Forslag til folketingsbeslutning om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag)
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den [11. juni 2025] af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag)
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 181)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forsla-gets indhold.
Det skal være et lovkrav, at alle ansatte i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal have et førstehjælpskursus målrettet mod babyer/børn med løbende opdatering af kurset.
Lovkravet skal ligeledes omhandle en pligt for kommunerne til at stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed såsom LifeVac el.lign.
De fleste ulykker i dagtilbud, skoler og fritidsordninger, hvor børn og babyer kommer til skade, er heldigvis mindre alvorlige, men der forekommer også ulykker, som kan have større helbredsmæssige konsekvenser for barnet og i yderste konsekvens dødelig udgang.
Her er det fuldstændig afgørende, at de ansatte har den nødvendige viden og de nødvendige hjælpemidler til at handle korrekt og hurtigt.
Det er i dag ikke reguleret i dagtilbudsloven, om ansatte i dagpleje samt vuggestue og børnehave skal have et førstehjælpskursus.
Det er således op til den enkelte kommune selv at vurdere, om de ansatte har tilstrækkelige kompetencer i forhold til, om børnenes ophold i f.eks. daginstitutionen er pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Formålet med forslaget er at sikre, at personer, der arbejder med børn og babyer, har den nødvendige faglighed og de nødvendige hjælpemidler, så de kan bevare overblikket og er rustet til at hjælpe, når der sker ulykker, hvor børn er involveret.
Det vil sige, at barnet får den korrekte hjælp hurtigst muligt, så der ikke spildes vigtige minutter, der kan være fuldstændig afgørende for barnets helbred.
Stillerne af borgerforslaget vurderer, at gennemførelsen af forslaget giver en større tryghed for de personer med ansvaret for børnene, for forældrene og for barnet selv, da der vil være flere, som vil være rustet til at kunne hjælpe i tilfælde af ulykker.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Sissel Hornshøj Graversen, Aalborg, som hovedstiller med Ingrid Margrethe Hornshøj Jensen, København, Jonas Hornshøj Graversen, Mariagerfjord, og Mette Kristiina Hornshøj Graversen, Mariagerfjord, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.