få medlemmer på indstillingsmødet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter biskoppen kan beslutte, hvilke præster, der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i et pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere præster, samt med ønsket om at menighedsrådene får mulighed for at gøre ansættelsesproceduren mere fleksibel for både menighedsråd og ansøgere.

Det er menighedsrådets ansvar at udpege de rette personer til at indgå i et ansættelsesudvalg, så de enkelte medlemmer oplever, at hele menighedsrådets ønsker i forhold til ansættelse af en ny præst er bedst muligt repræsenteret.

Den foreslåede mulighed for nedsættelse af ansættelsesudvalg bør ikke anvendes, hvis der i pastoratet er et teologisk retningsbestemt mindretal.

I disse situationer bør samtlige menighedsråd fortsat medvirke ved indstillingen.

Tilkendegivelsen af et teologisk retningsbestemt mindretal skal derfor ske, inden ansættelsesudvalget nedsættes.

Biskoppen skal orienteres om teologisk retningsbestemte mindretal.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

Af ansættelseslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at hvis flere menighedsråd skal medvirke ved indstillingen, afgives indstillingen i et fællesmøde.

Biskoppen kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, 1. pkt., efter »menighedsråd« indsættes: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2,«.

Det vil herefter fremgå af ansættelseslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at et pastorats menighedsråd eller ansættelsesudvalg, jf. § 8, stk. 2, afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Forslaget vil medføre, at hvor menighedsrådene, ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd, beslutter at nedsætte et ansættelsesudvalg, overtager ansættelsesudvalget menighedsrådenes opgave med at afgive indstilling om ansættelse i ledige stillinger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der foreslås indsat et nyt § 8, stk. 2, i ansættelsesloven om, at menighedsrådene ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd kan beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg bestående af menighedsrådsmedlemmerne fra hovedsognet, to menighedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige menighedsråd og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra hvert menighedsråd.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

Det foreslås, at der i § 9 stk.1, 2. pkt., efter »menighedsråd« indsættes: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at hvis en sognepræstestilling er oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2.

Forslaget vil medføre, at såfremt en sognepræstestilling er oprettet for flere pastorater, og det besluttes at nedsætte et ansættelsesudvalg, overtager ansættelsesudvalget menighedsrådenes opgave med at afgive indstilling om ansættelse i den ledige stilling.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der foreslås indsat et nyt § 8, stk. 2, i ansættelsesloven om, at menighedsrådene ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd kan beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg, som overtager menighedsrådenes opgave om at afgive indstilling om ansættelse i ledige stillinger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m. og vejledning om menighedsråds, provstiudvalgs og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m.

Der skal som hovedregel indstilles 2 ansøgere til ministeren, jf. § 8 i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger mm.

Det vil sige den som nr. 1 indstillede og den som nr. 2 indstillede.

Stemmeafgivningen i menighedsrådet er skriftlig og hemmelig.

Resultatet af afstemningen skal indskrives i menighedsrådets beslutningsprotokol, således at det fremgår, hvor mange stemmer der er faldet på de enkelte kandidater under afstemningen.

Hvis der er afgivet blanke stemmer, skal dette også fremgå af beslutningsprotokollen.

Det skal fremgå specifikt, hvem der indstilles som nr. 1 henholdsvis nr. 2, eller såfremt der sker sideordnet indstilling i tilfælde af stemmelighed, skal dette også fremgå.

Beslutningsprotokollen sendes herefter gennem provsten til biskoppen, således at provsten kan afgive sin anbefaling af de som nr. 1 og 2 indstillede ansøgere.

Når biskoppen har modtaget menighedsrådets/menighedsrådenes indstilling, skal biskoppen påse, at menighedsrådet har fulgt reglerne i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 3, efter »menighedsråds« indsættes », og ansættelsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2,«.

Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 9, stk. 3, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds, og ansættelsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2, afgivelse af indstilling.

Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i § 9, stk. 3, udvides til, at kirkeministeren også kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved et ansættelsesudvalgs afgivelse af indstilling af en ansøger til en ledig stilling som sognepræst.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at ændre bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m. og vejledning om menighedsråds, provstiudvalgs og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. med henblik på at fastsætte regler, der sikrer, at både menighedsråd og et ansættelsesudvalg, ved hver deres ansættelsesproces, kan afgive indstilling om ansøger til en ledig stilling som sognepræst, samt regler vedrørende definition af primærsogn, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1 , i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

I Aabenraa Sogn, Sankt Marie Sogn og Christians Sogn i Sønderborg, Haderslev Vor Frue Domsogn og Gammel Haderslev Sogn samt Tønder Sogn i Sønderjylland, er der oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden.

Der er ikke i dag fastsat bestemmelser om, hvordan repræsentanter for det tyske mindretal medvirker ved ansættelse i disse stillinger i de tilfælde, hvor det tyske mindretal ikke har fået valgt et medlem af menighedsrådet.

Det foreslås at indsætte en ny § 9 a, hvor af det følger, at i de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.

Forslaget vil indebære, at den sædvanlige ansættelsesproces fraviges, da det ved ansættelse af en sognepræst for den tyske del af menigheden bliver muligt for den repræsentant for menigheden, der er nævnt i § 3 a i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at deltage i præstevalget på lige vilkår med menighedsrådets andre valgte medlemmer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter der foreslås indsat § 3 a i menighedsrådsloven om, at får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor der er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke valgt et medlem af menighedsrådet, har den tyske del af menigheden mulighed for at udpege en repræsentant, som kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret.

Med forslaget indføres der således en særregel, der indebærer, at repræsentanten for den tyske del af menigheden får mulighed for at stemme på en ansøger som sognepræst for den tyske del af menigheden og dermed medvirker ved menighedsrådets indstilling herom.

Forslaget vil således indebære en særlig beskyttelse af det tyske mindretal og kan, der hvor en sådan repræsentant er udpeget, sikre, at den tyske del af menigheden vil være repræsenteret i menighedsrådet, når der skal ansættes en sognepræst for netop denne del af menigheden.

Forslaget vil således medvirke til at sikre, at mindretallets interesser og forventninger varetages bedst muligt.

Til nr. 6

Det fremgår af § 10, 1. pkt., i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene), hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne.

Det foreslås i § 10, 1. pkt., at der efter »(menighedsrådene)« indsættes »eller mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 10, 1. pkt., at forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene) eller mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2, hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne.

Forslaget vil medføre, at hvis menighedsrådene ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd har besluttet at nedsætte et ansættelsesudvalg, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, overtager ansættelsesudvalget menighedsrådenes opgave i forhold til orienteringsmødet.

Det vil således være ansættelsesudvalget, der deltager i mødet, hvor biskoppen orienterer udvalget om ansøgerne.

Til nr. 7

Det fremgår af § 10, 3. pkt., i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og menighedsråd.

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., at hvis et eller flere menighedsrådsmedlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser det for ønskeligt, afholdes der endnu et orienterende møde, eventuelt i forbindelse med indstillingsmødet.

Det foreslås i § 10, 3. pkt., at der efter »menighedsråd« indsættes »eller mellem biskop og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 10, 3. pkt., at efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og menighedsråd eller mellem biskop og ansættelsesudvalg.

Forslaget vil medføre, at hvis menighedsrådene ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere menighedsråd har besluttet at nedsætte et ansættelsesudvalg, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, overtager ansættelsesudvalget menighedsrådenes opgave i forhold til orienteringsmødet.

Menighedsrådsmedlemmerne i ansættelsesudvalget vil således kunne anmode biskoppen om at afholde et yderligere orienteringsmøde om ansøgerne, hvis der er behov for dette.

Til nr. 8

Det fremgår af § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at ministeren for ligestilling og kirke eller den, ministeren bemyndiger hertil, ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling.

Det forslås at ændre § 11, stk. 1, 1. pkt., således at der efter »menighedsrådets« indsættes: »eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2«.

Det vil herefter fremgå af ansættelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2, indstilling.

Forslaget vil medføre, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, når der er nedsat et ansættelsesudvalg, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af ansættelsesudvalgets indstilling, hvilket er det samme som gælder i en ansættelsesproces, hvor menighedsrådet indstiller en ansøger til en ledig stilling som sognepræst.

Til nr. 9

De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m. samt i cirkulære om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis.

By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster og provster.

Det indebærer, at ministeriet udøver de traditionelle arbejdsgiverbeføjelser med en række begrænsninger, der følger af lovgivning, praksis og delegation.

Ansættelse sker efter indstilling fra de stedlige kirkelige myndigheder.

Ved lov nr. 1679 af 30. december 2024 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder er der bl.a. indført en hjemmel til, at kirkeministeren kan delegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken, herunder godkende stillingsbytte mellem præster, til en myndighed under ministeriet, jf. ansættelseslovens § 13 b, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at ændre § 13 b, stk. 1, 3. pkt., således, at »ministeren for ligestilling og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop« ændres til »kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 13 b, stk. 1, 3. pkt., at udskrift af beslutningsprotokollen med hvert menighedsråds tilslutning indsendes til kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Forslaget skal læses i sammenhæng med lov nr. 1679 af 30. december 2024 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder, hvorefter der bl.a. blev indført en hjemmel til, at kirkeministeren kan delegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken, herunder godkende stillingsbytte mellem præster, til en myndighed under ministeriet.

Forslaget vil sikre en konsekvent og tydelig formulering i § 13 b, stk. 1, der afspejler kirkeministerens hjemmel til at delegere sin kompetence.

Den foreslåede ændring vil give ministeren hjemmel til at beslutte, at udskrift til beslutningsprotokollen med hvert menighedsråds tilslutning i forbindelse med ansættelsesprocessen ikke skal sendes til kirkeministeren, men til den, ministeren bemyndiger hertil.

Det forventes, at kirkeministeren vil udnytte bemyndigelsen ved at delegere denne del af ansættelsesprocessen til biskopperne.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, at medlemmerne af menighedsrådet vælges på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, medmindre der udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e, stk. 1.

Af stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at der i flersognspastorater er adgang til at afholde valgforsamlingen en anden dag i samme uge.

Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, 2. pkt., ved efter »flersognspastorater« at indsætte »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at i flersognspastorater og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen, kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge.

Formålet med forslaget er at sikre, at der vil være bedre mulighed for at deltage i valgforsamlingen i sogne, der dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen fx hvor færgedriften er begrænset til afgange, som helt eller delvis forhindrer folkekirkemedlemmer i at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen.

Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen i et sogn, der dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om valgforsamlingen skal afholdes en anden dag i samme uge som den tredje tirsdag i september.

Anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være afgrænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlandet og en mindre ø, og hvor deltagelse i valgforsamlingen er udfordret af manglende transport til og fra øen, fx ved manglende færgeforbindelser mellem øerne eller mellem fastlandet og en ø.

Bestemmelsen vil derimod ikke kunne anvendes, hvis der er er broforbindelse til og mellem de omfattede mindre øer eller fastlandet og den omfattede mindre ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen, som gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen.

Ved mindre øer forstås øer, der har under 1.000 indbyggere.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, at menighedsrådet skal afholde et offentligt orienteringsmøde den anden tirsdag i maj i valgåret.

Af § 5 a, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at orienteringsmødet i flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan afholdes en anden dag i samme uge.

Det foreslås at ændre i § 5 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd ved efter »menighedsråd,« at indsætte »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 5 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at i flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag i samme uge.

Formålet med forslaget er at sikre, at der vil være bedre mulighed for at deltage i orienteringsmødet i sogne, der dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen fx hvor færgedriften er begrænset til afgange, som helt eller delvis forhindrer folkekirkemedlemmer i at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af orienteringsmødet.

Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen i et sogn, der dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om orienteringsmødet skal afholdes en anden dag i samme uge som den anden tirsdag i maj.

Anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være afgrænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlandet og en mindre ø, og hvor deltagelse i orienteringsmødet er udfordret af manglende transport til og fra øen, fx manglende færgeforbindelser mellem øerne eller mellem fastlandet og en ø.

Bestemmelsen vil derimod ikke kunne anvendes, hvis der er broforbindelse til og mellem de omfattede mindre øer eller mellem fastlandet og den omfattede mindre ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen, som gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen.

Ved mindre øer forstås øer, der har under 1.000 indbyggere.

Til nr. 3

Det fremgår af § 6 a, stk. 8, i lov om valg til menighedsråd, at når menighedsrådet er valgt, stemmes der om stedfortrædere.

Der kan både stemmes om kandidater, der ikke blev valgt til menighedsrådet, og om kandidater, der kun ønsker at være stedfortrædere.

Det foreslås, at der indsættes et nyt i § 6 a, stk. 9, i lov om valg til menighedsråd , hvoraf det følger, at i de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for den tyske del af menigheden, vil de kandidater fra den tyske del af menigheden, som ikke opnår valg, blive personlige stedfortrædere for de valgte kandidater fra denne del af menigheden.

Forslaget vil indebære, at valgformen for valg til menighedsråd som udgangspunkt fraviges i de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire sognepræster for den tyske del af menigheden er ansat.

Forslaget vil herefter medføre, at der i disse sogne indføres en særregel, der indebærer, at en kandidat, der er blevet valgt fra det tyske mindretal, kan have en eller flere personlige stedfortrædere.

De personlige stedfortrædere skal have været opstillet som kandidater på valgforsamlingen, men ikke opnået valg.

Det er en forudsætning, at vedkommende har fået mindst en stemme på valgforsamlingen.

Forslaget vil således indebære en særlig beskyttelse af det tyske mindretal, og sikrer, at den tyske del af menigheden vil være repræsenteret i menighedsrådet også i de tilfælde, hvor den valgte kandidat dør eller udtræder af rådet i løbet af funktionsperioden eller har lovligt forfald til møderne.

Forslaget vil således medvirke til at sikre, at mindretallets interesser og forventninger til udviklingen af det kirkelige liv i sognet og på tværs af provstiet varetages og videreformidles bedst muligt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvor der foreslås indført en ny regel i menighedsrådslovens § 3 a, om, at en repræsentant for det tyske mindretal kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret, hvis mindretallet ikke har opnået valg til en plads i menighedsrådet.

Til nr. 4

Det fremgår af § 6 c, stk. 2 , i lov om valg til menighedsråd, at en ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen.

I flersognspastorater, hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge.

Det foreslås at ændre i § 6 c, stk. 2.

2. pkt., i lov om valg til menighedsråd ved efter »sogne,« at indsætte »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 6 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at i flersognspastorater, hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge.

Formålet med forslaget er at sikre, at der vil være bedre mulighed for at deltage i en ekstraordinær valgforsamling i sogne, der dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen fx hvor færgedriften er begrænset til afgange, som helt eller delvis forhindrer folkekirkemedlemmer i at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af ekstraordinær valgforsamling.

Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen i et sogn, der dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om en ekstraordinær valgforsamling skal afholdes en anden dag i samme uge.

Anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være afgrænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlandet og en mindre ø, og hvor deltagelse i en ekstraordinær valgforsamling er udfordret af manglende transport til og fra øen, fx manglende færgeforbindelser mellem øerne eller mellem fastlandet og en ø.

Bestemmelsen vil derimod ikke kunne anvendes, hvis der er broforbindelse til og mellem de omfattede mindre øer eller mellem fastlandet og en mindre ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen, som gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen.

Ved mindre øer forstås øer, der har under 1.000 indbyggere.

Til § 6

Til nr. 1

Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 34, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) hvorefter menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom, samt § 21, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), hvorefter menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. indsættes », jf. dog stk. 5« efter »menighedsrådet«.

Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, jf. dog stk. 5.

Med forslaget indsættes således en undtagelse til udgangspunktet i § 1, stk. 1, om, at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, om at indsætte et § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, ikke længere bestyres af menighedsrådet, men af enheden.

Til nr. 2

Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 34, stk. 3, i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) hvorefter menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom, samt § 21, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven), hvorefter menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Om bestyrelsen af valgmenigheder er i § 1, stk. 3, henvist til reglerne i lov om valgmenigheder.

Videre fremgår det af § 1, stk. 4, i samme lov, at hvis en kirkegård ejes af flere kirker i fællesskab, udfærdiges en vedtægt med regler for kirkegårdens bestyrelse.

Vedtægten godkendes af provstiudvalget.

Det foreslås at indsætte et nyt § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.

Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at fastslå, at selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Formålet med bestemmelsens 2. pkt. er at bemyndige kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om enhedens bestyrelse af kirkerne.

Forslaget vil medføre, at menighedsrådet efter overdragelse af det fulde ansvar for kirke, inventar og evt.

tilhørende kirkegård til enheden for folkekirkens middelalderkirker ikke længere vil have ansvaret for at bestyre og finansiere kirken og dermed heller ikke længere vil have råderet over kirken til gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse af den kirkelige betjening i sognet.

Menighedsrådet eller biskoppen vil herefter ikke kunne give tilladelse til brug af kirken efter de regler, som fremgår af kapitel 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk. 5, 2. pkt. vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, med særlig tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Den konkrete brug af kirken til gudstjeneste eller kirkelige handlinger vil være underlagt biskoppens almindelige tilsyn.

Biskoppen skal i medfør heraf påse, at der ikke ved folkekirkens gudstjenester, foregår noget, der strider mod kirkens lære og tradition.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 3, hvorefter kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, samt den foreslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren fastsætter regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug af og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.

De regler, der forventes fastsat i medfør af henholdsvis den foreslåede § 1, stk. 5, 2. pkt. i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og den foreslåede § 8 a, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, indebærer, at enheden for folkekirkens middelalderkirker får det fulde ansvar for opgaver vedrørende kirker, inventar og eventuelt tilhørende kirkegård, der er overdraget til enheden, herunder vedligeholdelse af en overdraget kirke, dens inventar og eventuelt tilhørende kirkegård.

Til nr. 3

§ 19, stk. 1-3, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. regulerer betaling for brug af kirken ved henholdsvis særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v., valgmenigheders brug, brug til ikkekirkelige formål, kristne trossamfunds brug og evangelisk-lutherske frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne.

Der er i dag ikke hjemmel til, at kirkeministeren kan fastsætte regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker og taget ud af brug som sognekirke.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 19, stk. 4, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter kirkeministeren fastsætter regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Forslaget vil medføre, at der indføres hjemmel til at fastsætte regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker kan opkræve betaling for anvendelse af kirken efter særlig tilladelse fra enheden i særlige tilfælde til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, om at indsætte et nyt § 1, stk. 5 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter enheden for folkekirkens middelalderkirker bestyrer kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk. 5, 2. pkt. i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til enheden, med tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 17, 18, 21, 22 og 25, træder i kraft den 1. januar 2029.

De foreslåede bestemmelser vedrører ændringer i reguleringen af provstiudvalgets indtægter og udgifter samt nye regler vedrørende provstikapitalen og kirkekapitalen som følge af ændringer i reglerne om bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2029, da der ifølge forslaget først skal have været afholdt nyvalg til ordinært menighedsrådsvalg i alle sogne.

Dette afholdes i efteråret 2028.

Det foreslås i stk. 3, at § 5, nr. 1, 2 og 4, har virkning fra valg til menighedsråd i 2026.

Menighedsråd, der afholder valg før valget til menighedsråd i 2026, skal anvende de hidtil gældende regler.

Forslaget vil medføre, at menighedsråd, der afholder valg, herunder nyvalg og udfyldningsvalg, før valget til menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode i 2026, skal anvende de hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, hvorefter medlemmer af menighedsråd vælges for 4 år, regnet fra et kirkeårs begyndelse, samt i sammenhæng med lovens § 34 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter biskoppen efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet kan nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år.

De foreslåede regler vedrørende menighedsrådsvalg i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen, har således virkning fra det næste valg til menighedsråd, som er i 2026, for menighedsråd med en funktionsperiode på 2 år, jf. § 34 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, og i 2028 for menighedsråd med en funktionsperiode på 4 år, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd.

Det foreslås i stk. 4, at den i § 1, nr. 28, foreslåede § 11 e i lov om menighedsråd har virkning fra menighedsrådets ordinære konstituering i november 2026.

En personaleansvarlig, formand, kasserer eller et medlem med ansvar for regnskabsopgaver, der er valgt før den ordinære konstituering i november 2026, har pligt til at gennemføre det obligatoriske kursus fra november 2026.

Forslaget vil medføre, at den foreslåede § 11 e vedrørende obligatoriske kurser for formanden, kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, samt for den personaleansvarlige, herunder en ansat personaleansvarlig, først har virkning fra den næste ordinære årlige konstituering i menighedsrådene, der finder sted i november 2026.

Menighedsråd, der vælger ny formand, kasserer eller personaleansvarlig inden november 2026 fx på grund af ændring af sognestruktur eller fritagelse eller fratagelse af hverv vil således først være omfattet af den foreslåede § 11 e vedrørende obligatoriske kurser i november 2026.

Det foreslås i stk. 5, at § 1, nr. 3, 5-8, 11 og 47, § 2, nr. 6, 12, 13 og 23, § 4, nr. 5 og § 5, nr. 3, har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028.

Menighedsråd, der afholder valg før det ordinære valg til menighedsråd i 2028, skal fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet efter de hidtil gældende regler.

Forslagene omhandler regler vedrørende antal valgte medlemmer af menighedsrådet, muligheden for at fritage provster for hvervet som menighedsrådsmedlem, valgret til provstiudvalg, udpegning af en repræsentant for det tyske mindretal og valg af personlige stedfortrædere i de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for den tyske del af menigheden, som først skal have virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i efteråret 2028.

De nuværende menighedsråd bevarer således den sammensætning og det antal medlemmer, der er fastsat forud for valget i 2024, indtil der afholdes ordinært valg i 2028.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, hvorefter medlemmer af menighedsråd vælges for 4 år, regnet fra et kirkeårs begyndelse, samt i sammenhæng med lovens § 34 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter biskoppen efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet kan nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år.

Menighedsråd, der i perioden frem til 2028 afholder valg, fx som følge af et medlems udtræden eller død eller som følge af 2-årig funktionsperiode, skal fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet efter de hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023.

Til § 8

Efter § 50 i lov om menighedsråd gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Loven er ikke sat i kraft for Færøerne.

De færøske myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.

Det følger af § 28 i lov om folkekirkens økonomi, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Derudover følger det af § 49 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 26 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Ansættelsesloven er ikke sat i kraft for Færøerne.

De færøske myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.

Det følger af § 37 i lov om valg til menighedsråd, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lov om valg til menighedsråd er ikke sat i kraft for Færøerne.

De færøske myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.

Endelig følger det af § 26 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Loven er ikke sat i kraft for Færøerne.

De færøske myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.

Det foreslås med § 8, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslåede vil indebære, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at loven heller ikke ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

1)

vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet,

2)

undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,

3)

varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller

4)

udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.

1)

at der ved de faste gudstjenester foretages indsamlinger,

2)

at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, og

3)

at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.

1)

Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder.

2)

Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker.

3)

Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023, foretages følgende ændringer

1.

§ 1 affattes således

§ 1.

Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.

Ȥ 1.

Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anliggender, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Stk. 2.

Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.

Stk. 2.

Menighedsrådet er ansvarlig for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.

Stk. 3.

To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

Stk. 3.

Menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdet ved kirken og kirkegården.

Menighedsrådet, provsten og biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.

Stk. 4.

Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Stk. 4.

Menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og øvrige faste ejendomme efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 5.

Ved oprettelse af et nyt sogn kan menighedsrådet for den del af sognet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal afholdes nyvalg.

Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen af det nye sogn træder i kraft.

Stk. 5.

Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren, og indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets samlede økonomi, herunder gennem deltagelse i budgetsamrådet.

Stk. 6.

Menighedsrådet deltager i valg af biskop og medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 7.

Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.«

2.

Efter § 1 indsættes

Ȥ 1 a.

To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.

Stk. 2.

Der skal afholdes et menighedsmøde i sognet, jf. kapitel 7, hvor spørgsmålet om ændring af sognestruktur drøftes, inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal sammenlægges med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere sogne.

Stk. 3.

Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.

Stk. 4.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles menighedsråd, jf. stk. 1, og om oprettelse og nedlæggelse af sogne, jf. stk. 2, herunder om frister for beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og nedlæggelsen.«

§ 2.

---

3.

I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2.

Biskoppen kan beslutte at fritage provsten for hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis der er ansat en anden præst i sognet, som er født medlem af menighedsrådet, jf. stk. 1.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på tværs af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere.

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

4.

I § 2, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres: »§ 1, stk. 3« til: »§ 1 a, stk. 1«.

Stk. 4.

Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.

Antallet udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.

5.

§ 2, stk. 4, 2. pkt. , der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Antallet udgør fem for de første to tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt to tusinde, dog ikke over ti i alt.«

6.

I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt .

»Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer.«

Stk. 5.

Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet.

Rådet må dog højst bestå af summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til, jf. stk. 4, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, jf. stk. 4, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds.

Hvert sogn skal mindst have 1 valgt medlem.

Menighedsrådet skal meddele biskoppen antallet af medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af medlemmer mellem de deltagende sogne.

7.

To steder i § 2, stk. 5 , 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

8.

I § 2 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke

» Stk. 7.

Menighedsrådets beslutning om fastsættelse af antallet af valgte medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal træffes senest den 1. april i valgåret.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

9.

§ 2, stk. 6 , der bliver stk. 8, affattes således

Stk. 6.

Når den kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere sogne, er ordnet således, at betjeningen af et enkelt sogn væsentligt er overdraget til en af præsterne, kan biskoppen ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet mellem præsterne bestemme, at hver af dem skal være medlem af menighedsrådet i sit sogn.

» Stk. 8.

I et pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere præster, kan biskoppen beslutte, hvilke præster der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i pastoratet.«

10.

§ 3 affattes således

§ 3.

En repræsentant for de kirkefunktionærer, der er ansat eller konstitueret i den eller de menighedsrådskredse, menighedsrådet omfatter, har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder.

Ȥ 3.

Medarbejderne i sognet vælger blandt ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer ved kirken eller kirkegården i sognet en repræsentant for kirkefunktionærerne i det eller de sogne, menighedsrådet omfatter.

Hvis menighedsrådet omfatter flere sogne, vælges der én repræsentant.

Repræsentanten har ret til at deltage uden stemmeret i menighedsrådets møder.

Valget gælder for et år ad gangen.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2.

Menighedsrådets personaleansvarlige sikrer, at samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til repræsentant efter stk. 1.«

11.

Efter § 3 indsættes

Ȥ 3 a.

Får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor der er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke valgt et medlem af menighedsrådet, har den tyske del af menigheden mulighed for at udpege en repræsentant, som kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om proces for udpegning af repræsentanten.«

12.

Overskriften til kapitel 2 affattes således

Kapitel 2

Menighedsrådet

»Kapitel 2

Det konstituerende møde «

§ 7.

---

13.

Efter § 7 indsættes

Ȥ 7 a.

Menighedsrådet konstituerer sig efter

1) en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. kapitel 2 a og 3, eller

2) en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.

Stk. 2.

Valg af konstitueringsmodel kan ændres af menighedsrådet i forbindelse med den årlige konstituering.«

14.

Før § 8 indsættes

»Kapitel 2 a

Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg«.

§ 8.

På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og personer til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter.

Valgene har virkning for 1 år ad gangen.

15.

I § 8, stk. 1 , 1. pkt., ændres »§ 9« til: »§§ 8 a og 9«.

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Umiddelbart efter valget af formand og næstformand finder valg til enkeltmandsposter sted.

16.

I § 8, stk. 4 , ændres »enkeltmandsposter« til: »de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9,«.

Stk. 5-6.

---

17.

Efter § 8 indsættes

Ȥ 8 a.

Menighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der bemyndiges til at varetage menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.

Stk. 2.

Varetages hvervet som personaleansvarlig af et menighedsrådsmedlem, vælges vedkommende blandt menighedsrådets medlemmer.

Valget gælder for et år ad gangen.

Stk. 3.

Har menighedsrådet besluttet at ansætte en daglig leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige.

Stk. 4.

En personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, kan af kirkekassen tillægges et honorar, hvis størrelse skal godkendes af provstiudvalget.

Stk. 5.

En personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet, kan af kirkekassen få udbetalt kompensation for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige, jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.

Stk. 6.

Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for den personaleansvarliges forretningsområde.«

§ 9.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold.

Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.

18.

§ 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

19.

§ 9, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således

Stk. 6.

Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen skal godkendes af provstiudvalget.

Honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.

» Stk. 5.

Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal godkendes af provstiudvalget.«

Stk. 7.

Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte personers forretningsområde.

20.

I § 9, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »2, 4 og 5« til: »2 og 4«.

Stk. 8-9.

---

21.

Efter § 9 indsættes

Ȥ 9 a.

Valg af medlemmer til de udvalg, der er nævnt i §§ 17-19, finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9.

Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.«

§ 10.

Et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter, jf. dog stk. 2 og 3.

22.

I § 10, stk. 1 , udgår »og 3«.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Præsten er ikke forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.

23.

I § 10, stk. 3 , ændres »Præsten« til: »Et medlem af menighedsrådet«, og »§ 9, stk. 5« ændres til: »§ 8 a«.

Stk. 4 ---

Stk. 5.

Når en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode.

24.

I § 10, stk. 5 , indsættes efter »fritages for«: »eller fratages«.

Stk. 6.

Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Tilsvarende gælder, hvis en præst i løbet af funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5.

25.

I § 10, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9,« til: »§ 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin enkeltmandspost«.

26.

I § 10, stk. 6, 2. pkt., ændres »en præst« til: »et menighedsrådsmedlem« og »de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5« ændres til: »hvervet som personaleansvarlig«.

§ 11.

---

Stk. 2.

---

27.

§ 11, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Herefter foretages valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter for det kommende år.

» Stk. 3.

Når valg af formand og næstformand har fundet sted, foretages valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9, for det kommende år.«

28.

Efter § 11 indsættes

1)

»Kapitel 2 b

Konstituering efter en minimumsmodel

§ 11 a.

Menighedsrådet skal varetage følgende opgaver

1) Personaleopgaver.

2) Regnskabsopgaver.

3) Valgbestyrelsesopgaver.

4) Opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.

§ 11 b.

På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand.

Reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Et medlem af menighedsrådet har kun pligt til at være formand i 4 år.

Valget har virkning for et år ad gangen.

Stk. 2.

Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en personaleansvarlig, jf. § 8 a, og derefter vælges en tegningsberettiget, jf. § 9, stk. 8.

Valgene ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget.

Et medlem af menighedsrådet har ikke pligt til at modtage valg til personaleansvarlig og kan frasige sig hvervet i løbet af funktionsperioden.

Stk. 3.

Menighedsrådet skal på det konstituerende møde tage stilling til, om de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, skal varetages af menighedsrådet eller af enkelte menighedsrådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.

§ 11 c.

Menighedsrådet kan på det konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden nedsætte udvalg til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk. 1.

Stk. 2.

Menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed i et kommissorium for udvalget, herunder i hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence.

Menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.

Stk. 3.

Menighedsrådet kan tildele et udvalg en budgetramme, og udvalget kan disponere herover inden for retningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.

§ 11 d. Hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år.

Valget ledes af den afgående formand.

Når valg af formand har fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsberettiget for det kommende år.

Reglerne i § 11 b, stk. 1 og 2 om valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Menighedsrådet kan efter anmodning fritage formanden for hvervet for resten af funktionsperioden.

Stk. 3.

Når en formand fritages for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i stk. 1, for resten af den afgående formands funktionsperiode.

Stk. 4.

Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til personaleansvarlig eller tegningsberettiget, fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis medlemmet frasiger sig opgaven som personaleansvarlig, foretages nyt valg til det eller de derved ledige hverv for resten af det afgående medlems funktionsperiode.

Kapitel 2 c

Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet

11 e.

Formanden og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, jf. § 11 a, nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet varetagelse af sine opgaver.

Stk. 2.

Den personaleansvarlige har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk kursus målrettet rollen som personaleansvarlig.

Kravet om gennemførelse af kursus gælder ikke for et menighedsrådsmedlem, der er personaleansvarlig for en ansat daglig leder.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kurser, jf. stk. 1 og 2, herunder om frist om kursusdeltagelse, konsekvens af manglende gennemførelse af kurserne, kursernes emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-undervisning og udgifter og omkostninger forbundet med deltagelse.«

§ 12.

---

Stk. 2.

---

29.

§ 12, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, kirkeværge, kasserer, kontaktperson og tegningsberettiget i medfør af § 10, stk. 9.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om indførslens form og om frister for denne.

» Stk. 3.

Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af By-, Land- og Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der er valgt til menighedsrådets formand og tegningsberettiget, samt hvem der varetager hvervet som personaleansvarlig.

Har menighedsrådet konstitueret sig efter kapitel 2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det indføres, hvem der er valgt som kirkeværge og kasserer, jf. § 9, stk. 1 og 2.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om indførelsens form, om frister for denne og om offentliggørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.«

Stk. 4.

---

§ 13.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til

1-2) ---

3) de møder, jf. § 10, stk. 5 og 6, og § 11, hvor valg af formand og næstformand og valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter finder sted,

30.

§ 13, stk. 4, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

4) ---

31.

§ 13, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 4, affattes således

5) det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til provstiudvalg eller af medlemmer til stiftsråd.

»4) de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funktionsperioden.«

32.

§ 13, stk. 5, affattes således

Stk. 5.

Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

» Stk. 5.

Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, indkalder formanden stedfortræderen til at deltage i sagens behandling.«

Stk. 6.

---

§ 15.

---

Stk. 2-4.

---

33.

I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5.

Et medlem kan af menighedsrådet blive frataget hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode, når medlemmet

1)

vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet,

2)

undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,

3)

varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø eller

4)

udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Stk. 5.

Et medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.

34.

I § 15, stk. 5 , der bliver stk. 6, indsættes efter »medlem af rådet«: », som undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, som varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen«.

Stk. 6.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 1-5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

35.

I § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4 og 6«.

Stk. 6.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 1-5 er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.

36.

I § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Afgørelsen om udtræden af menighedsrådet efter stk. 6 kan først træffes, når menighedsrådet har frataget medlemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller enkeltmandsposter, jf. stk. 5, og menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen.«

37.

I § 15 indsættes som stk. 8

» Stk. 8.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funktionsperiode, jf. stk. 5, er opfyldt.

Menighedsrådets afgørelse herom kan inden 4 uger indbringes for biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

38.

Overskriften til kapitel 3 affattes således

Kapitel 3

Udvalg

»Kapitel 3

Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig med enkeltmandsposter og stående udvalg «

39.

§ 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således

§ 18.

Er der flere menighedsråd i et pastorat, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.

Udvalget består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd.

»Er der flere menighedsråd i et pastorat, og bestyrer disse menighedsråd præsteembedets faste ejendomme, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.«

Stk. 2.

---

§ 20.

---

40.

Efter § 20 indsættes

»Kapitel 3 a

Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform «

§ 21.

Valg af medlemmer til de i §§ 17-19 nævnte udvalg finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand og næstformand.

Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.

41.

§ 21, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

Stk. 2-3.

---

§ 24.

Menighedsrådets beslutninger træffes i møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

42.

I § 24, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »stede«: », jf. dog stk. 5«.

43.

I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2.

Menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset fra dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som online-møder eller hybrid-møder.

Beslutningen om at afholde online-møde træffes enstemmigt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 2-3.

---

44.

I § 24 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke

» Stk. 5.

Beslutning om, at et medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to møder.

Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

Beslutning om udtrædelse træffes ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 25.

Menighedsrådets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol med angivelse af, hvorledes det enkelte medlem har stemt.

Beslutningsprotokollen underskrives ved slutningen af mødet af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen.

Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit særstandpunkt.

45.

I § 25 indsættes som stk. 2

» Stk. 2.

Beslutningsprotokollen kan føres elektronisk.

Den elektroniske beslutningsprotokol skal underskrives digitalt via et system, der stilles til rådighed af By-, Land- og Kirkeministeriet.«

§ 27.

Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger eller en anden præst i pastoratet.

46.

I § 27, stk. 1 , ændres »præsteboliger« til: »tjenesteboliger«.

Stk. 2-5.

---

§ 29.

Menighedsrådets formand forbereder menighedsrådets møder og indkalder medlemmerne, de i § 2, stk. 2 og 3, nævnte præster og den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant til møderne.

47.

I § 29, stk. 1 , ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster og« ændres til: »præster,« og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3 a nævnte repræsentant«, og i stk. 2, 1. pkt. , ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster og« ændres til: »præster,« og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3 a nævnte repræsentant«.

Stk. 2.

Formanden giver inden menighedsrådets møder i videst muligt omfang medlemmerne, de i § 2, stk. 2 og 3, nævnte præster og den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.

Formanden sørger så vidt muligt for, at det fornødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes de i 1. pkt. nævnte personer i god tid før mødet.

Stk. 3-4.

---

§ 31.

Dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget dertil af menighedsrådet, jf. § 10, stk. 9.

Såfremt dispositionen vedrører flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de nævnte repræsentanter for hvert af menighedsrådene.

48.

I § 31, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 9« til: »§ 9, stk. 8«.

49.

§ 32 affattes således

§ 32.

Når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.

Ȥ 32.

Når menighedsrådet har konstitueret sig efter kapitel 2 a, fungerer menighedsrådets næstformand som formand ved formandens forfald og overtager samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.«

§ 34.

Efter de regler, der er fastsat herom, deltager menighedsrådet i valg af biskop og i valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

Stk. 2.

Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og kirkegård.

Stk. 3.

Menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom.

50.

§ 34 ophæves.

§ 38.

Præsten skal have menighedsrådets samtykke til,

1-3) ---

51.

I § 38 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

» Stk. 2 .

Valgte medlemmer og præsten har adgang til at sætte de forhold, der fremgår af stk. 1, på dagsordenen på et menighedsrådsmøde.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

---

§ 39.

---

Stk. 2-3.

---

52.

I § 39 indsættes som stk. 4

» Stk. 4 .

Menighedsrådet skal orientere provst og biskop om påbud fra Arbejdstilsynet.«

§ 42 b.

Et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende

53.

I § 42 b, stk. 1 , ændres »provstiudvalget i samme provsti« til: »et eller flere provstiudvalg«.

1-2) ---

3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder af præsteboliger.

54.

I § 42 b, stk. 1, nr. 3 , og § 42 c, stk. 1, nr. 2, udgår », herunder af præsteboliger«.

4-6) ---

Stk. 2.

Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalget.

55.

I § 42 b, stk. 2 , ændres »provstiudvalget« til: »provstiudvalg«.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

56.

I § 42 b, stk. 4, og § 42 c, stk. 3, ændres »hvilket provstiudvalg« til: »hvilke provstiudvalg«.

§ 42 c.

Et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende

57 .

I § 42 c, stk. 1 , ændres »provstiudvalget i samme provsti« til: »et eller flere provstiudvalg« og »finansiering til provstiudvalget« ændres til: »finansiering til provstiudvalgene«.

1-5) ---

Stk. 2-3.

---

§ 43 b.

De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.

58.

I § 43 b, stk. 1 , indsættes efter »stiftsråd eller provstiudvalg«: », jf. dog stk. 3«.

Stk. 2.

---

59.

I § 43 b indsættes som stk. 3

» Stk. 3.

Kravet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5, gælder ikke for samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.

De nærmere bestemmelser om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal offentliggøres på stiftets hjemmeside.«

§ 2

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023, som ændret ved § 39 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer

§ 1.

---

Stk. 2.

Et samarbejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør

1) minimum 3 årsværk eller

1.

I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »3« til: »2«.

2) en omsætning på mindst 2 millioner kr. om året.

2.

I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »2« til: »1«.

Stk. 3.

---

§ 2.

Menighedsrådet kan af kirkekassen afholde udgifter vedrørende

1-3) ---

3.

I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensation for personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

4-7) ---

Stk. 2.

---

4.

§ 3, stk. 1 og 2 , ophæves, og i stedet indsættes

§ 3.

Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.

Stk. 2.

Renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter for præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

»Kirkekassen oppebærer indtægter herunder betaling for brug af kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3.

Den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk.1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

5.

I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

§ 5 ---

Stk. 2-8.

---

Stk. 9.

Når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4-5, eller om etablering af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3.

Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 7, ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samarbejdet.

Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.

6.

I § 5, stk. 9, 1. pkt., ændres »antal af valgte medlemmer i det enkelte råd« til: »antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker«.

Stk. 10.

---

§ 7.

Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for

1-2)

3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.

7.

I § 7, stk. 1, nr. 3 , indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger, jf. stk. 1, og om fastsættelse og udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5.

Kirkeministeren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

8.

I § 7, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2,«.

§ 7 a.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Menighedsråd, som er fælles om præsteembeders faste ejendomme, fastsætter budgettet for de faste ejendomme inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 3.

Menighedsrådene træffer beslutning om budgettet ved stemmeflertal på et fællesmøde.

Til brug for fællesmødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudvalget.

Budgettet disponeres af det menighedsråd, som administrerer budgettet på vegne af præstegårdsudvalget.

9.

I § 7 a, stk. 4, 1. pkt. , indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

Stk. 5-6.

---

§ 11.

Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2, § 17 g, stk. 3-6, eller § 20, herunder

1-9) ---

10.

I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 10

»10) Udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker, herunder til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er overdraget til enheden, efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.«

§ 14.

---

Stk. 2 ---

11.

§ 14, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter.

»Stk. 3.

Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter og betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker og taget ud af brug som sognekirker.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.«

Stk. 4.

---

§ 17 a.

---

Stk. 2.

Valgret til provstiudvalgets læge medlemmer har medlemmerne af provstiets menighedsråd.

Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsrådskredse i samme provsti, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket menighedsråd de vil afgive stemme.

Omfatter pastoratet menighedsrådskredse i mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti.

En repræsentant i et menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lov om menighedsråd.

12.

I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet«.

Stk. 3.

---

13.

§ 17 a, stk. 4, affattes således

Stk. 4.

En sognepræst, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.

» Stk. 4.

Valgret til provstiudvalgets repræsentant for præsterne har medlemmerne af provstiets menighedsråd og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

En sognepræst, der er medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke er provst, er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.«

Stk. 5.

---

§ 17 c.

---

Stk. 2-7.

---

Stk. 8.

Budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, samt fordelingen mellem provstierne for

1-2) ---

3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme, og

14.

I § 17 c, stk. 8, nr. 3 , indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

4) ---

§ 17 d. I kommuner, der omfatter flere provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c, fastsætter provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, samt fordelingen mellem kasserne for

1-2) ---

3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme.

15.

I § 17 d, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.

Stk. 2.

---

§ 17 f.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om valg til provstiudvalg, budgetudvalgets sammensætning samt om provstiudvalgets og budgetudvalgets virksomhed, herunder regler om beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v.

16.

I § 17 f indsættes efter »provstiudvalg,«: »herunder valgform og udvalgsstruktur,«.

§ 17 g.

---

Stk. 2-7.

---

17 .

I § 17 g indsættes som stk. 8

» Stk. 8.

Provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter og udgifter til køb og salg af disse ejendomme udredes af provstiudvalgskassen.«

18.

§ 17 h, stk. 1, 1. pkt. , ophæves og i stedet indsættes

§ 17 h. Provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Omfatter provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne.

»Provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtægter vedrørende faste ejendomme bestyret af provstiudvalget samt renter og udbytte af provstikapitalen.

Den del af provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.«

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse og offentliggørelse, samt om tilsyn.

19.

I § 17 h, stk. 4, indsættes efter »samt«: »om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og«.

Stk. 5-8 .

---

20.

§ 21 affattes således

§ 21.

Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

» § 21 .

Menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem.

Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse, brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme, herunder om høringspligt og klageadgange, og om afholdelse af syn over præsteembedernes faste ejendomme.

Biskopperne ansætter bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Stk. 3.

Forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden eller provstiudvalget.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af kirkers og præsteembedernes formue samt regler om menighedsrådets og provstiudvalgets køb og salg af fast ejendom.«

§ 21 a.

Præsteembedets kapitaler overføres til kirke- og præsteembedekapitalen i det pågældende sogn.

Hvis et præsteembede omfatter flere sogne, fordeles præsteembedets kapital på kirke- og præsteembedekapitalen forholdsmæssigt efter antallet af medlemmer af folkekirken i de pågældende sogne.

Den samme fordeling finder anvendelse ved salg af præsteembedets faste ejendom.

21.

§ 21 a ophæves.

22.

§ 21 b affattes således

§ 21 b.

Til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. § 21 a, indbetales provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder.

» § 21 b.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen efter regler fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 2.

Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af provstiudvalget, indbetales til provstikapitalen efter regler fastsat herom af kirkeministeren.

Stk. 3.

Kirkeministeren kan fastsætte regler om udbetaling af kirkekapitalen og provstikapitalen.«

§ 23.

---

Stk. 2-3.

---

23.

§ 23, stk. 4, affattes således

Stk. 4.

Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet.

Valgret har alle præster ansat i stiftet.

» Stk. 4.

Præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd, har valgret og er valgbare til stiftsrådet som repræsentanter for præsterne.«

Stk. 5.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg til stiftsrådet, herunder om valgets organisering, gennemførelse m.v.

24.

I § 23, stk. 5 , indsættes efter »organisering,«: »valgform,«.

Stk. 6-11.

---

§ 23 a.

---

Stk. 2-3.

---

25.

I § 23 a, stk. 4, 1. pkt. , affattes således

Stk. 4.

Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserne efter et serieprincip.

»Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkekapitalen og på provstiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen.«

Stk. 5-9.

---

§ 3

I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer

§ 3.

Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning.

1.

I § 3, stk. 1 , indsættes efter »udsmykning«: », jf. dog § 8 a, stk. 2«.

Stk. 2.

---

§ 7.

Ved enhver kirke skal der være en af Kirkeministeriet godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeriet godkendt protokol.

Nærmere regler om protokollens førelse fastsættes af kirkeministeren.

2.

I § 7, 1. pkt., indsættes efter »kirke«: », der bestyres af menighedsrådet,«.

3.

Efter § 8 indsættes i kapitel II

Ȥ 8 a.

Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, som skal varetage følgende opgaver

1)

Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder.

2)

Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker.

3)

Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirkegårde.

Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overdragelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.

Kirkeministeren fastsætter regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.«

§ 18.

Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet.

4.

I § 18, stk. 1, udgår »en af provstiudvalget godkendt«.

5.

I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2.

Stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner for umistelige kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.

6.

I § 18, stk. 2 , der bliver stk. 3, udgår »godkendt«, og efter »godkendelse« indsættes: »eller vedtagelse«.

§ 19.

---

Stk. 2.

Inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget.

7.

I § 19, stk. 2 , ændres »stiftsøvrigheden« til: »menighedsrådet«.

Stk. 3-4.

---

Stk. 5.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed.

8.

I § 19, stk. 5 , indsættes som 2. pkt.

»Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige kirkegårde.«

§ 23.

Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården.

9.

I §§ 23 og 24 indsættes efter »kirkegården«: », jf. dog § 27, stk. 2«.

§ 24.

Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården.

§ 27.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretninger.

10.

I § 27 indsættes som stk. 2

» Stk. 2.

Kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.«

§ 4

I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020 og § 2 i lov nr. 1679 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 8.

Menighedsråd medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst efter reglerne i dette kapitel.

1.

I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 2-4.

---

§ 9.

Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

2.

I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2,«.

3.

I § 9, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »menighedsråd«: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.

4.

I § 9, stk. 3, indsættes efter »menighedsråds«: », og ansættelsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2,«.

5.

Efter § 9 indsættes

»9 a.

I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.«

§ 10.

Forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene), hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne.

Mødet berammes af biskoppen snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb og ledes af biskoppen.

Efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og menighedsråd.

6.

I § 10, 1. pkt., indsættes efter »(menighedsrådene)«: »eller mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.

7.

I § 10, 3. pkt. , indsættes efter »menighedsråd«: »eller mellem biskop og ansættelsesudvalget«.

§ 11.

Ministeren for ligestilling og kirke kan ikke ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling.

Såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan ministeren for ligestilling og kirke bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde sted.

8.

I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »menighedsrådets«: »eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2,«.

Stk. 2-3.

---

§ 13 b.

Ministeren for ligestilling og kirke kan uanset bestemmelserne i §§ 8-13 a godkende, at to præster, der begge har været ansat uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år, indtræder i hinandens embeder varigt eller for en periode på mindst 1 år.

Det er en betingelse, at hvert af de berørte menighedsråd på et i den anledning særligt menighedsrådsmøde, der indkaldes til med mindst 10 dages varsel, tilslutter sig dette med mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Udskrift af beslutningsprotokollen med hvert menighedsråds tilslutning indsendes til ministeren for ligestilling og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop.

9.

I § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »ministeren for ligestilling og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop« til: »kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil«.

Stk. 2.

---

§ 5

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2020, som ændret ved lov nr. 746 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer

§ 1.

---

Stk. 2.

Medlemmerne vælges på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. dog § 6 3, stk. 1.

I flersognspastorater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge.

1.

I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »flersognspastorater«: » og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

Stk. 3.

---

§ 5 a.

---

Stk. 2.

Menighedsrådet skal senest 3 uger inden orienteringsmødet bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Er menighedsrådet fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne.

I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag i samme uge.

2.

I § 5 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd,«: »og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

Stk. 3-4.

---

§ 6 a.

---

Stk. 2-8.

---

3.

I § 6 a , indsættes som stk. 9

»Stk. 9 .

I de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for den tyske del af menigheden, bliver de kandidater fra den tyske del af menigheden, som ikke opnår valg, personlige stedfortrædere for de valgte kandidater fra denne del af menigheden.«

§ 6 c.

---

Stk. 2.

En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen.

I flersognspastorater, hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge.

4.

I § 6 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »sogne,«: » og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.

Stk. 3.

---

§ 6

I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014, foretages følgende ændringer

§ 1.

Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.

1.

I § 1, stk. 1, indsættes efter »menighedsrådet«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 2-4.

---

2.

I § 1 indsættes som stk. 5

» Stk. 5.

Selvejende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.«

§ 19 .

---

Stk. 2-3.

---

3.

I § 19 indsættes som stk. 4

» Stk. 4.

Kirkeministeren fastsætter regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.«