Legislator Case Law & Legislation
20241XX00557 DK

Skriftlig fremsættelse (5. februar 2025) - L 132

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 132 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. februar 2025)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 132 Valid

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)

(Lovforslag nr. L 132)

Lovforslaget indeholder ændringer, som svarer til lovændringer af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021.

Derudover er lovforslaget opdateret på et enkelt punkt, som svarer til en ændring, der følger af arbejdsskadeaftalen fra september 2022, jf. nærmere nedenfor.

Øvrige ændringer i den danske arbejdsskadesikringslov, der følger af arbejdsskadeaftalen og som trådte i kraft med lov nr. 1541 af 12/12/2023, bliver ikke implementeret i det aktuelle grønlandske lovforslag.

Hovedelementerne i udkast til lovforslag er følgende

- Lempelse af ulykkesbegrebet, så arbejdsulykker, der medfører en forbigående skade, kan anerkendes som en arbejdsskade i et større omfang.

- Hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse om anerkendelse.

Anerkendelsesspørgsmålet skal dermed ikke afvente vurderingen af de varige følger af arbejdsskaden.

- Ændring af reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker, så alle arbejdsulykker med fravær ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes.

- Ny kapitaliseringsfaktor (dvs. faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb).

Justeringen har baggrund i, at man i Grønland anvender et regelsæt for kapitaliseringsfaktorer, som stammer fra 1970’erne.

De forældede faktorer medfører, at der er stor forskel i værdien af erstatningen, alt efter om den udbetales som en kapitalerstatning (dvs. engangsudbetaling) eller som en løbende erstatning.

Den nye kapitaliseringsfaktor har primært til formål at udligne forskellen.

- Såfremt en arbejdsskade skyldes et produkt, får arbejdsskadeforsikringsselskabet adgang til at rejse et regreskrav mod producenten eller mellemhandleren af det produkt, der har påført tilskadekomne en personskade.

Dvs. at arbejdsskadeforsikringsselskaberne m.fl. kan få dækket erstatningsudgiften.

- Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber overtager forsikringsselskabets forpligtelser i tilfælde, hvor et forsikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

- Afskaffelse af lovbestemte frister for behandling af arbejdsskadesager, som blev afskaffet i Danmark med lov nr. 1541 af 12/12/2023.

Hermed vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herefter som udgangspunkt skulle overholde frister for sagsbehandlingstiden svarende til de frister, som blev fastsat i arbejdsskadeaftalen fra september 2022, også i Grønland

Inatsisartut har på efterårssamlingen 2024 tilsluttet sig lovforslaget.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →