Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 4 indsættes som stk. 12

Stk. 12.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.

2.

I § 4 a indsættes som stk. 7

Stk. 7.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.

3.

I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december 2029« til: »31. december 2025, 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december 2029«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 8 P, stk. 7, indsættes som 8. pkt.

Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter 2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh.

1)

Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.2.

Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4.3.

Digitaliseringsklar lovgivning

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027.

Det svarer til en lempelse på 71,9 øre pr. kWh i 2026 og 2027 (2026-priser).

Lempelsen skal afbøde de stigende fødevarepriser, så danskerne har et større rådighedsbeløb, når de handler varer i supermarkedet.

Det foreslås i forlængelse af lempelsen af den almindelige elafgift at nedsætte den sats, der bruges til beskatning af erhvervsdrivende, der forsyner deres private bolig med virksomhedens el.

2.

Baggrund

Forslaget om at lempe den almindelige elafgift i 2026 og 2027 er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal sikre danskerne et større rådighedsbeløb for at afbøde de stigende fødevarepriser.

Forslaget om at nedsætte den sats, der bruges til beskatning af erhvervsdrivende, der forsyner deres private bolig med virksomhedens el, i 2026 og 2027, skal sikre, at satsen er på niveau med satsen ved køb af el på det kollektive net.

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027

3.1.1.

Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven), at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

Afgiften svares af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og den, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5, eller § ‍4 ‍a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3.

Den almindelige elafgift fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau.

Grundbeløbet udgør i 2026 60,9 øre pr. kWh i 2015-niveau.

Den almindelige elafgift udgør i 2026 72,7 øre pr. kWh (2026-priser).

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satserne i stk. 1, 2. pkt., med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 32 a, stk. 2, at satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset.

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger, og derved udhules afgiften ikke over tid.

3.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027.

Lempelsen skal afbøde de stigende fødevarepriser, så danskerne har et større rådighedsbeløb, når de handler varer i supermarkedet.

Det foreslås derfor, at den almindelige elafgift nedsættes med 71,9 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 (2026-priser).

Den almindelige elafgift lempes således fra 72,7 øre pr. kWh (2026-priser) til 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Den foreslåede nedsættelse af afgiftssatsen vil betyde, at afgiftssatsen vil svare til minimumsafgiftssatsen for elektricitet til ikke-erhvervsmæssigt forbrug fastsat i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet).

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Den foreslåede sats på 0,8 øre pr. kWh vil være under de 4,6 øre pr. kWh og vil derfor ikke blive indekseret.

Fra og med den 1. januar 2028 følger den almindelige elafgift de gældende grundbeløb og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens §‍ 32 ‍a.

Den foreslåede ændring indebærer en umiddelbar lempelse for en gennemsnitlig husholdning ved et årligt forbrug på 4.000 kWh på omtrent 3.600 kr. inkl.

moms.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.2.

Nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027

3.2.1.

Gældende ret

Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., vedrører beskatningen af en erhvervsdrivende i den situation, hvor den erhvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energianlæg til at forsyne en ejendom, der er beboet af den erhvervsdrivende, dennes nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, og virksomhedens medarbejdere med energi.

Det gælder f.eks. den situation, hvor et solcelleanlæg på et landbrugs driftsbygninger både forsyner driftsbygninger, stuehus, aftægtsbolig og medarbejderbolig med energi.

Den erhvervsdrivende beskattes af værdien af den leverede energi med et beløb svarende til den værdi, som ejeren skulle have betalt inkl.

skatter og afgifter, hvis energien var blevet leveret fra det kollektive elforsyningsnet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. pkt.

Værdien er fastsat til et grundbeløb på 2,20 kr. pr. kWh i 2013, der årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4. pkt. Prisen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.

Den procentvise ændring beregnes med én decimal.

De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.

I 2025 udgør satsen 2,69 kr. pr. kWh.

3.2.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den midlertidige lempelse af den almindelige elafgift vil satsen i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4. pkt., ligge over niveau i forhold til prisen ved køb på det kollektive elforsyningsnet.

Det foreslås derfor at nedsætte satsen midlertidigt for at tage højde for den midlertidige nedsættelse af elafgiften, således at satsen fastsættes til 1,70 kr. pr. kWh i 2026 og 2027.

Fastsættelsen af satsen er baseret på oplysninger fra Forsyningstilsynets Elprisstatistik for den gennemsnitlige markedspris.

Forslaget vil indebære, at satsen til brug for beskatning af værdien af privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes vedvarende energianlæg også er på niveau med prisen ved køb på det kollektive elforsyningsnet i den periode, hvor den almindelige elafgift er nedsat.

I 2028 og senere fastsættes satsen efter de gældende regler i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt.

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Initiativet vedrørende en nedsættelse af den almindelige elafgift reducerer den almindelige elafgift med 71,9 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 (2026-priser).

Det umiddelbare mindreprovenu udgør 9,0 mia. kr. (2026-niveau) i både 2026 og 2027, mens mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør 7,1 mia. kr. i 2026 og 7,0 mia. kr. i 2027 (2026-niveau).

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 skønnes at udgøre en marginal andel af det samlede mindreprovenu.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

4.2.

Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2025 til vejledning.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

4.3.

Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at overholde de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den umiddelbare lempelse for ikke-momsregistrerede erhverv ved den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift skønnes at være 0,1 mia. kr. (2026-niveau).

Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift i dag.

Dog betaler også ikke-momsregistrerede erhverv, herunder foreninger og virksomheder med visse finansielle aktiviteter, den almindelige elafgift, hvorved der kan være en positiv effekt.

Ved en nedsættelse til 0,8 øre pr. kWh vil momsregistrerede virksomheder fortsat skulle søge om godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh, og forslaget fører derfor ikke til administrative lempelser for erhvervslivet.

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7.

Klimamæssige konsekvenser

En nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 skønnes at øge det samlede elforbrug.

Det højere elforbrug skønnes primært dækket af en stigning i importen af el.

Afgiftslempelsen skønnes dermed ikke at medføre en væsentlig ændring af de danske CO 2 -udledninger.

Samlet set skønnes den midlertidige lempelse af den almindelige elafgift ikke at have en strukturel betydning for de danske CO 2 -udledninger.

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 vurderes ikke at have væsentlige klimamæssige konsekvenser.

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

En nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 forventes ikke at have en væsentlig miljø- eller naturmæssig konsekvens, herunder for dansk luftforurening.

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september 2025 til den 11. september 2025 (7 dage) været sendt i høring.

Høringsperioden på 7 dage skyldes, at forslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal gælde fra den 1. januar 2026.

Det har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen, Biogas Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTL, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring), Green Power Denmark, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, SEGES Innovation P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, TEKNIQ, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.

11.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In‍gen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Forslaget om at nedsætte elafgiften vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på 9,0 mia. kr. (2026-niveau) i både 2026 og 2027 og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 7,1 mia. kr. i 2026 og 7,0 mia. kr. i 2027 (2026-niveau).

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2025 til vejledning.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at nedsætte elafgiften har begrænset økonomisk effekt for erhvervslivet.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

En nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 skønnes at øge det samlede elforbrug.

Det højere elforbrug skønnes primært dækket af en stigning i importen af el.

Afgiftslempelsen skønnes dermed ikke at medføre en væsentlig ændring af de danske CO 2 -udledninger.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen.

En nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 forventes ikke at have en væsentlig miljø- eller naturmæssig konsekvens, herunder for dansk luftforurening.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 3, at virksomheder med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter elafgiftsloven, kan registreres hos Skatteforvaltningen.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 4, at virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af mineralolieafgiftslovens bilag 1 eller en mellemhandler registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter elafgiftsloven, kan registreres hos Skatteforvaltningen.

Sådanne forbrugsregistrerede virksomheder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, kan få adgang til at modtage elektricitet og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke som elafgiftslovens § ‍ 4, stk. 12, om, at ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret form i perioden med den midlertidige nedsættelse fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats, der ville have været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2026 og til og med den 31. december 2027 uden nedsættelsen til minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh.

Satsen på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) indekseres efter elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at virksomheder, der i dag er forbrugsregistrerede, vil kunne opretholde registreringen i forbindelse med nedsættelsen af elafgiften fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

I perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 anvendes derfor en sats på 72,7 øre pr. kWh (2026-priser) ved beregning af en virksomheds tilbagebetalingsprocent efter elafgiftslovens § ‍4, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er registrerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og for virksomheder, som anmoder om at blive registrerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4.

Dermed behandles virksomhederne ens i afgiftsmæssig henseende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, at virksomheder, der får leveret elektricitet direkte via en direkte linje, med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet fra en virksomhed registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter elafgiftsloven, kan registreres hos Skatteforvaltningen.

Sådanne forbrugsregistrerede virksomheder efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, kan få adgang til at modtage elektricitet og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke som elafgiftslovens § ‍ 4 ‍ a, stk. 7, om, at ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret form i perioden med den midlertidige nedsættelse fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats, der ville have været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 uden nedsættelsen til minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh.

Satsen på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) foreslås indekseret efter elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at virksomheder, der i dag er forbrugsregistrerede, vil kunne opretholde registreringen i forbindelse med nedsættelsen af elafgiften fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

I perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 anvendes derfor en sats på 72,7 øre pr. kWh (2026-priser) ved beregning af en virksomheds tilbagebetalingsprocent efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1.

Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er registrerede efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, og for virksomheder, som anmoder om at blive registrerede efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1.

Dermed behandles virksomhederne ens i afgiftsmæssig henseende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1-3, påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og den, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5, eller § 4 a, stk. 1.

Det fremgår af elafgiftslovens § 3, stk. 2, at ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 1, at den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden omfatter den, der, uden at været omfattet af § 19 i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, det vil sige af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer elafgiften videre til forbrugerne.

Der gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau.

Grundbeløbet udgør i 2026 60,9 øre pr. kWh i 2015-niveau.

Den almindelige elafgift udgør i 2026 72,7 øre pr. kWh (2026-priser).

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satserne i stk. 1, 2. pkt., med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 32 a, stk. 2, at satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger.

De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.

Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder som hovedregel kan få godtgjort afgift af elektricitet forbrugt i virksomheden.

Afgiften efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Tilbagebetalingen af afgift efter elafgiftslovens § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder kan således som hovedregel få godtgjort afgift for elektricitet forbrugt i virksomheden, så de reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i elafgift.

Det fremgår af elafgiftslovens § 14 a, stk. 1, at påbegyndes en afregningsperiode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Det fremgår af § ‍14 ‍a, stk. 2, at foretages der måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.

§ 14 a blev indsat ved § 6 i lov nr. 329 af 28. marts 2023.

Det fremgår af bemærkningerne til § 6 (dagældende § ‍7), at bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidige afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1. april 2023, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 15 som fremsat, side 36.

Det fremgår videre, at bestemmelsen vil gælde for fremtidige ændringer, uanset om afgiftssatsen er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats.

Elafgiftslovens § 14 a, stk. 1, indebærer, at den ændrede afgift for elleverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft den 1. januar 2026, og afregningsperioden omfatter både december 2025 (31 dage) og januar 2026 (31 dage) med en samlet leverance på 2.000 kWh, fordeles forbruget forholdsmæssigt på de 2 måneder.

Det betyder, at halvdelen af den samlede leverance – svarende til 1.000 kWh – anses for leveret i december 2025 og dermed afregnes efter den tidligere sats, mens de resterende 1.000 kWh vedrører januar 2026 og skal afregnes efter den ændrede sats.

Elafgiftslovens § 14 a, stk. 2, indebærer, at virksomheder som undtagelse til § 14 a, stk. 1, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne.

Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.

§ 14 a, stk. 2, indebærer således, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.

Elafgiftslovens § 14 a vil finde anvendelse for afgiftsændringerne, der følger af lovforslagets § 1.

Det foreslås, at i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december 2029« til »31. december 2025, 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december 2029«.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes med 71,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 (2026-priser).

Den almindelige elafgift vil dermed blive lempet fra 72,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 (2026-priser).

For en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh årligt skønnes lempelsen at udgøre ca. 3.600 kr. (inkl.

moms) årligt i 2026 og 2027.

Den foreslåede ændring svarer til at lempe den almindelige elafgift ned til minimumsafgiftssatsen for elektricitet til ikke-erhvervsmæssigt forbrug, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet.

Minimumsafgiftssatsen for anvendelse af elektricitet til ikke-erhvervsmæssigt forbrug er fastsat i direktivets artikel 10 og bilag 1, tabel c.

Minimumsafgiftssatsen er ikke indekseret i energibeskatningsdirektivet.

Den foreslåede afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh vil ligeledes ikke skulle indekseres, da satsen er under 4,6 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Elafgiften vil dermed udgøre 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027.

Elafgiften vil udgøre 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., vedrører beskatningen af en erhvervsdrivende i den situation, hvor den erhvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energianlæg til at forsyne en ejendom, der er beboet af den erhvervsdrivende, dennes nærtstående og virksomhedens medarbejdere med energi.

Reglen vedrører energi, der fremstilles på vedvarende energianlæg, som virksomheden har erhvervet den 20. november 2012 eller senere.

Den erhvervsdrivende beskattes af værdien af den leverede energi med et beløb svarende til den værdi, som ejeren skulle have betalt inkl.

skatter og afgifter, hvis energien var blevet leveret fra det kollektive elforsyningsnet, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. pkt. Værdien er fastsat til et grundbeløb på 2,20 kr. pr. kWh i 2013, der årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. ligningslovens § ‍8 ‍P, stk. 7, 4.-7. pkt.

I 2025 udgør satsen 2,69 kr. pr. kWh.

Med forslaget om at lempe den almindelige elafgift ned til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027, svarende til en lempelse på 71,9 øre pr. kWh (2026-priser), vil satsen opgjort efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt., ligge over niveau i forhold til prisen ved køb på det kollektive elforsyningsnet.

Det foreslås, at det i ligningslovens § 8 P, stk. 7, som 8. pkt. indsættes, at »Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter 2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh.«

Det foreslås, at der anvendes samme sats i 2026 og 2027.

Der skal således ikke ske regulering af satsen efter udviklingen i nettoprisindekset.

Fastsættelsen af satsen er baseret på oplysninger fra Forsyningstilsynets Elprisstatistik for den gennemsnitlige markedspris.

Forslaget vil indebære, at satsen til brug for beskatning af værdien af privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes vedvarende energianlæg også er på niveau med prisen ved køb på det kollektive elforsyningsnet i den periode, hvor den almindelige elafgift er nedsat.

I 2028 og senere fastsættes satsen efter de gældende regler i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 4.

---

Stk. 2-11.

---

1.

I § 4 indsættes som stk. 12

»Stk. 12.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.«

§ 4 a.

---

Stk. 2-6.

---

2.

I § 4 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7.

Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.«

§ 6.

Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.

Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. ja-

nuar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

3.

I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december 2029« til: »31. december 2025, 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar

Stk. 2-4.

---

2026 til og med den 31. december 2027, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december 2029«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

§ 8 P.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-6 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres og anvendes af ejeren i dennes private ejendom.

Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet.

2. pkt. omfatter også leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden.

Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.

Den procentvise ændring beregnes med én decimal.

De satser,

der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.

1.

I § 8 P, stk. 7, indsættes som 8. pkt.

»Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter 2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh.«