Forslag til Lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.)

Fremsat den 5. november 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven

(Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, som ændret ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § ‍17 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2 og 3« til: »§ 20, stk. 3«.

2.

I § 79, nr. 4, ændres »de af EU udstedte forordninger« til: »forordninger, der er udstedt af EU«.

3.

I § 83, stk. 3, 3. pkt., ændres »fristens udløb« til: »udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.

§ 2

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2025, som ændret ved § 5 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »m.v.«: », udlændingel‍ovens § 44 a, stk. 21,«.

2.

I § 7 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«: »registrerede«.

3.

§ 7 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

4.

I § 7 A, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

§ 3

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 1 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og ved § 4 i lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«: »registrerede«.

2.

§ 15 b, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

3.

I § 15 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1473 af 10. december 2024 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

§ 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«: »registrerede«.

2.

§ 70, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

3.

I § 70, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2026.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Registrering af oplysninger om digital logbog i indkomstregisteret

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Danmark har siden 1991 været medlem af den internationale organisation Financial Action Task Force (herefter FATF), der har til formål at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

FATF udgiver løbende anbefalinger til medlemslandene og gennemfører evalueringer af, hvorvidt anbefalingerne bliver implementeret.

Lovforslaget indeholder på baggrund af den seneste evaluering af Danmark et tiltag om at skærpe bødeniveauet ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, når der ved indrejse i eller udrejse af det danske toldområde forsætligt eller groft uagtsomt ikke er foretaget korrekt angivelse til Skatteforvaltningen af likvide midler med en værdi, der svarer til 10.000 euro eller derover.

Lovforslaget indeholder desuden et tiltag, der vil give Skatteforvaltningen mulighed for at kunne bortskaffe varer, der er taget i bevaring, og som skønnes ukurante eller urealisable, på et tidligere tidspunkt end i dag.

Efter toldloven kan bl.a. varer, der forsøges smuglet eller allerede er indsmuglet, tages i bevaring eller beslaglægges for derved at stå til sikkerhed for skyldige told- og afgiftsbeløb samt eventuelt bødebeløb og sagsomkostninger.

Varer, der ikke udleveres til den berettigede, bortskaffes af Skatteforvaltningen ved auktion eller, når varerne er ukurante eller urealisable, ved destruktion.

I dag kan bortskaffelsesprocessen først iværksættes, når både sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag er endeligt afgjort.

Formålet med lovforslaget er at reducere udgiften til opbevaring af varer, der skønnes ukurante eller urealisable, idet sådanne varer fremover vil kunne bortskaffes af Skatteforvaltningen, når sagen om told- og afgiftskravet er endeligt afgjort.

Skatteforvaltningen vil hermed ikke længere skulle afvente straffesagens endelige afgørelse.

Lovforslaget indeholder desuden et tiltag om at ophæve reg‍lerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsesordningen som finansiel rådgiver, der tidligere var reguleret i medfør af regler på Erhvervsministeriets område, er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024.

Der vurderes derfor ikke længere at være grundlag for at bevare disse virksomheders mulighed for at anvende eSkatData.

Lovforslaget indeholder desuden et tiltag, hvorefter virksomheder, der er registreret som kreditformidlere, vil få udvidet muligheden for at kunne anvende eSkatData.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der efter implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF vil være en godkendelses-, registrer‍ings- og tilsynsordning for kreditformidlere.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler

2.1.1.

Gældende ret

I medfør af toldlovens § 10 c, stk. 1, skal bærere, som medbringer likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) eller derover, når de rejser ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU's toldområde, uopfordret angive de pågældende likvide midler og stille dem til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol.

Som likvide midler anses bl.a. kontanter og ihændehaverpapirer, jf. toldlovens § 10 b, stk. 1, nr. 1.

Toldlovens § 10 c, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 1061 af 1. juni 2021 og videreførte i vidt omfang den tidligere toldlovs § 23, stk. 4.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den dagældende § 23, stk. 4, at formålet med bestemmelsen var at bekæmpe, at personer ved indrejse i og udrejse fra Danmark medtager penge m.v., såfremt det må befrygtes, at de medtagne penge m.v. enten stammer fra en overtrædelse af straffeloven eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven, herunder også til finansiering af terrorisme, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 744.

Der gælder en tilsvarende pligt til at angive ledsagede likvide midler efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005 (herefter pengeforordningen).

Angivelsespligten efter pengeforordningen gælder ved passage af de ydre grænser af EU’s toldområde og adskiller sig dermed fra toldlovens § 10 c, stk. 1, som gælder ved grænsekrydsninger inden for EU’s toldområde.

Ifølge pengeforordningens artikel 3, stk. 1, skal bærere, som bærer 10.000 euro eller derover i likvide midler, angive de pågældende likvide midler til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, gennem hvilken de rejser ind i eller ud af Unionen, og stille midlerne til rådighed for myndighederne med henblik på kontrol.

Pligten til at angive likvide midler anses ikke for opfyldt, hvis de afgivne oplysninger er ukorrekte eller ufuldstændige, eller hvis de likvide midler ikke stilles til rådighed med henblik på kontrol.

Ifølge pengeforordningens betragtning nr. 17 er formålet med artikel 3 at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 3, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde lovens § 10 c, stk. 1.

Ifølge toldlovens § 79, nr. 4, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og kontrolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på toldlovgivningens område.

Det følger af bødepraksis for overtrædelse af toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 10 c, stk. 1, og overtrædelse af § 79, nr. 4, jf. pengeforordningens artikel 3, at en bøde som udgangspunkt udgør 25 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro, dog således at bødebeløbet nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner uanset bødestørrelsen, jf. en Højesteretsdom, der er offentliggjort ved SKM2011. 269. HR, og senere retspraksis, jf. SKM2014. 873. ØLR og SKM2024. 340. ØLR.

Der kan for en uddybende beskrivelse af bødepraksis desuden henvises til Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit A. C. 3. 5. 2. 3. 3.

I sager, hvor der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medbringes likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes efter praksis med en bøde på 5.000 kr. Der henvises til Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit A. C. 3. 5. 2. 3. 3 for nærmere om bøden og dens anvendelse i praksis.

Det fremgår af toldlovens § 20, stk. 2, at ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i § 19, stk. 1, nævnte lufthavne kan Skatteforvaltningen kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Der er fastsat bødestraf for overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, efter både toldlovens § 79, nr. 2 og 3.

Ifølge § 79, nr. 2, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud i medfør af § 20, stk. 2.

Ifølge toldlovens § 79, nr. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde § 20, stk. 2.

2.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I 2023 blev der af Skatteforvaltningen for andet år i træk tilbageholdt likvide midler for mere end 30 mio. kr. Samlet angår sagerne overordnet tilfælde, hvor medbragte likvide midler enten ikke er angivet korrekt til Skatteforvaltningen, eller hvor der vurderes at være tegn på kriminelle aktiviteter.

Udviklingen over tilbageholdte likvide midler i perioden 2019-2023 viser, at der samlet er tale om en stigning fra 16 mio. kr. i 2019 til 33 mio. kr. i 2023.

FATF har i en evalueringsrapport om Danmarks gennemførelse af FATF’s anbefaling nr. 32, som omhandler kontrollen med kontantkurérer, vurderet Danmark til at være ”largely compliant”.

I evalueringsrapporten blev det om bødeniveauet, der er beskrevet ovenfor, ved overtrædelse af reglerne om pligten til at angive ledsagede likvide midler imidlertid vurderet, at det ikke var afskrækkende eller proportionelt.

Det er på denne baggrund sammenholdt med formålet med angivelsespligten vurderingen, at der bør fastsættes et skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller dero‍ver.

Med hensyn til toldlovens § 20, stk. 2, ses der i praksis ikke at være sager om overtrædelse af bestemmelsen i medfør af § 79, nr. 3.

Henset hertil, og at undladelse af at efterkomme et påbud efter § 20, stk. 2, fortsat vil kunne straffes med bøde i medfør af § 79, nr. 2, er det vurderingen, at henvisningen til § 20, stk. 2, i § 79, nr. 3, kan udgå.

Med denne ændring af § 79, nr. 3, er det samtidigt hensigten, at der angives nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf. nærmere herom nedenfor.

Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til § 20, stk. 2 og stk. 3, i toldlovens § 79, nr. 3, ændres, således at henvisningen til stk. 2 udgår.

Den foreslåede ordning vil medføre, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, ikke længere vil kunne straffes i medfør af både § 79, nr. 2 og 3, men alene efter § 79, nr. 2.

Efter § 79, nr. 2, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.

Hensigten med den foreslåede ændring af toldlovens § 79, nr. 3, er samtidigt at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf. § ‍79, nr. 3.

Det forudsættes således, at en bøde i medfør af toldlovens § 79, nr. 3, jf. § 10 c, stk. 1, vil skulle udgøre 40 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.).

Bødebeløbet vil som efter gældende ret skulle nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner.

Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen.

Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000 kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre: 25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.

Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver medbragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

2.2.

Tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer

2.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af toldlovens § 83, stk. 1, 1. pkt., at varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelser efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af Skatteforvaltningen eller af politiet på Skatteforvaltningens vegne.

Herudover kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse, jf. toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt.

Formålet med § 83, stk. 1, er, at der inden for varernes værdi søges en sikkerhed for den manglende betaling af told og afgifter samt eventuelt et bødebeløb og sagsomkostninger som følge af en straffesag.

Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne.

Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken både sagen om told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag er endeligt afgjort, bortsælges de af Skatteforvaltningen ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion, jf. toldlovens § 83, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Skatteforvaltningen er ansvarlig for, at der er tale om gode og forsvarlige handelsvarer.

Varer, der efter Skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable, kan destrueres under kontrol efter 2-måneders fristens udløb, jf. § 83, stk. 3, 3. pkt.

Spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb bliver behandlet af Skatteforvaltningen som en civilretlig sag, mens spørgsmålet om en eventuel bøde samt sagsomkostninger behandles som en del af en eventuel straffesag.

Er der under Skatteforvaltningens behandling af den civilretlige sag mistanke om en strafbar overtrædelse af skattelovgivningen, bliver sagen sendt til ansvarsvurdering hos Skatteforvaltningens straffesagsenhed, når den civilretlige sag er afsluttet administrativt.

Vurderer Skatteforvaltningens straffesagsenhed, at der er grundlag for at starte en straffesag, og er Skatteforvaltningens afgørelse i den civilretlige sag blevet påklaget, vil den administrative behandling af straffesagen og den civilretlige klagesag som udgangspunkt blive behandlet parallelt.

Der henvises til Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit A.

C.

3.4.4 for nærmere om praksis for behandling eller berostillelse af en straffesag i forhold til en klagesag.

I praksis bliver spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb typisk afgjort på et tidligere tidspunkt end straffesagen, som afhængigt af omstændighederne vil skulle oversendes af Skatteforvaltningen til politiet med henblik på domstolsbehandling.

2.2.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forudsat i toldlovens § 83, stk. 3, at en civilretlig sag om skyldige told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag bliver behandlet og afsluttet under ét som en samlet sag, jf. henvisningen til »sagen« i § 83, stk. 3, 2. pkt. Dette skal ses i sammenhæng med, at toldlovens bestemmelse om bevaring og beslaglæggelse af varer oprindeligt blev indsat i toldloven i 1959, jf. § 192 i lov nr. 1 af 28. januar 1959, hvor told- og afgiftssagen og straffesagen for smugleri i praksis som udgangspunkt blev behandlet under ét.

Som det er beskrevet ovenfor, behandles en klage i den civilretlige sag om skyldige told- og afgiftsbeløb imidlertid i dag parallelt med behandlingen af en eventuel straffesag.

Ordlyden af toldlovens § 83, stk. 3, 2. pkt., hvor der henvises til »sagen«, har den konsekvens, at Skatteforvaltningen også for ukurante eller urealisable varer skal afvente en endelig afgørelse i både den civilretlige sag og straffesagen, før varerne kan destrueres.

Det gælder, uanset at det allerede på et tidligere tidspunkt viser sig, at varerne er ukurante eller urealisable og ikke vil skulle udleveres.

Det kan for eksempel være, når der er tale om et stort parti tobaksvarer beregnet til videresalg, der ikke er påført stempelmærker, og hvor der ikke ved fakturaer eller anden dokumentation kan redegøres over for Skatteforvaltningen for tobaksvarernes oprindelse eller kvalitet.

Eftersom varerne herved som udgangspunkt skønnes ukurante og urealisable, kan der heller ikke ske bortsalg på auktion.

I tillæg til Skatteforvaltningens egne opbevaringsfaciliteter bliver der efter behov lejet opbevaringsplads til varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt efter toldlovens § 83, stk. 1.

At bortskaffe varer ved destruktion indebærer, at der ikke bliver noget beløb til dækning af bl.a. Skatteforvaltningens udgift til opbevaring af varerne, mens spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag bliver behandlet.

Især for større varepartier bliver omkostningerne til opbevaring ofte betydelige som følge af den relativt lange periode, opbevaringen finder sted.

Foreligger for eksempel en endelig afgørelse i told- og afgiftssagen i juni 2025, mens en endelig afgørelse i straffesagen foreligger i august 2027, vil Skatteforvaltningen skulle opbevare de ukurante og urealisable varer indtil november 2027, før varerne vil kunne bortskaffes.

På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til, at Skatteforvaltningen vil have mulighed for at kunne bortskaffe ukurante eller urealisable varer i medfør af toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., efter udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort.

Skatteforvaltningen vil hermed ikke længere skulle afvente straffesagens endelige afgørelse.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at de ukurante eller urealisable varer hverken udleveres eller kan bortsælges på auktion.

I forlængelse af det sidstnævnte bemærkes, at det også for den, hos hvem varerne er taget i bevaring eller beslaglagt, er af interesse af begrænse opbevaringsomkostningerne, da Skatteforvaltningens opbevaring sker for den pågældendes regning.

Der er efter forslaget fortsat tale om en bestemmelse, som Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering kan bringe i anvendelse.

Er det efter en konkret vurdering betænkeligt at bortskaffe varerne ved destruktion efter udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort, vil eventuel destruktion blive udskudt, indtil det ikke længere vurderes betænkeligt.

Det kan for eksempel være, hvis det fulde vareparti skal tjene som bevis i en eventuel straffesag, eller hvis den, hos hvem varerne er taget i bevaring eller beslaglagt, godtgør at kunne lovliggøre varerne.

Det foreslås, at i toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., ændres »fristens udløb« til »udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.

Formålet med forslaget er, at varer, der er ukurante eller urealisable, skal kunne bortskaffes ved destruktion af Skatteforvaltningen på et tidligere tidspunkt end efter gældende ret.

Hensigten med at fremrykke tidspunktet er at undgå unødige omkostninger til opbevaring af varer, der vurderes at være beregnet til videresalg, når varerne skønnes ukurante eller urealisable og derfor hverken udleveres eller kunne bortskaffes ved salg på auktion.

En sag om skyldige told- og afgiftsbeløb vil skulle være »endeligt afgjort«.

Skatteforvaltningens sagsbehandling med iværksættelse af destruktion af ukurante eller urealisable varer vil således skulle afvente, at de almindelige klage- og ankemuligheder i den konkrete sag om told- og afgiftsbeløb er udtømte.

2.3.

Ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

2.3.1.

Gældende ret

Det følger af § 7 A, stk. 4, i lov om et indkomstregister (herefter indkomstregisterloven), skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, og skattekontrollovens § 70, stk. 4, at finansielle rådgivere kan få videregivet en række oplysninger fra Skatteforvaltningen, når den, oplysningerne vedrører, har samtykket hertil.

Videregivelsen af oplysningerne sker via it-løsningen eSkatData og forudsætter bl.a., at den finansielle rådgiver har indgået en aftale om brug af eSkatData med Skatteforvaltningen.

En finansiel rådgiver, der anvender eSkatData, kan herefter bl.a. få videregivet indkomstoplysninger og oplysninger, der indgår i den seneste årsopgørelse, når oplysningerne er nødvendige til den finansielle rådgivers virksomhedsudøvelse.

Det kan for eksempel være rådgivning til en forbruger om indgåelse af en kreditaftale eller en forsikringsaftale.

Finansielle rådgivere var omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, der indeholdt følgende definition af en finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter, bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere.

Finansielle rådgiveres mulighed for at anvende eSkatData blev indført ved lov nr. 2612 af 28. december 2021.

Om overvejelserne bag forslaget fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at en finansiel rådgivers behov for oplysninger om en borgers økonomiske forhold vurderedes at svare til øvrige virksomheder, der har mulighed for at anvende eSkatData, f.eks. pengeinstitutter, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at det er en forudsætning for at kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, at oplysningerne videregives til brug for en konkret rådgivningssituation, hvor rådgivningen sker i kraft af rollen som finansiel rådgiver.

Det er ifølge bemærkningerne en forudsætning for at kunne indgå en aftale med Skatteforvaltningen om tilslutning til eSkatData og efterfølgende anvende it-løsningen, at den pågældende har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Til konstateringen af, hvorvidt kravet om tilladelse hos Finanstilsynet som finansiel rådgive er opfyldt, vil det offentlige register over virksomhedsregistreringer på Finanstilsynets hjemmeside kunne anvendes.

Med lov nr. 1668 af 30. december 2024 er tilladelsesordningen om finansielle rådgivere afskaffet.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 72 som fremsat, side 14, at ideen om at have én tilladelse til, at der kan ydes rådgivning om en forbrugers samlede økonomi, allerede er blevet udvandet ved, at f.eks. rådgivning om boligkreditaftaler som følge af MCD-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/17 af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010) er blevet udskilt i en særskilt tilladelse som boligkreditformidler.

Det er ifølge bemærkningerne ønsket at give virksomhederne mere fleksibilitet, så virksomhederne kan vælge, at de f.eks. kun vil rådgive om pension og udlån, eller kun om indlån og skadesforsikring.

Afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver indebærer, at Finanstilsynet ikke længere behandler ansøgninger om tilladelse som finansiel rådgiver, fører et offentligt register over finansielle rådgivere eller fører tilsyn med de finansielle rådgivere.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det efter afskaffelsen ikke længere vil kræve en tilladelse, hvis en virksomhed alene vil yde rådgivning om ind- og udlånsprodukter til forbrugere.

2.3.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er efter de databeskyttelsesretlige regler et krav for at kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, at oplysningerne er »nødvendige« at behandle for modtageren.

At oplysningerne er nødvendige, indebærer i denne sammenhæng, at modtageren har en pligt til at behandle oplysningerne.

Et eksempel på en sådan pligt til at behandle oplysninger er finansielle virksomheder, som, inden de yder en forbruger en kredit, efter kreditaftaleloven har pligt til at foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed.

Det er med afskaffelsen af tilladelsesordningen om finansielle rådgivere ikke længere muligt for en virksomhed at opfylde forudsætningerne for adgang til eSkatData, herunder at anse oplysninger for nødvendige, efter indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, og skattekontrollovens § 70, stk. 4.

På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til at ophæve de nævnte bestemmelser.

Det er vurderingen, at virksomheder, der hidtil har kunnet benytte eSkatData som finansielle rådgivere, efter omstændighederne vil kunne bevare deres adgang til eSkatData, hvis de registrerer sig som kreditformidlere, jf. herom i pkt. 2.4.

Det foreslås at ophæve reglerne om finansielle rådgiveres mulighed for at anvende eSkatData i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, og skattekontrollovens § 70, stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at en finansiel rådgiver ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData.

2.4.

Ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere

2.4.1.

Gældende ret

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., og gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, at kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra den registrerede kan få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen, når oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Videregivelsen sker via it-løsningen eSkatData.

For en kreditformidler er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger via eSkatData, at kreditformidleren er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det er en betingelse, for at en virksomhed kan anvende eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen.

Anvenderaftalen skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, jf. indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, skattekontrollovens § 70, stk. 5, og gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 4.

Reglerne om kreditformidlere har baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF.

Det følger af direktivets artikel 37, at det skal sikres, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning.

2.4.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udviklingen på markedet for kreditgivning til forbrugere indebærer, at der løbende etableres nye virksomhedsformer og ydelser.

Parterne i en kreditgivningssituation er ikke nødvendigvis begrænset til en forbruger og en enkelt kreditgivervirksomhed.

I lighed med hvad der kendes fra andre brancher, kan forbrugeren med bistand fra en tredjepart foretage en indledende undersøgelse af sine muligheder for at optage et lån hos flere forskellige kreditgivervirksomheder.

Efter undersøgelsen kan forbrugeren på et mere oplyst grundlag vælge at ansøge om et lån hos den kreditgivervirksomhed, der har de for forbrugeren mest fordelagtige lånevilkår.

En tredjepart, der yder bistand med at foretage en undersøgelse af lånemulighederne, vil ikke nødvendigvis have et sådant forhold til en kreditgivervirksomhed, at tredjeparten er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af kreditgivervirksomheden, sådan som det efter gældende ret er forudsat for kreditformidlere, jf. herom ovenfor.

Det er vurderingen, at den ydelse, der består i at bistå en forbruger med en undersøgelse af og eventuel rådgivning om en forbrugers lånemuligheder, har en sådan karakter, at oplysninger om borgerens økonomiske forhold kan være nødvendige til denne ydelse.

Det kan bl.a. være oplysninger om forbrugerens indkomst og formue, der typisk har betydning for en vurdering af forbrugerens kreditværdighed.

Det bemærkes, at øvrige virksomheder, der har mulighed for at anvende eSkatData, bl.a. er kendetegnet ved, at de er underlagt en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning hos myndighederne, i praksis typisk Finanstilsynet.

Det gælder for eksempel pengeinstitutter, der skal godkendes og registreres hos Finanstilsynet samt er undergivet myndighedens tilsyn.

Med hensyn til kreditformidlere følger det som nævnt ovenfor af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF, at der vil være en selvstændig godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning.

Det foreslås, at det indsættes i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at det vil være »registrerede« kreditformidlere, der med samtykke fra den registrerede vil kunne få videregivet nødvendige oplysninger via eSkatData fra Skatteforvaltningen.

Formålet med forslaget er at sikre, at en kreditformidler, der er blevet godkendt, registreret og er under tilsyn, vil have mulighed for at kunne anvende eSkatData, uanset om kreditformidleren er bemyndiget til på vegne af en konkret kreditgivervirksomhed at indgå en kreditaftale med en forbruger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF.

Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf.

Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter forslaget vil en registreret kreditformidler kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen i medfør af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., når den, som oplysningerne vedrører, har samtykket til det.

Det vil desuden være et krav, at den registrerede kreditformidler konkret har vurderet, at oplysningerne er nødvendige for den registrerede kreditformidler at behandle.

Det vil som efter gældende ret være en forudsætning for at kunne anvende eSkatData, at der indgås en anvenderaftale med Skatteforvaltningen, jf. indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, og skattekontrollovens § 70, stk. 5.

Adgang til at kunne anvende eSkatData vil ophøre for en registreret kreditformidler, hvis denne handler i strid med de vilkår, der fremgår af anvenderaftalen mellem Skatteforvaltningen og den registrerede kreditformidler.

Ophører en kreditformidlers registrering, vil forudsætningerne for at anvende eSkatData ikke længere være til stede.

Det vil medføre, at muligheden at anvende eSkatData ophører.

Den tekniske indretning af eSkatData indebærer, at der kun vil kunne ske videregivelse af nødvendige oplysninger fra Skatteforvaltningen til en kreditformidler, når den, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivelsen.

Efter forslaget vil en registreret kreditformidler kunne få videregivet nødvendige oplysninger fra indkomstregisteret, oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og visse oplysninger fra kvartalsvise indberetninger til Skatteforvaltningen om lån.

2.5.

Registrering af oplysninger i indkomstregisteret om logbog

2.5.1.

Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (herefter SIRI) kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver.

Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.

I udlændingelovens § 44 a, stk. 22-24, er der fastsat nærmere regler om anvendelsen af et pålæg om at føre logbog.

Af stk. 24 fremgår det, hvilke oplysninger der skal registreres, og at registreringen skal ske i indkomstregisteret, jf. indkomstregisterlovens § 3.

Reglerne i udlændingelovens § 44 a om SIRI’s mulighed for at give en arbejdsgiver et pålæg om at føre logbog blev indført ved lov nr. 2195 af 29. december 2020.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger om ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning, at pålægget om at føre logbog svarer til det pålæg, som Skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR) og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 92 som fremsat, side 21.

Skatteforvaltningens, STAR’s og kommunernes hjemmel til at give en arbejdsgiver et pålæg om at føre logbog følger af henholdsvis kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Indkomstregisteret er et fælles offentligt register, der er etab‍leret med lov om et indkomstregister og drives af Skatteforvaltningen.

Det følger af indkomstregisterlovens § 2, at indberetningspligten efter loven påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nævnte bestemmelser.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 11, at oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § ‍91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal indberettes til indkomstregisteret.

Det følger af indkomstregisterlovens § 4, stk. 1, 6. pkt., at indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 11, skal foretages dagligt.

2.5.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, angiver som nævnt ovenfor, at oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere af enten Skatteforvaltningen, STAR eller kommunerne, skal indberettes til indkomstregisteret.

I forlængelse af vedtagelsen af reglerne om, at også SIRI kan give en arbejdsgiver et pålæg, vurderes det, at også udlændingelovens § 44 a, stk. 21, bør fremgå af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11.

Det foreslås at indsætte en henvisning i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, til udlændingelovens § 44 a, stk. 21.

Formålet med forslaget er at ajourføre indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, med hensyn til bestemmelsens henvisninger til den øvrige relevante lovgivning.

Forslaget vil ikke medføre nogen ændringer i SIRI’s forudsatte mulighed for at kunne give en arbejdsgiver et pålæg om at føre logbog.

Det følger således allerede af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, 2. pkt., sammenholdt med stk. 24, 1. pkt., at en arbejdsgiver vil skulle foretage daglig registrering af oplysninger i indkomstregisteret.

Forslaget vil således ikke have nogen indholdsmæssig betydning.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set at have positive økonomiske konsekvenser for staten af en begrænset størrelsesorden.

Lovforslagets del om et skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler vurderes at medføre et ikke nævneværdigt merprovenu for det offentlige.

Lovforslagets del vedrørende tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer har ikke provenumæssige konsekvenser for det offentlige, da forslaget ikke påvirker statens indtægter.

Lovforslagets del om ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere, ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere og registrering af oplysninger i indkomstregisteret om logbog skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.

Det forventes dog, at lovforslagets del vedrørende tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer vil medføre en besparelse for Skatteforvaltningen i form af reducerede lageromkostninger.

Besparelsen kan ikke kvantificeres nærmere, men vurderes at være af en begrænset størrelsesorden.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante for lovforslagets indhold.

Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. princip 1 (»enkle og klare regler«).

Med forslaget bliver det i toldloven tydeligere, at behandling af en civil sag om skyldige told- og afgiftsbeløb i udgangspunktet bliver behandlet selvstændigt, mens en eventuel straffesag har sit eget forløb.

Der ophæves regler, der har mistet deres relevans, hvilket vil bidrage til en mere enkel lovgivning.

Lovforslaget vil bidrage til at skabe sammenhæng på tværs, jf. princip 4 (»sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data«), og understøtte anvendelse af offentlig infrastruktur, jf. princip 6 (»anvendelse af offentlig infrastruktur«) som følge af forslaget om ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere.

Med forslaget lægges der op til at anvende den regulering af kreditformidlere, der har grundlag i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF.

En kreditformidlers anvendelse af eSkatData vil ske gennem eksisterende it-infrastruktur.

Lovforslaget vil bidrage til tryg og sikker datahåndtering, jf. princip 5 (»Tryg og sikker datahåndtering«), idet eSkatData er en veletableret it-løsning i Skatteforvaltningen.

Med løsningen er det bl.a. sikret, at videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen kræver, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet tilladelse hertil ved hjælp af et digital ID, f.eks. MitID.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget del om ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, dvs. de virksomheder, der har haft en anvenderaftale med Skatteforvaltningen og kunnet benytte eSkatData i medfør af reglerne.

For disse virksomheder vurderes forslaget at kunne medføre en mindre administrativ byrde, idet virksomhederne vil skulle indhente nødvendige oplysninger på anden måde, der vil kunne indebære en mere manuel arbejdsgang med håndteringen af oplysningerne.

Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser kun er relevante for virksomheder, der vælger at benytte muligheden for at anvende eSkatData.

For de virksomheder, der vælger at benytte muligheden, vurderes forslaget at medføre en administrativ lettelse i arbejdsgangen.

Det skyldes, at en virksomhed på en hurtig, let og sikker måde kan få videregivet en række oplysninger fra Skatteforvaltningen, der i det konkrete tilfælde er nødvendige for virksomheden.

Videregivelsen forudsætter, at den, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil.

Ved anvendelse af eSkatData kan fysisk håndtering af papirer med oplysningerne undgås, da Skatteforvaltningens videregivelse sker digitalt.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del om ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgiveres vurderes at medføre negative administrative konsekvenser for borgerne.

Med forslaget vil en finansiel rådgiver ikke længere via eSkatData kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om en borgers økonomiske forhold.

Borgeren vil dermed fremover selv skulle tilvejebringe og fremsende oplysningerne til den finansielle rådgiver.

Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for borgerne.

Med forslaget vil en kreditformidler, der er registreret, godkendt og under tilsyn, kunne få videregivet en række nødvendige oplysninger digitalt om en borgers økonomiske forhold direkte fra Skatteforvaltningen.

Borgeren vil dermed ikke selv skulle tilvejebringe og fremsende oplysningerne til kreditformidleren.

Skatteforvaltningens videregivelse af oplysningerne kræver, at borgeren har samtykket til videregivelsen.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. august 2025 til den 24. september 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-Kasser, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In‍gen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes samlet set at have positive økonomiske konsekvenser for staten af en begrænset størrelsesorden.

Ingen.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen.

Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser kun er relevante for virksomheder, der vælger at benytte muligheden for at anvende eSkatData.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere vurderes at medføre en administrativ lettelse for erhvervslivet, dvs. de virksomheder, der vælger at indgå en anvenderaftale med Skatteforvaltningen.

Lovforslaget del om ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de virksomheder, der har haft en anvenderaftale med Skatteforvaltningen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for borgerne.

Med forslaget vil en kreditformidler, der er registreret, godkendt og under tilsyn, kunne få videregivet en række nødvendige oplysninger digitalt om en borgers økonomiske forhold direkte fra Skatteforvaltningen.

Borgeren vil dermed ikke selv skulle tilvejebringe og fremsende oplysningerne til kreditformidleren.

Skatteforvaltningens videregivelse af oplysningerne kræver, at borgeren har samtykket til videregivelsen.

Lovforslagets del om ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgiveres vurderes at medføre negative administrative konsekvenser for borgerne.

Med forslaget vil en finansiel rådgiver ikke længere via eSkatData kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om en borgers økonomiske forhold.

Borgeren vil dermed fremover selv skulle tilvejebringe og fremsende oplysningerne til den finansielle rådgiver.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 3, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde § 10 c, stk. 1, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og stk. 3, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3 og 4.

Det følger af toldlovens § 20, stk. 2, at ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i § 19, stk. 1, nævnte lufthavne kan Skatteforvaltningen kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Foruden bødestraffen efter toldloven § 79, nr. 3, for overtrædelse af § 20, stk. 2, er der i toldlovens § 79, nr. 2, fastsat bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.

Det følger af toldlovens § 10 c, stk. 1, at bærere, som medbringer likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, skal, når de rejser ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU's toldområde, uopfordret angive de pågældende likvide midler og stille dem til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol.

