Legislator Case Law & Legislation
20241XX00180 DK

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024) - L 90

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 90 Valid

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 90 Valid

Ældreministeren (Mette Kierkgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om lokalplejehjem

(Lovforslag nr. L 90)

Lovforslaget udmønter sammen med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, forslag til lov om ældretilsyn, forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) (følgelovforslaget) de lovgivningsmæssige elementer i aftalen, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 18. april 2024 om en reform på ældreområdet.

Lovforslagets formål er at give kommunalbestyrelserne mulighed for at etablere kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem.

Hensigten med lovforslaget er at give ældre borgere øget valgfrihed samt frisætte det kommunale plejehjemsområde, understøtte at lokalområdet tager del i forvaltningen af lokalplejehjem og at skabe et større ledelsesrum ved at frisætte plejehjemmets ledelse og drift.

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan etablere kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvorvidt de ønsker at gøre brug af muligheden.

Det foreslås desuden, at lokalplejehjem etableres som et aktieselskab, der kan ejes af en eller flere kommuner.

I forlængelse heraf foreslås det, at lokalplejehjem vil skulle etableres efter reglerne i selskabsloven og tage afsæt i den organisering og de ledelsesprincipper, der følger heraf.

Lovforslaget regulerer konkrete forhold vedr.

det kommunale aktieselskabs etablering, afregningsmodel, muligheder for låntagning, overenskomst mv., herunder, at lokalplejehjem

- Indgår i den kommunale forsyning, og kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til lokalplejehjem.

- På markedsvilkår kan sælge tilkøbsydelser til beboerne udover, hvad beboerne er berettiget til efter gældende lovgivning.

- Lejer servicearealet af bygningsejeren – en almen boligorganisation, selvejende almen ældreboliginstitution eller kommunen selv.

Bygningsejer forestår udlejning af boligerne til lokalplejehjems beboere.

Det foreslås desuden, at lokalplejehjem ikke skal være omfattet af kommunens retningslinjer for øvrige almene plejeboliger eller kommunale plejehjem, med mindre kommunalbestyrelsen træffer anden bestemmelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →