Legislator Case Law & Legislation
20241XX00842 DK

Skriftlig fremsættelse (22. april 2025) - L 200

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 200 Valid

Skriftlig fremsættelse (22. april 2025)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 200 Valid

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og forskellige andre love (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.)

(Lovforslag nr. L 200)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer af lovgivningen om socialtilsynet, som samlet set skal forenkle, målrette og effektivisere socialtilsynet og gøre det mere risikobaseret samt lette tilsynstrykket med 30 pct. Dette sker bl.a. ved at ophæve kravet om årlige tilsynsbesøg i alle tilbud og plejefamilier, så tilbud, der ikke får besøg ud fra en risikobaseret tilgang, skal have tilsynsbesøg hvert 3. år, mens plejefamilier skal have tilsynsbesøg mindst hvert 2. år, reducere antallet af parametre i kvalitetsmodellen og indføre en binær kvalitetsscore i forbindelse med godkendelse af tilbud.

Den mere risikobaserede tilgang understøttes af en fælles risikomodel, som socialtilsynene skal udarbejde i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden og opdatere løbende.

Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere den enkelte kommunes forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn med den enkelte borger, samt den enkelte handlekommunes pligt til aktivt at underrette socialtilsynet om eventuelt bekymrende forhold i tilbuddet, som viser sig i forbindelse med det personrettede tilsyn.

Lovforslaget fremsættes nu, da lovprocessen har afventet udfaldet af de politiske forhandlinger, som blev afsluttet væsentligt senere end forventet.

Det har derfor beklageligvis ikke været muligt at fremsætte tidligere.

Lovforslaget er en væsentlig prioritet for regeringen og ønskes gennemført i dette folketingsår og foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025, dog den 1. januar 2026 for så vidt angår §§ 1-4 i lovforslaget.

Lovforslaget implementerer således et initiativ indgået som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2025, der skal afhjælpe stigende udgifter på socialområdet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →