Legislator Case Law & Legislation
20241XX00523 DK

Skriftlig fremsættelse (29. januar 2025) - L 124

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 124 Valid

Skriftlig fremsættelse (29. januar 2025)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 124 Valid

Ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark

(Lovforslag nr. L 124)

Lovforslaget har til formål at muliggøre, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner på et antal nærmere afgrænsede arealer kan modernisere Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risiko for oversvømmelse og kysterosion.

Med forslaget kan nye anlæg m.v. til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål etableres på trods af, at arealerne er omfattet af regler i naturbeskyttelsesloven – navnlig strandbeskyttelseslinjen.

Under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur fastsætter forslaget, hvilke anlæg m.v., herunder deres placering og omfang, der muliggøres på arealer på land, og hvordan kommunernes planlægning skal tage højde for risikoen for oversvømmelse og kysterosion.

Endelig sikrer lovforslaget, at miljøministeren indtil den 1. juli 2030 inden for de indtegnede områder på søterritoriet alene kan meddele tilladelse til etablering af de anlæg, der fremgår af lovforslaget.

Lovforslaget udmønter et element af aftalen af 15. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. vedrørende mulighed for modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Aftalen er efterfølgende tiltrådt af Moderaterne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →