Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om lægemidler og lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis (Overførsel af administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase og behandling af rapporteringer om utilsigtede hændelser m.v. til regionerne)
Statutory Text (4 Articles)
Ændringsforslag stillet den 22. april 2025
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om lægemidler og lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis
(Overførsel af administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase og behandling af rapporteringer om utilsigtede hændelser m.v. til regionerne)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
Til § 1
Af indenrigs-og sundhedsministeren
1)
Nr. 7 affattes således
7.
I § 199, stk. 2, 3. pkt., ændres »Styrelsen for Patientsikkerhed« til: »Indenrigs- og sundhedsministeren.«
[Lovteknisk ændring]
Af indenrigs-og sundhedsministeren
2)
Efter nr. 11 indsættes
01.
I § 202, stk. 1, ændres »Styrelsen for Patientsikkerhed kan« til: »Indenrigs- og sundhedsministeren kan«, og »ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed« ændres til: »ligesom indenrigs- og sundhedsministeren«.
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
De foreslåede ændringer er alene af lovteknisk og korrekturmæssig karakter og vil ikke indebære materielle ændringer.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at »Styrelsen for Patientsikkerhed« i § 199, stk. 2, 3. pkt., og to steder i § 202, stk. 1, ændres til »Indenrigs- og sundhedsministeren«.
Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 202, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 7, vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren ukorrekt vil blive stavet med stort ”i” anden gang, titlen nævnes i bestemmelsen.
De foreslåede ændringer af lovforslaget vil rette op på denne sproglige fejl.