Legislator Case Law & Legislation
20241XX00716 DK

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2025) - L 174

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 174 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2025)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 174 Valid

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af mediecheck)

(Lovforslag nr. L 174)

Med lovforslaget foreslås det, at mediechecken forhøjes permanent fra 2026 med 400 kr. fra de nuværende 1.085 kr. (2025-niveau), samt at der i august 2025 udbetales en forhøjelse med halvårsvirkning på 200 kr. til de pensionister, som i januar har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstidspunktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100.

Lovforslaget ændrer ikke på reglerne vedrørende mediecheck i øvrigt, og udbetalingen af den halvårlige forhøjelse i 2025 og den helårlige forhøjelse fra 2026 følger således de gældende regler for udbetaling af mediecheck.

Lovforslaget medfører en merudgift i Udbetaling Danmark, der skønner, at udgifterne til implementering udgør 2,2 mio. kr. i 2025 som følge af den ekstra udbetaling af halvårsvirkning af forhøjelsen på 200 kr. Derudover skønnes lovforslaget at medføre offentlige merudgifter på 82,7 mio. kr. i 2025, 159,5 mio. kr. i 2026 og faldende til 131,0 mio. kr. varigt.

Opgjort efter skat og tilbageløb skønnes merudgiften at udgøre 40,6 mio. kr. i 2025, 76,2 mio. kr. i 2026 og faldende til 62,6 mio. kr. årligt varigt.

Lovforslaget kompenserer for en forventet prisstigning på 15-20 kr. pr. måned på en gennemsnitlig tv-pakke fra 1. juli 2025 som følge af lov nr. 1695 af 30. december 2024 om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet), der trådte i kraft den 1. januar 2025.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →