Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«)

Fremsat den 5. november 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Sigurd Agersnap (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mette Abildgaard (KF), Martin Lidegaard (RV) og Helene Brydensholt (ALT)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«).

(Lovforslag nr. L 59)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025, foretages følgende ændringer

1.

Overskriften til kapitel 14 affattes således

Kapitel 14

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre

2.

I § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres »638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau)« til: »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

3.

I § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 2, i«.

4.

I § 109, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

Vederlaget udbetales månedsvis forud.

5.

I § 109, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmestyre« til: »Selvstyre«.

6.

I § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »efter«: »§§ 4 og 5 i«.

7.

I § 109, stk. 3, nr. 6, ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissionen«.

8.

I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5«.

9.

I § 109, stk. 3, nr. 11, ændres »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« til: »pensionsbeskatningslovens afsnit I«.

10.

I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »135.930 kr. årligt (31. marts 2017-niveau)« til: »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

11.

I § 109, stk. 5, ændres »vederlag og eftervederlag« til: »vederlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og »henhold til« udgår.

12.

I § 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting« til: »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »henholdsvis Landstingets« ændres til: »eller Inatsisartuts«.

13.

I § 109, stk. 12, ændres »ham« til: »vedkommende«.

14.

I § 109, stk. 12, indsættes som 2. pkt.

Vederlaget udbetales månedsvis bagud.

15.

I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., ændres »i henhold til« til: », jf. § 7, stk. 1 og 2, i«.

16.

Efter kapitel 14 indsættes

Kapitel 14 a

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre

Vederlag

§ 119 a.

Folketingets medlemmer modtager et vederlag, der udgør 1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau).

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage vederlaget efter 1. pkt.

Stk. 2.

Vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 119 b.

Et ordinært medlem modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører med at være medlem af Folketinget.

Stk. 2.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 3.

Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 4.

Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 5.

Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 6.

Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 3-5 nævnte begærer og får bevilget orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.

Stk. 7.

Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.

Stk. 8.

Vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.

Bolig m.v., befordringsgodtgørelse og efteruddannelse

§ 119 c.

§§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for et medlem, der af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte får bevilget orlov.

Særligt tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne

§ 119 d.

Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne modtager samtidig med vederlag, jf. § 119 b, stk. 1-5, et særligt tillæg, der udgør 53.000 kr. årligt.

Tillægget udbetales månedsvis bagud.

Ethvert folketingsmedlem valgt i Grønland eller på Færøerne er forpligtet til at modtage det særlige tillæg efter 1. pkt.

Stk. 2.

Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er angivet i 31. marts 2026-niveau og reguleres efter § 119 a, stk. 2.

Eftervederlag

§ 119 e.

Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager eftervederlag.

Eftervederlaget svarer til vederlag efter § 119 a.

Stk. 2.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller medlemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt., når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Stk. 3.

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage eftervederlaget efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2.

Der optjenes herefter 3 måneders eftervederlag for hvert sammenhængende hele medlemsår.

Der kan maksimalt optjenes 12 måneders eftervederlag.

Stk. 5.

I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår ikke orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage.

Stk. 6.

I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for folketingsperioden.

Stk. 7.

I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 8

1)

Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.

2)

Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

3)

Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

4)

Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand.

5)

Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat.

6)

Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5.

7)

Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

8)

Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.

9)

Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 5.

10)

Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold og hvervene som folketingsmedlem, Folketingets formand og minister.

Dette gælder dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3 og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 8.

Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 9.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere folketingsmedlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget, og regler om modregning efter stk. 7.

Pension

§ 119 f.

For ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5.

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter 1. pkt.

Stk. 2.

Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbidragssats, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 3.

Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser.

Hvis folketingsmedlemmet ikke anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut er omfattet af de regler, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 119 g.

Folketingets formand indgår efter forhandling med næstformændene aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning om optag af folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning.

Stk. 2.

Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.

17.

Overskriften til kapitel 15 affattes således

Kapitel 15

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister

18.

I § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 1, 1. pkt., i«.

19.

§ 120, stk. 2, ophæves.

20.

I § 121, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 3 i«.

21.

§ 121, stk. 2, ophæves.

22.

I § 122, stk. 1, indsættes efter »ministre«: », jf. §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre«.

23.

I § 123, stk. 1, indsættes efter »ministers efterlevende ægtefælle«: », jf. § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre«.

24.

Kapitel 15 a ophæves, og i stedet indsættes i afsnit II

Kapitel 15 a

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som minister

§ 125 a.

Folketingets formand modtager vederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 a i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 125 b.

Folketingets formand modtager eftervederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 125 c.

Folketingets formand har ret til pensionsbidrag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 125 d.

§ 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, og §§ 124 og 125 finder tilsvarende anvendelse.

§ 119 d finder tilsvarende anvendelse, når Folketingets formand er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.

Kapitel 15 b

Administration

§ 125 e.

Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Stk. 2.

Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand.

Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Den 27. maj 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet en aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse.

Aftalen tog afsæt i Vederlagskommissionens anbefalinger fra 2016.

Flere af Vederlagskommissionens anbefalinger blev dog fraveget til fordel for en samlet set mere enkel og mindre gunstig ordning.

For en nærmere beskrivelse af aftalens indhold henvises til pkt. 2.4 nedenfor.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige folketingsmedlemmer, dvs. personer, der ved det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden for første gang vælges som medlemmer af Folketinget uden tidligere at have været ministre.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af finansministeren samtidig fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, der udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige ministre.

Det foreslås, at vederlaget til fremtidige folketingsmedlemmer hæves til gennemsnitslønnen for chefer i lønramme 38 i staten (afdelingschefer m.v.).

Samtidig foreslås det skattefrie omkostningstillæg til fremtidige folketingsmedlemmer afskaffet.

For fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne foreslås en mindre del af omkostningstillægget dog omdannet til et særligt tillæg, der er skattepligtigt.

Det foreslås også, at eftervederlag til fremtidige folketingsmedlemmer maksimalt kan ydes i 12 måneder i stedet for som i dag 24 måneder.

Det foreslås også at forkorte mindsteperioden for eftervederlag til fremtidige folketingsmedlemmer fra 6 måneder til 3 måneder.

Den fulde ret til eftervederlag optjenes efter 3 års sammenhængende medlemstid.

Der foretages modregning i hele eftervederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer på samme måde, som allerede gælder for ministre.

Det foreslås desuden, at pensionsordningen til fremtidige folketingsmedlemmer ændres fra en tjenestemandspension til en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension.

Fremtidige folketingsmedlemmer vil modtage et pensionsbidrag beregnet af vederlaget med den til enhver tid gældende pensionsbidragssats for overenskomstansatte akademikere i staten, der aktuelt er på 18,07 pct. Pensionsbidraget indbetales til den pågældendes pensionskasse.

Endelig foreslås det, at det for fremtidige folketingsmedlemmer vil være pligtmæssigt at modtage de ydelser i form af vederlag, særligt tillæg, eftervederlag og pensionsbidrag, der tilkommer den pågældende.

Det foreslås, at vederlag, eftervederlag og pension til et fremtidigt folketingsmedlem, der vælges som formand for Folketinget, ydes på samme måde som til statsministeren efter de regler, der samtidig foreslås for fremtidige ministre ved en ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre som led i udmøntningen af den politiske aftale af 27. maj 2025.

Endvidere ydes det særlige tillæg, hvis vedkommende er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.

2.

Baggrund

2.1.

Vederlagskommissionen

I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) en politisk aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere.

Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremadrettet skulle være.

Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere opfordrede Folketinget regeringen til at nedsætte en kommission vedrørende den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, tillæg C, beslutningsforslag nr. B 96 som vedtaget.

Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og afgav sin rapport den 18. januar 2016.

2.2.

Vederlagskommissionens anbefalinger

Vederlagskommissionens rapport baserede sig på principper om afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster i respekt for de politiske hvervs særlige karakter, fastholdelse af kendte rationaler for vederlæggelsen, tilpasning i forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæggelse frem for fremtidshonorering og en tilbageholdenhed med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag reglerne.

Rapporten indeholder en række anbefalinger om den fremtidige vederlæggelse af politikere i form af vederlag, ny regulering af vederlag, eftervederlag og pension.

Anbefalingerne finder både anvendelse for nuværende og fremtidige politikere.

2.2.1.

Vederlag til folketingsmedlemmer

Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmers vederlag bringes på niveau med gennemsnitslønnen i lønramme 38 i staten inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.

Kommissionen anbefaler, at det præcise vederlagsniveau beregnes på baggrund af den på tidspunktet for forhøjelsen værende gennemsnitsløn i lønramme 38 inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.

Folketingsmedlemmernes vederlag består i dag af et grundbeløb.

Hertil kommer et skattefrit omkostningstillæg.

Det er kommissionens opfattelse, at begrundelsen for omkostningstillægget i dag er faldet bort, idet de omkostninger, som tillægget tidligere sigtede at dække, i dag i det væsentligste afholdes af Folketinget.

Kommissionen finder derfor, at tillægget har karakter af vederlag.

Kommissionen foreslår på den baggrund, at der ikke længere ydes omkostningstillæg, men at der ydes et samlet vederlag svarende til gennemsnitslønnen for offentlige chefer i lønramme 38 inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.

Kommissionen anbefaler, at der fortsat skal ydes et ensartet vederlag til samtlige medlemmer med undtagelse af hvervet som Folketingets formand, der vederlægges på samme måde som hvervet som statsminister.

Kommissionens forslag indebærer, at folketingsmedlemmernes vederlag ikke længere vil tage afsæt i tjenestemandssystemet, men at vederlaget angives som et ensartet beløb, der løbende reguleres.

Kommissionen foreslår endvidere ud fra et hensyn til et ensartet og gennemsigtigt vederlag, at der ikke fremover ydes efterindtægt til et afdødt folketingsmedlems ægtefælle eller børn under 21 år.

Det er kommissionens opfattelse, at vederlaget til folketingsmedlemmer på denne baggrund bliver mere gennemsigtigt og umiddelbart sammenligneligt med anden lønindkomst.

Det sker særlig, ved at der med forslaget vil blive ydet ét samlet fuldt ud skattepligtigt vederlag.

Kommissionen finder, at det foreslåede niveau er tidssvarende i forhold til folketingsmedlemmernes ansvar og arbejdsvilkår.

Kommissionen bemærker samtidig, at vederlaget til folketingsmedlemmer stadig ligger på et niveau, der ikke adskiller sig væsentligt fra vederlaget for borgmestre i de kommuner, som folketingsmedlemmerne traditionelt har foretaget en vis spejling i.

Kommissionen foreslår, at modtagelsen af vederlaget fremover gøres pligtmæssigt.

Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig vederlag, som tilkommer dem efter lovgivningen.

2.2.2.

Eftervederlag til folketingsmedlemmer

Vederlagskommissionen bemærker i relation til spørgsmålet om eftervederlag, at for kontraktansatte chefer i staten gælder et opsigelsesvarsel på op til 6 måneder og en ret til en fratrædelsesgodtgørelse på op til 1 års løn i tilfælde af uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige misligholdelse.

Vilkårene for fratræden af de politiske hverv lader sig vanskeligt sammenligne direkte hermed, idet der ikke på samme måde kan tales om varsel for opsigelse af varetagelse af de politiske hverv, og idet eftervederlaget generelt set primært udbetales som månedlige ydelser.

Uanset denne principielle forskel kan det anføres, at et opsigelsesvarsel og en eftervederlagsperiode tjener samme formål, nemlig at den pågældende kan indstille sig på at fratræde og søge ny beskæftigelse.

Hvor denne omstilling sker i opsigelsesperioden og dermed inden selve afskedigelsen for almindeligt ansatte, sker omstillingen for politikere efter fratræden af det politiske hverv.

Vederlagskommissionen finder det bl.a. på baggrund heraf passende, at der som minimum ydes 6 måneders eftervederlag ved fratræden som folketingsmedlem.

Perioden svarer dermed til det længste opsigelsesvarsel for funktionærer og kontraktansatte offentlige chefer.

Kommissionen foreslår endvidere, at Folketingets formand modtager eftervederlag på samme måde som statsministeren.

Kommissionen finder det endvidere passende, at der i lighed med, hvad der gælder for borgmestre og regionsrådsformænd, maksimalt skal kunne ydes eftervederlag svarende til 1 års vederlag til folketingsmedlemmer.

Kommissionen anbefaler, at retten til eftervederlag optjenes forholdsmæssigt afhængigt af funktionstidens varighed i lighed med, hvad der gælder efter de nuværende eftervederlagsordninger.

Dermed tages der hensyn til, at der for folketingsmedlemmer med en længere funktionstid kan være særlige udfordringer i forhold til at vende tilbage til tidligere beskæftigelse.

Der kan således over tid være opstået et behov for efteruddannelse inden for et givent fagområde, og det enkelte folketingsmedlem vil måske have oplevet en gradvis løsere tilknytning til relevante faglige miljøer og netværk m.v.

Kommissionen foreslår, at optjeningen sker pr. påbegyndte år, funktionstiden varer.

Det vil sige, at der for folketingsmedlemmer optjenes 3 måneders eftervederlag pr. påbegyndte år, dog minimum 6 måneder.

Fuld optjening sker således ved en sammenhængende funktionstid ud over 3 år svarende til ved det fjerde påbegyndte år og dermed inden for en hel valgperiode på 4 år.

Eftervederlag ydes på baggrund af den sammenhængende funktionstid, indtil det pågældende politiske hverv fratrædes.

Et folketingsmedlem, der f.eks. i en valgperiode ikke er blevet valgt, men efterfølgende vælges på ny, vil alene optjene ret til eftervederlag på grundlag af den seneste funktionsperiode.

Funktionstiden for den tidligere funktionsperiode vil således ikke indgå i beregningen, da der ikke er tale om sammenhængende funktionstid.

Kommissionen betragter eftervederlagsordningen som en midlertidig sikring af folketingsmedlemmers indtægtsniveau, når hvervet fratrædes.

Kernen i denne sikring er rettet mod de folketingsmedlemmer, der fratræder, uden at dette sker frivilligt, herunder når vedkommende ikke genvælges eller må fratræde i løbet af valgperioden, f.eks. på grund af sygdom eller tab af valgbarhed.

Kommissionen ser derimod ikke samme beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor et folketingsmedlem frivilligt fratræder i løbet af valgperioden, da den pågældende i disse tilfælde typisk vil have bedre mulighed for at planlægge fratrædelsen, herunder på forhånd søge ny beskæftigelse, end et folketingsmedlem, der ufrivilligt fratræder uden eller med kort varsel.

Kommissionen foreslår derfor, i lighed med hvad der gælder for folketingsmedlemmer i dag, at der ydes eftervederlag til folketingsmedlemmer, der fratræder i løbet af valgperioden, uden at dette kan tilskrives et frivilligt ønske.

Dette indebærer, at der ydes eftervederlag, når fratræden skyldes sygdom eller tab af valgbarhed.

Kommissionens forslag indebærer dermed, at retten til eftervederlag som det klare udgangspunkt bortfalder ved frivillig fratræden.

Dette udgangspunkt fraviges imidlertid i to situationer.

For det første bortfalder retten til eftervederlag ikke, når folketingsmedlemmet fratræder frivilligt ved valgperiodens udløb, i praksis ved beslutning om ikke at genopstille.

En sådan regel gælder på nuværende tidspunkt for folketingsmedlemmer.

Kommissionen finder det uheldigt, hvis der uden mulighed for eftervederlag i denne situation blev skabt et økonomisk incitament for at lade sig genopstille uden et reelt ønske om at blive valgt.

For det andet bortfalder retten til eftervederlag ikke ved frivillig fratræden, når folketingsmedlemmet fortsætter med at varetage et andet politisk fuldtidshverv.

Kommissionen finder det fremmende for mobiliteten mellem de politiske hverv, at eftervederlagsreglerne i en begrænset periode sikrer politikeren sit hidtidige indtægtsniveau, hvis denne overgår til at varetage et politisk hverv med et lavere vederlag end vederlaget som folketingsmedlem.

Ordningen skal ses i sammenhæng med, at eftervederlaget som beskrevet nedenfor nedsættes med vederlaget for det hidtidige eller nye hverv, således at det alene er differencen mellem de to vederlag, der udbetales.

Politikerne får således i eftervederlagsperioden maksimalt det højeste vederlag, enten for det hverv, der fratrædes, eller for det hverv, som herefter varetages.

Kommissionen anbefaler, at eftervederlaget svarer til det vederlag, som den pågældende ville have oppebåret ved fortsat varetagelse af hvervet som folketingsmedlem, i lighed med hvad der i dag gælder for folketingsmedlemmer.

Kommissionen foreslår, at modtagelsen af eftervederlaget fremover gøres pligtmæssig.

Kommissionen finder i lighed med begrundelsen for, at det almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig eftervederlag, som tilkommer dem efter lovgivningen.

Kommissionen foreslår, at der skabes enkle og ensartede regler om nedsættelse af eftervederlag baseret på et hensyn om, at det ikke bør være muligt at modtage fuldt vederlag og eftervederlag på samme tid.

Kommissionen foreslår nærmere, at eftervederlaget nedsættes med vederlaget for et nyt politisk fuldtidshverv, således at det alene er differencen mellem de to vederlag, der udbetales.

Politikerne får således maksimalt, hvad der svarer til det højeste vederlag for de hverv, der skiftes mellem.

Overgår et folketingsmedlem til et bedre vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således helt.

Kommissionen foreslår, at der skal ske nedsættelse af eftervederlag med vederlag for alle andre politiske fuldtidshverv, dvs. for hvervet som borgmester, herunder magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, regionsrådsformand, lagtingsmedlem, landstingsmedlem, medlem af det grønlandske landsstyre, medlem af det færøske landsstyre, minister, medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Europa-Kommissionen.

Derimod finder kommissionen, at reglen ikke bør omfatte hverv i internationale organisationer, hvortil udpegningen sker efter indstilling af den danske stat, idet sådanne hverv efter kommissionens opfattelse ikke i lige så høj grad er af udelukkende politisk karakter og derfor nærmere bør sidestilles med almindelig lønindkomst.

Det er kommissionens opfattelse, at hensynet til at opnå en enkel eftervederlagsordning, der er nem at administrere i praksis, taler imod en modregningsordning, når der henses til de vilkår for eftervederlag, der i øvrigt anbefales.

Det bemærkes således, at der for det første med kommissionens forslag er lagt op til en væsentlig begrænsning af den periode, hvori der kan ydes eftervederlag til folketingsmedlemmer.

For det andet står det klart for kommissionen, at de gældende regler om nedsættelse for folketingsmedlemmer har vist sig yderst komplicerede at forstå og vanskelige at administrere i praksis.

Reglerne beror således på, at folketingsmedlemmet selv indberetter relevant indkomst, som eftervederlaget skal nedsættes med.

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at hensynet til gennemsigtighed og transparens også bør gælde i forhold til folketingsmedlemmerne selv, og at de derfor ikke bør være undergivet regler om oplysningspligt, der er så vanskelige at forstå, at det ofte er nødvendigt med vejledning fra bl.a. de administrerende myndigheder.

For det tredje er der med kommissionens forslag lagt op til at begrænse retten til eftervederlag ved frivillig fratræden i løbet af valgperioden.

Det vil sige, at et folketingsmedlem, der fratræder, uden at det sker i forbindelse med et valg, for at overgå til en anden lønnet stilling, ikke har ret til eftervederlag.

Det er på baggrund af ordningens udformning og efter en afvejning af hensynet til enkle og gennemsigtige regler over for hensynet til at undgå dobbelt indtægt betalt af det offentlige kommissionens anbefaling, at der ikke bør ske nedsættelse i eftervederlaget af andet end vederlag for andet politisk hverv.

2.2.3.

Pension til folketingsmedlemmer

Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmer overgår til en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension med samme overordnede rammer som offentligt ansatte i øvrigt.

Kommissionen anbefaler et pensionsbidrag for folketingsmedlemmer på 17,42 pct. af vederlaget.

Pensionsbidraget for folketingsmedlemmer er sammensat som et uvægtet gennemsnit af pensionsbidraget for akademikere i henholdsvis staten og kommunerne.

Kommissionen anbefaler, at en gennemførelse af kommissionens anbefalinger tager udgangspunkt i de på tidspunktet for gennemførelsen aktuelle niveauer.

Det aktuelle niveau pr. 1. april 2025 er på 19,54 pct.

Kommissionen foreslår, at pensionsbidraget for Folketingets formand er det samme som for statsministeren.

For så vidt angår beregningsgrundlaget, foreslår kommissionen, at der optjenes pension af selve vederlaget for det politiske hverv.

For så vidt angår folketingsmedlemmer, der samtidig er ministre, bemærker kommissionen, at det følger af de gældende regler, at der ikke ydes selvstændigt vederlag for folketingshvervet.

Kommissionen anbefaler på baggrund heraf, at der tilsvarende ikke ydes pension af vederlaget for folketingshvervet.

Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at mens der for borgmestre og regionsrådsformænd kan ske en nedsættelse af vederlaget, uden at dette modsvares af andet vederlag, der er pensionsgivende, bortfalder vederlaget for folketingsmedlemmer på grund af ministervederlaget, der omvendt er pensionsgivende.

Kommissionen finder således, at der for et folketingsmedlem, der samtidig er minister, sker en passende optjening af pensionsydelser gennem vederlaget for ministerhvervet.

Kommissionen bemærker i den sammenhæng som nævnt ovenfor, at der efter de gældende regler findes regler om samordning mellem pensionen for folketingshvervet og ministerhvervet, der begrænser udbetaling af pension for begge hverv.

Der ydes således heller ikke i dag i fuldt omfang pension for begge hverv.

Kommissionen foreslår, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres pligtmæssig.

Kommissionen finder i lighed med begrundelsen for, at det almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer dem efter lovgivningen.

Kommissionens forslag indebærer, at det enkelte folketingsmedlem selv skal etablere sin pensionsordning og dermed anvise det pensionsinstitut m.v., som pensionsbidraget skal indbetales til.

Medlemmet vælger således selv pensionsinstitut og indgår i dialog med det valgte pensionsinstitut om den ønskede ydelsessammensætning.

Kommissionens forslag indebærer på dette punkt en øget fleksibilitet for det enkelte folketingsmedlem i forhold til at tilrettelægge sin pension, herunder i forhold til at samle pensionsbidraget med pensionsrettigheder for anden beskæftigelse m.v.

En arbejdsmarkedspensionsordning er karakteriseret ved, at der optjenes pensionsrettigheder i alle de erhvervsaktive år.

For et folketingsmedlem, der under forudgående beskæftigelse har været medlem af en kollektiv pensionsordning, vil det være nærliggende at undersøge, om den pågældende vil kunne indbetale pensionsbidrag beregnet af vederlaget til denne kollektive pensionsordning.

På linje hermed vil et folketingsmedlem, der uddannelsesmæssigt opfylder betingelsen for at blive optaget i en tværgående pensionskasse, kunne bede pensionskassen vurdere, om den pågældende kan optages i den kollektive ordning med indbetaling af pensionsbidrag af vederlaget eller en del heraf.

Livsvarige pensionsydelser kan kun tegnes i livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser m.v., mens opsparingsordninger også kan etableres i et pengeinstitut.

Af den grund vil et folketingsmedlem typisk skulle henvende sig til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, når en pensionsordning skal sammensættes.

Bortset fra de løbende indbetalinger af pensionsbidrag vil administrationen af ordningen ligge i det pensionsinstitut, hvor ordningen etableres.

Kommissionens forslag vil således på dette punkt indebære en administrativ forenkling for de myndigheder, der i dag administrerer folketingsmedlemmers vederlæggelse.

Kommissionen anbefaler, at indholdet af pensionsdækningen alene bør reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen, dog kombineret med en tilbagekøbsklausul.

Kommissionen har herved lagt vægt på at skabe størst mulig fleksibilitet i forhold til valg af ydelsessammensætning m.v. Der stilles således ikke nærmere krav til sammensætningen af ydelser, for så vidt angår ægtefælle-, børne- og invalidepension.

Pensionsbeskatningsloven sætter alene lofter for bidrag til opsparingsordninger, herunder ratepensioner.

Bidrag ud over disse lofter skal gå til livsvarige pensionsydelser.

Kommissionen anbefaler videre, at pensionsordningerne klausuleres, så de ikke kan tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kreditorbeskyttes.

Et folketingsmedlem har således kun mulighed for at hæve sin pensionsordning til udbetaling ved opnåelse af den pensionsudbetalingsalder, der gælder for den almindelige befolkning, eller hvis det skulle blive aktuelt med udbetaling af invalidepension.

Kommissionens forslag i forhold til ydelsessammensætning indebærer, at der ikke længere automatisk ydes ægtefællepension til en efterladt ægtefælle og tilsvarende børnepension eller børnepensionstillæg til efterladte børn under 21 år.

Kommissionen bemærker om disse set i forhold til almindelige pensionsvilkår gunstige ordninger, der gælder i dag, at det enkelte folketingsmedlem fremover vil kunne vælge en ydelsessammensætning af sin pension, der indeholder lignende begunstigelser af nærmeste pårørende.

Den pågældende vil på linje med andre medlemmer af en almindelig arbejdsmarkedspensionsordning i så fald selv skulle finansiere denne begunstigelse inden for rammerne af pensionsordningens samlede værdi.

Der henvises til Vederlagskommissionens rapport fra januar 2016, der er offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

2.3.

Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse

Den daværende regering (Venstre) indgik den 9. maj 2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger.

Stemmeaftalen lagde op til en række ændringer i fuldtidspolitikeres vederlag, eftervederlag og pension.

For folketingsmedlemmer indebar aftalen, at vederlaget årligt skulle reguleres på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.

Aftalen indebar nærmere, at vederlaget hvert år skulle reguleres med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommunale og regionale lønudvikling.

Det fremgik videre af stemmeaftalen, at folketingsmedlemmer skulle have afkortet deres mindsteperiode for eftervederlag fra 12 til 6 måneder.

Aftalen indebar endelig, at folketingsmedlemmers pensionsalder skulle hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.

Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en stemmeaftale af 3. oktober 2016 mellem de samme partier.

Den nye stemmeaftale havde overvejende samme indhold som den tidligere stemmeaftale, dog var der taget stilling til ikrafttrædelses- og overgangsspørgsmål i større detaljeringsgrad og medtaget en bestemmelse om, at der i forbindelse med forhøjelsen af fuldtidspolitikeres pensionsalder skulle være mulighed for førtidspensionering mod livslang reduktion i pensionen.

For folketingsmedlemmers vedkommende blev ændringerne gennemført ved lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 106 som fremsat.

2.4.

Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse

Der er den 27. maj 2025 indgået en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse.

Aftalepartierne har valgt at tage udgangspunkt i de principper, som Vederlagskommissionen lagde til grund for en reform af politikernes vederlæggelse, men har valgt at fravige nogle af kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set mere enkel og mindre gunstig ordning.

Grundtanken i den nye ordning er som foreslået af Vederlagskommissionen, at politikerne primært skal vederlægges, mens de varetager deres hverv, frem for senere i form af eftervederlags- og pensionsydelser.

Desuden skal vederlæggelsen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for overenskomstansatte på arbejdsmarkedet.

Aftalen finder anvendelse på fremtidige folketingsmedlemmer og ministre, hvorimod nuværende og forhenværende folketingsmedlemmer og ministre vedbliver med at være omfattet af de hidtil gældende regler.

Aftalen indebærer dermed, at der i en længere årrække vil være to separate ordninger for vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og ministre.

Aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse forventes at medføre en samlet besparelse på 30 mio. kr. om året, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090, heraf ca. 25 mio. kr. vedrørende folketingsmedlemmer og 5 mio. kr. vedrørende ministre.

Det svarer til en samlet besparelse på ca. 20 pct. i den samlede vederlæggelse af folketingsmedlemmer og ministre i forhold til den nuværende ordning.

Heri er medregnet udgifter til vederlag, omkostningstillæg, eftervederlag og pension for både folketingsmedlemmer og ministre.

På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 35 mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning.

Det skyldes navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet udgifterne afholdes, mens hvervet varetages, og ikke først i pensionsalderen, som det er tilfældet under den nuværende ordning.

Merudgifterne på kort og mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet for de offentlige udgifter til pension.

For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer og næsten alle fremtidige ministre forventes reformen over et livsforløb at indebære en lavere indkomst sammenholdt med den nuværende ordning.

Den nye ordning er således samlet set en mindre gunstig ordning end den nuværende ordning.

Konsekvenserne vil dog variere betydeligt afhængigt af en række individuelle forhold.

For en nærmere beskrivelse af lovforslagets hovedpunkter henvises til pkt. 3 nedenfor.

For en nærmere beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for fremtidige folketingsmedlemmer henvises til pkt. 4 nedenfor.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer

3.1.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 108, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem.

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.

Efter § 108, stk. 2, i lov om valg til Folketinget udgør grundvederlaget 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau).

Pr. 31. marts 2026 udgør grundvederlaget 801.037 kr. årligt, hvilket svarer til det aktuelt gældende vederlag pr. 1. april 2025.

Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Reguleringen foretages på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked baseret på et uvægtet gennemsnit af lønudviklingen i Danmarks Statistiks implicitte lønindeks på henholdsvis det statslige (ILON22 »Erhverv i alt«) og det kommunale og regionale arbejdsmarked (ILON32 »Erhverv i alt«).

Efter § 108, stk. 3, i lov om valg til Folketinget udgør omkostningstillægget 60.984 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Efter § 108, stk. 5, er beløbene angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Pr. 1. april 2025 udgør omkostningstillægget 72.791 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og 97.055 kr. årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Omkostningstillægget medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 108, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.

Efter § 109, stk. 1, i lov om valg til Folketinget oppebærer et ordinært medlem vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Folketinget.

Efter § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget oppebærer et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, vederlag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet, fra den dag Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag det midlertidige medlemskab ophører.

Der findes regler om ret til vederlag for folketingsmedlemmer på orlov i § 109, stk. 8-11 og 13, i lov om valg til Folketinget.

Efter § 115 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne i kapitel 6 i lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse med hensyn til efterindtægt, dog således at det i § 108, stk. 2, nævnte grundvederlag træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og lønningsindtægt.

Under hvervet er folketingsmedlemmer omfattet af en gruppelivsordning, der giver samme dækninger, som gælder for tjenestemænd og en række overenskomstgrupper i staten.

Gruppelivsordningen er en forsikringsordning, der yder en engangssum til de nærmeste pårørende ved medlemmets død under hvervet.

Gruppelivsordningen giver også medlemmer ret til en engangssum ved visse kritiske sygdomme som f.eks. kræft, der diagnosticeres under hvervet.

3.1.2.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, sådan at det vil svare til niveauet for gennemsnitslønnen inklusive tillæg og variable tillæg, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for chefer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedirektører og dommere m.v.

Den foreslåede ordning vil medføre, at vederlaget forhøjes fra 801.037 kr. til 1.100.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau).

Forhøjelsen af vederlaget skal ses i lyset af de forringelser, der samtidig gennemføres i omkostningstillæg, eftervederlag og pension.

Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til folketingsmedlemmer valgt i Danmark på 72.791 kr. (1. april 2025-niveau), afskaffes.

Forslaget følger anbefalingen fra Vederlagskommissionen, der i sin rapport argumenterer for, at tillægget har fået karakter af vederlag.

Omregnet til skattepligtig indkomst har det nuværende omkostningstillæg en værdi på 164.686 kr. før skat (1. april 2025-niveau) for folketingsmedlemmer valgt i Danmark.

Omkostningstillægget skal derfor reelt tillægges de nuværende vederlagsniveauer.

Med den foreslåede ændring i grundvederlag og omkostningstillæg vil det samlede vederlag for folketingsmedlemmer valgt i Danmark derfor reelt blive forhøjet fra 966.000 kr. til 1.100.000 kr. årligt.

Endelig foreslås det, at det forhøjede skattefrie omkostningstillæg for folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne på 97.055 kr. (1. april 2025-niveau) afskaffes.

Tillægget svarer til en omregnet skattepligtig indkomst på 220.580 kr. om året (1. april 2025-niveau).

En mindre del af omkostningstillægget foreslås omdannet til et nyt særligt skattepligtigt tillæg til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne på 53.000 kr. årligt før skat (31. marts 2026-niveau).

Tillægget vil svare til den særlige forhøjelse af det nuværende omkostningstillæg, som tildeles medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, og har til formål at kompensere for forskelle i leveomkostninger for medlemmer valgt i Danmark og medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Det foreslås, at tillægget ikke vil være pensionsgivende.

Den løbende regulering af vederlaget for folketingsmedlemmer på den nuværende og nye ordning vil blive foretaget på samme måde på baggrund af den faktiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked.

Dette indebærer, for så vidt angår den nye ordning, at vederlaget ikke nødvendigvis vil følge den eksakte lønudvikling for chefer i lønramme 38 i staten.

Reguleringen vil følge samme princip som den nuværende reguleringsordning for fuldtidspolitikere, men vil aktuelt blive baseret på Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked (SBLON1 »Offentlig forvaltning og service«) i fjerde kvartal året før reguleringsåret, der giver en mere korrekt vægtning af de offentlige delsektorer.

Det særlige skattepligtige tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil blive reguleret på samme måde som vederlaget.

Første regulering af vederlaget og det særlige tillæg vil ske den 1. april 2026.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet til at modtage vederlaget, og at folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne tillige vil være forpligtet til at modtage det særlige tillæg.

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til efterindtægt efter § 115 ikke vil blive videreført for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre.

Fremtidige folketingsmedlemmer kan være omfattet af forsikringsdækninger i den pensionskasse, hvortil deres pensionsbidrag af vederlaget indbetales, jf. pkt. 3.3.2 og 3.6.2 nedenfor.

Sådanne dækninger kan f.eks. være engangsudbetalinger ved død (dødsfaldssum) til medlemmets nærmeste pårørende eller udbetaling af en sum til medlemmet ved en række nærmere angivne kritiske sygdomme.

Fremtidige folketingsmedlemmer vil derfor ikke være omfattet af gruppelivsordningen, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

For en nærmere beskrivelse af fremtidige folketingsmedlemmers vederlag og det særlige tillæg henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

3.2.

Eftervederlag til folketingsmedlemmer

3.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet.

Eftervederlaget ydes i mindst 6 måneder og i højst 24 måneder.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Efter § 109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget modregnes medlemmer af Folketinget i eftervederlaget for en række indtægter i eftervederlagsperioden.

Det indebærer, at eftervederlaget reduceres med disse indtægter.

I de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der dog ikke modregning for indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau), jf. lovens § 109, stk. 4.

Dette svarer til 170.572 kr. pr. 31. marts 2026.

Der findes regler om bortfald af ret til eftervederlag for folketingsmedlemmer på orlov i § 109, stk. 11 og 13, i lov om valg til Folketinget.

3.2.2.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den periode, hvori der kan ydes eftervederlag, forkortes i et videre omfang end foreslået af Vederlagskommissionen.

For fremtidige folketingsmedlemmer vil der være ret til eftervederlag i maksimalt 12 måneder i stedet for som i dag 24 måneder.

For fremtidige folketingsmedlemmer foreslås mindsteperioden for eftervederlag reduceret fra 6 til 3 måneder.

Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige ordinære folketingsmedlemmer, når de tiltræder hvervet, automatisk opnår ret til 3 måneders eftervederlag.

Efter at have varetaget hvervet i 1 helt år opnås ret til eftervederlag i 6 måneder, efter 2 hele år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder, og efter 3 hele år opnås ret til eftervederlag i 12 måneder.

Der optjenes efter dette tidspunkt ikke yderligere ret til eftervederlag.

Fuld ret til eftervederlag opnås således efter 3 år i hvervet som folketingsmedlem.

Det foreslås desuden, at fremtidige midlertidige folketingsmedlemmer oppebærer eftervederlag svarende til de gældende regler i § 109, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget, dog med den ændring, at eftervederlag optjenes efter samme regler, som foreslås for ordinære medlemmer, og derfor maksimalt kan ydes i 12 måneder.

Der opnås fortsat ret til eftervederlag som midlertidigt medlem efter 6 måneder.

Endvidere foreslås den ændring, at fremtidige midlertidige folketingsmedlemmer også i den situation, hvor vedkommende er indkaldt som stedfortræder for et andet midlertidigt medlem, optjener eftervederlag.

Det foreslås, at folketingsmedlemmer optjener ret til eftervederlag under orlov svarende til de gældende regler, bortset fra hvad der gælder ved medlemmers længerevarende orlov uden vederlag, jf. § 109, stk. 11 og 13.

Ved et medlems orlov uden vederlag foreslås, at der ikke optjenes ret til eftervederlag for den del af orlovsperioden, der overstiger 60 dage.

Afkortningen af eftervederlagsperioden fra maksimalt 24 måneder til 12 måneder vil indebære, at perioden for anvendelse af folketingsmedlemmernes efteruddannelsesmidler ligeledes vil blive afkortet til 12 måneder, efter at medlemmet er udtrådt af Folketinget.

Det skyldes, at det følger af reglerne for folketingsmedlemmernes efteruddannelse, at opsparede uddannelsesmidler kan anvendes i den periode, hvor et folketingsmedlem er medlem af Folketinget, og i eftervederlagsperioden, jf. § 109 c, stk. 2, i lov om valg til Folketinget.

Reglerne om modregning af indtægter foreslås videreført med de ændringer, at bundgrænsen for modregning af indtægter op til 170.572 kr. (31. marts 2026-niveau), der gælder for folketingsmedlemmer det første år af eftervederlagsperioden, foreslås afskaffet, sådan at der for fremtidige folketingsmedlemmer vil skulle ske modregning i hele eftervederlaget, og at folketingsmedlemmer vil blive modregnet i eftervederlaget i udbetalinger fra pensionsordninger, når disse har sammenhæng med hvervene som folketingsmedlem, Folketingets formand og minister.

Det foreslås som noget nyt, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet til at modtage eftervederlaget.

Dette er i overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag om, at modtagelsen af eftervederlaget fremover gøres pligtmæssigt.

Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig eftervederlag, som tilkommer dem efter lovgivningen.

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at den gældende bestemmelse i § 109, stk. 6, hvorefter Folketingets formand efter forhandling med næstformændene ved beslutning i ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende folketingsmedlems helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler derfor, kan bevilge eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder, ikke vil blive videreført for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre.

For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers eftervederlag henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

3.3.

Pension til folketingsmedlemmer

3.3.1.

Gældende ret

Reglerne om pension til folketingsmedlemmer og deres ægtefæller og børn findes i §§ 110-114, 116, 118 og 119 i lov om valg til Folketinget.

Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når medlemmet i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år.

Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor medlemmet opnår denne alder.

Der findes regler om ret til pension for folketingsmedlemmer på orlov i § 109, stk. 8-13.

Efter § 110, stk. 2, i lov om valg til Folketinget opnås den højeste egenpension ved 20 års medlemstid og udgør 57 pct. af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen.

De enkelte medlemsalderår indgår i beregningsprocenten således, at 1.-9. medlemsår indgår med hver 3,25 procentpoint, at 10.-17. medlemsår indgår med hver 2,80 procentpoint, at 18.-19. medlemsår indgår med hver 1,80 procentpoint, og at det 20. medlemsår indgår med 1,75 procentpoint.

De for tjenestemænd gældende regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at et tidligere folketingsmedlem kan vælge at få egenpensionen efter lovens § 110, stk. 1 og 2, udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Der ydes i så fald, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg, der for hvert medlemsår udgør en tyvendedel af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg.

Ved udbetaling mindre end 2 år efter pensionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf.

Endvidere fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf. lovens § 110, stk. 4.

Det følger af § 111, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget, at ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden efter i én eller flere perioder at have været medlem af Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folketingsmedlemmet ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret til ægtefællepension, såfremt ægteskabet blev indgået, før det afdøde folketingsmedlem var fyldt 65 år, og før afdødes medlemskab var ophørt.

Endvidere skal ægteskabet være indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet, medmindre dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Efter § 111, stk. 3, i lov om valg til Folketinget udgør ægtefællepension 71 pct. af egenpensionen beregnet efter § 110, stk. 2.

Efter § 111, stk. 7, i lov om valg til Folketinget berøres retten til ægtefællepension ikke af, at separation har fundet sted.

Med hensyn til bevarelse af retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Efter § 111, stk. 8, i lov om valg til Folketinget sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst, såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter foranstående regler er berettiget til mere end én ægtefællepension fra Folketinget.

Efter § 113 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension.

Børnepensionstillæg eller børnepensioner ydes dog ikke efter lov om valg til Folketinget, i det omfang sådanne pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller anden stilling af den i § 118, stk. 3, i lov om valg til Folketinget nævnte art.

Efter § 114 i lov om valg til Folketinget sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med medlemsperioder i Folketinget ved beregningen af de i §§ 110-113 omhandlede pensioner m.v., dog således at perioder, hvori den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes én gang.

Pensionen beregnes og udbetales af Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i Folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af Finansministeriet, jf. lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Efter § 116 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne om regulering af pensioner i § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 27 a i lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner i henhold til lov om valg til Folketinget.

Efter § 118, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er de i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med pensionsret forbunden stilling, ikke til hinder for, at en tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår pensionsret som folketingsmedlem.

Efter § 125 a, stk. 1, i lov om valg til Folketinget beregner og anviser Udbetaling Danmark ydelser efter §§ 110-119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Af § 125 a, stk. 2, i lov om valg til Folketinget fremgår det, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand.

Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

3.3.2.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensionsordning for fremtidige folketingsmedlemmer i stedet for den nuværende ordning baseret på reglerne om tjenestemandspension.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer vil få indbetalt et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag, som medlemmet vil modtage.

Der vil ikke blive indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget.

Det vil svare til de gældende regler, hvor der ikke optjenes ret til pension i eftervederlagsperioden.

Det foreslås, at pensionsbidragets størrelse, tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut vil følge de regler, som finansministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Pensionsbidragssatsen vil ved lovens ikrafttræden udgøre en procentsats på 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag for hvervet som folketingsmedlem.

Pensionsbidragssatsen vil være på niveau med pensionsbidraget for overenskomstansatte akademikere i staten.

Pensionsbidraget for folketingsmedlemmer vil blive reguleret i takt med ændringer i pensionsbidragssatsen for akademikere i staten.

Pensionsbidraget vil skulle indbetales til det pensionsinstitut, som folketingsmedlemmet vælger.

Vælger folketingsmedlemmet ikke et pensionsinstitut, indbetales pensionsbidraget på den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om.

Det foreslås, at Udvalget for Forretningsordenen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning.

For at skabe størst mulig fleksibilitet for den enkelte vil indholdet af pensionsdækningen alene skulle reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen og derudover indeholde en tilbagekøbsklausul, sådan at pensionen som udgangspunkt ikke kan tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kreditorforfølgning.

Den pågældende vil kunne tilvælge etablering af ægtefælle- eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionsprodukter.

Pensionsinstitutterne vil ikke være forpligtet til at optage folketingsmedlemmer, og der foreslås derfor indsat en bemyndigelse for Folketingets formand til at indgå en aftale med et pensionsinstitut om optag af folketingsmedlemmer, der måtte ønske det, eller som ikke anviser et pensionsinstitut.

Pensionsbidraget vil kunne placeres på pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparing.

Pensionsbeskatningsloven regulerer den skattemæssige behandling af pensionsindbetalinger og -udbetalinger, ligesom den stiller en række betingelser for oprettelsen og indholdet af en pensionsordning for at opnå skattemæssig begunstigelse, dvs. en pensionsordning med løbende udbetalinger, en ratepension eller en aldersopsparing.

Eksempelvis kan der ikke indbetales mere end 65.500 kr. på ratepension (2025-niveau) med fradragsret.

Et andet eksempel er, at der i en pensionsordning ikke kan træffes bestemmelse om udbetaling efter pensionsopsparerens død til andre end pensionsopsparendes »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter og § 105 a i lov om forsikringsaftaler, eller pensionsopsparerens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger m.fl.

Det foreslås, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet til at modtage pensionsbidraget og derfor ikke vil kunne frasige sig indbetaling af pensionsbidraget.

Dette er i overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag om, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres pligtmæssig.

Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer dem efter lovgivningen.

For en nærmere beskrivelse af fremtidige folketingsmedlemmers pension henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behandling af pension til fremtidige folketingsmedlemmer henvises til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

3.4.

Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets formand

3.4.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre, hvilket svarer til vederlaget for statsministeren.

Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg efter reglerne i § 108, stk. 3.

Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand ikke kan oppebære vederlag efter stk. 1 samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

3.4.2.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage vederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister.

Der vil være tale om de regler for vederlag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til Folketingets formand, afskaffes.

Er Folketingets formand valgt i Grønland eller på Færøerne, foreslås det, at vedkommende modtager det særlige tillæg, jf. den foreslåede § 119 d. Der henvises til pkt. 3.1.2 ovenfor.

Det foreslås endelig, at der fremover ydes vederlag til Folketingets formand på den nuværende og den nye ordning, uanset om formanden samtidig har ret til eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre, idet det følger af denne og det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, at eftervederlag og pension for ministre på den nuværende ordning og eftervederlag for ministre på den nye ordning nedsættes, hvis den pågældende modtager vederlag som Folketingets formand.

At pension for ministre på den nye ordning ikke tilsvarende nedsættes som følge af vederlag som Folketingets formand, svarer til, at vederlaget til fremtidige folketingsmedlemmer og ministre tilsvarende ikke nedsættes som følge af pensionsudbetalinger på de nye ordninger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, 19 og 24, og bemærkningerne hertil.

3.5.

Eftervederlag til Folketingets formand

3.5.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand ikke kan oppebære eftervederlag samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

3.5.2.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage eftervederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister.

Der vil være tale om de regler for eftervederlag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås endvidere, at der fremover ydes eftervederlag til Folketingets formand på den nuværende og den nye ordning, uanset om formanden samtidig har ret til vederlag, eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre, idet det følger af denne og det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, at vederlag, eftervederlag og pension for ministre på den nuværende ordning samt vederlag og eftervederlag for ministre på den nye ordning nedsættes, hvis den pågældende modtager eftervederlag som Folketingets formand.

Modtager vedkommende ministerpension på den nye ordning, vil eftervederlaget for hvervet som Folketingets formand blive nedsat i henhold til det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 21 og 24, og bemærkningerne hertil.

3.6.

Pension til Folketingets formand

3.6.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.

Det fremgår af § 122, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at formandspensionen bortfalder, såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til minister.

Det fremgår af § 122, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at for den, der både har været formand og minister, fastsættes der en pension, og pensionsalderen er de sammenlagte funktionstider.

Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.

Det fremgår af § 123, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at bestemmelsen i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af § 123, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at ægtefællepension efter stk. 1 og 2 i forbindelse med ægtefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke kan overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension.

3.6.2.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pensionsbidrag efter samme regler som for hvervet som statsminister.

Der vil være tale om de regler for pensionsbidrag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås, at reglerne for folketingsmedlemmers anvisning af pensionsbidrag finder tilsvarende anvendelse for Folketingets formand, jf. pkt. 3.3.2 ovenfor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behandling af pension til Folketingets formand henvises til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

3.7.

Målgruppe

3.7.1.

Gældende ret

Det følger af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg til Folketinget, at reglerne om vederlag og pension m.v. gælder for Folketingets medlemmer.

Herved forstås personer, der er opstillet som kandidater ved et folketingsvalg, og som enten vælges ved valget, eller som senere i egenskab af stedfortrædere indtræder som midlertidige eller nye ordinære medlemmer.

Når Folketinget har afgjort gyldigheden af et valg, er den pågældende valgt til Folketinget og har adgang til ydelserne i afsnit II.

Det har ingen betydning for modtagelsen af ydelserne, hvornår den enkelte er valgt til Folketinget.

3.7.2.

Den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse, at den foreslåede ordning vil gælde for fremtidige folketingsmedlemmer og ikke for tidligere og nuværende folketingsmedlemmer eller ministre.

Den foreslåede ordning vil derfor alene gælde for folketingsmedlemmer, der for første gang vælges til Folketinget uden tidligere at have været udnævnt som minister.

Ordningen vil omfatte de folketingsmedlemmer, der vælges for første gang ved det førstkommende folketingsvalg eller senere folketingsvalg efter den 31. december 2025, og som ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre.

Folketingskandidater, der har været opstillet ved et folketingsvalg inden det førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, vil være omfattet af den foreslåede ordning, hvis de pågældende ikke har været indtrådt som ordinære eller midlertidige medlemmer.

De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil fortsat gælde for tidligere og nuværende folketingsmedlemmer og ministre, der har varetaget et af de to eller begge hverv inden det førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025.

Ved folketingsmedlemmer forstås både ordinære medlemmer og midlertidige medlemmer, der som stedfortrædere er indtrådt i Folketinget under medlemmers orlov uanset orlovsperiodens længde.

Det følger heraf, at et tidligere folketingsmedlem, der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 genindtræder i Folketinget, vil være omfattet af de nugældende regler.

Tilsvarende vil en tidligere eller nuværende minister, der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang vælges som medlem af Folketinget, være omfattet af de nuværende regler.

Et folketingsmedlem, der vælges som formand for Folketinget, vil uanset tidspunktet for dette valg være omfattet af det regelsæt, som vedkommende er omfattet af som medlem af Folketinget.

Et tidligere folketingsmedlem, der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 genvælges til Folketinget og for første gang vælges som formand for Folketinget, vil derfor være omfattet af de nuværende regler.

Aftalen indebærer, at et folketingsmedlem ikke kan være omfattet af begge regelsæt.

Tidligere eller nuværende folketingsmedlemmer vil ikke kunne vælge at skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige folketingsmedlemmer ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende regler.

4.

Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af Folketinget

Lovforslaget forventes at medføre offentlige besparelser på 25 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090.

Besparelserne afspejler, at langt de fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i livsindkomst på den nye ordning sammenlignet med den nuværende ordning.

De økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget vil for det enkelte fremtidige folketingsmedlem variere betragteligt afhængigt af en række individuelle forhold, herunder f.eks. hvornår vedkommende indtræder i det politiske hverv, hvor længe hvervet varetages, hvornår vedkommende går på pension, og hvor længe vedkommende modtager pension.

For et omtrent gennemsnitligt folketingsmedlem valgt i Danmark, der vælges første gang som 40-årig, og som varetager hvervet i 9 år, vil lovforslaget indebære en nedgang i disponibel livsindkomst efter skat på 89.000 kr. pr. år, personen sidder i Folketinget, når værdien af vederlag, omkostningstillæg, eftervederlag og pension indregnes.

Den samlede nedgang i livsindkomsten afspejler en forhøjelse af vederlaget, afskaffelse af det skattefrie omkostningstillæg, en reduktion i eftervederlagsperioden og en reduktion i den disponible indkomst under pensionstilværelsen.

For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer forventes lovforslaget over et livsforløb at indebære en lavere indkomst sammenholdt med den nuværende ordning.

For en lille andel af fremtidige folketingsmedlemmer valgt relativt sent i livet og med lang medlemstid vil ordningen være neutral eller indebære en højere livsindkomst sammenlignet med den nuværende ordning.

De fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i deres disponible livsindkomst ved den nye ordning sammenlignet med den nuværende ordning.

Eksempelvis vil en person, der i 2026 indtræder i Folketinget som 30-årig og er medlem i 12 år, opleve en nedgang i sin disponible livsindkomst svarende til 56.000 kr. pr. år i Folketinget.

Omvendt kan den nye ordning samlet set give højere livsindkomst, hvis personen er medlem af Folketinget i over 20 år eller fortsætter som folketingsmedlem efter folkepensionsalderen.

Eksempelvis stiger den disponible livsindkomst med 34.000 kr. pr. år i Folketinget for en person, som vælges som 18-årig og er medlem af Folketinget i 24 år.

De beskrevne økonomiske konsekvenser adskiller sig ikke væsentligt for fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Generelt er nedgangen i disponibel livsindkomst ved lovforslaget mindre, jo tidligere man vælges som folketingsmedlem, og jo længere tid man varetager hvervet.

Det skyldes hovedsagelig, at der med den nye pensionsordning løbende sker indbetaling til en arbejdsmarkedspension.

Jo flere år hvervet varetages, desto større bliver den samlede indbetaling, og jo tidligere indbetalingerne sker, desto længere tid kan pensionsformuen generere afkast fra investeringer og forrentes.

Dertil kommer, at der ikke er noget øvre loft for den samlede sum af pensionsindbetalinger, da der, uanset hvor længe vedkommende er folketingsmedlem, indbetales et pensionsbidrag for hver måned, hvervet varetages.

Dette adskiller sig fra den nuværende ordning, hvor pensionsydelsen ligeledes forøges ved flere år i Folketinget, men kun indtil det maksimale niveau opnås for folketingsmedlemmer efter 20 år, og hvor pensionsydelsens størrelse er uafhængig af, hvornår i livet den enkelte har varetaget hvervet.

5.

Forholdet til grundlovens § 58

Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes i valgloven (lov om valg til Folketinget).

Bestemmelsen er et delegationsforbud, der betyder, at vederlagets størrelse ikke kan fastsættes ved bekendtgørelse eller i Folketingets forretningsorden.

Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at vederlagets størrelse skal angives i loven som et beløb i kroner og øre.

I lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til Folketinget blev vederlagets størrelse angivet som et kronebeløb, hvis størrelse afhang af afstanden mellem folketingsmedlemmets bopæl og Københavns Hovedbanegård, jf. § 83, stk. 1.

Der henvises til e-Folketingstidende på www.folketingstidende.dk, Rigsdagstidende 1952-53 (1. samling), Folketingets forhandlinger, spalte 2062, 2426, 2470, 2964 og 3097, tillæg A, spalte 3917, tillæg B, spalte 437 og 447, Landstingets forhandlinger, spalte 642, 1064 og 1066, tillæg B, spalte 1305, og tillæg C, spalte 225 og 1557.

Ved lov nr. 331 af 26. juni 1975 om ændring af lov om valg til Folketinget (Om folketingsvederlagets størrelse m.v.) blev bestemmelsen ændret, sådan at vederlagets størrelse blev angivet som det samme beløb som den til enhver tid gældende samlede løn for en tjenestemand på skalatrin 40, jf. § 83, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), forhandlingerne, spalte 5425, 5929, 6225 og 6411, tillæg A, spalte 5061, og tillæg C, spalte 601.

Ved lov nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til Folketinget (Om folketingsvederlaget, pension m.v.) blev henvisningen ændret til løn for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl.

generelt tillæg, jf. § 83, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne, spalte 10394, 10588, 11585 og 11970, tillæg A, spalte 5873, tillæg B, spalte 1809, og tillæg C, spalte 901.

Ved lov nr. 1101 af 29. december 1999 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsvederlaget m.v.) blev henvisningen ændret til den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd), jf. § 108, stk. 2.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne, side 2313, 2566 og 2794, tillæg A, side 3548, tillæg B, side 275, og tillæg C, side 326.

Lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.), der trådte i kraft den 24. maj 2017, indførte en ny reguleringsordning for folketingsmedlemmers grundvederlag.

Vederlagets størrelse er i § 108, stk. 2, 1. pkt., angivet som 638.351 kr. årligt pr. 31. marts 2017-niveau.

Efter § 108, stk. 2, 2. pkt., reguleres grundvederlaget en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. § 1, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 106 som fremsat.

Med den foreslåede § 119 a videreføres måden, hvorpå vederlagets størrelse angives i lov om valg til Folketinget.

Vederlagets størrelse er angivet som et årligt beløb pr. 31. marts 2026-niveau, og vederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 2, i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

6.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes i valgloven (lov om valg til Folketinget).

Det følger desuden af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg til Folketinget, at folketingsmedlemmer modtager forskellige ydelser under varetagelsen af hvervet, og når hvervet er fratrådt.

Folketingets Administration forestår administrationen af folketingsmedlemmers vederlæggelse i henhold til grundlovens § 58 og afsnit II i lov om valg til Folketinget og behandler til dette formål personoplysninger, sådan at folketingsmedlemmerne kan modtage de ydelser, som efter loven tilkommer dem.

I den forbindelse behandler Folketingets Administration almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, og oplysninger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11.

Folketingets Administration behandler almindelige personoplysninger om folketingsmedlemmer i form af f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, boligforhold, alder, køn, medlemsperioder og -anciennitet, nummerpladeoplysninger, oplysninger om brobizz, frikort til offentlig transport, pasinformationer, pensions- og indtægtsforhold, tjenesterejser, herunder bonuspoint, og civilstand (ægtefælle eller partner) og børn.

Derudover behandler Folketingets Administration oplysninger om folketingsmedlemmers personnumre.

Folketingets Administration behandler følsomme personoplysninger i form af folketingsmedlemmers politiske tilhørsforhold til et bestemt politisk parti.

Der kan også blive behandlet følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger om folketingsmedlemmer til brug for behandling af eksempelvis sager om pension og tilskadekomst.

Det er vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af almindelige personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen af almindelige personoplysninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Det er desuden vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af følsomme personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e, hvorefter behandlingen vedrører personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, og artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandlingen bl.a. er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Endelig er det vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af personnumre kan ske i medfør af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, da det vil være nødvendigt ved udbetaling af vederlag og eftervederlag og ved indbetaling af pensionsbidrag til en pensionsordning.

Det forudsættes, at behandlingen skal overholde principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder princippet om dataminimering, hvor behandlingen af personoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og begrænset til det nødvendige for at opfylde formålet med behandlingen.

7.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 25 mio. kr. om året svarende til 20 pct. af de samlede udgifter, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090.

På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 30 mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning.

Det skyldes navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet udgifterne afholdes, mens hvervet varetages, og ikke først i pensionsalderen, som det er tilfældet under den nuværende ordning.

Merudgifterne på kort og mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet for de offentlige udgifter til pension.

De økonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af sammensætningen af Folketinget i fremtiden og er behæftet med usikkerhed.

Beregning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget følger Finansministeriets sædvanlige praksis.

De økonomiske konsekvenser omfatter såvel de direkte offentlige udgifter til bl.a. vederlag, eftervederlag og pension som de afledte skattemæssige konsekvenser af ændringerne.

Efter det førstkommende folketingsvalg må der forventes årlige merudgifter på 10-15 mio. kr. for det offentlige, når såvel udgifter til vederlag, eftervederlag og pension som skattemæssige virkninger indregnes.

Reformen forventes at medføre besparelser fra omkring år 2075.

Samlet set over hele perioden skønnes besparelserne på lang sigt at opveje de øgede udgifter på kort og mellemlang sigt.

Det afspejles i en skønnet varig virkning på ca. 10 mio. kr. (2025-niveau), der er udtryk for den faste årlige besparelse med samme nutidsværdi som de skønnede saldovirkninger over hele perioden.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet på grundlag af de på aftaletidspunktet den 27. maj 2025 kendte og skønnede forudsætninger.

Som følge heraf indeholder lovforslaget de satser, der var gældende på aftaletidspunktet, herunder vederlag, omkostningstillæg m.v. Efterfølgende tekniske reguleringer af satser m.v. er ikke indarbejdet i lovforslaget.

Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere at administrere end den nuværende ordning.

Det gælder særlig, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090.

Der vil i perioden frem mod 2090 være to ordninger for vederlæggelse til folketingsmedlemmer – henholdsvis den nuværende og den nye ordning – som skal administreres.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da både vederlag, eftervederlag og pensionsbidrag kan anvises via Statens Lønløsning (SLS).

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

8.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

11.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

12.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

13.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september til den 2. oktober 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Datatilsynet, Finansministeriet, Folketingets Ombudsmand, Forsikring & Pension, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statens Administration, Statsrevisorerne, Udbetaling Danmark og Økonomistyrelsen.

14.

Sammenfattende skema

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

2.1.

Vederlagskommissionen

2.2.

Vederlagskommissionens anbefalinger

2.2.1.

Vederlag til folketingsmedlemmer

2.2.2.

Eftervederlag til folketingsmedlemmer

2.2.3.

Pension til folketingsmedlemmer

2.3.

Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse

2.4.

Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Den foreslåede ordning

3.2.

Eftervederlag til folketingsmedlemmer

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Den foreslåede ordning

3.3.

Pension til folketingsmedlemmer

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Den foreslåede ordning

3.4.

Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets formand

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Den foreslåede ordning

3.5.

Eftervederlag til Folketingets formand

3.5.1.

Gældende ret

3.5.2.

Den foreslåede ordning

3.6.

Pension til Folketingets formand

3.6.1.

Gældende ret

3.6.2.

Den foreslåede ordning

3.7.

Målgruppe

3.7.1.

Gældende ret

3.7.2.

Den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af Folketinget

5.

Forholdet til grundlovens § 58

6.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

7.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

8.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9.

Administrative konsekvenser for borgerne

10.

Klimamæssige konsekvenser

11.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

12.

Forholdet til EU-retten

13.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 25 mio. kr. om året svarende til 20 pct. af de samlede udgifter, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090.

På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 30 mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere at administrere end den nuværende ordning.

Det gælder særlig, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090.

Der vil i perioden frem mod år 2090 være to ordninger for vederlæggelse til folketingsmedlemmer – henholdsvis den nuværende og den nye ordning – som skal administreres.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikkeerhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til kapitel 14 i lov om valg til Folketinget, at kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. til Folketingets medlemmer.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 14 nyaffattes, sådan at det fremgår, at kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tydelig afgrænsning af kapitlets anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau).

Det foreslås, at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., angivne beløb ændres til »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for grundvederlaget efter § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget ændres til 31. marts 2026-niveau svarende til det aktuelle niveau.

Grundvederlaget angives dermed i samme niveau som vederlag, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 1, 1. pkt., for fremtidige folketingsmedlemmer.

Det vil gøre det nemmere at sammenligne vederlagene på den nuværende og den nye ordning og samtidig forenkle administrationen af vederlæggelsen af folketingsmedlemmer på den nuværende ordning.

Omlægning til nyt grundbeløb vil være udgiftsneutral.

Til nr. 3

Det fremgår af § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at der i § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes en henvisning til den relevante bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 108, stk. 2, 2. pkt., foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den fremadrettede regulering af vederlag efter § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 109, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært medlem oppebærer vederlag, fra den dag medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget.

Det foreslås i § 109, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter vederlaget udbetales månedsvis forud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administrations praksis med at udbetale vederlag i form af grundvederlag og omkostningstillæg månedsvis forud til ordinære medlemmer af Folketinget omfattet af kapitel 14 skrives ind i loven.

At vederlag til ordinære folketingsmedlemmer omfattet af lovens kapitel 14 udbetales månedsvis forud, svarer til, at udbetalingen af løn til tjenestemænd i staten udbetales månedsvis forud, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 943 af 4. juli 2017 om bestemmelser efter den tidligere statstjenestemandslovgivning, der forbliver i kraft.

Til nr. 5

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 2, i lov om valg til Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår under bl.a. Grønlands hjemmestyre.

Det foreslås, at »hjemmestyre« i § 109, stk. 3, nr. 2, ændres til »Selvstyre«, da Grønlands Selvstyre er betegnelsen for den lovgivende og udøvende magt i Grønland inden for overtagne sagsområder, jf. § 1, 1. pkt., i lov om Grønlands Selvstyre.

Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at betegnelsen »Grønlands Selvstyre« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Den foreslåede ændring vil alene være af terminologisk karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 5, i lov om valg til Folketinget, at der i folketingsmedlemmers eftervederlag efter stk. 2 modregnes for indtægter fra pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at der i § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes en henvisning til de relevante bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i § 109, stk. 3, nr. 5, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 7

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 6, i lov om valg til Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af bl.a. Kommissionen.

Det foreslås, at »Kommissionen« i § 109, stk. 3, nr. 6, ændres til »Europa-Kommissionen«, der er den officielle betegnelse for kollektivet af kommissærer.

Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at betegnelsen »Europa-Kommissionen« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Den foreslåede ændring vil alene være af terminologisk karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 8

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 8, i lov om valg til Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag« i § 109, stk. 3, nr. 8, ændres til »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5«.

Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at henvisningen til »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 9

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 11, i lov om valg til Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås, at »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« i § 109, stk. 3, nr. 11, ændres til »pensionsbeskatningslovens afsnit I«.

Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at henvisningen til »pensionsbeskatningslovens afsnit I« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 10

Det fremgår af § 109, stk. 4, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, at der i de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode ikke sker modregning for indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau).

Det foreslås, at det i § 109, stk. 4, 1. pkt., angivne beløb ændres til »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for bundgrænsen for modregning af indtægter ændres til 31. marts 2026-niveau svarende til det aktuelle niveau.

Bundgrænsen angives dermed i samme niveau, som foreslås for vederlag, jf. § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Omlægningen til nyt grundbeløb vil være udgiftsneutral.

Til nr. 11

Det fremgår af § 109, stk. 5, i lov om valg til Folketinget, at stk. 3 ikke gælder, i det omfang der udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås i § 109, stk. 5, at »vederlag og eftervederlag« ændres til »vederlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og at »henhold til« udgår.

Det fremgår af § 3, stk. 1, 5. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at der ikke kan ydes eftervederlag samtidig med vederlag.

Derfor foreslås »og« ændret til »eller« i § 109, stk. 5, i lov om valg til Folketinget for at tydeliggøre, at det enten er vederlag eller eftervederlag, der udbetales.

Ændringen, der i øvrigt er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i § 109, stk. 5, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 1 og 2, og § 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 12

Det fremgår af § 109, stk. 10, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets henholdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Det foreslås, at i 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting« til »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »henholdsvis Landstingets« ændres til »eller Inatsisartuts«.

De foreslåede sproglige ændringer vil medføre, at betegnelserne i loven vil være i overensstemmelse med den måde, som myndighederne betegnes på i ny lovgivning.

Til nr. 13

Det fremgår af § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

I overensstemmelse med brugen af kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen foreslås det i § 109, stk. 12, at ændre »ham« til »vedkommende«.

Til nr. 14

Det fremgår af § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Det foreslås i § 109, stk. 12, at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter vederlaget udbetales månedsvis bagud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administrations praksis med at udbetale vederlag i form af grundvederlag og omkostningstillæg månedsvis bagud til midlertidige medlemmer af Folketinget omfattet af kapitel 14 skrives ind i loven.

At vederlag til midlertidige medlemmer af Folketinget omfattet af kapitel 14 udbetales månedsvis bagud og ikke månedsvis forud som til ordinære medlemmer, skyldes bl.a., at den forventede medlemsperiode ikke på forhånd kendes med sikkerhed ved et midlertidigt medlems indtræden i Folketinget.

Til nr. 15

Det fremgår af § 109 a, stk. 13, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at det er en betingelse, at ministeren ikke får dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at der i § 109 a, stk. 13, 2. pkt., indsættes en henvisning til de relevante bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, skal ses i sammenhæng med, at der med lovforslaget i øvrigt foreslås indsat paragrafhenvisninger i de dele af lov om valg til Folketinget, hvor der henvises til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 16

Kapitel 14 i lov om valg til Folketinget indeholder regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer.

For en gennemgang af gældende ret om grundvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension henvises til pkt. 3.1.1, 3.2.1 og 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kapitel 14 foreslås afgrænset til at omfatte regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 14 a i loven, der indeholder regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget uden tidligere at have været udnævnt som ministre.

Med ordet »tidligere« menes tidligere end førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, og ikke tidligere end det tidspunkt, hvor folketingsmedlemmet vælges første gang.

Reglerne i kapitel 14 a vil således også finde anvendelse, hvis eksempelvis et folketingsmedlem valgt for første gang i 2032 i 2028 har været udnævnt som minister.

(Til § 119 a)

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Folketingets medlemmer, hvorved forstås ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer, modtager et vederlag, der udgør 1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det årlige beløb, som Folketingets medlemmer vil modtage i vederlag, fastsættes i loven i form af et årligt grundbeløb pr. 31. marts 2026-niveau.

Grundbeløbet vil være beregnet som gennemsnitslønnen inklusive tillæg og variable tillæg, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for chefer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedirektører og dommere m.v. Vederlaget vil være skattepligtigt og pensionsgivende, jf. den foreslåede § 119 f.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage vederlaget efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem ikke vil kunne frasige sig modtagelsen af vederlaget.

Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 2, i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af det vederlag, som et folketingsmedlem modtager efter stk. 1, vil blive reguleret en gang årligt pr. 1. april med den samme reguleringsprocent, som ministres vederlag vil blive reguleret med.

Vederlaget vil første gang blive reguleret pr. 1. april 2026.

Forslaget vil betyde, at folketingsmedlemmernes vederlag fremover forventes at blive reguleret med en reguleringsprocent fastsat på baggrund af den faktiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked baseret på Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked, jf. det af finansministeren samtidig fremsatte lovforslag L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

(Til § 119 b)

Det foreslås i stk. 1, at et ordinært medlem modtager vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører med at være medlem af Folketinget.

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af det gældende § 109, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den periode, hvori et ordinært medlem vil modtage vederlag, som hidtil vil fremgå af loven.

Det foreslås i stk. 2, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, stk. 1 og 2, fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 109, stk. 12, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den periode, hvori et midlertidigt medlem vil modtage vederlag, som hidtil vil fremgå af loven.

Det foreslås i stk. 3, at et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 109, stk. 8, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra a eller d, i Folketingets forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.

Det foreslås i stk. 4, at et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, modtager vederlag i orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 109, stk. 9, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 4, i Folketingets forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.

Det bemærkes, at det følger af aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse, at aftalepartierne har taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe under Folketingets Administration med teknisk bistand fra Beskæftigelsesministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med henblik på at udarbejde forslag til en ny ordning for barsels- og forældreorlov m.v. til nuværende og fremtidige folketingsmedlemmer, der i videst muligt omfang svarer til de almindelige vilkår på arbejdsmarkedet for statsansatte med de enkeltstående undtagelser, der er nødvendige af hensyn til Folketingets funktionsdygtighed.

Aftalepartierne er enige om at foretage de nødvendige justeringer i reglerne, som forslaget måtte give anledning til, herunder fremsættelse af lovforslag.

Det foreslås i stk. 5, at et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 109, stk. 10, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra b, i Folketingets forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.

Det foreslås i stk. 6, at et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 3-5 nævnte begærer og får bevilget orlov, ikke modtager vederlag i orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 109, stk. 11, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra c eller e, i Folketingets forretningsorden, ikke vil modtage vederlag i orlovsperioden.

Det foreslås i stk. 7, at et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, ikke modtager vederlag i orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 109, stk. 13, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et midlertidigt medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3 eller 4, i Folketingets forretningsorden, ikke vil modtage vederlag i orlovsperioden.

Det foreslås i stk. 8, at vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administration vil skulle udbetale vederlag til ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer omfattet af det foreslåede kapitel 14 a månedsvis bagud.

Dette vil svare til de vilkår, som gælder på det statslige område, hvor løn til overenskomstansatte som klar hovedregel udbetales månedsvis bagud.

(Til § 119 c)

Det foreslås i 1. pkt., at §§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende regler om Folketingets boligordning, tillæg for dobbelt husførelse og dækning af udgifter til hotelovernatninger, jf. § 109 a, og befordringsgodtgørelse, jf. § 109 b, finder tilsvarende anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af det foreslåede kapitel 14 a.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at de gældende regler om optjening af midler til dækning af udgifter til efteruddannelse, jf. § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-7, vil finde tilsvarende anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af det foreslåede kapitel 14 a, ligesom bemyndigelsen i stk. 8 til Udvalget for Forretningsordenen til at fastsætte nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. også vil finde anvendelse for fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af det foreslåede kapitel 14 a.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at perioden, hvori efteruddannelsesmidler vil kunne anvendes, jf. det foreslåede § 109 c, stk. 2, vil blive forkortet som følge af den forkortede eftervederlagsperiode, jf. den foreslåede § 119 e.

Det foreslås i 2. pkt., at § 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for et medlem, der af andre grunde end de § 119 b, stk. 3-5, nævnte får bevilget orlov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende regler om suspendering af optjening af midler til dækning af udgifter til efteruddannelse vil finde tilsvarende anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af det foreslåede kapitel 14 a, der vil få bevilget orlov af andre grunde end dem, der foreslås i § 119 b, stk. 3-5.

(Til § 119 d)

Det foreslås i stk. 1, 1. og 2. pkt., at folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, hvorved forstås ordinære og midlertidige medlemmer, samtidig med vederlag, jf. de foreslåede § 119 b, stk. 1-5, modtager et særligt tillæg, der udgør 53.000 kr. årligt, og som udbetales månedsvis bagud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det årlige beløb, som Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil modtage som særligt tillæg, vil blive fastsat i loven.

Tillægget vil være skattepligtigt.

Tillægget vil ikke være pensionsgivende.

Det foreslåede særlige tillæg vil være en omdannelse af forskellen mellem det forhøjede skattefrie omkostningstillæg, der efter de gældende regler ydes til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, og det almindelige skattefrie omkostningstillæg til folketingsmedlemmer valgt i Danmark.

Tillægget er begrundet i højere leveomkostninger i Grønland og på Færøerne, men ydelsen af tillægget vil ikke være betinget af, at medlemmet har bopæl i disse dele af riget.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ethvert folketingsmedlem valgt i Grønland eller på Færøerne er forpligtet til at modtage det særlige tillæg efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem valgt i Grønland og på Færøerne ikke vil kunne frasige sig modtagelsen af det særlige tillæg.

Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at beløbet i stk. 1, 1. pkt., angives i 31. marts 2026-niveau og reguleres efter § 119 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af det særlige tillæg, som folketingsmedlemmer valgt i Grønland eller på Færøerne modtager efter stk. 1, 1. pkt., vil blive reguleret en gang årligt pr. 1. april med den samme reguleringsprocent, som folketingsmedlemmers vederlag vil blive reguleret med, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 2.

(Til § 119 e)

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager eftervederlag.

Eftervederlaget svarer efter stk. 1, 2. pkt. til vederlag efter § 119 a.

Den foreslåede bestemmelse vil, svarende til hvad der gælder efter de nugældende regler, medføre, at eftervederlaget kun vil kunne oppebæres af det forhenværende ordinære medlem, når den pågældendes medlemskab af Folketinget er ophørt ved et folketingsvalg – enten ved at medlemmet ikke er blevet genvalgt, eller ved at medlemmet ikke har genopstillet – eller når den pågældende er udtrådt af Folketinget på grund af sygdom.

Størrelsen af eftervederlaget vil svare til størrelsen af vederlaget efter den foreslåede § 119 a, som folketingsmedlemmet vil modtage efter de foreslåede § 119 b, stk. 1-5.

Det foreslås i stk. 2, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller medlemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt., når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et midlertidigt medlem ikke vil optjene 3 måneders eftervederlag allerede ved tiltræden, sådan som ordinære medlemmer vil efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Det midlertidige medlem vil først have optjent 3 måneders eftervederlag, når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 12 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at et fremtidigt midlertidigt folketingsmedlem også i den situation, hvor vedkommende vil være indkaldt som stedfortræder for et andet midlertidigt medlem, vil optjene eftervederlag.

Størrelsen af eftervederlaget vil svare til størrelsen af vederlaget, som folketingsmedlemmet vil modtage efter den foreslåede § 119 a.

Det foreslås i stk. 3, at ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage eftervederlaget efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem ikke vil kunne frasige sig modtagelsen af eftervederlaget.

Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at udbetaling af det optjente eftervederlag vil kunne standses, hvis folketingsmedlemmets forventede indtægter i eftervederlagsperioden vil overstige eftervederlaget.

Viser det sig, at indtægterne i eftervederlagsperioden ikke vil medføre bortfald af eftervederlaget, vil den resterende del af eftervederlaget komme til udbetaling.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når et ordinært medlem af Folketinget tiltræder hvervet, vil den pågældende fra datoen for tiltrædelsen optjene 3 måneders eftervederlag.

Henvisningen til stk. 2 vil medføre, at et midlertidigt medlem først vil modtage eftervederlag, når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der herefter optjenes 3 måneders eftervederlag pr. sammenhængende hele medlemsår.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der maksimalt kan optjenes 12 måneders eftervederlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært og et midlertidigt medlem, der har varetaget hvervet i 1 helt år, vil optjene 6 måneders eftervederlag.

Efter 2 hele år vil medlemmet optjene 9 måneders eftervederlag, og efter 3 hele år vil medlemmet optjene 12 måneders eftervederlag.

Der vil efter dette tidspunkt ikke kunne optjenes yderligere eftervederlag.

Maksimalt eftervederlag på 12 måneder vil således blive opnået efter 3 hele år i hvervet som ordinært medlem.

Det foreslås i stk. 5, at orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte ikke indgår i medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage, svarende til hvad der efter de nuværende regler gælder for optjening af beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., jf. § 109 c, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis medlemmet har begæret og fået bevilget orlov af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte – det vil sige, hvis orloven er bevilget efter § 41, stk. 3, litra c eller e, i Folketingets forretningsorden – vil varigheden af den pågældende orlov ikke skulle indgå i beregningen af medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage.

Medlemmets medlemstid betragtes uanset orlovens længde som sammenhængende.

Det foreslås i stk. 6, at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for folketingsperioden, indgår i medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil, svarende til hvad der gælder efter de nugældende regler, medføre, at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for folketingsperioden, vil indgå i beregningen af medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4.

Ved »umiddelbart forud« forstås, at der vil skulle ske direkte overgang uden pause fra hvervet som medlem af Europa-Parlamentet til hvervet som medlem af Folketinget.

Det foreslås i stk. 7, at medlemmer modregnes i eftervederlaget efter stk. 1 og 2 for en række nærmere angivne indtægter.

Bestemmelsen svarer med enkelte sproglige ændringer til det gældende § 109, stk. 3.

Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 1-8, 10 og 11, henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3555.

Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 9, henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7240.

Det foreslås i nr. 10, at medlemmer vil blive modregnet i eftervederlaget efter stk. 1 og 2 for udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, og som noget nyt når disse har sammenhæng med hvervene som medlem af Folketinget, Folketingets formand og minister.

Undtaget for modregning vil være pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3 og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udover modregning i eftervederlaget af udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger fra et tidligere ansættelsesforhold også vil ske modregning i eftervederlaget af pensionsudbetalinger fra hvervene som medlem af Folketinget, jf. § 119 f, Folketingets formand, jf. § 125 c, og minister, jf. § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det er uden betydning for modregningsadgangen, om der er tale om udbetalinger fra flere forskellige af de i bestemmelsen omfattede pensionsordninger eller fra én pensionsordning i de situationer, hvor pensionsordningen består af pensionsindbetalinger fra både tidligere ansættelsesforhold og fra hverv som folketingsmedlem, Folketingets formand eller minister.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et medlem af Folketinget har valgt at få pensionsbidrag af vederlag efter § 119 b, stk. 1-5, indbetalt til en eksisterende pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Som følge af den foreslåede bestemmelse videreføres det gældende § 109, stk. 3, nr. 5, ikke i den foreslåede § 119 e.

Det foreslås i stk. 8, at det foreslåede stk. 7 ikke gælder, i det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil ske nedsættelse i et folketingsmedlems eftervederlag i medfør af det foreslåede stk. 7, i det omfang folketingsmedlemmet i eftervederlagsperioden vil modtage vederlag eller eftervederlag som minister i medfør af de foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2, og § 6 c i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, idet vederlaget og eftervederlaget efter disse regler vil blive nedsat med et beløb, der svarer til folketingseftervederlaget.

Det foreslås i stk. 9, at Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere folketingsmedlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget, og regler om modregning efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Udvalget for Forretningsordenen bemyndiges til at fastsætte regler for folketingsmedlemmer omfattet af kapitel 14 a svarende til bemyndigelsen i § 109, stk. 7, for folketingsmedlemmer omfattet af kapitel 14.

De gældende regler om suspendering af et tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 496 af 15. maj 2023 om eftervederlag til tidligere medlemmer af Folketinget.

(Til § 119 f)

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der for ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer vil modtage et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag, jf. den foreslåede § 119 a, som medlemmet vil modtage efter de foreslåede § 119 b, stk. 1-5.

For et folketingsmedlem, der samtidig er minister, indebærer det, at der ydes pensionsbidrag af folketingsvederlaget, og at der derudover i medfør af lov om vederlag og pension m.v. for ministre ydes pensionsbidrag af ministervederlaget, efter at dette vederlag er blevet nedsat med et beløb, der svarer til folketingsvederlaget, jf. den foreslåede § 6 b i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov efter grundene nævnt i de foreslåede § 119 b, stk. 3-5, vil få indbetalt pensionsbidrag af det vederlag, som den pågældende vil modtage i orlovsperioden.

Den foreslåede bestemmelse vil således også medføre, at der derimod ikke vil blive indbetalt pensionsbidrag, når folketingsmedlemmet har begæret og fået bevilget orlov af andre grunde end de i de foreslåede § 119 b, stk. 3-5, nævnte.

Tilsvarende vil et midlertidigt medlem ikke få indbetalt pensionsbidrag, hvis medlemmet er bevilget orlov uanset årsag, da medlemmet under orloven ikke vil modtage vederlag, jf. det foreslåede § 119 b, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at der ikke vil blive indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem ikke vil kunne frasige sig indbetaling af pensionsbidraget.

Der henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbidragssats, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det forventes, at finansministeren vil fastsætte regler om, at pensionsbidragssatsen skal svare til den til enhver tid gældende pensionsbidragssats i overenskomst for akademikere i staten.

Ved lovens ikrafttræden vil pensionsbidragssatsen således udgøre 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag efter de foreslåede § 119 a og § 119 b, stk. 1-5.

Ved overenskomst for akademikere i staten forstås den overenskomst, som Finansministeriet indgår med en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Ved lovens ikrafttræden er den seneste overenskomst for akademikere i staten fra den 10. april 2025, der er udsendt med Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære nr. 9333 af 11. april 2025.

Pensionsbidragsprocenten findes i denne overenskomsts § 10, stk. 1.

Hvis pensionsbidragssatsen i overenskomsten for akademikere i staten vil blive ændret, f.eks. enten ved aftale mellem overenskomstens parter eller ved lovgivningsmagtens ophøjelse af et mæglingsforslag til lov, vil den ændrede pensionsbidragssats fremover skulle finde anvendelse for beregningen af folketingsmedlemmers pensionsbidrag.

Ændringen vil uden videre få virkning fra samme tidspunkt, som den ændrede pensionsbidragssats for overenskomstansatte akademikere i staten får virkning.

Det foreslås i stk. 3, at pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at folketingsmedlemmet vil skulle oplyse Folketingets Administration om, hvilken pensionsordning pensionsbidraget skal indbetales til, og hvilket pensionsinstitut der administrerer pensionsordningen.

Medlemmet vil også skulle oplyse Folketingets Administration, hvis medlemmet senere ønsker, at pensionsbidraget skal indbetales til en anden pensionsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis et folketingsmedlem ikke anviser Folketingets Administration en pensionsordning, som pensionsbidraget vil kunne indbetales til, vil pensionsbidraget blive indbetalt til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.

Det vil være uden betydning, hvorfor folketingsmedlemmet ikke anviser Folketingets Administration en pensionsordning.

Det kan f.eks. være, fordi folketingsmedlemmet ikke har en pensionsordning, eller fordi folketingsmedlemmet har en pensionsordning, som vedkommende ikke ønsker, at pensionsbidraget fra vederlaget bliver indbetalt til.

Pensionsordninger i pensionskasser m.v. er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovgivningen.

Det betyder bl.a., at den foreslåede arbejdsmarkedspensionsordning vil være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås det, at indbetalinger til pensionsordningen skal være bortseelsesberettigede og i øvrigt generelt vil skulle behandles som almindelige arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Der henvises til det pågældende lovforslags § 2, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil.

Folketingsmedlemmet vil inden for rammerne af pensionsordningen kunne til- eller fravælge andre ydelser og forsikringer, f.eks. invalidedækning, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionsprodukter.

Det foreslås i stk. 4, at tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut er omfattet af de regler, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det forventes, at finansministeren vil fastsætte regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod tilbagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end de til enhver tid gældende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.

Ved tilbagekøb – også kaldet for genkøb – af pensionsordningen forstås, at medlemmet af pensionsordningen får udbetalt værdien af sin pensionsopsparing som en samlet sum før pensionstidspunktet.

Dette udløser normalt en afgift til staten på op til 60 pct. af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 29.

For overenskomstansatte i staten er der mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgået en aftale om generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten, jf. cirkulære nr. 9546 af 29. juni 2023 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).

Aftalen fastsætter en række krav til pensionsordningerne, herunder at de ikke må kunne tilbagekøbes i videre omfang end fastsat i aftalen.

Det er fastsat i aftalen, at det i den enkelte pensionsordning kan bestemmes, at pensionsordningen kan tilbagekøbes i følgende tilfælde

1) Den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og udtræder af arbejdsmarkedet, eller hvor den forsikrede er tilkendt invalidepension af pensionsordningen.

Det er en betingelse for tilbagekøbet, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til udbetaling, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. årligt, der reguleres efter personskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2025 12.800 kr.)

2) Der er ikke foretaget indbetaling på pensionsordningen i de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.)

3) Den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folkeregisteret i Danmark, har ikke ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Danmark, og hvor der ikke er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.)

4) Den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager varigt ophold i udlandet.

Det forventes endvidere, at finansministeren vil fastsætte regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en anden pensionsordning, der opfylder de bestemmelser om tilbagekøb, som finansministeren har fastsat.

Det vil medføre, at folketingsmedlemmet efter ophør med indbetalinger til pensionsordningen vil kunne overflytte pensionsordningens depotværdi til et andet pensionsinstitut, hvis folketingsmedlemmet ønsker at samle sine pensioner i et eller flere pensionsinstitutter.

Det modtagende pensionsinstitut skal som betingelse for overflytningen respektere den tilbagekøbsklausul, som er tilknyttet den pensionsopsparing (depotet), der overflyttes.

Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, indeholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i regler, som finansministeren har fastsat, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, kan pensionsordningen dog overflyttes, hvis den klausuleres således, at den del, der er opsparet som medlem af Folketinget, fortsat respekterer de bestemmelser om tilbagekøb, som finansministeren har fastsat.

Det vil medføre, at der vil kunne ske overflytning af den pensionsordning (depotet), der er optjent som folketingsmedlem, til en eksisterende pensionsordning, der ikke overholder tilbagekøbsklausulen, såfremt det modtagende pensionsinstitut klausulerer pensionsordningen således, at den del af pensionsordningen, der er opsparet som folketingsmedlem, fortsat respekterer de bestemmelser om tilbagekøb, som finansminsteren har fastsat.

Dette samlet set vil medføre, at hvis folketingsmedlemmet ønsker at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet selv vælger, vil det være et krav, at pensionsordningen indeholder en tilbagekøbsklausul.

Tilbagekøbsklausulen vil skulle sikre, at pensionsordningen ikke vil kunne tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kreditorforfølgning.

(Til § 119 g)

Det foreslås i stk. 1, at Folketingets formand efter forhandling med næstformændene indgår aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning om optag af folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil skulle indgå en aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning, hvorefter pensionsinstituttet vil være forpligtet til at optage folketingsmedlemmer, herunder Folketingets formand, som ikke anviser en pensionsordning til Folketingets Administration.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke vil opstå en situation, hvor der ikke er en pensionsordning, som folketingsmedlemmets pensionsbidrag kan indbetales til.

Det foreslås i stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udvalget kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som folketingsmedlemmet, herunder Folketingets formand, skal give til Folketingets Administration som led i anvisningen af pensionsordningen, og om frist for afgivelse af disse oplysninger.

Det kan f.eks. være oplysninger om den pensionsordning, som folketingsmedlemmet ønsker pensionsbidraget indbetalt til, herunder en bekræftelse fra pensionsinstituttet af, at pensionsordningen er klausuleret således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang, end hvad der følger af de til enhver tid gældende bestemmelser om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)« indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

Hvis den fastsatte frist for afgivelse af oplysninger overskrides, vil Folketingets Administration kunne indbetale pensionsbidraget til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. stk. 1.

Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, dvs. pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger, skal det i forsikringspolicen, aftaledokumentet, kontoudskrifter samt ved registrering af medlemmer i pensionskasser, pensionsfonde og lignende anføres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold, eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold.

Desuden skal det anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt.

Oplysningen, om hvorvidt der er tale om en ordning i eller uden for et ansættelsesforhold, har relevans for den årlige indberetning til Skatteforvaltningen om årets indbetalinger til pensionsordningen, som pensionsudbyderen er forpligtet til at foretage efter §§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning m.v. Ved indberetningen skal det bl.a. oplyses, om der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger, hvilket sætter Skatteforvaltningen i stand til at generere en årsopgørelse for pensionsopspareren.

Det er tanken, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 119 g, stk. 2, vil blive benyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at pensionsudbyderen får oplysninger om, at den pensionsordning, jf. det foreslåede § 119 f, stk. 3, som det pågældende folketingsmedlem anviser, skal behandles som værende oprettet i ansættelsesforhold, jf. også den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 19 i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, hvor det bl.a. foreslås, at en arbejdsmarkedspensionsordning for folketingsmedlemmer skattemæssigt behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.

For så vidt angår den pensionsordning, som Folketingets formand efter forhandling med næstformændene efter det foreslåede § 119 g, stk. 1, indgår aftale om med et pensionsinstitut for så vidt angår folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning til at modtage pensionsbidragene, vil det pågældende pensionsinstitut være bekendt med, at der er tale om en pensionsordning, der skal behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Denne pensionsordning vil således hvile på en trepartsaftale mellem den pensionsberettigede, pensionsinstituttet og Folketinget.

Til nr. 17

Det fremgår af overskriften til kapitel 15 i lov om valg til Folketinget, at kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 15 nyaffattes, sådan at det fremgår, at kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tydelig afgrænsning af kapitlets anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitel 15 afgrænses til at omfatte regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister.

Kapitlet vil som hidtil kun gælde for et folketingsmedlem, der er valgt til Folketingets formand, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., i Folketingets forretningsorden.

Det vil ikke gælde for andre folketingsmedlemmer, der i kortere eller længere tid faktisk fungerer som formand i egenskab af aldersformand, midlertidig formand, næstformand eller tingssekretær.

Afgørende for anvendelsen af reglerne i kapitlet vil være, hvornår Folketingets formand er indtrådt som medlem af Folketinget, hvorimod det ikke har betydning, hvornår vedkommende vælges til formand for Folketinget.

Til nr. 18

Det fremgår af § 120, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, at der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at der i § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til den relevante bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i § 120, stk. 1, 1. pkt., foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 19

Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand ikke kan oppebære vederlag samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at § 120, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil oppebære vederlag efter § 120 i lov om valg til Folketinget, uanset om formanden samtidig har ret til eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre, idet det følger af denne lovs § 3, stk. 3, nr. 3, at eftervederlag for hvervet som minister nedsættes med summen af vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget, og af § 5, stk. 4, at egenpension for en minister nedsættes med det beløb, hvormed summen af en række indtægter, herunder vederlag som formand for Folketinget, sammen med ministerpensionen overstiger det vederlag, den pågældende vil have haft som minister.

Det vurderes i lyset af de nævnte bestemmelser i lov om vederlag og pension m.v. for ministre at bidrage til uklarhed, hvis der også i lov om valg til Folketinget medtages en bestemmelse, der sigter til samme formål, nemlig at sikre, at Folketingets formand ikke modtager dobbelt vederlæggelse i form af formandsvederlag efter lov om valg til Folketinget og eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 20

Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at der i § 121, stk. 1, indsættes en henvisning til den relevante bestemmelse i § 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i § 121, stk. 1, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til § 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 21

Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand ikke kan oppebære eftervederlag samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at § 121, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil oppebære eftervederlag efter § 121 i lov om valg til Folketinget, uanset om formanden samtidig har ret til vederlag, eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre, idet det følger af denne lovs § 2, stk. 1, at vederlag som minister nedsættes med et beløb, der svarer til eftervederlag for hvervet som Folketingets formand, af § 3, stk. 3, nr. 3, at eftervederlag for hvervet som minister nedsættes med summen af vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget, og af § 5, stk. 4, at egenpension for en minister nedsættes med det beløb, hvormed summen af en række indtægter, herunder eftervederlag som formand for Folketinget, sammen med ministerpensionen overstiger det vederlag, den pågældende vil have haft som minister.

Det vurderes i lyset af de nævnte bestemmelser i lov om vederlag og pension m.v. for ministre at bidrage til uklarhed, hvis der også i lov om valg til Folketinget medtages en bestemmelse, der sigter til samme formål, nemlig at sikre, at Folketingets formand ikke modtager dobbelt vederlæggelse i form af formandseftervederlag og vederlag, eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 22

Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.

Det foreslås, at der i § 122, stk. 1, indsættes en henvisning til de relevante bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i § 122, stk. 1, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 23

Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.

Det foreslås, at der i § 123, stk. 1, indsættes en henvisning til de relevante bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.

For at modvirke den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i § 123, stk. 1, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til nr. 24

Kapitel 15 a i lov om valg til Folketinget indeholder regler om Udbetaling Danmarks beregning og anvisning af ydelser efter loven, Udbetaling Danmarks afgørelsesvirksomhed, adgangen til at klage over Udbetaling Danmarks afgørelser til Folketingets formand og Folketingets formands afgørelser efter forhandling med næstformændene.

Det foreslås at ophæve kapitel 15 a, og i stedet indsætte et nyt kapitel 15 a og 15 b.

Kapitel 15 a vil indeholde regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som minister.

Kapitel 15 a vil kun gælde for et folketingsmedlem, der er valgt til Folketingets formand, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., i Folketingets forretningsorden.

Det vil ikke gælde for andre folketingsmedlemmer, der i kortere eller længere tid faktisk fungerer som formand i egenskab af aldersformand, midlertidig formand, næstformand eller tingssekretær.

Den foreslåede nyaffattelse af kapitel 15 a vil skulle ses i lyset af den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 15, der foreslås afgrænset til at omfatte regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Kapitel 15 b vil bortset fra en lovteknisk konsekvensændring indeholde de gældende regler om Udbetaling Danmarks beregning og anvisning af ydelser efter loven, Udbetaling Danmarks afgørelsesvirksomhed, adgangen til at klage over Udbetaling Danmarks afgørelser til Folketingets formand og Folketingets formands afgørelser efter forhandling med næstformændene.

(Til § 125 a)

Det foreslås, at Folketingets formand modtager vederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. den foreslåede § 6 a i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, der finder anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget.

Det er uden betydning for reglernes anvendelse, hvilken vederlæggelsesordning den på tidspunktet værende statsminister er omfattet af, og Folketingets formand og statsministeren vil derfor kunne modtage vederlag efter forskellige regler.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil modtage et vederlag af samme størrelse og under de vilkår, som vil følge af den foreslåede § 6 a i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Dette vil bl.a. indebære forpligtelsen til at modtage vederlaget.

Vederlaget vil udgøre 2.527.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau), svarende til gennemsnitslønnen for chefer i centraladministrationen i lønramme 42+ inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.

§ 119 b, stk. 3-7, om udbetaling af vederlag, herunder under orlov, finder tilsvarende anvendelse, jf. det foreslåede § 125 d, stk. 1.

(Til § 125 b)

Det foreslås, at Folketingets formand modtager eftervederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister i den foreslåede § 6 c i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, der finder anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget.

Det er uden betydning for reglernes anvendelse, hvilken vederlæggelsesordning den på tidspunktet værende statsminister er omfattet af.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil modtage et eftervederlag af samme størrelse og under de vilkår, som vil følge af den foreslåede § 6 c i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Dette vil bl.a. indebære, at vedkommende vil modtage eftervederlaget, uanset af hvilken grund hvervet som Folketingets formand fratrædes, og at vedkommende vil have pligt til at modtage eftervederlaget.

(Til § 125 c)

Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pensionsbidrag efter samme regler som for hvervet som statsminister i de foreslåede § 6 d, stk. 1, 2 og 4, i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, der finder anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget.

Det er uden betydning for reglernes anvendelse, hvilken vederlæggelsesordning den på tidspunktet værende statsminister er omfattet af.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil modtage et pensionsbidrag af samme størrelse og under de vilkår, som vil følge af de foreslåede § 6 d, stk. 1, 2 og 4, i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.

Dette vil bl.a. indebære, at vedkommende vil være forpligtet til at modtage pensionsbidraget.

§ 119 f, stk. 3, om indbetaling af pensionsbidrag til den pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser, vil finde tilsvarende anvendelse, jf. det foreslåede § 125 d, stk. 1.

Den pågældende vil kunne til- eller fravælge andre ydelser og forsikringer, f.eks. invalidedækning, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionsprodukter.

For den skattemæssige behandling af pensionsordningen henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 119 f, stk. 3.

(Til § 125 d)

Det foreslås i 1. pkt., at § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, og §§ 124 og 125 finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om modtagelse af vederlag i en orlovsperiode, jf. § 119 b, stk. 3-7, bolig, tillæg for dobbelt husførelse og dækning af udgifter til hotelovernatninger, befordringsgodtgørelse og efteruddannelse, jf. § 119 c, anvisning af pensionsbidrag, jf. § 119 f, stk. 3, Folketingets formands varetagelse af hverv, jf. § 124, og valg af en tjenestemand til Folketingets formand, jf. § 125, vil finde anvendelse for Folketingets formand omfattet af kapitel 15 a.

Det foreslås i 2. pkt., at § 119 d finder tilsvarende anvendelse, når Folketingets formand omfattet af kapitel 15 a er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand, når denne er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne, samtidig med vederlaget som Folketingets formand, jf. § 125 a, modtager det særlige tillæg, jf. § 119 d.

(Til § 125 e)

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og i forbindelse hermed træffer afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 125 a, stk. 1, med den ændring, at § 117 ikke længere indgår i opregningen af bestemmelser, som Udbetaling Danmark vil skulle beregne og anvise ydelser efter.

Det skyldes, at § 117 blev ophævet den 1. januar 1994, jf. § 1, nr. 9, i lov nr. 1087 af 22. december 1993 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring i pensionsbestemmelserne).

Der er således tale om en lovteknisk konsekvensændring, og Udbetaling Danmark vil hverken få tilført eller frataget opgaver i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand.

Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 125 a, stk. 2.

Om baggrunden for § 125 a henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 151 som fremsat, side 28 og 89.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

De foreslåede kapitler 14 a og 15 a vil efter deres indhold få virkning fra det første folketingsvalg efter den 31. december 2025 for de af Folketingets medlemmer, der for første gang vil indtræde i Folketinget uden forud for denne dato at have været udnævnt som ministre.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025, foretages følgende ændringer

Kapitel 14

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer

1.

Overskriften til kapitel 14 affattes således

»Kapitel 14

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre«.

§ 108.

---

Stk. 2.

Grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau).

Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 3-4.

---

2.

I § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres »638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau)« til: »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

3.

I § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 2, i«.

§ 109.

Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 4-6

1) ---

2) løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed,

3)-4) ---

5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,

6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat,

7) ---

8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag,

9)-10) ---

11) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4.

I de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der dog ikke modregning for indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau).

Beløbet reguleres på samme måde som grundvederlaget, jf. § 108, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5.

Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 6-9.

---

Stk. 10.

Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets henholdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 11.

---

Stk. 12.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 13.

---

4.

I § 109, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Vederlaget udbetales månedsvis forud.«

5.

I § 109, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmestyre« til: »Selvstyre«.

6.

I § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »efter«: »§§ 4 og 5 i«.

7.

I § 109, stk. 3, nr. 6, ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissionen«.

8.

I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5«.

9.

I § 109, stk. 3, nr. 11, ændres »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« til: »pensionsbeskatningslovens afsnit I«.

10.

I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »135.930 kr. årligt (31. marts 2017-niveau)« til: »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

11.

I § 109, stk. 5, ændres »vederlag og eftervederlag« til: »vederlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og »henhold til« udgår.

12.

I § 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting« til: »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »henholdsvis Landstingets« ændres til: »eller Inatsisartuts«.

13.

I § 109, stk. 12, ændres »ham« til: »vedkommende«.

14.

I § 109, stk. 12, indsættes som 2. pkt.

»Vederlaget udbetales månedsvis bagud.«

§ 109 a.

---

Stk. 2-12.

---

Stk. 13.

Har Folketinget efter tildelingen i henhold til stk. 1, 2 og 6 ledige boliger til rådighed, kan disse efter ansøgning vederlagsfrit stilles til rådighed for 1 folketingsår ad gangen for en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område.

Det er en betingelse, at ministeren ikke får dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Ved vurderingen af, hvilken af flere ansøgende ministre der skal tildeles en bolig, lægges der vægt på samme forhold som ved tildelingen af ledige boliger efter stk. 6, jf. stk. 7.

Boligen skal fraflyttes senest 2 uger efter fratræden som minister.

Værdien af en bolig, der stilles til rådighed for en minister, der ikke er medlem af Folketinget, indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

En bolig, der stilles til rådighed for en minister, der ikke er medlem af Folketinget, kan fra Folketingets side opsiges med 2 ugers varsel, hvis der er behov for at stille boligen til rådighed for et medlem, der er berettiget hertil efter stk. 1, 2 og 6.

Ved vurderingen af, hvilken minister der skal fraflytte en tildelt bolig, lægges der vægt på samme forhold som ved tildelingen af ledige boliger efter stk. 6, jf. stk. 7.

Stk. 14-15.

---

15.

I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., ændres »i henhold til« til: », jf. § 7, stk. 1 og 2, i«.

16.

Efter kapitel 14 indsættes

»Kapitel 14 a

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre

Vederlag

§ 119 a.

Folketingets medlemmer modtager et vederlag, der udgør 1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau).

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage vederlaget efter 1. pkt.

Stk. 2.

Vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 119 b.

Et ordinært medlem modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører med at være medlem af Folketinget.

Stk. 2.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 3.

Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 4.

Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 5.

Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 6.

Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 3-5 nævnte begærer og får bevilget orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.

Stk. 7.

Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.

Stk. 8.

Vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.

Bolig m.v., befordringsgodtgørelse og efteruddannelse

§ 119 c.

§§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for et medlem, der af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte får bevilget orlov.

Særligt tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne

§ 119 d. Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne modtager samtidig med vederlag, jf. § 119 b, stk. 1-5, et særligt tillæg, der udgør 53.000 kr. årligt.

Tillægget udbetales månedsvis bagud.

Ethvert folketingsmedlem valgt i Grønland eller på Færøerne er forpligtet til at modtage det særlige tillæg efter 1. pkt.

Stk. 2.

Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er angivet i 31. marts 2026-niveau og reguleres efter § 119 a, stk. 2.

Eftervederlag

§ 119 e.

Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager eftervederlag.

Eftervederlaget svarer til vederlag efter § 119 a.

Stk. 2.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller medlemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt., når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Stk. 3.

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage eftervederlaget efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2.

Der optjenes herefter 3 måneders eftervederlag for hvert sammenhængende hele medlemsår.

Der kan maksimalt optjenes 12 måneders eftervederlag.

Stk. 5.

I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår ikke orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage.

Stk. 6.

I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for folketingsperioden.

Stk. 7.

I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 8

1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.

2) Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

3) Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

4) Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand.

5) Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat.

6) Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5.

7) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

8) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.

9) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 5.

10) Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold og hvervene som folketingsmedlem, Folketingets formand og minister.

Dette gælder dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 8.

Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 9.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere folketingsmedlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget, og regler om modregning efter stk. 7.

Pension

§ 119 f.

For ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5.

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter 1. pkt.

Stk. 2.

Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbidragssats, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 3.

Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser.

Hvis folketingsmedlemmet ikke anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut er omfattet af de regler, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 119 g.

Folketingets formand indgår efter forhandling med næstformændene aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning om optag af folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning.

Stk. 2.

Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.«

Kapitel 15

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand

17.

Overskriften til kapitel 15 affattes således

»Kapitel 15

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister«.

§ 120.

Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg efter reglerne i § 108, stk. 3.

Stk. 2.

Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

18.

I § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 1, 1. pkt., i«.

19.

§ 120, stk. 2, ophæves.

§ 121.

Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 2.

Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

20.

I § 121, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 3 i«.

21.

§ 121, stk. 2, ophæves.

§ 122.

Folketingets formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.

Stk. 2-3.

---

22.

I § 122, stk. 1, indsættes efter »ministre«: », jf. §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre«.

§ 123.

Den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.

Stk. 2-3.

---

23.

I § 123, stk. 1, indsættes efter »ministers efterlevende ægtefælle«: », jf. § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre«.

Kapitel 15 a

Administration

§ 125 a.

Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter §§ 110-119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Stk. 2.

Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand.

Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

24.

Kapitel 15 a ophæves, og i stedet indsættes i afsnit II

»Kapitel 15 a

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som minister

§ 125 a.

Folketingets formand modtager vederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 a i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 125 b.

Folketingets formand modtager eftervederlag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 125 c.

Folketingets formand har ret til pensionsbidrag efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

§ 125 d. § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, og §§ 124 og 125 finder tilsvarende anvendelse.

§ 119 d finder tilsvarende anvendelse, når Folketingets formand er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.

Kapitel 15 b

Administration

§ 125 e.

Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.

Stk. 2.

Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand.

Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.«