Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder

Fremsat den 27. februar 2025 af Peder Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peder Hvelplund (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale og om midler til forskning i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder.

(Beslutningsforslag nr. B 134)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte lovforslag, der kan sikre et uafhængigt alternativ til den industribetalte efter- og videreuddannelse for sundhedsfagligt personale, og som øger midler til forskning i underprioriterede sundhedsfaglige forskningsområder som sjældne sygdomme, ny antibiotika og vacciner mod tuberkulose og malaria, som ikke nyder medicinalindustriens profitinteresse.

Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende grad af industribetalt efteruddannelse, hvor medicinalindustrien finansierer efteruddannelse for sundhedsfagligt personale.

Det giver et habilitetsproblem og øger risikoen for fejl- og overmedicinering.

Forslagsstillerne ønsker at afsætte midler til uafhængige tilbud om efteruddannelse, hvor der ikke er bagvedliggende kommercielle interesser.

Forslagsstillerne ønsker derudover, at der bliver afsat midler til forskning i de områder, som kun i begrænset omfang har den kommercielle medicinalindustris interesse.

Det gælder medicin til sjældne sygdomme, som patienter risikerer at få afvist behandling af på grund af en eksorbitant høj prissætning fra medicinalindustriens side.

Det gælder ny antibiotika, i forhold til at der på globalt plan på grund af stigende antibiotikaresistens er udstrakt mangel på nye og virksomme antibiotika.

Og det gælder de store infektiøse dræbere på globalt plan som f.eks. tuberkulose og malaria, i forhold til at der mangler et kommercielt incitament til at udvikle vacciner.

Forslagsstillerne foreslår, at den uafhængige efter- og videreuddannelse af sundhedspersonale og forskning i oversete sundhedsfaglige områder bliver finansieret via en skat på overnormal profit på 5 pct. på den del af profitten, der ligger over en 15-procentsegenkapitalforrentning.

Det vil ifølge Skatteministeriets beregninger give ca. 3,6 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd (Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 168, folketingsåret 2024-25).