Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte, der har pådraget sig ptsd som led i deres arbejde

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2025

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte, der har pådraget sig ptsd som led i deres arbejde

[af Victoria Velasquez (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]

1.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Enhedslisten

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og EL) understreger, at det er vigtigt, at vi i Danmark har sunde og sikre arbejdspladser, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde.

Hvis man alligevel bliver syg, er det afgørende, at vi som samfund griber og hjælper dem, der kommer til skade eller får ar på sjælen.

Flertallet konstaterer, at der er sket en stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader som følge af vold og trusler på de danske arbejdspladser.

Samtidig kan flertallet konstatere, at nogle faggrupper på grund af deres jobfunktion er mere udsat for traumatiske hændelser og deraf mere udsat for at blive ramt af ptsd.

Disse faggrupper gør et vigtigt og anerkendelsesværdigt arbejde for hele samfundet i Danmark.

Ptsd har menneskelige konsekvenser for både den enkelte og dennes pårørende uanset faggruppe.

Derfor er flertallet enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre bedre hjælp til ptsd-ramte ansatte i højrisikojobs.

Derfor bakker flertallet op om beskæftigelsesministerens tilkendegivelse af, at regeringen er i gang med at opstarte et analysearbejde på området.

Flertallet opfordrer til, at analysearbejdet kortlægger forekomsten af ptsd for relevante faggrupper og peger på, hvilke grupper der er mest udsat for at blive ramt af ptsd.

Analysen skal desuden afdække eksisterende ordninger, herunder med særligt fokus på, hvilke ordninger der har den bedste virkning på henholdsvis forebyggelse og støtte af/opfølgning over for de medarbejdere i højrisikojobs, der rammes af ptsd.

Flertallet opfordrer til, at analysearbejdet kan være oplæg til politiske drøftelser af indsatser, som kan sikre bedre hjælp til ansatte i højrisikojobs (og deres pårørende), når de har pådraget sig ptsd som følge af deres højrisikojob.

Det er afgørende, at den kommende analyse adresserer hele gruppen af ansatte i højrisikojobs uanset ansættelsesform.

Analysearbejdet forventes færdiggjort i første kvartal 2026.

Når analysearbejdet er afsluttet, ønsker flertallet, at udvalget bliver orienteret om analysens resultater.

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Et mindretal i udvalget (DD, LA og KF) er enige i flertallets bemærkninger, idet mindretallet bemærker, at ptsd har menneskelige konsekvenser for både den enkelte og dennes pårørende uanset faggruppe, og om arbejdet udføres i det offentlige eller i det private.

Derfor er mindretallet også enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre bedre hjælp til ptsd-ramte ansatte i højrisikojobs – men både i den offentlige og den private sektor.

Mindretallet opfordrer til, at analysearbejdet kortlægger forekomsten af ptsd for relevante faggrupper, uanset om de måtte være privat eller offentligt ansat, og peger på, hvilke grupper der er mest udsat for at blive ramt af ptsd med afsæt i eksisterende anmeldelser af ptsd som arbejdsskade.

Til sidst bemærker mindretallet, at det er afgørende, at den kommende analyse adresserer hele gruppen af ansatte i højrisikojobs uanset sektor – offentligt som privat – samt at man målretter indsatsen ved at kigge på eksisterende anmeldelser af ptsd som arbejdsskade og bruge det som afsæt for at definere de konkrete højrisikojobs, hvor ptsd oftest fremkommer som arbejdsskade.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024 og var til 1. behandling den 30. januar 2025.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

P.u.v.

Thomas Skriver Jensen

formand