Legislator Case Law & Legislation
20241XX00022 DK

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024) - L 31

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 31 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

SF.L#LOKDOK28 2024 L 31 Valid

Skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven)

(Lovforslag nr. L 31)

Retssikkerhed for både borgere og virksomheder er et emne, der stedse er aktuelt.

Reglerne om en borgers mulighed for at få beskikket en forsvarer af retten og om en forsvarers adgang til aktindsigt fremgår i dag af forsvarerbistandsloven.

Der er foretaget en gennemgang af forsvarerbistandsloven og dens anvendelse i praksis med det formål at se på mulighederne for at styrke borgere og virksomheders retsstilling under Skatteforvaltningens behandling af en administrativ straffesag.

På baggrund af gennemgangen foreslås en ny hovedlov, der i vidt omfang indeholder en videreførelse af forsvarerbistandslovens regler, mens de af lovens regler, der ikke bliver anvendt i praksis, udgår.

Desuden foreslås en række nye tiltag

Det foreslås, at en overtrædelse af toldlovgivningen ikke længere generelt vil skulle være undtaget muligheden for, at der kan ske beskikkelse af en forsvarer til den, der er sigtet i en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen.

Det foreslås endvidere, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, selv sikres en ret til at kunne få aktindsigt i straffesagens materiale.

Endelig foreslås det, at ikke kun en borger, men også en juridisk person skal kunne få beskikket en forsvarer.

Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for det offentlige.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →