Forslag til Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.)

Fremsat den 5. november 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond

(Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »og besluttes årligt i forbindelse med forhandlinger om finansloven« til: », og social- og boligministeren fastsætter processen for fastsættelsen af temaerne«.

2.

I § 1 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Fonden skal til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v. formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.

3.

I § 2 indsættes som stk. 2 og 3

Stk. 2.

Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan alene indskydes i fonden som følgende

1)

Midler omfattet af § 1, stk. 4.

2)

Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4.

Stk. 3.

Fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet.

Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2.

4.

I § 7 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Fonden kan i investerings- og udviklingsprojekter, jf. § 1, stk. 3, opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler.

5.

I § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1 næstformand«, »7« ændres til: »6«, og »medlemmer« ændres til: »bestyrelsesmedlemmer«.

6.

I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Formanden«: », næstformanden«, og »3« ændres til: »2«.

7.

I § 11 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af næstformanden.

8.

I § 15, stk. 4, indsættes efter »revision«: », likviditetsforskydning«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2.

Processen for fastsættelse af temaer

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.3.

Formidlingsforpligtelse

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

2.3.3.

Den foreslåede ordning

2.4.

Forvaltningshonorar af private midler

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

2.4.3.

Den foreslåede ordning

2.5.

Konstituering ved næstformand

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

2.5.3.

Den foreslåede ordning

2.6.

Forvaltning af fondens midler

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

2.6.3.

Den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev oprettet som en del af Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Formålet med oprettelsen af DSI er at udbrede indsatser på de større velfærdsområder gennem sociale investeringsprogrammer, der både skaber menneskelige resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter.

DSI skal samtidig udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Med Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber af 22. oktober 2024 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, blev det bl.a. besluttet, at DSI vil modtage et treårigt formålsspecifikt kapitalindskud på 45 mio. kr. Midlerne skal målrettes et investeringsprogram med etablering og drift af projekter for gruppen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse i samarbejde med kommuner m.v.

Endvidere fremgår det bl.a. af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, større frihed og færre regler af 9. april 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, at DSI vil modtage et treårigt formålsspecifikt kapitalindskud på 90 mio. kr. i perioden 2027-2029.

Formålet med kapitalindskuddet er, at Den Sociale Investeringsfond skal lave et investeringsprogram og drive projekter målrettet f.eks. unge og seniorer.

Udmøntningen af begge politiske aftaler, Aftale om ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber og Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, større frihed og færre regler , forudsætter en lovændring, så der kan etableres hjemmel til at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, hvorved fonden kan modtage kapital, der ved politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål inden for de politisk fastsatte temaer for fonden.

De seneste års arbejde i DSI har endvidere afdækket en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder i loven, herunder i relation til fastsættelsen af temaer for fondens investeringer, fondens formidlingsforpligtelse, fondens mulighed for at opkræve forvaltningshonorarer fra private investorer, fondens organisering og forvaltning af fondens midler og evt.

underskud.

Der er således behov for en række præciseringer og mindre ændringer i loven, der skal sikre klare og tydelige rammer for fondens arbejde.

Med lovforslaget foreslås det at indføre hjemmel til at kunne foretage formålsspecifikke kapitalindskud i fonden.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at processen for den årlige fastsættelse af temaerne for fondens investeringer præciseres, og fondens ansvar for formidling af resultater og viden tydeliggøres.

Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe hjemmel til, at fonden kan opkræve forvaltningshonorarer af private indskudte midler.

Dertil har lovforslaget til hensigt, at fonden konstitueres ved en næstformand samt at der tilvejebringes hjemmel til, at social- og boligministeren kan føre tilsyn med fondens likviditetsforskydning.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud

2.1.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025 (herefter DSI-loven), at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) en investeringsfond og 2) en udviklingsfond.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for.

Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer.

Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.

Det følger af § 2 i DSI-loven, at social- og boligministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.

Eventuelle yderligere midler, der indskydes i fonden, vil være omfattet af formålene i lovens § 1, stk. 2, og af de temaer, der årligt fastsættes efter lovens § 1, stk. 4.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.

Efter § 10 i DSI-loven leder bestyrelsen fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov.

Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltning af fondens midler.

Der er således ikke i dag hjemmel i DSI-loven til, at fonden kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud.

2.1.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

Som del af de politiske aftaler, Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber og Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, større frihed og færre regler , skal DSI modtage formålsspecifikke kapitalindskud til nye investeringer.

Med Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber af 22. oktober 2024 har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om, at Den Sociale Investeringsfond vil modtage et 3-årigt formålsspecifikt kapitalindskud på i alt 45 mio. kr. Midlerne skal målrettes et investeringsprogram med etablering og drift af projekter for gruppen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse i samarbejde med kommuner m.v.

Med Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, større frihed og færre regler af 9. april 2025 har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om, at DSI vil modtage et 3-årigt formålsspecifikt kapitalindskud på i alt 90 mio. kr. i perioden 2027-2029.

Formålet med kapitalindskuddet er, at Den Sociale Investeringsfond skal lave et investeringsprogram og drive projekter målrettet f.eks. unge og seniorer.

Udmøntningen af begge politiske aftaler forudsætter en lovændring, da der ikke i dag er hjemmel i DSI-loven til formålsspecifikke kapitalindskud.

Ændringen vil muliggøre, at staten kan øremærke kapitalindskud til enten et eller flere af de politisk fastsatte investeringstemaer eller til et overordnet formål inden for temaerne.

Derigennem kan staten fremme indsatser inden for bestemte temaer, f.eks. Mennesker med handicap eller Ind på arbejdsmarkedet, ved hjælp af indskud af formålsspecifik kapital i fonden.

Fondens investeringstemaer dækker i dag en række forskellige ressortområder, hvilket betyder, at det ikke er givet, at statslige kapitalindskud fra et specifikt ressortområde investeres i indsatser på samme område.

Dette kan begrænse muligheden for og incitamentet til indskud af yderligere investeringskapital i fonden.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf., Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 56 som fremsat side 11, at fonden foreslås oprettet med en selvstændig bestyrelse og eget sekretariat, som antages på baggrund af de faglige kvalifikationer, de besidder, og som er relevante for at kunne fremme fondens formål.

Der ligger heri en forudsætning om et armslængdeprincip i forhold til Social- og Boligministeriet og det politiske niveau og en manøvrefrihed for DSI, når fonden skal varetage de formål, som er bestemt i dens lovgrundlag.

Det er derfor Social- og Boligministeriets vurdering, at rammerne for en hjemmel til formålsspecifikke kapitalindskud bør konstrueres på en måde, så DSI’s uafhængighed bevares i så vid udstrækning som muligt.

Det medfører, at muliggørelsen af formålsspecifikke kapitalindskud bør hjemles på en måde, der på den ene side åbner for, at indsatser indenfor specifikke temaer kan fremmes, og på den anden side begrænser graden af ekstern indgriben i fondens nuværende handlerum.

Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at det som følge heraf vil være hensigtsmæssigt, at formålsspecifikke kapitalindskud vil kunne øremærkes på et overordnet niveau indenfor de politisk fastsatte temaer, jf. lovens § 1, stk. 4.

Formålsspecifikke kapitalindskud kan eksempelvis gives til ét investeringstema, som f.eks. Ind på arbejdsmarkedet , eller til en kombination af investeringstemaer, som f.eks. Ind på arbejdsmarkedet og Udsatte børn og unge.

Dette vil muliggøre, at staten kan give øremærkede kapitalindskud på et overordnet niveau, eksempelvis til unge uden uddannelse eller beskæftigelse, som det er tilfældet i Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber.

Det er ministeriets opfattelse, at ved at sætte niveauet for statslige kapitalindskud på et overordnet niveau bibeholdes i videst muligt omfang DSI’s handlerum og uafhængighed samt bestyrelsens disponible ret over fondens midler, samtidig med at der gives mulighed for, at fonden kan tiltrække statslige kapitalindskud øremærket særlige formål.

2.1.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 2 om, at yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., alene kan indskydes i fonden enten som midler omfattet af § 1, stk. 4, eller som formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk fastsatte temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at der i fonden vil kunne indskydes kapital til et overordnet formål indenfor de politisk fastsatte temaer, hvormed DSI vil kunne udmønte statslige midler som sociale investeringer til politisk valgte formål.

Det foreslås, at der i forbindelse med fastsættelsen af et eventuelt overordnet formål inden for et eller flere temaer kun i begrænset omfang vil kunne afgrænses yderligere få, centrale markører for investeringen af den formålsspecifikke kapital.

Det vil således ikke være muligt at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, der betinges af, at indskuddet vil skulle bruges indenfor f.eks. specifikke geografiske områder, snævre alderskategorier, specifikke indsatser eller lignende, detaljerede instruktioner.

Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovens § 2 om, at fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet.

Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at fonden ved formålsspecifikke kapitalindskud kun vil skulle disponere over midlerne i overensstemmelse med formålet første gang, de investeres.

Herefter vil eventuelle midler fra afkast, vederlag, tilbagebetalinger m.v. skulle indgå under fondens øvrige dispositioner, jf. fondens formål § 1, stk. 2.

Hensynet hertil er at bevare DSI’s bestyrelses autonomi, deres mulighed for over tid at kunne administrere og udvikle fondens investeringsportefølje effektivt, samt deres mulighed for at tilpasse sig den løbende udvikling for sociale investeringer.

I forhold til kravene til DSI’s økonomistyring og det forventede ressourcemæssige forbrug, forbundet med formålsspecifikke kapitalindskud, vurderes det at ville være disproportionalt ressourcekrævende for DSI’s bestyrelse at gennemføre den økonomistyring, som ville være nødvendig, hvis et krav om kontinuerlig geninvestering af formålsspecifikke kapitalindskud inden for det eller de afgrænsede temaer skulle kunne gøres gældende.

For nærmere information vedr.

forslaget om muliggørelse af formålsspecifikke kapitalindskud henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2.

Processen for fastsættelse af temaer

2.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for.

Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer.

Fonden har efterfølgende mulighed for at indstille et supplerende tema.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 1, stk. 4, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 157 som fremsat, side 5, at aftalekredsens beslutninger om nye eller ændrede temaer alene vil gælde for opstart af nye udviklings- og investeringsprojekter, ikke for igangværende projekter.

Ændringer i temaerne for fondens arbejde vil således ikke påvirke allerede igangsatte investeringsprojekter eller igangsatte projekter i regi af udviklingsfonden, som efter en udviklingsfase vurderes modne til at overgå til at være investeringsprojekter i regi af investeringsfonden.

Dette vurderes blandt andet hensigtsmæssigt for at sikre, at der, såfremt fonden og dens samarbejdspartnere har udviklet et lovende investeringsprojekt for midler i udviklingsfonden, vil være mulighed for at drive dette projekt videre som et egentligt investeringsprojekt i regi af investeringsfonden, uanset eventuelle ændringer af de politisk besluttede temaer.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 1 i lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 56 som fremsat, side 15, at ministeren for offentlig innovation indkalder til de politiske forhandlinger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Det bemærkes, at forhandlingerne om rammerne for fondens dispositioner ikke er en del af finanslovsforhandlingerne.

De politiske forhandlinger om de nærmere temaer, fonden skal søge at fremme, vil skulle følge principperne, der er beskrevet i Aftale om principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.v. – oktober 2015 .

Det indebærer bl.a., at det skal tilstræbes at nå til enighed om indsatser og områder, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante målgrupper.

Samtidig skal der udvises imødekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er direkte imod.

Det betyder, at enkelte partier ikke har vetoret og således ikke kan udelukke bestemte temaer.

2.2.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

Social- og Boligministeriet vurderer, at der er behov for at justere processen for den årlige fastsættelse af temaerne, som fonden skal disponere og investere inden for.

Det fremgår af loven, at temaerne besluttes årligt i forbindelse forhandlingerne om finansloven.

Det følger desuden af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag om DSI, jf. ovenfor, at forhandlingerne om temaerne skal følge principperne for satspuljeaftalen.

Dette skal ses i sammenhæng med, at de oprindelige midler til etableringen af DSI blev afsat i forbindelse med satspuljeaftalen.

Da satspuljeforliget siden er blevet opsagt, og DSI er overgået til Social- og Boligministeriets ressort, har fastsættelsen af temaerne i praksis ikke fulgt finanslovsforhandlingerne i en årrække.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at opdatere reglerne for fastsættelsen af temaerne, så processen herfor fastsættes af social- og boligministeren og følger eksisterende praksis.

2.2.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 1, stk. 4, ændres således, at processen for fastsættelsen af temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, fastsættes af social- og boligministeren.

Det vil medføre, at fastsættelsen af temaerne ikke vil skulle foretages i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Det vil desuden medføre, at social- og boligministeren vil få bedre rammer for at gennemføre processen med at fastsætte temaer for fonden, og samtidig vil det afspejle nuværende praksis.

2.3.

Formidlingsforpligtelse

2.3.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 2, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond har til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lov om ændring af Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 157 som fremsat, side 3, at fonden skal bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorienterede indsatser og skabe mere viden om effekterne af tidlige indsatser på de større velfærdsområder ved at udvikle og udbrede indsatser, der evalueres på et solidt grundlag.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget om Den Sociale Investeringsfond, jf., Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 56 som fremsat side 12, at fonden skal sikre, at de indsatser, der finansieres, designes, så der er grundlag for at foretage valide evalueringer af indsatserne.

Det skal sikre, at de indsatser, der finansieres, skaber viden om effekter og resultater, og at der for de involverede parter i partnerskaberne skabes det bedst mulige grundlag for, at de kan vurdere, om de aftalte mål er opnået som følge af den igangsatte indsats.

2.3.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

Der ligger i fondens formålsbestemte arbejde, jf. § 1 stk. 2, nr. 1 og 2, og følger af bemærkningerne til DSI-loven, at fonden skal udvikle, modne og udbrede indsatser på de større velfærdsområder, samt skabe viden om effekter og resultater af indsatserne.

Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at fonden hermed også implicit er forpligtet til at formidle sin viden om effekterne og resultaterne af de indsatser, som fonden beskæftiger sig med.

Det er imidlertid Social- og Boligministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at fondens formidlingsforpligtelse fremstår tydeligere i loven.

Formålet med at tydeliggøre fondens formidlingsforpligtelse er at sikre, at den viden, fonden får om effekter og resultater af specifikke indsatser og sociale investeringer nødvendigvis bliver tilgængelige for kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v. Med viden om effekter og resultater menes der viden om, hvilke sociale og økonomiske forandringer, en given indsats har skabt.

Der stilles ingen metodiske krav til, hvordan effekterne og resultaterne opgøres, herunder om der kan påvises en kausal sammenhæng.

Opgørelsen af effekterne og resultaterne skal kunne danne grundlag for vurdering af målopfyldelsen og i forlængelse heraf tilbagebetaling til DSI som investor i forbindelse med de betalingsmål, der er aftalt mellem investeringens parter.

Fonden formidler også i dag sin viden gennem eksterne kommunikationsaktiviteter, herunder på sin hjemmeside og sociale medier, samt ved deltagelse i den offentlige debat, hvorfor formidlingsforpligtelsen i høj grad vil være i overensstemmelse med fondens nuværende praksis.

2.3.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i lovens § 1 om, at fonden til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v. skal formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at fonden forpligtes til, gennem f.eks. offentligt tilgængelige kanaler, at formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde med udvikling og udbredelse af indsatser og investeringsprojekter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4.

Forvaltningshonorar af private midler

2.4.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) en investeringsfond og 2) en udviklingsfond.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for.

Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer.

Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.

Det følger af § 2 i DSI-loven, at social- og boligministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.

Fonden blev i 2022 opført med to separate konti i finansloven, én konto til sekretariatsbetjening af fonden (§ 15.11.07.20) og én konto til fondens grundkapital til de to underfonde (§ 15.11.07.10.), jf. § 1, stk. 3.

Efter § 4 i DSI-loven kan fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende følgende forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer heraf: 1) lån, 2) kapitalindskud, 3) kapitaltilsagn, 4) garantier, 5) tilskud, 6) indskydelse af midler i partnerskaber m.v., 7) stiftelse af selskaber, fonde og foreninger m.v. og erhvervelse og afhændelse af hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., 8) etablering af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v., 9) forberedelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse i samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet og igangsættelse eller deltagelse i øvrige initiativer og 10) andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom social- og boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra fonden.

Efter § 7, stk. 1, i DSI-loven kan statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. og private aktører deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler.

Efter lovens § 7, stk. 2, kan private investorer investere i fondens portefølje.

Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter.

Fonden skal, jf. lovens § 7, stk. 3, sikre, at der så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.

Det fremgår af § 15, stk. 4, i DSI-loven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Social- og boligministeren har med denne hjemmel fastsat et administrationsgrundlag for fonden, som trådte i kraft den 5. januar 2022.

I afsnit 3 Økonomiske Rammer , fremhæves bestyrelsens pligt til at sikre sig tydelig adskillelse mellem driften af sekretariatet og fondens grundkapital.

Der er ikke i dag hjemmel i DSI-loven til, at fonden kan opkræve forvaltningshonorar af private investorer, når de indskyder midler i fonden.

DSI kan dog opkræve vederlag hos private investorer for specifikke ydelser i kontekst af en investeringsaftale, når fonden anvender sine forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf. § 4 i DSI-loven.

2.4.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

DSI’s bestyrelse har rejst ønske om, at fonden skal have mulighed for at opkræve forvaltningshonorar fra private investorer.

Ved forvaltningshonorar forstås i denne sammenhæng et generelt vederlag, som godtgør eller kompenserer arbejdet med forvaltning af investeringsporteføljen.

Ved indgåelse af konkrete aftaler med private investorer vil forvaltningshonoraret fremadrettet skulle være en del af aftalegrundlaget.

Honoraret vil skulle være uafhængigt af investeringens afkast.

DSI har en række administrative opgaver og udgifter knyttet til at drive fonden, herunder regnskab, HR, håndtering af GDPR, sekretariatsbetjening af bestyrelse og rådgivende udvalg, bestyrelseshonorarer, tilsyn, kommunikation og presse m.v. Disse opgaver har indtil nu været finansieret af DSI’s sekretariatsbevilling, uanset om opgaverne er blevet løst i forbindelse med administrationen af offentlige eller private midler.

Det er staten, kommunerne og regionerne, der finansierer DSI’s sekretariat gennem finanslovsbevillingen til sekretariatsbetjening, som er aftalt i økonomiaftale for 2023 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), KL og Danske Regioner.

Fondens investeringskapital og investeringsportefølje er endvidere vokset i løbet af de seneste år, hvilket for DSI indebærer, at fondens administrative opgaver ligeledes er øget.

Private aktører får derfor på nuværende tidspunkt adgang til vederlagsfri administration og sekretariatsbetjening, da DSI ikke kan opkræves generelle forvaltningshonorarer.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det er forskelsbehandling mellem offentlige og private aktører.

Det er derfor yderligere Social- og Boligministeriets vurdering, at denne forskelsbehandling bør udlignes gennem opkrævning af forvaltningshonorarer fra private investorer, når disse indskyder midler i DSI.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at der gives hjemmel til, at DSI kan opkræve forvaltningshonorarer af indskudte midler fra private investorer.

Herved er det ministeriets opfattelse, at der vil blive skabt balance mellem offentlige og private aktørers finansiering af DSI’s sekretariat, ligesom fonden får en mere bæredygtig finansieringsmodel, der tager hensyn til fondens voksende investeringsportefølje.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at størrelsen på forvaltningshonoraret bør fastsættes af bestyrelsen.

Dette henset til armslængdeprincippet, som Social- og Boligministeriet er underlagt i relation til fonden, herunder for at sikre den tilsigtede manøvrefrihed for DSI og fondens bestyrelse.

Desuden er det ministeriets vurdering, at størrelsen på forvaltningshonoraret så vidt muligt bør være på et niveau, hvor omkostningerne forbundet med forvaltningen af de indskudte private midler kan dækkes.

2.4.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i lovens § 7 om, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at DSI vil kunne opkræve forvaltningshonorarer fra private investorer som del af de indskudte midler.

Forvaltningshonoraret vil skulle udgøre en procentuel andel af de investerede midler.

Forslaget vil indebære, at DSI’s bestyrelse vil skulle fastsætte størrelsen på forvaltningshonoraret i forhold til private investorers indskudte midler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5.

Konstituering ved næstformand

2.5.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.

Efter stk. 2 udpeges formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer af social- og boligministeren.

2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL.

2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regioner.

Ifølge stk. 3 udpeges bestyrelsesmedlemmerne på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.

Efter stk. 4 udpeges bestyrelsens medlemmer for en periode på 4 år.

Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges én gang.

Det fremgår af stk. 5, at social- og boligministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. § 1, stk. 4.

Ifølge stk. 6 fastsætter social- og boligministeren et honorar til bestyrelsens medlemmer.

Det fremgår af § 11 i DSI-loven, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

2.5.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at der kan være risiko for, at DSI, grundet f.eks. sygemelding fra eller forsinkelse i udpegning af en bestyrelsesformand, står uden bestyrelsesformand, som er den eneste tegningsberettigede person, jf. § 11 i DSI-loven.

Det vurderes at skabe sårbarhed for fonden både internt og mod samarbejdspartnere, hvis fonden står uden en bestyrelsesformand.

Det er i forlængelse heraf Social- og Boligministeriets vurdering, at fonden bør konstitueres ved både en bestyrelsesformand og en næstformand, der kan tjene som suppleant for formanden.

En næstformand vil i en midlertidig periode kunne træde ind og overtage tegningsretten, hvis formanden er ude af stand til at udføre sine pligter, f.eks. i tilfælde af sygdom eller ferieafholdelse, eller i en overgangsperiode i tilfælde af formandens fratrædelse.

Det er således ministeriets vurdering, at konstituering ved en næstformand vil skabe mere fleksible rammer for fonden og bestyrelsen, samt gøre fonden mindre sårbar.

Endvidere er det ministeriets vurdering, at det bør være social- og boligministeren, der udpeger næstformanden såvel som formanden.

Dertil er det ministeriets vurdering, at fondens bestyrelse ikke skal tilføjes yderligere medlemmer, hvilket indebærer, at fondens næstformand udpeges blandt de eksisterende bestyrelsesmedlemmer, således at bestyrelsens øvrige medlemmer ændres fra 7 til 6, og sådan at ministeren udpeger 2 frem for 3 af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Herved vil fonden samlet bestå af 1 formand, 1 næstformand og 6 bestyrelsesmedlemmer.

Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at udpegning af næstformanden m.v. følger de samme bestemmelser som for bestyrelsens medlemmer, jf.§ 9, stk. 3-5, i DSI-loven.

2.5.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i lovens § 9, stk. 1, tilføjes, at fonden konstitueres ved en næstformand foruden formanden, og at det ændres til, at bestyrelsen består af 6 andre bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget vil medføre, at DSI vil skulle konstituere sig ved en formand, en næstformand og 6 bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås i forlængelse heraf, at det i lovens § 9, stk. 2, ændres til, at social- og boligministeren vil skulle udpege næstformanden foruden bestyrelsesformanden, og 2 frem for 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren vil være ansvarlig for at udpege næstformanden samt formanden og 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget vil indebære, at udpegningen og rammerne for bestyrelsesmedlemmerne m.v. vil følge gældende bestemmelser for bestyrelsens medlemmer, jf. § 9, stk. 3-5, og som beskrevet ovenfor i punkt 2.5.1.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 11 om, at fonden i bestyrelsesformandens fravær tegnes af næstformanden.

Forslaget vil medføre, at næstformanden vil kunne overtage tegningsretten, hvis bestyrelsesformanden er midlertidigt ude af stand til at udføre sine pligter, f.eks. i tilfælde af sygdom eller ferieafholdelse, eller i en overgangsperiode i tilfælde af formandens fratrædelse.

Dette vil medføre mere fleksible rammer for fonden og bestyrelsen, samt mindre sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers ville stå uden sin eneste tegningsberettigede person, jf. § 11 i DSI-loven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-7, og bemærkningerne hertil.

2.6.

Forvaltning af fondens midler

2.6.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.

Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investeringsfond til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investeringsfond organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2: 1) en investeringsfond og 2) en udviklingsfond.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for.

Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer.

Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.

Efter § 4 i DSI-loven kan fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende følgende forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer heraf: 1) lån, 2) kapitalindskud, 3) kapitaltilsagn, 4) garantier, 5) tilskud, 6) indskydelse af midler i partnerskaber m.v., 7) stiftelse af selskaber, fonde og foreninger m.v. og erhvervelse og afhændelse af hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., 8) etablering af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v., 9) forberedelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse i samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet og igangsættelse eller deltagelse i øvrige initiativer og 10) andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom social- og boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra fonden.

Ifølge § 5 i DSI-loven, kan fonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i DSI-loven, at tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser, jf. dog stk. 2.

Efter lovens § 6, stk. 2, kan fonden som vilkår for tildeling af tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål.

I sådanne tilfælde kan tildeling af tilskud ske uden gennemførelse af en ansøgningsrunde.

Efter § 7, stk. 1, i DSI-loven kan statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. og private aktører deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler.

Efter lovens § 7, stk. 2, kan private investorer investere i fondens portefølje.

Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter.

Fonden skal, jf. lovens § 7, stk. 3, sikre, at der så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.

Ifølge § 9 a, stk. 1, i DSI-loven, reguleres fondens forhold i en vedtægt, herunder forhold relateret til forsikring af fonden i relation til cirkulære om selvforsikring i staten.

Det følger af stk. 2, at bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringerne heri, som godkendes af social- og boligministeren.

Det fremgår af § 15, stk. 1, i DSI-loven, at social- og boligministeren fører tilsyn med fonden.

Efter lovens § 15, stk. 2, kan social- og boligministeren afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse.

Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Ifølge lovens § 15, stk. 3, skal bestyrelsesformanden holde social- og boligministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.

Social- og boligministeren har, jf. lovens § 15, stk. 4, bemyndigelse til at udstede et administrationsgrundlag, der kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Administrationsgrundlaget beskriver nærmere de juridiske, økonomiske og tilsynsmæssige rammer for fonden.

Administrationsgrundlaget er ikke udtømmende, men udgør sammen med DSI-loven og fondens vedtægter og forretningsorden grundlaget for på den ene side Social- og Boligministeriets tilsyn med fonden og på den anden side bestyrelsens ansvar for fondens virksomhed.

Det følger af § 15 a i DSI-loven, at fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social- og boligministeren.

Social- og boligministeren oversender redegørelsen til Folketinget.

DSI-loven indeholder dermed ikke nærmere regler om finansielle investeringsprincipper og -redskaber m.v., herunder heller ikke om, hvorvidt fonden kan foretage likviditetsforskydning.

Heraf følger, at fonden inden for rammerne af DSI-lovens formål kan benytte sig af almindelige investeringsprincipper og -redskaber m.v., så længe disse i øvrigt er i overensstemmelse med lovens kapitel 2 om fondes dispositioner.

2.6.2.

Social- og Boligministeriets overvejelser

Social- og Boligministeriet er af DSI blevet gjort opmærksom på, at fonden agter at anvende muligheden for likviditetsforskydning ved at indgå nye økonomiske forpligtelser med midler fra forventede tilbagebetalinger og kommende udbetalinger i fondens igangværende investeringer.

Fondens investeringsprojekter modtager ofte løbende udbetalinger til finansiering af projekterne samt løbende tilbagebetalinger.

Forventede, kommende udbetalinger binder på nuværende tidspunkt midlerne.

Ved at likviditetsforskyde vil det give fonden mulighed for en mere fleksibel og aktiv forvaltning af indestående, likvide midler samt øge fondens fleksibilitet i forhold til nye investeringsmuligheder.

Fonden vil således kunne gennemføre flere investeringer for den samme investeringskapital.

Fonden kan vælge at risikojustere likviditetsforskydningen løbende, idet det påhviler fondens bestyrelse at vurdere henholdsvis risici og afkastforventninger til fondens samlede portefølje, og idet fondens bestyrelse ligeledes kan beslutte at differentiere risiko- og afkastprofil inden for fondens portefølje.

Det er antagelsen, at DSI’s likviditetsforskydning vil medføre en øget risiko for den samlede forvaltningsstrategi.

Det medfører et øget behov for tilstedeværelsen af de rette styringsmæssige værktøjer, der bl.a. muliggør indgriben i fondens virke i relation til spørgsmål om håndteringen af økonomi- og risikostyring.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at der er behov for en ændring af lovens § 15, stk. 4, således at social- og boligministeren kan fastsætte regler om likviditetsforskydning og få øget handlekompetence over for fonden i spørgsmål om risiko- og økonomistyring.

Med en sådan tilføjelse vil social- og boligministeren få øget handlekompetence, så der vil kunne gribes ind i tilfælde af, at der opstår likviditetsproblemer i fonden, bl.a. hvis forventede tilbagebetalinger udebliver eller forsinkes, eller at der opstår finansiel ubalance, hvis fonden har overforbrug af forventede midler.

En sådan bestemmelse vil samtidig forudsætte, at der fastlægges et koncept for tilsyn med fondens likviditetsforskydning af midler, der vil skulle beskrives nærmere i fondens administrationsgrundlag, jf. § 15, stk. 4, der giver social- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Tilsynet med fondens likviditetsforskydning af midler kan eksempelvis tage udgangspunkt i en halvårlig oversendelse af en stresstest fra fonden til orientering af Social- og Boligministeriet.

De nærmere rammer for designet af stresstest kan evt.

udfoldes i administrationsgrundlaget.

Desuden vil en sådan tilføjelse i bemyndigelsesbestemmelsen kunne understøtte fondens behov for øget fleksibilitet samtidig med, at fondens bestyrelses selvstændighed og råderum bevares, og fonden således fortsat er ansvarlig for at sikre, at fonden er forsvarligt kapitaliseret, herunder at der er en sammenhæng mellem fondens investeringsrisici på den ene side og de tilhørende afkastforventninger på den anden side.

2.6.3.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 15, stk. 4, i DSI-loven, gives hjemmel til, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om likviditetsforskydning.

Forslaget vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler i spørgsmål om risiko- og økonomistyring i særlige tilfælde, hvor social- og boligministeren vurderer, at der er risiko for uagtsom forvaltning af fondens midler i forbindelse med likviditetsforskydning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princippet om enkle og klare regler, idet lovforslaget har til formål at afklare uklarheder i lovgivningen og sikre en nemmere forvaltning og administration.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser i det omfang erhvervslivet m.v. investerer i fonden, da de pågældende investorer vil blive omfattet af den foreslåede nye bestemmelse om forvaltningshonorar.

Hermed vil en andel af deres investerede midler gå til en godtgørelse af DSI’s udgifter til administration, hvilket er almindelig praksis i lignende fondskonstruktioner.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. september til 30. september 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske Fondsmæglerforening, Den Sociale Investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansforeningen, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet (KTO), Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Garantiformuen, High:five, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsorganisation (KL), Kooperationen (Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark), Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Fleksjob, LD Fonde, Lederne, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Modstrøm, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Social- og Boligstyrelsen, SUMH, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen og UNHCR Nordic and Baltic Countries.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser i det omfang erhvervslivet m.v. investerer i fonden, da de pågældende investorer vil blive omfattet af den foreslåede nye bestemmelse om forvaltningshonorar.

Hermed vil en andel af deres investerede midler gå til en godtgørelse af DSI’s udgifter, hvilket er almindelig praksis i lignende fondskonstruktioner.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikkeerhvervsrettet EUregulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for.

Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer.

Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.

Det foreslås, at i § 1, stk. 4, 2. pkt. , ændres »og besluttes årligt i forbindelse med forhandlinger om finansloven« til », og social- og boligministeren fastsætter processen for fastsættelsen af temaerne«.

Forslaget vil medføre, at processen for fastsættelse af temaer vil blive fastsat af social- og boligministeren i stedet for i forbindelse med forhandlinger om finansloven.

Dette vil medføre øgede fleksible rammer for Social- og Boligministeriet for, hvordan processen for fastsættelse af temaer skal foregå, herunder hvornår på året temaerne fastsættes.

Ændringen vil desuden afspejle praksis for fastsættelsen af temaerne, som den har været, efter at DSI er overgået til Social- og Boligministeriets ressort.

Med den foreslåede ændring vil processen for fastsættelse af temaer for DSI’s investeringer det efterfølgende år blive fastsat af social- og boligministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.2.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2, i DSI-loven, at Den Sociale Investeringsfond har til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 5 om, at fonden til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v. skal formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.

Det foreslåede stk. 5 vil tydeliggøre, at DSI er forpligtet til at formidle erfaringer med og resultaterne af fondens arbejde med udvikling og udbredelse af indsatser og investeringer, herunder resultaterne fra evalueringerne af de indsatser, DSI investerer i, samt deres erfaringer med modning af sociale investeringer.

Dette indebærer, at fonden skal tilrettelægge sine kommunikationsaktiviteter på en måde, der sikrer, at relevante erfaringer med at foretage sociale investeringer samt resultaterne af de konkrete indsatser, der investeres i, kan anvendes i praksis af andre aktører på velfærdsområdet.

Formålet med dette er, at DSI skal bidrage til at synliggøre, hvad der virker, så deres arbejde dels kan skabe grundlag for opskalering af indsatser og dels kan understøtte mere målrettede og virksomme investeringer fremadrettet.

Der ligger samtidig i den foreslåede ændring, at fonden skal udbrede viden om den del af fondens arbejde, der vedrører udvikling af indsatser og investeringer.

Herved vil fonden også bidrage til at identificere og hjælpe aktørerne med at se potentialer ved sociale investeringer, der kan løse konkrete udfordringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Til nr. 3

DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse om, at fonden kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud.

Midler, der indskydes i fonden, er omfattet af formålene i lovens § 1, stk. 2, og af de temaer, der årligt fastsættes efter lovens § 1, stk. 4.

Der er således i dag ikke hjemmel til, at DSI kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 2, om, at yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., alene kan indskydes i fonden som følgende

Forslaget vil medføre, at kapitalindskud til fonden vil kunne øremærkes et overordnet formål inden for de allerede politisk fastsatte temaer, jf. § 1, stk. 4.

Det kan for eksempel ske ved at give et formålsspecifikt kapitalindskud øremærket unge uden uddannelse eller beskæftigelse, som det er tilfældet i Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber.

Formålsspecifikke kapitalindskud vil således kunne øremærkes eksempelvis overordnede målgrupper indenfor de allerede fastsatte investeringstemaer, idet de vil kunne udspecificeres ud fra nogle få, overordnede og centrale markører relateret til det udvalgte investeringstema.

Det medfører endvidere, at det ikke vil være muligt at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, der betinges af, at indskuddet bruges indenfor specifikke geografiske områder, specifikke indsatser, en specifik tidsramme eller lignende detaljerede instruktioner.

Med det foreslåede stk. 2 vil DSI’s handlerum, fondens uafhængighed og bestyrelsens dispositionsret over fondens midler kunne bibeholdes, samtidig med, at der gives mulighed for, at indsatser inden for et specifikt investeringstema, som f.eks. kan være udsatte børn og unge, kan fremmes gennem formålsspecifikke kapitalindskud.

Forslaget vil også indebære, at alle forhold vedrørende udvælgelse af specifikke indsatser, projekter, partnere eller geografiske områder vil være overladt til fonden og bestyrelsen.

Det bemærkes, at DSI, jf. bestemmelsen om fondens uafhængighed i § 1, stk. 1, i DSI-loven, vil kunne afvise at modtage et formålsspecifikt kapitalindskud.

Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis fonden og bestyrelsen vurderer, at indskuddet vil indebære bindinger for investeringer, der kan være svære at udføre i praksis, der ikke vurderes at være økonomisk eller socialt bæredygtige på sigt, der er svære at administrere ud fra DSI’s eksisterende investeringsportefølje og investeringsstrategi, eller bindinger, der vurderes at være for specifikke i udvælgelsen af indsatser, projekter, partnere eller geografiske områder.

Med forslaget vil der ikke blive sat en beløbsgrænse for formålsspecifikke kapitalindskud.

Det vil være fondens bestyrelse, der vurderer, om indskuddet vil være foreneligt med DSI’s kriterier for nye investeringer, herunder om beløbet er af en tilpas signifikant størrelse.

Hvis fonden vurderer, at sidstnævnte ikke er tilfældet, vil DSI have mulighed for at afvise et tilskud.

Ydermere vil det ikke være muligt for indskudsgiveren af formålsspecifikke kapitalindskud at bestemme fordelingen af midler mellem DSI’s to underfonde, jf. § 1, stk. 3.

Forslaget vil hertil indebære, at der ikke vil være fastsat en tidsramme for udmøntningen af formålsspecifikke kapitalindskud i konkrete investeringsprojekter.

Forslaget vil medføre, at formålsspecifikke kapitalindskud ikke kan kræves tilbagebetalt som følge af f.eks. manglende tilfredshed fra indskudsgiver om forvaltningen af indskuddet, herunder afkastet, indsatser, partnere, projekter eller geografiske områder.

Dette kan ikke fraviges gennem aftale med fonden.

Fonden og dennes bestyrelse har til enhver tid ansvaret for at opfylde fondens formål, jf. DSI-loven samt DSI’s vedtægter.

Vurderingen af, om fonden opfylder sit formål, også i relation til formålsspecifikke kapitalindskud, hører ressortmæssigt under Social- og Boligministeriets ansvarsområde.

Social- og Boligministeriet fører løbende et økonomisk og administrativt tilsyn, der er konstrueret og tilpasset til den specifikke konstruktion, som DSI udgør.

Det foreslås videre, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 3 om, at fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet.

Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at første gang fonden disponerer midler fra formålsspecifikke kapitalindskud, skal midlerne investeres i indsatser inden for det specifikke formål.

Endvidere vil det foreslåede stk. 3 medføre, at fonden ved efterfølgende dispositioner over midler fra eventuelle afkast, vederlag, tilbagebetalinger m.v. fra investeringer af formålsspecifikke kapitalindskud ikke behøver at investere midlerne i indsatser inden for det specifikke formål.

Det vil indebære, at eventuelle afkast, vederlag, tilbagebetalinger m.v. vil skulle overgå til og indgå i fondens grundkapital og dermed i fondens øvrige investeringer m.v. i overensstemmelse med fondens formål.

Det skal yderligere bemærkes, at kapitalindskud i relation til DSI skal forstås som tildelingen af generelle midler eller midler betinget af brug i relation til den i lovforslaget beskrevne definition af formålsspecifikke kapitalindskud.

Der er således ikke tale om overtagelse af ejerandele i DSI eller lignende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.

Til nr. 4

DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse om, at fonden kan foretage generel opkrævning af forvaltningshonorar hos private investorer som en del af de investerede midler.

DSI kan dog opkræve vederlag hos private investorer i den specifikke kontekst af en investeringsaftale, når fonden anvender sine forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf. § 4 i DSI-loven.

Det foreslås, at der i § 7 indsættes et nyt stk. 4, om, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter, jf. § 1, stk. 3, kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler.

Forslaget vil medføre, at DSI, når der indgås aftale om nye investerings- og udviklingsprojekter med private investorer, som dermed indskyder midler i fonden, vil kunne opkræve et forvaltningshonorar, som vil udgøre en andel af de private investerede midler.

Med andre ord vil en procentuel andel af det samlede investerede beløb kunne blive opkrævet som forvaltningshonorar.

Det følger af forslaget, at det vil være DSI’s bestyrelse, der fastsætter den konkrete størrelse på forvaltningshonoraret.

Størrelsen herpå vil så vidt muligt skulle være på et niveau, hvor omkostningerne forbundet med forvaltningen af de indskudte private midler vil kunne dækkes.

Dette vil skulle ske, uden at fonden indtager en markedsførende position i relation til honorarets størrelse, herunder hverken beløbsmæssigt eller procentuelt.

Forslaget skal medvirke til at give fonden en mere bæredygtig finansieringsmodel, der vil tage højde for fondens voksende investeringsportefølje.

Forslaget har derudover til formål at skabe balance mellem offentlige og private aktørers finansiering af DSI’s sekretariat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.4.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1 næstformand«, »7« ændres til »6«, og »medlemmer« ændres til: »bestyrelsesmedlemmer«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved det foreslås, at næstformanden i bestyrelsesformandens fravær skal kunne tegne fonden.

De to forslag vil samlet medføre, at DSI vil skulle konstituere sig ved en næstformand, samt at bestyrelsens sammensætning ændres fra 7 til 6 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Ændringen vil medføre øgede fleksible rammer for fonden og bestyrelsen, samt mindre sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers ville stå uden sin eneste tegningsberettigede person.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.5.

Til nr. 6

Det fremgår af § 9, stk. 2, i DSI-loven, at formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af social- og boligministeren.

2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL.

2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regioner.

Det foreslås, at i § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Formanden«: », næstformanden«, og »3 « ændres til »2«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved det foreslås, at DSI’s bestyrelse skal konstitueres ved en næstformand.

Forslagene vil samlet medføre, at social- og boligministeren vil være ansvarlig for at udpege formanden, næstformanden samt 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.5.

Til nr. 7

Det fremgår af § 11 i DSI-loven, at fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

Det foreslås, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 2, om, at fonden i bestyrelsesformandens fravær tegnes af næstformanden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, hvorved det foreslås, at DSI’s bestyrelse skal konstitueres ved en næstformand, samt at næstformanden i bestyrelsesformandens fravær skal kunne tegne fonden.

Forslagene vil samlet medføre øgede fleksible rammer for fonden og bestyrelsen og mindre sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers ville stå uden fondens eneste tegningsberettigede person.

Ved bestyrelsesformandens fravær forstås, at formanden er midlertidigt ude af stand til at udøve tegningsretten, f.eks. i tilfælde af sygdom, ferie, eller ved inhabilitet, eller at formanden er fratrådt sin stilling.

Det forudsættes således, at næstformanden kun udøver tegningsretten i en midlertidig periode.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.5.

Til nr. 8

Det fremgår af § 15, stk. 4 i DSI-loven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.

DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse, der giver social- og boligministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om likviditetsforskydning.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 4, efter »revision« indsættes: », likviditetsforskydning«.

Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren får øget handlekompetence over for fonden i spørgsmål om likviditetsforskydning.

Dette omfatter, at ministeren vil kunne fastsætte regler om risiko- og økonomistyring i særlige tilfælde, hvor ministeren vurderer, at der i forbindelse med likviditetsforskydning er risiko for uagtsom forvaltning af fondens midler eller risiko for, at fonden ikke kan opretholde sine betalingsforpligtelser.

Konkret vil det medføre, at social- og boligministeren ved at fastlægge regler efter § 15, stk. 4, vil kunne pålægge DSI at foretage justeringer i måden, hvorpå fonden forvalter likviditetsforskydningen af sine midler, herunder i relation til risikofaktoren, samt vil kunne bestemme om likviditetsforskydningen fortsat må udføres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.6.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovens § 18, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

1)

Midler omfattet af § 1, stk. 4.

2)

Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages følgende ændringer

§ 1.

---

Stk. 2.

Den Sociale Investeringsfond har til formål at

1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og

2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Der fastsættes årligt temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for.

Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven.

Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer.

Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.

1.

I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »og besluttes årligt i forbindelse med forhandlinger om finansloven« til: », og social- og boligministeren fastsætter processen for fastsættelsen af temaerne«.

2.

I § 1 indsættes som stk. 5

»Stk. 5.

Fonden skal til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v. formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.«

§ 2 .

Social- og boligministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden.

Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.

3.

I § 2 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2.

Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan alene indskydes i fonden som følgende

3) Midler omfattet af § 1, stk. 4.

4) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4.

Stk. 3.

Fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet.

Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2.«

§ 7.

Statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. og private aktører kan deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler.

Stk. 2 og 3.

---

4.

I § 7 indsættes som stk. 4

»Stk. 4.

Fonden kan i investerings- og udviklingsprojekter opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler.

§ 9.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer

5.

I § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1 næstformand«, og »7« ændres til: »6«, og »medlemmer« ændres til: »bestyrelsesmedlemmer«.

Stk. 2.

Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af social- og boligministeren.

2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL.

2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regioner.

6.

I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Formanden«: », næstformanden«, og »3« ændres til: »2 «.

Stk. 3 og 4.

---

§ 11.

Fonden tegnes af bestyrelsesformanden.

7.

I § 11 indsættes som stk. 2

»Stk. 2.

I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af næstformanden.«

§ 15.

Social- og boligministeren fører tilsyn med fonden.

Stk. 2 og 3.

---

Stk. 4.

Social- og boligministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.

8.

I § 15, stk. 4, indsættes efter »revision«: »,likviditetsforskydning«.