Forslag til Lov om ændring af konkursloven (Skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet m.v.)

Fremsat den 8. oktober 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af konkursloven

(Skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 22, stk. 2, indsættes som andet punktum

Skifteretten kan dog undlade at indkalde til mødet, når det findes hensigtsmæssigt.

2.

§ 107, stk. 1, affattes således

Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en kurator efter reglerne i § 107 a.

Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

3.

Efter § 107 indsættes

§ 107 a.

Skifteretten udpeger som kurator den, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som efter skifterettens skøn har stemmeret ved en afstemning efter § 113.

Stk. 2.

Er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret, repræsenteret på mødet, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer.

Er konkursbegæringen indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, skal skifteretten på begæring af fordringshaveren som kurator dog udpege den, som fordringshaveren indstiller.

Taler omstændighederne derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2. pkt. på begæring som kurator udpege den, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke er omfattet af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, når skyldneren har været under tvangsopløsning, og likvidator blev udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Stk. 4.

Skifteretten kan i særlige tilfælde fravige stk. 1-3.

Stk. 5.

Skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer.

Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer efter stk. 5.

4.

I § 108, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver«: », der ikke er omfattet af § 114 a,«.

5.

Efter § 108 indsættes

§ 108 a.

Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets behandling i stedet for kurator, når der som følge af kurators interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

6.

§ 113, stk. 4, ophæves.

7.

Efter § 114 indsættes

§ 114 a.

Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 giver følgende ikke stemmeret

1)

Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.

2)

Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.

3)

Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt.

1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller på fordringer, hvor stemmeretten er overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

8.

I § 197, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »gældssanering«: », herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer,«.

9.

I § 238, stk. 1, udgår »forretningskyndig medhjælp,« og »er en af skyldnerens nærtstående eller«.

10.

I § 238 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

Stk. 2.

Stk. 1 finder endvidere anvendelse på personer, der er eller senere end 2 år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, eller som likvidator udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Stk. 3.

Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end 1 år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren eller blev ydet senere end 3 måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 4.

En person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end 1 år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

11.

I § 239, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kurator,«: »herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.

12.

I § 249, 1. pkt., indsættes efter »§ 21,«: »§ 107 a, bortset fra afgørelser efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Udpegning af kurator

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

2.1.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Valg og afsættelse af kurator

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

2.2.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Habilitet

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

2.3.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Gældssanering

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

2.4.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.

Klimamæssige konsekvenser

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1.

Indledning

Lovforslagets formål er at ændre konkurslovens regler om bl.a. udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, og habilitet for kurator m.fl., således at risikoen for, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, mindskes.

Justitsministeriet anmodede ved brev af 9. september 2024 Konkursrådet om at overveje bl.a., hvordan reglerne om udpegning af kurator i forbindelse med egenbegæringer kunne ændres, således at risikoen for, at der udpeges en inhabil kurator, ville mindskes, og om det i den forbindelse ville være hensigtsmæssigt at ændre reglerne om kreditorernes inddragelse i udpegning af kurator og reglerne om beskikkelse af rekonstruktører, herunder under forebyggende rekonstruktion.

Justitsministeriet anmodede desuden Konkursrådet om at overveje, hvorvidt der var behov for at styrke konkurslovens regler om gældssanering, f.eks. ved at skifteretten eller dennes medhjælper fremover vil kunne afvise et anmeldt krav, uagtet at kravet ikke bestrides af skyldneren, og hvordan en sådan eventuel styrkelse af reglerne kunne udformes.

Konkursrådet afgav på baggrund af anmodningen udtalelse af 27. marts 2025 med lovudkast om tiltag for at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet (i det følgende ”udtalelsen”), der bl.a. indeholder anbefalinger til ændringer af konkursloven.

Lovforslaget gennemfører med enkelte ændringer udtalelsens anbefalinger til ændringer af konkursloven.

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Udpegning af kurator

2.1.1.

Gældende ret

Reglerne om udpegning af kuratorer fremgår af konkurslovens kapitel 12.

De gældende regler blev indført ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring af konkursloven og visse andre love (rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen m.v.), der blandt andet byggede på Justitsministeriets Konkurslovudvalgs betænkning nr. 1273/1994 om rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen.

Det fremgår af konkurslovens § 107, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten, straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.

Det er bl.a. et krav, at kurator er habil, jf. konkurslovens § 238 og nærmere herom lovforslagets pkt. 2.3.1, og egnet til at udføre hvervet, jf. konkurslovens § 238 a.

Skifteretten er som udgangspunkt ikke bundet af de tilstedeværende fordringshaveres eventuelle indstilling til, hvem der skal udpeges som kurator.

Vestre Landsret udtalte dog i en kendelse af 27. november 2014 (landsrettens sagsnr.

B-2002-14), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 860, at skifteretten skal udpege en person som kurator, hvis vedkommende indstilles af én eller flere kreditorer, som har den største og væsentligste interesse i, hvem der udpeges som kurator, hvis der ikke er grundlag for at antage, at vedkommende er uegnet som kurator.

Ved valget mellem flere egnede mulige kuratorer står skifteretten principielt frit, når blot udpegningen sker på et sagligt grundlag, jf. bl.a. Vestre Landsrets kendelse af 9. maj 2016 (landsrettens sagsnr.

B-0587-16), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3064, men retspraksis nuancerer dette billede: Hvis det på baggrund af skifterettens skøn over de repræsenterede fordringshaveres stemmetal må forventes, at en af disse personer vil blive valgt som kurator, hvis der afholdes kuratorvalg, vil det være naturligt, at skifteretten udpeger vedkommende som kurator, jf. Østre Landsrets kendelse af 13. oktober 2016 (landsrettens sagsnr.

B-1743-16), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 407.

Det vil ligeledes være naturligt, at skifteretten udpeger den, som har tilslutning fra de fordringshavere, der efter skifterettens skøn har den største og væsentligste interesse i bobehandlingen, i tilfælde hvor der ikke er grundlag for at afholde kuratorvalg, jf. Vestre Landsrets kendelse af 27. november 2014 (landsrettens sagsnr.

B-2002-14), gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 860.

Reglerne om god advokatskik har betydning for udpegningen af kurator, såfremt kurator er advokat.

Østre Landsret udtalte således i kendelse afsagt den 24. oktober 1994 (landsrettens sagsnr.

nr. B-2500-93), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1995, side 88, at skifteretten bør undlade at antage en advokat som midlertidig bestyrer, jf. konkurslovens § 107, og bør forkaste valg af advokaten som kurator, hvis advokatens påtagelse af disse hverv må antages at indebære en klar og væsentlig overtrædelse af retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik.

Skifterettens afgørelse efter § 107, stk. 1, 1. pkt., om udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet er afsagt, kan indbringes for højere ret.

Det fremgår af konkurslovens § 108, stk. 1, at skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret kan bestemme, at der senest tre uger efter dekretets afsigelse skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg.

Det følger af bestemmelsen, at skifteretten kan indkalde til skiftesamling af egen drift.

Dette vil navnlig være aktuelt, hvis det på forhånd må forventes, at en fordringshaver vil fremsætte begæring herom, eller hvis skifteretten på grund af boets størrelse eller beskaffenhed finder det påkrævet.

Det fremgår af § 108, stk. 2, 1. og 2. pkt., at skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator (som straks efter konkursdekretets afsigelse er udpeget af skifteretten) eller en fordringshaver begærer det, og at begæringen herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen om konkurs.

Det følger af stk. 2, 3. og 4. pkt., at skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom, og at skifteretten straks indrykker bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Retten til at fremsætte begæring om skiftesamling tilkommer enhver fordringshaver, også fordringshavere, der efter det foreliggende ikke vil opnå dækning for sin fordring i boet.

2.1.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

Konkursrådet foreslår, at der fastsættes nye bestemmelser om skifterettens udpegning af kurator straks efter konkursdekretets afsigelse, således at fordringshavernes indflydelse på valget af kurator mindskes, med den konsekvens at skifteretterne i højere grad skal gøre brug af faste kuratorer tilknyttet de enkelte skifteretter.

Det er Konkursrådets vurdering, at det fortsat bør tilkomme fordringshaverne i deres egenskab af interessenter i boet at vælge bostyret, og at dette forhold fortsat bør afspejle sig i reglerne om udpegning af kurator og kuratorvalg.

Skifteretten bør derfor fortsat ved udpegningen af kurator lægge vægt på holdningen til kuratorvalg hos de fordringshaverne, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, henset til at skifteretten på dette tidspunkt ikke vil være bekendt med andre fordringshavere.

For at sikre, at alle interesserede fordringshavere får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, f.eks. i forbindelse med egenbegæringer, bør det efter Konkursrådets vurdering ligeledes fortsat være muligt for fordringshavere, uanset om de er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, inden for en frist på tre uger at anmode om afholdelse af skiftesamling med henblik på gennemførelse af kuratorvalg.

Efter Konkursrådets vurdering gør hensynet til fordringshaveren som interessent i boet sig imidlertid ikke gældende, hvis fordringshaveren ikke har udsigt til delvis dækning (dividende).

Det samme vil være tilfældet, hvis ingen stemmeberettigede (regnet efter størrelsen af de beløb, som fordringshaverne har til gode) er repræsenteret til mødet, hvor konkursdekretet afsiges.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren har indgivet egenbegæring, og ingen fordringshavere er mødt eller repræsenteret ved fuldmagt.

I disse tilfælde bør andre hensyn være styrende i forbindelse med skifterettens udpegning af kurator.

Konkursrådet foreslår på ovenstående baggrund, at skifteretten som udgangspunkt skal udpege den kurator, som regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges.

Hvis der ikke er nogen stemmeberettigede fordringshavere til stede, vil skifteretten, i tilfælde af at skyldneren er et selskab under tvangsopløsning, og skifteretten i medfør af selskabslovens § 227, stk. 3, har udnævnt en likvidator, skulle udpege likvidator som kurator.

Hvis der ikke er udnævnt en likvidator, vil skifteretten i et sådant tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at udpege en kurator på baggrund af ovennævnte udgangspunkt, skulle udpege en af rettens faste kuratorer som kurator.

Hvis konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der efter den med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede § 114 a i konkursloven ikke har stemmeret i afstemninger om valg og afsættelse af kurator, vil skifteretten dog skulle udpege den person, som fordringshaveren (rekvirenten) ønsker som kurator, hvis den pågældende fordringshaver fremsætter begæring herom.

Efter omstændighederne kan der være panthavere, som har en interesse i, hvem der udpeges som kurator.

Konkursrådet foreslår derfor, at skifteretten gives adgang til efter begæring at udpege den kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke omfattes af den foreslåede § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Dette bør efter Konkursrådets vurdering også gælde i tilfælde, hvor rekvirenten har fremsat begæring om at få udpeget en anden person som kurator, dvs., at skifteretten i sådanne tilfælde vil kunne vælge at udpege den som kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de nævnte panthavere, frem for den, som rekvirenten ønsker, hvis skifteretten konkret vurderer, at panthaverinteresserne vejer tungere end rekvirentens interesse.

Hvis skifteretten skønner, at panthaverinteresserne i, hvem der udpeges som kurator, ikke er væsentlige, vil skifteretten kunne vælge at udpege den person, som rekvirenten har begæret, eller, såfremt rekvirenten ikke har indgivet en sådan begæring (eller er omfattet af den foreslåede § 114 a), en af skifterettens faste kuratorer.

Uanset om der er væsentlige panthaverinteresser, vil skifteretten dog skulle udpege den kurator, som regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges.

Efter Konkursrådets opfattelse bør det være muligt for skifteretten at fravige ovennævnte regler i særlige tilfælde.

Dette bør efter Konkursrådet vurdering bl.a. være tilfældet, hvis det grundet usikkerhed herom ikke er muligt for skifteretten at vurdere, om en eller flere udslagsgivende stemmer fra de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, er stemmeberettigede, eller hvis det efter skifterettens vurdering er sandsynligt, at skyldneren er en del af et kompleks af virksomheder, der er mistænkt for ulovlige forhold eller lignende.

Der kan efter Konkursrådets vurdering også være anledning til at fravige ovennævnte regler, hvis der efter skifterettens vurdering er behov for en kurator med særligt branchekendskab, der må antages ikke at være repræsenteret hos de faste kuratorer, eller hvis det er nødvendigt at udpege en kurator, der varetager konkursbehandlingen af selskaber, der er koncernforbundne med skyldneren.

Konkurslovens bestemmelser om, at en kurator skal være habil, jf. lovforslagets pkt. 2.3.1, og egnet til at påtage sig hvervet, vil fortsat gælde.

Konkursrådet foreslår i forlængelse af ovenstående, at der fastsættes en regel om, at hver skifteret skal udnævne et passende antal faste kuratorer, og at der gives justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer.

Der henvises til udtalelsens pkt. 4.1.

2.1.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i Konkursrådets overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget vil dermed bl.a. indebære, at skifterettens afgørelse om ikke at fravige de foreslåede regler om udpegning af kurator til det møde, hvor konkursdekretet afsiges, ikke skal kunne indbringes for højere ret, samt at skifterettens afgørelser om i særlige tilfælde at fravige reglerne skal kunne indbringes for højere ret.

Justitsministeriet har på baggrund af de modtagne bemærkninger fra høringsparterne dog fundet anledning til i bemærkningerne til § 1, nr. 3, at præcisere, at skifteretten eksempelvis vil kunne fravige de foreslåede regler om udpegning af kurator til dekretmødet, hvis en fordringshaver eller rekvirent, der repræsenterer en uvæsentlig del af det samlede beløb, indstiller en person som kurator, og skifteretten på baggrund af konkrete oplysninger må forvente, at et andet kuratoremne nyder tilslutning fra størstedelen af de stemmeberettigede fordringshavere, og at der vil blive begæret indkaldelse til kuratorvalg, hvis indstillingen tages til følge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.2.

Valg og afsættelse af kurator

2.2.1.

Gældende ret

Det fremgår af konkurslovens § 113, stk. 1, at kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret, og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.

I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Efter stk. 2 kan skifteretten vedtage, at der skal vælges flere kuratorer, og skifteretten fastsætter da valgmåden på skiftesamlingen.

Efter stk. 3 kan skifteretten forkaste valget af kurator, hvis særlige grunde taler derfor, herunder hvis kurator er inhabil, jf. lovforslagets pkt. 2.3.1, og fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.

Skifteretten kan efter stk. 4 af egen drift udpege yderligere en kurator.

Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1995-1996, tillæg A, side 2192, at skifterettens afgørelse om at udpege yderligere en kurator f.eks. vil kunne være begrundet i stærkt afvigende interesser hos forskellige grupper af fordringshavere, boets størrelse eller boets særligt komplicerede karakter.

Udpegning af en yderligere kurator efter bestemmelsen kan finde sted i umiddelbar tilknytning til en skiftesamling, hvor fordringshaverne vælger en kurator, eller på et andet tidspunkt i bobehandlingen.

Konkurslovens kapitel 14 indeholder nærmere regler om gennemførelse af skiftesamlinger.

Det følger for så vidt angår stemmeberettigelse af konkurslovens § 119, stk. 1, at der på skiftesamlinger som udgangspunkt stemmes efter fordringernes beløb, samt af § 120, stk. 1, at en fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver stemmeret.

Efter konkurslovens § 114, stk. 1, kan skifteretten afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor.

Er kurator valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2.

Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator.

Begæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Det fremgår af stk. 2, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis kurator fratræder.

Efter stk. 3 har en afsat eller fratrådt kurator pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.

I den forbindelse bemærkes, at det følger af konkurslovens § 112, stk. 2, jf. stk. 1, at skifteretten kan sætte kurator i besiddelse af dokumenterne, om nødvendigt ved en indsættelsesforretning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 46 med de fornødne lempelser, jf. § 112, stk. 3.

2.2.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

Konkursrådet foreslår, at reglerne om stemmeberettigelse hos fordringshaverne ændres for at imødegå omgåelse i form af, at skyldneren forsøger at få indsat sin egen advokat som kurator via (fiktive) fordringer fra ledelse, ansatte eller nærtstående eller via forudgående rekonstruktionsbehandling.

Efter Konkursrådets opfattelse bør udgangspunktet fortsat være, at der på skiftesamlinger som udgangspunkt stemmes efter fordringernes beløb, samt at en fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, ikke giver stemmeret.

Konkursrådet har overvejet, om det fortsat bør være alle fordringshavere, som afhængig af afstemningens udfald har udsigt til dividende, der har stemmeret efter konkurslovens §§ 113 og 114 om valg af bostyre.

Efter Konkursrådets opfattelse bør reglerne om stemmeberettigelse ændres, således at der i forbindelse med afstemninger omfattet af disse bestemmelser ikke er stemmeret på i) fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, ii) fordringerne på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, samt iii) fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, medmindre Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i fordringerne, eller fordringerne er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdstagerorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, har til formål at mindske risikoen for, at uvedkommende hensyn eller fiktive fordringer aftalt mellem skyldneren og dennes nærtstående får indflydelse på valg af bostyret.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på krav fra (tidligere) ansatte, er begrundet i risikoen for, at kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive” ansatte, som skyldneren kunne forsøge at benytte til at få udpeget den af skyldneren ønskede kurator.

Reglen foreslås ikke at finde anvendelse, hvis Lønmodtagernes Garantifond har indfriet og dermed er indtrådt i den ansattes fordring, eller hvis fordringen er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

I disse tilfælde vurderer Konkursrådet, at der ikke vil være risiko for misbrug af stemmeretten på fordringen.

Konkursrådet er opmærksomt på, at forslaget vil medføre en ændring af praksis.

Når en ansat indgiver konkursbegæring mod sin arbejdsgiver, vil den ansattes advokat ofte blive udpeget som kurator.

Efter forslaget vil dette fremover kun være tilfælde, hvis den ansattes advokat har tilslutning fra et flertal af de fordringshavere, der skønnes at have stemmeret, og som er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, jf. det foreslåede § 107 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 3).

Konkursrådet finder imidlertid ikke, at det har afgørende betydning for den ansatte, hvem der udpeges som kurator, dels fordi den ansatte i almindelighed ikke skal stille sikkerhed for konkursomkostningerne efter konkurslovens § 27, dels fordi den ansattes krav i de fleste tilfælde vil blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

På denne baggrund finder Konkursrådet ikke, at der betænkeligheder ved at fratage de ansatte stemmeret, således at man undgår risikoen for, at kuratorudpegningen påvirkes af ”fiktive” ansatte.

Forslaget om, at der ikke skal være stemmeret på fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator, er begrundet i, at denne personkreds ikke har en legitim interesse i at anvende deres krav på vederlag til at pege på sig selv som kurator.

Det bemærkes, at såfremt der er tale om krav omfattet af konkurslovens § 94, ville der under alle omstændigheder ikke være stemmeret på kravene, såfremt der skønnes at være fuld (eller ingen) dækning til kravene.

Der henvises til udtalelsens pkt. 4.2.

2.2.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er overvejende enig i Konkursrådets overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

En række høringsparter blandt de faglige organisationer har dog i forbindelse med den offentlige høring om Konkursrådets udtalelse gjort opmærksom på, at lønmodtagere oftest ikke overdrager deres fordringer til lønmodtagerorganisationer, når en sådan organisation skal repræsentere lønmodtageren under en konkursbehandling, og at det vil være forbundet med udfordringer for lønmodtagerorganisationerne at indføre en sådan fremgangsmåde i almindelighed.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af høringssvarene, at det vil kunne medføre en for vidtgående indskrænkning af lønmodtagernes rettigheder, hvis lovudkastets forslag til § 114 a, nr. 3 (lovudkastets § 1, nr. 7), gennemføres, således at der ikke ville være stemmeret på fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, medmindre Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i dem, eller fordringen er overdraget til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

Justitsministeriet finder, at formålet med bestemmelsen, som er at mindske risikoen for, at der udøves indflydelse på udpegning og valg af kurator på baggrund af fiktive krav, fortsat vil kunne tilgodeses, hvis lønmodtageren m.v. frem for selve fordringen alene overdrager stemmeretten på denne til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Det foreslås på den baggrund, at indskrænkningen i stemmeadgangen indsnævres, således at stemmeretten opretholdes, hvis den er overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, og bemærkningerne hertil.

2.3.

Habilitet

2.3.1.

Gældende ret

Reglerne om habilitet for kuratorer og andre aktører, der bistår skifteretten, er fastsat i konkurslovens §§ 238.

Bestemmelsen blev oprindeligt indført som § 197 i lov nr. 298 af 8. juni 1977 og blev ved indførelsen af reglerne om gældssanering (i lov nr. 187 af 9. maj 1984) flyttet til dens nuværende placering.