En bøde i medfør af toldlovens § 79, nr. 3, for overtrædelse af § 10 c, stk. 1, bliver i praksis som udgangspunkt udmålt til 25 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.), dog således at bødebeløbet nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner, jf. SKM2011.

269.

HR.

I sager, hvor der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark medbringes likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes efter praksis med en bøde på 5.000 kr.

Det foreslås, at i toldlovens § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2 og 3« til »§ 20, stk. 3«.

Med forslaget vil overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, ikke længere kunne straffes med bøde efter både § 79, nr. 2 og 3, men alene efter § 79, nr. 2.

Det er samtidigt hensigten med den foreslåede ændring af § 79, nr. 3, at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1.

Forslaget vil således medføre, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, alene vil kunne straffes i medfør af § 79, nr. 2.

Efter § 79, nr. 2, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.

Det forudsættes samtidigt med den foreslåede ændring, at en bøde for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf. § ‍79, nr. 3, vil skulle fastsættes til 40 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.).

Bødebeløbet vil skulle nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner.

Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen.

Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000 kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre: 25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.

Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver medbragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 2

Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 4, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og kontrolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på toldlovgivningens område.

Omfattet af bestemmelsen er dermed bl.a. pengeforordningens artikel 3, stk. 1.

Det foreslås, at i toldlovens § 79, nr. 4, ændres »de af EU udstedte forordninger« til »forordninger, der er udstedt af EU«.

Der er tale om en sproglig modernisering, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at fastsætte et skærpet bødeniveau for overtrædelse af § 79, nr. 4, jf. pengeforordningens artikel 3, stk. 1.

Det forudsættes, at en bøde for overtrædelse af pengeforordningens artikel 3 om pligten til at angive ledsagede likvide midler, toldlovens jf. § 79, nr. 4, vil skulle fastsættes til 40 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.).

Bødebeløbet vil skulle nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner.

Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen.

Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000 kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre: 25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.

Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver medbragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 3

Det følger af toldlovens § 83, stk. 1, at varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af Skatteforvaltningen eller af politiet på Skatteforvaltningens vegne.

I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Formålet med at tage i bevaring eller beslaglægge varerne er, at Skatteforvaltningen inden for varernes værdi søger at opnå sikkerhed for den manglende betaling af told og afgifter samt eventuelt bødebeløb og sagsomkostninger.

Det følger af toldlovens § 83, stk. 3, at tilbageholdte eller beslaglagte varer udleveres, når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt.

Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen i sin helhed er endeligt afgjort, bortsælges varerne af Skatteforvaltningen ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion.

Varer, der efter Skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog destrueres under kontrol efter udløbet af fristen på 2 måneder.

Det foreslås i toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., at ændre »fri‍stens udløb« til »udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.

Formålet med forslaget er, at Skatteforvaltningen skal kunne destruere ukurante eller urealisable varer på et tidligere tidspunkt end efter gældende ret af hensyn til at undgå unødvendige omkostninger til opbevaring af varerne.

Forslaget vil medføre, at varer, der efter toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., skønnes ukurante eller urealisable, vil kunne bortskaffes af Skatteforvaltningen ved destruktion efter udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort.

Ved »ukurante eller urealisable« varer forstås varer, som ikke er gode og forsvarlige handelsvarer, og som derfor ikke vil kunne bringes i omsætning.

Et eksempel på sådanne varer kunne være tobaksvarer, der ikke er påført stempelmærker og dermed ikke er afgiftsberigtiget, hvor der ikke ved fakturaer eller anden dokumentation kan redegøres over for Skatteforvaltningen for varernes oprindelse eller kvalitet, og hvor det henset til mængden vurderes, at de er tiltænkt at skulle videresælges.

Med »sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb« er det hensigten at tydeliggøre, at spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb og eventuelt spørgsmålet om strafskyld som udgangspunkt ikke behandles under ét som en samlet sag.

Det er i praksis hovedreglen, at en klagesag i spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb og en straffesag behandles sideløbende, men sådan at der vil være tale om to respektive sager.

At sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb vil skulle være »endeligt afgjort«, vil som efter gældende ret betyde, at Skatteforvaltningens iværksættelse af destruktion af ukurante eller urealisable varer vil skulle afvente, indtil de almindelige klage- og ankemuligheder i den konkrete sag om told- og afgiftsbeløb er udtømte.

Der er efter forslaget fortsat tale om en bestemmelse, som Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering kan bringe i anvendelse.

Er det efter en konkret vurdering betænkeligt at bortskaffe varerne ved destruktion efter udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort, vil eventuel destruktion blive udskudt, indtil det ikke længere vurderes betænkeligt.

Det vil for eksempel kunne være, hvis det fulde vareparti skal tjene som bevis i en eventuel straffesag, eller hvis den, hos hvem varerne er taget i bevaring eller beslaglagt, godtgør at kunne lovliggøre varerne.

Til § 2

Til nr. 1

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 21 og 24.

Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens begyndelse og foretages for hver enkelt beskæftiget i indkomstregisteret.

Foruden SIRI har Skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og kommunerne hjemmel til at give et pålæg til arbejdsgiver om at føre logbog, jf. henholdsvis kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, at oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § ‍91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal indberettes til indkomstregisteret.

Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »m.v.« », udlændingelovens § 44 a, stk. 21,«.

Formålet med forslaget er at ajourføre henvisningerne i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11.

Forslaget vil ikke medføre nogen ændringer i SIRI’s mulighed for at kunne give en arbejdsgiver et pålæg om at føre logbog eller virkningen af et sådant pålæg, idet det allerede følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, 2. pkt., sammenholdt med stk. 24, 1. pkt., at en arbejdsgiver vil skulle foretage daglig registrering af oplysninger i indkomstregisteret.

Forslaget vil således ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., at kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger i indkomstregisteret« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret, at den pågældende kreditformidler er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og« »registrerede«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF.

Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf.

Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter samtykke fra den registrerede kunne få adgang til oplysninger i indkomstregistreret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Oplysningerne vil for eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.

Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformidlers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.

Til nr. 3

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, at finansielle rådgivere efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituatio‍ner.

Der er med »adgang til oplysninger i indkomstregisteret« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Det følger af forarbejderne til § 7 A, stk. 4, at der ved en finansiel rådgiver »forstås den type virksomhed, der er reguleret ved og defineret i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 17.

Det foreslås, at indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024.

Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mulige at opfylde.

Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData.

Eksisterende anvenderaftaler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår skulle afvikles.

Til nr. 4

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, at adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen.

Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, der er indberettet efter lovens § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger, at kreditformidleren er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og« »registrerede«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF.

Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf.

Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter samtykke fra den registrerede kunne få adgang til oplysninger, der er indberettet efter skatteindberetningslovens § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Oplysningerne efter § 15 er for eksempel kvartalsvise indberetninger til Skatteforvaltningen om en borgers eventuelle lån.

Oplysninger, der vil kunne videregives efter til en registreret kreditformidler efter forslaget, vil for eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.

Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformidlers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.

Til nr. 2

Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, at finansielle rådgivere med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Det følger af forarbejderne til skatteindberetningslovens § ‍15 ‍b, stk. 4, at det er en forudsætning for en finansiel rådgivers anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024.

Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mulige at opfylde.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4.

Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData.

Eksisterende anvenderaftaler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår skulle afvikles.

Til nr. 3

Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, at adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen.

Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at kreditgivere og kreditformidlere med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger, at kreditformidleren er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det foreslås i skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at efter »Kreditgivere og« indsættes »registrerede«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF.

Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf.

Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter samtykke fra den registrerede kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, som indgår i den registreredes seneste årsopgørelse, når oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Oplysninger, der vil kunne videregives til en registreret kreditformidler efter forslaget, vil for eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.

Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformidlers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.

Til nr. 2

Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 4, at finansielle rådgivere med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens § 70, stk. 4, at det er en forudsætning for en finansiel rådgivers anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9.

Det foreslås, at skattekontrollovens § 70, stk. 4, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024.

Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mulige at opfylde.

Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData.

Eksisterende anvenderaftaler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår skulle afvikles.

Til nr. 3

Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 5, at adgang efter stk. 1-4 er betinget af, at virksomheden betaler et gebyr i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer og har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen.

Det foreslås, at i skattekontrollovens § 70, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve skattekontrollovens § 70, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2026, jf. dog stk. 2.

De strafskærpelser, der er tilsigtet med lovens § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttrædelse, jf. straffelovens § 3.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2026.

Lovens § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 omhandler de ændringer, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3 og pkt. 2.4 vedrørende eSkatData.

Loven gælder ikke og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, som ændret ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 17 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages følgende ændringer

§ 79.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) ---

2) ---

3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 10 c, stk. 1, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og 3, § 23, stk. 1-5, § 27, stk. 2, § ‍28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3 og 4.

1.

I § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2 og 3« til: »§ 20, stk. 3«.

4) ---

§ 79.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1-3) ---

4) Overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og kontrolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på toldlovgivningens område.

2.

I § 79, nr. 4, ændres »de af EU udstedte forordninger« til: »forordninger, der er udstedt af EU«.

§ 83.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne.

Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endeligt afgjort, bortsælges de af told- og skatteforvaltningen ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion.

Varer, der efter told- og skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol.

Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger.

Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt denne melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer.

3.

I § 83, stk. 3, 3. pkt., ændres »fristens udløb« til: »udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 2

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2025, som ændret ved § 5 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer

§ 3.

Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret

1-10) ---

11) Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § ‍12 ‍a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

1.

I § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »m.v.«: », udlændingel‍ovens § 44 a, stk. 21,«.

§ 7 A.

Kreditgivere og kreditformidlere kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.

2.

I § 7 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«: »registrerede«.

Stk. 2-5.

---

§ 7 A.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Finansielle rådgivere kan efter samtykke fra den re-

3.

§ 7 A, stk. 4, ophæves.

gistrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituatio‍ner.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

---

§ 7 A.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen.

Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

4.

I § 7 A, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

§ 3

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 1 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og ved § 4 i lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 15 b.

Kreditgivere og kreditformidlere kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.

1.

§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«: »registrerede«.

Stk. 2-5.

---

§ 15 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den re-

2.

§ 15 b, stk. 4, ophæves.

gistrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § ‍15, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

---

§ 15 b.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen.

Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

3.

I § 15 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1473 af 10. december 2024 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 70.

Kreditgivere og kreditformidlere kan med samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.

1.

§ 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«: »registrerede«.

Stk. 2-5.

§ 70.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den re-

2.

§ 70, stk. 4, ophæves.

gistrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

---

§ 70.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Adgang efter stk. 1-4 er betinget af, at virksomheden

3.

I § 70, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

1) betaler et gebyr i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer og

2) har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen.