Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark)

Fremsat den 8. oktober 2025 af udlændinge- og integrationsministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

(Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark)

Bemærkninger til lovforslaget

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 42 g, stk. 2, udgår », udrejser eller udsendes«.

2.

I § 44 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse« til: »at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, eller uretmæssigt har adgang til offentlige ydelser og tilbud,«, og efter »Bygnings- og Boligregistret« indsættes: », Det Centrale Virksomhedsregister, Køretøjsregisteret«.

3.

§ 44 a, stk. 10, 2. og 3. pkt., ophæves.

§ 2

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

1.

I bilag 1, nr. 3, indsættes som litra g

g)

Oplysninger om en udlændings opholdsstatus, dvs. oplysninger om udlændingens ret til ophold efter de udlændingeretlige regler.

Tidligere oplysning om en udlændings opholdsstatus bevares i CPR (historisk).

§ 3

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »§§ 2 e og 2 f« til: »§§ 2 e-2 g«.

2.

Efter § 2 f indsættes i kapitel 1

§ 2 g.

Uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark.

Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvorfra den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 2.

Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark.

3.

I § 29, stk. 3, ændres »§§ 2-2 f« til: »§§ 2-2 g«.

§ 4

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

Efter § 8 b indsættes

§ 8 c.

Ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

§ 5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 20 c indsættes i kapitel 7

§ 20 d.

Ansøgere eller elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

§ 6

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 22 indsættes

§ 22 a.

Ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

§ 7

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og § 3 i lov nr. 1798 af 28. december 2023, foretages følgende ændring

1.

Efter § 10 indsættes i kapitel 3

§ 10 a.

Ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

§ 8

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1133 af 31. oktober 2024, foretages følgende ændring

1.

Efter § 22 indsættes i kapitel 8

§ 22 a.

Ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 2.

Bliver institutionen bekendt med, at en studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive den studerende.

§ 9

I avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 5«.

2.

I § 2, stk. 2, indsættes efter »stk. 4«: »og 5«.

3.

I § 2 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

4.

Efter § 14 indsættes i kapitel 6

§ 14 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten.

5.

Efter kapitel 9 indsættes

Kapitel 9 a

Videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister

§ 22 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

§ 10

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7

§ 6 a.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. §§ 4 og 5, eller på afsøgningsforløb, jf. § 6.

2.

Efter § 39 indsættes

§ 39 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en elev opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven.

§ 11

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »voksenundervisning«: »jf. dog § 2 b«.

2.

I § 2, stk. 2, og § 2 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: »og § 2 b«.

3.

I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »undervisning«: »jf. dog § 2 b«.

4.

Efter § 2 a indsættes

§ 2 b.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på forberedende voksenundervisning, jf. § 2, eller ordblindeundervisning, jf. § 2 a.

Stk. 2.

Bliver voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter bekendt med, at en deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, skal voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten straks udskrive deltageren.

5.

Efter § 24 a indsættes i kapitel 11

§ 24 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, jf. § 7, udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2 b.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

§ 12

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1661 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

1.

I § 10 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan dog ikke optages eller være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Bliver uddannelsesinstitutionen bekendt med, at en person, der er optaget på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive vedkommende.

2.

Efter § 28 a indsættes

§ 28 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der efter § 16 udbyder undervisning efter denne lov adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 10 a, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

§ 13

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 2 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b indsættes efter »uddannelsesaftale«: », jf. dog § 5 f«.

2.

I § 5 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »2. del«: », jf. dog § 5 f«.

3.

I § 5 e, stk. 1, indsættes efter »adgangskursus«: », jf. dog § 5 f«.

4.

Efter § 5 e indsættes

§ 5 f.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. §§ 5-5 d, eller deltage i et adgangskursus, jf. § 7.

5.

Efter § 50 indsættes

§ 50 a.

Bliver skolen bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, skal skolen straks udskrive eleven eller lærlingen.

6.

Efter § 67 a indsættes

§ 67 b.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af §§ 5 f og 50 a.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos institutionerne m.v. Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

§ 14

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 12. september 2025 som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18

Generel betingelse for optagelse

§ 17 a.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på uddannelse efter denne lov.

2.

Efter § 42 indsættes

§ 42 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionens leder straks udskrive eleven eller kursisten.

3.

Efter § 71 indsættes

§ 71 a.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på uddannelse efter denne lov, eller som er indskrevet på uddannelse efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af §§ 17 a og 42 a.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos institutionerne.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

§ 15

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 7, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4 og 5« til: »jf. dog stk. 4 og 5, og § 8, stk. 2«.

2.

I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Personer, der opholder sig ulovligt her i landet, har alene ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3.

I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »personer, der ikke har bopæl her i landet« til: »personer, der ikke har bopæl eller opholder sig ulovligt her i landet«.

4.

I § 12 a, stk. 7, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

5.

I § 80, stk. 1, ændres »som ikke har bopæl her i landet« til: »som ikke har bopæl eller opholder sig ulovligt her i landet«.

6.

I § 175 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

§ 16

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 5, nr. 25, ændres »§ 112, stk. 4« til: »§ 112, stk. 5«.

2.

I § 23 b indsættes som stk. 6

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

3.

I § 23 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registreringen, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, jf. § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, eller § 112, stk. 4, når styrelsen får kendskab hertil.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4.

I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

En person, som opholder sig ulovligt her i landet, kan ikke stifte et kapitalselskab.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

5.

I § 49 indsættes som stk. 4-8

Stk. 4.

Erhververen af kapitalandele må ikke være en person, der opholder sig ulovligt her i landet, og kan derfor ikke noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine kapitalandele i kapitalselskabet, inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af kapitalandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Stk. 6.

Afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende person herefter ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., mister personen derudover retten til udbytte og andre udbetalinger.

Erhvervsstyrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Det centrale ledelsesorgan har herefter pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Stk. 7.

Giver kapitalandele omfattet af stk. 6 ret til udbytte eller andre udbetalinger, deponerer selskabets ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Afhændes kapitalandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. og 2. pkt., udbetaler selskabet udbyttet til personen, når personen har meddelt selskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet.

Stk. 8.

Stk. 4-7 finder ikke anvendelse ved erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

6.

I § 112 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

Medlemmer, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7.

I § 112, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 4«.

8.

I § 225, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

4)

kapitalejere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet sine kapitalandele inden for to år, jf. § 49, stk. 5-7,

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

§ 17

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »7«: », § 12, stk. 4,«.

2.

I § 12 indsættes som stk. 3-7

Stk. 3.

Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 11, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Stk. 4.

Deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og kan derfor ikke noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine ejerandele i virksomheden inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen ledelsen, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele.

Stk. 6.

Afhænder en person ikke sine ejerandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende herefter ikke udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og den pågældendes ejerandele anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Erhvervsstyrelsen meddeler ledelsen, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Ledelsen har herefter pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Stk. 7.

Giver ejerandele omfattet af stk. 5 ret til udbytte, deponerer virksomhedens ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Afhændes ejerandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. pkt., udbetaler virksomheden udbyttet til personen, når personen har meddelt virksomhedens ledelse, at ejerandelene er afhændet.

3.

I § 17 b indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

4.

I § 17 f indsættes før stk. 1 som nyt stykke

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem eller deltager, jf. § 12, stk. 3 eller 4, når styrelsen får kendskab hertil.

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

5.

I § 20 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

4)

Deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. § 12, stk. 5-7.

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

6.

I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

4)

Deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. § 12, stk. 5-7.

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

§ 18

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 17 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

2.

Efter § 21 d indsættes før overskriften før § 22

§ 21 e.

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter eller ledelsesmedlem, jf. § 26, stk. 4, eller § 39, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil.

3.

I § 26 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

En person, som opholder sig ulovligt her i landet, kan ikke stifte en erhvervsdrivende fond.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4.

I § 39 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, kan ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

§ 19

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 95 af 4. februar 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 1, stk. 3, indsættes efter »Køretøjsregisteret«: », og om, at køretøjer ikke kan være registreret med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet«.

§ 20

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 46, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

2.

I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

3.

I § 48 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder et skattekort, der er udstedt til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, når told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med, at personen opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

4.

I § 48, stk. 4, og stk. 7, 7. pkt., der bliver stk. 5 og 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

5.

I § 48, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

6.

I § 48, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

7.

I § 53 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen afskærer en person, der har fået tilbagekaldt sit skattekort efter § 48, stk. 3, fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen.

Afskæringen fra TastSelv gælder, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8.

I § 53 A, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I § 53 A, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

10.

I § 75, nr. 2, ændres »§ 48, stk. 7« til: »§ 48, stk. 8«.

§ 21

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 730 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

1.

I § 10, stk. 3, 5. og 7. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 22

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og senest ved § 3 i lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

1.

Efter kapitel 5 b indsættes

Kapitel 5 c

Særlige regler for udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark

§ 16 g.

Told- og skatteforvaltningen nægter eller inddrager en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2.

En virksomhed, der har fået nægtet eller inddraget sin registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. 1. pkt., kan ikke registreres, før personen har lovligt ophold i Danmark.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen nægter eller inddrager registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Inddragelse af registrering vil dog alene ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere, for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed.

Inden nægtelse eller inddragelse af registreringen giver told- og skatteforvaltningen virksomheden meddelelse om, at personen nævnt i 1. pkt. senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Virksomheden skal meddele told- og skatteforvaltningen om ophøret skriftligt.

Overholdes fristen i 3. pkt. ikke, nægtes eller inddrages virksomhedens registrering.

Er en anmodning om registrering nægtet eller inddraget efter 1. pkt., kan virksomheden ikke registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Stk. 3.

En meddelelse nævnt i stk. 2, 3. pkt., og en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., skal tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

2.

I § 17, stk. 3, 1. pkt., efter »§ 11, stk. 9,« indsættes: »§ 16 g, stk. 1 og 2,«.

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2-4, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager uanset tidspunktet for ansøgning eller tidspunktet for første opholdstilladelse.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15.

Stk. 5.

§ 3 har virkning for uddannelsesstøtte, der udbetales for februar 2026 eller senere.

Stk. 6.

Regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret ved lov nr. 1671 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, som affattet ved denne lovs § 15.

Stk. 7.

Regler udstedt i medfør af § 48, stk. 4, i kildeskatteloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 48, stk. 4, i kildeskatteloven, som affattet ved denne lovs § 20.

§ 24

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§§ 16-18 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Almindelige bemærkninger

1.

Indledning

Regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik.

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse.

Det er derfor helt afgørende, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, i videst muligt omfang forhindres i at tage del i det danske samfund og gøre brug af det danske velfærdssystem.

Det flugter derfor ikke med regeringens politik, at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, kan gøre brug af en række offentlige tilbud, og regeringen mener, at det er stødende, hvis udlændinge, som hverken må arbejde eller opholde sig i Danmark, modtager offentlige tilbud som f.eks. kontanthjælp og førtidspension, som de enten ikke er berettiget til, eller som de efter regeringens opfattelse ikke bør være berettiget til.

Regeringen ønsker at sætte en stopper for dette og for andre retmæssige og uretmæssige adgange til det danske velfærdssystem, som udlændinge uden lovligt ophold har i dag.

Det er hensigten bag regeringens politik, at udlændinge uden lovligt ophold, der ikke medvirker til deres udrejse, i videst muligt omfang skal opholde sig på et udrejsecenter frem til udrejsen uden at tage aktiv del i det danske samfund og uden at kunne gøre brug af skatteyderbetalte offentlige tilbud på lige fod med borgere i Danmark.

At udlændinge i visse situationer har adgang til offentlige tilbud, f.eks. sundhedsydelser eller uddannelse, vil – alt andet lige – understøtte de pågældendes mulighed for at føre en normal tilværelse i Danmark.

Hertil kommer, at adgang til visse dele af det danske samfund i form af skatteyderbetalte offentlige tilbud kan mindske den enkeltes motivation til at samarbejde med myndighederne om hjemrejse.

Regeringen mener, at det skal stå fuldstændig klart for udlændinge uden lovligt ophold, at de ikke længere skal være en del af det danske samfund.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, har derfor allerede i dag som udgangspunkt ikke ret til at modtage offentlige tilbud i form af f.eks. forsørgelsesydelser.

Udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold i Danmark, vil imidlertid uretmæssigt kunne opnå adgang til en række offentlige tilbud, fordi det ikke fremgår tilstrækkeligt klart af tilgængelige registre, at de pågældende ikke længere har lovligt ophold i Danmark, ligesom det i visse tilfælde kan være forbundet med ressourcekrævende sagsgange at afklare, om en udlænding har lovligt ophold.

Der er derfor behov for at lette adgangen til oplysninger herom.

På en række områder indgår lovligt ophold imidlertid ikke i betingelserne for at opnå adgang til visse offentlige tilbud.

Det betyder, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, i nogle situationer i dag vil kunne have retmæssig adgang til sådanne offentlige tilbud.

Lovforslaget har derfor til formål at afskære udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, men som fortsat befinder sig i landet, fra visse offentlige tilbud, som de i dag – uretmæssigt eller retmæssigt – kan få adgang til.

Udlændinge, der er blevet bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (herefter CPR), f.eks. som følge af et tidligere lovligt ophold, forbliver i dag bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af landet og registreres som værende udrejst.

Det fremgår således ikke i dag af CPR, om udlændingen har mistet sin ret til ophold her i landet.

Lovforslaget vil derfor først og fremmest danne grundlag for, at udlændinges opholdsstatus fremadrettet vil fremgå af CPR.

Det vil gøre det lettere for de myndigheder, der skal tage stilling til, om en udlænding opfylder betingelserne for at modtage offentlige tilbud.

Fremover vil myndighederne således via CPR let kunne tilgå oplysninger om, hvorvidt en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark eller f.eks. opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse eller opholdsret.

Ændringen i CPR vil også kunne bidrage til at understøtte afskæring af adgang til at modtage offentlige tilbud, som udlændinge uden lovligt ophold som udgangspunkt i dag ikke har ret til - f.eks. forsørgelsesydelser.

Lovforslaget vil dernæst understøtte afskæring af udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra uretmæssigt at opnå adgang til forskellige offentlige tilbud.

Lovforslaget vil således udvide udlændingemyndighedernes adgang til registersamkøring af oplysninger fra udlændingemyndighedernes egne registre med oplysninger i andre relevante offentlige registre, idet lovforslaget afskaffer en eksisterende afgrænsning af, hvilke udlændinge, der kan indgå i registersamkøringen.

Derudover udvider lovforslaget den kreds af registre, som udlændingemyndighederne vil kunne registersamkøre med.

Den udvidede adgang til registersamkøring vil dermed kunne bidrage til at understøtte afskæring af uretmæssig adgang til offentlige tilbud i form af eksempelvis forsørgelsesydelser, ligesom det vil kunne styrke kontrollen med, om udlændinge arbejder ulovligt her i landet.

Lovforslaget indeholder derudover ændringer i en række love med henblik på at afskære udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, fra offentlige tilbud, som de pågældende i dag retmæssigt har adgang til.

Ændringerne omfatter undervisnings- og uddannelsesområdet, Statens Uddannelsesstøtte (SU), sundhedstilbud, køretøjsregistrering, skattekort samt etablering af og deltagelse i virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder.

Indtil CPR-løsningen er fuldt implementeret, vil administrationen af lovændringerne blive håndteret via bagudrettet kontrol ved brug af den udvidede registersamkøring.

På uddannelses- og undervisningsområdet vil det ske ved en vejledningsindsats.

Den udvidede adgang til registersamkøring vil også kunne understøtte de relevante ressortmyndigheders kontrol efter, at ændringerne af CPR er implementeret.

2.

Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud

2.1.

Registrering af data i Det Centrale Personregister (CPR)

2.1.1.

Gældende ret

2.1.1.1.

Udlændingelovens regler om indrejse og ophold

De udlændingeretlige regler regulerer, hvornår en udlænding opholder sig henholdsvis lovligt eller ulovligt i Danmark.

En udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter udlændingelovens kapitel 1 og 3-6, som bl.a. indeholder regler om betingelser for indrejse og ophold, herunder regler for bortfald, inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser, udvisning, overførsel og afvisning samt processuelt ophold og opsættende virkning, eller når udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter en særlov, f.eks. lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det følger således af udlændingeloven, at nordiske statsborgere har ret til at indrejse og tage ophold i Danmark uden tilladelse (såkaldt opholdsret), jf. udlændingelovens § 1.

Statsborgere i EU/EØS samt Schweiz, og deres familiemedlemmer uanset nationalitet, har også opholdsret, men skal dog lade sig registrere hos udlændingemyndighederne, hvis de opholder sig i Danmark ud over tre måneder, jf. udlændingelovens §§ 2 og 6.

En udlænding kan også opholde sig lovligt i Danmark, hvis udlændingemyndighederne har udstedt en opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af reglerne om asyl, familiesammenføring, ved virke som religiøs forkynder eller på baggrund af en studie- eller erhvervstilladelse m.v., jf. bl.a. udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-n, 9 p eller 9 q.

Derudover vil en udlænding i visse tilfælde have ret til kortvarigt at opholde sig i Danmark.

Det gælder f.eks. for udlændinge fra visse lande, der kan indrejse visumfrit i Danmark, jf. udlændingelovens § 3, udlændinge, der har fået udstedt et visum, jf. udlændingelovens § 4, eller udlændinge, der har fået udstedt en opholdstilladelse i et andet Schengenland, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 1.

I disse tilfælde kan udlændingen indrejse og tage lovligt ophold i Danmark i 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Kendetegnet for disse ophold er, at der er tale om kortvarige ophold i Danmark.

Endvidere kan en udlænding opholde sig i Danmark på et processuelt ophold, som indebærer, at en udlænding har ret til ophold, mens myndighederne behandler en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 33 a.

Derudover kan en udlænding opholde sig i Danmark, hvis en klage over myndighedernes afgørelse tillægges opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33 b, hvilket indebærer, at en udlænding i forbindelse med en klage over en afgørelse bibeholder eventuelle hidtil opnåede rettigheder, indtil klagesagen er færdigbehandlet.

Opsættende virkning vil efter omstændighederne f.eks. kunne betyde, at udlændingen under klagesagens behandling er stillet, som om udlændingen havde opholdstilladelse, opholdsret eller processuelt ophold.

En udlænding, som ikke har ret til at opholde sig i Danmark efter de udlændingeretlige regler herom, enten fordi betingelserne for indrejse eller ophold aldrig har været opfyldt, eller fordi udlændingen har mistet sit opholdsgrundlag, f.eks. som følge af udvisning, udløb af opholdstilladelse, inddragelse af opholdstilladelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, vil således opholde sig ulovligt i Danmark og vil som følge heraf være forpligtet til at udrejse.

2.1.1.2.

Registrering af bopæl i CPR

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), at enhver skal have tildelt et personnummer, hvis vedkommende folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet.

I tilfælde, hvor en person fraflytter til udlandet, registreres den pågældende som udrejst, jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.

Udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold her i landet og på den baggrund er blevet registreret med bopæl i Danmark i CPR, vil være registreret med bopæl i CPR frem til den faktiske udrejse, uanset at de ikke længere har lovligt ophold her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, at Udlændingestyrelsen administrerer en portal, der bl.a. indeholder personoplysninger om udlændinge og oplysninger om udlændinges ophold.

Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer adgang til portalen, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 44 a, stk. 3, at myndigheder og private organisationer, der har adgang til portalen, uden udlændingens samtykke kan indhente de oplysninger via portalen, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.

Oplysninger, som Udlændingestyrelsen administrerer, om udlændinges opholdsgrundlag indhentes i praksis via Udlændinge Informations Systemet (UIS).

Det er i dag nødvendigt, at de relevante myndigheder efter opslag i CPR endvidere foretager opslag i UIS med henblik på at afklare, om en udlænding har lovligt ophold i Danmark.

Opholdsstatus fremgår ikke direkte af UIS, men skal udledes af de oplysninger om udlændingemyndighedernes afgørelser, som er tilgængelige i UIS.

De relevante myndigheder vil derfor i nogle tilfælde skulle kontakte udlændingemyndighederne med henblik på en afklaring af, hvorvidt en udlænding har lovligt ophold i Danmark.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration anvender derfor i dag løbende ressourcer på at besvare henvendelser fra bl.a. kommuner om, hvordan afgørelserne, som fremgår af UIS, skal forstås i forhold til spørgsmålet om opholdsstatus.

2.1.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når kommunerne skal behandle en ansøgning om bl.a. forsørgelsesydelser, foregår det i dag på den måde, at den pågældende sagsbehandler foretager opslag i både CPR og UIS med henblik på bl.a. at fastslå, om personen er bopælsregistreret her i landet, og hvad personens opholdsstatus er.

Ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til udlændingemyndighederne.

I sager efter lov om aktiv socialpolitik om f.eks. udbetaling af kontanthjælp har kommunen pligt til løbende at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt, jf. § 10, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en udlænding er blevet tildelt en forsørgelsesydelse, men efterfølgende mister sit opholdsgrundlag, vil kommunen i visse tilfælde kunne modtage en advisering herom fra udlændingemyndighederne, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4.

Kommunen vil herefter skulle foretage opslag i UIS for at indhente oplysninger om ændringerne i udlændingens opholdsgrundlag.

En tilsvarende mulighed for at modtage automatiske adviseringer om ændringer i UIS eksisterer ikke for andre myndigheder end kommunerne.

I en række tilfælde vil det således være vanskeligt at føre systematisk tilsyn med, om en modtager af et offentligt tilbud fortsat har det fornødne opholdsgrundlag, idet dette kræver, at der løbende foretages manuelle opslag i UIS.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at det er nødvendigt at lette de relevante myndigheders og uddannelsesinstitutioners adgang til oplysninger om opholdsstatus for udlændinge, der i dag er bopælsregistreret i CPR.

En ændring af CPR, således at oplysninger om udlændinges opholdsstatus fremgår af CPR-registeret, vil bidrage til en mere ensartet og effektiv sagsbehandling og kontrol på en række områder.

Det foreslås på den baggrund, at bilag 1 til CPR-loven ændres således, at der i bilag 1, nr. 3, som litra g indsættes oplysninger om udlændinges opholdsstatus (herefter CPR-løsningen).

Er en udlænding registreret i CPR, vil det herefter være muligt at se oplysninger om udlændingens opholdsstatus i CPR.

Tidligere oplysninger om en udlændings opholdsstatus bevares i CPR (historisk).

Det fremgår af bilag 1, nr. 3, at CPR bl.a. indeholder oplysninger om adresser, og at der som led i sådanne registreringer også registreres oplysninger om adresser i mere bred forstand, herunder oplysninger om flyttepåbud efter lov om planlægning (sommerhuse), jf. bilag 1, nr. 3, litra f.

På den baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus registreres som en del af de oplysninger, der i CPR registreres om adresser, jf. bilag 1, nr. 3.

Det vil være udlændingemyndighederne, der udstiller oplysninger om opholdsstatus i CPR.

Dog vil oplysninger om opholdsstatus for nordiske statsborgere og statsborgere i EU/EØS og Schweiz, som hovedregel tage udgangspunkt i den nationalitet, de er registreret med i CPR, og ikke i oplysninger fra udlændingemyndighederne.

Det skyldes, at statsborgere i disse lande allerede i kraft af deres nationalitet har en umiddelbar ret til indrejse og ophold, jf. pkt. 2.1.1.1 ovenfor, og at de i en række tilfælde vil kunne indrejse i Danmark og blive registreret med bopæl i CPR uden forudgående kontakt med eller tilladelse fra udlændingemyndighederne, idet statsborgere i EU/EØS samt Schweiz, og deres familiemedlemmer dog skal registrere sig hos udlændingemyndighederne ved ophold ud over tre måneder.

Udlændingemyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for fyldestgørende at vedligeholde oplysninger om kortvarige ophold, f.eks. ophold på et visum, visumfrit ophold, eller ophold på baggrund af opholdstilladelse i et andet Schengenland.

Det skyldes bl.a., at disse ophold i nogle tilfælde kan være baseret på en opholdstilladelse eller et visum udstedt af et andet Schengenland, som ikke vil fremgå af de danske udlændingemyndigheders egne registre.

Endvidere afhænger opholdets lovlighed på ethvert givet tidspunkt af, hvilke lande udlændingen har opholdt sig i inden for de seneste 180 dage.

Der henvises til pkt. 2.1.1.1 for en nærmere beskrivelse af ophold efter de udlændingeretlige regler.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at oplysninger i CPR om opholdsstatus i videst muligt omfang skal være retvisende.

Som følge heraf vil oplysninger om udlændinges opholdsstatus i CPR blive registreret i tre forskellige kategorier.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse eller opholdsret, vil i CPR blive registreret ”med fast opholdsstatus”.

Udlændinge, for hvem der kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, vil i CPR blive registreret ”med ulovligt ophold”.

Dette vil eksempelvis kunne omfatte udlændinge, der har en verserende udsendelsessag hos myndighederne, og udlændinge på tålt ophold.

Øvrige udlændinge vil i CPR blive registreret ”uden fast opholdsstatus”.

Dette vil eksempelvis kunne omfatte udlændinge, der opholder sig i Danmark på baggrund af et kortvarigt ophold som beskrevet ovenfor, eksempelvis på et visum eller på processuelt ophold.

Det vil endvidere kunne omfatte udlændinge, der ikke har et opholdsgrundlag, men hvor der ikke kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag i form af eksempelvis et visum eller visumfrit ophold, idet en konstatering af, om der foreligger en sådan ret til kortvarigt ophold, som nævnt ovenfor kan forudsætte nærmere oplysninger om, hvilke lande de pågældende udlændinge har opholdt sig i inden for de seneste 180 dage.

Det vil således i et vist omfang kunne forekomme, at udlændinge, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, er registreret i denne kategori.

Denne kategori vurderes under alle omstændigheder at ville være begrænset i omfang, idet udlændinge, der alene har ret til et kortvarigt ophold i Danmark på baggrund af f.eks. et visum, som udgangspunkt ikke vil blive registreret i CPR.

Kategorien vil i praksis kunne omfatte eksempelvis visse udlændinge, hvis opholdstilladelse bliver inddraget eller nægtet forlænget, og som herefter i kraft af deres nationalitet har ret til 90 dages visumfrit ophold i Danmark, før de har pligt til at udrejse.

Kategorien vil eksempelvis også kunne omfatte udlændinge, der har overskredet en udrejsefrist, og hvor der endnu ikke verserer en udsendelsessag ved udlændingemyndighederne.

Myndigheder, der tilgår oplysninger om opholdsstatus i CPR, vil under alle omstændigheder kunne indhente uddybende oplysninger ved opslag i UIS eller alternativt ved at rette henvendelse til udlændingemyndighederne.

Det forudsættes, at de nærmere kriterier for registrering af udlændinges opholdsstatus under de enkelte kategorier vil blive beskrevet i en vejledning med henblik på bl.a. at understøtte de relevante myndigheders og uddannelsesinstitutioners anvendelse af oplysninger om opholdsstatus i deres sagsbehandling.

De myndigheder, der vil skulle tilgå oplysningerne om opholdsstatus i CPR, skal fortsat være opmærksomme på, om oplysningerne i CPR er tilstrækkelige til brug for vurderingen af, om betingelserne for at få adgang til offentlige tilbud efter den relevante lovgivning er opfyldt.

F.eks. kan det i visse tilfælde have betydning for en udlændings ret til pension efter lov om social pension, om udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af asyl.

Myndighederne vil i så fald – som det også er tilfældet i dag – kunne indhente mere uddybende oplysninger ved opslag i UIS eller alternativt ved at rette henvendelse til udlændingemyndighederne.

Uanset at en udlænding vil blive registreret ”med fast opholdsstatus” i CPR, og derfor på baggrund af sin opholdstilladelse eller opholdsret eksempelvis ikke vil være afskåret fra visse forsørgelsesydelser, vil modtagelsen af sådanne ydelser kunne have betydning for, om betingelserne for opholdsgrundlaget vil være opfyldt, f.eks. hvis opholdsgrundlaget er betinget af, at man ikke må modtage forsørgelsesydelser.

Registreringen ”med fast opholdsstatus” vil således ikke indikere, hvorvidt det vil være i strid med betingelserne for udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret at modtage en given forsørgelsesydelse.

Nordiske statsborgere samt statsborgere i EU/EØS og Schweiz og deres familiemedlemmer uanset nationalitet har en videre ret til arbejde og ophold i Danmark end andre udlændinge.

Den foreslåede ordning vil blive administreret i overensstemmelse med disse rettigheder, således at disse grupper af udlændinge alene vil blive afskåret fra offentlige tilbud i tilfælde, hvor der foreligger et sikkert grundlag for at konstatere, at disse rettigheder ikke er til stede, eksempelvis hvis den pågældende er udvist efter udlændingelovens kapitel 4.

Den foreslåede ændring vil forudsætte it-tilpasninger på Digitaliseringsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder og i varierende grad på øvrige ministeriers områder samt i andre offentlige systemer og i relevant omfang private systemer.

Den foreslåede ændring og de heraf følgende it-tilpasninger vil forudsætte, at udlændingemyndighederne udstiller oplysninger i CPR om udlændinges opholdsstatus inddelt i de tre nævnte kategorier.

Den løbende ajourføring af oplysningerne og de nærmere procedurer herfor forudsættes beskrevet i den ovenfor nævnte vejledning.

Herved vil myndighederne i højere grad både kunne undgå at give uretmæssig adgang til offentlige tilbud og kunne stoppe adgangen til allerede tildelte offentlige tilbud, der ikke (længere) er retmæssig adgang til.

Myndigheder, der abonnerer på en given udlænding i CPR, vil modtage en advisering ved ændringer i udlændingens registreringer i CPR og vil således kunne træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis der er sket ændringer i udlændingens opholdsstatus.

Myndigheder, som vil have brug for oplysninger om udlændinges opholdsstatus i forbindelse med deres myndighedsudøvelse, kan også integrere oplysninger fra CPR i en system-til-systemløsning, såfremt myndighederne ønsker dette.

Ved en sådan løsning vil udlændinge, der ikke har det fornødne opholdsgrundlag, således i højere grad end i dag kunne afskæres fra offentlige tilbud, som de ikke (længere) er berettiget til.

Der vil kunne opstå situationer, hvor en ændring i registreringen af en udlændings opholdsstatus vil ske med en vis forsinkelse.

Det skyldes, at der for visse typer opholdsgrundlag kan være en periode fra det lovlige ophold ophører og til en eventuel konstatering heraf.

Det kan f.eks. være, hvis en tredjelandsstatsborger har haft opholdsret efter EU-reglerne som familiemedlem, og hvor opholdsretten efterfølgende ophører, f.eks. på grund af skilsmisse i en situation, hvor opholdsretten ikke bevares.

Bortfald af en opholdstilladelse på baggrund af, at en udlænding har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig uden for Danmark i en længere periode, sker i henhold til udlændingelovens regler uden videre, når betingelserne for bortfald indtræder.

Det betyder, at en opholdstilladelse kan være bortfaldet, uden at udlændingemyndighederne har konstateret dette ved en afgørelse.

I visse tilfælde vil udlændingemyndighedernes registrering af ændringer i en udlændings opholdsstatus også kunne afhænge af underretninger fra andre myndigheder, herunder når en udlænding udvises ved dom.

Det kan desuden ikke afvises, at der kan opstå situationer, hvor en udlænding som følge af forsinket eller fejlagtig opdatering af registreringen i CPR i praksis vil blive afskåret fra at modtage offentlige tilbud, som udlændingen vil være berettiget til i kraft af sit opholdsgrundlag.

Det ændrer ikke på, at en udlænding vil have ret til offentlige tilbud fra den dato, hvor betingelserne herfor er opfyldt, og ikke fra tidspunktet for ajourføringen i CPR.

Måtte der efter udlændingens opfattelse være tale om, at en myndighed eller en uddannelsesinstitution har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke har ret til et givent offentligt tilbud, på baggrund af oplysninger om opholdsstatus i CPR, der ikke er retvisende, vil der kunne rettes henvendelse til udlændingemyndighederne, der vil kunne tage stilling til, om den pågældendes opholdsstatus er registreret korrekt.

Hvis udlændingen derimod som følge af forsinket eller fejlagtig ajourføring eksempelvis har modtaget forsørgelsesydelser, som den pågældende ikke har haft ret til, vil den udbetalende myndighed skulle vurdere, om der er grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling og indgive en politianmeldelse.

CPR-løsningen forventes at vil tage mindst tre år at implementere fra lovens ikrafttræden som følge af et omfattende forberedende arbejde med etablering af det nødvendige registreringsmæssige grundlag hos udlændingemyndighederne og udvikling af de fornødne it-tilpasninger.

På den baggrund er det umiddelbart forventningen, at CPR-løsningen vil være implementeret ultimo 2028.

I det omfang enkelte udlændinges opholdsstatus ikke måtte være registreret på implementeringstidspunktet, vil registreringerne blive ajourført snarest derefter.

Det må forventes, at implementeringen hos nogle ressortministerier og uddannelsesinstitutioner først vil kunne færdiggøres, når de centrale ændringer i CPR er gennemført, hvorfor implementeringsperioden på visse områder kan være længere.

Der vil i perioden fra den foreslåede ændring er trådt i kraft og frem til implementeringen af CPR-løsningen være behov for en midlertidig løsning til administration og håndhævelse af uretmæssig adgang til offentlige tilbud.

Den foreslåede adgang til udvidet registersamkøring i pkt. 2.2.2.1 vil kunne indgå som et delelement i myndighedernes midlertidige administration frem til implementeringen af CPR-løsningen.

Den udvidede adgang til registersamkøring vil fortsat kunne understøtte myndighedernes kontrol efter implementeringen af CPR-løsningen.

På uddannelses- og undervisningsområdet, hvor der ikke eksisterer autoritative registre, vil registersamkøring ikke være en relevant eller mulig tilgang.

Derfor vil administrationen på dette område i perioden frem til implementeringen af CPR-løsningen ske med afsæt i at vejlede ansøgere om reglerne for optag på uddannelser og i undervisningstilbud gennem information på relevante hjemmesider og lignende.

Der vil være udlændinge uden et personnummer, der derfor ikke omfattes af den foreslåede CPR-løsning, og som derfor vedvarende skal håndteres på anden vis.

2.2.

Udvidet adgang til registersamkøring

2.2.1.

Gældende ret

2.2.1.1.

Registersamkøring med oplysninger i andre relevante offentlige registre

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (herefter CPR), Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret.

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 2. pkt., kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration endvidere med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister.

2.2.1.2.

Krav om forudgående orientering

Registersamkøring efter 1. og 2. pkt. i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den ikke finder anvendelse for udlændinge, som ikke er blevet informeret om Udlændingestyrelsens adgang til registersamkøring.

Endvidere fremgår det, at styrelsens ansøgningsskemaer på den baggrund ville blive opdateret med information om udlændingemyndighedernes mulighed for at registersamkøre.

Der henvises til Folketingstidende, 2009-10, tillæg A, lovforslag L 188 som fremsat, s.

77-79.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan således efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, alene samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra f.eks. indkomstregisteret, hvis den udlænding, som udlændingemyndighederne påtænker at samkøre oplysninger om, har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Det er endvidere kun muligt at samkøre oplysninger, som er registreret efter det tidspunkt, hvor udlændingen er blevet orienteret om, at oplysninger om vedkommende vil kunne blive registersamkørt.

2.2.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1.

Udvidet adgang til registersamkøring med oplysninger i relevante offentlige registre

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i dag ikke adgang til at registersamkøre oplysninger i egne registre med oplysninger i Kørertøjsregisteret.

Udlændingestyrelsen har derudover ikke adgang til at samkøre egne registre med oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR).

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations rammer for at foretage registersamkøring bør udvides, så udlændingemyndighederne har de nødvendige muligheder for at føre en effektiv og relevant kontrol med, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke arbejder eller modtager forsørgelsesydelser eller offentlige tilbud, som de ikke retmæssigt har adgang til, jf. bl.a. den foreslåede ordning i pkt. 2.3.2, 2.5.2, 2.6.2, 2.7.2 og 2.8.2.

Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens § 44 a, stk. 10, således, at Udlændingestyrelsen – i lighed med Styrelsen for International Rekruttering og Integration – også får adgang til at registersamkøre oplysninger i egne registre med oplysninger i CVR.

Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internationalt Rekruttering og Integration får adgang til at samkøre oplysninger i egne registre med oplysninger i Køretøjsregisteret.

Den udvidede adgang til registersamkøring skal bidrage til Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, modtager Statens Uddannelsesstøtte (SU), er indregistreret i Køretøjsregisteret, har et skattekort, etablerer eller ejer enkeltmandsvirksomheder samt deltager i visse øvrige virksomhedstyper.

Opslag og samkøring af oplysninger i CPR, Bygnings- og Boligregistret, indkomstregistreret og Køretøjsregisteret tager udgangspunkt i personnumre til identifikation af den enkelte.

Det er derfor alene muligt at foretage registersamkøring på udlændinge, som har et personnummer.

Det bemærkes, at registersamkøringer af udlændinge, som er omfattet af EU-rettens regler om retten til fri bevægelighed, under hensyn til forbuddet mod systematisk kontrol, alene vil finde anvendelse i begrænset omfang.

Der vil således ikke på systematisk vis blive foretaget registersamkøring med henblik på kontrol af, om statsborgere i EU/EØS eller Schweiz og deres familiemedlemmer uanset nationalitet, opfylder betingelserne for deres opholdsret.

Det bemærkes endvidere, at registersamkøring ikke i sig selv vil medføre, at den pågældende afskæres fra f.eks. lønindkomst, forsørgelsesydelser og øvrige offentlige tilbud, ligesom samkøringen ikke i sig selv har opholdsretlige konsekvenser.

Samkøringen af oplysninger fra en række forskellige registre vil således være et systematisk kontrolredskab, som indebærer en mere intelligent og systematisk kontrol af en større mængde sager.

Såfremt Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration identificerer at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, f.eks. modtager forsørgelsesydelser i strid med reglerne, eller hvor en udlænding med lovligt ophold ikke overholder betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelser eller registreringsbeviser, vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration indgive politianmeldelse eller underrette de relevante myndigheder, der vil kunne forfølge afskæringen eller vilkårskontrollen.

Såfremt Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration identificerer, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, modtager lønindkomst, forsørgelsesydelser eller offentlige tilbud, som udlændingen ikke er berettiget til, vil udlændingemyndighederne indgive politianmeldelse eller underrette de relevante myndigheder, der vil kunne forfølge afskæringen.

Underretningen vil ske under iagttagelse af dataminimeringshensyn.

Ligeledes vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis myndighederne ved registersamkøring identificerer en potentiel sag, hvor en udlænding ikke overholder betingelserne for sin opholds- eller arbejdstilladelse eller sit registreringsbevis, indlede en efterfølgende vilkårskontrol.

Den målrettede vilkårskontrol kan f.eks. føre til, at en opholdstilladelse inddrages, eller at der indledes en sag om administrativ udvisning eller en straffesag, der kan føre til udvisning ved dom.

Det er således først i denne del af kontrolprocessen, at evt.

opholdsretlige konsekvenser for udlændingen kan komme på tale.

Hvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af den målrettede vilkårskontrol indleder en sag om f.eks. inddragelse, gælder de rettigheder, som følger af forvaltningsloven, herunder partshøring.

2.2.2.2.

Afskaffelse af krav om forudgående orientering

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at betingelsen om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kun kan foretage registersamkøring efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, såfremt udlændingen har modtaget forudgående information herom, udgør en væsentlig barriere for adgangen til at registersamkøre oplysninger om udlændinge, der ikke længere har lovligt ophold her i landet.

Det foreslås derfor at afskaffe kravet om forudgående orientering i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt. Afskaffelsen vil medføre, at der ikke efter udlændingeloven stilles krav om, at udlændingen skal have modtaget forudgående orientering om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager registersamkøring med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at den pågældende modtager forsørgelsesydelser eller offentlige tilbud, som udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra, jf. lovforslagets §§ 3-22.

Den foreslåede ændring skal ses i forlængelse af, at selvom det siden ikrafttrædelsen den 1. august 2010 af lov nr. 572 af 31. maj 2010 som udgangspunkt har fremgået af de ansøgningsskemaer, der anvendes til at søge om lovligt ophold, at udlændingemyndighederne kan foretage registersamkøring på baggrund af de indsamlede oplysninger, kan der være sager, hvor udlændingen ikke har modtaget forudgående information herom.

Det kan f.eks. være tilfældet i asylsager, da det ikke er obligatorisk at anvende ansøgningsskemaer ved ansøgning af opholdstilladelse om asyl.

Dertil kommer, at en ikke uvæsentlig del af den foreslåede målgruppe for kontrolindsatsen sandsynligvis har haft en opholdstilladelse, som er opnået på baggrund af et ansøgningsskema, der er indgivet før udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., trådte i kraft, og som dermed ikke har indeholdt information om, at en registersamkøring kan finde sted.

Efter den nuværende udformning af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., er der ingen undtagelsesmuligheder fra kravet om forudgående orientering.

Det bemærkes i den henseende, at det vil være særdeles ressourcetungt for Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration at foretage en manuel gennemgang af samtlige potentielt omfattede sager for at konstatere, om en udlænding har modtaget den relevante information.

Hertil kommer, at det i nogle tilfælde – på trods af en eventuel manuel gennemgang – ikke vil være muligt at konstatere, om udlændingen er blevet informeret om, at udlændingemyndighederne vil kunne registersamkøre oplysninger om den pågældende.

For visse grupper af udlændinge vil det således ikke være muligt for styrelserne at fastslå entydigt, i hvilke sager der har været informeret om, at en udlændings oplysninger vil kunne blive registersamkørt.

Den nuværende udformning af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, udgør således en barriere, som betyder, at registersamkøring ikke vil kunne anvendes som et effektivt kontrolredskab med henblik på at sikre at udlændinge uden lovligt ophold ikke har uretmæssigt adgang til offentlige tilbud.

Med den foreslåede afskaffelse af kravet om forudgående orientering i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration således i videre omfang end i dag kunne samkøre oplysninger fra de registre, som er opregnet i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, da de ikke længere vil været bundet af den absolutte betingelse om, at den pågældende udlænding skal have modtaget forudgående orientering om muligheden for registersamkøring.

Den foreslåede ændring vil gælde for alle udlændinge, uanset hvilket opholdsgrundlag den pågældende på et tidspunkt måtte have ansøgt om, eller hvornår vedkommende har indgivet sin ansøgning, fået behandlet sin sag og modtaget en afgørelse om enten opholdstilladelse eller ophør af opholdstilladelse i Danmark.

Det er vurderingen, at der ikke er databeskyttelsesretlige hensyn til hinder for at afskaffe kravet om forudgående orientering i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., da kravet går videre end den oplysningspligt, der følger af databeskyttelsesreglerne.

Om iagttagelse af denne oplysningspligt i forbindelse med registersamkøring, der finder sted efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, henvises der til pkt. 4.1. om forholdet til databeskyttelsesretten.

2.3.

Afskæring af adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud samt Statens Uddannelsesstøtte (SU)

2.3.1.

Gældende ret

Reglerne for optagelse på undervisnings- og uddannelsestilbud og for adgangen til Statens Uddannelsesstøtte (SU) indeholder ikke et krav om lovligt ophold i Danmark.

Dette er bl.a. begrundet i, at udlændinge med bopæl i udlandet skal kunne søge om optag på uddannelser i Danmark og om SU, og at de pågældende udlændinge evt.

først vil skulle søge om den nødvendige tilladelse til studieophold efter optag.

Dertil kommer, at der ikke er et generelt krav om ophold og bopæl i Danmark for at blive optaget og være indskrevet på en videregående uddannelse.

Studerende kan således have bopæl uden for Danmark, mens de er indskrevet på en dansk videregående uddannelse.

Tredjelandsborgere skal dog som hovedregel selv betale for deres uddannelse, dog således at visse typer opholdstilladelse i Danmark udløser taxametertilskud.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgang til de videregående uddannelser i henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder.

Der henvises til regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1, 1. pkt., i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, og § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024.

Det følger af § 2, stk. 2, i SU-loven, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at modtage SU, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Det følger endvidere af SU-lovens § 2 b, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark, og – i visse tilfælde – til uddannelse i udlandet, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 2-5.

På Børne- og Undervisningsministeriets område er reglerne for optagelse reguleret direkte i lovgivningen på de forskellige områder.

Adgangsreglerne indeholder ikke bestemmelser om afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag eller fra at være indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

I avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019, er reglerne for optag fastsat i § 2.

Avu-lovens § 2, stk. 1, indebærer, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Avu-lovens § 2, stk. 2, indebærer, at seks persongrupper under 25 år efter undervisningspligtens ophør kan modtage undervisning i henhold til loven.

Persongrupperne omfatter personer, der

1) er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen,

2) har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering,

3) er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag,

4) tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt fag med undtagelse af dansk på basisniveau og niveauerne G til D samt dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D, for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau, og den faglige opkvalificering er af mindre tidsmæssigt omfang end hf-enkeltfagene,

5) benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte fag eller

6) følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Af avu-lovens § 2, stk. 3, følger, at uddannelsesinstitutionen ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger afgør, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse, og på hvilket niveau.

Avu-lovens § 2, stk. 4, indebærer, at loven ikke finder anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Bestemmelser om optag efter lov om forberedende grunduddannelse fremgår af §§ 4-6.

Lov om forberedende grunduddannelse § 4, stk. 1, indebærer, at personer, som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25 år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 4, stk. 2, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelse.

Af § 4, stk. 3, følger, at stk. 2 gælder tilsvarende for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Lov om forberedende grunduddannelse § 5 indebærer, at personer, som er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed.

Lov om forberedende grunduddannelse § 6, stk. 1, indebærer, at institutionen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan tilbyde potentielle elever et afsøgningsforløb, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, fremgår det af §§ 2 og 2 a, hvem der har adgang til forberedende voksenundervisning og til ordblindeundervisning.

Det følger af § 2, stk. 1, at alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning.

Det følger af § 2, stk. 2, at personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning, og ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for forberedende voksenundervisning.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for forberedende voksenundervisning.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge forberedende voksenundervisning.

5) Personen tilbydes ikke en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse og er i målgruppen for forberedende voksenundervisning.

6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2 a, stk. 1, indebærer, at alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte, har adgang til sådan undervisning.

Det følger af § 2 a, stk. 2, at indebærer, at personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til ordblindeundervisning, og ikke er omfattet af lovens § 2 a, stk. 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for ordblindeundervisning for voksne.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for ordblindeundervisning for voksne.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge ordblindeundervisning for voksne.

5) Personen tilbydes ikke en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse og er i målgruppen for ordblindeundervisning for voksne.

6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., optages personer på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i medfør af § 10 a, stk. 1.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10 a, stk. 1, indebærer, at personer med fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Der kan i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10 a, stk. 2, fastsættes nærmere betingelser for adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvor der i § 9 er regler om fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark.

Reglerne om optagelse på en erhvervsuddannelse findes i §§ 5-5 e i lov om erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 1, indebærer, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10. klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matetematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, giver mulighed for at optage ansøgere, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1.

Dette kan bl.a. ske, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Den centralt stillede prøve henholdsvis den omtalte samtale kan udelades under visse betingelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 3, har en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, medfører, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, giver mulighed for at optage ansøgere, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

Dette kan bl.a. ske, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Den centralt stillede prøve henholdsvis den omtalte samtale kan udelades under visse betingelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 3, at en ansøger, uanset stk. 1, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.

Det følger af § 5 b, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at en ansøger med en uddannelsesaftale, uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, har direkte adgang til grundforløbets 2. del.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5 c, at optagelse på en skole til en uddannelseshovedforløb er betinget af, at eleven eller lærlingen har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb eller har mindst tilsvarende kvalifikationer.

Eleven eller lærlingen skal endvidere altovervejende have indgået en uddannelsesaftale for at blive optaget på hovedforløbet.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 5 d har en ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre ansøgeren er omfattet af en række begrænsninger.

Erhvervsuddannelseslovens § 5 e medfører, at en ansøger uden en uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus.

Der er tale om betinget optagelse med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat.

Det fremgår af § 19, stk. 2, at udenlandske elever og lærlinge kun indgår i beregningen af tilskud pr. årselev efter § 19, stk. 2, nr. 1-8, hvis pågældende har et opholdsgrundlag, som oplistet i § 19, stk. 2, nr. 1-8.

Det følger af oplistningen i § 19, stk. 2, at udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis

Det følger af § 19, stk. 3, at en udenlandsk elev eller lærling er omfattet af § 19, stk. 2, nr. 3, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.

Udenlandske elever og lærlinge, der ikke er omfattet af oplistningen i § 19, stk. 2, nr. 1-8, eller stk. 3, vil selv skulle betale for uddannelsen, idet institutionens udbud af uddannelse til dem sker som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 19, stk. 4.

For så vidt angår § 19, stk. 2, nr. 4, om personer, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., bemærkes det, at opholdstilladelser meddelt efter denne lov ikke vil kunne forlænges efter den 1. december 2025.

Der vil således efter den 1. december 2025 ikke være personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov.

I lov om de gymnasiale uddannelser, fremgår bestemmelserne om optag i §§ 7-12 a og 14 a-17.

Det følger af §§ 7-10 i loven, at ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og uddannelsen til hf-eksamen kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter afslutningen af 9. klasse og i op til 1 år efter afslutningen af 10. klasse.

For at opnå retskrav skal ansøgeren opfylde en række forudsætninger baseret på ansøgerens hidtidige skolegang og prøveaflæggelse.

Det følger af lovens § 11 og § 12, stk. 1, at ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse efter §§ 7-9, og ansøgere til en treårig gymnasial uddannelse, der søger om optagelse senere end 2 år efter 9. klasse eller 1 år efter 10. klasse, kan optages efter en konkret vurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale.

I medfør af lovens § 12, stk. 2, er det endvidere muligt for en ansøger at opnå retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen ved at erhverve en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse.

Endvidere kan ansøgere til uddannelsen til hf-eksamen opnå optagelse på uddannelsen via en standardiseret vurdering, jf. lovens § 12, stk. 3.

Det følger af § 12 a og § 14 a, at skolens leder under visse betingelser har mulighed for at optage ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse i medfør af lovens §§ 7-10.

I medfør af lovens § 15 kan institutionens leder optage elever inde i uddannelsesforløbet på baggrund af en konkret vurdering, herunder af elevens mulighed for at opnå merit.

Lovens § 16 regulerer optagelse af ansøgere til den toårige uddannelse til almen studentereksamen og lovens § 17 regulerer optagelse på hf-enkeltfag.

Der er i § 27 i bekendtgørelse nr. 870 af 23. juni 2025 om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser fastsat regler om optagelse af ansøgere med særlige krav på optagelse, herunder ansøgere fra andre lande.

Regler om adgang til de kunstneriske videregående uddannelser under Kulturministeriet er fastsat i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt bekendtgørelser for uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2025 om musikkonservatorierne og Operaakademiet, bekendtgørelse nr. 119 af 24. januar 2025 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 120 af 24. januar 2025 om Den Danske Filmskole og bekendtgørelse nr. 121 af 24. januar 2025 om Den Danske Scenekunstskole.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, og som opholder sig ulovligt her i landet, f.eks. fordi de er udvist for kriminalitet, har med de nævnte regler i sektorlovgivningen således adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud – med eller uden deltagerbetaling – i form af videregående uddannelser, videregående kunstneriske uddannelser, erhvervsuddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, arbejdsmarkedsuddannelser, forberedende grunduddannelse og gymnasiale uddannelser, samt adgang til SU.

Der er ikke bestemmelser om adgang for private uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelse til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister, hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private.

2.3.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske samfund.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra uddannelses- og undervisningstilbud.

Det er på denne baggrund tillige opfattelsen, at udlændinge, der opholder sig ulovligt ophold i Danmark, ikke bør have adgang til offentlige tilbud i form af bl.a. undervisnings- og uddannelsestilbud samt Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Da reglerne for optagelse på undervisnings- og uddannelsestilbud samt for SU ikke indeholder krav om lovligt ophold i Danmark, er det nødvendigt at ændre lovgivningen på området, således at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra tilbuddene.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne for optagelse og udskrivning og for SU således, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke skal have adgang til en række undervisnings- og uddannelsestilbud på Børne- og Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område eller adgang til SU.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område foreslås det at fastsætte regler om, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser.

Desuden foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at uddannelsesinstitutionen, hvis den bliver bekendt med, at en ansøger eller studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal træffe afgørelse om enten at afvise at optage ansøgeren til en uddannelse eller bringe en indskrivning til ophør for en studerende.

Institutionens vurdering kan foretages ud fra oplysninger om ulovligt ophold, der er videregivet fra f.eks. den omhandlede studerende selv.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås endvidere, at der i SU-loven fastsættes regler om, at uddannelsessøgende ikke har ret til SU for de måneder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark, og at SU skal kræves tilbagebetalt for de måneder, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark, og har modtaget SU.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke vil have ret til at blive optaget eller være indskrevet på en videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller modtage SU.

Der henvises til § 3, nr. 1-3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, og § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

På Børne- og Undervisningsministeriets område foreslås det, at der i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser indsættes bestemmelser, der vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på undervisnings- og uddannelsestilbud i henhold til de nævnte love.

Der henvises til § 9, nr. 3, § 10, nr. 1, § 11, nr. 4, § 12, nr. 1, § 13, nr. 4, og § 14, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås det på Børne- og Undervisningsministeriets område, at der i avu-loven, lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser indsættes bestemmelser, der vil medføre, at uddannelsesinstitutionen, hvis den bliver bekendt med, at en på uddannelsen optaget person opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive personen.

Der henvises til § 9, nr. 4, § 10, nr. 2, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 13 nr. 3, og § 14, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning vil omfatte personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, hvorfor den ikke vil indebære ændringer i forhold til optagelse på uddannelserne af personer, der ikke opholder sig i Danmark, men som efter gældende regler kan optages på uddannelserne.

Det vil være de enkelte uddannelsesinstitutioner, der i tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, træffer afgørelse om afvisning af optagelse på uddannelse og udskrivning, hvis vedkommende er optaget.

Det gælder også i tilfælde, hvor ansøgere er fordelt til institutionen af regionen som led i fordelingen i medfør af §§ 11 g-k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i tilfælde, hvor en person er målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse af den kommunale ungeindsats.

Afvisning af optagelse på uddannelse og udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det vil ved udskrivning af allerede optagne personer være uden betydning, om personen allerede opholdt sig ulovligt i Danmark ved optagelsen, eller om forholdene har ændret sig efter optagelse således, at vedkommende ikke længere har lovligt ophold i Danmark.

Ved konstateringen af, at en allerede optaget person opholder sig ulovligt i Danmark, skal vedkommende således straks udskrives af uddannelsen, uanset om det ulovlige ophold bestod ved optagelsen eller først er opstået efter optagelsen.

Da der er tale om et løbende krav, vil det også gælde, selvom vedkommende er optaget på uddannelsen før lovens ikrafttrædelse.

I praksis vil myndighederne og uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

På Børne- og Undervisningsministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Kulturministeriets områder vil uddannelsesinstitutionerne lægge oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives fra en uddannelse eller et undervisningstilbud.

Det vil således på uddannelses- og undervisningsområdet være sådan, at det er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres fra uddannelse og undervisningstilbud.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen for så vidt angår afskæring af adgang til SU kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen på de forskellige uddannelser vil imidlertid ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol via CPR af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Der vil derfor i perioden fra den foreslåede ændring er trådt i kraft og frem til implementering af CPR-løsningen være behov for en midlertidig løsning til administration og håndhævelse af uretmæssig adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud.

På uddannelses- og undervisningsområdet, hvor der ikke eksisterer autoritative registre, vil registersamkøring ikke være en relevant eller mulig tilgang i perioden indtil den automatiserede CPR-løsning er implementeret.

Derfor vil administrationen i perioden, indtil den automatiserede CPR-løsning er implementeret, ske med afsæt i at vejlede ansøgere om reglerne for optag på undervisnings- og uddannelsestilbud gennem information på relevante hjemmesider og lignende.

Selvom uddannelsesinstitutionerne i den angivne periode ikke vil kunne indhente oplysninger om personers opholdsstatus i CPR eller anvende registersamkøring, vil uddannelsesinstitutionerne skulle afvise at optage ansøgere eller foretage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, jf. ovenfor.

Dette kan være ud fra oplysninger om ulovligt ophold, der er videregivet fra f.eks. den studerende selv.

Når den foreslåede CPR-løsning er etableret, vil uddannelsesinstitutionernes evt.

studieadministrative systemer, som i forvejen skal have integration til CPR, også skulle kunne modtage og udstille oplysninger om ulovligt ophold fra CPR.

Uddannelsesinstitutionens afgørelse om afvisning af optagelse eller afgørelse om udskrivning som følge af, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, vil herefter kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Det forudsættes ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget udover via integration til CPR.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning til ansøgerne, herunder om det foreslåede krav om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages.

Der stilles således med det foreslåede ikke i disse tilfælde krav om, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark er opfyldt.

Uddannelsesinstitutionerne vil skulle afvise at optage ansøgeren eller foretage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark.

Det forudsættes ikke, at uddannelsesinstitutionerne ved optagelse eller løbende foretager en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget, men hvis institutionen får konkrete oplysninger om, at en ansøger eller en indskrevet elev, kursist, lærling eller deltager opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen udskrive vedkommende.

Med henblik på at sikre, at private uddannelsesinstitutioner og institutioner, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan administrere de foreslåede regler i lighed med uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, foreslås der indsat hjemmel hertil i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelse til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 5, § 11, nr. 5, § 12, nr. 2.

1, § 13, nr. 6, og § 14, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Efter de foreslåede bestemmelser vil private uddannelsesinstitutioner og institutioner, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder undervisning efter de nævnte love, i det omfang det er nødvendigt til brug for institutionernes administration af de foreslåede bestemmelser om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelserne og skal udskrives, hvis de er indskrevet, uden vedkommendes samtykke have adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på eller er indskrevet på sådanne undervisnings- og uddannelsestilbud.

I forhold til forberedende grunduddannelse er der ikke behov for en hjemmel til videregivelse af oplysninger fra CPR til private uddannelsesinstitutioner, idet forberedende grunduddannelse alene udbydes af institutioner omfattet af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvorefter sådanne institutioner er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.

Med denne videregivelsesadgang vedrørende oplysninger i CPR om opholdsstatus vil private uddannelsesinstitutioner og institutioner, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, have samme muligheder for at etablere en systemunderstøttelse som de uddannelsesinstitutioner, der er en del af den offentlige forvaltning.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets, Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at indretningen af reglerne om optag og krav om studieaktivitet m.v. på de enkelte undervisnings- og uddannelsestilbud – og for så vidt angår videregående uddannelser det forhold, at en udlænding, der alligevel måtte blive optaget, som udgangspunkt selv skal betale for uddannelsen – gør, at det vil være sjældent, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, bliver optaget på et undervisnings- eller uddannelsestilbud.

På Kulturministeriets område foreslås det, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på kunstneriske uddannelser udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages og være indskrevet på en videregående kunstnerisk uddannelse under Kulturministeriet.

2.4.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

2.4.1.

Gældende ret

2.4.1.1.

Retten til ydelser i sundhedsvæsenet

2.4.1.1.1.

Personer med bopæl i Danmark

Tilflyttere fra udlandet bopælsregistreres efter § 16, stk. 1 og 5, og § 17, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven) som hovedregel, når

Personer, der har bopæl her i landet, har efter sundhedslovens § 7, stk. 1, ret til lovens ydelser.

Ifølge § 7, stk. 2, i sundhedsloven forstås ved bopæl tilmelding til folkeregistret.

Reglerne betyder, at personer, der er folkeregistret i CPR (bopælsregistrering), har ret til sundhedslovens ydelser.

Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., i CPR-loven, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst.

Reglerne medfører, at personer, der tidligere er blevet bopælsregistreret, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de udrejser af Danmark.

Den fortsatte bopælsregistrering betyder også, at vedkommende fortsat vil have ret til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser.

De gældende regler har også den konsekvens, at udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold med bopælsregistrering i CPR, og som nu opholder sig ulovligt her i landet, fortsat vil have ret til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser og registreres som udrejst i CPR.

2.4.1.1.2.

Personer uden bopæl i Danmark

Det følger af § 8, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der ikke har bopæl her i landet, under midlertidigt ophold har ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.

Efter § 80, stk. 1, i sundhedsloven yder regionsrådet akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.

Efter bestemmelsens stk. 2, yder regionsrådet herudover behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. (herefter sygehusbekendtgørelsen) fastsæt nærmere regler om retten til ydelser for personer med midlertidigt ophold og personer uden bopæl.

Ifølge § 5, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen, har personer, der ikke har bopæl her i landet, ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk sygdom m.v. Ifølge § 5, stk. 2, yder regionsrådet i opholdsregionen herudover sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16.

Denne sygehusbehandling ydes i forlængelse af den akutte sygehusbehandling (fortsat sygehusbehandling).

Det vil bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvorvidt et behandlingsbehov er akut, og om det vil være rimeligt/forsvarligt at transportere en person til hjemlandet.

Ifølge § 81, stk. 2, 1. pkt., i sundhedsloven, opkræver regionsrådet betaling af patienten for behandling efter § 80, jf. dog stk. 3, der bestemmer, at sygehusbehandling er vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grønland.

Det følger af § 81, stk. 2, 2. pkt., at behandlingen dog kan ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

Der er fastsat nærmere regler herom i sygehusbekendtgørelsen.

Det følger af § 5, stk. 3, i sygehusbekendtgørelsen, at for behandling, der ydes efter stk. 1 og 2, opkræver regionsrådet betaling efter reglerne i § 50 a.

Betaling opkræves under hensyntagen til, at ingen akut syge eller tilskadekomne patienter skal kunne nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling.

Det følger af § 5, stk. 4, at behandling efter stk. 1 og 2 undtagelsesvis kan ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer, som ikke er i stand til at betale herfor.

Det gælder endvidere fødselshjælp til de gravide, som har en herboende ægtefælle, og en verserende sag om familiesammenføring, og som føder her i landet inden bopælsregistreringen.

Bopælsregionen afholder udgifter til akut sygehusbehandling for udlændinge uden lovligt ophold under Udlændingestyrelsens forsørgelse, mens Udlændingestyrelsen dækker udgifter til fortsat sygehusbehandling, såfremt den anses som en nødvendig sundhedsmæssig ydelse, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 111 som fremsat, side 4 og 7, samt pkt. 4.3 og 5.4, i vejledning nr. 9503 af 25. juni 2021 om opkrævning af betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark.

Udlændinge uden lovligt ophold, der ikke er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, vil derimod selv skulle betale, såfremt regionsrådet opkræver betaling.

Der opkræves ikke betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af børn og unge under 18 år, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 111 som fremsat, side 7, og pkt. 4.2.2 i vejledning nr. 9503 af 25. juni 2021 om opkrævning af betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark.

2.4.1.2.

Adgangen til ydelser efter udlændingelovgivningen

Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet ansøgning om asyl, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, at har en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 3, gælder stk. 1 og 2 ikke

1) Hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter § 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, §§ 9 i-9 n, § 9 p eller § 9 q.

En udlænding som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset 1. pkt. udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i den periode, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.

2) Hvis udlændingen har indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger

3) Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes

4) Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 1 gælder dog, uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.

5) Hvis udlændingen er mindreårig og er indkvarteret privat hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3, medmindre særlige grunde foreligger.

Udlændingestyrelsen kan efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.

Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perioden til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.

Der kan endvidere pålægges betalingspligt efter 1. pkt., indtil en udlænding, der efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejser eller udsendes.

Voksne udlændinges adgang til sundhedsmæssige ydelser efter udlændingeloven er med andre ord begrænset, så den alene giver ret til nødvendige – forstået som uopsættelige og/eller smertelindrende – behandlinger.

Derimod vil personer med ret til sundhedslovens ydelser have adgang til eksempelvis fertilitetsbehandling eller fysioterapi, mens disse ydelser efter udlændingeloven ikke som udgangspunkt vil blive anset som en nødvendig sundhedsmæssig ydelse.

Herudover kan tærsklen for, hvornår en ydelse tilbydes, være højere efter udlændingeloven i henhold til betingelsen om uopsættelig og/eller smertelindrede behandling end efter sundhedsloven.

Det bemærkes dog, at mindreårige børn under Udlændingestyrelsens forsørgelse har samme adgang til sundhedsydelser som andre børn i Danmark i medfør af Børnekonventionens artikel 24.

I tilfælde hvor udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse har behov for akut og evt.

fortsat sygehusbehandling, har de adgang hertil efter de almindelige regler i sundhedslovens § 80, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3968, og Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 11 som fremsat, side 18.

2.4.1.3.

Ret til sundhedsydelser efter EU-retten og internationale aftaler

Personer kan have ret til sundhedsydelser i det danske sundhedsvæsen ud over akut og fortsat sygehusbehandling, uagtet at de ikke har adgang hertil efter personkredsreglerne i sundhedsloven, efter EU-retten og internationale aftaler.

Ved EU-retten menes bl.a. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Forordningen omfatter statsborgere i EU- og EØS-lande, samt statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte.

Forordningen kan give adgang til sundhedsydelser på lige fod med personer, der har bopæl her i landet – såvel for personer, der i medfør af forordningen er registeret med social sikring i Danmark eller med social sikring i et andet EU/EØS-land, Schweiz og tilsvarende Storbritannien i medfør af EU’s aftaler herom.

2.4.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske samfund.

Det må efter Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse antages at være mere attraktivt for voksne udlændinge uden lovligt ophold, der er registreret med bopæl i CPR, at gøre brug af den uindskrænkede adgang til sundhedsydelser, som følger af sundhedsloven, end at gøre brug af den begrænsede adgang til sundhedsydelser, som følger af udlændingeloven.

De nuværende regler, herunder samspillet mellem reglerne om retten til ydelser i sundhedsloven og reglerne i lov om Det Central Personregister (herefter CPR-loven) om folkeregisterregistrering, medfører, som anført ovenfor i pkt. 2.4.1, at udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold med bopælsregistrering, vil have til ret til at gøre brug af det almindelige sundhedsvæsen, indtil de udrejser af Danmark og registreres som udrejst, uanset at vedkommende efter udlændingelovgivningen ikke længere har lovligt ophold.

Dette stemmer efter Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke overens med hensynene bag Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i udlændingeloven.

Udlændinge, som ikke længere har lovligt ophold, bør således efter Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse alene have adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter udlændingelovgivningen og begrænses til akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedsloven.

Det foreslås på den baggrund at ændre sundhedsloven således, at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, alene har ret til akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80.

Alle udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark – uanset om de har bopæl her i landet – vil herefter ikke skulle modtage andre sundhedsydelser end akut og fortsat sygehusbehandling i henhold til sundhedsloven.

Nødvendige sundhedsmæssige ydelser ud over akut og fortsat sygehusbehandling vil skulle modtages efter udlændingelovens regler.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Den foreslåede ændring vil skulle anvendes under respekt for de EU-retlige regler nævnt i pkt. 2.4.1.3.

Hvis en person har ret til ydelser efter disse regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

Der kan være tilfælde, hvor en udlænding uden lovligt ophold er ved at gennemgå et behandlingsforløb i medfør af retten til ydelser i sundhedsloven, som afskæres i kraft af den foreslåede ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at sådanne behandlingsforløb i visse tilfældige vil skulle fortsætte i medfør af retten til akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedsloven og retten til nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter udlændingeloven, herunder fortolket i lyset af Danmarks internationale forpligtelser.

2.5.

Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder med personlig hæftelse

2.5.1.

Gældende ret

Personligt ejede mindre virksomheder (herefter PMV) og enkeltmandsvirksomheder er kendetegnet ved, at de kun har én ejer, som hæfter personligt for virksomheden.

Der er ingen kapitalkrav forbundet med oprettelsen af PMV’en eller enkeltmandsvirksomheden, og beslutningerne i virksomheden træffes af ejeren.

For interessentskaber og kommanditselskaber hæfter interessenterne henholdsvis komplementarerne personligt, solidarisk og uden begrænsning.

PMV’er er enkeltmandsvirksomheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, men som frivilligt kan lade sig registrere i registret efter § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022 om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1287 af 9. november 2023 og bekendtgørelse nr. 988 af 30. juni 2025 (herefter CVR-bekendtgørelsen), jf. § 11, stk. 5, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR-loven).

Det fremgår af § 6, stk. 3, i CVR-bekendtgørelsen, at registreringen ophører automatisk 3 år efter datoen for registreringen.

Hvis virksomheden har foretaget ændringer i de registrerede oplysninger, ophører registreringen automatisk 3 år efter den senest registrerede ændring.

Virksomheden kan bringe registreringen til ophør inden udløbet af den treårige registreringsperiode ved at registrere dette i registret.

Det følger af § 6, stk. 4, i CVR-bekendtgørelsen, at inden udløbet af den treårige registreringsperiode sender Erhvervsstyrelsen en meddelelse til virksomheden om, at registreringen automatisk vil ophøre, medmindre den fornyes inden en frist fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Meddelelsen sendes til virksomhedens digitale postkasse, tilknyttet virksomhedens CVR-nummer, i Digital Post.

Efter § 6, stk. 7, i CVR-bekendtgørelsen kan en virksomhed, der er ophørt med at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 3, lade sig genregistrere i registret.

Ved genregistrering tildeles virksomheden det samme CVR-nummer, som virksomheden tidligere var registreret under i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det følger af § 7 i CVR-bekendtgørelsen, at hvis en virksomhed, som frivilligt er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 6, bliver omfattet af registreringspligt i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen eller anden lovgivning, skal virksomhedens driftsform omregistreres til enkeltmandsvirksomhed og tilsvarende den modsatte vej.

Der er i dag ikke bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen kan afregistrere en PMV.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at ved virksomheder forstås i denne lov enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.

Interessentskaber og kommanditselskaber skal dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og kapitel 1 a, 4, 5 og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1.

En enkeltmandsvirksomhed er således alene omfattet af regler om virksomhedens navn og straffebestemmelser.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter ingen krav om registrering af enkeltmandsvirksomheder.

I skatte- og afgiftslovgivningen findes derimod en række bestemmelser om registreringspligt.

En virksomhed skal f.eks. momsregistreres, når virksomheden sælger momspligtige varer og ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår.

Hvis den pågældende virksomhed beskæftiger ansatte, skal virksomheden tillige lade sig registrere som arbejdsgiver, så virksomheden kan indeholde, indberette og afregne A-skat m.v. vedrørende de ansatte.

På området for virksomhedsregistrering, herunder registrering for moms, A-skat, punktafgifter m.v., er der et løbende samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen.

Erhvervsstyrelsen har den fulde kompetence i forhold til stiftelse, ændring og opløsning af selskaber, herunder aktie- og anpartsselskaber, mens Skatteforvaltningen har den fulde kompetence i forhold til virksomheder, såvel selskaber som personligt ejede virksomheder, der skal registreres i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.

Når en virksomhed skal registreres efter skatte- og afgiftslovgivningen, fungerer Erhvervsstyrelsen som dataleverandør til Skatteforvaltningen, da Erhvervsstyrelsen via virk.dk indsamler de nødvendige data fra virksomheden, der muliggør, at Skatteforvaltningen kan behandle anmodningen om registrering i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.

Det er Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at beslutte, om en virksomhed kan registreres for den enkelte skatte- og afgiftspligt, eller om registrering skal nægtes eller inddrages, mens tildelingen af selve CVR-nummeret sker i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.

I skatte- og afgiftslovgivningen findes en række bestemmelser om indberetnings-, angivelses- og afregningsperioder, herunder frister for indberetning, angivelse og afregning m.v.

Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, kan Skatteforvaltningen f.eks. inddrage den registrering, som en virksomhed har hos Skatteforvaltningen, hvis virksomheden i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som følge af, at virksomheden ikke har angivet inden for den gældende frist for det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger.

Hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden det registreringsforhold, der inddrages, inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer, medmindre virksomheden inden for 14 dage meddeler Skatteforvaltningen, at de øvrige registreringer ønskes opretholdt.

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen, kan virksomheden ikke registreres for det pågældende registreringsforhold, før virksomheden har indgivet de manglende angivelser eller indberetninger, som lå til grund for inddragelsen, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 4.

Skatteforvaltningen kan f.eks. også inddrage eller nægte en virksomhed registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 1.

Det er i dag ikke muligt at nægte eller inddrage en registrering for skatter og afgifter m.v. alene af den grund, at virksomhedens indehaver eller en af deltagerne i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

2.5.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Erhvervsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske samfund.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets, Skatteministeriets og Erhvervsministeriets opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, ikke bør kunne etablere eller drive virksomhed.

Det foreslås i forhold til enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, der ikke skal registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, at der i erhvervsvirksomhedsloven fastsættes bestemmelse om, at deltagere ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det vil indebære, at personer, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke må starte en enkeltmandsvirksomhed.

For interessentskaber og kommanditselskaber vil det indebære, at fuldt ansvarlige deltagere og ejere ikke kan deltage.

For interessentskaber vil det omfatte interessenterne, mens det for kommanditselskaber vil omfatte kommanditisterne og komplementaren, hvis sidstnævnte er tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Eftersom enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre alle interessenter hhv.

komplementarer er kapitalselskaber, ikke registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, skal den foreslåede bestemmelse ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse vedrørende skatte- og afgiftsmæssig registrering.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.2.2.1 ovenfor.

Det foreslås derudover at ændre opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, så Skatteforvaltningen vil kunne nægte eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark.

Derudover foreslås det, at en virksomhed, der har fået inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen, ikke vil kunne registreres igen, før personen har lovligt ophold i Danmark.

Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne nægte eller inddrage registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Inddragelse af registrering vil dog alene skulle ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed.

Inden nægtelse eller inddragelse af registreringen meddeler Skatteforvaltningen, at den person, der opholder sig ulovligt i Danmark, senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Overholdes denne frist ikke, nægtes eller inddrages virksomhedens registrering.

Er en anmodning om registrering nægtet eller inddraget, vil virksomheden ikke kunne registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Endvidere foreslås det, at en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet, vil skulle tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

Med de foreslåede ændringer vil personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, således kunne nægtes registrering for eller få inddraget deres registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen.

De foreslåede ændringer indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle nægte eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en indehaver af en virksomhed eller en person, der deltager i ledelsen af en virksomhed, opholder sig ulovligt i Danmark.

Skatteforvaltningen vil i forvaltningens egne systemer kunne konstatere, om en registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen tidligere er blevet inddraget.

Modtager Skatteforvaltningen således en anmodning om registrering for skatter og afgifter m.v. fra en person, hvis virksomheds registrering tidligere enten er nægtet eller inddraget, vil Skatteforvaltningen skulle anmode enten den pågældende person eller udlændingemyndighederne om dokumentation for, at den pågældende igen har ret til at opholde sig her i landet, før registrering vil kunne ske.

Modtages sådan dokumentation ikke, indebærer forslaget, at den pågældende anmodning om registrering for skatter og afgifter m.v. nægtes.

Den foreslåede ordning forhindrer ikke, men vil gøre det vanskeligere for personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, at drive virksomhed her i landet.

Lovforslaget kan få den utilsigtede konsekvens, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som er nægtet registrering eller har fået inddraget sin virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen, vil vælge at fortsætte med at drive virksomheden uregistreret, hvorved der ikke vil blive afregnet skatter og afgifter m.v. korrekt og til tiden.

Det bemærkes, at den frie etableringsret giver virksomheder ret til at etablere sig hvor som helst inden for EU og EØS-landene (Norge, Island og Lichtenstein).

Denne ret er ikke betinget af, at indehaveren – hvis denne er en EU- borger eller borger i et af EØS-landene – søger om bevis herfor hos udlændingemyndighederne.

Det ændrer lovforslaget ikke på.

Skatteforvaltningen vil kunne oprette en sag på hver enkelt virksomhed, der alene registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter, med henblik på afmeldelse, når Skatteforvaltningen får kendskab til, at en indehaver af en virksomhed eller en af deltagerne i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Når de nødvendige ændringer i CPR er gennemført, vil oplysninger om udlændinges opholdsstatus fremgå af CPR, ligesom myndigheder, der abonnerer på CPR, vil modtage oplysning om, at den pågældende enten opholder sig ulovligt i Danmark eller ikke længere har en opholdstilladelse eller opholdsret i Danmark.

Endelig foreslås det, at en overtrædelse af opkrævningslovens § 16 g, stk. 1 og 2, skal kunne sanktioneres.

Det foreslås konkret, at der i opkrævningslovens § 17, stk. 3, indsættes en henvisning til opkrævningslovens § 16 g, stk. 1 og 2, hvorved den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver en virksomhed, selvom registreringen er inddraget efter § 16 g, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det er hensigten, at Skatteforvaltningen, udover at kunne inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., også vil skulle kunne nægte en virksomhed registrering allerede i registreringsfasen.

Det bemærkes, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som har fået inddraget en registrering for skatter og afgifter m.v., vil kunne anmode at få virksomheden registreret på ny eller blot anmode om at få en ny virksomhed registreret.

Derfor er der behov for, at Skatteforvaltningen vil kunne nægte en sådan virksomhed registrering.

Skatteforvaltningen har ikke af egen drift mulighed for at identificere de udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Det vil kræve en systemunderstøttelse i såvel CPR som i Skatteforvaltningens egne systemer.

Skatteforvaltningen vil derfor som udgangspunkt ikke kunne nægte en udlænding at registrere en virksomhed for skatter og afgifter m.v., før CPR indeholder oplysninger om, hvilke udlændinge der opholder sig ulovligt i Danmark – medmindre den virksomhed, der anmelder sig til registrering, tidligere har fået inddraget sin registrering for skatter og afgifter m.v., idet en sådan oplysning vil fremgå af Skatteforvaltningens egne systemer.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på sigt vil foranledige, at det registreres i CPR, hvilke udlændinge der opholder sig ulovligt her i landet.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det bemærkes, at der i forlængelse af lovforslaget vil blive foretaget relevante ændringer i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022 om Det Centrale Virksomhedsregister, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1287 af 9. november 2023 og bekendtgørelse nr. 988 af 30. juni 2025 (herefter CVR-bekendtgørelsen) med henblik på, at Erhvervsstyrelsen vil kunne slette PMV’er i CVR, hvis den person, der er fuldt ansvarlig for virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark.

2.6.

Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

2.6.1.

Gældende ret

Kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) samt partnerselskaber (P/S), er forpligtede til at være registreret i henhold til selskabsloven.

Der er tale om en retsevneregistrering.

Det følger af selskabslovens § 9, at registreringspligtige oplysninger efter denne lov skal være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov.

Det fremgår af selskabslovens § 10, at medlemmerne af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter selskabslovens § 24 kan et kapitalselskab stiftes af en eller flere stiftere.

Stk. 2 fastsætter, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Det følger af stk. 3, at hvis stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og ikke må være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven.

Det fremgår af stk. 4, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Det følger af selskabslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., at et kapitalselskab, der ikke er registreret, ikke kan erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet selskabskapital og andre søgsmål vedrørende tegningen.

Det fremgår af selskabslovens § 112, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Stk. 2 fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Det følger af stk. 3, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7.

Af stk. 4 fremgår det, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven er kendetegnet ved at være personvirksomheder.

Den personlige deltagelse er således karakteristisk for de omfattede virksomhedsformer.

Virksomheder med begrænset ansvar, dvs. andelsselskaber med begrænset ansvar (A.

M.

B.

A.), foreninger med begrænset ansvar (F.

M.

B.

A.) og selskaber med begrænset ansvar (S.

M.

B.

A.) er forpligtet til at være registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven.

Der er tale om en retsevneregistrering.

Interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) er omfattet af enkelte bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, men skal ikke retsevneregistreres efter loven.

Det følger således af erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., at bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.

Efter stk. 3, 2. pkt., skal interessentskaber og kommanditselskaber dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og kapitel 1 a, 4, 5 og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 8 skal virksomheder med begrænset ansvar, jf. § 3, af bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 9, at en virksomhed med begrænset ansvar, som ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen, ikke som sådan kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser.

Virksomheden kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at for en forpligtelse, der før registreringen indgås på vegne af en virksomhed med begrænset ansvar, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, personligt, uden begrænsning og solidarisk.

Ved registreringen overtager virksomheden disse forpligtelser.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal registreringspligtige oplysninger efter denne lov være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt i medfør af denne lov.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af denne lov, skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det skal ligeledes registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden.

Det fremgår af § 12 i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter stk. 2 skal medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer.

Erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at være registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.

Der er tale om en retsevneregistrering.

Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret, ikke kan erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen.

Fonden skal til sit navn føje ordene under stiftelse.

Efter § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, skal registreringspligtige oplysninger efter denne lov være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system, senest 2 uger efter at den retsstiftende beslutning er truffet eller forholdet er ændret, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov.

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 26 i lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende fond kan stiftes af en eller flere stiftere.

Efter stk. 2 må en stifter ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Stk. 3 fastsætter, at hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven.

Det følger af stk. 4, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

De ovenfor nævnte virksomhedsformer kan i dag stiftes af fysiske og juridiske personer.

For fysiske personer kan det være personer med og uden dansk CPR-nummer.

Der er desuden ikke krav om dansk bopælsadresse.

For personer, der er medlemmer af den registreringspligtige ledelse, gælder alene, at de skal være myndige, dvs. fyldt 18 år, og at de ikke må være under værgemål.

For fysiske personer kan det være personer med og uden dansk CPR-nummer.

Der er desuden ikke krav om dansk bopælsadresse.

Selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ikke regler om, hvem der må være ejere af en virksomhed omfattet af de nævnte love.

Erhvervsdrivende fonde har ikke ejere i traditionel forstand som virksomheder omfattet af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven, da erhvervsdrivende fonde er selvejende.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan i dag i overensstemmelse hermed deltage i visse virksomheder.

Ved deltagelse i virksomhed forstås både at eje og at indgå i ledelsen.

2.6.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske samfund.

Det er på denne baggrund tillige Udlændinge- og Integrationsministeriets og Erhvervsministeriets opfattelse, at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, ikke bør kunne stifte eller deltage i virksomheder omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne om deltagelse i visse virksomheder i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, så udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil blive afskåret fra at være stifter, medlem af ledelsen eller ejer af virksomheden.

Det vil omfatte aktie- og anpartsselskaber, herunder partnerselskaber.

Det vil desuden omfatte virksomheder med begrænset ansvar, dvs. andelsselskaber med begrænset ansvar (A.

M.

B.

A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.

M.

B.

A.), og interessentskaber og kommanditselskaber, der skal registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, samt erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede ordning vil medføre, at udlændinge, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan deltage i ledelsen af virksomheder, hvori ingen deltager hæfter personligt og direkte for virksomhedens forpligtelser.

I praksis vil den foreslåede ordning indebære, at Erhvervsstyrelsen vil kunne indsamle oplysninger om, hvorvidt personer opholder sig ulovligt i Danmark, og afvise eller afregistrere personer, der opholder sig ulovligt i Danmark i virksomheder, der registreres i henhold til selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.

For kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde vil en person, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke kunne være stifter, og registrering af kapitalselskabet eller den erhvervsdrivende fond vil blive nægtet.

For allerede registrerede kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde, vil stifter ikke blive afregistreret, idet registrering har fundet sted.

For virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven registreres stifter ikke.

Er der tale om et medlem af ledelsen i en virksomhed omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde vil virksomheden få mulighed for at berigtige forholdet, hvis de ikke har den ledelse, som lovgivningen eller vedtægterne foreskriver.

Berigtiges forholdet ikke, vil der ikke kunne ske registrering af virksomheden, hvis der er tale om en stiftelse.

Er der tale om en registreret virksomhed, vil Erhvervsstyrelsen kunne anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

For interessentskaber og kommanditselskaber, der registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, vil virksomheden kunne blive slettet fra Erhvervsstyrelsens register.

Forbuddet mod at indgå i ledelsen for udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, vil alene gælde fremadrettet.

Det vil sige, at udlændinge, som opholder sig ulovligt her i landet, fremadrettet ikke vil have mulighed for at være medlem af ledelsen og en registrering som ledelsesmedlem vil kunne afvises.

Bringes det ulovlige ophold til ophør, f.eks. ved at den pågældende person udrejser af Danmark, vil personen lovligt kunne indgå i ledelsen.

Derudover vil udlændinge, som på tidspunktet for registrering som ledelsesmedlem, opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, blive afregistreret, medmindre det ulovlige ophold bringes til ophør.

Det foreslås desuden, at personer, som holder sig ulovligt her i landet, der har ejerandele i en virksomhed omfattet af selskabsloven eller deltager i en virksomhed, som er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, vil skulle afhænde sine ejerandele.

Afhændes ejerandelene ikke inden for et år, foreslås det, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, der knytter sig til personens ejerandel, ikke kan udøves, indtil afhændelsen har fundet sted, dog højst et år.

Har afhændelsen fortsat ikke fundet sted, foreslås det, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Er der tale om et interessentskab eller kommanditselskab, der registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, foreslås det, at Erhvervsstyrelsen vil kunne slette virksomheden fra styrelsens register.

Tvangsopløsning hhv.

sletning er et indgribende redskab at tage i brug – særligt hvis virksomheden har flere ejere eller ansatte, der risikerer, at virksomheden må lukke.

Derfor foreslås en kaskademodel for at få personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, til at afhænde sine ejerandele, hvor personen først får et år til at afhænde sine ejerandele, der forlænges med yderligere et år mod suspension af stemmerettigheder og udbytte, inden virksomheden i sidste ende kan tvangsopløses eller slettes fra Erhvervsstyrelsens register.

Det vil betyde, at tvangsopløsning hhv.

sletning af virksomheden tidligst vil kunne ske to år efter, det ulovlige ophold er konstateret.

Forbuddet mod at eje hele eller dele af en virksomhed vil gælde for personer, der opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet, hvor personen bliver ejer af et kapitalselskab omfattet af selskabsloven eller deltager i en virksomhed, som registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven.

Det vil sige, at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som efter forbuddets ikrafttrædelse erhverver ejerandele i et kapitalselskab eller en virksomhed, vil skulle afhænde ejerandelene inden for en frist på 1 år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har påbudt person at afhænde sine ejerandele.

Det samme vil gælde for personer, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele i et kapitalselskab eller en virksomhed har opholdt sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold.

Det foreslås, at hvis ejerandelene ikke afhændes inden for fristen på 1 år, mister den pågældende person sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvilket vil medvirke til at skabe incitament til, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, afhænder sine kapitalandele.

Der lægges op til, at hvis den person, der er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele, ikke har afhændet inden for to år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbød personen at afhænde sine ejerandele, vil Erhvervsstyrelsen kunne oversende kapitalselskabet eller virksomheden til tvangsopløsning.

Der vurderes således ikke at være behov for at give den foreslåede ordning bagudrettet virkning.

Desuden vil et bagudrettet forbud mod at eje hele eller dele af en virksomhed kunne rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73, hvorfor de pågældende i givet fald vil have krav på fuld erstatning.

Det bemærkes, at hensynet til, at det fortsat skal være nemt og enkelt at oprette og indgå i en virksomhed i CVR for alle, som har ret hertil, vil skulle iagttages.

Formålet med den foreslåede ordning er, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, forhindres i at deltage i virksomheder, herunder som led i et forsøg på at arbejde i Danmark i strid med kravet om arbejdstilladelse, uden i væsentlig grad at gøre det mere ressourcekrævende at etablere en virksomhed her i landet.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.2.2.1 ovenfor.

2.7.

Tilbagekaldelse af skattekort

2.7.1.

Gældende ret

Personer, der erhverver A-indkomst her i landet, skal svare indkomstskat til staten.

Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48 forpligtet til at udstede skattekort til skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst, og oplysningerne på skattekortet om trækprocent og fradrag skal så vidt muligt afspejle den skattepligtiges forventede indkomstforhold.

Skatteforvaltningens forpligtigelse til at udstede skattekort skal ses i sammenhæng med arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat m.v. Danske arbejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal efter de gældende regler indeholde A-skat m.v., som beregnes på grundlag af skattekortoplysningerne for den skattepligtige.

Til brug herfor er arbejdsgiveren forpligtet til at rekvirere skattekortoplysninger digitalt via eIndkomst hos Skatteforvaltningen.

En udlænding, som opholder sig i Danmark for at arbejde, skal have tildelt et personnummer, forskudsregistreres og have udstedt et skattekort.

Hvis en udlænding ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige arbejdsgiver ved forespørgsel i eIndkomst modtage skattekorttypen »intet skattekort«.

I sådanne situationer vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Særligt for tredjelandsstatsborgere gælder, at de skal kunne dokumentere, at de har ret til at arbejde i Danmark, før Skatteforvaltningen kan imødekomme en anmodning om udstedelse af et skattekort fra en tredjelandsstatsborger.

Det betyder, at det i dag er en betingelse for at få et skattekort, at den pågældende tredjelandsstatsborger har ret til at arbejde i Danmark.

I forbindelse med modtagelse af en anmodning om udstedelse af et skattekort fra en tredjelandsstatsborger foretager Skatteforvaltningen opslag i Udlændinge Informations Systemet (UIS), hvor oplysninger om arbejds- og opholdstilladelser er tilgængelige, hvis ikke den pågældende tredjelandsstatsborger har vedlagt den nødvendige dokumentation.

I tvivlstilfælde indhenter Skatteforvaltningen en vurdering fra udlændingemyndighederne.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 12.

Efter de gældende regler er det ikke muligt for Skatteforvaltningen at tilbagekalde et udstedt skattekort.

2.7.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske samfund.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministeriets opfattelse, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold i Danmark, bør have tilbagekaldt sit skattekort.

Det foreslås derfor at ændre kildeskatteloven, så Skatteforvaltningen vil skulle tilbagekalde et skattekort udstedt til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at personen opholder sig ulovligt i Danmark.

Når en dansk arbejdsgiver ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft til at arbejde for sig i Danmark, er der flere forhold, den danske arbejdsgiver skal være opmærksom på.

F.eks. har den danske arbejdsgiver pligt til at sikre sig, at den person, der ønskes ansat, har ret til at arbejde i Danmark.

Det ændrer den foreslåede bestemmelse ikke på.

Arbejdsgivere har således fortsat pligt til løbende at sikre sig, at deres ansattes opholds- og arbejdsgrundlag er i orden.

Et skattekort udstedt til en udenlandsk arbejdstager er ikke udtryk for, at der foreligger en arbejdstilladelse.

Skattekortoplysninger fra indkomstregisteret indeholder ingen oplysninger om arbejdstilladelser, og det er derfor fortsat op til den danske arbejdsgivers egenkontrol og myndighedernes løbende kontrol at sikre, at de ansatte har ret til at arbejde her i landet.

Danske arbejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal indeholde A-skat m.v., som beregnes og indberettes på grundlag af oplysningerne på den skattepligtiges skattekort.

Den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) har pligt til digitalt at rekvirere skattekortoplysninger (eSkattekort) fra Skatteforvaltningen.

Hvis en skattepligtig ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige modtage skattekorttypen "intet skattekort", og arbejdsgiveren skal i en sådan situation indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Den foreslåede ordning om tilbagekaldelse af skattekort vil dog alt andet lige kunne medvirke til at gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at en ansat udlændings forhold, for så vidt angår retten til at arbejde eller opholde sig her i landet, ikke er til stede eller har ændret sig, hvis skattekorttypen "intet skattekort" modtages i forbindelse med rekvirering af eSkattekortet.

Uagtet det forhold, at Skatteforvaltningen fremadrettet vil skulle tilbagekalde skattekort udstedt til udlændinge, der ikke længere har lovligt ophold her i landet, ændres der ikke på reglerne om skattepligt.

Det betyder, at de udlændinge, der måtte have fået tilbagekaldt deres skattekort, fortsat vil modtage en årsopgørelse på lige fod med andre, der er skattepligtige til Danmark.

Årsopgørelsen er en oversigt over henholdsvis indkomst, fradrag og betalt skat i det forudgående år.

Det bemærkes, at en udlænding, der mister sit opholdsgrundlag i Danmark, som udgangspunkt ikke længere har ret til at arbejde i Danmark.

I tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller en udlændings opholdstilladelse er nægtet forlænget eller er konstateret bortfaldet eller er inddraget, videregiver Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens samtykke oplysning herom til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder.

Den foreslåede ordning forhindrer ikke, men vil gøre det vanskeligere for en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, at tage arbejde her i landet.

Lovforslaget kan få den utilsigtede konsekvens, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som har fået tilbagekaldt sit skattekort, vil vælge at arbejde sort, såfremt arbejdsgiveren vil medvirke hertil.

Skatteforvaltningens selvbetjeningsløsning TastSelv giver borgere mulighed for at håndtere deres skatteoplysninger online.

Via TastSelv kan man bl.a. se og rette sin forskudsopgørelse.

En person, der har fået tilbagekaldt sit skattekort, bør holdes ude af TastSelv, så den pågældende ikke vil kunne foretage ændring af oplysningerne i forskudsopgørelsen.

Gældsstyrelsen kan efter gældsinddrivelsesloven inddrive borgernes gæld til det offentlige ved lønindeholdelse.

Efter gældsinddrivelsesloven sker lønindeholdelse ved, at trækprocenten på borgerens skattekort hæves med en lønindeholdelsesprocent.

Når borgeren får udbetalt A-indkomst, som f.eks. lønindkomst eller offentlige ydelser, indeholdes et beløb til både skat og afdrag på borgerens gæld.

Lønindeholdelse er som udgangspunkt det mest egnede og effektive værktøj til at inddrive gæld hos borgere med A-indkomst.

Den foreslåede ordning indebærer, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne anvende lønindeholdelse som inddrivelsesinstrument over for udlændinge, der har fået tilbagekaldt deres skattekort.

Gældsstyrelsen vil dog kunne modregne i en evt.

overskydende skat.

I forbindelse med pensionsudbetaling, som kan være optjent retmæssigt i den periode en udlænding har haft lovligt ophold her i landet, vil pensionsselskabet, der udbetaler pensionen, skulle indeholde 55 pct. i A-skat uden fradrag, hvis pensionsselskabet ikke kan rekvirere et skattekort på den pågældende.

Opmærksomheden henledes på, at udlændinge, som ikke opholder sig i Danmark, har ret til et skattekort, hvis de har behov for det af hensyn til deres pensionsudbetaling m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på sigt foranledige, at det registreres i CPR, hvilke udlændinge der opholder sig ulovligt her i landet.

Skatteforvaltningen vil således med henblik på håndhævelse af initiativet om tilbagekaldelse af skattekort kunne integrere oplysninger fra CPR ved en system-til-systemløsning, så Skatteforvaltningen automatisk vil modtage oplysninger via CPR om evt.

ændringer i udlændinges opholdsstatus.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

2.8.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om afmelding af registrering af køretøjer

2.8.1.

Gældende ret

Skatteministeren har efter § 1, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistreringsloven) bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering i Køretøjsregisteret.

Desuden kan skatteministeren efter køretøjsregistreringsloven § 5 fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land, på Færøerne eller i Grønland.

Bemyndigelserne i bl.a. køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, og § 5 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 663 af 10. juni 2025 om registrering af køretøjer (herefter registreringsbekendtgørelsen) med senere ændringer.

Registreringsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at køretøjer skal registreres her i landet, når ejeren eller brugeren har bopæl eller ophold her i landet.

Registreringsbekendtgørelsen indeholder ikke regler om, at visse personer ikke kan registreres som ejere eller brugere af køretøjer, og der er ikke i bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelserne i køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, og § 5 (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 4318 og 4320) taget udtrykkeligt stilling til, i hvilket omfang skatteministeren kan fastsætte regler herom.

2.8.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske samfund.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministeriets opfattelse, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke bør have adgang til et være registreret som ejer eller bruger af køretøjer i Køretøjsregisteret.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen i køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at køretøjer ikke kan registreres med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen vil medføre, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at køretøjer ikke kan registreres med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet, herunder om at Skatteforvaltningen vil skulle tilbagekalde ejer- eller brugerregistrering i Køretøjsregisteret, når en person, der er registreret som ejer eller bruger, opholder sig ulovligt her i landet.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1 ovenfor.

3.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, i FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (herefter ICESCR), at de i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.

Det følger af artikel 12, stk. 2, litra d, i konventionen, at deltagerstaterne skal træffe nødvendige foranstaltninger for at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere vurderet, at en differentieret adgang til sundhedsydelser er forenelig med ICESCR, så længe differentieringen varetager et sagligt formål, jf. rapporten »Sundhedsydelser til uregistrerede migranter«, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, side 26-28.

På baggrund af ministeriets tidligere vurdering – og da forslaget alene medfører, at målgruppen gives det niveau af sundhedsydelser, som allerede gives til udlændinge uden bopælsregistrering i CPR, jf. pkt. 2.4.1.2 og 2.4.1.1.2 – vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forslaget er i overensstemmelse med ICESCR.

Der kan være tilfælde, hvor en udlænding uden lovligt ophold er ved at gennemgå et behandlingsforløb i medfør af retten til ydelser i sundhedsloven, som afskæres i kraft af den foreslåede ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at sådanne behandlingsforløb i visse tilfældige vil skulle fortsætte i medfør af retten til akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedsloven og retten til nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter udlændingeloven, herunder fortolket i lyset af Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af artikel 24, stk. 1, i Børnekonventionen, at deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet.

Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje.

I henhold til Børnekonventionens artikel 2, stk. 1, skal deltagerstaterne respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.

Da børn underlagt Udlændingestyrelsens forsørgelse har samme adgang til sundhedsydelser som andre børn i Danmark, og da der ikke opkræves betaling fra børn i forbindelse med akut og fortsat sygehusbehandling, vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forslaget er i overensstemmelse med Børnekonventionen.

3.2.

Afskæring af adgang til uddannelser for unge under 18 år

Børnekonventionens artikel 28 forpligter Danmark til at anerkende barnets ret til uddannelse.

Det følger dog også af konventionen, at staterne har en vis skønsmargin i tilrettelæggelsen af uddannelsessystemet, herunder adgangen til uddannelse.

Børnekonventionen indebærer ikke en ubetinget ret til gratis uddannelse for alle børn uanset opholdsstatus.

Der kan derfor opstilles saglige betingelser for adgang til bl.a. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, herunder krav om lovligt ophold i landet.

Det afgørende er, at der ikke sker diskrimination på baggrund af eksempelvis race eller etnisk oprindelse, men at kravene bygger på objektive og saglige krav, herunder at afskæringen foretages med afsæt i, at opholdet er ulovligt, og at det danske uddannelsessystem primært er tilrettelagt for personer med lovligt ophold.

Derudover skal der efter Børnekonventionens artikel 3 foretages en afvejning af hensynet til barnets tarv.

Det vurderes, at barnets tarv fortsat varetages i tilstrækkeligt omfang, da børn i den undervisningspligtige alder, som opholder sig i landet ulovligt, og som er underlagt Udlændingestyrelsens forsørgelse og har ladet sig indkvartere på eller i tilknytning til et indkvarteringssted drevet af Udlændingestyrelsen, fortsat vil have adgang til grundskoleundervisning (folkeskole) og derfor vil modtage undervisning svarende hertil.

På baggrund af ovenstående vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, at den foreslåede afskæring af adgang til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til udlændinge under 18 år, der opholder sig ulovligt i Danmark, er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes, at udlændingemyndighedernes afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende ikke har ret til at opholde sig i Danmark, indeholder en frist for udrejse i medfør af udlændingelovens § 33, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 33, stk. 4, 1. pkt., kan en udrejsefrist fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig eller social tilknytning, taler herfor.

Baggrunden for bestemmelsen er, at en forlængelse af udrejsefristen vil kunne medvirke til, at en udlænding, der har haft et længerevarende lovligt ophold i Danmark, og som har fået inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse, får mulighed for at afvikle sine forhold i landet.

Dette vil kunne medvirke til en mere overskuelig udrejse og til, at flere udlændinge dermed vælger at udrejse frivilligt.

Afgørelse om forlængelse af en udrejsefrist træffes på baggrund af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Ved vurderingen kan bl.a. indgå, om udlændingens samlede tilknytning her til landet skal føre til forlængelse af udrejsefristen, herunder om den pågældende f.eks. har et mindreårigt barn, der har en forestående afsluttende eksamen.

Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde for så vidt angår forlængelse af udrejsefristen af hensyn til udlændingens samlede tilknytning her til landet.

En mindreårig udlænding – eller dennes nærmeste familie – vil som følge heraf kunne henvises til at rette henvendelse til udlændingemyndighederne, med henblik at få foretaget en vurdering af, hvorvidt udrejsefristen i den konkrete situation skal udsættes, eksempelvis med henblik på at den mindreårige udlænding måtte få mulighed for at færdiggøre eventuelle eksaminer.

Der kan f.eks. være tale om en familie, hvor et mindreårigt barn er i gang med en ungdomsuddannelse, og som på den baggrund får udsat sin udrejsefrist.

Det vil være udlændingemyndighederne, der vil træffe en sådan afgørelse.

3.3.

Afskæring af adgang til ordblindeundervisning for voksne

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder et generelt forbud mod enhver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser som bl.a. omfatter personer med ordblindhed.

Dette vurderes ikke at indebære en forpligtelse til at stille ordblindeundervisning til rådighed for alle personer uafhængigt af deres opholdsstatus.

På baggrund af ovenstående vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at den foreslåede afskæring af adgang til ordblindeundervisning for voksne, der opholder sig ulovligt i Danmark, er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser.

4.

Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

4.1.

Registersamkøring

Samkøring af oplysninger i de registre, som er opregnet i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, vil udgøre behandling af personoplysninger, som er omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelige med disse formål.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, jf. artikel 6, stk. 4, er imidlertid ikke til hinder for viderebehandling af personoplysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de formål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Med registersamkøringen efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, vil der blive foretaget en viderebehandling af oplysninger til et andet formål, end hvortil de var blevet indsamlet.

Det bemærkes imidlertid, at registersamkøringen er hjemlet i national ret, og at formålet med registersamkøringen efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, bl.a. er at kontrollere, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, modtager offentlige tilbud, som de pågældende ikke er berettiget til.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at registersamkøringen efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund med henblik på at sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke modtager offentlige tilbud, som de ikke er berettiget til, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra h, jf. litra c og e.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, lægger op til en udvidelse af allerede lovhjemlede behandlinger af grundlæggende oplysninger om en person såsom navn og personnummer sammenholdt med behandling af almindelige personoplysninger såsom oplysninger om en persons økonomiske forhold (indkomstforhold) og oplysninger om en persons opholdsgrundlag eller mangel herpå, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1.

Den behandling af personoplysninger, som vil finde sted i medfør af den foreslåede bestemmelse, er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Opslag og samkøring af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i personnumre til identifikation af den enkelte.

Det bemærkes i den forbindelse, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på identifikation eller som journalnummer, jf. § 11 i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Ved registersamkøring efter den forslåede ændring af § 44 a, stk. 10, i udlændingeloven, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samkøre oplysninger om udlændingens opholdsgrundlag fra egne registre med oplysninger fra andre myndigheders registre.

Det er vurderingen, at selvom oplysningerne, som fremgår af registrene, kan være indsamlet hos udlændingen selv, så vil Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations samkøring af personoplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre være behandling af personoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrerede selv.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, at hvis personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, har den dataansvarlige – ved indsamling af personoplysninger – pligt til at give den registrerede en række oplysninger om bl.a. den dataansvarliges identitet og kontaktoplysninger, formålene med og retsgrundlaget for behandlingen og eventuelle modtagere af oplysningerne.

Efter en konkret vurdering er den dataansvarlige desuden forpligtet til at give den registrerede oplysninger om bl.a. tidsrummet for opbevaring, den registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, jf. artikel 14, stk. 2.

Hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, skal den dataansvarlige endvidere efter artikel 14, stk. 4, forud for denne viderebehandling, give den registrerede oplysninger om dette andet formål og andre relevante yderligere oplysninger, jf. stk. 2.

Da registersamkøringen indebærer, at der sker behandling af oplysninger til et andet formål, end de oprindeligt er indsamlet til, skal Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor som udgangspunkt underrette den registrerede efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14 ved registersamkøring efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

Dette gælder uanset, at det i lovforslaget pkt. 2.2.2.2, foreslås at afskaffe det krav om forudgående orientering, der gælder efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt. Det skyldes, at det pågældende krav i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt. har eksisteret parallelt med reglerne i databeskyttelsesforordningen, og ophævelsen af dette krav har ikke indvirkning på, hvilke forpligtelser der skal iagttages i henhold til databeskyttelsesreglerne.

Efter en konkret vurdering kan den dataansvarlige, herunder Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, dog undlade at iagttage oplysningspligten, f.eks. hvis det vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats at give oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Udlændingestyrelsens adgang til registersamkøring er afgørende for at kunne sikre den nødvendige kontrol af udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, og bidrage til at forhindre, at udlændinge uden lovligt ophold uberettiget gør brug af offentlige tilbud.

Det bemærkes i den forbindelse, at som følge af, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke skal kunne modtage visse offentlige tilbud, jf. bl.a. den foreslåede ordning i pkt. 2.3.2, 2.5.2, 2.6.2, 2.7.2 og 2.8.2, vurderes det, at Udlændingestyrelsen skal foretage registersamkøring i et større antal sager.

Udlændingestyrelsen vil som udgangspunkt kunne iagttage oplysningspligten ved at orientere udlændingen om behandlingen af personoplysninger gennem Digital Post.

I en andel af sagerne formodes det imidlertid, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke er tilmeldt Digital Post, selvom de vil have et personnummer.

Den omstændighed, at en udlænding har et personnummer, er således ikke altid ensbetydende med, at den pågældende har haft opholdstilladelse og har været tilmeldt Digital Post.

Eksempelvis er der set tilfælde, hvor en udlænding bliver tildelt et administrativt personnummer i forbindelse med indmeldelse i Folkekirken, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at en udlænding under disse omstændigheder altid vil kunne kontaktes via Digital Post.

Eksempelvis er det ikke givet, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, har haft en tidligere opholdstilladelse.

Dette indebærer, at i de tilfælde, hvor udlændingen ikke er tilmeldt Digital Post, skal Udlændingestyrelsen som udgangspunkt iagttage oplysningspligten ved at sende underretningen som et fysisk brev.

For gruppen af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, vil udlændingemyndighederne dog ikke generelt kunne antage, at bopælsregistreringerne i CPR nødvendigvis vil være opdateret uden yderligere undersøgelse.

Dette skal ses i forlængelse af, at det påhviler den enkelte borger – herunder udlændinge med CPR-nummer, som ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark – at lade sig bopælsregistrere ved til- og fraflytning.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at en udlænding, som på et tidspunkt har ladet sig bopælsregistrere, og som efterfølgende har mistet sit lovlige ophold, ikke nødvendigvis har incitament til at underrette den relevante kommune og derved ændre sin bopælsregistrering.

Det bemærkes, at et ophold et givent sted ikke nødvendigvis indebærer, at den pågældende er forpligtet til at anmelde flytning.

Det beror på en konkret vurdering, om der er sket en flytning, eller der er tale om et midlertidigt ophold.

I den henseende kan det bemærkes, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, efter omstændighederne kan være pålagt at tage ophold på et indkvarteringssted, men de kan også opholde sig på en privat adresse, f.eks. deres tidligere folkeregisteradresse eller hos familie, bekendte m.v. Udlændingestyrelsen vil i nogle tilfælde være i besiddelse af en kontaktadresse opgivet i forbindelse med en tidligere ansøgning om opholdstilladelse m.v., som dog kan være forældet, ligesom styrelsen vil kunne indhente den enkelte udlændings folkeregisteradresse.

Det er dog, som beskrevet ovenfor, med forbehold for, at den pågældende stadig opholder sig på den registrerede folkeregisteradresse.

Derudover kan der være udlændinge uden lovligt ophold, der udebliver fra det udrejsecenter, hvor de er pålagt kontrolforpligtelser, som fortsat opholder sig her i landet uden myndighedernes viden.

Det vil således forudsætte, at Udlændingestyrelsen i visse sager foretager en nærmere gennemgang af egne systemer og efter en konkret vurdering inddrager andre myndigheder – som Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Hjemrejsestyrelsen – for at fastlægge den enkelte udlændings aktuelle opholdssted og kontaktoplysninger i det omfang, oplysningerne er registreret hos danske myndigheder.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Udlændingestyrelsen i disse sager skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om oplysningspligten skal iagttages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, eller om meddelelse af sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b.

I denne vurdering vil hensynet til den konsekvens, som registersamkøringen vil kunne få for den registreredes rettigheder, desuden skulle indgå.

Det skal dog i denne kontekst bemærkes, at registersamkøringen ikke i sig selv vil kunne føre til en afskæring af offentlige tilbud, som den pågældende udlænding ikke er berettiget til.

Såfremt Udlændingestyrelsen identificerer, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, modtager offentlige tilbud i strid med reglerne, vil Udlændingestyrelsen indgive politianmeldelse eller underrette de relevante myndigheder, der vil kunne forfølge afskæringen.

Der vil således være en formodning for, at oplysningspligten vil kunne fraviges i sager, hvor udlændingen ikke modtager Digital Post, og hvor udlændinges adresse- eller opholdsoplysninger ikke er let tilgængelige i andre systemer eller hos andre myndigheder, da det i sådanne tilfælde vil vise sig umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats at iagttage oplysningspligten, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b.

Det bemærkes, at de øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen fortsat vil finde anvendelse ved registersamkøring efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

4.2.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med skift af en udlændings sygesikringsregistrering er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Med lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven) vil de relevante myndigheder kunne behandle ikke-følsomme personoplysninger om opholdsgrundlag og sygesikringsstatus.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at oplysninger om sygesikringsstatus ikke som sådan kan anses som helbredsoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger som beskrevet, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om myndighedsudøvelse.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at behandlingen vil være nødvendig af hensyn til myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, da det som led i det nye § 8, stk. 2, der undtager personer, der opholder sig ulovligt her i landet fra retten til sundhedslovens ydelser uanset CPR-registrering, vil være nødvendigt at behandle ikke-følsomme personoplysninger om disse personer i de it-løsninger, der anvendes af kommunerne og regionerne til at konstatere, om en person har ret til sundhedslovens ydelser.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at det supplerende retsgrundlag der kræves af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, tilvejebringes i form af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 15, nr. 1 og 2.

4.3 Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder med personlig hæftelse

Lovforslagets initiativ om nægtelse eller inddragelse af registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen indebærer behandling af personoplysninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Skatteforvaltningen vil fremover have en retlig forpligtelse til at nægte eller inddrage en evt.

registrering for skatter og afgifter m.v. fra en enkeltmandsvirksomhed, når indehaveren af virksomheden er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, og fra en personligt ejet virksomhed med en eller flere personligt hæftende deltagere, når en af deltagerne er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Oplysning om, hvilke personer, som skal nægtes registrering eller have inddraget deres virksomheds registrering, vil blive modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via Det Centrale Personregister (CPR).

Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen modtager til brug for nægtelse eller inddragelse af registrering for skatter og afgifter m.v., er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling samt de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at offentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre (CPR-nummer) med henblik på en entydig identifikation.

Et CPR-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Skatteforvaltningen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person entydigt.

4.4 Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

Lovforslagets § 16, nr. 2, § 17, nr. 3, og § 18, nr. 1, (forslag om ændring af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde) vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil behandle personoplysninger med henblik på at kunne verificere, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, er således nødvendigt for at kunne kontrollere overholdelsen af lovforslagets forbud mod at stifte, eje og være medlem af ledelsen i kapitalselskaber, virksomheder og erhvervsdrivende fonde for personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Der vil alene blive behandlet almindelige personoplysninger.

De oplysninger, der forventes at blive behandlet, vil være den pågældende persons navn, fødselsdato og adresse – i det omfang personen ikke har beskyttet adresse.

Derudover forventes der at være oplysninger, der knytter sig til personens opholdsstatus, f.eks. afgørelsesdato m.v.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at offentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre (CPR-nummer) med henblik på en entydig identifikation.

Et CPR-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Erhvervsstyrelsen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person entydigt.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Hjemlen til at behandle personoplysninger som led i administrationen af lovforslagets § 16, nr. 2, § 17, nr. 3, og § 18, nr. 1, følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af personoplysninger kan ske, hvis behandlingen henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Formålet med de foreslåede bestemmelser i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde er at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om lovene eller regler fastsat i medfør af lovene er overholdt.

De foreslåede ændringer vurderes at stå i et rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt at respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse.

Erhvervsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det forudsættes, at de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningen iagttages i forbindelse med den behandling af personoplysninger, der måtte ske i medfør af de foreslåede bestemmelser.

De pågældende oplysninger, der behandles, må således ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med formålet med behandlingen af personoplysninger, ligesom de pågældende oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen af oplysningerne.

4.5.

Afskæring af adgang til uddannelse og undervisning

Lovforslagets element om, at udlændinge med ulovligt ophold i Danmark ikke kan modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) i henhold til SU-loven, ligesom de ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelser i henhold til universitetsloven, lov om maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, avu-loven, lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser og skal udskrives fra uddannelsen, hvis institutionen bliver bekendt med, at en udlænding med ulovligt ophold alligevel er optaget, indebærer behandling af oplysninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Med lovforslagets §§ 3-14 (SU-loven, universitetsloven, lov om maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, avu-loven, lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser) vil uddannelsesinstitutionerne kunne behandle ikke-følsomme personoplysninger om opholdsgrundlag med henblik på at sikre, at udlændinge med ulovligt ophold i Danmark ikke kan modtage SU og ikke kan optages eller være indskrevet på de omfattede uddannelser og udskrives fra uddannelsen, hvis institutionen bliver bekendt med, at en udlænding med ulovligt ophold alligevel er optaget.

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets, Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger som beskrevet, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i samfundets interesse.

Ministerierne har herved lagt vægt på, at behandlingen vil være nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som uddannelsesinstitutionerne (de dataansvarlige) har fået pålagt, og at det supplerende retsgrundlag der kræves efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vil foreligge i form af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 3-14.

4.6.

Tilbagekaldelse af skattekort

Lovforslagets initiativ om tilbagekaldelse af skattekort indebærer behandling af personoplysninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Skatteforvaltningen vil fremover have en retlig forpligtelse til at tilbagekalde et allerede udstedt skattekort til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Oplysning om, hvilke personer der skal have tilbagekaldt deres skattekort vil blive modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via Det Centrale Personregister (CPR).

Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen modtager til brug for tilbagekaldelse af skattekortet, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling samt de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at offentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre (CPR-nummer) med henblik på en entydig identifikation.

Et CPR-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Skatteforvaltningen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person entydigt.

4.7.

Afmelding af registrering af køretøjer

Lovforslagets initiativ om at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at køretøjer ikke kan registreres med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet indebærer behandling af personoplysninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Skatteforvaltningen vil ved en udmøntning af bemyndigelsen have en retlig forpligtelse til at afmelde en ejer- eller brugerregistrering af et køretøj i Køretøjsregisteret for en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Oplysning om, hvilke personer der skal have afmeldes Køretøjsregisteret vil blive modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via Det Centrale Personregister (CPR).

Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen modtager til brug for afmelding af køretøjsregistrering, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling samt de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at offentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre (CPR-nummer) med henblik på en entydig identifikation.

Et CPR-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Skatteforvaltningen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person entydigt.

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer i lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige.

Der forventes merudgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Digitaliseringsministeriets, Erhvervsministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets, Skatteministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

Lovforslagets element om at afskære udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra adgangen til visse offentlige tilbud, forventes samlet at medføre statslige merudgifter på 4,0 mio. kr. i 2025, 14,9 mio. kr. i 2026, 12,5 mio. kr. i 2027 og 19,5 mio. kr. i 2028 og 18,2 mio. kr. i 2029 og 5,0-7,0 mio. kr. årligt i 2030 og frem.

Merudgifterne afholdes inden for ministeriernes eksisterende økonomiske rammer.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område skønnes merudgifterne at være 4,0 mio. kr. i 2025, 12,7 mio. kr. i 2026, 10,9 mio. kr. i 2027 og 9,9 mio. kr. årligt i 2028 og frem.

Udgifterne kan henføres til drift og vedligeholdelse af it-tilpasninger samt udgifter til øget monitorering og registrering hos Udlændingestyrelsen.

På Beskæftigelsesministeriets område skønnes merudgifterne at være 1,8 mio. kr. i 2028.

Udgifterne kan henføres til it-tilpasninger.

På Børne- og Undervisningsministeriets område skønnes statslige merudgifter på 0,3 mio. kr. i 2027, og 1,7 mio. kr. i 2028 og 2,2 mio. kr. årligt fra 2029 og frem.

Udgifterne kan henføres til it-tilpasninger i centrale systemer.

Desuden vil uddannelsesinstitutionerne også skulle gennemføre tilpasninger af deres studieadministrative systemer.

På Digitaliseringsministeriets område skønnes merudgifterne at være 0,2 mio. kr. i 2026, 0,2 mio. kr. i 2027, 1,7 mio. kr. i 2028 og 1,5 mio. kr. i 2029 og frem.

Udgifterne kan henføres til it-tilpasninger og CPR-administration.

På Erhvervsministeriets område skønnes merudgifterne at være 1,6 mio. kr. årligt i 2028 og frem.

Udgifterne kan henføres til it-udvikling forbundet med modtagelse af oplysning om personers status i CPR-registeret.

På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område skønnes merudgifterne at være 0,8 mio. kr. i 2026.

Udgifterne kan henføres til it-tilpasning af de offentlige sygesikringssystemer.

I det omfang udlændinge uden lovligt ophold, der i dag anvender den fulde adgang til sundhedslovens ydelser, og afskæres herfra som følge af lovforslaget, vil dette medføre en besparelse for kommuner og regioner, som dog ikke kan kvantificeres.

På Skatteministeriets område skønnes merudgifterne at være 1,2 mio. kr. i 2026, 1,1 mio. kr. i 2027, 2,4 mio. kr. i 2028 og 2029, 2,7 mio. kr. i 2030, 2,6 mio. kr. i 2031, 3,9 mio. kr. i 2032, 3,2 mio. kr. i 2033, 2,6 mio. kr. i 2034, 2,3 mio. kr. i 2035, og 0,9 mio. kr. årligt fra 2036 og frem.

Udgifterne vedrører primært it-udvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og sagsbehandling i Skattestyrelsen.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område skønnes merudgifterne at være 0,4 mio. kr. i 2028, 0,6 mio. kr. årligt i 2029-2034 og 0,5 mio. kr. årligt i 2035-2036.

Udgifterne kan henføres til it-tilpasninger og løbende it-drift og -vedligehold.

Der skønnes herudover at være merudgifter for kommuner og regioner på op til 2,2 mio. kr. i 2026 og 7,3 mio. kr. i 2028.

Merudgifterne kan henføres til tilpasning af sygesikringssystemer i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og til it-udvikling hos kommunerne og Udbetaling Danmark under Beskæftigelsesministeriet.

Derudover forventes der en ydelsesmæssig besparelse på 1,1 mio. kr. årligt fra 2028 og frem hos kommunerne.

Mer- og mindreudgifterne for kommunerne og regionerne forventes at skulle DUT-forhandles med KL og Danske Regioner.

Lovforslagets element om afskaffelse af kravet om forudgående orientering i forbindelse med registersamkøring efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, samt udvidelse af kredsen af registre, som myndighederne kan samkøres oplysninger fra, forventes at medføre statslige merudgifter på i alt ca. 0,6 mio. kr. i 2025 og 1,2-2,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem i Udlændingestyrelsen.

Merudgifterne afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at princip nr. 1 er iagttaget, da lovforslaget indeholder klare regler samt klare processer ift.

myndighedernes sagsbehandling.

Der anvendes i den forbindelse en konsekvent begrebsanvendelse for den målgruppe, som afskæres fra at modtage offentlige ydelser, og for de oplysninger, der vil blive udstillet i CPR, hvilket vil understøtte en mere automatiseret sagsbehandling, som bygger på objektivt konstaterbare oplysninger.

Dette er i overensstemmelse med princip nr. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i udgangspunktet vil være oplysninger fra udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer, som udstilles umiddelbart i CPR.

For så vidt angår udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og statsborgere i Schweiz, vil oplysningerne om de pågældendes opholdsstatus som udgangspunkt blive baseret på deres registrerede nationalitetsoplysninger i CPR.

Der henvises til pkt. 2.1 ovenfor.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der vil være en overgangsperiode på mindst 3 år, før ændringerne i CPR vil træde i kraft.

Der vil i overgangsperioden være behov for en anden understøttelse af administrationen med, at udlændinge ikke har uretmæssig adgang til offentlige tilbud.

Der henvises også her til pkt. 2.1 ovenfor.

Det er desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling, da lovforslaget indeholder en grundig beskrivelse af forholdet til databeskyttelsesretten.

Der henvises til pkt. 4 ovenfor.

Det er derudover Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslagets element om udvidet adgang til registersamkøring med henblik på at kunne sikre en effektiv og relevant kontrol med, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke arbejder, modtager forsørgelsesydelse eller offentlige tilbud, som de ikke har retmæssig adgang til, er udformet i overensstemmelse med princip nr. 1, om enkle og klare regler og princip nr. 7, om at forebygge snyd eller fejl.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets element om, at Skatteforvaltningen skal afmelde virksomheder fra registrering for skatter og afgifter m.v., vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som dog ikke kan kvantificeres nærmere.

Lovforslagets element om, at udlændinge med ulovligt ophold i Danmark ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelser i henhold til i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser, vurderes heller ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens Økonomiudvalg på 4,0 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslagets element om, at personer med ulovligt ophold ikke kan være medlem af ledelsen eller ejer henholdsvis deltager i kapitalselskaber eller virksomheder med begrænset ansvar, vurderes at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De administrative konsekvenser vil bestå i en pligt for ledelsen til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i tilfælde, hvor personen er blevet påbudt af Erhvervsstyrelsen at afhænde sine kapital- eller ejerandele, men ikke har gjort dette inden for et år fra påbuddets meddelelse.

De administrative konsekvenser kvantificeres ikke nærmere.

Lovforslagets øvrige elementer har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

Udlændinge uden lovligt ophold, der er bopælsregistreret i CPR, vil ikke fremover have fuld adgang til ydelserne i sundhedsloven, men vil derimod have adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, hvis de er under Udlændingestyrelsens forsørgelse og har ladet sig indkvartere på eller i tilknytning til et indkvarteringssted drevet af Udlændingestyrelsen.

Forslaget vil ikke ændre på, at udlændinge uden lovligt ophold har adgang til akut og fortsat sygehusbehandling efter de almindelige regler herom.

Lovforslagets element om tilbagekaldelse af skattekort fra udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, vurderes at ville få administrative konsekvenser for borgerne i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen tilbagekalder et allerede udstedt skattekort til den pågældende.

De administrative konsekvenser kan dog ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslagets element om, at Skatteforvaltningen skal afmelde virksomheder fra registrering for skatter og afgifter m.v., vurderes at ville få administrative konsekvenser for borgerne i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen nægter eller inddrager en registrering for skatter og afgifter m.v. fra den pågældende.

De administrative konsekvenser for elementet kan dog ikke kvantificeres nærmere.

Forslaget om, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan modtage SU i medfør af SU-loven og ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelse i henhold til universitetsloven, lov om maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet vil indebære, at udlændinge, der er bopælsregistreret i CPR, men opholder sig ulovligt i Danmark, ikke fremover vil have ret til SU eller adgang til de nævnte uddannelser.

Lovforslagets element om, at udlændinge med ulovligt i Danmark ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelser i henhold til avu-loven, lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser vil indebære, at udlændinge uden lovligt ophold, der er bopælsregistreret i CPR, ikke fremover vil have adgang til de nævnte uddannelser.

Lovforslaget ændrer dog ikke på, at børn i den undervisningspligtige alder fortsat skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning på eller i tilknytning til et indkvarteringssted.

Undervisningen skal i indhold og omfang svare til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danske folkeskole.

Visse børn får tilbud om at deltage i folkeskolens undervisningen.

8.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10.

Forholdet til EU-retten

10.1.

Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud

Nordiske statsborgere samt statsborgere i EU/EØS og Schweiz og deres familiemedlemmer uanset nationalitet, har en videre ret til arbejde og ophold i Danmark end andre udlændinge.

Afskæring af udlændinge fra offentlige tilbud vil blive administreret i overensstemmelse med disse rettigheder, således at disse udlændinge alene vil blive afskåret fra offentlige tilbud i tilfælde, hvor der foreligger et sikkert grundlag for at konstatere, at disse rettigheder ikke er til stede, eksempelvis hvis den pågældende er udvist efter udlændingelovens kapitel 4.

10.2.

Udvidet adgang til registersamkøring

Registersamkøringer, jf. lovforslagets pkt. pkt. 2.2., af udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler om retten til fri bevægelighed, vil, under hensyn til forbuddet mod systematisk kontrol, alene forekomme i begrænset omfang.

Der vil således ikke på systematisk vis blive foretaget registersamkøring med henblik på kontrol af, om statsborgere i EU/EØS eller Schweiz, eller disses eventuelle tredjelandsstatsborgerfamiliemedlemmer, opfylder betingelserne for deres opholdsret.

10.3.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Der henvises til pkt. 2.1.4.1.3.

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august 2025 til den 15. september 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikerne, Amnesty International, Amnesty Nu, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Asylret, ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, Bankdata, BEC, Bedsteforældre for Asyl, Billedkunstnernes Forbund, BIQ, Bisbase, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggeriforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Computershare, Copenhagen Business School, Danes Worldwide, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Motor Union, Danmarks Nationalbank, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Teaterforeninger, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artistforbund, AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Lokalsyn, Dansk Kulturliv, Dansk Magisterforening, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Musikerforbund, Dansk PersonTransport, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!

), Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Bank, Danske Dramatikere, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation (DESO), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Filminstruktører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Gallerier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Iværksættere, Danske Kunsthåndværkere og Designere, Danske Landbrugsskoler, Danske Maritime, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Scenografer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Speditører, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Synsvirksomheder, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Filmskole, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Scenekunstskole, Den Katolske Kirke i Danmark, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DFF, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI (Dansk Industri), Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, DI (Transport), DIRF – Dansk Investor Relations Forening, Djøf, DM, DSK – De Samvirkende Købmænd, Dunn & Bradstreet, Effektivt Landbrug, Efterskoleforeningen, Eksportrådet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, FAF, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FGU Danmark, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, First North, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredericia Maskinmesterskole, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – Danske Revisorer, Færøernes landsstyre, GRAKOM, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, IT-Universitetet i København, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Komiteen for god Selskabsledelse, Kommune-kredit, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Marstal Navigationsskole, MARTEC, MEDCOM, Mellemfolkeligt Samvirke, Menighedsplejen i Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OXFAM IBIS – International Bistand International Solidaritet Oxfam, Patienterstatningen, Patientforeningen, Penneo, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl.

Freds-fonden), Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Producentforeningen, Professionshøjskolen Absalon, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center (RUC), Rytmisk Musikkonservatoium, Røde Kors, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet af Specialskoleledere, SEGES, SIMAC, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteanke-forvaltningen, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Skoleskibet Georg Stage, SMV Danmark, SOS Racisme, SRF Skattefaglig Forening, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur (SDFI), Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, Teknika, Tolke-bureauernes Brancheforening (TBBF), Uafhængige Scenekunstnere, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsskoleforeningen, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Yngre Læger, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Økonomistyrelsen, Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Maskinmesterskole, Aarhus Universitet og 3 F.

Lovforslaget er blevet eftersendt til Udlændingenævnet.

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud

2.1.

Registrering af data i Det Centrale Personregister (CPR)

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Udvidet adgang til registersamkøring

2.2.1

Gældende ret

2.2.1.1.

Registersamkøring med oplysninger i andre relevante offentlige registre

2.2.1.2.

Krav om forudgående orientering

2.2.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1.

Udvidet adgang til registersamkøring med oplysninger i relevante offentlige registre

2.2.2.2.

Afskaffelse af krav om forudgående orientering

2.3.

Afskæring af adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud samt Statens Uddannelsesstøtte (SU)

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

2.4.1.

Gældende ret

2.4.1.1.

Retten til ydelser i sundhedsvæsenet

2.4.1.1.1.

Personer med bopæl i Danmark

2.4.1.1.2.

Personer uden bopæl i Danmark

2.4.1.2.

Adgangen til ydelser efter udlændingelovgivningen

2.4.1.3.

Ret til sundhedsydelser efter EU-retten og internationale aftaler

2.4.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder med personlig hæftelse

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Erhvervsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

2.6.1.

Gældende ret

2.7.

Tilbagekaldelse af skattekort

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om afmelding af registrering af køretøjer

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

3.2.

Afskæring af adgang til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser for unge under 18 år

3.3.

Afskæring af adgang til ordblindeundervisning for voksne

4.

Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

4.1.

Registersamkøring

4.2.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

4.3.

Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder med personlig hæftelse

4.4.

Afskæring af adgang til at deltage i kapitalselskaber, visse personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

4.5.

Afskæring af adgang til uddannelse og undervisning

4.6

Tilbagekaldelse af skattekort

4.7.

Afmelding af registrering af køretøjer

5.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

8.

Klimamæssige konsekvenser

9.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10.

Forholdet til EU-retten

10.1

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12.

Sammenfattende skema

1)

de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2)

de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,

3)

de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,

4)

de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

5)

de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

6)

de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet,

7)

de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere eller

8)

de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 eller 6, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7.

1)

opholdet her i landet skal være over 3 måneder,

2)

vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet, og

3)

at tilflytteren har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra udlændingemyndighederne på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

12.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter i kommunerne svarende til 1,1 mio. kr. årligt i 2028 og frem.

Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for staten svarende til 4,0 mio. kr. i 2025, 14,9 mio. kr. i 2026, 12,5 mio. kr. i 2027 og 19,5 mio. kr. i 2028 og 18,2 mio. kr. i 2029 og 5,0-7,0 mio. kr. årligt i 2030 og frem.

Der skønnes herudover at være merudgifter for kommuner og regioner på op til 2,2 mio. kr. i 2026 og 7,3 mio. kr. i 2028.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Lovforslagets pkt. 2.5. om, at Skatteforvaltningen skal afmelde virksomheder fra registrering for skatter og afgifter m.v., skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets pkt. 2.6. om afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde skønnes, at medfører omkostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr.

Lovforslagets øvrige elementer har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens Økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Lovforslaget pkt. 2.3.-2.8 vil indebære at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, afskæres fra offentlige tilbud, som de pågældende i dag retmæssigt har adgang til.

Det gælder offentlige tilbud på undervisnings- og uddannelsesområdet, SU, sundhedstilbud, køretøjsregistrering, skattekort samt etablering af og deltagelse i virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder.

En række af ændringerne forventes at blive udmøntet ved bekendtgørelse.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med lovforslagets pkt. 2.2. og pkt. 2.3.-2.8., vil foretages inden for rammerne af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).

Nordiske statsborgere samt statsborgere i EU/EØS og Schweiz og deres familiemedlemmer uanset nationalitet, har en videre ret til arbejde og ophold i Danmark end andre udlændinge.

Afskæring af udlændinge fra offentlige tilbud vil blive administreret i overensstemmelse med disse rettigheder.

Registersamkøringer, jf. lovforslagets pkt. 2.1., af udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler om retten til fri bevægelighed, vil, under hensyn til forbuddet mod systematisk kontrol, alene forekomme i begrænset omfang.

Lovforslagets element om afskæring af sundhedsydelser, vil endvidere kunne blive berørt af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. pkt. 2.4.1.3.

Hvis en person har ret til ydelser efter disse regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 42 g, stk. 1, at børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, eller 42 k, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilte tilrettelagte undervisning.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i medfør af bestemmelsen fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter, der kan tilbydes, og kan herunder efter forhandling med børne- og undervisningsministeren, bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning.

Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af 2. pkt., kun skal gælde for visse indkvarteringssteder.

Udlændinge- og integrationsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige § 46.

Det fremgår af udlændingelovens § 42 g, stk. 2, at en udlænding, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes.

Det foreslås i § 42 g, stk. 2, at », udrejser eller udsendes« udgår.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13-14, som vil medføre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke kan være optaget på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Den foreslåede ændring vil, sammen med lovforslagets §§ 13-14, have den virkning, at udlændinge, der opholder ulovligt i Danmark, fremover ikke kan optages på en ungdomsuddannelse og derfor ikke kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i en ungdomsuddannelse.

Det vil fortsat være muligt for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, at deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret.

Det foreslås i § 44 a, stk. 10, 1. pkt., at ændre »eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse« til »at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, eller uretmæssigt har adgang til offentlige ydelser og tilbud,«, og at der efter »Bygnings- og Boligregistret« indsættes: », Det Centrale Virksomhedsregister, Køretøjsregisteret«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration også kan foretage registersamkøring efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 1. pkt., med henblik på at kontrollere om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, har uretmæssig adgang til offentlige ydelser og tilbud.

Endvidere vil den foreslåede ændring medføre, at Udlændingestyrelsen også får adgang til registersamkøring af oplysninger i egne registre med oplysninger i Det Centralt Virksomhedsregister, samt at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan samkøre oplysninger i egne registre med oplysninger i Køretøjsregisteret.

De to foreslåede ændringer vil i praksis kunne understøtte den retsmæssige afskæring fra visse offentlige tilbud, jf. de foreslåede ændringer i §§ 3-22, idet Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne kontrollere, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, uretmæssigt er indregistreret i Køretøjsregisteret, etablerer og/eller ejer enkeltmandsvirksomheder, samt uretmæssigt deltager i visse virksomhedstyper.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 ovenfor.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 2. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., at registersamkøring omfattet af 1. og 2. pkt. alene gælder for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Det foreslås at i § 44 a, stk. 10, ophæves 2. og 3. pkt.

Den foreslåede ophævelse af 2. pkt. i § 44 a, stk. 10, vil i praksis ikke have nogen betydning, da Styrelsen for International Rekrutterings adgang til at samkøre oplysninger fra egne register med Det Centrale Virksomhedsregister fremover vil fremgå af bestemmelsens 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Derudover vil den foreslåede ophævelse af 3. pkt. i § 44 a, stk. 10, medføre, at der fremadrettet efter udlændingeloven ikke vil blive stillet krav om, at udlændingen skal have modtaget forudgående information om, at udlændingemyndighederne foretager registersamkøring med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at den pågældende modtager offentlige ydelser eller tilbud, som de ikke er berettigede til.

Den foreslåede ophævelse påvirker ikke myndighedernes pligt til at iagttage de regler om oplysning m.v., der gælder efter databeskyttelsesforordningen.

Der henvises til pkt. 4.1 ovenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 ovenfor.

Til § 2

Til nr. 1

Bilag 1 til lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven) fastlægger dataindholdet i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Der er ikke i dag efter bilag 1 til CPR-loven hjemmel til at registrere oplysninger om udlændinges opholdsstatus i CPR.

Det foreslås, at der i bilag 1, nr. 3, indsættes et nyt litra g, hvorefter CPR vil indeholde oplysninger om en udlændings opholdsstatus, dvs. oplysninger om udlændingens ret til ophold efter de udlændingeretlige regler.

Tidligere oplysning om en udlændings opholdsstatus bevares i CPR (historisk).

Der henvises til pkt. 2.1.2 for en beskrivelse af, hvordan udlændingens opholdsstatus forudsættes registreret.

Det foreslåede vil indebære, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå af CPR, ligesom at tidligere oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå af CPR med en angivelse af, at der er tale om historiske oplysninger.

Oplysninger om udlændinges opholdsstatus registreres og ajourføres af udlændingemyndighederne og vil med den foreslåede ændring fra udlændingemyndighedernes systemer blive udstillet via CPR.

Dette vil i praksis betyde, at grundregistreringen af oplysningerne sker i udlændingemyndighedernes systemer, hvorfra de udstilles (vises) via CPR.

Det er således udlændingemyndighedernes ansvar at sikre retvisende oplysninger i CPR herom.

Det vil være udlændingemyndighederne, der udstiller oplysninger om opholdsstatus i CPR.

Dog vil oplysninger om opholdsstatus for statsborgere i EU/EØS og Schweiz, herunder for nordiske statsborgere, som hovedregel tage udgangspunkt i den nationalitet, de er registreret med i CPR, og ikke i oplysninger fra udlændingemyndighederne.

Det skyldes, at statsborgere i disse lande allerede i kraft af deres nationalitet har en opholdsret, jf. pkt. 2.1.1.1 ovenfor, og at de i en række tilfælde vil kunne indrejse i Danmark og blive registreret med bopæl i CPR uden forudgående kontakt med eller tilladelse fra udlændingemyndighederne.

Oplysning om en udlændings opholdsstatus påvirker ikke den enkelte udlændings bopælsregistrering i CPR, og den pågældende vil således i overensstemmelse med CPR-lovens almindelige regler om bopælsregistrering, navnlig i CPR-lovens § 6, være registreret med bopæl i CPR uanset den pågældendes opholdsstatus.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus, herunder historiske oplysninger om opholdsstatus, fra CPR vil kunne videregives til offentlige myndigheder i overensstemmelse med CPR-lovens kapitel 8.

Offentlige myndigheder, som har brug for oplysninger om udlændinges opholdsstatus i forbindelse med deres myndighedsudøvelse, kan således fra CPR få videregivet disse oplysninger, og i den forbindelse integrere oplysninger fra CPR i en system-til-systemløsning, såfremt myndighederne ønsker dette.

Oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil desuden med de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 9 og §§ 11-14, tillige kunne videregives fra CPR til private uddannelsesinstitutioner uden for den offentlige forvaltning.

Private uddannelsesinstitutioner, som har brug for oplysninger om udlændinges opholdsstatus i forbindelse med, at disse institutioner skal kunne administrere reglerne om, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke optages eller er indskrevet på uddannelsesinstitutionerne, kan således fra CPR få videregivet disse oplysninger, og i den forbindelse integrere oplysninger fra CPR i en system-til-systemløsning, hvis den enkelte private uddannelsesinstitution ønsker dette, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9 og §§ 11-14 nedenfor.

Det bemærkes, at tidspunktet for ikrafttrædelse af den foreslåede ændring fastsættes af digitaliseringsministeren.

Der henvises til lovforslagets § 23, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Til nr. 1

Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven og bekendtgørelse nr. 794 af 22. juni 2025 (SU-bekendtgørelsen).

SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad.

SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark.

SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens kapitel 1.

Det følger således af SU-lovens § 2, at uddannelsessøgende kan få SU, når de 1) er indskrevet på en SU-berettigende uddannelse, 2) er studieaktive, 3) ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, 4) opfylder betingelserne i SU-lovens §§ 2 a og 2 b, og hvis der søges om SU til uddannelse i udlandet, tillige § 2 c, 5) ikke bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. SU-lovens 2 d, og 6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f.

Den uddannelsessøgende skal desuden være dansk statsborger eller udenlandsk statsborger, der kan ligestilles med en dansk statsborger, jf. SU-lovens § 2 b og SU-bekendtgørelsens §§ 1-8.

Endelig skal den uddannelsessøgende være fyldt 18 år, medmindre der søges om SU til videregående og privat uddannelse.

Dette følger af SU-lovens § 2 a.

Det foreslås i SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 6, at »§§ 2 e og 2 f« ændres til »§§ 2 e-g«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter der som noget nyt indsættes et § 2 g i SU-lovens kapitel 1, hvorefter uddannelsessøgende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få SU.

Det foreslåede vil medføre, at det bliver en af betingelserne for at kunne få SU, at den uddannelsessøgende ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter den foreslåede § 2 g, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven og bekendtgørelse nr. 794 af 22. juni 2025 (SU-bekendtgørelsen).

SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad.

SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark.

SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De generelle betingelser, der skal være opfyldt for, at en uddannelsessøgende har ret til SU, følger af SU-lovens kapitel 1.

Det følger således af SU-lovens § 2, at uddannelsessøgende kan få SU, når de 1) er indskrevet på en SU-berettigende uddannelse, 2) er studieaktive, 3) ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, 4) opfylder betingelserne i SU-lovens §§ 2 a og 2 b, og hvis der søges om SU til uddannelse i udlandet, tillige § 2 c, 5) ikke bevidst har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. SU-lovens 2 d, og 6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f.

Som udgangspunkt skal den uddannelsessøgende være dansk statsborger for at kunne få SU, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 1.

Dog har visse udlændinge ret til ligestilling med danske statsborgere i forhold til retten til SU.

Efter SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 2-4, kan der således gives SU til uddannelse i Danmark til EU- eller EØS-statsborgere, der efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, til EU- eller EØS-statsborgere, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, og til udenlandske statsborgere der er i familie med en EU- eller EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3.

Der er med hjemmel i SU-lovens § 2 b, stk. 2, fastsæt nærmere regler om adgangen til SU for disse grupper i SU-bekendtgørelsens §§ 2-7, herunder at SU kan gives til uddannelse i Danmark, og – under visse betingelser – til uddannelse i udlandet.

Efter SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 5, kan udenlandske statsborgere, der har tilhørsforhold til Danmark ligeledes få SU.

Det er med hjemmel SU-lovens § 2 b, stk. 2, fastsat i SU-bekendtgørelsens § 8, at disse udenlandske statsborgere omfatter uddannelsessøgende, der på ansøgningstidspunktet 1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, 2) er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4, 3) ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år og sammen med sine forældre har taget fast ophold i Danmark, 4) har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i registreret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år, 5) har arbejdet i mindst 30 timer pr. uge i mindst 2 år umiddelbart før påbegyndelsen af uddannelsen, 6) umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, eller 7) er tyrkisk statsborger og direkte efterkommer af en tyrkisk statsborger, som har registreret bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet, og som er eller har været arbejdstager i Danmark.

Det er endvidere fastsat i SU-bekendtgørelsens § 8, at denne gruppe af uddannelsessøgende alene kan få SU til uddannelse i Danmark.

Der stilles således ikke efter gældende ret krav om, at der ikke kan udbetales SU, hvis den uddannelsessøgende opholder sig i Danmark ulovligt.

Det foreslås, at der i SU-loven indsættes et nyt § 2 g, hvorefter uddannelsessøgende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få SU.

Efter det foreslåede § 2 g, stk. 1, 1. pkt., har uddannelsessøgende ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark.

Efter det foreslåede § 2 g, stk. 1, 2. pkt., vil udbetaling af uddannelsesstøtte ophøre fra den måned, der følger efter måneden, hvorfra den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Med forslaget vil retten til SU således ophøre, hvis den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Efter det foreslåede § 2 g, stk. 2, skal styrelsen træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Tilbagebetalingskravet vil efter det foreslåede skulle rejses i overensstemmelse med de eksisterende regler herom på SU-området, jf. i den forbindelse bl.a. SU-lovens § 38 b, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens § 52, for de måneder, hvor den pågældende ikke opfyldte støttebetingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1, herunder den foreslående nye § 2 g, ved månedens begyndelse.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelse om at standse udbetalingen af SU og afgørelse om tilbagebetaling af SU kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. SU-lovens § 46, stk. 1.

Det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 3, at udbetalingen af SU ophører fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker.

Er udbetalingen dateret den 1. i en måned, ophører udbetalingen dog fra og med denne måned, uanset om den uddannelsessøgende den 1. i måneden opfylder betingelserne i SU-lovens § 2, stk. 1.

Til nr. 3

Efter SU-lovens § 28 tildeles SU i løbet af støtteåret med foreløbige beløb og med endelige beløb efter støtteårets udgang.

SU-lovens § 29 giver hjemmel til at ændre støtten, standse støtten og kræve for meget modtaget støtte tilbage før den endelige tildeling, hvis det viser sig, at den uddannelsessøgende ikke opfylder de grundlæggende støttebetingelser, herunder de betingelser, der er beskrevet i SU-lovens kapitel 1, eller har fået SU med for høj sats.

Efter SU-lovens § 30 sker den endelige tildeling af SU på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egen indkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsforhold m.v. Med den endelige tildeling afgøres det således, hvor stort et beløb, den uddannelsessøgende har haft ret til i SU i løbet af det forgangne støtteår.

Ligeledes kan SU, der i det forgangne støtteår er udbetalt i ikke-støtteberettigende måneder eller med for høj sats, kræves tilbage efter SU-lovens § 30 om foreløbig og endelig tildeling.

Det foreslås i SU-lovens § 29, stk. 3, at »§§ 2-2 f« ændres til »§§ 2-2 g«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, hvor det foreslås, at det fremover er en grundlæggende betingelse for retten til SU, at den uddannelsessøgende ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslåede vil indebære, at det vil fremgå af SU-lovens § 29, stk. 3, at foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelsen i de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1, og § 2 g, kan kræves tilbagebetalt, før endelig tildeling af SU finder sted.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Til § 4

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelse, herunder adgang til og optagelse på uddannelse, supplerende uddannelsesaktivitet, ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor.

Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af adgangsprøver og karakterkrav.

Dette følger af universitetslovens § 8, stk. 1.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved bacheloruddannelser og kandidatuddannelser følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav), og at ansøgeren opfylder de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve.

Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav.

Adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, indebærer, at en ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, herunder har bestået en eventuel adgangsprøve, er en kvalificeret ansøger til en bacheloruddannelse.

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav.

Efter § 28, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkelte uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Universitetsloven eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive optaget på videregående uddannelser udbudt efter loven.

Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra universitetet.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 42.

Universitetsloven eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter universiteterne kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i universitetsloven indsættes en ny § 8 c, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis universitetet bliver bekendt med, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal universitetet afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en studerende.

Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 8 c, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis universitetet i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter universitetsloven.

Det vil gælde, uanset om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for adgang til og optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at universiteterne skal bringe indskrivningen til ophør for studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har universiteterne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt.

ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Det foreslåede vil forudsætte, at universitetet vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at universitetet er blevet bekendt med, at en ansøger eller en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor universitetet får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i universitetslovens § 8, stk. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang til og optagelse på uddannelse m.v., forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der er blevet udskrevet fra uddannelsen, på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på uddannelsen – eller eventuelt optaget på en ny universitetsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 ovenfor.

Til § 5

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelse i medfør af lov om maritime uddannelser, herunder om adgang til uddannelserne.

Dette følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser.

De nærmere regler for adgang til at blive optaget på maritime uddannelser, herunder regler om indskrivning og udskrivning, følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 2025 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Desuden fremgår regler om specifikke adgangs- og optagelseskrav til de enkelte maritime uddannelser i uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte maritime uddannelser.

Adgang til maritime uddannelser efter lov om maritime uddannelser, der er på videregående niveau, forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav).

Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af adgangsbekendtgørelsens bilag 1.

Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve.

Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

En ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, er en kvalificeret ansøger.

Adgang til maritime uddannelser efter lov om maritime uddannelser, der ikke er på videregående niveau, er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte uddannelser.

Lov om maritime uddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive optaget på uddannelser udbudt efter loven.

Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for elever og studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra institutionen.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 36.

Lov om maritime uddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en elev eller studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i lov om maritime uddannelser indsættes en ny § 20 d i kapitel 7, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en indskrevet elev eller studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en elev eller studerende.

Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 20 d, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere, elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser.

Det vil gælde, uanset om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal bringe indskrivningen til ophør for elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har institutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på udbudt efter lov om maritime uddannelser.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt.

ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser.

Det foreslåede vil forudsætte, at uddannelsesinstitutionen vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at en ansøger, eleven eller den studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren, eleven eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang til uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser, forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der enten er nægtet optag eller er blevet udskrevet fra uddannelsen, på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på en uddannelse, der udbydes efter lov om maritime uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til § 6

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelser udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder om adgang og indskrivning.

Dette følger af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannelse følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 2025 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav).

Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af adgangsbekendtgørelsens bilag 1.

Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve.

Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

En ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, er en kvalificeret ansøger, jf. adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages på videregående uddannelser udbudt efter loven.

Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra institutionen.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 36.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, der i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes en ny § 22 a, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en studerende.

Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 22 a, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det vil gælde uanset, om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal bringe indskrivningen til ophør for studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har institutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt.

ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Det foreslåede vil forudsætte, at uddannelsesinstitutionen vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at en ansøger eller den studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang og indskrivning m.v., forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der er blevet udskrevet fra uddannelsen på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på uddannelsesinstitutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til § 7

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelse i medfør af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, herunder adgang til uddannelserne, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved bacheloruddannelser- og kandidatuddannelser tilrettelagt på heltid på videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område følger af adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 57 af 10. januar 2024 om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav), og at ansøgeren opfylder de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.

Institutionen kan endvidere bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve.

Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde fastsatte karakterkrav.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 3.

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. adgangsbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen adgangskrav til den enkelte uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages på videregående uddannelser udbudt efter loven.

Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) melder sig ud af uddannelsen, eller 8) er varigt bortvist fra institutionen.

Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 37.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke bestemmelser, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan bringe indskrivningen til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 10 a, hvor det i 1. pkt. vil fremgå, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen afvise at optage en ansøger eller bringe indskrivningen til ophør for en studerende.

Der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås i § 10 a, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen bliver bekendt med, at en ansøger, der søger om optagelse, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det vil gælde, uanset om ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne bringer indskrivningen til ophør for studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har institutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt.

ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Det foreslåede vil forudsætte, at uddannelsesinstitutionen vil skulle afvise at optage eller iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at en ansøger eller den studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Dette vil også gælde, inden CPR-løsningen er implementeret, selvom institutionerne indtil da ikke kan foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Den gældende bemyndigelse i § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om adgang til uddannelse, forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvornår en ansøger, der er blevet udskrevet fra uddannelsen, på grund af ulovligt ophold i Danmark, kan blive genoptaget eller genindskrevet på en uddannelse, der udbydes efter lov om videregående kunstneriske uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til § 8

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at udlændinge som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages på kunstneriske videregående uddannelser udbudt efter loven.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke regler om, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan bringe en indskrivning til ophør, fordi en studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet indsættes en ny § 22 a, hvorefter ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at en ansøger, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan ansøgeren ikke optages på en uddannelse udbudt efter lov om kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet uanset, at den studerende i øvrigt opfylder betingelserne for adgang til og optagelse på uddannelsen.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne være indskrevet på en uddannelse udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Det foreslåede vil indebære, at hvis de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet konstaterer, at en indskrevet studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen bringe indskrivningen til ophør.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en videregående uddannelse.

Der vil dog fra den foreslåede ændring er trådt i kraft blive vejledt på relevante hjemmesider m.v. om, at det er en betingelse for optagelse og fortsat indskrivning på en videregående uddannelse, at udlændinge ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

I forbindelse med ansøgning om optagelse vil der endvidere blive vejledt om, at uddannelsesinstitutionerne kan modtage oplysninger fra udlændingemyndighederne om evt.

ulovligt ophold i Danmark til brug for afgørelse om optag og ret til at være indskrevet på en videregående uddannelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, foretager det enkelte uddannelsessted ikke på anden vis kontrol af, hvorvidt ansøgere og studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 2, om at en institution, hvis den bliver bekendt med, at en studerende opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive den studerende.

Forslaget vil medføre, at den kunstneriske uddannelsesinstitution vil skulle iværksætte processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, at uddannelsesinstitutionen er blevet bekendt med, at den studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Institutionens vurdering kan foretages ud fra oplysninger om ulovligt ophold, der er videregivet fra f.eks. den omhandlede studerende selv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i avu-loven at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, efter »denne lov« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2, stk. 5, således at det vil fremgå, at der vil være en undtagelse til bestemmelsen om, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 9, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Avu-lovens § 2, stk. 2, indeholder optagelsesbestemmelser til almen voksenuddannelse for personer under 25 år efter undervisningspligtens ophør, jf. dog stk. 4, hvorefter loven ikke finder anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, efter »stk. 4« indsættes »og 5«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 2, vil blive indsat en henvisning til foreslåede nye § 2, stk. 5, jf. lovforslagets § 9, nr. 3.

Det nye stk. 5 indeholder en undtagelse til bestemmelsen om, at de i stk. 2 nævnte seks persongrupper under 25 år efter undervisningspligtens ophør kan modtage undervisning i henhold til avu-loven.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 9, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Avu-lovens § 2 indeholder optagelsesbestemmelser til almen voksenuddannelse.

Bestemmelserne om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag på almen voksenuddannelse.

Der henvises til pkt. 2.1.3.1 ovenfor.

Optagelsesbestemmelserne gælder også ved almen voksenuddannelse, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i avu-loven efter § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 5, om at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

Det foreslåede indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

Det foreslåede vil betyde, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få adgang til individuel kompetencevurdering efter avu-lovens § 27 på grundlag af at have adgang til uddannelse efter avu-loven.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på almen voksenuddannelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registeret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om det foreslåede krav.

Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark er opfyldt.

En afgørelse om afslag på optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 24 i avu-loven, at der fastsættes regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til avu-loven.

Der påtænkes ikke fastsat regler om, at institutionens afgørelse om afvisning af optagelse som følge af ulovligt ophold i Danmark kan påklages.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på fag inden for almen voksenuddannelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion.

Det følger af § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. avu-loven.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 4

Avu-loven indeholder ikke bestemmelser om, at der kan ske udskrivning af en kursist på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i avu-loven, om at en institution, hvis den bliver bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive kursisten.

Forslaget vil medføre, at en uddannelsesinstitution, der bliver bekendt med, at en kursist på almen voksenuddannelse opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende kursist fra undervisningen.

Det forudsættes, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt kursisten, vil den have virkning med det samme.

Det forudsættes, at kursisten, hvis afgørelsen overbringes kursisten på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig kursist henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en kursist, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en kursist, der er registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således kursister, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR.

Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen.

Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne kursister.

Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark.

Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 24 i avu-loven, at der fastsættes regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til avu-loven.

Der påtænkes ikke fastsat regler om, at institutionens afgørelse om udskrivning som følge af ulovligt ophold i Danmark kan påklages.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark.

Det følger af § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. avu-loven.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 5

Avu-loven indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i lov om Det Centrale Personregister kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i lov om Det Centrale Personregister vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som institutionen forud har identificeret enkeltvis.

De uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne kursister, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7) eventuel forsvinden og datoen herfor,

8) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11) løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 9 a i avu-loven med overskriften »Videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister«.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 22 b.

Det foreslås i bestemmelses stk. 1, at private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse, hvis er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

Med det foreslåede vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, angående ansøgere og kursister på fag inden for almen voksenuddannelse kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 2, stk. 5, i avu-loven, og at sikre, at der ikke er optaget kursister, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 14 a, i avu-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af de foreslåede § 2, stk. 5, og § 14 a, i avu-loven, have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres og kursisters opholdsstatus.

En digital kontrol af, om ansøgere og kursister opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR.

Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere og kursister, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og dermed anses for private i CPR-lovens forstand, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt.

Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis der efter § 3, stk. 2, i avu-loven sker godkendelse til at udbyde almen voksenuddannelse af en uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8.

Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til § 10

Til nr. 1

Lov om forberedende grunduddannelse §§ 4 og 5 indeholder optagelsesbestemmelser til forberedende grunduddannelse.

Lovens § 6 indeholder bestemmelser om tilbud om et afsøgningsforløb til potentielle elever til forberedende grunduddannelse.

Bestemmelser om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark fra optag eller fra at være indskrevet på forberedende grunduddannelse eller afsøgningsforløb.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forberedende grunduddannelse efter § 50, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 6 a i lov om forberedende grunduddannelse om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke kan optages eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. §§ 4 og 5, eller på afsøgningsforløb, jf. § 6.

Det foreslåede indebærer, at hvis den kommunale ungeindsats konstaterer, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende ikke målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse eller tilbydes et afsøgningsforløb med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den pågældende tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede indebærer desuden, at institutionen ikke kan optage personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og at personer, der allerede er optaget, skal udskrives fra forberedende grunduddannelse, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, og den foreslåede § 39 a i lov om forberedende grunduddannelse.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil den kommende ungeindsats henholdsvis uddannelsesinstitutioner hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at den kommunale ungeindsats henholdsvis uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan målgruppevurderes, optages eller skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Disse oplysninger om opholdsstatus fra CPR vil blive stillet til rådighed for den kommunale ungeindsats af Styrelsen for It og Læring via Ungedatabasen.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registeret i CPR, forudsættes det, at den kommunale ungeindsats i forbindelse med målgruppevurderingen i nødvendigt omfang oplyser om den foreslåede optagelsesbetingelse.

Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at den kommunale ungeindsats henholdsvis uddannelsesinstitutionen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at personen ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, er opfyldt.

Den kommunale ungeindsats vil ikke med det foreslåede få nye opgaver i forhold til i dag, hvor den kommunale ungeindsats også forudsættes i nødvendigt omfang at afklare relevante personoplysninger for personer, der skal målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.

Den kommunale ungeindsats’ afgørelse om målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse eller afgørelse om tilbud af et afsøgningsforløb vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Der kan ikke klages over den kommunale ungeindsats’ afgørelse om målgruppevurdering eller tilbud afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse til anden administrativ myndighed.

Hvis en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse eller tilbydes et afsøgningsforløb og den foreslåede bestemmelse dermed ikke overholdes, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede den kommunale ungeindsats og institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at de fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 50, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion.

Det følger af § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende grunduddannelse.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om forberedende grunduddannelse indeholder ikke bestemmelser om, at der kan ske udskrivning af en elev på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 39 a, hvorefter en institution, hvis den bliver bekendt med, at en elev opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive eleven.

Forslaget vil medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse, der bliver bekendt med, at en elev på forberedende grunduddannelse opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende elev fra undervisningen.

Det forudsættes således, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt eleven, vil den have virkning med det samme.

Det forudsættes, at eleven, hvis afgørelsen overbringes eleven på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig elev henvises der til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en elev, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en elev, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således elever, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR.

Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen.

Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever.

Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark.

Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens afgørelse efter loven og regler udstedt i medfør heraf, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en elevopholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 50, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark.

Det følger af § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende grunduddannelse.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til § 11

Til nr. 1

Det følger af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2, stk. 1, at alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, efter »voksenundervisning« indsættes »jf. dog § 2 b«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2 b, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelsen om, at alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Det følger af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2, stk. 2, at personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning, hvis en af en række angivende betingelser er opfyldt.

Af lovens § 2 a, stk. 2, følger, at personer under 25 år, som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte efter undervisningspligtens ophør, har adgang til ordblindeundervisning i henhold til loven, hvis en af en række angivende betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, og § 2 a, stk. 2, efter »stk. 3« indsættes »og § 2 b«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2, stk. 2, og § 2 a, stk. 2, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2 b, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om adgang for personer under 25 år til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Det følger af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten § 2 a, stk. 1, at alle, der er fyldt 25 år, og som har som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte efter undervisningspligtens ophør, har adgang til sådan undervisning.

Det foreslås, at der i § 2 a, stk. 1, efter »undervisning« indsættes »jf. dog § 2 b«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 2 a, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 2 b, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelsen om, at alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte efter undervisningspligtens ophør, har adgang til sådan undervisning.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 4

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten §§ 2-2 a indeholder bestemmelser om adgangen til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Bestemmelserne om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark fra optag eller at være indskrevet på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Loven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en deltager på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Loven gælder også ved forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, herunder voksenuddannelsescentrenes driftsoverenskomstparter.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten efter § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 b.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, kan personer, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke optages eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. § 2, eller ordblindeundervisning, jf. § 2 a.

Det foreslåede i stk. 1 indebærer, at hvis voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparters systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved systemerne kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på forberedende grunduddannelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark.

Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, er opfyldt.

Voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstpartner vil foretage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark.

En afgørelse om optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten, at afgørelser som i henhold til loven træffes af voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstsparter, kan indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Det følger videre af § 19, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til at kan herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

En deltagers klage kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på fag inden for almen voksenuddannelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion.

Det følger af § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 følger, at såfremt voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter bliver bekendt med, at en deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, skal voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten straks udskrive deltageren.

Det foreslåede i stk. 2 indebærer, at et voksenuddannelsescenter eller en driftsoverenskomstpart, der bliver bekendt med, at en deltager på elev på forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende deltager fra undervisningen.

Det forudsættes således, at et voksenuddannelsescenter eller en driftsoverenskomstpart iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse er overbragt deltageren, vil den have virkning med det samme.

Det forudsættes, at deltageren, hvis afgørelsen overbringes deltageren på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig deltager henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en deltager, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en deltager, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således deltagere, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR.

Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen.

Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne deltagerne.

Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark.

Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten, at afgørelser som i henhold til loven træffes af voksenuddannelsescentre og driftsoverenskomstsparter, kan indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Det følger være af § 19, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til at kan herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

En deltagers klage kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte en tilskudsmæssig sanktion, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark.

Det følger af § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og ordblindetesten.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som institutionen forud har identificeret enkeltvis.

De uddannelsesinstitutioner vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne deltagere, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7) eventuel forsvinden og datoen herfor,

8) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11) løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 har uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og som efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, jf. lovens § 7, udbyder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller som er indskrevet på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis det er nødvendigt for institutionens administration af § 2 b.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og som efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller som er indskrevet på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Med det foreslåede vil private uddannelsesinstitutioner angående ansøgere og kursister på forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, og til at sikre, at der ikke er optaget kursister, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten.

De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af den foreslåede § 2 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres og deltageres opholdsstatus.

En digital kontrol af, om ansøgere og kursister opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR.

Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere og deltagere, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt.

Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis der efter § 7 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten er en driftsoverenskomstpart, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8.

Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til § 12

Til nr. 1

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om adgangen om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Bestemmelserne om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark fra optag eller at være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Der henvises til pkt. 2.1.3 ovenfor.

Loven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en deltager på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Lovens bestemmelser gælder også ved arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der i § 10 a, stk. 1, indsættes et 2. og 3. pkt., hvorefter personer, der opholder sig ulovligt i Danmark ikke kan optages eller være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Bliver uddannelsesinstitutionen bekendt med, at en person, der er optaget på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive vedkommende.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at en person, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på fag arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få adgang til individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark.

Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse er opfyldt.

En afgørelse om optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 33, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Af § 33, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. følger, at klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for så vidt angår retlige mangler.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet.

Det foreslåede i stk. 1, 3. pkt., indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, skal uddannelsesinstitutionen straks udskrive deltageren.

Det foreslåede indebærer, at en uddannelsesinstitution, der bliver bekendt med, at en deltager på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende deltager fra undervisningen.

Det forudsættes således, at uddannelsesinstitutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse er overbragt deltageren, vil den have virkning med det samme.

Det forudsættes, at deltageren, hvis afgørelsen overbringes deltageren på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig deltager henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved en deltager, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås en deltager, der er registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således deltagere, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR.

Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen.

Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever og kursister.

Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark.

Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 33, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Af § 33, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. følger, at klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og bekendtgørelsen af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for så vidt angår retlige mangler.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en deltager opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive deltageren, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som institutionen forud har identificeret enkeltvis.

De uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne deltagere, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7) eventuel forsvinden og datoen herfor,

8) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11) løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR om personer, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 28 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter den foreslåede bestemmelses i stk. 1, har private uddannelsesinstitutioner, der efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 16 kan udbyde undervisning efter denne lov, adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 10 a, stk. 1, 2. pkt.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og som udbyder undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Med det foreslåede vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, angående ansøgere på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og til at sikre, at der ikke er optaget deltagere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 10 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af det foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres opholdsstatus.

En digital kontrol af, om ansøgere opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR.

Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil private uddannelsesinstitutioner få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de private uddannelsesinstitutioner adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som de uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt.

Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til private uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse udbydes af en privat uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8.

Det foreslåede indebærer endvidere, at de private uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til § 13

Til nr. 1

Lov om erhvervsuddannelser § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b, indeholder regler om optagelse på en erhvervsuddannelse.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b, efter »uddannelsesaftale« indsættes », jf. dog § 5 f«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b, indsættes en henvisning til det foreslåede § 5 f, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om optagelse på en erhvervsuddannelse.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om erhvervsuddannelser § 5 c, stk. 2, 1. pkt., indeholder regler om optagelse på en erhvervsuddannelses hovedforløb.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 5 c, stk. 2, 1. pkt., efter »2. del« indsættes », jf. dog § 5 f«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 5 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes en henvisning til det foreslåede § 5 f, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om optagelse på en erhvervsuddannelse.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Lov om erhvervsuddannelser § 5 e, stk. 1, indeholder regler om optagelse på adgangskurser.

Der henvises til pkt. 2.1.3.1 ovenfor.

Det foreslås, at der i § 5 e, stk. 1, efter »adgangskursus« indsættes », jf. dog § 5 f«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 5 e, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede § 5 f, således at det fremgår, at der vil være en undtagelse til bestemmelserne om optagelse på adgangskursus.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 4

Reglerne om optagelse på en erhvervsuddannelse findes i lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven) §§ 5-5 e.

Bestemmelser om optagelse indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag eller at være indskrevet på en erhvervsuddannelse.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

Optagelsesbestemmelserne gælder også ved erhvervsuddannelser, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Det vil sige institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og private skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Det foreslås, at der i erhvervsuddannelsesloven indsættes en ny § 5 f, om at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. §§ 5-5 d, eller deltage i et adgangskursus, jf. § 7.

Det foreslåede indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse eller deltage i et adgangskursus.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på en erhvervsuddannelse eller et adgangskursus.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark.

Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, er opfyldt.

Uddannelsesinstitutionerne vil foretage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark.

En afgørelse om optagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 69 i erhvervsuddannelsesloven, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Efter § 147, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser kan bl.a. klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser om optagelse på skolen indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven eller lærlingen, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 5

Erhvervsuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en elev eller lærling på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, hvis vedkommende i øvrigt overholder reglerne for deltagelse i undervisning m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 50 a i erhvervsuddannelsesloven om, at skolen, hvis den bliver bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal udskrive eleven eller lærlingen.

Forslaget vil medføre, at såfremt en skole, der bliver bekendt med, at en elev eller lærling på en erhvervsuddannelse eller et adgangskursus opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende elev eller lærling fra undervisningen.

Det forudsættes således, at skolen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt eleven eller lærlingen, vil den have virkning med det samme.

Det forudsættes, at eleven eller lærlingen, hvis afgørelsen overbringes eleven eller lærlingen på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader skolen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig elev eller lærling henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved elev eller lærling, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for skolens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget.

Det forudsættes således ikke, at skolerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte skolers studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR.

Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil skolens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har skolerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på skolen.

Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at skolen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever og kursister.

Skolen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark.

Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 69 i erhvervsuddannelsesloven, at efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Klager over en udskrivning efter den foreslåede § 50 a vil ikke være omfattet af de gældende regler om klageadgang i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser.

Der påtænktes ikke fastsat regler om klageadgang vedrørende udskrivning efter den foreslåede § 50 a.

Hvis en skole ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver skolen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal skolen straks udskrive kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede skolens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at skolen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 6

Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af person, som institutionen forud har identificeret enkeltvis.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne elever og lærlinge, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7) eventuel forsvinden og datoen herfor,

8) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11) løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR om personer, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til private uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 67 b i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i stk. 1, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, udbyder undervisning efter lov om erhvervsuddannelser, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på erhvervsuddannelser, eller som er indskrevet på erhvervsuddannelser, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler, institutioner og virksomheder, der udbyder undervisning efter lov om erhvervsuddannelser, vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på erhvervsuddannelser, eller som er indskrevet på erhvervsuddannelser.

Med det foreslåede vil de nævnte private uddannelsesinstitutioner angående ansøgere, elever og lærlinge på erhvervsuddannelser kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte private uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det foreslåede § 5 f i lov erhvervsuddannelser, og til at sikre, at der ikke er optaget elever og lærlinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 50 a i lov om erhvervsuddannelser.

De nævnte private uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af det foreslåede § 5 f og § 50 a i lov om erhvervsuddannelser, have behov for oplysninger fra CPR om, ansøgeres, elevers og lærlinges opholdsstatus.

En digital kontrol af, om ansøgere, elever og lærlinge opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR.

Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere elever og lærlinge, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning og dermed anses for private i CPR-lovens forstand, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de private uddannelsesinstitutioner adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som de private uddannelsesinstitutioner får adgang til, undergives tavshedspligt.

Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f, finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis erhvervsuddannelser udbydes af en privat uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8.

Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger blive omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til § 14

Til nr. 1

Reglerne om optagelse på uddannelser omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser findes i lovens §§ 7-12 a og 14 a-17 samt i bekendtgørelse nr. 870 af 23. juni 2025 om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser og i bekendtgørelse nr. 527 af 2. maj 2019 om gymnasial supplering.

Reglerne om optagelse på uddannelser omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser indebærer ikke en afskæring af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fra optag eller for at være indskrevet på de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.3.1 ovenfor.

For så vidt angår udlændinge, der søger om optagelse på en gymnasial fuldtidsuddannelse og ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse, er det fast antaget, at institutionen skal vurdere, at den pågældende ansøger har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne følge undervisningen og har til hensigt at gennemføre hele uddannelsesforløbet.

En sådan ansøger kan derfor som udgangspunkt ikke optages, hvis ansøgeren i kraft af udlændingereglerne ikke har udsigt til at kunne fuldføre hele uddannelsesforløbet.

Bestemmelserne om optagelse gælder også ved optagelse på gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering, der udbydes på uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Det vil sige institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Børne- og undervisningsministeren kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner overfor institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser efter § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 17 a med tilhørende overskrift »Generel betingelse for optagelse«.

Efter den foreslåede bestemmelse kan personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke optages eller være indskrevet på uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, dvs. de gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering.

Det foreslåede indebærer, at hvis uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsesprocessen konstaterer, at personen, der søger om optagelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan vedkommende person ikke optages eller være indskrevet på uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser.

Det gælder også i tilfælde, hvor ansøgere er fordelt af regionen som led i fordelingen i medfør af §§ 11 g-k i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne få adgang til individuel kompetencevurdering efter avu-lovens § 27 på grundlag af at have adgang til uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser.

Ved personer, »der opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages eller skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse af optagelsesprocessen vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR, hvis en person, der er registreret med ulovligt ophold i Danmark, søger om optag på gymnasial uddannelse eller hf-enkeltfag.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at nægte optag som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et undervisningstilbud

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning, herunder om den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark.

Der stilles således med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen i forbindelse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den foreslåede optagelsesbetingelse er opfyldt.

En afgørelse om, hvorvidt en ansøger kan optages, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Dette gælder dog ikke for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Hvis en institution, selvom den er bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, optager personen på en gymnasial uddannelse og dermed ikke overholder den foreslåede bestemmelse, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsminister i medfør af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner.

Det følger af § 25, stk. 1, i lov om private intuitioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om de gymnasiale uddannelser.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 2

Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der kan ske udskrivning af en elev eller kursist på grundlag af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 42 a i lov om de gymnasiale uddannelser.

Efter den foreslåede bestemmelse skal en institutions leder, hvis institutionen bliver bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark, straks udskrive eleven eller kursisten.

Forslaget vil medføre, at en uddannelsesinstitution, der bliver bekendt med, at en elev eller kursist på en gymnasial uddannelse opholder sig ulovligt i Danmark, straks skal iværksætte en udskrivning af den pågældende elev eller kursist fra uddannelsen eller undervisningen.

Det forudsættes således, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter, den er blevet bekendt med forholdet.

Når en afgørelse om udskrivning er overbragt eleven eller kursisten, vil den have virkning med det samme.

Det forudsættes, at eleven eller kursisten, hvis afgørelsen overbringes eleven eller kursisten på institutionen, umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke længere deltager i undervisningen m.v.

Hvis der er tale om en mindreårig elev eller kursist henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Ved elev eller kursist, der »opholder sig ulovligt i Danmark« forstås personer, der er registreret med opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR) i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det omfatter således personer, for hvem der kan sikres pålidelige oplysninger om, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, som tilfældet er for personer registreret med opholdsstatus i CPR i den foreslåede kategori ”med ulovligt ophold”.

Udskrivning efter den foreslåede bestemmelse sker som følge af vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark og ikke som følge af overtrædelser af de for uddannelsen i øvrigt gældende studie- og ordensregler.

I praksis vil uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

Det forudsættes, at administrationen vil kunne ske ved, at uddannelsesinstitutionen lægger oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus ”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives.

Det sikres herved, at det alene er udlændinge, for hvem der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, der udskrives.

En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdsstatus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod ikke skulle udskrives, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og -forudsætninger, der gælder for at være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne løbende foretager en nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

En eventuel systemunderstøttelse vil ikke kunne etableres, før den foreslåede CPR-løsning er etableret.

Det vil bero på de enkelte institutioners studieadministrative systemer, hvorvidt der kan etableres systemunderstøttelse af optagelsesprocessen, hvorved de studieadministrative systemer kan modtage oplysninger om opholdsstatus fra CPR.

Det bemærkes, at de studieadministrative systemer i forvejen skal have integration til CPR.

Hvis der etableres en systemunderstøttelse, vil uddannelsesinstitutionens afgørelse om at udskrive en elev eller kursist som følge af, at vedkommende opholder sig ulovligt i Danmark, alene kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra CPR.

Indtil CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mulighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, er indskrevet på en uddannelse på institutionen.

Der stilles med det foreslåede ikke krav om, at uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke er adgang til oplysninger fra CPR, løbende foretage en særskilt prøvelse af opholdsgrundlaget for de indskrevne elever og kursister.

Institutionen vil alene skulle foretage en udskrivning, hvis den får konkrete oplysninger om, at den indskrevne elev opholder sig ulovligt i Danmark.

Det kan f.eks. være fra udlændingen selv.

En afgørelse om udskrivning vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det følger af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Dette gælder dog ikke for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Hvis en institution ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at bliver institutionen bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven eller kursisten, vil børne- og undervisningsministeren som led i tilsynet kunne henlede institutionens opmærksomhed på forholdet med henblik på, at institutionen fremadrettet overholder bestemmelsen.

Det foreslåede indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan iværksætte tilskudsmæssige sanktioner, hvis en institution ikke iværksætter en udskrivning, hvis institutionen er bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark.

Det følger af § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 52, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i bl.a. lov om de gymnasiale uddannelser.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet og træffer afgørelse om eventuelle tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 ovenfor.

Til nr. 3

Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering til oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven), hvor kapitel 8 regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer videregivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, og således er private i CPR-lovens forstand.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR vil inden for rammerne i kapitel 8 i CPR-loven kunne videregives til uddannelsesinstitutioner, der er inden for den offentlige forvaltning, mens der ikke i henhold til kapitel 10 i CPR-loven vil kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil efter § 38, stk. 1, i CPR-loven have adgang til af Digitaliseringsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af person, som institutionen forud har identificeret enkeltvis.

Uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, vil således kunne indhente oplysninger i CPR om ansøgere og optagne elever og kursister, hvis institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De oplysninger, der kan videregives til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, efter § 38, stk. 1, i CPR-loven, er efter lovens § § 38, stk. 2, følgende

1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,

5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,

6) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,

7) eventuel forsvinden og datoen herfor,

8) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,

9) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og

10) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller

11) løbende ændringer i de i nr. 1-10 nævnte data.

Oplysninger om opholdsstatus i CPR om personer, jf. lovforslagets § 2, kan således efter gældende bestemmelser ikke videregives til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der er private i CPR-lovens forstand.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 71 a i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås i bestemmelses stk. 1, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse uddannelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, dvs. de gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag og gymnasial supplering, eller som er optaget herpå, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 17 a og § 42 a.

Med det foreslåede etableres hjemmel til, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, der udbyder undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser, vil kunne få adgang til oplysninger om opholdsstatus i CPR angående personer, der ansøger om optagelse på eller som er elev eller kursist på gymnasiale uddannelser, hf-enkeltfag eller gymnasial supplering.

Med det foreslåede vil de nævnte uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, angående elever og kursister på de gymnasiale uddannelser kunne få leveret oplysninger fra CPR, hvor institutionen kan identificere den pågældende med personnummer, fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere), jf. § 38, stk. 5, i CPR-loven.

De nævnte uddannelsesinstitutioner skal bruge oplysningerne om opholdsstatus til at påse, at der ikke optages ansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det foreslåede §17 a i lov om de gymnasiale uddannelser, og til at sikre, at der ikke er optaget elever og kursister, der opholder sig ulovligt i Danmark, jf. den foreslåede § 42 a i lov om de gymnasiale uddannelser.

De nævnte uddannelsesinstitutioner vil til brug for en effektiv og smidig administration af det foreslåede § 17 a og § 71 a i lov om de gymnasiale uddannelser, have behov for oplysninger fra CPR om ansøgeres, elevers og kursisters opholdsstatus.

En digital kontrol af, om ansøgere, elever og kursister opholder sig ulovligt i Danmark, forudsætter, at institutionerne gives den nødvendige adgang til oplysninger herom fra CPR.

Det vurderes, at det alene vil være en meget lille gruppe af ansøgere elever og kursister, der ikke vil fremgå af CPR, som således ikke vil kunne omfattes heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning og dermed anses for private i CPR-lovens forstand, få adgang til oplysningerne om opholdsstatus i CPR uden vedkommendes samtykke.

Det foreslås i stk. 2, at de i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til CPR er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Disse indeholder de nærmere betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af data og betalingen herfor.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at de oplysninger, som uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for den offentlige forvaltning, får adgang til, undergives tavshedspligt.

Endvidere foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.

Forslaget skal sikre, at de oplysninger vedrørende opholdsstatus, der videregives fra CPR til uddannelsesinstitutioner, er omfattet af tavshedspligt, hvis de gymnasiale uddannelser udbydes af en uddannelsesinstitution, der ikke er omfattet af tavshedspligtsbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8.

Det foreslåede indebærer endvidere, at de pågældende uddannelsesinstitutioner med hensyn til sådanne oplysninger bliver omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

Til § 15

Til nr. 1

Det følger af § 7, stk. 1, i sundhedsloven, at personer der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4 og 5.

Bestemmelserne i § 7, stk. 4 og 5, indeholder specifikke undtagelser hertil, når personen med bopæl er sygesikret til udgift for et andet land i henhold til EU- og EØS-retten.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 7, stk. 1, således, at »jf. dog stk. 4 og 5.« ændres til »jf. dog stk. 4 og 5, og § 8, stk. 2«.

Forslaget vil medføre, at der i § 7, stk. 1, henvises til en yderligere fravigelse af udgangspunktet om, at det at have bopæl her i landet, medfører ret til sundhedslovens ydelser.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven).

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 2

Personer, der har bopæl her i landet, har efter sundhedslovens 7, stk. 1, ret til lovens ydelser.

Ifølge § 7, stk. 2, i sundhedsloven forstås ved bopæl tilmelding til Folkeregistret.

Det betyder, at personer, der er folkeregistret i CPR (bopælsregistrering), har ret til sundhedslovens ydelser.

Tilflyttere fra udlandet bopælsregistreres som hovedregel, når 1) opholdet her i landet skal være over 3 måneder, 2) vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet og 3) at tilflytteren har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra udlændingemyndighederne på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

Dette fremgår af § 16, stk. 1, § 16, stk. 5, og § 17, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven).

Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., i CPR-loven, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst.

Reglerne medfører, at personer, der tidligere er blevet bopælsregistreret, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark.

Den fortsatte bopælsregistrering betyder også, at vedkommende fortsat vil have ret til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser.

De gældende regler medfører desuden, at udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold med bopælsregistrering i CPR, og som nu opholder sig ulovligt i landet, fortsat vil ret til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser og registreres som udrejst i CPR.

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 8, indsættes et nyt stk. 2.

Efter det foreslåede § 8, stk. 2, har personer, der opholder sig ulovligt her i landet, alene ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.

Forslaget vil betyde, at personer, der opholder sig ulovligt her i landet – uanset at de har bopæl her i landet – ikke vil have ret til det fulde omfang af ydelser i sundhedsloven, men alene akut og fortsat sygehusbehandling.

Forslaget er dermed en undtagelse til hovedreglen i lovens § 7 om, at personer med bopælsregistrering har ret til sundhedslovens ydelser.

Forslaget skal dog ses i sammenhæng med, at den pågældende gruppe – personer med bopæl men som opholder sig ulovligt her i landet – fortsat vil have adgang til ydelser efter sundhedslovens § 80 i kraft af lovforslagets § 15, nr. 2 og 5.

Herved forstås akut og fortsat sygehusbehandling.

Udgiften hertil afholdes af regionen, såfremt udlændingen er under Udlændingestyrelsens forsørgelse.

Udlændinge uden lovligt ophold, der ikke er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, vil derimod selv skulle betale, såfremt regionsrådet opkræver betaling.

Der henvises herom til pkt. 2.4.1.1.2.

Øvrige sundhedsfaglig behandling for denne persongruppe vil skulle foregå efter regler i udlændingelovgivningen.

Den foreslåede ændring vil skulle anvendes under respekt for de EU-retlige regler nævnt i pkt. 2.4.1.3.

Hvis en person har ret til ydelser efter disse regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 3

Efter den gældende § 8, stk. 2, i sundhedsloven kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om retten til ydelser efter loven for personer uden bopæl, herunder om retten til ydelser efter bestemmelserne i § 80, samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet.

Bemyndigelsen er for så vidt angår ydelser efter bestemmelserne i § 80 udmøntet ved bekendtgørelse nr. 567 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 8, stk. 2, således, at »personer, der ikke har bopæl her i landet« ændres til »personer, der ikke har bopæl eller der opholder sig ulovligt her i landet.«

Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsen fremover også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at sundhedslovens ydelser helt eller delvist skal tilkomme personer, der opholder sig ulovligt her i landet i overensstemmelse med det foreslåede nye § 8, stk. 2.

Ændringen sikrer, at bemyndigelsen i § 8, stk. 2, der bliver § 8, stk. 3, fortsat vil være en generelt anvendelig bemyndigelse til at fastsætte særregler om adgang til sundhedslovens ydelser.

Bemyndigelsen vil aktuelt alene blive anvendt til at foretage de nødvendige tilpasninger med henblik på at sikre, at personer uden lovligt ophold alene vil have ret til ydelser efter lovens § 80, ved at ændre relevante bestemmelser i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v, så de afspejler den i lovforslagets § 15, nr. 2 og 5, foreslåede ordning.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven).

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Det følger af § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven, at Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der efter stk. 1 har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet.

Efter § 12 a, stk. 7, i sundhedsloven fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf og om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 12 a, stk. 7, således, at »§ 8, stk. 2« ændres til »§ 8, stk. 3«.

Ændringen sikrer, at der fortsat henvises korrekt til den bemyndigelsesbestemmelse, der med lovforslagets § 15, nr. 2, rykkes fra sundhedslovens § 8, stk. 2, til § 8, stk. 3.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23, stk. 6, hvorefter allerede udstedte administrative forskrifter udstedt i medfør af sundhedslovens § 12 a, stk. 7, forbliver i kraft indtil de ophæves eller erstattes.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 5

Efter § 80, stk. 1, i sundhedsloven yder regionsrådet akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.

Ifølge § 80, stk. 2, i sundhedsloven, yder regionsrådet herudover behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 80, stk. 1, således, at »som ikke har bopæl her i landet« ændres til »som ikke har bopæl eller som opholder sig ulovligt her i landet«.

Det vil betyde, at personer som opholder sig ulovligt her i landet, fortsat vil have adgang til akut og efter omstændighederne fortsat sygehusbehandling.

Bestemmelsen vil således videreføre det princip, at alle i Danmark har ret til basal sygehusbehandling, uanset om de har ret til sundhedslovens ydelser i deres helhed.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven).

Den foreslåede ændring vil skulle anvendes under respekt for de EU-retlige regler nævnt i pkt. 2.4.1.3.

Hvis en person har ret til ydelser efter disse regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 6

Det følger af § 175 a, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren på anmodning fra et andet land, som befinder sig i en humanitær krisesituation, kan tilbyde transport til og fra Danmark til en eller flere patienter, som har ret til sygehusbehandling i Danmark efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og disses nærmeste pårørende.

Det følger endvidere af § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indholdet af tilbuddet efter stk. 1, herunder om mulige transportløsninger og omfang og varighed af tilbuddet og om samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 175 a, stk. 1, således, at »§ 8, stk. 2« ændres til »§ 8, stk. 3«.

Ændringen sikrer, at der fortsat henvises korrekt til den bemyndigelsesbestemmelse, der med lovforslagets § 15, nr. 2, rykkes fra sundhedslovens § 8, stk. 2, til § 8, stk. 3.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23, stk. 6, hvorefter allerede udstedte administrative forskrifter udstedt i medfør af sundhedslovens § 175 a, stk. 3, forbliver i kraft indtil de ophæves eller erstattes.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringen i medfør af lovforslagets § 23, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 16

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 5, nr. 25, i selskabsloven, at der ved et rederiaktieselskab forstås et aktieselskabs, der driver rederivirksomhed, jf. § 112, stk. 4.

Det følger af § 112, stk. 4, i selskabsloven, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Det foreslås i § 5, nr. 25, at henvisningen til § 112, stk. 4, ændres til § 112, stk. 5.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der efter § 112, stk. 3, foreslås indsat et nyt stk. 4 med den konsekvens, at det gældende stk. 4 bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 6.

Til nr. 2

Efter § 23 a i selskabsloven kan Erhvervsstyrelsen føre kontrol med overholdelsen af selskabsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til selskabsloven.

Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling.

Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af kapitalselskabers gennemførte registreringer.

Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital.

Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol.

Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter selskabsloven kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område.

Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen indhente oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter § 10, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Det fremgår af § 112, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Det følger af stk. 3, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7.

Det fremgår af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være ledelsesmedlem.

Det foreslås i § 23 b, at det indsættes som nyt stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter, ejer eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, og § 112, stk. 4, hvorefter stifter, ejer og medlemmer af et kapitalselskabs registrerede ledelse ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og selskabslovens bestemmelser om anmelderansvar.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 16, nr. 4-6.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 f, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, hvis den pågældende person opholder sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering eller efter registrering mister sit lovlige ophold, jf. lovforslagets § 16, nr. 3.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til en anden myndighed, f.eks. udlændingemyndighederne, om en person, som er anmeldt til registrering som stifter, ejer eller ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol.

Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst.

Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indsamle oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller ved henvendelse om en konkret person.

Indsamling af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan ske som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, at selskabsloven og regler udstedt i medfør heraf er overholdt, herunder som registreringskontrol eller efterfølgende kontrol.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne oprette en sag på det pågældende kapitalselskab, hvortil personen, som opholder sig ulovligt, er tilknyttet.

Til nr. 3

Det følger af § 10, stk. 1, i selskabsloven, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 23 f, stk. 1, i selskabsloven, at hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem af kapitalselskabet, jf. § 112, stk. 1, når styrelsen får kendskab til frakendelsen.

Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at er der tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 112, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Det fremgår af § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Efter stk. 2 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Det følger af stk. 3, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7 om kapitalselskabets ledelse m.v. Det fremgår af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være stifter, ejer eller ledelsesmedlem.

Det foreslås i § 23 f, at der efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2, der fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, jf. det foreslåede § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, eller § 112, stk. 4, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som anmeldes til registrering som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere personen som stifter, ejer eller ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som allerede er registreret som ledelsesmedlem i et kapitalselskab, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter, ejer eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 24, stk. 4, og § 112, stk. 4, hvorefter stifter og medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, jf. lovforslagets § 16, nr. 4 og 6.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 49, stk. 4, hvorefter erhververen af kapitalandele ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af stifter eller ledelsesmedlemmet, som er anmeldt til registrering, men som endnu ikke er registreret, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne indhente oplysninger med henblik på at undersøge, om den pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark efter det foreslåede § 23 b, stk. 6, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.

Viser det sig, at den person, der ønskes registreret som stifter eller medlem af et kapitalselskabs ledelse, opholder sig ulovligt i Danmark, kan personen ikke være stifter eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. de foreslåede § 24, stk. 4, og § 112, stk. 4, og Erhvervsstyrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele anmelder, at registrering af den pågældende er blevet afvist.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne foretage efterfølgende kontrol, dvs. kontrol efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. selskabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol.

Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes kapitalselskaber og personer, hvor risikoen for fejl er størst.

Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende kapitalselskaber eller personer har begået lovovertrædelser.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil, og meddele dette til personen.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele kapitalselskabet, i hvis ledelse, personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret.

Har kapitalselskabet efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. selskabslovens § 225, stk. 2.

Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet tvangsopløst, jf. selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 2.

Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.

Det bemærkes, at et kapitalselskab kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv.

afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet.

Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark, jf. de forslåede § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, og § 112, stk. 4.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at være stifter, ejer eller medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorgan.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt stifter, ejer eller ledelsesmedlemmet, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at selskabsregistreringer i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 4

Efter § 24 i selskabsloven kan et kapitalselskab stiftes af en eller flere stiftere.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Det følger af stk. 3, at hvis stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven.

Det fremgår af stk. 4, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Det fremgår af bemærkningerne til selskabslovens § 24, stk. 1, at der ikke stilles særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5394.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et selskab i Danmark, uanset stifterens nationalitet og bopæl eller hjemsted.

Om en udenlandsk person har den fornødne handleevne og retsevne til at stifte et kapitalselskab, afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 170 som fremsat, side 5394.

Det foreslås i § 24, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, der fastsætter, at en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan stifte et kapitalselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, som opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra at stifte et kapitalselskab i Danmark, uanset om personen har den fornødne handle- og retsevne til at stifte et kapitalselskab i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Kravet om, at en stifter ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, vil skulle være opfyldt ved stiftelsesdokumentets underskrivelse, og indtil registrering har fundet sted, jf. selskabslovens § 9.

Bestemmelsen vil således omfatte fysiske personer, der på tidspunktet for stiftelsesdokumentets underskrivelse og registrering, jf. selskabslovens § 9, opholder sig ulovligt i Danmark.

Personer, som på tidspunktet for stiftelsesdokumentets underskrivelse og selskabets registrering opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at stifter af kapitalselskabet ikke er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at stifte et kapitalselskab.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt stifter, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 49, stk. 1, i selskabsloven, at erhververen af en navnekapitalandel ikke kan udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i ejerbogen eller erhververen har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye andele ved kapitalforhøjelse.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at erhververen af en eller flere ihændehaveraktier ikke kan udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. §§ 57 a eller 58, eller har givet meddelelse om sin besiddelse til selskabet i henhold til § 55.

Efter stk. 3 har det centrale ledelsesorgan ansvaret for at kontrollere, om en erhverver opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Det fremgår af § 50, stk. 1, i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan hurtigst muligt efter selskabets etablering skal oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan ejerbogen føres ved, at selskabet registrerer oplysningerne efter § 52 og § 56, stk. 2, i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 58.

Det følger af § 57 a, stk. 1, i selskabsloven, at en erhverver af en eller flere ihændehaveraktier, som besidder mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, senest 2 uger efter erhvervelsen skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. dog stk. 4.

Efter stk. 4 gælder pligten til at foretage registrering ikke, hvis de ihændehaveraktier, der er henholdsvis erhvervet og overdraget, er optaget til handel på et reguleret marked.

Det fremgår af § 58, stk. 1, i selskabsloven, at ved etablering af et kapitalselskab skal der senest samtidig med registreringen af selskabet, jf. § 9, foretages registrering af de af selskabets kapitalejere, som besidder betydelige kapitalandele, jf. § 55, stk. 1, eller foretages registrering af, at selskabet ikke har nogen kapitalejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele.

Efter stk. 2, skal selskabet endvidere hurtigst muligt registrere enhver ændring af oplysningerne som omfattet af stk. 1, herunder at grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået.

Stk. 3 fastsætter, at oplysninger modtaget i henhold til stk. 1 og 2 offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Reglerne i kapitel 2 om registrering finder tilsvarende anvendelse.

Selskabsloven indeholder i dag ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, må være erhververe af kapitalandele.

Af den grund indeholder loven i dag heller ikke en bestemmelse om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan noteres i ejerbogen eller registreres som kapitalejer.

Det foreslås i § 49, at der indsættes stk. 4-8.

Det foreslås således at indsætte et stk. 4, der fastsætter, at erhververen af kapitalandele ikke må være en person, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremover vil være et forbud mod, at fysiske personer ejer kapitalandele i et kapitalselskab, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke må erhverve kapitalandele, og som følge deraf ikke må noteres i kapitalselskabets ejerbog.

Den foreslåede bestemmelse vil omfattet både navnekapitalandele og ihændehaveraktier i kapitalselskaber omfattet af selskabsloven.

Som konsekvens vil den foreslåede bestemmelse medføre, at en erhverver, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan noteres i ejerbogen eller være registreret som kapitalejer i Erhvervsstyrelsens register, jf. selskabslovens § 49, stk. 1 og 2.

Det vil betyde, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som erhverver af ihændehaveraktier med besiddelse af mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, jf. § 57 a, stk. 1.

Det vil også betyde, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som en kapitalejer, der besidder betydelige kapitalandele, jf. det gældende § 55, stk. 1, jf. § 58, stk. 1.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som erhverver af ihændehaveraktier.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller den pågældende person, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Det foreslås at indsætte stk. 5, 1. pkt., der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde kapitalandele i et kapitalselskab, inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kapitalejer forpligtes til at afhænde sin ejerandel, hvis personen opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at afhændelsen af kapitalandele vil skulle ske inden for et år fra Erhvervsstyrelsens påbud.

Erhvervsstyrelsens påbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det bemærkes, at en kapitalejer kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud om afhændelse af kapitalandele for Erhvervsankenævnet.

Det følger af den almindelige klageadgang i selskabslovens § 371.

Det foreslås desuden at indsætte stk. 5, 2. pkt., der fastsætter, at 1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af kapitalandele opholdt sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der har erhvervet kapitalandele, men som efter erhvervelsen opholder sig ulovligt her i landet, som konsekvens heraf kan påbydes at afhænde sine kapitalandele.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil få en frist på et år, inden for hvilket den pågældende person skal afhænde sine kapitalandele.

Fristen foreslås at være et år ud fra hensynet til, at personen har en rimelig frist til at efterkomme påbuddet.

For en person, der råder over få kapitalandele, kan afhændelsen formentlig varetages inden for en kortere frist, mens en større post kapitalandele kan være mere tidskrævende at afhænde.

Bestemmelsen vil både omfatte personer, der på tidspunktet for erhvervelsen opholder sig ulovligt i Danmark, og personer, der på tidspunktet for erhvervelsen opholder sig lovligt i Danmark, men som senere mister deres lovlige ophold.

I begge tilfælde vil konsekvensen således være, at kapitalandelene vil skulle afhændes inden for et år.

I medfør af § 51 i selskabsloven vil Erhvervsstyrelsen kunne efterse ejerbogen og således få indsigt i samtlige af et kapitalselskabs kapitalejere.

Personer, der besidder betydelige kapitalandele, dvs. 5 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, er desuden forpligtet til at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system efter selskabslovens § 58.

Oplysninger om legale ejere offentliggøres i CVR.

Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede § 23 b, stk. 2, kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, jf. lovforslagets § 16, nr. 2, i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at en pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark eller har mistet sin opholdstilladelse eller opholdsret, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf, eller hvis der modtages en advisering om ændringer i en udlændings opholdsstatus i CPR.

Indhentning af oplysningerne kan ske efter § 23 b, stk. 1, for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt, herunder som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol, jf. § 23 a, stk. 2, i selskabsloven, eller som efterfølgende kontrol, jf. § 23 a, stk. 3, i selskabsloven.

Viser det sig på baggrund af Erhvervsstyrelsens kontrol, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, er erhverver af kapitalandele i det pågældende selskab, vil styrelsen påbyde den pågældende person at afhænde sine kapitalandele inden for en frist på et år.

Erhvervsstyrelsens påbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås at indsætte stk. 5, 3. pkt., der fastsætter, at efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Erhvervsstyrelsen vil således meddele kapitalselskabet, at den pågældende kapitalejer opholder sig ulovligt i Danmark og på den baggrund er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Afhænder en kapitalejer sine kapitalandele inden for fristen, skal personen efter selskabslovens § 53 underrette kapitalselskabet om ejerskifte.

Såfremt den pågældende person, der er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele, er registreret som legal ejer i Erhvervsstyrelsens it-system, er kapitalselskabet forpligtet til at anmelde ændringen af de registreringspligtige oplysninger, når ejerskiftet er gennemført.

Er personen ud over at være legal ejer samtidig registreret som reel ejer, vil ejerskiftet også indebære en ændring af de registrerede oplysninger herom.

Såfremt kapitalandelene ikke afhændes inden for den givne frist, vil personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kunne udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, jf. det foreslåede stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse og det foreslåede stk. 6 vil desuden give kapitalselskabets ledelse tid til at afsøge sine muligheder for at afhjælpe afhændelsen i det tilfælde, at den pågældende person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan få afhændet sine kapitalandele, inden Erhvervsstyrelsen oversender kapitalselskabet til tvangsopløsning, jf. det foreslåede § 225, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 16, nr. 8.

I tilfælde, hvor en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, både er ejer og er medlem af det centrale ledelsesorgan, vil det være den samme person, meddelelserne sker til.

Hvis den pågældende person samtidig er i ledelsen, vil bestemmelse om afregistrering, jf. det foreslåede § 23 f, stk. 2, tillige finde anvendelse.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 1. pkt., der fastsætter, at afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende person herefter ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Bestemmelsen vil medføre, at en person omfattet af det foreslåede stk. 5 vil miste sine forvaltningsmæssige beføjelser, hvis personen ikke har afhændet sine kapitalandele inden for den første frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine kapitalandele.

Med forvaltningsmæssige beføjelser menes eksempelvis retten til at deltage, tage ordet og stemme på generalforsamlingen.

I de situationer, hvor ledelsen har indkaldt enten hele eller en del af kapitalen, mister en kapitalejer, der ikke har afhændet sine kapitalandele inden for et år, de forvaltningsmæssige beføjelser for hele sin kapitalpost, det vil sige den samlede beholdning af kapitalandele, den pågældende ejer i selskabet.

Har den pågældende eksempelvis forskellige aktieklasser, kan der hverken stemmes eller udøves andre rettigheder for den ene eller den anden kapitalklasse.

Den pågældende kan således ikke udnytte sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost, og kapitalposten vil først være repræsenteret på generalforsamlingen, når kapitalandelene er overdraget til en anden kapitalejer.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 2. pkt., der fastsætter, at afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., mister personen derudover retten til udbytte og andre udbetalinger.

Bestemmelsen vil medføre, at en person omfattet af det foreslåede stk. 5 vil miste sine økonomiske beføjelser, hvis personen ikke afhænder sine kapitalandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine kapitalandele.

Med økonomiske beføjelser menes eksempelvis retten til at modtage udbytte og andre udbetalinger i forhold til den pågældende kapitalandel.

Hvis personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, bringer det ulovlige forhold til ophør inden for fristen på et år, efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil den pågældende person fortsat kunne eje kapitalandele i kapitalselskabet og vil således fortsat have sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Udrejser en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil betingelsen for at afskære den pågældende fra at deltage i kapitalselskaber ikke længere være opfyldt.

I CVR hentes bopælsoplysningerne fra CPR.

Når udlændingen er registreret, som udrejst i CPR, vil det kunne konstateres, at de selskabsretlige krav er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det centrale ledelsesorgan får kendskab til, at en person har fået påbud om afhændelse af sine kapitalandele, og at den pågældendes forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser som følge deraf ikke kan udnyttes så længe afhændelsen ikke har fundet sted.

Erhvervsstyrelsens meddelelse skal gøre det centrale ledelsesorgan i stand til at efterleve det foreslåede stk. 6, 4. pkt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 4. pkt., der fastsætter, at det centrale ledelsesorgan herefter har pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Bestemmelsen vil medføre en pligt for det centrale ledelsesorgan til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 1. pkt., der fastsætter, at giver kapitalandele omfattet af det foreslåede stk. 6 ret til udbytte eller andre udbetalinger, deponerer kapitalselskabets ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i det tilfælde, at en person, der i medfør af det foreslåede stk. 5 er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele inden for et år, men ikke har afhændet inden for fristen og dermed har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6.

Som konsekvens af, at personen mister sine økonomiske beføjelser, foreslås det at medføre en pligt for kapitalselskabets ledelse til at deponere personens udbytte, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til en anden kapitalejer.

Deponeringen vil skulle ske i Nationalbanken i overensstemmelse med deponeringsloven.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 2. pkt., der fastsætter, at afhændes kapitalandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6, 1. og 2. pkt., udbetaler kapitalselskabets ledelse udbyttet til personen, når personen har meddelt selskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet.

Uanset at personen har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6, 1. og 2. pkt., kan personen således få udbetalt udbytte, såfremt personen afhænder sine kapitalandele inden for et år, efter at personen mistede sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, dvs. to år efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5.

Det foreslås, at udbyttet vil blive udbetalt, når personen har meddelt kapitalselskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet.

Har den person, der er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele som følge af, at personen opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhændet kapitalandelene inden for to år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbød personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil Erhvervsstyrelsen kunne oversende kapitalselskabet til tvangsopløsning efter det foreslåede § 225, stk. 1, nr. 4, medmindre personen har opnået lovligt ophold i mellemtiden.

Der henvises til bemærkningerne, jf. lovforslagets § 16, nr. 8.

Det deponerede udbytte vil i så fald blive udbetalt til personen i forbindelse med tvangsopløsningen.

Det foreslås at indsætte et stk. 8, der fastsætter, at stk. 4-7 ikke finder anvendelse ved erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der gælder en undtagelse for kapitalandele i børsnoterede selskaber.

Det vil betyde, at der ikke vil gælde et forbud mod, at personer, som opholder sig ulovligt i Danmark, erhverver ejerandele i et børsnoteret selskab.

Til nr. 6

Selskabslovens § 10, stk. 1, fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Stk. 2 fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Efter stk. 3 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7.

Det fremgår af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må registreres som medlemmer af et kapitalselskabs ledelse.

Det foreslås i § 112, at der efter stk. 3 indsættes et stk. 4, der fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 f, stk. 2, som fastsætter, at opholder en person sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 16, nr. 3.

For kapitalselskaber, der har udtømt alle muligheder for at identificere deres reelle ejere, og som konkluderer, at ingen fysiske personer er reelle ejere, registreres direktionen som reelle ejere.

For kapitalselskaber sker der ikke en særskilt registrering af ledelsen som reelle ejere som følge af, at medlemmer af direktionen allerede er forpligtet til at være registreret efter selskabslovens § 10.

En afregistrering af et ledelsesmedlem som følge af mistet lovligt ophold vil derfor ikke medføre ændringer i de registrerede oplysninger om reelle ejere.

Til nr. 7

Det fremgår af § 112, stk. 1, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Stk. 2 fastsætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Efter stk. 3 skal medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7.

Det følger af stk. 4, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 2.

Selskabsloven indeholder ikke en betingelse om, at indehaveren eller interessenterne ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, for at et enkeltmandsfirma eller et interessentskab kan være direktør i et rederiaktieselskab.

Det foreslås i § 112, stk. 4, der bliver stk. 5, at der tilføjes en henvisning til det foreslåede nye § 112, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i rederiaktieselskaber vil et enkeltmandsfirma eller et interessentskab kunne være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelsen om, at de ikke er personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte indehavere og interessenter i et enkeltmandsfirma eller et interessentskab, der anmeldes til registrering som direktør af et rederiaktieselskab.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. selskabslovens § 15, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode rederiaktieselskabet eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingelser for at kunne blive registreret som direktør i rederiaktieselskabet.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt rederiaktieselskabet eller den pågældende direktør, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 f, stk. 2, som fastsætter, at opholder en person sig uden en ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 16, nr. 3, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre, at registreringen af et rederiaktieselskabs direktion i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 8

Efter § 225, stk. 1, i selskabsloven, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, hvis et af de opregnede forhold i nr. 1-11 ikke er overholdt, herunder, bl.a. manglende rettidigt modtagelse af selskabets årsrapport, hvis selskabet ikke har registreret ledelse, eller hvis selskabet ingen legale eller reelle ejere har registreret.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken kapitalselskabet kan afhjælpe en mangel efter stk. 1.

Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning.

Selskabsloven fastsætter i dag ingen bestemmelser om, at et kapitalselskab kan tvangsopløses, hvis en kapitalejer, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhænder sine kapitalandele.

Som følge af det foreslåede § 49, stk. 5, om, at kapitalejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, skal afhænde sine kapitalandele inden for et år, foreslås det at fastsætte en konsekvens for manglende overholdelse af bestemmelsen i det foreslåede § 49, stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 5.

Det foreslås i § 225, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 4, der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent efter § 226, hvis kapitalejere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet sine kapitalandele inden for to år, jf. det foreslåede § 49, stk. 5-7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et kapitalselskab vil kunne tvangsopløses, hvis en kapitalejer i selskabet opholder sig ulovligt i Danmark og ikke har afhændet sine kapitalandele inden for en frist på to år, medmindre personen har bragt det ulovlige ophold til ophør i mellemtiden, f.eks. ved at have opnået lovligt ophold eller ved at være udrejst af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 49, stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 5, hvorefter en person kan påbydes at afhænde sine kapitalandele inden for en frist på et år.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 49, stk. 6 og 7, som fastsætter, at personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis kapitalandelene ikke er afhændet inden for fristen på et år, men at personen kan få udbetalt udbytte, hvis personen afhænder sine kapitalandele inden for yderligere et år.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning.

Vurderingen af, om der kan ske oversendelse til tvangsopløsning, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet.

I vurderingen af, om det er rimeligt og proportionalt at tvangsopløse selskabet, vil antallet af kapitalejere i selskabet f.eks. kunne indgå, da et stort antal af kapitalejere vil kunne tale imod at tvangsopløse selskabet på baggrund af én persons ulovlige ophold.

I sager, hvor et kapitalselskab påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil selskabet på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt det er muligt at berigtige.

Berigtiger selskabet forholdet inden for den angivne frist, vil selskabet ikke blive oversendt til tvangsopløsning.

Finder berigtigelse ikke sted, oversendes selskabet til tvangsopløsning.

Selskabet har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven.

Muligheden for at oversende et selskab til tvangsopløsning vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om tvangsopløsning af selskabet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. selskabslovens § 371, stk. 2.

Det forhold, at en afgørelse om tvangsopløsning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, afskærer dog ikke adgangen for at få afprøvet retmæssigheden af en afgørelse ved domstolene.

Det er ikke en forudsætning for at anlægge en sag ved domstolene, at de administrative ankemuligheder er udtømt.

Til § 17

Til nr. 1

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3, at bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.

Interessentskaber og kommanditselskaber skal dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og kapitel 1 a, 4, 5 og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1.

Det foreslås i § 2, stk. 3, 1. pkt., at indsætte en henvisning til det foreslåede § 12, stk. 4, der fastsætter, at deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det foreslåede § 12, stk. 4, vil finde anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, som således ikke må ejes af personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer ikke kan eje en enkeltmandsvirksomhed, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

I kommanditselskaber hæfter komplementaren eller komplementarerne personligt og direkte for kommanditselskabets forpligtelser, og i interessentskaber hæfter interessenterne personligt og direkte for interessentskabets forpligtelser.

Der er dog ikke noget til hinder for, at en komplementar eller interessent er et selskab med begrænset ansvar.

I tilfælde, hvor en komplementar eller interessent er et selskab med begrænset ansvar, vil de foreslåede ændringer i § 12, stk. 3-7, § 17 b, stk. 3, § 17 f, stk. 1, og § 21, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 17, nr. 2-4 og 6, finde anvendelse for kommanditselskaber og interessentskaber, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 2

Erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter stk. 2, skal medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ikke bestemmelse om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må registreres som medlemmer af ledelsen eller deltagere i en virksomhed omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i § 12, at der indsættes stk. 3-7.

Det foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 3, som fastsætter, at medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 11, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og et tilsvarende ledelsesorgan, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 15 a, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode virksomheden eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder erhvervsvirksomhedslovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt virksomheden eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter erhvervsvirksomhedslovens § 15 a, stk. 2.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 17 f, stk. 1, som fastsætter, at opholder en person sig uden en ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 17, nr. 4.

For virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber, der har udtømt alle muligheder for at identificere deres reelle ejere, og som konkluderer, at ingen fysiske personer er reelle ejere, registreres den daglige ledelse som reelle ejere.

For virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber, der registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, sker der ikke en særskilt registrering af ledelsen som reelle ejere som følge af, at medlemmer af ledelsen allerede er forpligtet til at være registreret efter erhvervsvirksomhedslovens § 11.

En afregistrering af et ledelsesmedlem som følge af mistet lovligt ophold, jf. det foreslåede § 17 b, stk. 3, vil derfor ikke medføre ændringer i de registrerede oplysninger om reelle ejere.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, som fastsætter, at deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremover vil være et forbud mod, at fysiske personer deltager i virksomheder med begrænset ansvar, interessentskab og kommanditselskaber, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke må være deltager i en virksomhed, der registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres.

Med ejerbog menes den fortegnelse over ejere, dvs. deltagere hhv.

medlemmer i andelsselskaber med begrænset ansvar (A.

M.

B.

A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.

M.

B.

A.) samt interessenter i interessentskaber og kommanditister i kommanditselskaber, som virksomheden måtte føre.

Der er ikke et krav efter erhvervsvirksomhedsloven om at føre en sådan ejerbog, men i fald virksomheden fører en ejerbog, må en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke være noteret i virksomhedens ejerbog.

Det vil også betyde, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som ejer, der besidder betydelige ejerandele i et kommanditselskab efter selskabslovens § 55, stk. 1, og § 58, stk. 1, jf. § 15 f i erhvervsvirksomhedsloven.

Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om, at selskabslovens §§ 55, 56 og 58 skal finde anvendelse for virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, er alene udmøntet for kommanditselskaber, jf. §§ 7-9 i bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen.

For interessentskaber og kommanditselskaber vil det indebære, at fuldt ansvarlige deltagere og ejere ikke kan deltage.

For interessentskaber vil det omfatte interessenterne, mens det for kommanditselskaber vil omfatte kommanditisterne og komplementaren, hvis sidstnævnte er tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode virksomheden eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder erhvervsvirksomhedslovens betingelser for at kunne blive registreret som erhverver af betydelige kommanditanparter.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt virksomheden eller den pågældende person, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Herudover vil den foreslåede bestemmelse betyde, at personer, der er blevet deltager i en virksomhed, der registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, mens de opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, ikke længere må være deltager i de nævnte virksomheder.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 5, som i 1. pkt. fastsætter, at Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine ejerandele i virksomheden inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person, som opholder sig ulovligt her i landet, forpligtes til at afhænde sine ejerandele inden for et år fra Erhvervsstyrelsens påbud.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det bemærkes, at en deltager eller en virksomhed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud om afhændelse af ejerandele for Erhvervsankenævnet.

Det følger af den almindelige klageadgang i erhvervsvirksomhedslovens § 23 b, stk. 1.

Det foreslås at indsætte et stk. 5, 2. pkt., der fastsætter, at 1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der lovligt har erhvervet ejerandele, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, som konsekvens heraf kan påbydes at afhænde deres ejerandele.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil få en frist på et år, inden for hvilket den pågældende person skal afhænde sine ejerandele.

Fristen foreslås at være et år ud fra hensynet til, at personen har en rimelig frist til at efterkomme påbuddet.

For en person, der råder over få ejerandele, kan afhændelsen formentlig varetages inden for en kortere frist, mens en større post ejerandele kan være mere tidskrævende at afhænde.

Den foreslåede bestemmelse vil således både omfatte personer, der på tidspunktet for erhvervelsen opholder sig ulovligt i Danmark, og personer, der på tidspunktet for erhvervelsen har opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold.

I begge tilfælde vil konsekvensen således være, at ejerandelene skal afhændes inden for et år.

Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede § 17 b, stk. 3, kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, jf. lovforslagets § 17, nr. 4, i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at en pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark eller har mistet sin opholdstilladelse eller opholdsret, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf, eller hvis der modtages en advisering om ændringer i en udlændings opholdsstatus i CPR.

Erhvervsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol i forbindelse med registrering af oplysninger om ejere med betydelige ejerandele i visse kommanditselskaber i Erhvervsstyrelsens it-system efter det foreslåede § 17 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 17, nr. 4.

Oplysninger om ejere med betydelige ejerandele i visse kommanditselskaber i registreres i Erhvervsstyrelsens it-system efter § 9 i bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen, der udmønter § 15 f i erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsstyrelsen vil desuden kunne indhente oplysninger om personers lovlige ophold som led i en efterfølgende kontrol.

Viser det sig, at en person, som opholder sig ulovligt i Danmark, er erhverver af ejerandele i en virksomhed, vil styrelsen påbyde den pågældende person at afhænde sine ejerandele inden for en frist på et år.

Erhvervsstyrelsens påbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det foreslås at indsætte et stk. 5, 3. pkt., der fastsætter, at efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen ledelsen, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele.

Erhvervsstyrelsen vil således meddele virksomheden, at den pågældende ejer opholder sig ulovligt i Danmark og på den baggrund er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele.

Såfremt ejerandelene ikke afhændes inden for den givne frist, vil personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kunne udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, jf. det foreslåede stk. 6.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 1. pkt., der fastsætter, at afhænder en person ikke sine ejerandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende herefter ikke udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og den pågældendes ejerandele anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Bestemmelsen vil medføre, at en person omfattet af det foreslåede stk. 5 vil miste sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis personen ikke afhænder sine ejerandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine ejerandele.

Med forvaltningsmæssige beføjelser menes eksempelvis retten til at deltage, tage ordet og stemme på generalforsamlingen.

Virksomheder med begrænset ansvar er kendetegnet ved adgangen til fri indtræden og udtræden.

For personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, som påbydes at afhænde sin ejerandel, vil derfor skulle udtræde af virksomheden.

For interessentskaber og kommanditselskaber vil afhændelsen skulle ske i overensstemmelse med eventuelle vedtægtsbestemmelser om udtræden.

Ved overdragelse af ejerandelen vil ejerandelen først være repræsenteret på generalforsamlingen, når ejerandelene er overdraget til en anden interessent eller kommanditist.

Med økonomiske beføjelser menes eksempelvis retten til at modtage udbytte og andre udbetalinger.

Hvis personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, bringer det ulovlige forhold til ophør inden for fristen på et år, efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine kapitalandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil den pågældende person fortsat kunne deltage i en virksomhed, som er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, og vil således fortsat have sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Udrejser en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil betingelsen for at afskære den pågældende fra at deltage i kapitalselskaber ikke længere være opfyldt.

I CVR hentes bopælsoplysningerne fra CPR.

Når udlændingen er registreret, som udrejst i CPR, vil det kunne konstateres, at de selskabsretlige krav er opfyldt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 2. pkt., der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen meddeler ledelsen, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Erhvervsstyrelsens påbud skal gøre ledelsen i stand til at efterleve det foreslåede 3. pkt.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, 3. pkt., der fastsætter, at ledelsen herefter har pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Bestemmelsen vil medføre en pligt for ledelsen til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 1. pkt., der fastsætter, at giver ejerandele omfattet af det foreslåede stk. 5 ret til udbytte, deponerer virksomhedens ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i det tilfælde, at en person, der i medfør af det foreslåede stk. 5 er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele inden for et år, men ikke har afhændet inden for fristen og dermed har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6.

Som konsekvens af at personen mister sine økonomiske beføjelser, foreslås det at medføre en pligt for virksomhedens ledelse til at deponere personens udbytte, indtil ejerandelene er overdraget til en anden erhverver.

Deponeringen vil skulle ske i Nationalbanken i overensstemmelse med deponeringsloven.

Det foreslås at indsætte et stk. 7, 2. pkt., der fastsætter, at afhændes ejerandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. pkt., udbetaler virksomheden udbyttet til personen, når personen har meddelt virksomheden, at ejerandelene er afhændet.

Uanset at personen har mistet sine økonomiske beføjelser, jf. det foreslåede stk. 6, kan personen således få udbetalt udbytte, såfremt personen afhænder sine ejerandele inden for et år, efter at personen mistede sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, dvs. to år efter at Erhvervsstyrelsen har påbudt personen at afhænde sine ejerandele, jf. det foreslåede stk. 5.

Det foreslås, at udbyttet vil blive udbetalt, når personen har meddelt virksomhedens ledelse, at ejerandelene er afhændet.

Har den person, der er blevet påbudt at afhænde, ikke afhændet inden for to år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbød personen at afhænde sine ejerandele, jf. det foreslåede stk. 5, vil Erhvervsstyrelsen i yderste konsekvens oversende virksomheden til tvangsopløsning eller slette virksomheden efter de foreslåede § 20 a, stk. 1, nr. 4, og § 21, stk. 1, nr. 4, medmindre personen har opnået lovligt ophold i mellemtiden.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 5 og 6.

Det deponerede udbytte vil i så fald blive udbetalt til personen i forbindelse med tvangsopløsningen.

Det bemærkes, at en ejer eller en virksomhed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud om afhændelse af ejerandele for Erhvervsankenævnet.

Det følger af den almindelige klageadgang i erhvervsvirksomhedslovens § 23 b.

Til nr. 3

Det følger af § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, at medlemmer af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det skal ligeledes registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden.

Efter § 17 a i erhvervsvirksomhedsloven fører Erhvervsstyrelsen kontrol med overholdelsen af erhvervsvirksomhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til selskabsloven.

Efter stk. 2 i bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen udføre registreringskontrol af modtagne anmeldelser, der enten fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling.

Stk. 3 fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af virksomheders gennemførte registreringer.

Efter stk. 4 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital, navnlig i forbindelse med registreringskontrol og udvælgelse af virksomheder og personer til efterfølgende risikobaseret kontrol.

Stk. 5 fastsætter, at kontrollen i særlige tilfælde kan udføres som stikprøvebaseret kontrol.

Det følger af stk. 6, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter erhvervsvirksomhedsloven kan gennemføres i forbindelse med kontrol i medfør af anden lovgivning på styrelsens område.

Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Det fremgår af § 17 b, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, herunder at de registrerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt her i landet, kan være ledelsesmedlem.

Det foreslås i § 17 b, at det indsættes som nyt stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter, ejer eller medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og et tilsvarende ledelsesorgan, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3, og § 12, stk. 4 og 5, hvorefter stifter, medlemmer af ledelsen, deltager og medlemmer af virksomheden ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og erhvervsvirksomhedslovens bestemmelser om anmelderansvar.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 17, nr. 1 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 17 f, stk. 1, som fastsætter, at Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person som ledelsesmedlem, hvis den pågældende opholder sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering eller efter registrering mister sit lovlige ophold, jf. lovforslagets § 17, nr. 4.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til en anden myndighed, f.eks. udlændingemyndighederne, om en person, som er anmeldt til registrering som stifter, ejer eller ledelsesmedlem i en dansk virksomhed, men som endnu ikke er registreret, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 a, stk. 2.

Viser det sig, at den person, der indsamles oplysning om, ikke har lovligt ophold, kan personen ikke være ejer eller medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelse, jf. de foreslåede § 12, stk. 4 og 5, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 17 f, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol.

Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes virksomheder og personer, hvor risikoen for fejl er størst.

Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende virksomheder eller personer har begået lovovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indsamle oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende opholder sig ulovligt her i landet, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller ved konkrete henvendelser om en konkret person.

Indsamling af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt her i landet, kan ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne oprette en sag på den pågældende virksomhed, hvortil personen uden lovligt ophold er tilknyttet.

Til nr. 4

Erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens ledelse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter stk. 2 skal medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer.

Det gældende § 17 f i erhvervsvirksomhedsloven fastsætter, at hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, jf. § 12, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være ejer eller ledelsesmedlem.

Det foreslås, at der i § 17 f indsættes et nyt stk. 1, der fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem eller deltager, jf. de foreslåede § 12, stk. 3 eller 4, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som anmeldes til registrering som ledelsesmedlem eller deltager, opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere personen som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som allerede er registreret som ledelsesmedlem i en virksomhed, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion, bestyrelse og tilsvarende ledelsesorgan, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 3, hvorefter medlemmer af en virksomheds ledelse, som registreres efter § 11, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, jf. lovforslagets § 17, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 4, hvorefter deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Viser det sig, at den person, der ønskes registreret som ledelsesmedlem eller deltager, opholder sig ulovligt i Danmark, kan personen ikke være medlem af en virksomheds registreringspligtige ledelse, jf. de foreslåede § 12, stk. 3 og 4, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. det foreslåede § 17 f, stk. 1.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 17 f, stk. 1, og meddele dette til personen.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele virksomheden, i hvis ledelse personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret.

Har virksomheden efter afregistreringen ikke den ledelse, der er foreskrevet i erhvervsvirksomhedsloven eller virksomhedens vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 2, og § 21, stk. 2.

Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige virksomheden tvangsopløst, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 3, eller slettet, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20.

Det bemærkes, at en virksomhed kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv.

afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet.

Det følger af den almindelige klageadgang i erhvervsvirksomhedslovens § 23 b.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 15 a, stk. 2.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det forslåede § 12, stk. 4.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Bestemmelsen vil sikre, at registreringen af virksomhedens ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 5

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse en virksomhed, hvis et af de opregnede forhold i nr. 1-11 ikke er overholdt, herunder, bl.a. manglende rettidigt modtagelse af virksomhedens årsrapport, hvis virksomheden ikke har registreret ledelse, eller hvis virksomheden ingen reelle ejere har registreret.

Efter stk. 2, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1.

I 2. pkt. fastsættes, at afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ingen bestemmelser om, at en virksomhed kan tvangsopløses, hvis en ejer, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhænder sine ejerandele.

Som følge af det foreslåede § 12, stk. 6, om, at ejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, skal afhænde sine ejerandele inden for et år, foreslås det at fastsætte en konsekvens for manglende overholdelse af bestemmelsen i de foreslåede § 12, stk. 5-7, jf. lovforslagets § 17, nr. 2.

Det foreslås i § 20 a, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 4, der fastsætter, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis deltagere, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke har afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. det foreslåede § 12, stk. 5-7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhed vil kunne tvangsopløses, hvis en deltager i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark og ikke har afhændet sine ejerandele inden for en frist på to år, medmindre personen har bragt det ulovlige ophold til ophør i mellemtiden f.eks. ved at have opnået lovligt ophold eller ved at være udrejst af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 6, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, som fastsætter, at hvis en person, som opholder sig ulovligt her i landet, erhverver ejerandele i en virksomhed, skal personen afhænde sine ejerandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine ejerandele, og at det samme gør sig gældende for personer, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele har lovligt ophold her i landet, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 12, stk. 7 og 8, som fastsætter, at personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis ejerandelene ikke er afhændet inden for fristen på et år, men at personen kan få udbetalt udbytte, hvis personen afhænder sine kapitalandele inden for yderligere et år.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning.

Vurderingen af, om der kan ske oversendelse til tvangsopløsning, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet.

I vurderingen af, om det er rimeligt og proportionalt at tvangsopløse virksomheden, vil antallet af deltagere f.eks. kunne indgå, da et stort antal af deltagere vil kunne tale imod at tvangsopløse virksomheden på baggrund af én persons ulovlige ophold.

I sager, hvor en virksomhed påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt det er muligt at berigtige.

Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive oversendt til tvangsopløsning.

Finder berigtigelse ikke sted, oversendes virksomheden til tvangsopløsning.

Virksomheden har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 232 i selskabsloven, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Muligheden for at tvangsopløse en virksomhed vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om tvangsopløsning af virksomheden kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 23 b, stk. 2.

Det forhold, at en afgørelse om tvangsopløsning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, afskærer dog ikke adgangen for at få afprøvet retmæssigheden af en afgørelse ved domstolene.

Det er ikke en forudsætning for at anlægge en sag ved domstolene, at de administrative ankemuligheder er udtømt.

Til nr. 6

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 21, stk. 1, kan et interessentskab eller et kommanditselskab slettes af Erhvervsstyrelsens register, hvis et af de opregnede forhold i nr. 1-10 ikke er overholdt, herunder, bl.a. manglende rettidigt modtagelse af virksomhedens årsrapport, hvis virksomheden ikke har registreret ledelse, eller hvis virksomheden ingen reelle ejere har registreret.

Efter stk. 2, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe en mangel efter stk. 1.

I 2. pkt. fastsættes, at afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om sletning af virksomheden.

Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ingen bestemmelser om, at et interessentskab eller et kommanditselskab kan slettes, hvis deltagere og medlemmer af virksomheden eller på anden vis ejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, ikke afhænder sine ejerandele.

Som følge af det foreslåede § 12, stk. 6, om, at ejere, som opholder sig ulovligt i Danmark, skal afhænde sine ejerandele inden for et år, foreslås det at fastsætte en konsekvens for manglende overholdelse af bestemmelserne i de foreslåede § 12, stk. 5-7, jf. lovforslagets § 17, nr. 2.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at der indsættes et nyt nr. 4, der fastsætter, at et interessentskab eller et kommanditselskab kan slettes, hvis deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. de foreslåede § 12, stk. 5-7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et interessentskab eller et kommanditselskab vil kunne slettes, hvis deltagere i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark og ikke har afhændet sine ejerandele inden for en frist på to år, medmindre personen har bragt det ulovlige ophold til ophør i mellemtiden f.eks. ved at have opnået lovligt ophold eller ved at være udrejst af Danmark.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 12, stk. 5, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, som fastsætter, at hvis en person, som opholder sig ulovligt her i landet, erhverver ejerandele i en virksomhed, skal personen afhænde sine ejerandele inden for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder personen at afhænde sine ejerandele, og at det samme gør sig gældende for personer, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele har lovligt ophold i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede § 12, stk. 6 og 7, som fastsætter, at personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, hvis ejerandelene ikke er afhændet inden for fristen på et år, men at personen kan få udbetalt udbytte, hvis personen afhænder sine kapitalandele inden for yderligere et år.

Erhvervsstyrelsen er ikke pligtig til at træffe beslutning om sletning.

Vurderingen af, om der kan ske sletning, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet.

I vurderingen af, om det er rimeligt og proportionalt at slette virksomheden, vil antallet af deltagere i virksomheden f.eks. kunne indgå, da et stort antal af deltagere vil kunne tale imod at slette virksomheden på baggrund af én persons ulovlige ophold.

I sager, hvor et interessentskab eller et kommanditselskab påtænkes slettet af Erhvervsstyrelsens register, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at slette en virksomhed, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nærmere angivet frist, såfremt det er muligt at berigtige, jf. § 21, stk. 2.

Berigtiger virksomheden forholdet inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive slettet.

Finder berigtigelse ikke sted, slettes virksomheden af Erhvervsstyrelsens register.

Viser det sig efter sletningen, at de forhold, der har ført til sletningen, ikke længere foreligger, kan interessentskabet eller kommanditselskabet anmode Erhvervsstyrelsen om at genregistrere virksomheden, jf. § 21, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven.

Muligheden for at slette kommanditselskaber og interessentskaber fra registeret vil være sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om sletning af virksomheden kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 23 b, stk. 2.

Det forhold, at en afgørelse om sletning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, afskærer dog ikke adgangen for at få afprøvet retmæssigheden af en afgørelse ved domstolene.

Det er ikke en forudsætning for at anlægge en sag ved domstolene, at de administrative ankemuligheder er udtømt.

Til § 18

Til nr. 1

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det følger af § 17, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for registrering er opfyldt.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke et forbud mod, at personer uden lovligt ophold kan være ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond.

Det foreslås i § 17, at det indsættes som nyt stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter eller medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelse, dvs. direktion og bestyrelse, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, og varetager ledelsen som led i sin funktion som likvidator.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 26, stk. 4, og § 39, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, hvorefter stifter og medlemmer af en erhvervsdrivende fonds ledelse ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, og bestemmelser om anmelderansvar i lov om erhvervsdrivende fonde.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 17, nr. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 e, hvorefter Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person som stifter eller ledelsesmedlem, hvis den pågældende opholder sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller efter registrering har fundet sted, jf. lovforslagets § 18, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet med henblik på at rette henvendelse til en anden myndighed, f.eks. udlændingemyndighederne, om en person, som er anmeldt til registrering som stifter eller ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, men som endnu ikke er registreret.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol.

Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes erhvervsdrivende fonde og personer, hvor risikoen for fejl er størst.

Risikoen for fejl er sandsynligheden for, at de pågældende erhvervsdrivende fonde eller personer har begået lovovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indsamle oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende opholder sig ulovligt her i landet, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller ved konkrete henvendelser om en konkret person.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan ske som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, at lov om erhvervsdrivende fonde og regler udstedt i medfør heraf er overholdt, herunder som registreringskontrol eller efterfølgende kontrol.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der opholder ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne oprette en sag på den pågældende virksomhed, hvortil personen uden lovligt ophold er tilknyttet.

Til nr. 2

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter § 30, stk. 1, 1. pkt., kan en erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret, ikke erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ikke et forbud mod, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan være stifter eller ledelsesmedlem.

Det foreslås, at der efter § 21 d før overskriften før § 22 indsættes § 21 e, der fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter eller ledelsesmedlem, jf. de foreslåede § 26, stk. 4, eller § 39, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som anmeldes til registrering som stifter eller ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet for registrering, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere personen som stifter eller ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen får kendskab til, at en person, som allerede er registreret som ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, opholder sig ulovligt i Danmark, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som stifter eller medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion og bestyrelse, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

Herudover vil bestemmelsen omfatte likvidatorer, der træder i stedet for den registrerede ledelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 26, stk. 4, hvorefter en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan stifte en erhvervsdrivende fond.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede § 39, stk. 2, hvorefter medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, ikke må være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med en registreringskontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen af ledelsesmedlemmet, som er anmeldt til registrering som ledelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, men som endnu ikke er registreret.

Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne indhente oplysninger med henblik på at undersøge, om den pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark.

Viser det sig, at den person, der ønskes registreret som ledelsesmedlem, opholder sig ulovligt i Danmark, kan personen ikke være medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelse, jf. det foreslåede § 39, stk. 2, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf. den foreslåede § 21 e.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne foretage efterfølgende kontrol, dvs. kontrol efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kontrol.

Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes erhvervsdrivende fonde og personer, hvor risikoen for fejl er størst.

Ved risikoen for fejl forstås sandsynligheden for, at de pågældende erhvervsdrivende fonde eller personer har begået lovovertrædelser.

Bestemmelsen vil desuden give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med forhold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende person opholder sig ulovligt i Danmark, f.eks. på baggrund af medieomtale heraf eller hvis der modtages en advisering om ændringer i en udlændings opholdsstatus i CPR.

Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig ulovligt i Danmark, kan således ske som led i Erhvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol.

Hvis en person, der er registreret som ledelsesmedlem, har mistet sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afregistrere den pågældende, jf. det foreslåede § 21 e, og meddele dette til personen.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Erhvervsstyrelsen vil desuden meddele den erhvervsdrivende fond, i hvis ledelse personen er registreret, at den pågældende er blevet afregistreret.

Har den erhvervsdrivende fond efter afregistreringen ikke den bestyrelse, der er foreskrevet i lov om erhvervsdrivende fonde eller fondens vedtægter, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 115, stk. 2.

Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige fonden tvangsopløst, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 115, stk. 1, nr. 2.

Den erhvervsdrivende fond har herefter på samme måde som i dag mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 119 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det bemærkes, at en erhvervsdrivende fond kan indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelse om afvisning hhv.

afregistrering af den pågældende person for Erhvervsankenævnet.

Det følger af den almindelige klageadgang i § 130 i lov om erhvervsdrivende fonde.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark, jf. det forslåede § 39, stk. 2.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen har således til formål at sikre, at registreringen af den erhvervsdrivende fonds ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system er retvisende og forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er registreret i Erhvervsstyrelsens register.

Til nr. 3

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende fond kan stiftes af en eller flere stiftere.

Efter stk. 2 må en stifter ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Det følger af stk. 3, at hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven.

Stk. 4 fastsætter, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Der stilles i dag ikke krav til en stifters nationalitet og bopæl.

Det betyder, at alle fysiske såvel som juridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte en erhvervsdrivende fond i Danmark.

Om en udenlandsk person har den fornødne handle- og retsevne til at stifte en erhvervsdrivende fond afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Det foreslås i § 26, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, der fastsætter, at en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke kan stifte en erhvervsdrivende fond.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra at stifte en erhvervsdrivende fond i Danmark, uanset om personen har den fornødne handle- og retsevne i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Kravet om, at en stifter ikke må opholde sig ulovligt i Danmark, skal være opfyldt ved vedtægtens eller stiftelsesdokumentets underskrivelse, og indtil registrering har fundet sted, jf. § 12 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte fysiske personer, der på tidspunktet for vedtægtens eller stiftelsesdokumentets underskrivelse og fondens registrering, jf. § 12 i lov om erhvervsdrivende fonde, opholder sig ulovligt i Danmark.

Personer, som på tidspunktet for vedtægtens eller stiftelsesdokumentets underskrivelse og fondens registrering, jf. § 12 i lov om erhvervsdrivende fonde, opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Anmelderen har således ansvaret for, at stifter af fonden ikke er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens betingelser for at stifte en erhvervsdrivende fond.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt stifter, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Til nr. 4

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det fremgår af § 39 i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer af ledelsen skal være myndige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i dag ikke bestemmelser om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må registreres som medlemmer af en erhvervsdrivende fonds ledelse.

Det foreslås i § 39, at der indsættes et stk. 2, der fastsætter, at medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, ikke kan være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke må fungere eller blive registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte personer, der anmeldes til registrering som medlem af en erhvervsdrivende fonds registreringspligtige ledelsesorganer, dvs. direktion og bestyrelse, eller som allerede er registreret som ledelsesmedlem.

En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Anmelderen har således ansvaret for, at personen ikke opholder sig ulovligt i Danmark.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysningen dokumenteret.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder vidste eller burde vide på anmeldelsestidspunktet.

Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af forholdet.

Det kan f.eks. ske ved at anmode den erhvervsdrivende fond eller den pågældende person om at bekræfte, at vedkommende opfylder lovens betingelser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem.

Der vil efter omstændighederne kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet.

Hvis anmelder kan dokumentere at have spurgt den erhvervsdrivende fond eller det pågældende ledelsesmedlem, om personen opholder sig ulovligt i Danmark, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig, vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret efter § 15, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen ved begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering, indberetning eller offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang hertil, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 21 e, som fastsætter, at opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem, jf. lovforslagets § 18, nr. 2.

Til § 19

Til nr. 1.

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, at skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret.

Desuden kan skatteministeren efter køretøjsregistreringsloven § 5 fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land, på Færøerne eller i Grønland.

Bemyndigelserne i bl.a. køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, og § 5 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 663 af 10. juni 2025 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen) med senere ændringer.

Registreringsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at køretøjer skal registreres her i landet, når ejeren eller brugeren har bopæl eller ophold her i landet.

Det foreslås, at der i køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, efter »Køretøjsregisteret« indsættes », og om, at køretøjer ikke kan være registreret med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet«.

Skatteministeren vil med den foreslåede justering af bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsætte nærmere regler om, at køretøjer ikke kan være registreret med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet, herunder om, at Skatteforvaltningen vil skulle afmelde ejer- eller brugerregistrering i Køretøjsregisteret, når en person, der er registreret som ejer eller bruger, opholder sig ulovligt i Danmark.

En afmelding vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Afgørelsen vil overholde forvaltningslovens regler om klagevejledning.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister, hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1 ovenfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at de nødvendige ændringer i CPR tidligst vil kunne være implementeret ultimo 2028.

De nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen vil tidligst kunne påbegyndes, når ændringerne i CPR er implementeret.

Indtil de nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen er implementeret, vil administrationen af initiativerne på Skatteministeriets område være afhængig af de registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foretage.

Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke personer, der vil skulle have afmeldt deres registrering i køretøjsregisteret, med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

Skatteforvaltningen vil ved administration af initiativet om afmelding af ejer og/eller brugerregistrering – efter CPR-løsningen er implementeret – lægge oplysningerne i CPR til grund.

Til § 20

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og royaltyskat) bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning træffe afgørelse om, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Afgørelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.

Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort.

I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Derudover kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

For indbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, kan pensionsinstituttet m.v. indeholde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter § 48, stk. 11, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 6.

Det foreslås i § 46, stk. 6, 1. og 2. pkt., at ændre stk. 11 til stk. 12.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., udarbejder Skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf. bestemmelsens stk. 7, til brug for indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og royaltyskat) bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning træffe afgørelse om, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Afgørelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.

Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort.

I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Derudover kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at stk. 7 ændres til stk. 8.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastslår, at personer, der erhverver A-indkomst her i landet, er forpligtet til at svare indkomstskat til staten.

Bestemmelserne om skattepligt skelner ikke mellem personer, der opholder sig lovligt eller ulovligt her i landet, men alene om der f.eks. er tale om A-indkomst eller B-indkomst.

Det betyder, at f.eks. personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, er skattepligtige her til landet af den indkomst, de måtte erhverve for personligt arbejde i et tjenesteforhold under deres (ulovlige) ophold her i landet.

Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, forpligtet til at udstede skattekort til skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst.

Når en person henvender sig til Skatteforvaltningen og anmoder om at få udstedt et skattekort, må det formodes at være den pågældendes forventning, at den pågældende vil oppebære en indkomst, også selv om udgangspunktet måtte være, at den pågældende ikke må opholde sig her i landet.

Skatteforvaltningens udstedelse af skattekort skal derfor ses i lyset af, at pligten til at svare indkomstskat i Danmark af en skattepligtig indkomst ikke afhænger af, om en person opholder sig lovligt her i landet.

Samtidig skal Skatteforvaltningens udstedelse af skattekort ses i sammenhæng med arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat m.v. Reglerne om arbejdsgivers indeholdelsespligt afhænger heller ikke af, om den ansatte opholder sig her i landet lovligt eller ulovligt.

Indeholdelsespligten knytter sig til udbetaling af A-indkomst.

A-indkomst er bl.a. alle former for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Det er f.eks. løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Danske arbejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal foretage indeholdelse af A-skat m.v., som beregnes, indeholdes og indberettes på grundlag af oplysningerne på den skattepligtiges skattekort.

Den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) har pligt til digitalt at rekvirere skattekortoplysninger (eSkattekort) fra Skatteforvaltningen.

Hvis en skattepligtig ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige modtage skattekorttypen "intet skattekort", og arbejdsgiveren skal i en sådan situation indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Særligt for tredjelandsstatsborgere gælder dog, at Skatteforvaltningen alene må imødekomme en anmodning om udstedelse af et skattekort fra tredjelandsstatsborgeren, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 48, stk. 3, foreslås det, at Skatteforvaltningen vil skulle tilbagekalde et skattekort, der er udstedt til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at personen opholder sig ulovligt i Danmark.

Forslaget indebærer således, at Skatteforvaltningen – modsat reglerne i dag – vil være forpligtet til at tilbagekalde et skattekort udstedt til en person, der ikke længere har lovligt ophold her i landet.

Særligt bemærkes, at udlændinge, som ikke opholder sig i Danmark, har ret til et skattekort, hvis de har behov for det af hensyn til deres pensionsudbetaling m.v.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen først tilbagekalder et skattekort fra en person uden lovligt ophold i Danmark, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person opholder sig ulovligt i Danmark.

Skatteforvaltningen har derved ikke pligt til af egen drift løbende at skulle undersøge, om udlændinge, der har fået udstedt et skattekort, fortsat har lovligt ophold i Danmark, før oplysninger herom fremgår af CPR.

Det er hensigten, at det på sigt vil skulle fremgå af CPR, hvilke udlændinge der ikke længere har lovligt ophold her i landet.

De pågældende udlændinge vil skulle have tilbagekaldt deres skattekort, når det fremgår af CPR, at den pågældende udlænding ikke længere har lovligt ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at de nødvendige ændringer i CPR tidligst vil kunne være implementeret ultimo 2028.

De nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen vil tidligst kunne påbegyndes, når ændringerne i CPR er implementeret.

Indtil de nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen er implementeret, vil administrationen af initiativerne på Skatteministeriets område være afhængig af de registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foretage.

Skatteforvaltningen vil ved administration af initiativet om tilbagekaldelse af skattekort – efter CPR-løsningen er implementeret – lægge oplysningerne i CPR til grund.

For så vidt angår administration og håndhævelse af initiativet vedrørende tilbagekaldelse af skattekort indtil en CPR-løsning er implementeret vil udlændingemyndighederne samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra indkomstregisteret.

Såfremt udlændingemyndighederne ved registersamkøring identificerer, at en udlænding uden lovligt ophold har modtaget A-indkomst, vil udlændingemyndighederne underrette Skatteforvaltningen, som vil kunne tilbagekalde de skattekort, der måtte være udstedt til udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Det bemærkes, at processen vedrørende tilbagekaldelse af skattekort vil skulle ske manuelt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil som nævnt foretage registersamkøringer vedrørende udlændinge der opholder sig ulovligt her i landet.

Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke udlændinge der vil skulle have tilbagekaldt deres skattekort med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

Det får i praksis den betydning, at et skattekort i nogle tilfælde først vil blive frataget en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, med en vis forsinkelse efter den pågældendes opholdsstatus har ændret sig.

Det bemærkes, at en udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet, skal holdes ude af TastSelv.

Via TastSelv kan man bl.a. se og rette sin forskudsopgørelse.

En udlænding, der mister sit opholdsgrundlag her i landet, bør derved holdes ude af TastSelv, så den pågældende ikke vil kunne foretage ændring af oplysningerne i forskudsopgørelsen.

En udlænding, der har fået tilbagekaldt sit skattekort, vil således fortsat være skattepligtig og vil også fortsat skulle afregne skat til den danske stat, hvis den pågældende erhverver indkomst her i landet.

I sådanne situationer vil en arbejdsgiver skulle indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Uagtet det forhold, at Skatteforvaltningen fremadrettet vil skulle tilbagekalde skattekort udstedt til udlændinge, der ikke længere har lovligt ophold her i landet, ændres der ikke på reglerne om skattepligt.

Det betyder, at de udlændinge, der måtte have fået tilbagekaldt deres skattekort, fortsat vil modtage en årsopgørelse på lige fod med andre, der er skattepligtige til Danmark.

Årsopgørelsen er en oversigt over henholdsvis indkomst, fradrag og betalt skat i det forudgående år.

En tilbagekaldelse af et allerede udstedt skattekort er en forvaltningsafgørelse.

Skatteforvaltningens afgørelse skal være skriftligt og indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage.

De almindelige forvaltningsretlige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter kildeskattelovens § 48, stk. 3.

Afgørelsen vil kunne indgives til Skatteankestyrelsen efter § 35 a i skatteforvaltningsloven.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens sagsbehandling alene vil basere sig på oplysninger, der er modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via CPR.

Måtte en udlænding i forbindelse med Skatteforvaltningens sagsbehandling gøre opmærksom på, at den pågældendes oplysninger om opholdsstatus i CPR ikke er retvisende, vil Skatteforvaltningen kunne rette henvendelse til udlændingemyndighederne, der vil kunne tage stilling til, om den pågældendes opholdsstatus er registreret korrekt.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 3.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Skatteforvaltningen udsteder i så fald et frikort.

Skatteforvaltningen kan kun bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomsten, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den pågældende skal svare de skatter, som er nævnt i kildeskattelovens § 40, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages.

Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.

På bikort anføres der intet fradragsbeløb.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 3, i kildeskattelovens § 48, stk. 7, 7. pkt., ændres til § 48, stk. 4.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 8, skal en indeholdelsespligtig, der hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort, indeholde 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter bestemmelsens stk. 3 og 4.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages.

Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.

På bikort anføres der intet fradragsbeløb.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 3 og 4, i kildeskattelovens § 48, stk. 8, ændres til § 48, stk. 4 og 5.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 11, indeholder pensionsinstitutter m.v. 40 pct. i A-skat uden fradrag efter bestemmelsens stk. 3 og regler fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 4, når indbetalingerne er omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 46, stk. 6.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages.

Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.

På bikort anføres der intet fradragsbeløb.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 3 og 4, i kildeskattelovens § 48, stk. 11, ændres til henholdsvis § 48, stk. 4 og 5.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om at afskære en skattepligtig fra at anvende Skatteforvaltningens digitale selvbetjeningsløsning TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen, hvis forvaltningen finder, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige vil begå væsentlige fejl ved anvendelsen af TastSelv.

Finder Skatteforvaltningen, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl ved anvendelse af TastSelv for det efterfølgende indkomstår, kan forvaltningen tillige afskære den skattepligtige fra at anvende TastSelv for dette indkomstår, jf. kildeskattelovens § 53 A, stk. 2.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 53 A indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne afskære en person, der har fået tilbagekaldt sit skattekort efter § 48, stk. 3, 1. pkt., fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen.

Derudover foreslås det, at afskæringen fra TastSelv vil skulle gælde, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort.

En afskæring af en skattepligtig fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen indebærer, at oplysningerne i forskudsopgørelsen ikke kan ændres af den skattepligtige via TastSelv, men at oplysningerne er låst.

En person, som er afskåret fra at anvende TastSelv, og som har fået tilbagekaldt sit skattekort og derved fået opsat en slutdato i Forskudssystemet, vil således ikke kunne fjerne den opsatte ophørsdato.

Virkningen af afskæringen for den skattepligtige er, at denne ved forsøg på at anvende TastSelv automatisk vil blive henvist til at kontakte Skatteforvaltningen for at få gennemført evt.

ændringer.

Afskæring fra at anvende TastSelv sker typisk for en tidsbegrænset periode.

Det foreslås, at afskæringen fra TastSelv for personer, der har fået tilbagekaldt deres skattekort efter den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 48, stk. 3, 1. pkt., vil skulle gælde, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort.

Derved vil Skatteforvaltningen ikke løbende skulle tage stilling til, om den pågældende igen skal have adgang til at anvende TastSelv.

Skatteforvaltningen vil skulle træffe en særskilt afgørelse om afskæringen af den skattepligtiges adgang til at anvende TastSelv.

Skatteforvaltningens afgørelse skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage.

De almindelige forvaltningsretlige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 3.

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, skal en afgørelse efter stk. 1 og 2 angive det eller de indkomstår, afskæringen fra TastSelv vedrører, og en begrundelse herfor samt indeholde en klagevejledning.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 2 i kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres til stk. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer, at en afgørelse efter den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, om at afskære en udlænding uden lovligt ophold fra at anvende TastSelv, vil skulle angive det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, og en begrundelse herfor samt indeholde en klagevejledning.

I forhold til angivelse af det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, for så vidt angår sager vedrørende udlændinge, som ikke længere har lovligt ophold her i landet, vil en sådan angivelse kunne ske ved angivelse af det indkomstår, afskæringen sker, og indtil et skattekort igen er udstedt.

Til nr. 9

Efter kildeskattelovens § 53 A, stk. 4, kan en afgørelse efter stk. 1 eller 2 påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven gælder også ved påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 eller 2 i kildeskattelovens § 53 A, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres til stk. 1-3.

Den foreslåede ændring indebærer, at en afgørelse efter den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 20, nr. 7, om at afskære en person, der opholder sig ulovligt i Danmark fra at anvende TastSelv, vil kunne påklages til Landsskatteretten, og at bestemmelserne i skatteforvaltningsloven vil gælde i den forbindelse.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens § 75, stk. 1, nr. 2, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter lovens § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53, eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse på samme måde, som anført i kildeskattelovens § 74.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 7, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og royaltyskat), bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.

Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et frikort.

I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Endelig kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 7, i kildeskattelovens § 75, stk. 1, nr. 2, ændres til kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til § 21

Til nr. 1

Efter § 10, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan indeholdelse efter stk. 1 foretages, selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst.

Indeholdelsesprocenten meddeles til Skatteforvaltningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5.

Ved afgørelse om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser.

Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages.

Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven.

Skatteministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9, 10 og 12.

Til den opgjorte indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 5, i § 10, stk. 3, 5. og 7. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til § 48, stk. 6.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Ændringerne har ingen indholdsmæssig betydning.

Til § 22

Til nr. 1

I skatte- og afgiftslovgivningen findes en række bestemmelser om indberetnings-, angivelses- og afregningsperioder, herunder frister for indberetning, angivelse og afregning m.v.

Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, kan Skatteforvaltningen inddrage den registrering, som en virksomhed har hos Skatteforvaltningen, hvis virksomheden i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som følge af, at virksomheden ikke har angivet inden for den gældende frist for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser henholdsvis manglende indberetninger.

Hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden det registreringsforhold, der inddrages, inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer, medmindre virksomheden inden for 14 dage meddeler Skatteforvaltningen, at de øvrige registreringer ønskes opretholdt.

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen, kan virksomheden ikke registreres, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, før virksomheden har indgivet de manglende angivelser eller indberetninger, som lå til grund for inddragelsen, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 4.

Efter opkrævningslovens § 19 b, stk. 1, kan Skatteforvaltningen også inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden.

Det er i dag dog ikke muligt at nægte eller inddrage registreringen af skatter og afgifter m.v. alene af den grund, at virksomhedens indehaver eller en af deltagerne i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Der foreslås, at der i opkrævningsloven indsættes et nyt kapitel 5 c med overskriften »Særlige regler for udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark«.

Kapitlet indeholder en ny § 16 g.

Det foreslås i § 16 g, stk. 1, at Skatteforvaltningen vil skulle nægte eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2.

En virksomhed, der har fået nægtet eller inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen, vil efter forslaget ikke kunne registreres igen, før personen igen har lovligt ophold i Danmark.

Efter forslaget vil en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, eller en udlænding, hvis forhold ændrer sig under opholdet her i landet, så den pågældende ikke længere har lovligt ophold her i landet, enten blive nægtet registrering eller få inddraget sin registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen.

Virksomheden vil efter forslaget heller ikke kunne registreres igen, før personen igen har lovligt ophold her i landet.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil være forpligtet til at nægte eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer tillige, at virksomheden ikke vil kunne registreres igen, før personen igen har lovligt ophold her i landet.

Skatteforvaltningen vil i den forbindelse enten kunne anmode den pågældende om dokumentation, hvis ikke den pågældende i forbindelse med anmodningen om nye registreringsforhold har vedlagt dokumentation herfor, eller rette henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på en nærmere afklaring af den pågældendes ret til at opholde sig her i landet.

Det foreslås i § 16 g, stk. 2, at Skatteforvaltningen vil skulle nægte eller inddrage registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Inddragelse af registrering vil dog alene kunne ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed.

Inden nægtelse eller inddragelse af registreringen vil Skatteforvaltningen skulle meddele virksomheden om, at personen nævnt i 1. pkt. senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Virksomheden vil skulle meddele Skatteforvaltningen om ophøret skriftligt.

Overholdes fristen i 3. pkt. ikke, vil virksomhedens registrering blive nægtet eller inddraget.

Er en anmodning om registrering nægtet eller inddraget efter 1. pkt., vil virksomheden ikke kunne registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

En personligt ejet virksomhed med en eller flere personligt hæftende deltagere er f.eks. et interessentskab, et kommanditselskab eller et selskab med begrænset ansvar m.fl.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil være forpligtet til at nægte registrering eller inddrage registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når Skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Herudover indebærer den foreslåede ordning, at en inddragelse af en virksomheds registrering alene vil kunne ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere, for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed.

Når der i den foreslåede bestemmelse henvises til, at inddragelse af registrering alene vil kunne ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed, adresseres den situation, hvor den ene person af to hæftende deltagende i et interessentskab opholder sig ulovligt i Danmark.

I en sådan situation vil den interessent, der opholder sig ulovligt i Danmark, skulle træde ud af interessentskabet.

Derved er betingelserne for den fortsatte drift af det pågældende interessentskab ikke længere til stede.

I en sådan situation vil den tilbageværende interessent enten skulle finde en ny interessent, der vil kunne træde i den udtrædende interessents sted, eller også vil interessentskabet skulle omregistreres til en enkeltmandsvirksomhed, hvorefter den tilbageværende interessent vil kunne fortsætte virksomhedens drift – dog under en anden driftsform og juridisk enhed.

Er der tre eller flere deltagere i et interessentskab, hvor en af interessenterne er en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, og derved må udtræde af interessentskabet, vil Skatteforvaltningen indsætte en slutdato på den pågældende i Erhvervssystemet.

Når der indsættes en slutdato i Erhvervssystemet på den interessent, der er udtrådt, vil interessentskabet automatisk modtage meddelelse om, at der er dannet et nyt registreringsbevis på skat.dk.

Ved interessentskaber med mere end to interessenter vil interessentskabet således fortsætte uændret under samme driftsform og under samme juridiske enhed.

Forslaget indebærer tillige, at Skatteforvaltningen inden nægtelse eller inddragelse af registreringen vil skulle meddele virksomheden, at personen nævnt i den foreslåede bestemmelses 1. pkt., senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Forslaget indebærer desuden, at virksomheden skriftligt vil skulle meddele Skatteforvaltningen, at personen, der opholder sig ulovligt i Danmark, er ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Overholdes fristen på 2 uger i den foreslåede bestemmelses 2. pkt. ikke, vil virksomhedens registrering blive nægtet eller inddraget.

Endelig indebærer forslaget, at hvis en anmodning om registrering er nægtet eller inddraget efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt., så vil virksomheden ikke kunne registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering for skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, hvis virksomheden anmoder om genregistrering af samme eller registrering af en ny virksomhed, kunne nægte dette, da det vil fremgå af Skatteforvaltningens egne systemer, hvis en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, tidligere har fået inddraget en registrering for skatter og afgifter m.v. I en sådan situation, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at nægte en virksomhed registrering, hvis den person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Tilsvarende vil Skatteforvaltningen kunne nægte en virksomhed registrering for skatter og afgifter m.v., hvis der er tale om en virksomhed med en eller flere personligt hæftende deltagere, og en af de hæftende deltagere tidligere har fået inddraget en registrering for skatter og afgifter m.v.

Det er hensigten, at det på sigt vil skulle fremgå af CPR, hvilke udlændinge der ikke længere har lovligt ophold her i landet.

De pågældende udlændinge vil skulle have inddraget deres evt.

registrering for skatter og afgifter m.v., når det fremgår af CPR, at den pågældende udlænding ikke længere har lovligt ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at de nødvendige ændringer i CPR tidligst vil kunne være implementeret ultimo 2028.

De nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen vil tidligst kunne påbegyndes, når ændringerne i CPR er færdigimplementeret.

Indtil de nødvendige systemtilpasninger i Skatteforvaltningen er implementeret, vil administrationen af initiativerne på Skatteministeriets område være afhængig af de registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som Udlændinge- og Integrationsministeriet vil foretage.

Skatteforvaltningen vil ved administration af initiativet om at inddrage eller nægte en registrering for skatter og afgifter m.v. – efter CPR-løsningen er implementeret – lægge oplysningerne i CPR til grund.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil som nævnt foretage registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet.

Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke personer der vil skulle have afmeldt deres virksomhed fra registrering for skatter og afgifter m.v. med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

For så vidt angår administration og håndhævelse af initiativet vedrørende nægtelse eller inddragelse af registrering for skatter og afgifter m.v. indtil en CPR-løsning er implementeret vil udlændingemyndighederne samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra CVR.

Såfremt udlændingemyndighederne ved registersamkøring identificerer, at en udlænding er registreret for skatter og afgifter m.v., vil udlændingemyndighederne underrette Skatteforvaltningen, som vil kunne inddrage virksomhedens registrering hos Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at processen vedrørende inddragelse af registrering vil skulle ske manuelt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at der vil blive foretaget registersamkøringer vedrørende udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet.

Skatteministeriet vil således modtage oplysninger om, hvilke udlændinge der vil skulle have inddraget deres registrering for skatter og afgifter m.v., med tidsmæssig forskydning og på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets bagudrettede kontrol.

Det får i praksis den betydning, at en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v. i nogle tilfælde først vil blive inddraget med en vis forsinkelse efter den pågældende udlændings opholdsstatus har ændret sig.

Nægtelse af registrering eller inddragelse af en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen er en forvaltningsafgørelse.

En sådan afgørelse skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage.

De almindelige forvaltningsretlige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter opkrævningslovens § 16 g, stk. 1 og 2.

Afgørelsen vil kunne indgives til Skatteankestyrelsen efter § 35 a i skatteforvaltningsloven.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens sagsbehandling alene vil basere sig på oplysninger, der er modtaget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via CPR.

Måtte en udlænding i forbindelse med Skatteforvaltningens sagsbehandling gøre opmærksom på, at den pågældendes oplysninger om opholdsstatus i CPR ikke er retvisende, vil Skatteforvaltningen kunne rette henvendelse til udlændingemyndighederne, der vil kunne tage stilling til, om den pågældendes opholdsstatus er registreret korrekt.

Det foreslås i § 16 g, stk. 3, at en meddelelse nævnt i stk. 2, 3. pkt., og en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., vil skulle tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet efter opkrævningslovens § 16 g, vil skulle tilsendes virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter registreringsinddragelsen eller registreringsnægtelsen vil være strafbar efter § 17, stk. 3.

En meddelelse om, at registreringen er inddraget, vil, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige skulle sendes til den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

En meddelelse om, at registreringen er nægtet, vil, for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, skulle sendes til den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

Ejeren eller den ansvarlige ledelse af en virksomhed må ikke fortsætte eller indlede driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet.

En fortsat drift af virksomheden vil være strafbar, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. lovforslagets § 22, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.

Efter praksis kan en unddragelsessag efter bestemmelsen, hvor ansvarssubjektet er en fysisk person, som udgangspunkt afsluttes med bøde, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt, og unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover.

Hvis ansvarssubjektet er en juridisk person, er straffen bøde.

Bøden beregnes til to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse.

Ved grov uagtsomhed udgør bøden én gang den samlede unddragelse.

Hvis unddragelsen er begået forsætligt og udgør 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling, idet forholdet som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 289.

I tillæg til en fængselsstraf udmåles en tillægsbøde, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse.

Beløbsgrænsen på 500.000 kr. finder ikke anvendelse i gentagelsestilfælde, når den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og vedkommende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr.

Opkrævningslovens §§ 18 og 19 indeholder en række straffeprocessuelle regler, der gælder i sager, der kan medføre strafansvar for overtrædelser omfattet af opkrævningsloven.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen ved et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1, om regler for afhøringer af sigtede finder anvendelse i sager omfattet af opkrævningslovens § 18, stk. 1.

Endvidere fremgår det af opkrævningslovens § 18, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse ved udfærdigelse af bødeforelæg i sagerne.

Betales bøden i henhold til bødeforelægget i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 3.

Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af Skatteforvaltningen, jf. stk. 4.

I de tilfælde, hvor betingelserne for, at sagen kan afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, ikke er opfyldt, oversender Skatteforvaltningen sagen til politiet, med henblik på at sagen afgøres ved domstolene.

Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager om overtrædelser omfattet af opkrævningsloven sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 3, 1. pkt., efter »§ 11, stk. 9« indsættes »§ 16 g, stk. 1 og 2,«.

En sådan henvisning indebærer, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget eller nægtet, kan straffes med bøde eller fængsel efter § 17, stk. 3, uanset om inddragelsen eller nægtelsen er sket efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, § 11, stk. 9, § 16 g, stk. 1 og 2, eller § 19 a, stk. 1.

En overtrædelse af § 16 g, stk. 1 og 2, vil være omfattet af den ovenfor beskrevne sanktionspraksis, ligesom de straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19, herunder reglerne om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte bødesager administrativt, vil finde anvendelse.

Til § 23

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6.

Det bemærkes at lovforslagets § 1, nr. 2-4, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager uanset ansøgningstidspunkt, jf. lovforslagets § 23, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2.

Det vil betyde, at bestemmelsen først sættes i kraft, når CPR-løsningen er implementeret.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 2-4, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager uanset tidspunktet for ansøgning eller tidspunktet for første opholdstilladelse.

Det vil betyde, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fra lovens ikrafttrædelse – i alle sager uanset ansøgningstidspunkt – kan benytte til den udvidede adgang til registersamkøring, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-4.

Derudover vil det betyde, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fra lovens ikrafttrædelse – i alle sager uanset ansøgningstidspunkt – vil kunne foretage registersamkøring uden den pågældende udlænding har modtaget forudgående information om, at udlændingemyndighederne foretager registersamkøring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af 2. og 3. pkt. i udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 15.

Dette skyldes, at bestemmelsen først skal sættes i kraft, når de nødvendige IT-systemtilpasninger er foretaget.

Det foreslås i stk. 5, at loven har virkning for uddannelsesstøtte, der udbetales for februar 2026 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at de nye regler om SU, jf. denne lovs § 3, finder anvendelse for SU, der fra slutningen af januar 2026 eller senere udbetales for februar 2026 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, som affattet ved denne lovs § 15.

Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed omkring, at bekendtgørelser udstedt med hjemmel i de nævnte bestemmelser, forbliver i kraft, uanset at lovforslagets § 15, nr. 2, 4 og 6, medfører at relevante bemyndigelsesbestemmelser eller krydshenvisninger i loven flyttes.

Det foreslås i stk. 7, at regler udstedt i medfør af § 48, stk. 4, i kildeskatteloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 48, stk. 4, i kildeskatteloven, som affattet ved denne lovs § 20.

Til § 24

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Ifølge sundhedslovens § 278, stk. 2, kan lovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61 og §§ 66-68, §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Ifølge sundhedslovens § 278, stk. 3, kan lovens kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.

Universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet samt SU-loven gælder ikke for og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det fremgår endvidere af selskabslovens § 375 og lov om erhvervsdrivende fonde § 136, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Erhvervsvirksomhedslovens § 29 fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 24, stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 3, at §§ 16-18 om ændring af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har overtaget selskabsområdet, hvorfor det foreslås, at lovforslagets §§ 16-18 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, foretages følgende ændringer

§ 42 g.

---

Stk. 2.

En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes.

1.

I § 42 g, stk. 2, udgår », udrejser eller udsendes«.

§ 44 a.

---

Stk. 2-9.

---

Stk. 10.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister.

Dette gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

2.

I § 44 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse« til: »at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, eller uretmæssigt har adgang til offentlige ydelser og tilbud,«, og efter »Bygnings- og Boligregistret« indsættes: », Det Centrale Virksomhedsregister, Køretøjsregisteret«.

3.

§ 44 a, stk. 10, 2. og 3. pkt., ophæves.

Stk. 11-26.

---

§ 2

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

Bilag 1

1-2) ---

3) ---

a-f) ---

1.

I bilag 1, nr. 3, indsættes som litra g

4-18) ---

»g) Oplysninger om en udlændings opholdsstatus, dvs. oplysninger om udlændingens ret til ophold efter de udlændingeretlige regler.

Tidligere oplysning om en udlændings opholdsstatus bevares i CPR (historisk).«

§ 3

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 2.

Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1-5) ---

6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f.

1.

I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »§§ 2 e og 2 f« til: »§§ 2 e-2 g«.

Stk. 2.

---

§ 2 f.

---

2.

Efter § 2 f indsættes i kapitel 1

» § 2 g.

Uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark.

Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvorfra den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 2.

Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark.«

§ 29.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2-2 f, 8, 10 a, 10 b, 11 og 14, § 19, stk. 3 og 4, § 25 og § 38 c, stk. 3, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

3.

I § 29, stk. 3, ændres »§§ 2-2 f« til: »§§ 2-2 g«.

Stk. 4.

---

§ 4

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring

§ 8 b.

---

1.

Efter § 8 b indsættes

» § 8 c.

Ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.«

§ 5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring

§ 20 c.

---

1.

Efter § 20 c indsættes i kapitel 7

» § 20 d. Ansøgere eller elever og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.«

§ 6

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, foretages følgende ændring

§ 22.

---

1.

Efter § 22 indsættes

» § 22 a.

Ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.«

§ 7

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og § 3 i lov nr. 1798 af 28. december 2023, foretages følgende ændring

§ 10.

---

1.

Efter § 10 indsættes i kapitel 3

» § 10 a.

Ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes afgørelser om afvisning på optagelse og udskrivning af ansøgere og studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark.«

§ 8

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 31. oktober 2024, foretages følgende ændringer

§ 22.

---

1.

Efter § 22 indsættes i kapitel 8

» § 22 a.

Ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 2.

Bliver institutionen bekendt med, at en studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive den studerende.«

§ 9

I avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer

§ 2.

Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

1.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 5«.

Stk. 2.

Personer under 25 år kan efter undervisningspligtens ophør modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 4, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

2.

I § 2, stk. 2, indsættes efter »stk. 4«: »og 5«.

1-6) ---

Stk. 3-4.

---

3.

I § 2 indsættes som stk. 5

» Stk. 5.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.«

§ 14.

---

4.

Efter § 14 indsættes i kapitel 6

» § 14 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten.«

§ 22 a.

---

5.

Efter kapitel 9 indsættes

»Kapitel 9 a

Videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister

§ 22 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetencevurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2, stk. 5, og § 14 a.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.«

§ 10

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

§ 6.

---

1.

Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7

» § 6 a.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. §§ 4 og 5, eller på afsøgningsforløb, jf. § 6.«

§ 39.

---

2.

Efter § 39 indsættes

» § 39 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en elev opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven.«

§ 11

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 2.

Alle, der er fyldt 25 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning.

1.

I § 2, stk. 1, indsættes efter »voksenundervisning«: »jf. dog § 2 b«.

Stk. 2.

Personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende voksenundervisning, jf. dog stk. 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

2.

I § 2, stk. 2, og § 2 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 3«: »og § 2 b«.

1-5) ---

Stk. 3.

---

§ 2 a.

Alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og har forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte, har adgang til sådan undervisning.

3.

I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »undervisning«: »jf. dog § 2 b«.

Stk. 2.

Personer under 25 år, som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsprog og forudsætninger for at følge ordblindeundervisning med udbytte, kan efter undervisningspligtens ophør modtage ordblindeundervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 3, hvis en af følgende betingelser er opfyldt

1-5) ---

Stk. 3.

---

§ 2 a.

---

4.

Efter § 2 a indsættes

» § 2 b.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på forberedende voksenundervisning, jf. § 2, eller ordblindeundervisning, jf. § 2 a.

Stk. 2.

Bliver voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter bekendt med, at en deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, skal voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten straks udskrive deltageren.«

§ 24 a.

---

5.

Efter § 24 a indsættes i kapitel 11

» § 24 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter, jf. § 7, udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 2 b.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.«

§ 12

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1661 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer

§ 10 a.

Personer med fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2.

1.

I § 10 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

Stk. 2-5.

---

»Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan dog ikke optages eller være indskrevet på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Bliver uddannelsesinstitutionen bekendt med, at en person, der er optaget på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive vedkommende.«

§ 28 a.

---

2.

Efter § 28 a indsættes

» § 28 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der efter § 16 udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af § 10 a, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannelsesinstitutioner.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.«

§ 13

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 2 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer

§ 5.

En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren

1.

I § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, og § 5 b indsættes efter »uddannelsesaftale«: », jf. dog § 5 f«.

1-2) ---

Stk. 2-4.

---

§ 5 a.

En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren

1-2) ---

Stk. 2-4.

---

§ 5 b.

En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis

1-2) ---

§ 5 c.

---

Stk. 2.

En skole kan optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

2.

I § 5 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »2. del«: », jf. dog § 5 f«.

Stk. 3.

---

§ 5 e.

En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus.

3.

I § 5 e, stk. 1, indsættes efter »adgangskursus«: », jf. dog § 5 f«.

Stk. 2.

---

4.

Efter § 5 e indsættes

» § 5 f.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. §§ 5-5 d, eller deltage i et adgangskursus, jf. § 7.«

§ 50.

---

5.

Efter § 50 indsættes

» § 50 a.

Bliver skolen bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig ulovligt i Danmark, skal skolen straks udskrive eleven eller lærlingen.«

§ 67 a.

---

6.

Efter § 67 a indsættes

» § 67 b.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler, institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, udbyder undervisning efter denne lov, har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af §§ 5 f og 50 a.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos institutionerne m.v. Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.«

§ 14

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 12. september 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer

§ 17.

---

1.

Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18

»Generel betingelse for optagelse

§ 17 a.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages eller være indskrevet på uddannelse efter denne lov.«

§ 42.

---

2.

Efter § 42 indsættes

» § 42 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en elev eller kursist opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionens leder straks udskrive eleven eller kursisten.«

§ 71.

---

3.

Efter § 71 indsættes

» § 71 a.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på uddannelse efter denne lov, eller som er indskrevet på uddannelse efter denne lov, hvis det er nødvendigt til brug for institutionens administration af §§ 17 a og 42 a.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos institutionerne.

Straffelovens §§ 152-152 f finder anvendelse.«

§ 15

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 7.

Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4 og 5.

1.

I § 7, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4 og 5« til: »jf. dog stk. 4 og 5, og § 8, stk. 2«.

Stk. 2-5.

---

§ 8.

---

2.

I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal

» Stk. 2.

Personer, der opholder sig ulovligt her i landet, har alene ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.«

tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3.

I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »personer, der ikke har bopæl her i landet« til: »personer, der ikke har bopæl eller opholder sig ulovligt her i landet«.

§ 12 a.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf og om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven.

4.

I § 12 a, stk. 7, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

§ 80.

Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.

5.

I § 80, stk. 1, ændres »som ikke har bopæl her i landet« til: »som ikke har bopæl eller opholder sig ulovligt her i landet«.

Stk. 2.

---

§ 175 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan på anmodning fra et andet land, som befinder sig i en humanitær krisesituation, tilbyde transport til og fra Danmark til en eller flere patienter, som har ret til sygehusbehandling i Danmark efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og disses nærmeste pårørende.

6.

I § 175 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

Stk. 2 og 3.

---

§ 16

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 5.

I denne lov forstås ved

1-24) ---

25) Rederiaktieselskab: Et aktieselskab, der driver rederivirksomhed, jf. § 112, stk. 4.

1.

I § 5, nr. 25, ændres »§ 112, stk. 4« til: »§ 112, stk. 5«.

26-24) ---

§ 23.

---

Stk. 2-5.

---

2.

I § 23 b indsættes som stk. 6

» Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.«

§ 23 f.

---

3.

I § 23 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

---

» Stk. 2.

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registreringen, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter, ejer eller ledelsesmedlem, jf. § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, eller § 112, stk. 4, når styrelsen får kendskab hertil.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 24.

---

Stk. 2-3.

---

4.

I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4.

En person, som opholder sig ulovligt her i landet, kan ikke stifte et kapitalselskab.«

Stk. 4.

---

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 49.

---

Stk. 2-3.

---

5.

I § 49 indsættes som stk. 4-8

» Stk. 4.

Erhververen af kapitalandele må ikke være en person, der opholder sig ulovligt her i landet, og kan derfor ikke noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine kapitalandele i kapitalselskabet, inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af kapitalandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Stk. 6.

Afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende person herefter ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., mister personen derudover retten til udbytte og andre udbetalinger.

Erhvervsstyrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Det centrale ledelsesorgan har herefter pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Stk. 7.

Giver kapitalandele omfattet af stk. 6 ret til udbytte eller andre udbetalinger, deponerer selskabets ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til anden kapitalejer.

Afhændes kapitalandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. og 2. pkt., udbetaler selskabet udbyttet til personen, når personen har meddelt selskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet.

Stk. 8.

Stk. 4-7 finder ikke anvendelse ved erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.«

§ 112.

---

Stk. 2-3.

---

6.

I § 112 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4.

Medlemmer, som registreres efter § 10, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.«

Stk. 4.

---

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7.

I § 112, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 4«.

§ 225.

---

1-3) ---

8.

I § 225, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) kapitalejere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet sine kapitalandele inden for to år, jf. § 49, stk. 5-7,«.

4-11) ---

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

Stk. 2.

---

§ 17

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 2.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.

Interessentskaber og kommanditselskaber skal dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og kapitel 1 a, 4, 5 og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

1.

I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »7«: », § 12, stk. 4,«.

1-2) ---

Stk. 4.

---

§ 12.

---

Stk. 2.

---

2.

I § 12 indsættes som stk. 3-7

» Stk. 3.

Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 11, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Stk. 4.

Deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret i henhold til denne lov, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet, og kan derfor ikke noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine ejerandele i virksomheden inden for en frist på et år fra påbuddets meddelelse.

1. pkt. gør sig tilsvarende gældende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold.

Efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen ledelsen, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine ejerandele.

Stk. 6.

Afhænder en person ikke sine ejerandele inden for et år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende herefter ikke udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og den pågældendes ejerandele anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Erhvervsstyrelsen meddeler ledelsen, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Ledelsen har herefter pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Stk. 7.

Giver ejerandele omfattet af stk. 5 ret til udbytte, deponerer virksomhedens ledelse udbyttet, fra et år efter påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil ejerandelene er overdraget til anden erhverver.

Afhændes ejerandelene inden for et år, efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. pkt., udbetaler virksomheden udbyttet til personen, når personen har meddelt virksomhedens ledelse, at ejerandelene er afhændet.«

§ 17 b.

---

Stk. 2.

---

3.

I § 17 b indsættes som stk. 3

» Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.«

§ 17 f.

---

4.

I § 17 f indsættes før stk. 1 som nyt stykke

»Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelsesmedlem eller deltager, jf. § 12, stk. 3 eller 4, når styrelsen får kendskab hertil.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 20 a.

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar i følgende tilfælde

1-3) ---

5.

I § 20 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

4-11) ---

»4) Deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. § 12, stk. 5-7.«

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

§ 21.

Et interessentskab eller et kommanditselskab kan slettes af Erhvervsstyrelsens register i følgende tilfælde

1-3) ---

4-10) ---

6.

I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

Stk. 2-5.

---

»4) Deltagere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet sine ejerandele inden for to år, jf. § 12, stk. 5-7.«

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

§ 18

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 17.

---

Stk. 2-3.

---

1.

I § 17 indsættes som stk. 4

» Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registreres efter denne lov, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.«

§ 21 d. ---

2.

Efter § 21 d indsættes før overskriften før § 22

» § 21 e.

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter eller ledelsesmedlem, jf. § 26, stk. 4, eller § 39, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil.«

§ 26.

---

Stk. 2-4.

---

3.

I § 26 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4.

En person, som opholder sig ulovligt her i landet, kan ikke stifte en erhvervsdrivende fond.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 39.

---

4.

I § 39 indsættes som stk. 2

» Stk. 2.

Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, kan ikke være personer, der opholder sig ulovligt her i landet.«

§ 19

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 95 af 4. februar 2025, foretages følgende ændring

§ 1.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret.

1.

I § 1, stk. 3, indsættes efter »Køretøjsregisteret«: », og om, at køretøjer ikke kan være registreret med en ejer eller

Stk. 4.

---

bruger, der opholder sig ulovligt her i landet«.

§ 20

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 46.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

For præmier og bidrag som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder forfaldne beløb, der indbetales senere end forfaldstidspunktet, kan pensionsinstituttet indeholde en foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb efter § 48, stk. 11.

For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, kan pengeinstituttet indeholde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter § 48, stk. 11.

1.

I § 46, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

§ 48.

Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf. stk. 7, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år, jf. dog stk. 2.

Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort) fra told- og skatteforvaltningen.

Skattekortet kan kun anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige).

Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk et bikort til disse.

2.

I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

Stk. 2-3.

---

3.

I § 48 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 3.

» Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder et skattekort, der er udstedt til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, når told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med, at personen opholder sig ulovligt i Danmark.«

Stk. 5-6.

---

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

Stk. 7.

Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb.

Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen et frikort.

Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4. pkt. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 3 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.

4.

I § 48, stk. 4, og stk. 7, 7. pkt., der bliver stk. 5 og 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

Stk. 8.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4.

5.

I § 48, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

Stk. 9-10.

---

Stk. 11.

For indbetalinger som nævnt i § 46, stk. 6, indeholder pensionsinstituttet m.v. 40 pct. i A-skat uden fradrag efter stk. 3 og regler fastsat i medfør af stk. 4.

6.

I § 48, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

§ 53 A.

---

Stk. 2.

---

7.

I § 53 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

En afgørelse efter stk. 1 og 2 skal angive det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, og en begrundelse herfor og indeholde en klagevejledning.

» Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen afskærer en person, der har fået tilbagekaldt sit skattekort efter § 48, stk. 3, fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgør-

Stk. 4.

En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,

elsen.

Afskæringen fra TastSelv gælder, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort.«

nr. 1.

Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven gælder også ved påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8.

I § 53 A, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9.

I § 53 A, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

§ 75.

1) ---

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

10.

I § 75, nr. 2, ændres »§ 48, stk. 7« til: »§ 48, stk. 8«.

3-4) ---

§ 21

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændring

§ 10.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages, selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med et beløb, der beregnes ud fra skyldnerens betalingsevne.

Betalingsevnen kan fastsættes ud fra indkomstens størrelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter den procentdel (indeholdelsesprocenten), der ved anvendelse på skyldnerens beregnede eller godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse af det i 2. pkt. nævnte beløb.

Indeholdelsesprocenten meddeles til told- og skatteforvaltningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5.

Ved afgørelse om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, ikke overstige 100.

1.

I § 10, stk. 3, 5. og 7. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

Stk. 4-13.

---

§ 22

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer

§ 5 b.

---

1.

Efter kapitel 5 b indsættes

»Kapitel 5 c

Særlige regler for udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark

§ 16 g.

Told- og skatteforvaltningen nægter eller inddrager en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person, der deltager i ledelsen af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2.

En virksomhed, der har fået nægtet eller inddraget sin registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. 1. pkt., kan ikke registreres, før personen har lovligt ophold i Danmark.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen nægter eller inddrager registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med en eller flere personligt hæftende deltagere, når told- og skatteforvaltningen bliver bekendt med, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Inddragelse af registrering vil dog alene ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæftende deltagere, for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og samme juridiske enhed.

Inden nægtelse eller inddragelse af registreringen giver told- og skatteforvaltningen virksomheden meddelelse om, at personen nævnt i 1. pkt. senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.

Virksomheden skal meddele told- og skatteforvaltningen om ophøret skriftligt.

Overholdes fristen i 3. pkt. ikke, nægtes eller inddrages virksomhedens registrering.

Er en anmodning om registrering nægtet eller inddraget efter 1. pkt., kan virksomheden ikke registreres igen, før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Stk. 3.

En meddelelse nævnt i stk. 2, 3. pkt., og en meddelelse om, at registreringen er inddraget eller nægtet, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., skal tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en personligt drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post eller rekommanderet brev.«

§ 17.

---

Stk. 3.

Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.

Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist.

2.

I § 17, stk. 3, 1. pkt., efter »§ 11, stk. 9,« indsættes: »§ 16 g, stk. 1 og 2,«.