Legislator Case Law & Legislation
20241EB00690 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2024 26 Valid

Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 13. marts 2025

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en forhandling vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)

[af Sofie Lippert (SF) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2024 26 Valid

1.

Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget er enig i, at studerende og elever med funktionsnedsættelse skal have hurtig og smidig adgang til specialpædagogisk støtte (SPS).

Dermed anerkender udvalget også, at manglende SPS kan have alvorlige konsekvenser for både faglige resultater og trivsel.

Udvalget noterer sig, at et stigende antal studerende, elever og lærlinge har funktionsnedsættelser, der påvirker deres uddannelses- og studieaktiviteter, og at de er berettigede til at modtage SPS.

I forbindelse med implementering af et nyt administrationssystem af SPS (SPSA) har der i en periode midlertidigt været forlængede sagsbehandlingstider.

Siden maj 2024 har sagsbehandlingstiden i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet dog været normaliseret, og den er nu gennemsnitligt 20 dage.

På trods af implementeringen af SPSA anerkender udvalget, at der kan være potentiale i at forbedre SPS-ordningen, så forsinkelse og unødigt bureaukrati undgås.

Udvalget noterer sig, at det i »Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje« indgået den 26. januar 2024 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet blev aftalt, at regeringen i de videre drøftelser om erhvervsuddannelserne vil indkalde til forhandlinger på baggrund af oplæg fra regeringen og partiernes input, og at partierne bl.a. ønsker at drøfte fleksibiliteten i tilrettelæggelse af uddannelserne samt specialpædagogisk støtte til eleverne.

Udvalget konstaterer derfor i forlængelse af ovenstående punkter, at SPS-ordningen samlet set bør forbedres.

Der bør herunder fokuseres på hurtig og smidig adgang til SPS for at sikre elever, lærlinge og studerende med funktionsnedsættelser forbedrede muligheder for at gennemføre deres uddannelse.

På den baggrund opfordrer udvalget derfor regeringen til at indkalde til forhandlinger om at drøfte forbedringer af SPS-ordningen.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. november 2024 og var til 1. behandling den 4. december 2024.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

P.u.v.

Karina Adsbøl

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →