Legislator Case Law & Legislation
20241BB00072 DK

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gebyr ved juridisk kønsskifte

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2024 72 Valid

Fremsat den 15. november 2024 af Dina Raabjerg (KF), Birgitte Bergman (KF) og Mona Juul (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af gebyr ved juridisk kønsskifte

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Dina Raabjerg (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gebyr ved juridisk kønsskifte.

(Beslutningsforslag nr. B 72)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2024 72 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-2025 at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændringer, der kan sikre, at omkostningerne forbundet med juridisk kønsskifte afholdes af den enkelte person frem for af staten.

BSF B#LOKDOK41 2024 72 Valid

Forslagsstillerne mener, at myndige personer skal have adgang til at skifte juridisk køn, hvis oprigtigheden i deres ønske om at få et nyt køn er utvetydig.

Forslagsstillerne mener imidlertid ikke, at samfundet og skatteborgerne skal bære omkostningerne for det juridiske kønsskifte, men at det bør være borgeren selv, der afholder udgifterne ved at betale et gebyr.

På denne baggrund ønsker forslagsstillerne, at der skal indføres egenbetaling, så den enkelte person selv dækker udgifterne forbundet med juridisk kønsskifte.

Baggrund

Antallet af personer, som foretager juridisk kønsskifte, har været stigende siden 2017 (Ligestillingsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 19, folketingsåret 2023-24).

I 2024 har rekordmange personer foretaget juridisk kønsskifte.

Tal fra Digitaliseringsministeriet viser, at der pr. september 2024 var 471 personer, der havde søgt om juridisk kønsskifte, hvoraf 390 af dem havde fået det tildelt (»Ti år efter loven trådte i kraft, får flere end nogensinde før foretaget juridisk kønsskifte«, berlingske.dk, den 21. september 2024).

Udgifterne forbundet med juridisk kønsskifte må således forventes at være stigende.

Til sammenligning betaler man i dag et administrationsgebyr for navneskift på 585,66 kr., som bruges til at dække sagsbehandling (borger.dk).

Forslagsstillerne mener, at man tilsvarende skal betale et administrationsgebyr ved juridisk kønsskifte, som skal bruges til at dække udgifterne forbundet hermed, herunder udgifter til sagsbehandling, overdragelse af oplysninger til det nye cpr-nummer m.v.

Forslagsstillerne mener, at det er rimeligt, at man på samme vis som ved et navneskifte selv dækker udgifterne til sit juridiske kønsskifte, så ens personlige valg ikke skal betales af skatteborgerne.

På den baggrund foreslår forslagsstillerne med beslutningsforslaget, at regeringen pålægges at foretage de lovgivningsmæssige og administrative ændringer, der kan sikre, at der indføres et administrationsgebyr, så omkostningerne ved at foretage juridisk kønsskifte afholdes af den enkelte person.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →