Legislator Case Law & Legislation
20241XX00603 DK

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025) - L 151

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 151 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 151 Valid

Skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om

gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven

(Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.)

(Lovforslag nr. L 151)

Det foreslås at implementere EU-direktivet DAC8 i dansk ret, ligesom det foreslås at gennemføre en mindre ændring af toldloven.

Det foreslås, at udbydere af kryptoaktivtjenester pålægges at indberette oplysninger om deres kunders transaktioner i kryptoaktiver med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles mellem EU-medlemsstaterne.

Det foreslås desuden at gennemføre de enkelte, øvrige ændringer af de eksisterende bestemmelser om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne med indberetning og udveksling af oplysninger om e-penge, som DAC8 indeholder.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, der gennemfører DAC8, for så vidt angår indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester, dels at gennemføre de øvrige ændringer af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Herudover foreslås det med lovforslaget at skabe hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler, der gennemfører OECD’s modelregler på området.

Endelig foreslås det, at Toldstyrelsen får hjemmel til at kunne behandle og videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som led i bekæmpelse af socialt bedrageri i forbindelse med ind- og udrejse af Danmark.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →