Legislator Case Law & Legislation
20241XX00621 DK

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2025) - L 157

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 157 Valid

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2025)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 157 Valid

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper)

(Lovforslag nr. L 157)

Regeringen indgik den 1. november 2024 en bred politisk aftale med alle Folketingets partier om en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.

Med aftalen vil flere patientgrupper, der får betydelige tandproblemer som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling, have mulighed for at få tilskud til tandpleje.

Lovforslaget har til formål at implementere den politiske aftale fra den 1. november 2024.

Den foreslåede udvidelse af ordningen beror på faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Med lovforslaget udvides sundhedslovens § 166 så tre nye patientgrupper, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling, kan søge om det særlige tilskud til tandpleje.

Med en ændring af sundhedsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2024 (Lov nr. 649 af 11. juni 2024), blev ordningen i sundhedslovens § 166 forenklet, så det ud fra et patientperspektiv blev nemmere at få tilskud til tandpleje.

Med dette lovforslag vil der for de tre nye patientgrupper i den foreslåede ordning blive indført tilsvarende enkle visitationskriterier.

Lovforslaget vil ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →