Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring

Fremsat den 26. februar 2025 af Lise Bertelsen (KF), Birgitte Bergman (KF) og Mona Juul (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Lise Bertelsen (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for børn og unge med skolevægring.

(Beslutningsforslag nr. B 128)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at iværksætte arbejdet med en national handlingsplan for at reducere skolevægring.

Handlingsplanen skal kortlægge årsagerne til skolevægring og identificere løsninger til at støtte børn og unge, familier og skoler.

Udarbejdelsen skal ske i samarbejde med relevante fagorganisationer, forskere og eksperter på området.

Omfang af skolevægring

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 21,6 pct. af eleverne i folkeskolen, hvilket svarer til 110.966 børn, i skoleåret 2023/24 havde et fravær på mere end 10 pct. (»Elevfravær i folkeskolen, skoleår 2023-24«, uddannelsesstatistik.dk).

Ud af de 110.966 børn var 10.600 af dem væk fra skolen i mere end 3 måneder.

Antallet af børn med langvarigt skolefravær er historisk højt, og Danmark har et markant højere skolefravær end sammenlignelige lande som Norge, Sverige og England (»Kjer og Sievertsen: Fraværet nærmer sig niveauet fra pandemiens højdepunkt«, folkeskolen.dk, den 16. januar 2025).

Skolefraværet steg drastisk under covid-19-pandemien, hvor perioder med nedlukning, onlineundervisning og social isolation førte til en markant stigning i fraværet.

Til trods for en normalisering af skolelivet er fraværet højt og fortsat stigende.

Konsekvenser af skoleværing

Et for højt skolefravær kan have alvorlige konsekvenser for barnet på både kort og lang sigt.

På kort sigt kan det føre til dårligere faglige præstationer og social trivsel.

På længere sigt øges risikoen for frafald fra uddannelsessystemet, hvilket kan føre til sociale, økonomiske og psykiske udfordringer senere i livet (»Skolevægring kan have livslange konsekvenser, socialraadgiverne.dk, den 16. september 2019).

Skolevægring påvirker ikke kun barnet, men hele familien.

Forældre står ofte over for betydelig stress og frustration, når de både skal håndtere deres barns angst eller modstand mod skolen og samtidig forsøge at opretholde en normal hverdag.

Denne situation kan også påvirke barnets søskende, som kan opleve at få mindre opmærksomhed og blive påvirket af den øgede stress i hjemmet.

Derudover har skolevægring samfundsøkonomiske konsekvenser (»Børn som Lukas og Markus koster statskassen knap 2 mia. kr. om året«, jyllands-posten.dk, den 6. august 2024).

Mange forældre ser sig nødsaget til at tage fri fra arbejdet for at passe deres barn, og i nogle tilfælde opgiver de helt deres job.

Tal fra 2023 viser, at over 15.000 forældre står uden for arbejdsmarkedet, fordi deres barn er sygt, har et handicap eller mistrives og derfor ikke kan komme i skole.

Udgifterne til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er steget hvert år siden 2017 og nåede i 2023 ca. 2,1 mia. kr. (»Et »kæmpestort problem« vokser: Tusindvis af børn vil ikke i skole, og det koster nu staten svimlende milliardbeløb«, jyllands-posten.dk, den 2. februar 2025).

Behov for handlingsplan

Skolevægring har både personlige og samfundsmæssige konsekvenser.

Det kan føre til psykiske udfordringer for børnene og de unge, nedsat trivsel for den samlede familie og økonomiske byrder for både familier og samfundet.

Regeringen har iværksat initiativer for at komme skoleværing til livs (Børne- og Undervisningsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 86, folketingsåret 2023-24).

De initiativer har dog fortsat ikke haft en målbar effekt, da skolefraværet fortsat er stigende og ligger på et uacceptabelt højt niveau.

Der er behov for en samlet national handlingsplan, der sikrer systematisk opfølgning og en vurdering af, hvilke initiativer der faktisk nedbringer fraværet.

For at skabe en reel forandring bør handlingsplanen indeholde konkrete mål for, hvor meget skolefraværet skal reduceres inden for en given årrække.

Det er nødvendigt med et tættere samarbejde mellem skoler, sundhedsvæsen og kommunale instanser, ligesom der skal investeres i forebyggelse og et skolemiljø, hvor alle børn og unge trives og får de bedste forudsætninger for at gennemføre deres skolegang.

Finansiering

Udarbejdelsen af handlingsplanen foreslås finansieret inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende ramme.

Eventuelle initiativer, der måtte medføre varige merudgifter, foreslås finansieret inden for det finanspolitiske råderum.