Bestemmelsen er siden blevet revideret løbende, idet ordlyden om habilitet i stk. 1 og 2 i det væsentligste er enslydende med den oprindelige fra 1977.

For så vidt angår kuratorhvervet, følger det af konkurslovens § 238, stk. 1, at ingen må handle som kurator, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Hvis skyldneren har drevet erhvervsvirksomhed eller er et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til kurator, jf. stk. 2.

Konkurslovens regler om habilitet er ikke i sig selv til hinder for, at den advokat, som skyldneren har foreslået, kan udpeges til kurator (hvilket ofte er relevant i forbindelse med egenbegæringer), eller at der sker udpegning af en advokat, som tidligere har udført arbejde for skyldneren.

Vestre Landsret fandt således i kendelse af 21. december 2020 (landsrettens sagsnr.

B-0562-20), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 1054, at kurator, som var advokat og tidligere havde udført arbejde for skyldneren, ikke var inhabil.

Landsretten foretog en vurdering af omfanget og karakteren af det arbejde, som advokaten havde udført, og fandt, at der ikke var grund til at antage, at der kunne rejses tvivl om kurators upartiskhed.

Højesteret fandt i kendelse af 13. januar 2023, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2023, side 1373, at en advokat ikke var inhabil som rekonstruktør.

Advokaten og kolleger fra samme advokatfirma havde før rekonstruktionsbehandlingens indledning bl.a. bistået skyldneren (et kraftvarmeværk) i et forsøg på at genforhandle kontrakter med to varmeselskaber, der var aftagere af fjernvarme fra skyldneren.

Efter advokaten blev udpeget som rekonstruktør for skyldneren, opsagde advokaten kontrakterne, hvilket medførte, at varmeselskaberne anmeldte erstatningskrav i boet.

Advokaten deltog desuden i et kommunalbestyrelsesmøde i en kommune, der var indirekte ejer af skyldneren, og underskrev en anmodning til kommunen, som havde til formål at sikre, at det ene af de to varmeselskaber ikke måtte producere varme på deres eget anlæg, men var nødsaget til at købe varme fra skyldneren.

Højesteret udtalte bl.a., at omfanget og karakteren af det arbejde, som advokaten og dennes kolleger havde udført for skyldneren og skyldnerens moderselskab før indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, vedrørte enkeltstående forhold, og at forsøget på at genforhandle kontrakterne med de to varmeselskaber skete med henblik på at undgå rekonstruktion og måtte anses for at være i kreditorernes interesse.

Højesteret udtalte endvidere, at advokatens arbejde efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen heller ikke gav grundlag for at anse advokaten for inhabil.

Vestre Landsret fandt ligeledes i kendelse af 22. december 2023 (landsrettens sagsnr.

B-0376-23 og B-0377-23 og B-0378-23 og B-0379-23 og B-0380-23 og B-0381-23), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 1599, at det ikke indebar, at kurator kunne anses som inhabil, at kurators advokatkontor over en årrække havde ydet seks konkursramte, koncernforbundne selskaber bistand i cirka 20-25 entrepriseretlige mangelssager, samt at advokatkontoret havde rådgivet selskabernes ultimative moderselskab i forbindelse med salget af kapitalandelene i et datterselskab, der var ejer af de nu konkursramte selskaber.

Landsretten lagde navnlig lagt vægt på, at rådgivningen af de nu konkursramte selskaber havde vedrørt entrepriseretlige mangelssager og ikke havde angået forhold med omstødelsesmæssige aspekter eller i øvrigt haft relation til konkursen, og at rådgivningen af moderselskabet havde vedrørt en enkeltstående disposition, som efter det oplyste ikke havde indebåret, at der var ført midler ud af de konkursramte selskaber, ligesom der ikke i øvrigt forelå oplysninger om, at der var grundlag for omstødelseskrav i anledning af overdragelsen.

2.3.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

Konkursrådet foreslår, at der indføres fastere rammer for, hvornår en kurator m.v. skal anses for inhabil.

Efter Konkursrådets opfattelse bør der fastsættes regler om, at en person ikke skal kunne udpeges som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis vedkommende er eller senere end to år før fristdagen har været en del af skyldnerens eller skyldnerens nærtståendes ledelse.

Konkursrådet finder dog, at det som undtagelse hertil ikke bør medføre inhabilitet, hvis ledelsen er udøvet som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Tidsgrænsen på to år bør efter Konkursrådets vurdering fastsættes for at gøre reglen nemmere at håndtere i praksis og spejler den tidsmæssige grænse, der gælder for tillidsmænd efter konkurslovens § 238, stk. 5.

Konkursrådet foreslår desuden, at det ligeledes ikke bør være muligt for en person at handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis personen senere end et år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Konkursrådet finder dog, at rådgivning til skyldneren eller skyldnerens nærtstående, som er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren, ikke skal medføre inhabilitet, idet arbejdet som rekonstruktør efter Konkursrådets opfattelse i almindelighed ikke er uforeneligt med efterfølgende udpegning som kurator.

Ligeledes finder Konkursrådet, at rådgivning ydet senere end tre måneder før fristdagen, som angår et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, ikke i sig selv bør medføre inhabilitet.

Konkursrådet finder det hensigtsmæssigt, at eksempelvis en advokat får mulighed for i et begrænset tidsrum på tre måneder før fristdagen at yde rådgivning til en konkurstruet skyldner, der alene angår et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, idet en sådan rådgivning i almindelighed ikke vil skabe tvivl om personens upartiskhed i forbindelse med efterfølgende udpegning som kurator.

Konkursrådet foreslår, at de gældende regler om inhabilitet videreføres uændrede og således supplerer det ovenfor foreslåede.

Det betyder, at en person fortsat vil være inhabil, hvis personen er afhængig af skyldneren, eller der som følge af personens interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Dette vil betyde, at skifteretten fortsat efter en konkret vurdering af sagens oplysning eksempelvis vil kunne finde, at en person er inhabil, uanset at vedkommende alene har ydet rådgivning til skyldneren senere end tre måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.

Konkursrådet foreslår for at tilvejebringe det fornødne grundlag for skifterettens vurdering af, om der har været ydet rådgivning af skyldneren eller dennes nærtstående i et omfang, der medfører inhabilitet, at personer, der ønsker at blive udpeget som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring herom, der, i tilfælde af personen har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end et år før fristdagen, skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for rådgivningens karakter og tidsmæssige omfang.

Hvis personen ikke har ydet relevant rådgivning, foreslår Konkursrådet, at erklæringen kan afgives mundtligt til retsbogen.

Konkursrådet bemærker, at det foreslåede vil videreføre gældende ret for så vidt angår kravet i § 238, stk. 1, om, at en person ikke må handle i nogen af de af dette stykke omfattede roller, hvis personen er inhabil f.eks. som følge af personens interesse i sagens udfald, eller hvis der af andre grunde er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Det vil derfor fortsat være et krav, at en person skal oplyse om forhold af relevans for skifterettens vurdering af, om vedkommende er inhabil i forhold til de omfattede roller.

Efter omstændighederne vil sådanne oplysninger bl.a. kunne omfatte enhver form for rådgivning ydet til skyldneren og dennes nærtstående, herunder rådgivning ydet tidligere end et år før fristdagen.

Det vil i relation til en sådan rådgivning altid skulle vurderes konkret, om rådgivningen medfører inhabilitet.

Der henvises til udtalelsens pkt. 4.3.

2.3.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i Konkursrådets overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

På baggrund af bemærkninger modtaget i forbindelse med den offentlige høring om Konkursrådets udtalelse har Justitsministeriet dog fundet anledning til at udvide undtagelsen til, hvornår ledelse af skyldneren eller dennes nærtstående medfører inhabilitet, således at ledelse udøvet i rollen som likvidator udnævnt af skifteretten ikke medfører inhabilitet.

Justitsministeriet finder således, at ledelse udøvet i rollen som likvidator udnævnt af skifteretten ikke i sig selv er egnet til at medføre, at der ikke kan næres tillid til en persons upartiskhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.4.

Gældssanering

2.4.1.

Gældende ret

Reglerne om gældssanering er fastsat i konkurslovens afsnit IV (kapitel 25-28, §§ 197-230).

Det fremgår af konkurslovens § 197, stk. 1, at skifteretten efter en skyldners begæring kan afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren er insolvent.

Skyldneren anses for insolvent efter 1. pkt., hvis skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Kendelse om gældssanering er endvidere betinget af, at det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

I § 197, stk. 2, nr. 1-7, angives tilfælde, hvor kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kan afsiges.

Efter nr. 6 kan kendelse om gældssanering i almindelighed ikke afsiges, såfremt skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 322, at den f.eks. kan finde anvendelse, hvor skyldneren har søgt at indrette sig på en senere gældssanering ved inden indgivelse af begæring om gældssanering at bringe aktiver i kreditorly eller ved at indbetale et beløb på en pensionsordning, der ikke kan tilbagekøbes og dermed ikke vil kunne indgå i sagen om gældssanering.

2.4.2.

Konkursrådets overvejelser og forslag

Konkursrådet foreslår, at det udtrykkeligt anføres i konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6, at kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kan afsiges, såfremt skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, herunder hvis skyldneren før eller under gældssaneringssagen undlader at bestride åbenbart grundløse fordringer.

Efter Konkursrådets opfattelse bør vurderingen af, om skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer, skulle foretages af skifteretten på baggrund af sagens oplysninger.

Hvis der er tale om mindre beløb, som skyldneren ikke har bestridt, og det må antages, at årsagen til dette er skyldnerens manglende overblik over sin økonomi, vil det som udgangspunkt ikke kunne lægges til grund, at skyldneren har undladt at bestride fordringen for at indrette sig på gældssanering.

Hvis skyldneren under gældssaneringssagen bestrider en åbenbart grundløs fordring, men efterfølgende undlader på rimelig vis at bestride den under en af kreditor anlagt sag efter konkurslovens § 209, stk. 3, vil det efter omstændighederne kunne anses for et svigagtigt forhold, der kan føre til ophævelse af gældssaneringskendelsen efter konkurslovens § 229, stk. 1, nr. 1.

Konkursrådet bemærker, at det foreslåede ikke vil indebære, at der generelt indføres fordringsprøvelse i gældssaneringssager.

Der henvises til udtalelsens pkt. 4.7.

2.4.3.

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i Konkursrådets overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkninger dertil.

3.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke merudgifter for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget indebærer ikke udvikling af nye it-systemer.

4.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre, at en person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end et år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.

Justitsministeriet kan tiltræde Konkursrådets vurdering, jf. udtalelsens pkt. 1.6, af, at dette forslag vil medføre merudgifter for de omfattede personer, samt at det primært vil være advokater i større advokatvirksomheder, der som følge af risikoen for afsmitning vil skulle bruge tid på at undersøge, om andre advokater i samme virksomhed har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end et år før fristdagen.

Justitsministeriet kan endvidere tiltræde Konkursrådets vurdering sammesteds af, at der vil være tale om en type undersøgelse, der kan sammenlignes med den afdækning af mulige interessekonflikter, som advokater er pålagt at udføre efter de advokatetiske regler, idet den undersøgelse, der vil skulle foretages i medfør af forslaget, dog i flere tilfælde vil have en mere omfattende karakter.

Lovforslaget vil ikke i øvrigt medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at lovforslaget vil medføre visse negative konsekvenser for erhvervslivet i form af mindre omstillingsomkostninger, der ikke overstiger fire mio. kr. på samfundsplan og mindre løbende omkostninger, der ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsplan.

Estimaterne er behæftet med usikkerhed.

5.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne.

6.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have klimamæssige konsekvenser.

7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

9.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 med lovudkast har i perioden fra den 27. marts 2025 til den 24. april 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Retten i Grønland, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark, Bygherreforeningen, CEPOS, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Foreningen Danske Revisorer, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Dansk Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen, EjendomDanmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring og Pension, FRIE, FSR – Danske Revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer, HK Danmark, KL, Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Krifa, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Lederne, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Retspolitisk Forening, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Lovforslaget vurderes at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet i form af mindre omstillingsomkostninger, der ikke overstiger fire mio. kr. på samfundsplan og mindre løbende omkostninger, der ikke overstiger fire mio. kr. på samfundsplan.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Lovforslaget vurderes at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet i form af mindre omstillingsomkostninger, der ikke overstiger fire mio. kr. på samfundsplan og mindre løbende omkostninger, der ikke overstiger fire mio. kr. på samfundsplan.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.«)

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

JA

NEJ

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 22, stk. 2, 2. pkt.)

Det fremgår af konkurslovens § 22, stk. 2, at skifteretten indkalder skyldneren til møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske forhold.

Bestemmelsen finder anvendelse, når skyldneren selv har indgivet konkursbegæring (egenbegæring) vedlagt en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne, jf. stk. 1.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes som andet punktum , hvorefter skifteretten dog kan undlade at indkalde til mødet, når det findes hensigtsmæssigt.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten kan undlade at indkalde skyldneren til det af 1. pkt. omfattede møde, når skifteretten finder det hensigtsmæssigt.

Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis konkursen er begæret af skyldneren ved en likvidator, som er udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Til nr. 2 (§ 107, stk. 1)

Det fremgår af konkurslovens § 107, stk. 1, at straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.

Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Det foreslås, at § 107, stk. 1, nyaffattes, således at det følger af 1. pkt., at skifteretten, straks efter konkursdekretet er afsagt, udpeger en kurator efter reglerne i § 107 a.

Det foreslås i 2. pkt., at skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende kan udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Det foreslås i 3. pkt ., at er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Det foreslåede i 1. pkt. vil medføre, at skifterettens udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, skal ske efter reglerne i den foreslåede § 107 a.

Der henvises til § 1, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Det foreslåede vil ikke ændre kurators rolle og opgaver efter udpegningen.

Kurator vil således fortsat straks fra udpegningen have fulde bobehandlerbeføjelser og vil i den forbindelse på egen hånd skulle træffe de bestemmelser, som boets afvikling kræver inden for konkurslovens rammer.

Det foreslåede ændrer endvidere ikke på, at en person kun kan handle som kurator, hvis vedkommende efter konkurslovens regler er habil og egnet til dette.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærkninger dertil.

Det foreslåede i 2. pkt . vil give skifteretten udtrykkelig hjemmel at udpege en eller flere yderligere kuratorer på det møde, hvor konkursdekret afsiges, eller senere, uanset at der ikke holdes kuratorvalg efter § 113.

Udpegning af en eller flere yderligere kuratorer vil ikke skulle følge reglerne i den foreslåede § 107 a, men vil i stedet skulle ske på baggrund af skifterettens skøn over, hvem der bør indgå i bostyret sammen med den kurator, der udpeges efter reglerne i den foreslåede § 107 a.

Det foreslås i forlængelse heraf at ophæve konkurslovens § 113, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne dertil, hvorefter skifteretten af egen drift kan udpege yderligere en kurator, idet den ophævede regel vil være omfattet af det ovenfor foreslåede i 2. pkt.

Det foreslåede ændrer ikke på, at kurator og fordringshaverne har adgang til senest tre uger efter bekendtgørelsen om konkurs at fremsætte begæring om afholdelse af skiftesamling til valg af kurator efter konkurslovens § 108, stk. 2, jf. dog lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, og bemærkninger dertil for så vidt angår forslag til ændring af, hvilke fordringshavere der kan begære afholdelse af et valg.

En eller flere kuratorer udpeget i medfør af den foreslåede bestemmelse og den foreslåede § 107 a, jf. § 1, nr. 3, og bemærkningerne dertil, vil i et sådant tilfælde forestå bobehandlingen, indtil valget er gennemført.

Ved valget ophører udpegelsen, uanset om den eller de pågældende er udpeget i medfør af den foreslåede § 107 a eller det foreslåede § 107, stk. 1, 2. pkt. Hvis skifteretten efter et gennemført valg finder, at der er grundlag for at udpege en eller flere yderligere kuratorer, vil skifteretten kunne træffe afgørelse herom i medfør af den foreslåede bestemmelse på baggrund af et skøn over, hvem der bør indgå i bostyret sammen med den eller de valgte kuratorer.

Der er ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af de hensyn, som skifteretten bør lægge vægt på i vurderingen af, om der bør udpeges mere end én kurator.

Det foreslåede medfører således ikke, at der skal udpeges mere end én kurator i flere tilfælde end efter gældende ret.

Navnlig boets størrelse eller særligt komplicerede karakter vil kunne tillægges betydning ved skifterettens afgørelse om at udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Ligeledes vil stærkt afvigende interesser hos forskellige grupper af fordringshavere kunne begrunde, at der træffes afgørelse om at udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Hvis der er fordringshavere repræsenteret på et møde, hvor skifteretten overvejer at udpege en eller flere yderligere kuratorer af egen drift, bør disse gives lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før der træffes afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse kan ikke anvendes til at afhjælpe situationer, hvor den første kurator er inhabil eller uegnet til hvervet.

I et sådant tilfælde bør valget af kurator forkastes, hvis kurator er valgt af skiftesamlingen, jf. § 113, stk. 3, jf. stk. 1.

Hvis kurator er udpeget af skifteretten, bør kurator afsættes i medfør af § 114, stk. 1.

Der henvises for så vidt angår vurderingen af, om en kurator er inhabil, til § 1, nr. 9 og 10, og bemærkninger dertil.

Skifterettens afgørelser om at udpege mere end én kurator vil kunne indbringes for højere ret.

Det samme gælder en afgørelse om ikke at udpege mere end én kurator, hvis der er fremsat begæring herom.

Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslåede i 3. pkt. viderefører de gældende regler om, at hvis der er udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Når der udpeges flere kuratorer, vil den almindelige tegningsregel således fortsat være, at disse tegner boet hver for sig.

Skifteretten tager således ikke særskilt stilling hertil, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt at fravige dette udgangspunkt.

Til nr. 3 (§ 107 a)

Det foreslås, at der efter konkurslovens § 107 indsættes en ny § 107 a med regler for skifterettens udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet afsiges.

Det foreslås i § 107 a, stk. 1, at skifteretten som kurator udpeger den, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som efter skifterettens skøn har stemmeret ved en afstemning efter § 113.

Det foreslåede vil medføre, at skifteretten skal se bort fra fordringshavere, som skifteretten skønner ikke vil have stemmeret ved et kuratorvalg, herunder fordi fordringen er omfattet af den foreslåede § 114 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Skifterettens skøn skal som efter gældende ret foretages på baggrund af de oplysninger om aktiver, gæld m.v., der måtte foreligge på mødet, hvor konkursdekretet afsiges.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at en fordringshaver eller skyldneren kan være repræsenteret ved advokat eller anden fuldmagtshaver på det møde, hvor konkursdekretet afsiges.

Der er endvidere ikke med det foreslåede tilsigtet en ændring af, at skifteretten i praksis kan lægge vægt på skriftlige bemærkninger om udpegningen af kurator, som er indsendt af fordringshavere eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen.

Sådanne bemærkninger vil efter omstændighederne kunne begrunde, at der foreligger særlige tilfælde, der i medfør af det foreslåede stk. 4 kan begrunde udpegning af en anden kurator end den, der følger af det foreslåede stk. 1, jf. bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

Det foreslås i § 107 a, stk. 2, 1. pkt ., at er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret, repræsenteret på mødet, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer.

Det er i det foreslåede en forudsætning, at hver skifteret udnævner et passende antal faste kuratorer.

Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 5, 1. pkt., nedenfor.

Det foreslåede vil indebære, at skifteretten skal udpege en af rettens faste kuratorer som kurator, hvis der ikke er nogen fordringshavere til stede eller repræsenteret på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, eller hvis de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, eller som på anden måde (eksempelvis skriftligt) har tilkendegivet deres ønske om kurator, ikke skønnes at have stemmeret.

Skifteretten skal i dette tilfælde stadig påse, at kurator opfylder konkurslovens almindelige krav til kuratorer, herunder at vedkommende ikke er inhabil efter § 238, eksempelvis som følge af forudgående rådgivning af skyldneren eller dennes nærtstående, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer efter § 238 a.

Skifterettens afgørelse om at udpege en af rettens faste kuratorer i medfør af ovenstående vil ikke kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for højere ret.

Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 2, 2. pkt. , at er konkursbegæringen er indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, skal skifteretten på begæring af fordringshaveren som kurator dog udpege den, som fordringshaveren indstiller.

I tilfælde af at der er indgivet flere konkursbegæringer mod samme skyldner med forskellige kuratorindstillinger, afgør skifteretten hvilken af de indstillede kuratorer, der skal udpeges i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede er en undtagelse til det foreslåede stk. 2, 1. pkt., hvorefter skifteretten skal udpege en af sine faste kuratorer som kurator, hvis der ikke er nogen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret ved en afstemning efter § 113, repræsenteret på mødet.

Det foreslåede vil indebære, at skifteretten i stedet for en fast kurator skal udpege den person, rekvirenten indstiller som kurator, hvis rekvirenten ikke er omfattet af den foreslåede § 114 a om fordringer, der er undtaget stemmeret i forbindelse med valg om og afsættelse af kurator.

Undtagelsen i det foreslåede vil gælde, uanset om skifteretten skønner, at der ikke er udsigt til dividende til rekvirentens fordring, og der følgelig ikke er stemmeret på denne, og uanset om rekvirentens fordring er ubetydelig.

Skifteretten vil i medfør af det foreslåede § 107 a, stk. 4, i særlige tilfælde kunne fravige bestemmelsen og beslutte at udpege en anden som kurator end den, som en rekvirent omfattet af bestemmelsen peger på.

Der vil eksempelvis kunne være grundlag for dette, hvis rekvirenten repræsenterer en uvæsentlig del af det samlede fordringsbeløb, og et andet kuratoremne efter skifterettens skøn nyder tilslutning blandt panthavere, hvis bobehandlingen efter skifterettens skøn i det væsentligste vil varetage disse panthaveres interesse.

En afgørelse om at fravige bestemmelsen vil kunne indbringes for højere ret.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil alene finde anvendelse, hvis rekvirenten er fordringshaver.

Hvis skyldneren indgiver egenbegæring, vil skifteretten således ikke skulle udpege den person, som skyldneren har indstillet, som kurator.

Hvis der efter det foreslåede stk. 1 er større tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, som efter skifterettens skøn har stemmeret efter § 113, til en anden kurator end til den person, som rekvirenten har indstillet, skal førstnævnte udpeges som kurator.

En advokat eller anden repræsentant for skyldneren eller den i § 114 a anførte personkreds vil alene kunne udpeges som kurator, hvis dette følger af stk. 1, altså hvis vedkommende har størst tilslutning blandt de fordringshavere, som efter skifterettens skøn har stemmeret efter § 113.

Skifterettens afgørelser om i medfør af ovenstående at udpege en kurator, som rekvirenten har begæret, frem for en af rettens faste kuratorer, vil ikke kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for højere ret.

Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 2 , 3. pkt., at taler omstændighederne derfor, kan skifteretten uanset reglerne i 1. og 2. pkt. på begæring som kurator udpege den, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke er omfattet af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Begrebet panthavere skal forstås bredt som enhver, der har en sikkerhedsret, herunder tilbageholdsret m.v., der påvirkes af konkursen, men ikke separatister.

Henvisningen til § 114 a indebærer bl.a., at der ikke skal tages hensyn til panthavere, der er nærtstående til skyldneren.

Skifterettens vurdering af, om panthavers interesser påvirkes af konkursen, vil skulle foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Hvis en panthaver efter skifterettens vurdering alene har udsigt til delvis dækning af sit krav, vil panthaverens interesser påvirkes af konkursen.

En panthavers interesser påvirkes omvendt ikke af konkursen, hvis det må anses for sikkert, at panthaver, f.eks. som følge af en høj prioritetsstilling i det pantsatte aktiv, har udsigt til fuld dækning.

Det foreslåede udgør en undtagelse til det foreslåede stk. 2, 1. og 2. pkt., og ændrer således ikke på, at udgangspunktet efter det foreslåede stk. 1 vil være, at skifteretten skal udpege den som kurator, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret efter § 113.

I tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at udpege kurator efter udgangspunktet i stk. 1, indebærer det foreslåede, at skifteretten får en fakultativ adgang til at udpege den som kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke omfattes af den foreslåede § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen, hvis omstændighederne taler herfor.

Henvisningen til 1. og 2. pkt. medfører, at denne fakultative adgang også vil være til stede i tilfælde, hvor skifteretten ellers efter 1. pkt. kunne vælge at udpege en af rettens faste kuratorer eller en kurator, som en konkursrekvirent omfattet af 2. pkt. har indgivet begæring om.

Efter det foreslåede vil skifteretten i den skønsmæssige vurdering af, om omstændighederne taler for at udpege den som kurator, som skønnes at have den største tilslutning hos panthaverne, bl.a. kunne inddrage størrelsen af de sikrede panthaverkrav, kravenes prioritetsstilling, pantets karakter m.v. Hvis panthaverinteresserne vurderes som mindre væsentlige end andre interesser, der efter skifterettens vurdering bedre kan varetages af en fast kurator, eksempelvis et behov for nærmere at vurdere grundlaget for at politianmelde mulige strafbelagte forhold eller indlede sag om konkurskarantæne, vil skifteretten kunne vælge at udpege en fast kurator, forudsat at rekvirenten ikke har begæret en kurator efter 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes, hvis skifteretten har modtaget en begæring herom fra panthaverne eller disses repræsentanter eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen.

Skifterettens afgørelse om at udpege den som kurator, der skønnes at have den største tilslutning blandt panthaverne, vil ikke kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den pågældende kurator er inhabil, kan indbringes for højere ret.

Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 3, at uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, når skyldneren har været under tvangsopløsning, og likvidator blev udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at undtagelserne i det foreslåede i § 107 a, stk. 2, ikke vil finde anvendelse, hvis skyldneren forud for mødet, hvor konkursdekretets afsiges, er under tvangsopløsning, og likvidator er udnævnt af skifteretten efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Det foreslåede vil ikke finde anvendelse, hvis likvidator er udnævnt på anden vis, eksempelvis på en generalforsamling i et selskab.

Det foreslåede fraviger alene stk. 2, dvs., at hvis der efter stk. 1 er større tilslutning til en anden kurator end likvidator, skal førstnævnte udpeges som kurator.

Det foreslås i § 107 a, stk. 4, at skifteretten i særlige tilfælde kan fravige stk. 1-3.

Efter det foreslåede er det overladt til skifteretten at vurdere, om der er tale om et særligt tilfælde, der giver grundlag for at fravige reglerne i de foreslåede stk. 1-3.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om et særligt tilfælde, der berettiger fravigelse af udgangspunktet i det foreslåede stk. 1, hvis det grundet usikkerhed herom ikke er muligt for skifteretten at vurdere, om en eller flere udslagsgivende stemmer fra de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, er stemmeberettigede.

Der vil ligeledes kunne være tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde anvendelse af det foreslåede stk. 4, hvis en fordringshaver eller rekvirent, der repræsenterer en uvæsentlig del af det samlede beløb, indstiller en person som kurator, og skifteretten på baggrund af konkrete oplysninger må forvente, at et andet kuratoremne nyder tilslutning fra størstedelen af de stemmeberettigede fordringshavere, og at der vil blive begæret indkaldelse til kuratorvalg, hvis indstillingen tages til følge.

Hvis det efter skifterettens vurdering er sandsynligt, at skyldneren er en del af et kompleks af virksomheder, der er mistænkt for ulovlige forhold eller lignende, vil det også kunne begrunde anvendelse af stk. 4 med henblik på udpegning af en kurator, der har kendskab til komplekset.

Forudgående rekonstruktionsbehandling vil ikke i sig selv være en særlig omstændighed, der gør, at rekonstruktøren i medfør af det foreslåede stk. 4 skal udpeges som kurator, men fordringshaverne kan vælge at pege på rekonstruktøren efter det foreslåede stk. 1.

Hensynene i det foreslåede stk. 2 bør indgå i skifterettens vurdering af, hvilken kurator der skal udpeges i medfør af stk. 4, hvis der er tale om en fravigelse af stk. 1.

Skifteretten bør således vurdere, om der er grundlag for at udpege en af rettens faste kuratorer eller en kurator, som rekvirenten eller panthavere eller andre på vegne af panthaverne har begæret.

I tilfælde, hvor der ikke er mødt nogen stemmeberettigede fordringshavere, vil skifteretten i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fravige det foreslåede stk. 2, 1. pkt., og således undlade at udpege en af sine faste kuratorer.

Skifteretten vil ligeledes i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fravige det foreslåede stk. 2, 2. pkt., og udpege en anden som kurator end den, som en rekvirent, der ikke er omfattet af den foreslåede § 114 a, har begæret.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om et særligt tilfælde, der berettiger fravigelse af det foreslåede stk. 2, 1. eller 2. pkt., hvis der efter skifterettens vurdering er behov for en kurator med særligt branchekendskab, der må antages ikke at være repræsenteret hos de faste kuratorer eller den kurator, som rekvirenten har begæret, eller hvis det er hensigtsmæssigt at udpege en kurator, der varetager konkursbehandlingen af selskaber, der er koncernforbundne med skyldneren.

I alle tilfælde er det en forudsætning for at udpege kurator efter stk. 4, at kurator opfylder konkurslovens almindelige betingelser for udpegning, herunder vedrørende habilitet og kvalifikationer.

Skifterettens afgørelser om i særlige tilfælde at fravige det foreslåede § 107 a, stk. 1-3, vil kunne indbringes for højere ret, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås i § 107 a, stk. 5, at skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer.

Efter det foreslåede vil det, inden for de regler, der forudsættes at blive fastsat af justitsministeren efter det foreslåede i stk. 6, vil være overladt til den enkelte skifteret at vurdere, hvem der skal udnævnes som faste kuratorer og hvor mange.

Det forudsættes, at antallet vil afhænge af sagsmængden ved den enkelte skifteret.

Det forhold, at en person er udnævnt som fast kurator, vil ikke være til hinder for, at personen udpeges som kurator på baggrund af tilslutning blandt fordringshaverne eller, hvis omstændighederne taler derfor, panthaverne, jf. bemærkningerne til stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., ovenfor.

Fordringshaverne eller panthaverne vil i den forbindelse kunne indstille eller tilslutte sig, at der udpeges en specifik person fra skifterettens liste over faste kuratorer, eller at skifteretten udpeger en uspecificeret person blandt dem, der fremgår af listen.

Det foreslås i § 107 a, stk. 6, at justitsministeren kan fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer efter stk. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer, herunder om opslag af stillinger, fastsættelse af krav til de faste kuratorer, udnævnelsesperiodens længde m.v.

Forslaget til en ny nr. § 107 a skal læses med forbehold for reglerne i §§ 238 og 238 a, herunder de ændringer af § 238, der følger af lovforslaget, jf. § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne dertil.

Det følger heraf, at en person, der er inhabil efter § 238, eller ikke har de fornødne kvalifikationer efter § 238 a, ikke kan udpeges som kurator efter § 107 a.

Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer af anden lovgivning, herunder lov om finansiel virksomheds § 234, stk. 3, der fortsat skal anvendes ved udpegning af kurator i en finansiel virksomheds konkursbo.

Til nr. 4 (§ 108, stk. 2)

Efter konkurslovens § 108, stk. 2, 1. pkt., skal skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.

Det foreslås, at der i § 108, stk. 2, 1. pkt., efter »fordringshaver« indsættes », der ikke er omfattet af § 114 a,«.

Det foreslåede vil indebære, at der alene skal indkaldes til skiftesamling, hvis kurator eller fordringshaver, der ikke er omfattet af den foreslåede § 114 a, begærer det.

Dette er en ændring i forhold til den gældende bestemmelse, hvorefter retten til at fremsætte begæring om skiftesamling tilkommer enhver fordringshaver, også fordringshavere, der efter det foreliggende ikke vil opnå dækning for deres fordring i boet.

En fordringshaver, der som følge af reglerne i den foreslåede § 114 a ikke har stemmeret ved et kuratorvalg, vil således ikke kunne ikke kræve afholdelse af kuratorvalg.

Den foreslåede § 114 a omfatter fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator og med visse undtagelser fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne dertil.

Der er med det foreslåede ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i, hvilke fordringshavere der kan begære kuratorvalg.

Til nr. 5 (§ 108 a)

Det foreslås, at der efter konkurslovens § 108 indsættes en ny § 108 a .

Efter den foreslåede bestemmelse kan skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets behandling i stedet for kurator, når der som følge af kurators interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Det foreslåede er navnlig møntet på situationer, hvor kurator i enkeltstående forhold har en tilknytning til en fordringshaver eller til en begunstiget ved en potentielt omstødelig disposition.

Hvis kurator er inhabil i forhold til den overvejende del af arbejdet i boet, bør skifteretten overveje, om det i stedet for at anvende den foreslåede adgang til at udpege en ad hoc-kurator er hensigtsmæssigt at udpege en anden kurator.

Hvis den overvejende del af arbejdet i boet eksempelvis består i at vurdere, om der skal ske omstødelse af en disposition foretaget over for en virksomhedspanthaver, bør en person, der har tilslutning fra virksomhedspanthaveren, uanset denne tilslutning ikke udpeges som kurator, idet det i så fald vil være nødvendigt at udpege en ad hoc-kurator til at håndtere omstødelsesspørgsmålet.

Det foreslåede vil indebære, at udpegningen sker på baggrund af skifterettens konkrete skøn.

Skifteretten vil ikke være bundet af forslag fra kurator eller andre, hvis interesser påvirkes af konkursen, og skifteretten vil eksempelvis kunne vælge at udpege en ad hoc-kurator blandt rettens faste kuratorer.

Skifterettens afgørelse om at udpege en ad hoc-kurator vil ikke kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede ændrer ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. om den pågældende ad hoc-kurator er inhabil, kan indbringes for højere ret.

Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6 (§ 113, stk. 4)

Det følger af konkurslovens § 113, stk. 4, at skifteretten af egen drift kan udpege yderligere en kurator.

Det foreslås at ophæve § 113, stk. 4.

Det foreslåede vil ikke indebære nogen ændring af gældende ret, idet den ophævede regel vil være omfattet af det foreslåede § 107, stk. 1, 2. pkt., hvorefter skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende vil kunne udpege en eller flere yderligere kuratorer, jf. § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 7 (§ 114 a)

Det foreslås, at der efter konkurslovens § 114 indsættes en ny § 114 a.

Efter den foreslåede bestemmelse vil følgende ikke give stemmeret ved afstemninger efter §§ 113 og 114: 1) fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, 2) fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator eller 3) fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt.

1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller på fordringer, hvor stemmeretten er overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Det foreslåede vil indebære, at de nævnte fordringer ikke giver stemmeret til afstemninger på skiftesamlinger om valg af kurator efter §§ 113 og 114.

Indehavere af denne type fordringer vil ikke få indflydelse på udpegningen af kurator efter det foreslåede § 107 a, stk. 1, og vil heller ikke – hvis de er konkursrekvirenter – kunne begære udpegning af en nærmere angivet kurator efter det foreslåede § 107 a, stk. 2, 2. pkt., i tilfælde, hvor der er grundlag for at udpege en kurator efter førstnævnte, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Efter det foreslåede i nr. 1 vil fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, ikke give stemmeret ved afstemninger efter §§ 113 og 114.

Begrebet »nærtstående« skal forstås på samme måde som i den tilsvarende regel vedrørende afstemninger i forbindelse med rekonstruktion, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 4.

Konkurslovens § 2 (som ikke foreslås ændret) fastlægger i den forbindelse, hvad der skal forstås ved nærtstående i konkursloven.

Det bemærkes, at et nærtstående selskab eller lignende, der også er under konkursbehandling, vil være at anse som en selvstændig juridisk person, der ikke er nærtstående til skyldneren, og det nærtstående selskab eller lignendes konkursbo vil derfor efter det foreslåede have stemmeret, hvis der konkret er stemmeret på krav i den pågældende konkursklasse.

Efter det foreslåede i nr. 2 vil fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator ikke give stemmeret ved afstemninger efter §§ 113 og 114.

Det foreslåede vil alene omfatte krav på vederlag for udførelse af hvervet som rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.

Hvis en advokat eksempelvis har et krav mod skyldneren vedrørende arbejde udført inden konkursbehandlingen, er der således stemmeret på kravet, forudsat at der i det konkrete bo er stemmeret på krav omfattet af konkurslovens § 97, og stemmeret ikke er udelukket efter reglerne i de foreslåede nr. 1 eller 3.

Ligeledes vil et krav omfattet af konkurslovens § 94, nr. 2, som er stiftet i forbindelse med en forudgående rekonstruktionsbehandling med rekonstruktørens samtykke, fortsat give stemmeret.

Efter det foreslåede i nr. 3, 1. pkt., vil fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, som udgangspunkt ikke give stemmeret til afstemninger efter §§ 113 og 114.

Det foreslåede vil omfatte alle fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt, herunder simple fordringer, der ikke angår eller udspringer af ansættelsesforholdet.

Det foreslåede omfatter alene ledelsens eller den ansattes krav og omfatter således f.eks. ikke skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v. omfattet af konkurslovens § 95, stk. 3.

Efter det foreslåede i nr. 3, 2. pkt., vil dette udgangspunkt skulle fraviges, hvis Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i fordringen, eller hvis stemmeretten er overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Det vil fortsat være et krav, at der konkret er stemmeret på krav omfattet af konkurslovens § 95.

Det foreslåede vil indebære, at Lønmodtagernes Garantifond skal være indtrådt i de nævnte fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, eller stemmeretten på fordringerne skal være overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Ved landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation forstås i nærværende lovforslag en organisation, der står til rådighed for medlemmer i hele landet eller er tilknyttet en overordnet lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, som står til rådighed for medlemmer i hele landet, og hvor det for så vidt angår lønmodtagerorganisationer kan lægges til grund, at medlemstallet udgør mindst 100, og for så vidt angår arbejdsgiverorganisationer kan lægges til grund, at organisationen samlet repræsenterer virksomheder med mindst 100 ansatte.

Ledelsesmedlemmet eller den ansatte vil i sidstnævnte tilfælde skulle overdrage stemmeretten ved at indgå aftale herom med en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, og skifteretten vil skulle vurdere, om det kan lægges til grund, at der er indgået en sådan aftale, således at der uanset udgangspunktet i 1 pkt. er stemmeret på fordringen.

Det forudsættes, at en mundtlig eller skriftlig oplysning fra en advokat eller anden repræsentant for lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller arbejdsløshedskassen til skifteretten om, at stemmeretten er overdraget, som udgangspunkt kan lægges uprøvet til grund.

Det foreslåede har til formål at mindske risikoen for, at der tildeles stemmeret på baggrund af krav, der udspringer af fiktive ansættelseskontrakter.

Til nr. 8 (§ 197, stk. 2, nr. 6)

Efter konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6, kan kendelse om gældssanering i almindelighed ikke afsiges, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering.

Det foreslås, at der efter »gældssanering« indsættes », herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer.«

Det foreslåede vil indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af bestemmelsen, at skifteretten i sin vurdering af, om skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, bør foretage en vurdering af, om skyldneren før eller under gældssaneringssagen har undladt at bestride åbenbart grundløse fordringer.

Formålet med den nævnte vurdering vil være at imødegå risikoen for, at gældssaneringsreglerne misbruges, således at fiktiv gæld indgår i vurderingen af, om betingelserne for gældssanering for skyldneren er opfyldt, samt at der beregnes dividende af fiktive krav.

Hvis der er tale om mindre beløb, som skyldneren ikke har bestridt, og det må antages, at årsagen til dette er skyldnerens manglende overblik over sin økonomi, kan det ikke lægges til grund, at skyldneren har undladt at bestride fordringen for at indrette sig på gældssanering.

Det foreslåede indebærer ikke, at der generelt indføres fordringsprøvelse i gældssaneringssager.

Hvis skyldneren under gældssaneringssagen bestrider en åbenbart grundløs fordring, men efterfølgende undlader på rimelig vis (efter skifterettens vurdering) at bestride den under en af kreditor anlagt sag efter § 209, stk. 3, vil det efter omstændighederne kunne anses for et svigagtigt forhold, der kan føre til ophævelse af gældssaneringskendelsen efter § 229, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 9 (§ 238, stk. 1)

Efter konkurslovens § 238, stk. 1, må ingen handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Det foreslås i § 238, stk. 1, at »forretningskyndig medhjælp« og »er en af skyldnerens nærtstående eller« udgår.

Det foreslåede om, at begrebet »forretningskyndig medhjælp« skal udgå af bestemmelsen, vil ikke ændre gældende ret, idet begrebet i konkurslovens § 110 blev erstattet af begrebet »sagkyndig bistand« ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring af konkursloven og visse andre love (Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen m.v.) og ikke anvendes andre steder i konkursloven.

Det foreslåede har således alene karakter af en konsekvensændring.

Der er med det foreslåede om, at lade »er en af skyldnerens nærtstående eller« udgå, ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises herved til det foreslåede § 238, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil, hvoraf følger bl.a., at en person vil være inhabil, hvis vedkommende senere end 2 år før fristdagen har været skyldnernes nærtstående.

Det foreslåede stykke og de foreslåede § 238, stk. 2 og 3, jf. § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil, vil supplere hinanden, og det vil altid skulle vurderes efter hvert af de tre stykker, om en person er inhabil til at handle som kurator m.v.

Efter det foreslåede vil skifteretten således, uanset at en person ikke er inhabil efter de foreslåede § 238, stk. 2 og 3, jf. § 1, nr. 10, stadig kunne finde, at en person er inhabil efter stk. 1.

Eksempelvis vil en advokat, der alene har ydet rådgivning senere end 3 måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, således kunne være inhabil, hvis skifteretten efter en konkret vurdering af sagen finder, at der er tvivl om dennes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Ligeledes vil et fast klientforhold mellem skyldneren og en advokat kunne medføre en sådan tvivl om advokatens upartiskhed, at advokaten er inhabil efter det foreslåede § 238, stk. 1, uanset at advokaten ikke har ydet rådgivning omfattet af det foreslåede stk. 3.

Det vil efter omstændighederne også kunne være tilfældet, hvis advokaten tidligere end 1 år før fristdagen løbende har ydet rådgivning til skyldneren som dennes faste advokat.

Til nr. 10 (§ 238, stk. 2-4)

Det foreslås, at der efter konkurslovens § 238, stk. 1, indsættes tre nye stykker med regler om inhabilitet for kuratorer og andre personer, der antages til at bistå skifteretten, således at stk. 2-5 herefter bliver stk. 5-8.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter stk. 1 endvidere finder anvendelse på personer, der er eller senere end 2 år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse.

Det foreslås endvidere, at det af 2. pkt. følger, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, eller som likvidator udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil en person, ligesom efter gældende ret, være inhabil som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis vedkommende er skyldnerens nærtstående.

Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil herudover medføre, at en person er inhabil, hvis vedkommende er en del af skyldnerens eller skyldnerens nærtståendes ledelse.

Det foreslåede i stk. 2, 1. pkt., vil endvidere medføre, at en person er inhabil, hvis vedkommende senere end 2 år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse.

Konkurslovens § 2 fastlægger, hvad der skal forstås ved nærtstående i konkursloven.

Det bemærkes, at et nærtstående konkursbo er en selvstændig juridisk person, der ikke kan anses for nærtstående til skyldneren.

Ved »ledelse« forstås bestyrelse, direktion og lignende.

Det foreslåede i stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at det foreslåede 1. pkt. ikke vil finde anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, som likvidator udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

I sådanne tilfælde vil en person således ikke være inhabil efter det foreslåede 1. pkt. Det bemærkes, at en person efter omstændighederne kan være inhabil efter de øvrige foreslåede bestemmelser, uanset at personen er omfattet af det foreslåede stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 , hvor det følger af 1. pkt. , at ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end 1 år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Det foreslås endvidere, at det af 2. pkt . følger, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren eller blev ydet senere end 3 måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.

Begrebet »nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren« skal forstås i overensstemmelse med konkurslovens § 2, stk. 3, 1. led.

Hvis skyldneren er en fysisk person, vil denne del af det foreslåede ikke finde anvendelse, og spørgsmålet om, hvorvidt der er ydet rådgivning, som medfører inhabilitet, vil i stedet skulle vurderes efter § 238, stk. 1.

Hvis en person har ydet rådgivning til et koncernforbundent selskab, som ikke direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, vil spørgsmålet om inhabilitet ligeledes skulle vurderes efter den almindelige regel i § 238, stk. 1.

Vurderingen af, om der er ydet rådgivning til skyldneren i ikke uvæsentligt omfang eller rådgivning i væsentligt omfang til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, vil skulle foretages af skifteretten på baggrund af den erklæring og eventuelle skriftlige redegørelse, der skal indgives efter det foreslåede § 238, stk. 4, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor, og omstændighederne i øvrigt.

Der er med det foreslåede indført to forskellige tærskler for, hvornår rådgivning ydet senere end 1 år før fristdagen medfører inhabilitet.

For så vidt angår skyldneren er det tilstrækkeligt, at der er ydet rådgivning af ikke uvæsentligt omfang, mens der for så vidt angår nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, skal være ydet rådgivning af væsentligt omfang.

Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt i højere grad vil give anledning til tvivl om en persons upartiskhed, og dermed habilitet, hvis vedkommende har ydet rådgivning direkte til skyldneren, end hvis personen alene har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående.

Der vil ved vurderingerne skulle lægges vægt på omfanget af den ydede rådgivning sammenholdt med omfanget af skyldnerens samlede forretning.

Der vil således som udgangspunkt skulle mindre til, før rådgivning af et vist omfang findes ikke uvæsentlig (for så vidt angår skyldneren) eller væsentlig (for så vidt angår nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren), hvis der er tale om en mindre virksomhed end en større virksomhed.

Dette skal ses i lyset af, at f.eks. udførelsen af blot enkelte advokatopgaver årligt for en mindre virksomhed i mange tilfælde betyder, at advokaten reelt vil være at betragte som virksomhedens faste advokat, mens det samme ikke vil være tilfældet for advokater, der udfører et tilsvarende antal opgaver for større virksomheder, der i mange tilfælde løbende modtager bistand fra mere end én advokat vedrørende et større antal advokatopgaver.

Uanset dette udgangspunkt vil det efter det foreslåede skulle betragtes som væsentligt, og dermed medføre inhabilitet, hvis en rådgiver har rådgivet skyldneren eller skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, om et større antal spørgsmål eller sager, herunder retssager.

Det vil være det klare udgangspunkt, at sådan løbende rådgivning vil medføre inhabilitet, uanset om sagerne ikke angår forhold, der er genstand for tvist eller behandling under konkurssagen, og uanset om rådgivningens værdi udgør en relativt lille del af skyldnerens eller de omfattede nærtståendes samlede forretning.

Det foreslåede vil medføre, at egentlige husadvokater eller husrådgivere for skyldneren eller nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, som det klare udgangspunkt vil være inhabile.

Andre rådgivere, der har bistået med rådgivning om et større antal spørgsmål eller sager, vil som udgangspunkt også være inhabile.

Der skal i vurderingen af, om der er ydet rådgivning i et sådant antal sager, at det må anses som væsentligt efter det foreslåede, blandt andet lægges vægt på, om udpegning af den pågældende rådgiver som kurator m.v. vil kunne give anledning til tvivl om rådgiverens upartiskhed.

Det foreslåede vil på baggrund af de ovenfor anførte betragtninger bl.a. indebære, at en person i et tilfælde, hvor omstændighederne er lig dem, der blev behandlet i Vestre Landsrets kendelse af 22. december 2023 (landsrettens sagsnr.

B-0376-23 og B-0377-23 og B-0378-23 og B-0379-23 og B-0380-23 og B-0381-23), optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 1599, som er refereret på side 10 i Konkursrådets udtalelse, vil være inhabil.

En advokat vil således efter det foreslåede f.eks. være inhabil som kurator m.v., hvis det advokatkontor, som advokaten er tilknyttet, senere end 1 år før fristdagen har bistået skyldneren eller skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren, i et større antal sager og ydet rådgivning, uanset om sagerne omhandlede spørgsmål, der behandles eller berøres under konkursen.

Det bemærkes, at rådgivning af et lignende omfang ydet på et tidligere tidspunkt også efter omstændighederne vil kunne medføre inhabilitet efter den almindelige regel i det foreslåede § 238, stk. 1, jf. § 1, nr. 9, og bemærkningerne dertil.

Ligeledes vil den absolutte størrelse af det salær, en advokat har modtaget fra skyldneren for at have ydet rådgivning, i sig selv kunne betyde, at rådgivningen må betragtes som ikke uvæsentlig eller væsentlig, hvis der er tale om et meget højt salær, uanset at beløbet udgør en relativt lille del af skyldnerens eller et omfattet, nærtstående selskabs samlede forretning.

Det foreslåede 2. pkt. vil som anført indebære, at rådgivning ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren ikke vil medføre inhabilitet efter det foreslåede 1. pkt. Denne undtagelse vil omfatte enhver form for rådgivning ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren og vil også finde anvendelse, hvis rekonstruktøren som led i udførelsen af sit hverv har overtaget skyldnerens ledelse.

Det foreslåede i 2. pkt. vil endvidere indebære, at rådgivning, som er ydet senere end 3 måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, ikke vil medføre inhabilitet efter det foreslåede i 1. pkt.

Vurderingen af, om der er tale om rådgivning omfattet af de nævnte undtagelser, vil skulle foretages af skifteretten på baggrund af den erklæring eller redegørelse, der skal afgives eller indgives af en person, før vedkommende kan beskikkes som kurator, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 238, stk. 4, nedenfor.

Hvis en person tidligere end 1 år før fristdagen har rådgivet skyldneren, eller hvis en person har rådgivet et selskab, der ikke længere er nærtstående til skyldneren, medfører det foreslåede som udgangspunkt ikke inhabilitet.

Ligeledes vil det som udgangspunkt ikke medføre inhabilitet, hvis der alene er ydet rådgivning af uvæsentligt omfang til skyldneren og rådgivning af ikke væsentligt omfang til skyldnerens nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Uanset at en person ikke er inhabil efter den foreslåede bestemmelse, herunder hvis der alene er ydet rådgivning i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren, eller rådgivning, som er ydet senere end 3 måneder før fristdagen angående et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold, vil en person kunne findes inhabil efter det § 238, stk. 1 og 2.

Udpegningen af en person, der ikke er inhabil, som kurator vil skulle følge fremgangsmåden i den foreslåede § 107 a, hvorefter skifteretten som udgangspunkt udpeger den som kurator, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som skifteretten skønner har stemmeret ved en afstemning efter § 113.

Det foreslåede stk. 3 vil ikke have nogen betydning for tillidsmænd for så vidt angår rådgivning ydet til skyldneren, idet det bl.a. følger af nugældende § 238, stk. 5, der i det foreslåede videreføres som § 238, stk. 8, at en person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af konkurslovens § 9 b, stk. 3, § 11 a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6, ikke må have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i 2 år forud for indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling eller rekonstruktionsbehandlingen.

Det foreslåede vil dog, ligesom for de øvrige roller omfattet af det foreslåede, have betydning for vurderingen af, om en tillidsmand er inhabil som følge af rådgivning ydet til skyldnernes nærtstående, der indirekte eller direkte ejer en væsentlig del af skyldnerens kapital, senere end 1 år før fristdagen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 , hvorefter en person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end 1 år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.

Det foreslåede vil indebære, at en person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, vil skulle afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end 1 år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.

Det foreslåede vil ikke medføre et krav om en lignende erklæring fra personer, før de udpeges til eller antages i andre roller såsom sagkyndig bistand eller vurderingsmand.

Konkurslovens § 2 fastlægger, hvad der skal forstås ved nærtstående i konkursloven.

Hvis den person, der gerne vil udpeges eller beskikkes, ikke har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående senere end 1 år før fristdagen, kan erklæring herom afgives mundtligt til retsbogen.

Hvis der derimod er ydet rådgivning i det anførte tidsrum, skal erklæringen udfærdiges skriftligt og indeholde en redegørelse for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang, der gør skifteretten i stand til at vurdere, om erklæringens afgiver er inhabil efter det foreslåede stk. 4.

Erklæringen vil til dette formål skulle indeholde oplysninger om rådgivning ydet til skyldneren og skyldnerens nærtstående, herunder nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

Erklæringen vil også skulle indeholde oplysning om rådgivning omfattet af den foreslåede bestemmelse, som er ydet af personens nærtstående eller andre i samme firma, hvis en sådan rådgivning indebærer risiko for afsmitning.

Vurderingen af, om en person vidste eller burde vide, at vedkommende har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, vil skulle foretages på baggrund af sagens samlede omstændigheder på tidspunktet for erklæringens afgivelse, herunder hvilke oplysninger, der var tilgængelige for vedkommende på dette tidspunkt, f.eks. i offentligt tilgængelige registre.

Det foreslåede indebærer ikke et krav om, at erklæringen skal indleveres før det møde, hvor kurator udpeges.

Erklæringen bør dog som udgangspunkt senest foreligge på mødet.

Hvis det undtagelsesvist ikke er muligt at medbringe erklæringen til mødet, kan skifteretten afsige konkursdekret på mødet, udpege kurator efter reglerne i den foreslåede § 107 a, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, og fastsætte en frist for indgivelse af erklæringen.

Hvis der ikke straks til dekretmødet eller inden for den fastsatte frist afgives en erklæring eller indgives en skriftlig redegørelse i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse, bør skifteretten som udgangspunkt udpege eller beskikke en anden til det pågældende hverv.

Indgivelse af urigtig erklæring til en offentlig myndighed, herunder skifteretten, er strafbelagt efter straffelovens §§ 162 og 163.

Hvis en person har ydet rådgivning, der kan have betydning for skifterettens vurdering af spørgsmålet om inhabilitet, til skyldneren eller dennes nærtstående på et tidligere tidspunkt end 1 år før fristdagen, skal personen også fremlægge oplysninger om denne rådgivnings karakter og tidsmæssige omfang, der, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, gør det muligt for skifteretten at vurdere, om personen er inhabil efter § 238, stk. 1.

Efter omstændighederne vil sådanne oplysninger bl.a. kunne omfatte enhver form for rådgivning ydet til skyldneren og dennes nærtstående, herunder rådgivning ydet tidligere end 1 år før fristdagen.

Det vil altid skulle vurderes konkret, om rådgivningen medfører inhabilitet, men rådgivning, der er ydet som led i et klientforhold, der er afsluttet flere år før fristdagen, vil som udgangspunkt ikke medføre inhabilitet efter stk. 1.

De nævnte oplysninger vil med fordel kunne afgives samtidig med eller inkluderes i ovennævnte redegørelse.

Til nr. 11 (§ 239, stk. 1)

Efter konkurslovens § 239, stk. 1, fastsætter skifteretten vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende.

Indstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.

Det foreslås, at der i § 239, stk. 1, 1. pkt., efter »kurator,« indsættes »herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.

Det foreslåede vil indebære, at skifteretten fastsætter kurators samlede vederlag, herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel tvangsopløsning, der gik forud for afsigelse af konkursdekretet, så det undgås, at en kurator, der har optrådt i rollen som likvidator, før et selskab blev sendt til konkursbehandling, fastsætter sit eget likvidatorsalær.

Det foreslåede indebærer, at skifteretten skal fastsætte kurators honorar under hensyntagen til, at kurator ikke modtager dobbelthonorar for arbejde, der allerede er dækket af honoraret for det udførte arbejde som likvidator.

Til nr. 12 (§ 249, 1. pkt.)

Efter konkurslovens § 249, 1. pkt., kan skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke indbringes for højere ret.

Det foreslås, at der i § 249, 1. pkt., efter »§ 21,« indsættes »§ 107 a, bortset fra afgørelser efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«.

Det foreslåede vil indebære, at skifterettens afgørelser efter det foreslåede § 107 a, stk. 4, om i særlige tilfælde at udpege en anden kurator end den, som følger af § 107 a, stk. 1-3, vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede vil desuden indebære, at afgørelser om ikke at fravige § 107 a, stk. 1-3, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at skifterettens afgørelse om udpegning af en ad hoc-kurator efter den foreslåede § 108 a ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslåede vil ikke ændre adgangen til at indbringe skifterettens afgørelser truffet efter den foreslåede § 107, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, herunder om at udpege en eller flere yderligere kuratorer på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, eller efterfølgende, for højere ret.

Det samme vil gælde afgørelser om at undlade at udpege en eller flere yderligere kuratorer, i tilfælde hvor der fremsættes begæring herom.

Det foreslåede ændrer heller ikke på, at retlige spørgsmål, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt en kurator udpeget efter § 107 a, stk. 1-3, er inhabil, kan indbringes for højere ret.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Til § 3

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forholder tilsiger.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024, foretages følgende ændringer

§ 22

Stk. 1.

---

Stk. 2 Skifteretten indkalder skyldneren til møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske forhold.

Stk. 3.

---

1.

I § 22, stk. 2, indsættes som andet punktum

»Skifteretten kan dog undlade at indkalde til mødet, når det findes hensigtsmæssigt.«

§ 107 .

Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.

Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2.

---

2.

§ 107, stk. 1, affattes således

»Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en kurator efter reglerne i § 107 a.

Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en eller flere yderligere kuratorer.

Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.«

3.

Efter § 107 indsættes

Ȥ 107 a.

Skifteretten udpeger som kurator den, der regnet efter beløb har størst tilslutning blandt de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet, hvor konkursdekretet afsiges, og som efter skifterettens skøn har stemmeret ved en afstemning efter § 113.

Stk. 2.

Er ingen fordringshavere, som skønnes at have stemmeret, repræsenteret på mødet, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer.

Er konkursbegæringen indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af § 114 a, skal skifteretten på begæring af fordringshaveren som kurator dog udpege den, som fordringshaveren indstiller.

Taler omstændighederne derfor, kan skifteretten uanset 1. og 2. pkt. på begæring som kurator udpege den, der skønnes at have den største tilslutning blandt de panthavere, der ikke er omfattet af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.

Stk. 3 .

Uanset stk. 2 udpeges likvidator som kurator, når skyldneren har været under tvangsopløsning, og likvidator blev udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Stk. 4 .

Skifteretten kan i særlige tilfælde fravige stk. 1-3.

Stk. 5 .

Skifteretten skal udnævne et passende antal faste kuratorer.

Stk. 6 .

Justitsministeren kan fastsætte regler om skifteretternes udnævnelse af faste kuratorer efter stk. 5.«

§ 108.

Stk. 1.

---

Stk. 2 .

Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.

Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom.

Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3 .

---

4.

I § 108, stk. 2 , 1. pkt., indsættes efter »Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver«: », der ikke er omfattet af § 114 a,«.

5.

Efter § 108 indsættes

Ȥ 108 a.

Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret eller efterfølgende udpege en ad hoc-kurator til at varetage en del af boets behandling i stedet for kurator, når der som følge af kurators interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om kurators upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.«

§ 113.

Stk. 1-3 .

---

Stk. 4.

Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.

6.

§ 113, stk. 4, ophæves.

7.

Efter § 114 indsættes

Ȥ 114 a.

Ved afstemninger efter §§ 113 og 114 giver følgende ikke stemmeret

1)

Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående.

2)

Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.

3)

Fordringer, der tilhører skyldnerens ledelse eller ansatte, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt.

1. pkt. finder ikke anvendelse på fordringer, som Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i, eller på fordringer, hvor stemmeretten er overdraget til en landsdækkende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.«

§ 197.

Stk. 1 .

---

Stk. 2.

Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt

1-5) ---

6) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller

7) ---

8.

I § 197, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »gældssanering«: », herunder ved før eller under gældssaneringssagen at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer,«

§ 238.

Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Stk. 2-5.

---

9.

I § 238, stk. 1, udgår »forretningskyndig medhjælp,« og »er en af skyldnerens nærtstående eller«.

10.

I § 238 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2 .

Stk. 1 finder endvidere anvendelse på personer, der er eller senere end 2 år før fristdagen har været skyldnerens nærtstående eller en del af skyldnerens eller dennes nærtståendes ledelse.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ledelsen er udøvet som rekonstruktør, som kurator i en nærtståendes konkursbo, eller hvis vedkommende er indsat i skyldnerens ledelse af en sådan kurator med henblik på at indgive begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, eller som likvidator udnævnt efter selskabslovens § 227, stk. 3.

Stk. 3 .

Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis denne senere end 1 år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller i væsentligt omfang har ydet rådgivning til en nærtstående, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i skyldneren.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis rådgivningen er ydet i egenskab af beskikket rekonstruktør for skyldneren eller blev ydet senere end 3 måneder før fristdagen og angik et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 4 .

En person, der vil udpeges til eller beskikkes som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, skal afgive en erklæring til skifteretten om, hvorvidt vedkommende senere end 1 år før fristdagen har ydet rådgivning til skyldneren eller til nogen, som vedkommende vidste eller burde vide var nærtstående til skyldneren, og i bekræftende fald kort skriftligt redegøre for arbejdets karakter og tidsmæssige omfang.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

§ 239.

Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende.

Indstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.

Stk. 2-5.

---

11.

I § 239, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kurator,«: »herunder for dennes arbejde som likvidator i en eventuel forudgående tvangsopløsning,«.

§ 249.

Skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, kan ikke indbringes for højere ret.

Det samme gælder afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d, stk. 3 og 5.

12.

I § 249, 1. pkt., indsættes efter »§ 21,«: »§ 107 a, bortset fra afgørelser efter dennes stk. 4 om at fravige dennes stk. 1-3, § 108 a,«